Afbud: Klinikchef Phuong Le Reisinia, Klinikchef Jan Uwe Klahn, Udviklingschef Niels

Transkript

1 Kvalitets- og Udviklingsafdelingen REFERAT Møde i: Forum for Patientbehandling Dato: 3. november 2015 Kl.: Sted: Kristineberg 3, mødelokale stueetagen Deltagere: Vicedirektør Peter Treufeldt (formand) Centerchef Per Sørensen (næstformand) Klinikchef Jeanett Østerby Bauer Klinikchef Henrik Søltoft-Jensen Psykolog Stine Bjerrum Møller Psykolog Rikke Dissing Andersen Overlæge Peter Winning Jepsen Professor Anders Fink-Jensen Professor Kerstin Jessica Plessen. Afdelingslæge Helga Kristensen Ingstrup Brugerrepræsentant Yael Schade Brugerrepræsentant Hanne Nielsen Teamleder Berit Schwartz Kristineberg København Ø. Telefon Direkte Fax Mail psykiatri@regionh.dk Web Ref.: BS Dato: 8. november 2015 Afbud: Klinikchef Phuong Le Reisinia, Klinikchef Jan Uwe Klahn, Udviklingschef Niels Aagaard Nielsen Professor Poul Videbech, Afdelingssygeplejerske Jacob Vagner Madsen, Kvalitets-og udviklingschef Mette Bertelsen Dagsordenspunkter: 1. Spiseforstyrrelser- national retningslinje 2. Pakkeforløb/misbrug/visitation 3. Effektmål 4. Godkendelse af definition af psykoterapi 5. Årshjul Næste møde/evaluering Peter Treufeldt bød velkommen og gennemgik dagsordenen og anførte, at der er lagt op til drøftelser i mindre grupper vedr. punkt 1 og 5. Punkt 1- Spiseforstyrrelser- bulimi ved Centerchef Per Sørensen Drøftelse: Giver den nationale retningslinje anledning til at foretage justeringer eller ændringer i RHPs patientbehandling eller strategi? Region Hovedstadens Psykiatri - En del af Københavns Universitetshospital

2 Når der bliver udarbejdet en klinisk retningslinje er det Forum for Patientbehandlings rolle, at tage stilling til om denne retningslinje giver anledning til at der skal foretages justeringer eller ændringer i de nuværende behandlinger. Som udgangspunkt for drøftelse på mødet kan nedenstående punkter være relevante som inspiration og forberedelse inden mødet: Centrale budskaber Anvend kognitiv adfærdsterapi (CBT-BN) som førstevalg i behandlingen af voksne med moderat og svær bulimi Individuel psykoterapi samt psykoterapi i gruppe kan begge overvejes i behandlingen af voksne med moderat og svær bulimi, idet der ikke kan dokumenteres forskel på behandlingsformernes effekt Overvej familiebaseret spiseforstyrrelsesbehandling (FBT-BN) til børn og hjemmeboende unge med moderat og svær bulimi Overvej individuel kognitiv adfærdsterapi (CBT-BN) til børn og unge med moderat og svær bulimi Tilbyd kun efter nøje overvejelse en motivationsfremmende intervention forud opstart af psykoterapeutisk behandling af voksne med moderat og svær bulimi Anvend kun efter nøje overvejelse selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI) ved behandlingsstart til behandling af de bulimiske adfærdssymptomer hos voksne Det er god praksis, at patienter med moderat og svær bulimi tilbydes en ernæringsintervention, som kan være individualiseret eller standardiseret. Det er god praksis at evaluere behandlingseffekten ved systematisk at monitorere bulimipatienternes spiseforstyrrelsessymptomer på fastlagte tidspunkter undervejs i behandlingsforløbet. Det er god praksis at genoverveje behandlingsform og -intensitet ved utilstrækkelig behandlingseffekt hos patienter med moderat og svær bulimi. Det er god praksis, at patienter tilbydes at fortsætte i et stabiliserende behandlingsforløb efter spiseforstyrrelsesadfærden er ophørt mhp. tilbagefaldsforebyggelse Sagsresumé Formålet med denne nationale kliniske retningslinje er, via udvalgte nedslagspunkter, at fremme en evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs af landet til patienter med moderat og svær bulimi. Retningslinjen skal medvirke til at fremme hensigtsmæssige patientforløb og vidensdeling på tværs af faggrupper. Retningslinjen erstatter ikke Sundhedsstyrelsens rapport for spiseforstyrrelser fra 2005(1), men opdaterer og udbygger den evidensbaserede viden om behandlingen af børn, unge og voksne med moderat og svær bulimi på en række udvalgte områder. Behandling af patienter med moderat og svær bulimi er i høj grad tværfaglig, og de dele af behandlingsindsatsen, som denne retningslinje undersøger, kan således sjældent kan stå alene. Behandling bør være flersporet og omfatte en kombination af biologiske, psykologiske og sociale forhold. Følgende ti fokuserede spørgsmål er undersøgt som grundlag for retningslinjen: Bør voksne med moderat og svær bulimi tilbydes kognitiv adfærdsterapi (CBT-BN) frem for en psykoterapeutisk intervention, som ikke direkte fokuserer Side 2

3 på kernesymptomer ved bulimi? Bør patienter med moderat og svær bulimi tilbydes individuel psykoterapi frem for psykoterapi i gruppe? Bør børn og hjemmeboende unge med moderat og svær bulimi tilbydes familiebaseret spiseforstyrrelsesbehandling (FBT-BN)? Bør børn og unge med moderat og svær bulimi tilbydes individuel kognitiv adfærdsterapi (CBT-BN)? Bør patienter med moderat og svær bulimi tilbydes en motivationsfremmende intervention forud for opstart af vanlig behandling? Bør et SSRI/SNRI-præparat tilbydes som supplement til psykoterapeutisk behandling til voksne med moderat og svær bulimi? Bør patienter med moderat og svær bulimi tilbydes en individuelt tilpasset eller standardiseret ernæringsintervention som led i behandling? Bør der foretages systematisk monitorering af effekten af psykoterapi hos patienter med moderat og svær bulimi? Bør patienter med moderat og svær bulimi, hvor ambulant behandling i form af psykoterapi ikke har haft effekt, tilbydes dagbehandling frem for intensiveret ambulant behandling? Bør patienter med moderat og svær bulimi fortsætte i regelmæssig behandling, efter spiseforstyrrelsesadfærden er ophørt? Læs mere om retningslinjen: Form: Drøftelserne foregår i mindre grupper med fælles opsamling i plenum. Per Sørensen præsenterede den nationale retningslinje og spurgte til om den gav den anledning til justeringer eller ændringer i RHPs patientbehandling eller strategi? Der blev orienteret om, at der aktuelt pågår et harmoniseringsarbejde omkring vejledninger i samarbejde med Region Sjælland, så input bliver videreformidlet til denne arbejdsgruppe, der arbejder med spiseforstyrrelser. Der blev lagt op til en drøftelse af: - Evidensbaseret undersøgelser? - Anbefalinger i den kliniske retningslinje- implementeringsplaner/funktioner? - Hvordan anvendes de pågældende vejledninger? - Hvordan sikres det at man har kendskab til vejledningerne? Nogle input fra drøftelserne: Som udgangspunkt anvende gruppeterapi Anbefaling om at man sikrer inddragelse af pårørende- for at støtte patienten Psykoedukation og flerfamiliegrupper anvendes Børn: Det blev foreslået, at man i vejledningen fik præciseret opfølgning- hvad anbefales der i efterbehandlingen. Det blev foreslået, at man forinden behandling af en retningslinje i forum fremadrettet får input fra fagpersoner, som havde udarbejdet et oplæg som udgangspunkt for drøftelserne i forrummet. Side 3

4 Bilag: Vejledning om spiseforstyrrelser- bulimi Punkt 2- Pakkeforløb- (misbrug- visitation) ved Centerchef Per Sørensen Overlæge Peter Jepsen præsenterer dette punkt Beslutning: Det indstilles, at der nedsættes en hurtigarbejdende arbejdsgruppe, der eventuelt i samarbejde med misbrugcentre udarbejder en tillægspakke, der kan håndtere ovennævnte problemstilling. Der indstilles endvidere, at denne arbejdsgruppe sekretariatsbetjenes af planlægningsafdelingen/kvalitetsafdelingen, og at der udarbejdes et kommissorium for gruppens arbejde. Endelig indstilles det, at resultaterne af gruppens arbejdes afprøves ved pilotprojekt inden implementering i hele RHP. Sagsresume: Der henvises løbende patienter til psykoterapeutisk behandling med en vist forbrug af benzodiazepiner, alkohol eller andre psykoaktive stoffer. Visitationskriterier til pakkeforløb for patienter med ikke psykotiske lidelser og komorbidt misbrug: 1. For patienter henvist til pakkeforløb for ikke psykotiske patienter anbefales det, at brug af alkohol over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser og andre psykoaktive stoffer inklusiv benzodiazepiner er ophørt 3 måneder inden henvisningstidspunktet. 2. Såfremt patienten ikke er i stand til at fuldt at ophøre i 3 måneder inden behandlingsstart, bør der aftales en plan for aftrapning med henvisende/behandlende læge. 3. Såfremt patienten ikke er i stand til at overholde aftrapningsplanen inden opstart af behandlingen, skal aftrapning effektueres i samarbejde med misbrugscenter og eller egen læge. For patienter som ikke er i stand til fuldt at ophøre med brug af benzodiazepin inden behandlingsstart, kan en max. døgndosis svarende til Oxazepam 30 mg accepteres. 4. Alkoholforbrug indenfor Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser og sporadisk hashrygning (mindre end 3 gange ugentligt) accepteres. 5. For patienter med personlighedsforstyrrelser og bipolar affektiv sindslidelse, vil behandling efter individuel vurdering kunne tilbydes, selvom der har været et kortvarigt (op til tre måneders varende) misbrug/ skadeligt brug af alkohol og/eller hash i forbindelse med exacerbation af aktuelle sygdomsforløb. Visitationskriterier til pakkeforløb for patienter med ikke psykotiske lidelser og brug af somatisk medicin: 1. I udgangspunktet er somatisk medicin ikke hindring for behandling i pakkeforløb. 2. Hvis man efter behandlingsstart bliver opmærksom på, at en pt. er i behandling med lægemidler, som potentielt kan påvirke de kognitive funktioner som fx prednison, epilepsimedicin, smertestillende medicin eller substitutionsbehandling med metadon, må det - Side 4

5 uanset dosis - komme an på en individuel vurdering, om behandling kan iværksættes. 3. Patienter kan dog ikke visiteres til pakkeforløb, før de har været i stabil behandling med sådanne lægemidler (dvs. uændret dosis) i mindst 3 mdr. Per Sørensen indledte med en kort præsentation af problemstillingen og nævnte at eftersom misbrugsbehandling er overgået til kommunerne, kan der være et problem, idet der er en risiko for at patienten ikke modtager den korrekte behandling samt at den ikke er koordineret. Der lægges grundlæggende visitationskriterier til grund for den modtagne behandling og disse kriterier blev kort drøftet på mødet. Overlæge Peter Jepsen orienterede om visitationskriterier til pakkeforløb for patienter med ikke psykotiske lidelser og komorbidt misbrug og fortalte om hvordan man har løst dette problem. Se ovenstående: Visitationskriterier til pakkeforløb for patienter med ikke psykotiske lidelser og komorbidt misbrug: Der blev rejst spørgsmål om: Hvordan man RHP understøtte misbrugscentrene? Hvem kan visiteres og hvem kan ikke visiteres til pakkeforløb- er der mulighed for lempelse af krav? Bagatelgrænse?- Hensynet til Sundhedsstyrelsen anbefalinger? Det blev besluttet, at der udarbejdes et kommissorium til brug for en hurtigarbejdende arbejdsgruppe, der eventuelt i samarbejde med misbrugscentrene kunne udarbejde en tillægspakke, der kan håndtere ovennævnte problemstilling. Dette kommissorium skal drøftes på et af de kommende møder. I arbejdsgruppen for udarbejdelse af dette kommissorium deltager Anders Fink/Hanne Nielsen/Per Sørensen/Peter Jepsen. Kvalitetsafdelingen er tovholder på udarbejdelsen af dette kommissorium. Punkt 3- Effektmål ved Centerchef Per Sørensen Beslutning: Det indstilles, at projektet vedr. effektmåling deles i 3 faser, der hver især bemandes af en arbejdsgruppe, som løser hver sin opgave i projektet (se bilag: Kommissorium). Det kan oplyses, at der efterfølgende vil blive udarbejdet et selvstændigt kommissorium for hver af de nedenstående arbejdsgrupper. Arbejdsgruppe 1: Strategi for arbejdet med måling af behandlingseffekt Arbejdsgruppe 2: Effektvurdering, ikke- psykotiske lidelser- udvikling af terapieffekt Arbejdsgruppe 3: Effektvurdering, psykotiske lidelser Det indstilles: - At Forum for Patientbehandling fungerer som styregruppe med beslutningskompetence Side 5

6 for projektets arbejde. - At Forum for Patientbehandling udpeger et antal af forums medlemmer til at udgøre arbejdsgruppe 1, der leverer et udkast til Strategi for arbejdet med måling af behandlingseffekt. Strategien forelægges for Forummet til endelig vedtagelse. Gruppens arbejde starter i januar At Forum for Patientbehandling kommer med forslag til, hvem der skal være med i arbejdsgruppe 2- Effektvurdering af ikke-psykotiske lidelser. Gruppen starter i nov./dec Sagsresume: På sidste møde blev det præsenteret, at man i RHP vil arbejde mere systematisk med effektmåling af behandling. (se notater fra sidste møde). Der skal i den forbindelse udarbejdes en strategi for RHPs arbejde med effektmåling, der kommunikerer og kobler en samlet forståelse af effektmåling til den overordnede styring og udvikling samt til det kliniske arbejde. Sideløbende samt efterfølgende, skal der arbejdes videre med effektmåling indenfor hhv. ikke-psykotiske lidelser, og psykotiske lidelser. Baggrunden for projektet er at: Effektvurdering får en særlig plads i det kommende nationale kvalitetsprogram. ` Styringssystemerne i sundhedsvæsenet bevæger sig i retning fra produktionsfokus til effektfokus med indarbejdelse af effekt i incitamentssystemer, målstyring, benchmarking, økonomiaftaler m.m. Udvikling, tilpasning og prioritering af psykiatriens behandlingskapacitet i stadig stigende grad vil ske ud fra, hvad der giver størst effekt. Inddragelse af patienten i vurdering af behandlingseffekten ligger i naturlig forlængelse af- og styrker- recovery. Måling af effekt bør inddrages undervejs i patienters behandlingsforløb, til brug for planlægning og justering af patientforløbet. Per Sørensen orienterede om, at vi ved sidste møde havde en præsentation af arbejdet med effektmål i RHP, og der blev modtaget gode input til det videre arbejde. Disse input er blevet noteret af kvalitetsafdelingen til det videre arbejde. Arbejdet med effektmål er af Direktionen bestemt til at opstart i november/december og det er arbejdsgruppe 2 vedrørende effektvurdering af ikke -psykotiske lidelser (se bilag), der skal starte op, og det indstilles, at Forum for Patientbehandling kommer med forslag til, hvem der skal være med i arbejdsgrup- pen- Indstillingerne blev tiltrådt. Forslag til medlemmer til arbejdsgruppen: Per Bech, Phillip R. Kyle, Stephen Austin, en brugerrepræsentant, Kerstin Plessen, Helga Kristensen, Marianne Lau, Nicole Rosenberg. Kvalitetsafdelingen er tovholder på endelig udarbejdelse af kommissorium og indkaldelse af arbejdsgruppen. Kvalitetsafdelingen vil sekretariatsbetjene denne arbejdsgruppe. Bilag: Kommissorium Punkt 4- Definition på psykoterapi ved centerchef Per Sørensen Side 6

7 Orientering: Det indstilles, at definitionen godkendes, og at det drøftes hvordan det skal kommunikeres i RHP Sagsresumé Forum for Patientbehandling har arbejdet med en definition af Psykoterapi og den fremføres på mødet til endelig godkendelse. Definition af psykoterapi blev godkendt. Bilag: Definition af psykoterapi Punkt 4- Årshjul ved vicedirektør Peter Treufeldt Orientering: Det indstilles, at Forum for Patientbehandling drøfter relevante emner, der med fordel kan komme på forummets årshjul for Sagsresumé Årshjulet for forummet for 2016 skal godkendes ved første møde i Forummets medlemmer ønskes inddraget i dette arbejde, således at det sikres, at de emner der drøftes har betydning for klinikken of forummets medlemmer samt tro overfor forummets kommissorium. Emnerne kan både omfatte konkrete problemstillinger og gennerelle temadrøftelser. Form: Drøftelserne foregår i mindre grupper Peter Treufeldt orienterede om at årshjulet for forummet for 2016 skal godkendes ved første møde i 2016, og at medlemmerne kan komme med forslag/input til relevante emner: Der blev foreslået følgende: Supervision/- definition /opfølgning (Oplæring af unge læger) psykopatologisk efteruddannelse) Distriktspsykiatri Kliniske retningslinjer Tvang- sager fra patientklagenævnet Miljøterapi- udfoldning af dette Justeringspakke- speciallægepraksis Tværgående emner Betydning af relationer Dobbeltdiagnoser Side 7

8 Der ønskes en status/oversigt over de emner der er blevet behandlet i årets løb- denne udarbejdes. Bilag: Årshjul Side 8