Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har den 19. april 2017 sendt et udkast til bekendtgørelse om ændring af bygningsreglement 2015 (BR15) i høring.
|
|
- Benjamin Groth
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Edvard Thomsens Vej København S Att. Emil Engel Magnussen Sendt til: eem@tbst.dk og info@tbst.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBE NHAVN K TELE FON DIREKTE MOBIL NINI@HUMANRIGHTS.DK NNESKE RE T.DK DOK. NR. 17/ APRIL 2017 H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L Æ N D R I N G A F B Y G N I N G S R E G L E M E N T E T Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har den 19. april 2017 sendt et udkast til bekendtgørelse om ændring af bygningsreglement 2015 (BR15) i høring. Instituttet har bemærkninger til den del af udkastet, der vedrører ophævelse af tilgængelighedsbestemmelser i forhold til enfamiliehuse. SAMMENFATNING Danmark er efter Handicapkonventionen forpligtet til at identificere og afskaffe hindringer og barrierer for tilgængelighed for personer med handicap i forhold til boliger. Det fremlagte udkast til bekendtgørelse indebærer, at gældende krav om etablering af niveaufri adgang ved yderdøre og etablering af niveaufri adgang til toilet i fritliggende enfamiliehuse ophæves. Fritliggende enfamiliehuse udgør ca. 40 % af alle boliger i Danmark. Gennemføres ophævelsen vil denne del af boligmarkedet ikke længere være omfattet af disse tilgængelighedskrav i forbindelse med nybygning, væsentlig ombygning eller tilbygning. Ændringen indebærer således en betydelig forringelse af kravene til gradvist at forbedre tilgængeligheden i boligmassen, efterhånden som der bygges nyt eller foretages omfattende renovering/tilbygninger. Der er tale om et bevidst tilbageskridt, fordi de regler, der foreslås afskaffet, ikke tjener andet formål end gradvist at forbedre tilgængeligheden for en stor del af boligerne i Danmark. Forringelsen er således ikke et udtryk for et valg mellem forskellige mulige foranstaltninger til at sikre den gradvise forbedring af tilgængeligheden
2 i boligmassen. Der indføres ikke nogen alternativ løsning til at sikre, at tilgængeligheden gradvist øges. Det er instituttets vurdering, at denne forringelse vil møde kritik fra international side, fordi den er vanskelig at forene med forpligtelsen til gradvist at sikre et tilgængeligt boligmarked. Instituttet finder det endvidere særdeles kritisabelt, at styrelsen foreslår reglerne ophævet uden hensyntagen til Handicapkonventionens bestemmelser om progressiv realisering af retten til tilgængelighed. Endelig er det instituttets opfattelse, at det er tvivlsomt om forringelsen af kravene til tilgængelighed, vil være i overensstemmelse med byggelovens formål om fremme af handicaptilgængelighed i lyset af, at formålet hviler på principperne i FNs standardregler om lige muligheder for personer med handicap, de standarder som er blevet videreført og udviklet med Handicapkonventionen. På denne baggrund anbefaler Institut for Menneskerettigheder: at ændringen, der medfører ophævelse af de nuværende krav til tilgængelighed for enfamiliehuse, udgår af udkastet. at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen foretager en undersøgelse af, hvorvidt den planlagte ændring af bygningsreglementet har fornøden administrativ lovhjemmel. UDKASTETS INDHOLD Udkastet til ændring af bygningsreglementet indebærer, at fritliggende enfamiliehuse, der alene anvendes til boligformål, fremover ikke vil være omfattet af tre bestemmelser i bygningsreglementet, som fastsætter krav til tilgængelighed. Ændringen ophæver for det første kravet om, at en bygnings adgangsforhold skal sikre tilgængelighed for alle. For det andet ophæves kravet om, at der ved alle indgangsdøre skal etableres niveaufri adgang og for det tredje ophæves kravet om, at der i en boligs stueetage skal være mindst et WC-rum med niveaufri adgang og med en hensigtsmæssig indretning og størrelse. 1 1 Det drejer sig om bestemmelserne i bygningsreglementet kapitel 3.2.1, stk. 1, kapitel 3.2.1, stk. 2 og kapitel 3.3.2, stk. 1 2/9
3 Gennemføres udkastet uændret vil det fremover være op til den enkelte boligejer, om der bliver foretaget byggetekniske tiltag med henblik på at sikre tilgængelige adgangsforhold. DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE Ophævelse af tilgængelighedsbestemmelserne i forhold til enfamiliehuse vil have konsekvenser for personer, der på grund af gangbesvær mv., har behov for niveaufri adgang. Personkredsen, der bliver berørt af den nævnte del af udkastet, er derfor kendetegnet ved at have et handicap og er dermed omfattet af Handicapkonventionen. RETTEN TIL TILGÆNGELIGHED Retten til tilgængelighed følger af Handicapkonventionens artikel 9. Danmark er efter denne bestemmelse blandt andet forpligtet til at træffe passende foranstaltninger for at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre har adgang til fysiske omgivelser. Disse foranstaltninger omfatter blandt andet afskaffelse af hindringer og barrierer for tilgængelighed til bygninger, herunder boliger. Anerkendelsen af retten til tilgængelighed som en menneskeret er en nyskabelse med Handicapkonventionen. Bestemmelsen fastslår, at tilgængelighed er en grundlæggende forudsætning for, at personer med handicap kan leve et selvstændigt liv og deltage fuldt ud i alle livets forhold på lige vilkår med andre. Dette understreges af, at tilgængelighed er en selvstændig rettighed efter artikel 9 og et grundlæggende princip for hele konventionen, jf. artikel 3. Tilgængelighedsforpligtelsen indeholder en forpligtelse til ændring af strukturer med henblik på at fjerne de barrierer, der gør, at personer med handicap ikke kan deltage i samfundet på lige vilkår med andre. Tilgængelighed til samfundet hænger dermed tæt sammen med det handicapbegreb, som Handicapkonventionen bygger på det såkaldte samfundsrelaterede handicapbegreb, der beskriver et handicap som resultatet af mødet mellem en funktionsnedsættelse og barrierer i samfundet. I modsætning hertil står det medicinske handicapbegreb, der alene fokuserer på funktionsnedsættelsen som årsagen til, at en person med handicap ikke kan deltage i samfundslivet. Med det samfundsrelaterede handicapbegreb flyttes fokus dermed fra individet til samfundets indretning. Dette er baggrunden for, at retten til tilgængelighed står så centralt i Handicapkonventionen. 3/9
4 DEN DANSKE BYGGELOVG IVNING OG FRIHEDEN T IL AT INDRETTE SIN BOLIG Den gældende byggelov, jf. lovbekendtgørelse nr af 23. september 2016, har i henhold til lovens 1 til formål at varetage følgende hensyn: 1) at sikre, at bebyggelse i Danmark frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende, 2) at sikre, at bebyggelsen får en tilfredsstillende kvalitet og vedligeholdes forsvarligt, 3) at sikre, at byggeskader udbedres, 4) at fremme tilgængelighed for personer med handicap, 5) at fremme arkitektonisk kvalitet, 6) at fremme foranstaltninger, der kan øge byggeriets produktivitet, og 7) at fremme foranstaltninger, der kan modvirke unødvendigt ressourceforbrug og råstofforbrug. For så vidt angår tilgængelighed for personer med handicap, fremgår det af forarbejderne til formålsbestemmelsen i 1, 2 at byggelovens regler om tilgængelighed hviler på FNs standardregler om lige muligheder for Handicappede, der lå forud for Handicapkonventionen. Byggeloven gælder som hovedregel ved nybyggeri, væsentlige ombygninger eller tilbygninger, jf. lovens 2, og indfører derved gradvist lovens gældende standarder, eftersom den ældre bygningsmasse som udgangspunkt ikke skal leve op til moderne standarder. Bygherrens (eksempelvis boligejerens) adgang til selv at bestemme over indretningen af boligen er omfattet af den grundlæggende ret til respekt for ejendomsretten, som er beskyttet af grundloven og de internationale konventioner, eks. tillægsprotokol 1 artikel 1 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der er imidlertid ikke tale om en absolut rettighed. I en dansk sammenhæng er retten til selv at bestemme over indretningen af sin bolig indskrænket væsentligt af de gældende regler i byggeloven og bygningsreglementet, idet reguleringen forudsætter, at boligmassen gradvist lever op til højere krav i forhold til miljø, sundhed, handicaptilgængelighed mv. Lovgiver har endvidere henvist direkte til gennemførelsen af tilgængelighed for personer med handicap set i lyset af Danmarks internationale forpligtelser som formål for loven. Efter instituttets opfattelse er det tvivlsomt om en ændring af bygningsreglementet, som består i en ophævelse af 2 Jf. 2000/1 LSF 44, lovforslagets almindelige bemærkninger, Ad 1 Handicaptilgængelighed og arkitektonisk kvalitet indføres i byggelovens formålsbestemmelse. 4/9
5 tilgængelighedskravene for fritliggende enfamiliehuse, vil være i overensstemmelse med byggelovens formål om fremme af handicaptilgængelighed ikke mindst set i lyset af, at formålsbestemmelsen i henhold til forarbejderne eksplicit hviler på principperne i FNs standardregler om lige muligheder for personer med handicap, de standarder som er blevet videreført og udviklet med Handicapkonventionen. På denne baggrund anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen foretager en undersøgelse af, hvorvidt den planlagte ændring af bygningsreglementet har fornøden administrativ lovhjemmel. INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER FORRINGELSE AF TILGÆNGELIGHEDEN Hvis det nuværende udkast gennemføres, betyder det, at ca. 40 % af boligerne i Danmark ikke længere vil være omfattet af kravene om niveaufri adgang til indgangsdøren og niveaufri adgang til toilet i forbindelse med nybygning, væsentlig ombygning eller tilbygning. Der vil være tale om et massivt og væsentligt tilbageskridt i forhold forpligtelsen til gradvist at øge tilgængeligheden i en stor del af boligmassen. VALG MELLEM FORANSTALTNINGER Det fremgår af høringsbrevet, at der ikke er tiltænkt foranstaltninger, som skal træde i stedet for de nuværende krav til tilgængelighed i bygningsreglementet. Hertil kan nævnes, at der ikke har været nogen politisk proces, hvor alternativer til de eksisterende regler har været overvejet eller andre midler til at tilvejebringe tilgængelighed i enfamiliehuse har været undersøgt, og at forringelsen ikke afbalanceres af andre tiltag, der kan sikre adgang til de pågældende boliger, eksempelvis indførelse af et økonomisk incitament til at skabe tilgængelighed eller lignende. Ændringen vil indebære en varig hindring af virkeliggørelsen af retten til tilgængelighed, idet nybyggede boliger har en lang levetid og ikke vil være tilgængelige, heller ikke selv om kravet om tilgængelighed måtte blive indført igen. Til støtte for den planlagte ophævelse af tilgængelighedskravene for enfamiliehuse har Transport-, Bygge- og Boligministeriet samt Trafik-, 5/9
6 Bygge- og Boligstyrelsen for det første anført, at den enkelte boligejer selv kan vælge at etablere niveaufri adgang, eventuelt med støtte efter servicelovens regler, og for det andet, at de eksisterende regler ikke anses for hensigtsmæssige og effektive. TILGÆNGELIGHED GENNEM SERVICELOVENS REGLER I høringsbrevet er det anført, at det fremover vil være op til den enkelte boligejer, om der ønskes foretaget særlige byggetekniske tiltag til at sikre særlige adgangsforhold i boligen, og på ministeriets hjemmeside er det fremført, at en boligejer efterfølgende kan vælge at etablere niveaufri adgang, hvis der skulle opstå et behov herfor. Det skal bemærkes, at kommunerne efter serviceloven, kan betale for boligændringer, som er nødvendige for at sikre tilgængelighed for en person med handicap, der selv bor i boligen. Det bemærkes i den forbindelse, at den eksisterende kompensationsordning i serviceloven ikke giver fuld kompensation, da det alene er ansøgerens egen bolig, der kan blive tilpasset, og ikke boliger, der tilhører nærtstående eller andre, som ansøgeren ønsker at besøge. Desuden er det hensigten med Handicapkonventionen, at barriererne i samfundet skal fjernes fremfor at udvikle eller fastholde individuel tilpasning og særlige kompensationsordninger. En fastholdelse af de eksisterende krav til tilgængelighed i bygningsreglementet vil betyde, at der fremadrettet ville blive mindre og mindre behov for individuel kompensation i takt med, at der bygges nye boliger med niveaufri adgang. Ophævelsen af tilgængelighedskravene i bygningsreglementet vil ikke blot få betydning for, hvor personer med handicap kan bosætte sig. Ophævelsen vil også på andre måder kunne påvirke den enkeltes dagligdag og livskvalitet på negativ vis, eksempelvis ved at ramme personer med handicaps sociale liv. Tilgængelighed i forhold til boliger handler ikke kun om, at personer med handicap skal have adgang til deres egne boliger. Det handler også om, at boliger er tilgængelige for personer med handicap ved besøg hos private, herunder familie, venner og bekendte. Som eksempler kan nævnes børn med handicap, der forhindres i at deltage i sociale arrangementer hos deres skolekammerater, ældre mennesker, der med tiden har udviklet gangbesvær, som får vanskeligt ved at besøge deres 6/9
7 familie, voksne personer med handicap, der afskæres fra at deltage i foreningsmøder som afholdes hos private. En ophævelse af tilgængelighedskravene for enfamiliehuse vil dermed svække gennemførelsen af Handicapkonventionens grundlæggende princip om inklusion i samfundet. Hertil kommer, at en ophævelse af tilgængelighedskravene for fritliggende enfamiliehuse vil risikere at medføre en koncentration af personer med handicap i etagebyggerier, hvilket vil bidrage til yderligere eksklusion af personer med handicap. Det forhold, at servicelovens kompensationsordning alene gælder for den bolig, hvor personen med handicap bor, samt det forhold, at der er tale om en individuel kompensationsordning og ikke regler, der på sigt bidrager til at fjerne barrierer i samfundet, betyder at servicelovens kompensationsordning ikke er udtryk for en foranstaltning, der bidrager til opfyldelse af forpligtelsen til at fjerne barriere for tilgængelighed efter Handicapkonventionens artikel 9. HENVISNINGEN TIL AT DE EKSISTERENDE REGLER IKKE ER EFFEKTIVE Ministeriet har ved fremsendelse af høringen anført, at de eksisterende regler ikke anses for hensigtsmæssige og velfungerende, da der ikke gælder et krav om niveaufri adgang på grunden og frem til huset, men kun ved selve indgangsdøren. Det vil sige, at det eksempelvis er lovligt inden for den gældende regulering, at der skal forceres trapper mv. på vej hen til huset. Ved at tilslutte sig Handicapkonventionen har Danmark også tilsluttet sig det handicapbegreb, der ligger til grund for konventionen. Det følger af Handicapkonventionens artikel 1, at et handicap opstår i mødet mellem en funktionsnedsættelse og forskellige samfundsskabte barrierer (eksempelvis manglende tilgængelighed i enfamiliehuse), hvorfor der i konventionen opstilles klare forpligtelser for staterne til at afskaffe disse barrierer. Det er ikke i overensstemmelse med dette fundament for konventionen at henvise til, at der i forvejen eksisterer barrierer for den fulde virkeliggørelsen af retten til tilgængelighed som begrundelse for en forringelse af rettighedsbeskyttelsen. Det forhold, at den eksisterende regulering ikke fastsætter krav til tilgængelighed i terrænet og dermed kun sikrer en begrænset tilgængelighed, kan derfor ikke retfærdiggøre en afregulering. 7/9
8 ANBEFALING Hverken den begrundelse, at de nuværende regler anses for ineffektive og uhensigtsmæssige eller det forhold, at den enkelte boligejer selv kan vælge at etablere niveaufri adgang og søge kompensation hertil er tilstrækkelige til, at ophævelsen af tilgængelighedskravene ikke udgør en forringelse. Ophævelsen af tilgængelighedsbestemmelserne vil være en forringelse i forhold til den generelle forpligtelse til at sikre personer med handicaps fulde deltagelse i alle aspekter af hverdagslivet og en selvstændig tilværelse. Danmark har tidligere i forbindelse med afleveringen af den første rapport om opfyldelsen af Danmarks forpligtelser under Handicapkonventionen fremhævet kravene om tilgængelighed i bygningsreglementet. 3 Endvidere har Handicapkomiteen, der overvåger og fortolker Handicapkonventionen, udtalt i en generel kommentar til artikel 9 om tilgængelighed, at der efter artikel 9 er en forpligtelse til at foretage en tilbundsgående gennemgang af eksisterende regler om tilgængelighed og sikre sig at der ikke er nogen huller i hverken regelsæt eller implementeringen. Såfremt udkastet vedtages uændret, vil der være endnu et hul i den danske regulering. 4 Det er instituttets vurdering, at forringelsen af kravene til tilgængelighed vil møde kritik fra Handicapkomitéens side, fordi forringelsen er vanskelig at forene med forpligtelsen til gradvist at sikre et tilgængeligt boligmarked. Instituttet finder det endvidere særdeles kritisabelt, at styrelsen foreslår reglerne ophævet uden hensyntagen til Handicapkonventionens bestemmelser om progressiv realisering af retten til tilgængelighed. Instituttet anbefaler på den baggrund: 3 Jf. Danmarks første rapport til FN s handicapkomité om foranstaltninger, der er truffet med henblik på at efterleve opfyldelsen af FN- konventionen af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap, s. 8 4 jf. General Comment No. 2 (2014) s. 8. 8/9
9 at ændringen, der medfører ophævelse af de nuværende krav til tilgængelighed for enfamiliehuse, udgår af udkastet. Der henvises til styrelsens journalnummer BS Med venlig hilsen Jonas Christoffersen DIREKTØR 9/9
Derudover foretages der en række ændringer til BR15, kap. 1, som konsekvens af, at anmeldelsesbegrebet i kap. 1.5 afskaffes.
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk tbst.dk Notat BS0400-00147 19-04-2017 Til høringsparterne Høring over udkast til ændring af bygningsreglement 2015 (BR15)
Læs mereSundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K. Sendt pr. til og med kopi til
Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Sendt pr. e-mail til anb@sum.dk, kme@sum.dk og hbj@sum.dk med kopi til sum@sum.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E
Læs mereVejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med tilgængelighed som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.
Tilgængelighed Denne DCUM-vejledning handler om tilgængelighed på skoler og uddannelsessteder. en beskriver, hvad tilgængelighed er, og hvad manglende tilgængelighed kan betyde. Herudover beskrives, hvilke
Læs mereBørne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att. Christina S. Christensen med kopi til
Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark Att. Christina S. Christensen chc@sim.dk med kopi til reml@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K T E L E F
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Sendt pr. til
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Sendt pr. e-mail til frikommuner@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B
Læs mereInstitut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7 9 E M K
Læs mereDepartementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.
Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. iniian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F
Læs mereV E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N
Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8
Læs mereBørne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att: Laura Brogaard Poulsen med kopi til
Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 6 1 1 N I N I @ H U M A N
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglementet 2015 (BR15)
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Skabelon til høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse
Læs mereJustitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Lovkvalitetskontoret
Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Lovkvalitetskontoret W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 7 7 5 L G H @
Læs mereSocialudvalget B 194 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt
Socialudvalget 2008-09 B 194 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 14. maj 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk
Læs mereSocial- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. og
Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark familieret@sim.dk og mjo@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3
Læs mereDigitaliseringsstyrelsen Landgreven København K Danmark. Sendt til med kopi til
Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 1017 København K Danmark Sendt til pghou@digst.dk med kopi til mbeje@digst.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R
Læs mereJustitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk
Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK
Læs mereSocial- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att.:
Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark Att.: valg@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 91 32 57
Læs mereJustitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og
Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Christian Fuglsang, cfu@jm.dk og jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T
Læs mereTiltagspakke til fremme af tilgængelighed 2018
Tiltagspakke til fremme af tilgængelighed 2018 23. januar 2018 Ministerens introduktion Det er vigtigt for mig at sikre, at alle borgere i samfundet får adgang til de bygninger, der tilbyder offentlig
Læs mereEdvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Skabelon til høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap
2010/1 BSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-6306 Fremsat den 4. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 551 Offentligt
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 551 Offentligt Edvard
Læs mereHandicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer
Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan
Læs mereUdlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att.: og
Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att.: uim@uim.dk og fkh@uim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E
Læs mereHvordan ser virkeligheden ud i den kommunale byggesagsbehandling?
v/ Åse Nielsen Formand for DABYFO Forum for danske bygningsmyndigheder Formand for Kommunal Teknisk Chefforenings faggruppe for Byggelov Hvor er den kommunale byggesagsbehandling på vej hen? Faglige/byggetekniske
Læs mereJustitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. og
Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. jm@jm.dk og mll@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 J C H @ H U M A N R I G H T S. D
Læs mereUdlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. og
Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. asj@uim.dk, mum@uim.dk og uim@uim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8
Læs mereændring af bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet
Carsten Niebuhrs Gade 43 1577 København V Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk tbst.dk Notat BS0400-00233 22-03-2019 Til høringsparterne Høring over udkast til tre bekendtgørelser på byggeområdet
Læs mereInstitut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K
Læs mereNye konstruktions- og brandklasser Overførsel af driftsmæssige bestemmelser for hoteller mv., plejeinstitutioner,
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk tbst.dk Notat 04-05-2017 Til høringsparterne Høring over udkast til bygningsreglement 2018 og bekendtgørelse om certificeringsordning
Læs mereHandicaprådets Handleplan
SOLRØD KOMMUNE HANDICAPRÅDET Handicaprådets Handleplan Valgperiode 2005-2009 Valgperiode 2005-2009 Indholdsfortegnelse. INDHOLDSFORTEGNELSE.... 1 INDLEDNING OG BAGGRUND.... 2 FORMÅL OG MÅLSÆTNING... 2
Læs mereBørne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K
Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K E-mail: jrje@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 I N F O @ H U M A N R I G H T S. D K M E
Læs mereSundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att: Frederik Rechenback Enelund, og
Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Danmark Att: Frederik Rechenback Enelund, fre@sum.dk og jurpsyk@sum.dk I N S T I T U T F O R M E N N E S K E R E T T I G H E D E R W I L D
Læs mereH Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Danmark star@star.dk rnh@star.dk sfn@star.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8
Læs mereIndflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv
Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar
Læs mereUdlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. og
Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark udlaendingeafdeling@uibm.dk og skj@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8
Læs mereTILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING SBI-ANVISNING 249 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning
Læs mereOplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard
Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention 4. februar 2012 Signe Stensgaard Dagsorden Hvad er Institut for Menneskerettigheder? Hvad laver Institut for Menneskerettigheder?
Læs mereBYGGELOVEN ANVENDELSESOMRÅDE OG ANSVARSBESTEMMELSER
BYGGELOVEN ANVENDELSESOMRÅDE OG ANSVARSBESTEMMELSER BAGGRUND FOR INDSLAG Hvorfor skal vi på en brandcertificeringsuddannelse lære om det her, og kan vi bruge det til noget? Krav i certificeringsbekendtgørelsen
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 6 1 M A
Læs mereJustitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk
Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T
Læs mereStatens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet. Afd. for By, Bolig og Ejendom. Dr. Neergaardsvej 152970. Hørsholm+45 4586 5533. www.sbi.
Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet Afd. for By, Bolig og Ejendom Dr. Neergaardsvej 152970 Hørsholm+45 4586 5533 www.sbi.dk Hvad er tilgængelighed? Begrebet er tæt forbundet med Design
Læs mereLov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Børnerådets fortalervirksomhed)
Social- og Integrationsministeriet chvi@sm.dk. STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 03. februar 2012
Læs mereForsvarsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att. og
Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 København K Danmark Att. fmn@fmn.dk, ser@fmn.dk og hrs@fmn.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 A N P E @ H U M A
Læs mereTilgængelighed BR og FN s handicapkonvention. Arkitekt cand. arch. Carsten Lykke Graversen
Tilgængelighed BR og FN s handicapkonvention Arkitekt cand. arch. Carsten Lykke Graversen FN s handicapkonvention og BR10 Tilgængelighedsreglerne i bygningsreglementet historisk set. BR10 og Tilgængelighedskravene.
Læs mereSelvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse -----
FOA - konference Selvbestemmelse, omsorgspligt og omsorgsmagt Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse ----- Undtagelser adgangen til indgreb i selvbestemmelsesretten
Læs mereBørne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark
Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark thor@sm.dk claj@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 7 6
Læs mereBR18: Hvad gør bygningsreglementet egentlig for den sunde bolig?
BR18: Hvad gør bygningsreglementet egentlig for den sunde bolig? Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Center for Byggeri Indeklimaets Temadag 2018 2018-09-25 Hvad skal vi snakke om? Bygningsreglement, vejledninger
Læs mereH Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M
Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1403 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8626 M E N N E S K E
Læs mereBørne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K
Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K E-mail: masz@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 P E H J @ H U M A N R I G H T S. D K M E
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger
Indenrigs- og Sundhedsministeriet primsund@im.dk lfi@im.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 1.
Læs mereUdlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K
Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K E-mail: udlaendingeafdeling@uim.dk, nrb@uim.dk WI L D E R S P L A DS 8 K 1 4 0 3 K Ø B E NH A V N K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8
Læs mereDet gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik
Det gode liv for alle Sønderborg Kommunes handicappolitik Et godt liv for alle Det er en stor glæde at præsentere Sønderborg Kommunes handicappolitik. Den handler om at fremme det gode liv for alle. Bag
Læs mereJustitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.
Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 7 7 5 L G H @
Læs mereOPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder
OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,
Læs mereAt sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c
At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK
Læs mereArbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk
Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G
Læs mereFordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner
Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 156 Offentligt Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner - Jacob Mchangama, Chefjurist CEPOS Grundpræmis Grundlæggende frihedsrettigheder
Læs mereJustitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark
Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K øbe n h a v n K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 6 7 3 M A
Læs mereDepartementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.
Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T
Læs mereH Ø R I N G S S V A R V E D R
Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A
Læs mereForelæsning om Bygningsreglementet
Forelæsning om Bygningsreglementet 20 03 14 Arkitektskolen AArhus Christian Carlsen INTRODUKTION: ER DET HER VIGTIGT? Christian Kerez House With One Wall HVORDAN BLIVER ET PROJEKT TIL - I PRAKSIS? Projektfaser
Læs mereH Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Kontoret for Udsatte og Civilsamfund udcivfam@sm.dk mie@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9
Læs mereVision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.
Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing
Læs mereUdlændinge- og Integrationsministeriet har den 6. september 2018 sendt ovennævnte lovforslag i høring med frist for bemærkninger den 4.
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Borgergade 10, 3.sal DK-1300 København K Tlf: 3373 5000 www.flygtning.dk 03.10.18 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov
Læs mereAnkestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk
Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0
Læs mereTilgængelige boliger indretning. Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen
Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning 249 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Tilgængelige boliger indretning Serietitel SBi-anvisning
Læs mereDepartementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland.
Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland iniian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3
Læs mereTil høringsparterne. Den nye bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18) indeholder derudover ændringer, der:
Carsten Niebuhrs Gade 43 1577 København V Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk tbst.dk Til høringsparterne Notat BS0400-00248 07-10-2019 Høring over udkast til bekendtgørelse om bygningsreglement
Læs mereBekendtgørelse om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved VVM af statslige vej- og jernbaneprojekter
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 info@tbst.dk www.tbst.dk Høringsnotat Dato 8. maj 2017 Bekendtgørelse om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved VVM af statslige
Læs mereHANDICAPPOLITIK
HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i
Læs mereKOMMENTERET HØRINGSNOTAT OVER
Børne- og Socialministeriet Enhed Familier Sagsbehandler Merethe Johansen Sagsnr. 2016-3635 Doknr. 407471 Dato 13-10-2016 (Revideret den 30-11- 2016 fsva. ministeriets navn) KOMMENTERET HØRINGSNOTAT OVER
Læs mereDanske Handicaporganisationers (DH) høringssvar til lovforslag om værdighedspolitikker for ældreplejen
Til Sundheds- og Ældreministeriet E-mail: chs@sum.dk og primaejur@sum.dk Taastrup, den 7. januar 2016 Sag 16-2015-00788 Dok. 229909/mmh_dh Danske Handicaporganisationers (DH) høringssvar til lovforslag
Læs mereHøring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)
Ministeriet for Børn og Undervisning Uddannelsesstyrelsen Svend.e.gertz@udst.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK
Læs mereHjemmelsgrundlaget for anbringelse uden samtykke af børn og unge af forældre uden lovligt ophold eller med processuelt ophold
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 SOU Alm.del - Bilag 106 Offentligt Folketinget, Social-, Indenrigs- og Børneudvalget Christiansborg 1240 København K Hjemmelsgrundlaget for anbringelse uden
Læs mereForord. Vejle Kommune, april Leif Skov Borgmester. Foto: Handicapkonferencen, februar Fotograf: Nils Rosenvold 3
Handicappolitik 2 Forord Vejle Kommunes handicappolitik bygger på og handler om værdier - om at sikre respekt, ligeværd og lige muligheder for alle. Det er Vejle Kommunes ønske, at alle væsentlige beslutninger
Læs mereHANDICAP- POLITIK 2019
HANDICAP- POLITIK 2019 FÆLLESSKAB OG LIGEVÆRD 2019 2 GENTOFTE KOMMUNES HANDICAPRÅD 2018-2021 FORORD Handicappolitik 2019 bygger videre på visionen fra kommunens tidligere handicappolitikker 2008-2012 og
Læs mereKommenteret høringsnotat
Kommenteret høringsnotat Kommenteret høringsnotat om forslag til bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler 23. juni 20145 Kulturministeriet sendte den 20. maj 2014 et forslag til bekendtgørelse
Læs mereHØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN
Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv.
Færdselsstyrelsen Forslag Til Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. (Etablering af kommunale fællesskaber) I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999, som ændret ved 17
Læs mereHANDICAPPOLITIK 2015-2019
HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...
Læs mereUndervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K Ministeriets sagsnr. 16/11123, FN s børnekonvention og privatskolerne
Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:
Læs mereSkrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite
Hvidovre, den 20. december 2011 SIH/kft Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite DH skal koordinere udarbejdelsen af en supplerende rapport
Læs mereHøringsnotat - L48 vedr. Øfeldt Centret
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 L 48 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMBWI Sags nr.: 1113573 Dok. Nr.: 743286 Dato: 6. december 2011
Læs mereGribskov Kommunes Handicappolitik
Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5
Læs mereVi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK
Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,
Læs mereUndervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K Danmark. Att.:
Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Danmark Att.: lise.hjort.elmquist@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E
Læs mereJustitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.
Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark forvaltningsretskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 7 7 5 L
Læs mereSundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att: Sanne Have Sendt til: med kopi til og
Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Danmark Att: Sanne Have Sendt til: sum@sum.dk med kopi til sah@sum.dk og lifr@sum.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E
Læs mereH Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R
Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8
Læs mereStyrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal København K Danmark.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Danmark fm@stukuvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5
Læs mereÆndringsforslag til Furesø Kommunes udbudspolitik fra Socialdemokratiet og Enhedslisten
Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: VLI, MSC Fra: Byrådssekretariatet Dok.nr. 1311 Ændringsforslag til Furesø Kommunes udbudspolitik fra Socialdemokratiet og Enhedslisten 17. december 2007 Sags id: Lisbeth
Læs mereFremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til
Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. 1 (Ophævelse af 70 års-grænse) I lov
Læs mere2012/1 LSF 5 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december Forslag. til
2012/1 LSF 5 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin. 1207154 Fremsat den 3. oktober 2012 af økonomi- og indenrigsministeren
Læs mereForslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love
Finanstilsynet Juridisk kontor Århusgade 110 2100 København Ø hoeringer@ftnet.dk svi@ftnet.dk Dato: 23. september 2016 Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger
Læs mereHøringssvar til tillægshøring vedr. udkast til lov om ændring af elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven (it-sikkerhesberedskab)
Energistyrelsen Center for forsyning Amaliegade 44 1256 København K Sendt pr. e-mail til ens@ens.dk med kopi til dfr@ens.dk Dok. ansvarlig: CMO Sekretær: Sagsnr: s2016-443 Doknr: d2016-14912-14.0 13. oktober
Læs mereJeg er nød til endnu engang at ulejlige jer med en forespørgsel om reglerne for lavenergi.
From: Bo Christiansen Sent: Mon, 29 Jan 2018 10:18:21 +0100 To: Stine Pedersen Cc: Mia Christiernson Subject: SV: Regler om lavenergi Attachments: Signaturbevis.txt Kære Stine Pedersen Erhvervsstyrelsens
Læs mereDansk Erhvervs høringssvar over udkast til Vejledning om lovkvalitet
Justitsministeriet Lovafdelingen Sendt pr. mail til: lovkvalitetskontoret@jm.dk 18. august 2017 Dansk Erhvervs høringssvar over udkast til Vejledning om lovkvalitet Dansk Erhverv konstaterer, at Justitsministeriet
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.6.2018 C(2018) 3568 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 7.6.2018 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/2446 for så vidt angår betingelserne
Læs mereDerfor mener Scleroseforeningen: Afsluttende bemærkninger
Derfor mener Scleroseforeningen: At den foreliggende gennemgribende ændring af Servicelovens voksenbestemmelser, også bliver brugt til direkte i lovteksten, at tydeliggøre retten til hjælp til forældreopgaver
Læs mere