Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 8. maj Kl. 16:00 i Mødelokale 4, Lejrevej 15, 4320, Allerslev

Transkript

1 Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 8. maj 2017 Kl. 16:00 i Mødelokale 4, Lejrevej 15, 4320, Allerslev

2 Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden ØU - Borgerrådgiverens Årsberetning for JA - Tema: Helhedsorienteret indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere JA - Orienteringssager - Maj JA - Fleksjobpuljer JA - Virksomhedspris JA - Husordensreglement for Bofællesskaber i midlertidig indkvarteringer JA - Status jobreformen (kontanthjælpsloft og 225 timers arbejdsreglen) JA - Årsstatistik 2016, Ankestyrelsens behandling af klager i 2016 over Lejre Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet ØU - Forventet Regnskab , 1. behandling JA - Eventuelt...28

3 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 1 1. JA - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutningskompetence: Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Godkendt Thomas Stokholm (I) deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering:

4 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 2 2. ØU - Borgerrådgiverens Årsberetning for 2016 Sagsnr.: 17/4247 Resumé: Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. marts 2017 at overgive borgerrådgiverens årsrapport til drøftelse i fagudvalgene, når Kommunalbestyrelsen har behandlet rapporten. Formålet er at fagudvalgene kan drøfte forslag til konkret indsatser og handlinger med afsæt i rapporten og Kommunalbestyrelsens drøftelse. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at relevante dele af årsrapporten drøftes. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Udvalget for Børn & Ungdom Udvalget for Kultur & Fritid Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Teknik & Miljø Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Udvalget drøftede årsrapporten. Thomas Stokholm (I) deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Årsrapporten blev drøftet. Afbud: Lulle Zahle (løsgænger) Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Udvalget drøftede årsrapporten. Afbud: Henning Nielsen (V) Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen besluttede den 23. marts 2017 at justere processen for arbejdet med Borgerrådgiverens rapport, sådan at fagudvalgene får mulighed for at drøfte handleplaner og indsatser på deres konkrete områder, når Kommunalbestyrelsen har behandlet rapporten. Kommunalbestyrelsen behandler borgerrådgiverens rapport for 2016 på sit møde den 24. april Herefter vil rapporten blive overgivet til drøftelse i fagudvalgene. Borgerrådgiveren vil sammen med relevant direktør og centerchefer deltage på fagudvalgets møde og vil holde et kort mundtligt oplæg om;

5 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 3 de tendenser der tegnede sig i borgernes henvendelser til Borgerrådgiveren i 2016, jf. årsrapporten henvendelsesmønstre i 2017 samt tiltag der skal forbedre kvaliteten såvel den faglige som den organisatoriske og oplevede kvalitet, jf. Lejre Kommunes kvalitetsforståelse som kort beskrives nedenfor. Lejre Kommunes kvalitetsforståelse Direktionens Fokus 2014 og Handleplan for bedre kvalitet i borgerbetjeningen beskriver den kvalitetsforståelse, som administrationen arbejder ud fra: Offentlige velfærdsopgaver er karakteriseret ved, at en borger er i personlig kontakt med en medarbejder. Eleven modtager undervisning fra læreren, lægen behandler patienten, den ældre får hjælp af hjemmehjælperen osv. En god effekt forudsætter en aktiv deltagelse og medvirken fra den enkelte. Hvis eleven ikke vil modtage undervisning, kan selv den bedste lærer ikke stille meget op. Kvalitet handler derfor om mødet mellem den enkelte borger og medarbejderne og indebærer både, at borgeren oplever kvalitet i mødet, og at medarbejderne leverer en ydelse, der lever op til de faglige krav til god kvalitet. Det tredje kvalitetselement handler om effektiv arbejdstilrettelæggelse, ledelse, social kapital m.v. Kvalitetsbegrebet kan derfor opdeles i tre hovedelementer: Den faglige kvalitet, der vurderes ud fra faglig viden om mulighederne på området. Den faglige kvalitet vurderes f.eks. ud fra kvalitetsmål og standarder, såsom bliver der gjort ordentligt rent, udvikler barnet sig sprogligt m.v. Den organisatoriske kvalitet, der er et udtryk for effektiv arbejdstilrettelæggelse, ledelse, effektiv ressourceudnyttelse mv. Den oplevede kvalitet, der er borgernes oplevelse af kvaliteten. Den oplevede kvalitet vurderes f.eks. ud fra kvalitetsmål for brugertilfredshed, ventetid og service m.v. Figur 1 illustrerer kvalitetsforståelsen:

6 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 4 Hovedbudskabet er kort sagt, at selv nok så fagligt dygtige medarbejdere kan ikke i længden lykkes, hvis der er dårlig ledelse og ineffektive arbejdsprocesser. En udpræget servicekultur hvor borgerne føler sig godt behandlet men hvor de faglige standarder tilsidesættes holder heller ikke. Og hvis borgeren ikke synes hun mødes af god service eller med respekt, så nytter det ikke at ledelsen eller medarbejderne selv synes det. Status på Bedre kvalitet i borgerbetjeningen I 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen en samlet indsats for at forbedre borgerbetjeningen. Fokus i de tværgående indsatser har især været på at forbedre den oplevede kvalitet, og det har givet gode effekter i de løbende målinger af telefonbetjeningen og kvaliteten i de breve der sendes til borgerne. Økonomiudvalget fik senest forelagt en status på dette på sit møde den 22. november 2016, sagen er vedlagt til orientering. En efterfølgende måling foretaget i første kvartal 2017 viser, at breve fra Lejre Kommune fortsat sætter borgeren i centrum og er langt mere logiske og forståelige end tidligere. Herudover er der i samarbejde med Borgerrådgiveren udarbejdet en række juridiske vejledninger målrettet medarbejderne, som beskriver og forklarer eksempelvis hvordan en partshøring bedst gennemføres eller hvordan vejledningspligten skal forstås. Vejledningerne er forankret i et forvaltningsretligt netværk, med deltagere fra alle centrene og drevet i et samarbejde mellem borgerrådgiveren og Sekretariat & Jura. Der er gennemført undervisning i videregivelse af oplysninger, håndtering af klagesager og reglerne for aktindsigt. Derudover er den faglige juridiske kvalitet løftet på det sociale område, med ansættelsen af en socialjurist i efteråret Socialjuristen er knyttet op til arbejdet i styregruppen for kvalitetsudvikling i Center for Børn, Unge & Familie. Det har resulteret i revidering af skabeloner for afgørelser og ændring af procedurerne for sagsbehandling. Alt sammen med fokus på at højne kvaliteten i afgørelserne. Administrationens vurdering: Det er vurderingen, at sagen kan drøftes på alle fagudvalg bortset fra Udvalget for Erhverv & Turisme, da rapporten ikke indeholder elementer som er relateret til udvalgets arbejdsområde. Handicappolitik: Sagen har ingen direkte handicappolitiske aspekter. Økonomi og finansiering: Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. Bilag: 1. Borgerrådgiverens årsberetning for ØU - Orientering om Bedre Kvalitet i Borgerbetjeningen 3. Sprogpolitik_ endelig.pdf 4. Lejre Rapport pol-udgave.pdf 5. Brevanalyse Lejre Kommune efterår 2016 rapport.pdf

7 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 5 3. JA - Tema: Helhedsorienteret indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Sagsnr.: 17/5068 Resumé: Dialogtemaet omfatter målgruppen af arbejdsløse borgere, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Udvalget præsenteres for statistiske data og beskrivelser af borgere i målgruppen for aktivitetsparate, der har flere udfordringer ud over arbejdsløshed, som er medvirkende årsag til, at de ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Blandt andet præsenteres udvalget for en helt ny landsdækkende analyse af 4. april 2017 af aktivitetsparate borgere, som har modtaget kontanthjælp/ uddannelseshjælp/ integrationsydelse i 5 år. Lejre har et forholdsvis lavt antal borgere i denne målgruppe - 34 borgere. Som yderligere baggrundsoplysninger for dialogtemaet orienteres udvalget om den beskæftigelsesfaglige tværgående helhedsorienterede indsats. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at temaet Helhedsorienteret indsats for aktivitetsparate drøftes. Beslutningskompetence: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Udvalget drøftede temaet. Thomas Stokholm (I) deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Sagsfremstilling: Dialogtemaet omhandler målgrupperne af aktivitetsparate borgere, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller introduktionsydelse, som ikke er i stand til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Jobcentrets rådgiver koordinerer eventuelt tværfaglig indsats og følger progressionen hen imod jobparathed. Den 4. april 2017 blev en helt ny landsdækkende analyse offentliggjort omhandlende aktivitetsparate, som har modtaget forsørgerydelse i 5 år. Der henvises til medsendte bilag. Antallet af aktivitetsparate kontanthjælps-, uddannelseshjælps- eller integrationsydelsesmodtagere med mindst 5 års anciennitet er steget fra i maj 2011 til i maj Analysen kortlægger nærmere, hvem de langvarige kontanthjælpsmodtagere er. Dette sker ved at opdele de langvarige kontanthjælpsmodtagere i undergrupper baseret på deres baggrund og belyse, hvad der karakteriserer disse undergrupper. Formålet med analysen er at identificere nogle hovedtyper af langvarige ydelsesmodtagere i det danske kontanthjælpssystem. Hovedtyperne opdeles i unge, enlige ældre, personer med anden etnisk baggrund og flere børn, personer med anbragte børn, personer med sygehistorik, personer med

8 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 6 mange lægekontakter, personer med gentagen kontakt til egen læge, personer med længerevarende fængselsstraffe, personer med mange hospitalsindlæggelser. Lejre Kommune ligger blandt de kommuner med absolut lavest antal langvarige aktivitetsparate med 34 borgere. Disse fordeler sig jævnt, men med en overrepræsentation af unge op til 30 år. Program for dialogtemaet: Fremlæggelse af statistikker Information om målgruppen Information om arbejdsmetoder herunder helhedsorienteret indsats Udviklingspotentialer Dialog Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering at det på mange fronter er væsentligt, at målgruppen med komplekse problemer håndteres individuelt og med en tværgående indsats. Handicappolitik: Flere borgere i målgruppen af aktivitetsparate er handicappede, hvorfor handicappolitikken drages i anvendelse i forhold til denne målgruppe. Økonomi og finansiering: Ingen Bilag: 1. Klyngeanalyse af langvarige kontanthjællpsmodtagere april 2017

9 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 7 4. JA - Orienteringssager - Maj Sagsnr.: 16/15872 Resumé: A. Kommunernes beskæftigelsesplaner 2017 Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Sjælland har drøftet hovedlinjerne i kommunernes beskæftigelsesplaner for 2017 på baggrund af en oversigt, der er udarbejdet til rådet med fokusområder, som rådet har anbefalet kommunerne. Der henvises til skrivelse fra RAR Sjælland samt bilag med sammenskrevet beskrivelse af indsatser og strategier fra kommuner ud fra fokusområder. B. Forenkling af den aktive beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesministeren fremsender skrivelse til borgmestre og udvalgsformænd med opfordring til at indsende forslag til afbureaukratisering i forhold til Lov om aktiv beskæftigelsesindsats inden 1. juni Administrationen vil drøfte mulige forenklinger med andre jobcentre og vil samle forslag og indsende til ministeren. Der henvises til brev fra ministeren af den 7. april C. Midlertidig jobpræmie for langtidsledige Regeringen har vedtaget Lov om midlertidig jobpræmie for langtidsledige. Målgruppe omfatter ca personer på forskellige ydelser og skønnes at medføre offentlige merudgifter på samlet 631,8 mio. kr. i perioden , der finansieres af staten. Jobpræmien beregnes som 10 pct. af arbejdsindkomsten fra ustøttet beskæftigelse, dog maksimalt kr. pr. måned. Jobpræmien er skattefri og påvirker ikke andre offentlige forsørgelsesydelser. Der kan maksimalt udbetales jobpræmie i 18 måneder, hvormed en person i alt kan modtage op til kr. i jobpræmie. Administrationen af ordningen varetages af Udbetaling Danmark, så jobpræmien medfører ikke nye opgaver i kommunerne. Administrationen vil inddrage den nye mulighed for jobpræmie som motivationsfaktor for at søge aktivt jobs på det brede arbejdsmarked. Der henvises til skrivelse fra STAR af den 22. marts vedr. jobpræmieordningen. D. Lejre får refunderet største andel af kommunens samlede forsørgerydelser fra januar marts 2017 af staten Fra januar 2016 blev refusionsreformen implementeret, således at kommunerne fik incitament til at sætte fokus på resultater. Kommunerne bliver belønnet med høj statsrefusion, hvis kommunen formår at nedbringe varigheden for borgere, der modtager forsørgerydelser samt antallet af borgere på overførselsindkomst. Den nyeste kvartalsopgørelse viser, at Lejre Kommune er den kommune i hele lander, der modtager størst statsrefusion. Dette viser, at beskæftigelsesresultater giver positive økonomiske virkninger for kommunen.

10 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 8 E. Udlændingestyrelsen udmelder ændringer i antallet af kvoteflygtninge til kommunerne i 2017 samt antal forventede kvoteflygtninge i 2018 Vedrørende ændringer i antal af kvoteflygtninge for 2017: På baggrund af det aktuelle lave indrejsetal, skønnes der nu kun at skulle visiteres 4000 flygtninge ud til kommunerne i 2017 til boligplacering og integrationsindsats. I den forbindelse sender Udlændingestyrelsen nyt forslag ud til fordeling af kvoteflygtninge til regionerne. Her foreslås det, at Lejre Kommunes kvote nedskrives til 10 flygtninge mod tidligere 40. Den nye udmelding skal nu behandles i Regionen. Lejre Kommune har indtil 1. maj modtaget 5 flygtninge fra 2017 kvoten og mangler således 5 modtagelser i resten af Hertil kommer familiesammenføringer. Vedrørende udmelding af antal kvoteflygtninge for 2018 På baggrund af at styrelsen skønner, at der i 2018 vil indrejse 5000 flygtninge til Danmark og styrelsen vil træffe afgørelse om opholdstilladelse til 3000 flygtninge udmeldes nye kvoter til regioner og kommuner. Regionen opfordres til at indgå aftaler inden 1. juni Lejre Kommune foreslås i udmeldingen til at skulle modtage 4 flygtninge i På baggrund af udlændingestyrelsens nye udmeldinger vil administrationen beregne den økonomiske virkning i diverse budgetter for 2017 og nyt antal forventede flygtninge for 2018 vil indgå i budgetfasen for Endvidere vil administrationen få udarbejdet et notat med senarier i forhold til midlertidige indkvarteringer til flygtningene, hvori det nye tal vil indgå. Der henvises til skrivelser fra udlændingestyrelsen af henholdsvis den 18. april og den 28. april Indstilling: Beslutningskompetence:

11 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 9 Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Taget til efterretning. Thomas Stokholm (I) deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Bilag: 1. Brev fra Beskæftigelsesministeren til landets borgmestre vedr. afbureaukratisering 2. Brev fra RAR Sjælland til kommunens udvalg med ansvar for beskæftigelsesområdet oversigt over kommunernes B-planer Orienteringsbrev om vedtagelsen af lovforslag om jobpræmie 4. Brev fra Beskæftigelsesministeren til landets borgmestre (BM ID: ) 5. Flygtningekvote 2018 udmelding april 2017.pdf 6. Ny udmeldt flygtningekvote for Lejre for 2017 af 18. april 2017

12 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side JA - Fleksjobpuljer Sagsnr.: 17/3606 Resumé: Lejre Kommune har to fleksjobpuljer, hvor det er muligt for Lejre Kommunes arbejdspladser at søge om hel eller delvis betaling af udgifter i forbindelse med ansættelse af en fleksjobber. Den ene har til formål at nedbringe langvarig arbejdsløshed blandt fleksjobbere. Den anden har til formål at fastholde ansatte i fleksjob samt hjælpe borgere med særlige skånebehov i fleksjob. Der ønskes nu en sammenlægning af de to puljer med nye kriterier der matcher den nye fleksjobreform, hvor der kan bevilges fleksjob under 10 timer ugentlig. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at forslag om sammenlægning af fleksjobpuljerne samt forslag til ændring i kriterierne, godkendes. Beslutningskompetence: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen tiltrådt. Sagsfremstilling: Lejre Kommune har to fleksjobpuljer, som er adskilte og har forskellige formål. Den første pulje er på kr. årligt (2017-beløb). Inden refusionsreformen fik kommunerne ingen refusion på ledige fleksjobbere, når de havde været ledige i 18 måneder. Puljen blev oprettet som et investeringsprojekt i forhold til nedbringelse af antallet af langtidsledige fleksjobbere. Lejre Kommunes arbejdspladser kunne søge løntilskud via puljen, så de kunne få en fleksjobber gratis i en periode på ca. 9 måneder. Denne pulje har i perioden hjulpet 13 borgere i fleksjob i Lejre Kommune. Den anden pulje på kr. årligt (2017-beløb) er en pulje, der blev sammenlagt ved kommunesammenlægningen af fleksjobpuljer i de 3 gamle kommuner. Denne pulje har til hensigt at fastholde ansatte i Lejre Kommune i fleksjob samt støtte borgere med særlige skånebehov til at blive ansat i fleksjob. Her gives et varigt tilskud til den ansattes løn eller hele kommunens udgift dækkes varigt. Denne pulje har i de seneste 3 år udbetalt til gennemsnitlig 31 borgere om året og dermed sikret deres ansættelse. I 2016 havde Lejre Kommune 84 borgere i fleksjob. Heraf støttede de 2 puljer op om 32 ansættelser. Siden Førtidspensions- og fleksjobreformen trådte i kraft pr. 1. januar 2013 er tilgangen til førtidspension blevet minimeret og tilgangen til fleksjob steget. Reformen har medført, at der er kommet en ny gruppe af fleksjobbere, som har mere komplekse problemstillinger. De har mange skånebehov, færre kompetencer, flere begrænsninger og kan arbejde færre timer. Vi ser nu, at nogle af fleksjobberne bliver ledige i længere tid, da det kan være svært at finde fleksjobs til dem med mange skånebehov. Denne målgruppe er truet i forhold til langtidsledighed og vurderes at have behov for ekstra støtte til at bevare tilknytning til arbejdsmarkedet. Administrationen foreslår en sammenlægning af de to puljer og ændring af kriterierne.

13 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 11 Forslag til kriterier for tildeling via den sammenlagte fleksjobpulje: Målgruppe: Borgere der har brug for særlig selektiv placering i fleksjob på grund af mange skånebehov. Borgere der har brug for særlig trygge rammer. Borgere der har haft ledighed i over 18 måneder. Formål: Vedligeholdelse af arbejdsevnen Opretholdelse af motivationen og troen på, at der er et job til dem på arbejdsmarkedet. Skabe erfaring og en vej ind på arbejdsmarkedet. Bevilling: Der kan bevilges hele eller dele af lønnen. Det kan bevilges i op til 6 måneder med mulighed for forlængelse med 6 måneder ad gangen. (I alt maksimalt støtte i 2 år) Hele lønnen kan maksimalt bevilges i 6 måneder. Herefter skal der ske nedtrapning af tilskuddet. Bevilling af hele lønnen kan kun ske til borgere med særlig mange skånehensyn, som har brug for en helt særlig selektiv placering. (Det er ikke tilstrækkeligt, at arbejdsgiver ikke har råd til at udbetale løn). Fordelene ved at lave en samlet pulje med nye kriterier vil være, at kommunen på den måde vil kunne støtte de borgere, som har særlig behov for støtte til ansættelse i fleksjob. Det gælder både borgere, som er ansat i Lejre Kommune i forvejen men også til andre borgere, som har særlige skånebehov. Ved at lave bevillingerne tidsbegrænsede, vil puljen kunne komme flere borgere til gode. Desuden vil en arbejdsgiver ikke kunne have en fleksjobber gratis i årevis. Der forslås en overgangsordning, således at nuværende bevillinger fortsætter. Når bevillinger udløber, vil de frigivne beløb indgå i den nye pulje. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at sammenlægning af puljerne vil bevirke mere ensrettet administration og give en større målgruppe mulighed for at få tilbudt fleksjob i en periode. Handicappolitik: Der er mange handicappede i fleksjob. Der vil derfor også være mange handicappede, som vil kunne ansættes med støtte fra fleksjobpuljen. Økonomi og finansiering: Ingen

14 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side JA - Virksomhedspris 2016 Sagsnr.: 16/16921 Resumé: Lejre Kommune uddeler hvert år en Virksomhedspris til en privat eller offentlig virksomhed, der er beliggende i kommunen og som tager et socialt ansvar. En virksomhed, der har bidraget til udvikling af arbejdspladser i Lejre Kommune, og ligeledes gjort en indsats for at fremme rummeligheden på arbejdsmarkedet. Alle borgere og ansatte på arbejdspladser i kommunen kan indstille kandidater. Der har således været annonce i lokalavisen samt opslag på kommunens hjemmeside med information om kriterier for tildeling af virksomhedsprisen Der modtaget 3 indstillinger til Virksomhedsprisen Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget træffer beslutning om hvilken virksomhed, der skal modtage Virksomhedspris Herunder rammer og dato for prisuddelingen. Beslutningskompetence: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Udvalget besluttede, hvem der skal modtage prisen. Administrationen tager kontakt til prismodtageren med henblik på at planlægge prisuddelingen. Sagsfremstilling: Udvalget for Job & Arbejdsmarked ønsker med tildeling af en virksomhedspris i kommunen at synliggøre innovative og ekspansive virksomheder, der med gode initiativer og løsninger medvirker til at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt. Udvalget uddeler hvert år en pris til en privat eller offentlig virksomhed, beliggende i Lejre Kommune, der har bidraget til udvikling af arbejdspladser i Lejre Kommune, og ligeledes gjort en indsats for at fremme rummeligheden på arbejdsmarkedet. Prisen består af kr. til fælles aktiviteter for den vindende virksomheds ansatte samt et kunstværk fra en lokal kunstner. Den samlede udgift til prisen, kunstværket og arrangementet i forbindelse med prisoverrækkelsen, anslås til at andrage kr. Kriterier for Virksomhedspris 2016 Ved tildeling af Virksomhedspris 2016 vil Udvalget for Job & Arbejdsmarked overordnet lægge vægt på følgende kriterier: at virksomheden har bidraget til udviklingen i beskæftigelsen i Lejre Kommune at virksomheden har medvirket til at fastholde medarbejdere, som er eller var i fare for at miste jobbet at virksomheden integrerer personer, der ellers har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet at virksomheden åbner for integrationsborgere i ordinære job, løntilskud og praktikker at virksomheden har oprettet uddannelsesplads(er) for unge i Lejre Kommune

15 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 13 at virksomheden ansætter medarbejdere i job på særlige vilkår. Det behøver ikke at være de store projekter. Det væsentligste er, at indsatsen har bidraget til, at en eller flere personer er fastholdt eller integreret i ansættelsesforhold, der har gjort den pågældende helt eller delvis selvforsørgende. Der er ved fristen for indstilling til Virksomhedsprisen 2016 indkommet 3 indstillinger, der omfatter 3 virksomheder. Indstillingerne er medsendt som bilag. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at tildelingen af virksomhedsprisen til en lokal virksomhed, medvirker til at synliggøre aspekterne ved rummelighed og socialt engagement blandt virksomheder i Lejre Kommune. Handicappolitik: Uddeling af Virksomhedsprisen har ingen handicappolitiske konsekvenser, men vil kunne understøtte integration af handicappede på arbejdsmarkedet. Økonomi og finansiering: Administrationen foreslår følgende budget for Virksomhedspris 2016: Kunstværk af lokal kunstner kr. Gave til fælles aktiviteter for virksomhedens medarbejdere kr. Annoncering kr. Traktement (alt efter antal medarbejdere) dog max kr. Samlet udgift kr. Udgiften kan afholdes under 7 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er ingen refusion på denne udgift. Bilag: 1. Thorskilde 2. Sagnlandet Lejre 3. Borrevejle Center

16 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side JA - Husordensreglement for Bofællesskaber i midlertidig indkvarteringer Sagsnr.: 17/2814 Resumé: Der oprettes i Lejre Kommune flere og flere bofællesskaber til midlertidig indkvartering for flygtninge. Det kan være udfordrende at bo i bofællesskab med andre, og der har vist sig behov for at få udarbejdet et Husordensreglement gældende for alle bofællesskaber i midlertidige indkvarteringer. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at husordensreglement godkendes som gældende for bofællesskaber i midlertidige indkvarteringer for flygtninge i Lejre Kommune. Beslutningskompetence: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen tiltrådt. Sagsfremstilling: Der er i Lejre Kommune oprettet flere bofællesskaber som midlertidig indkvartering til flygtninge. Der er tale om bofælleskaber af varierende størrelser, der er oprettet i nogle af kommunens egne bygninger eller er lejet. Nogle af bofællesskaberne er opdelt i enkeltværelser og nogle rummer også familierum. Eksempelvis rummer bofællesskabet på den tidligere Lindeborg Kro 40 boliger til både enlige og familier. Det kan være udfordrende at bo sammen med andre, som man ikke selv har valgt at bo sammen med. Der er forskelle i forhold til kultur, adfærd, rengøringsniveau, hvornår man har overnattende gæster etc. Der har vist sig et behov for at få lavet et Husordensreglement, der er gældende for alle bofællesskaberne i kommunen. Dette med henblik på at alle beboere ved, hvilke regler der er gældende i boligerne, og således at de allerede ved indflytningen er gjort bekendt med, at det kan have konsekvenser, hvis de ikke udviser en hensyntagende adfærd over for de øvrige beboere. Administrationen har udarbejdet det vedlagte Husordensreglement, der nu fremlægges til politisk vedtagelse. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at det vil skabe et bedre samspil beboerne imellem, når alle er bekendt med fælles regler og ved, at det kan have konsekvenser ikke at overholde disse. Handicappolitik: Der er ingen tilknytning eller sammenhæng til handicappolitikken i kommunen. Økonomi og finansiering: Der er ingen økonomiske implikationer. Rummes i nuværende budget. Bilag: 1. Udkast til husordensreglement

17 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 15

18 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side JA - Status jobreformen (kontanthjælpsloft og 225 timers arbejdsreglen) Sagsnr.: 17/5093 Resumé: Oktober 2016 blev indført et kontanthjælpsloft samt 225 timers arbejdsregel, som har medført nedgang i samlede ydelser for en del af borgere, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Konsekvenserne af lovændringerne ses i administrationen og inddrages i sagsbehandlingen i de forskellige fagområder, men har endnu ikke eksempelvis medført fogedudsættelser eller iværksættelse af foranstaltninger for børn. Ifølge seneste statistik har Lejre Kommune 169 borgere i målgruppen for at blive ramt af 225 timers arbejdsreglen, hvoraf 93 borgere er undtaget for at arbejde 225 timer, hvilket svarer til 55 %. 24 borgere havde ikke opnået 225 timers arbejde ved seneste opgørelse. I forhold til kontanthjælpsloftet blev 51 borgere ramt iflg. april-opgørelse fra KL, hvilket svarer til 12,5 % af målgruppen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at status på jobreformen med indførelse af kontanthjælpsloft og 225 timers arbejdsreglen tages til efterretning. Beslutningskompetence: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Udvalget for Børn & Familie Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Taget til efterretning. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Taget til efterretning. Afbud: Henning Nielsen (V) Sagsfremstilling: Som led i Jobreformen i 2016 blev der indført kontanthjælpsloft og krav om 225 timers arbejde for kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere, der skønnes at kunne klare dette som minimum. Folketinget vedtog den 17. marts 2016 lovforslaget L113, der betyder, at der pr. 1. april 2016 er indført et nyt kontanthjælpsloft for modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse - herunder aktivitets-, barsels-, og bidragstillæg samt særlig støtte og boligstøtte. Det nye kontanthjælpsloft gælder for den enkelte modtager af hjælp. Loftets størrelse afhænger af, hvilken ydelsessats borgeren modtager, og af om borgeren er gift/ samlevende, enlig eller forsørger. Hvis de samlede ydelser til personen overstiger loftet, reduceres særlig støtte og boligstøtte.

19 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 17 Med andre ord betyder det, at for borgere der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, er der pr. 1. oktober 2016 en grænse for, hvor meget de månedligt samlet kan modtage i ydelse. Denne grænse kaldes kontanthjælpsloftet. Integrationsydelse, kontanthjælp eller uddannelseshjælp bliver således ikke sat ned som følge af kontanthjælpsloftet, men målgruppen vil få udbetalt mindre i særlig støtte eller boligstøtte. Med 225 timers arbejdsreglen indføres et skærpet rådighedskrav, hvor ægtefælle i et ægtepar og ugifte personer skal opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde for ikke at få nedsat ydelsen. 225-timers reglen gælder for borgere og eventuelle ægtefæller, som har modtaget integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp i sammenlagt 1 år eller derover inden for de seneste 3 år. Det er et krav, at borgeren løbende opfylder kravet om, at have arbejdet 225 timer inden for de seneste 12 måneder. Det er rådgiveren i jobcentret, der vurderer om borgeren er undtaget fra 225 timer reglen, fordi borgeren er uarbejdsdygtig. Hvis borgeren ikke arbejder de 225 timer, kan kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp blive sat ned. Er borgeren gift, kan borgeren miste sin uddannelseseller kontanthjælp helt. Overgangsreglen Fra 1. oktober 2016 til 31. marts 2017 gælder en overgangsregel. Den betyder, at borgeren løbende skal have haft 113 timers arbejde inden for de seneste 6 måneder, for at modtage fuld kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Administrationen har nedsat en tværgående koordinations- og følgegruppe med repræsentanter fra CBUF, Borgerservice og CJS. Følgegruppen har til opgave at følge konsekvenserne af jobreformen, som havde virkning fra 1. oktober 2016, hvor lov om loft over kontanthjælpen trådte i kraft samtidig med krav om arbejde 225 timer årlig. Endvidere koordinerer gruppen eventuelle foranstaltninger på tværs i organisationen, som konsekvens af reformen. Særligt vil opmærksomheden blive rettet imod fogedsager om udsættelse af boliger og ansøgninger om ansøgning om enkeltydelser. Statistik vedrørende kontanthjælpsloft: KL har 1. april 2017 sendt statistik over foreløbige konsekvenser af indførelse af kontanthjælpsloft pr. 1. oktober Antal borgere omfattet af kontanthjælpsloftet i alt Antal borgere med reduktion i kontanthjælpsloft Andel af borgere med reduktion i kontanthjælpsloft ,5 % Total reduktionsbeløb for alle = kr. Der findes 7 reduktionsintervaller. Den største gruppe i alt 39 får reduceret op til kr. de resterende 12 får reduceret op til kr. De berørte borgere fordeler sig således: 20 modtager integrationsydelse, 26 kontanthjælp og 5 uddannelseshjælp. Der henvises til særskilt statistik vedrørende kontanthjælpsloft, der er medsendt i bilag (beregning pr. 1. april 2017). Statistik vedrørende 225 timers arbejdsreglen Statistik omkring 225 timers reglen opgøres af Styrelsen for arbejdsmarked og

20 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 18 rekruttering. Den seneste statistik udkom i marts måned og vedrører en opgørelse over undtagede borgere opgjort december Ifølge statistikken har Lejre Kommune 169 borgere i målgruppen, hvoraf 93 borgere er undtaget for at arbejde 225 timer, hvilket svarer til 55 %. Andelen af undtagelser fra reglen sammenlignes med andre kommuner. Lejre Kommune ligger i den midterste del af kommunerne. Der henvises til bilag: Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timers reglen i december Der findes endnu kun sparsomme statistikker i forhold til konsekvenser af 225 timers reglen. Der findes således ikke tal på, hvor mange borgere der trækkes i hjælpen eller får lukket deres forsørgerydelse. Ligeså findes der heller ikke tal på hvor mange borgere, der har opnået 225 timers arbejde. Seneste statistik er fra december Heraf fremgår det, at der var 24 personer i Lejre Kommune, som i december blev berørte af reglen. Der henvises til bilag: Dec Berørte af 225 timers reglen. Jobcentret har det sidste år haft stort fokus på at råde og vejlede arbejdsledige til også at søge jobs på få timer om ugen og der har været afholdt særskilt informationsmøde for integrationsborgere omkring jobreformen. Afledte konsekvenser: Fogedudsættelser og ansøgninger om enkeltydelser: Det har vist sig, at kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen ikke har medført den forventede ekstra stigning i antallet af fogedudsættelser og ansøgninger om enkeltydelser i Lejre Kommune. Antallet af ansøgninger om enkeltydelser er svingende, og det er svært at drage den direkte sammenhæng med kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen. Der har ikke været stigning i antallet af fogedudsættelser i forbindelse med kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen. Der har i sagsbehandlingen i de forskellige centre og afdelinger været oplevelse af konsekvenser for forskellige målgrupper og i forskellige situationer. Der har været større søgning i forhold til billigere bolig, økonomiske problemer har fyldt og medført barrierer for indsatser ligesom deltagelse i samfundslivet er indskrænket. Her henvises til notat omkring konsekvenser, der er medsendt i bilag. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at større konsekvenserne af jobreformen på nuværende tidspunkt, efter et halvt år, kun kan ses i begrænset omfang i forhold til Lejre borgere. Der ses ikke at være stigende fogedudsættelser af boliger eller antal ansøgninger om enkeltydelser, der kan henføres til de ændrede økonomiske vilkår. Mange af borgerne, der er omfattet af reglerne har tilpasset sig de nye økonomiske vilkår. Handicappolitik: Borgere med handicaps kan være omfattet af både kontanthjælpsloftet samt 225 timers arbejdsreglen. I forhold til, hvorvidt de handicappede kan arbejde 225 timer tages udgangspunkt i arbejdsevnen. Økonomi og finansiering: Ingen Bilag: 1. Notat-og-tal-til-kommuner-225-timersregel-december 2016 af d. 8 marts Statistik vedr. kontanthjælpsloftet i Lejre kommune - april Berørte af 225 timers reglen december 2016

21 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side JA - Årsstatistik 2016, Ankestyrelsens behandling af klager i 2016 over Lejre Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet Sagsnr.: 15/4894 Resumé: Sagen præsenterer en kort oversigt over Ankestyrelsens behandling af klager i 2016 og over Lejre Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. Omstødelsesprocenten er gennemsnitlig på 33 % og er højere end landstotalen på 29 % i Ankestyrelsen har sagsbehandlet færre sager i 2016 end i 2014 og Samtidig er der en stigning i antallet af klager, der er indsendt til behandling i Ankestyrelsen. Der blev indsendt 161 sager til behandling. 17 sager ud af 125 indsendte klagesager i 2016 er blevet ændret/ophævet, hvilket svarer til 14 %. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at statistik over Ankestyrelsens afgørelser 2016 sendes i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Beslutningskompetence: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Udvalget for Børn & Familier Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen tiltrådt. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen tiltrådt. Udvalget ønsker, at der for udvalgets område fremadrettet bliver ført statistik over Lejre Kommunes håndtering af hjemviste sager med henblik på at afdække, i hvilket omfang Lejre Kommune henholdsvis fastholder og ændrer den oprindeligt trufne afgørelse, samt i hvilket omfang Ankestyrelsen henholdsvis stadfæster eller ændrer den afgørelse, som kommunen træffer i forbindelse med hjemvisningen. Afbud: Henning Nielsen (V) Sagsfremstilling: Ankestyrelsen har fremsendt statistik over antallet af klager over Lejre Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområderne, som styrelsen har behandlet og afgjort i Ankestyrelsen har i 2016 afgjort 125 sager og har i samme periode modtaget 161 klagesager (som behandles senere). I 2014 afgjorde Ankestyrelsen 135 sager og modtog i samme periode 104 klagesager. I 2015 afgjorde Ankestyrelsen 130 sager og modtog i samme periode 110 klagesager. Der er således sket et fald i Ankestyrelsens antal af afgørelser og samtidig en større stigning i antallet af indsendte klagesager i 2016 set i forhold til årene 2014 og Klagerne vedrører Lejre Kommunes afgørelser i relation til:

22 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 20 LAB: Lov om aktiv beskæftigelsesindsats LAS: Lov om aktiv socialpolitik PL: Lov om social pension og Lov om højeste, mellemste m.v. førtidspension RSL: Retssikkerhedsloven SDP: Sygedagpenge SL: Lov om social service (f.eks. særlig støtte, hjælpemidler, magtanvendelse m.v.) ØVR: Børnetilskud, børnefamilieydelse, inddrivelse, boligstøtte, almene boliger, repatriering m.v. Klagestatistikken er opdelt i fire kategorier: Afvist: Ankestyrelsen behandler ikke klagen. Ankestyrelsen kan afvise at behandle en klage, hvis der er klaget for sent, eller hvis Ankestyrelsen ikke er den rigtige instans at klage til. Det kan også skyldes, at klageren opgiver klagen Stadfæstet: Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse Ændret/ophævet: Ankestyrelsen ændrer kommunens afgørelse Hjemvist: Sagen sendes tilbage til kommunen. Kommunen skal behandle sagen og træffe afgørelse en gang til. Det kan være fordi, Ankestyrelsen mener, der er behov for nye oplysninger, som kommunen skal tage med i en afgørelse. Det kan også være fordi, Ankestyrelsen mener, at der er tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesagsbehandlingen. Det skal bemærkes at hjemviste sager i statistikken medtages i omstødelsesprocenten. Nedenstående tabel viser hvordan Ankestyrelsens afgørelser har fordelt sig i forhold til sagsområder og afgørelsesmåder, for Lejre Kommune og landet som helhed. Lejre Kommunes omgørelsesprocent set i forhold til landstotalen Omgørelsesprocenten er andelen af sager inden for hvert lovområde - eksklusiv de afviste/bortfaldne sager. For mange kommuner kan der være få sager inden for de enkelte lovområder, og omgørelsesprocenten kan her bygge på få behandlede sager. Omgørelsesprocenten kan derfor svinge meget fra den ene opgørelse til den anden. I forhold til Lejre Kommunes opgørelse skal det bemærkes, at andelen af hjemviste sager er højere end omgjorte sager. Dette betyder, at sagerne er behandlet på ny og enten indsendt til behandling igen i Ankestyrelsen eller er blevet omgjort i kommunen.

23 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side sager ud af 125 indsendte klagesager er blevet ændret/ophævet, hvilket svarer til 14 % Administrationen har konstant fokus på klager over afgørelser. I genvurderingsperioden inddrages eventuelt nyt dokumentationsgrundlag i genvurderingsafgørelsen. (Når en borger klager over en afgørelse, skal kommunen genvurdere afgørelsen. Hvis afgørelsen fastholdes indsendes klagesagen til behandling i Ankestyrelsen). Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at omstødelsesprocenten ligger rimeligt i forhold til landsgennemsnittet. Særligt taget i betragtning, at hjemviste sager indgår i den opgjorte omstødelsesprocent. Årsager til omstødelse af en afgørelse indgår som element i den daglige faglige udvikling af sagsbehandlingen. Handicappolitik: En del af afgørelserne omfatter handicappede. Særligt afgørelser i forhold til Serviceloven. Der har her været fokus på Handicappolitikken. Økonomi og finansiering: Ingen Bilag: 1. Statistik over klager til Ankestyrelsen over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet - Ankestatistik - Lejre Kommune. 2016

24 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side ØU - Forventet Regnskab , 1. behandling Sagsnr.: 17/21 Resumé: I henhold til den fastlagte budgetopfølgningsproces forelægger administrationen her Forventet Regnskab FR-1 viser forventet budgetoverholdelse på driften i Samlet set skønnes efter 1. kvartal et mindreforbrug på 8,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget 2017 (ekskl. gæld fra tidligere år). Af disse forventes 7,5 mio. kr. at gå til tilbagebetaling af gammel gæld. Det samlede mindreforbrug dækker over merforbrug på nogle områder, særligt de specialiserede socialområder og arbejdsmarkedsområdet og mindreforbrug på andre områder, særligt flygtningeområdet og skoleområdet. På anlægssiden forventes udgifter i størrelsesordenen 100 mio. kr. Dette svarer til niveauet i 2016 samt udgifter i forbindelse med hjemtagelse af Hvalsø Ældreboliger. Med FR-1 forventer Lejre Kommune et samlet likviditetstræk på 10,6 mio. kr. i Ved budgetvedtagelsen for 2017 blev forudsat et likviditetstræk på 8,2 mio. kr. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: a. at Forventet Regnskab godkendes, b. at administrative budgetkorrektioner (omplaceringer) jf. bilag 2 godkendes, c. at der gives en tillægsbevilling på 0,3 mio. kr. jf. bilag 3, d. at bevilling Tilskud til privat pasning m.v. ændrer navn til Tilskudsordninger og demografi, e. at bevilling Lejre Brandvæsen ændrer navn til Beredskab og politikområde Lejre Brandvæsen ændrer navn til Beredskab, f. at bevilling Støttepædagoger (skoler og daginstitutioner) flyttes fra politikområde Børn, Unge og Familie til politikområde Skoletilbud. g. at anlægsprojekt 19 Kunstgræsbane 2014 lægges ind under anlægsprojekt 151 Græsbane i Osted og der tilføres kr. fra anlægsprojekt XA-165 styrket vedligehold græsfodboldbaner. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingerne anbefales for udvalgets område. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne anbefales for udvalgets område. Afbud: Henning Nielsen (V) Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Indstillingerne anbefales. Afbud: Lulle Zahle (løsgænger) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingerne anbefales.

25 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 23 Sagsfremstilling: Indledning Forventet Regnskab (FR1) udtrykker forventningerne til Lejre Kommunes årsregnskab for Formålet med budgetopfølgningen er at gøre status på de økonomiske resultater, og derved give den politiske og administrative organisation et overblik over udviklingen i økonomien. Samtidig skal opfølgningen identificere udfordringer, der medfører risiko for overskridelse af budgettet. Ved så tidligt som muligt at have opmærksomhed på ændrede budgetforudsætninger eller stigende udgiftspres er det muligt at imødekomme udfordringerne, enten gennem udgiftsreducerende tiltag og omprioritering inden for det berørte område, eller i særlige tilfælde ved at finde finansiering på tværs af kommunens politikområder. FR1 er foretaget med fokus på kommunens drifts- og anlægsudgifter. De øvrige poster herunder indtægter, renter og lån forudsættes og forventes at ende på niveau med det budgetlagte. Der vil erfaringsmæssigt være afvigelser som følge af fx ændrede renteniveauer. De væsentligste ændringer skyldes dog som regel midtvejsreguleringer af tilskud og udligning, som følger af sommerens økonomiforhandlinger. Administrationen har på nuværende tidspunkt ikke kendskab til, hvad midtvejsreguleringen forventes at indeholde i 2017, men der vil blive fulgt nærmere op på finansieringssiden i Forventet Regnskab , hvor økonomiforhandlingernes resultat er kendt. Hovedresultaterne i forventet regnskab Budgetopfølgningen er baseret på forbrugsdata pr. 31. marts 2017, og det korrigerede budget pr. 31. marts Forventet Regnskab (FR1) viser et mindreforbrug på 8,2 mio. kr. på driften i forhold til det korrigerede budget og et merforbrug på 10,6 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Siden budgetlægningen er en række forudsætninger ændret. På de specialiserede socialområder blev der i budget 2017 afsat en pulje på 12,8 mio. kr. til brug for tilgang af nye borgere. Denne pulje er efter 1. kvartal disponeret i forhold til tilgang af nye borgere, hvilket betyder, der nu forventes et merforbrug på de to områder på 5,5 mio. kr. i På flygtningeområdet er der i første kvartal kommet væsentligt færre flygtninge end forudset, og i alt medvirker dette til et mindreforbrug på 9,9 mio. kr. Hovedresultaterne i forventet Regnskab er: Driftsvirksomheden viser et forventet mindreforbrug på 8,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Der forventes gennemført anlægsprojekter for 100 mio. kr., svarende til 35,9 mio. kr. mere end i det oprindelige budget. Finansiering viser merindtægter på 43 mio. kr., som primært skyldes hjemtagelse af lån i forbindelse med Hvalsø Ældreboliger I/S og energirenovering. Et forventet likviditetsunderskud (kassetræk) på 10,6 mio. kr. svarende til summen af alle øvrige bevægelser. Ligesom det har været tilfældet i tidligere år, kan der formentlig også i 2017 forventes overført mindreudgifter på anlæg og drift til Kassen ultimo 2017 vil da vise et lavere kassetræk end beskrevet ovenfor. Forventninger til årsresultatet fremgår af tabel 1, nedenfor.

26 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 24 Resultatopgørelse (mio. kr.) Driftsindtægter Fv. regnskab Oprindeligt budget Korrigeret budget FV. regnskabsafvigelse i forhold til: Opr. Budget Kor. budget Skat/tilskud udligning , , ,1 0,0 0,0 Nettodriftsudgifter 1.505, , ,0 9,6-8,2 ØKONOMIUDVALG 174,4 169,8 175,6 4,6-1,3 POLITISK ORGANISATION 6,9 6,7 6,7 0,1 0,1 ADMINISTRATIV ORGANISATION 154,4 150,3 154,3 4,0 0,0 UDLEJNING M.V. -17,5-19,7-19,7 2,1 2,1 LEJRE BRANDVÆSEN 5,6 5,4 5,6 0,2 0,0 IT OG KOMMUNIKATION 22,0 22,7 23,0-0,7-1,0 FORSIKRINGER OG VIKARPULJER 12,7 13,5 13,5-0,8-0,8 GEBYRER -1,0-1,0-1,0 0,0 0,0 PULJER TIL SPAREMÅL -8,7-8,2-6,8-0,5-1,9 UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID 32,9 31,7 33,2 1,2-0,2 KULTUR & FRITID 32,7 31,7 32,9 1,0-0,2 UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM 469,2 474,4 476,1-5,2-6,9 SKOLETILBUD 282,4 285,5 286,5-3,1-4,0 BØRN, UNGE OG FAMILIE 89,8 89,1 89,4 0,7 0,5 DAGTILBUD 97,0 99,7 100,3-2,7-3,3 UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ 116,7 113,5 119,6 3,2-2,9 BYG & MILJØ 4,5 3,7 4,8 0,7-0,3 VEJE & TRAFIK 66,5 65,8 68,0 0,7-1,5 FORSYNINGSVIRKSOMHED 3,3 2,4 3,3 0,9 0,0 EJENDOMSDRIFT 42,4 41,5 43,5 0,9-1,1 UDVALGET FOR JOB OG ARBEJDSMARKED 168,1 170,0 170,0-1,9-1,9 JOBCENTER 168,1 170,0 170,0-1,9-1,9 UDVALGET FOR SOCIAL,SUNDHED OG ÆLDRE 543,0 535,3 538,0 7,7 5,0 VELFÆRD & OMSORG 323,5 323,0 324,4 0,5-0,9 SOCIALE TILBUD 136,9 130,6 131,9 6,3 5,0 DIVERSE YDELSER MV. 82,6 81,6 81,7 0,9 0,9 UDVALGET FOR ERHVERV & TURISME 1,5 1,5 1,5 0,0 0,0 ERHVERV & TURISME 1,5 1,5 1,5 0,0 0,0 0,0 Anlægsudgifter 100,0 64,2 155,0 35,9-55,0

27 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 25 Resultatopgørelse (mio. kr.) Fv. regnskab Oprindeligt budget Korrigeret budget FV. regnskabsafvigelse i forhold til: Optagne lån -50,0-7,0-50,0-43,0 0,0 Renter 8,1 8,2 8,1-0,1 0,0 Afdrag på lån 27,5 27,5 27,5 0,0 0,0 Balanceforskydninger 3,2 3,2 3,2 0,0 0,0 Udgifter i alt 1.594, , ,9 2,4-63,2 LIKVIDITETUNDERSKUD (+) LIKVIDITETOVERSKUD (-) 10,6 8,2 73,8 2,4-63,2 * der indgår ikke gammel gæld på 32,3 mio. kr. i det korrigerede budget 2017 A) Indtægter Indtægter, renter og lån forudsættes og forventes at ende på niveau med det budgetlagte. Der vil erfaringsmæssigt være afvigelser som følge af fx ændrede renteniveauer. De væsentligste ændringer skyldes dog som regel midtvejsreguleringer af tilskud og udligning, som følger af sommerens økonomiforhandlinger. Administrationen kender på nuværende tidspunkt ikke indholdet af midtvejsreguleringerne for 2017, men der vil til Forventet Regnskab , hvor økonomiforhandlingernes resultat er kendt, blive fulgt nærmere op på finansieringssiden. B) Drift Driftsvirksomheden viser budgetoverholdelse i forhold til korrigeret budget (ekskl. overførte merforbrug fra 2016 på 32,3 mio. kr.). De væsentligste forklaringer på ændringen fra oprindeligt til korrigeret budget er, at der er givet tillægsbevilling til rottebekæmpelse, BBR forbedring og udvidelse samt badebro ved Herslev strand. Derudover kommer overførsel af ubrugte driftsmidler fra I nedenstående tabel er vist de tillægsbevillinger, som Kommunalbestyrelsen har vedtaget i forhold til budget Tillægsbevilling Godkendt KB den Mio. kr. Oprindeligt vedtaget budget ,2 Kapitalforvaltning ,1 Skadedyrsbekæmpelse (Rotter) ,2 BBR - forbedring og udvidelse (Løn) ,9 Renovering badebro ved Herslev strand ,2 Overførsler fra 2016 til ,5 Korrigeret budget 1.514,0 De væsentligste udfordringer i forhold til at overholde det afsatte budget på bevillingsog udvalgsniveau er inden for det specialiserede socialområde og arbejdsmarkedsområdet (jf. nedenfor). De væsentligste merforbrug:

28 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 26 Det specialiserede voksenområde (5 mio. kr. kr.) Det specialiserede børneområde (0,5 mio. kr.) Arbejdsmarkedsområdet (5,4 mio. kr.) På det specialiserede voksen- og børneområde forventes der et samlet merforbrug på 5,5 mio. kr. Forventningen er baseret på nuværende disponeringer samt en prognose i forhold til tilgang/afgang. Der pågår i øjeblikket en analyse af det specialiserede voksenområde, som foretages af KLK. På arbejdsmarkedsområdet er det særligt udgifter til sygedagpenge og til forsikrede ledige, som er højere end budgetteret. Udover de ovenfor nævnte områder er der også afdækket en række områder, hvor der forventes mindreforbrug i De væsentligste mindreforbrug: Skoleområdet (-3,0 mio. kr.) Dagtilbud (-1,8 mio. kr.) Flygtninge (-9,9 mio. kr.) Puljer til sparemål (-2,2 mio. kr.) Det tekniske område (-2,9 mio. kr.) Ovenstående mindreforbrug bidrager til, at der kan opnås budgetoverholdelse for Lejre Kommunes samlede driftsbudget i 2017 i forhold til det korrigerede budget. Forbrugsudviklingen fra januar til marts 2017 viser i øvrigt, at forbruget ligger på samme niveau som i 2016, og dette understøtter således forventningen om budgetoverholdelse i C) Anlæg De samlede anlægsudgifter forventes i 2017 at udgøre 100 mio. kr. i Der er her taget udgangspunkt i niveauet for 2016 samt hjemtagelse af Hvalsø Ældreboliger S/I, som lånefinansieres. Der er således tale om et overslag for udgiftsniveauet. Frem mod FR-2 vil der ske en tættere opfølgning på de enkelte anlægsprojekter, herunder en vurdering af likviditetsbelastningen i 2017 og 2018, og i forbindelse med FR- 2 vil der blive fremlagt en statusoversigt for de enkelte anlægsprojekter. H) Finansiering Med de omtalte forudsætninger for udgiftsudviklingen i 2017 vil der være et forventet likviditetsunderskud (kassetræk) på godt 10,6 mio. kr. Hovedforklaringen på kassetrækket er en forventning om afholdelse af overførte anlægsmidler fra 2016.

29 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 27 Der forventes et fald i den gennemsnitlige likviditet i Dette skyldes dels budgetvedtagelsen med et kasseforbrug på 8,2 mio. kr., men også at der i slutning af 2016 er betalt 18,8 mio. kr. for tilbagekøb af vejbelysning. Denne investering vil have fuld likviditetsvirkning. Bevægelserne igennem 2017 bygger på den historiske udvikling i de seneste år, hvor bl.a. indtægter fra ejendomsskat kommer 2 gange årligt. Udtalelser: Ingen bemærkninger Administrationens vurdering: FR-1 peger på, at Lejre Kommune i 2017 kan overholde det korrigerede budget, men det forudsætter, at der sker stram økonomistyring resten af året på alle områder. Fokus skal være på at minimere merforbrug på de udfordrede områder og fastholde mindreforbrug hvor muligt. Forudsætningen for overholdelse af budget 2017 bygger på, at den indmeldte og planlagte gældsafviklingen gennemføres som forudsat. Handicappolitik: Sagen indeholder ingen handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: Jf. sagsfremstilling Bilag: 1. Bilag 1 -Uddybning af forventninger på udvalgsniveau og politikområder 2. Bilag 2 - Adm. budgetkorrektioner (omplaceringer) 3. Bilag 3 - Tillægsbevillinger

30 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side JA - Eventuelt Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutningskompetence: Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Asta Rasmussen (B) spørger til muligheden for at besøge kommunens nye sprogcenter. Administrationen vil til efteråret planlægge en præsentation af sprogcentret, når der er flere borgere, som er påbegyndt undervisningen. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering:

31 Borgerrådgiverens årsberetning for 2016 Indholdsfortegnelse 1) Indledning 3 2) Historik 3 3) Formål 3 4) Opgaver 3 5) Organisering 4 6) Funktions- og procedurebeskrivelse 4 7) Aktiviteter 4 8) Statistik 5 9) Oplæg og undervisning 8 10) Netværk af borgerrådgivere 11) Borgerrådgiverens medvirken til bedre kvalitet i borgerbetjeningen ) Fokuspunkter for administrationens centre 9 13) Opsamling på udfordringer, der blev beskrevet i tidligere årsberetninger 11 14) Borgeres oplevelse af borgerbetjening og sagsbehandling i Borgerservice 17 15) Indsatser på det specialiserede børneområde 18 16) Inklusion af børn med særlige behov i folkeskoler 24 17) Visitationsudvalget for specialundervisning under Center for Skoletilbud 26 18) Saglig kompetence til at træffe afgørelse internt og eksternt 30 19) Vejledningspligt om mulige konsekvenser ved ansøgning om ny handicapbil 33 20) Skriftlig kommunikation til borgere med udenlandsk baggrund 35 21) Evaluering af generelle sagsbehandlingsfrister 36 22) Behov for frivillige bisiddere 36 Resume: 1

32 Hermed fremlægges årsberetningen for 2016 fra borgerrådgiveren i Lejre Kommune. Som det ses af årsberetningen modtog borgerrådgiveren 522 nye borgerhenvendelser i Antallet var dermed 18 % højere end i 2015, men dog noget lavere end i Også antallet af klager var i % højere end i Der blev derfor i vidt omfang ydet rådgivning, støtte, hjælp og klagevejledning til borgerne i Kommunen i Og samtidig blev der sparret med administrationens ledelse og direktion og givet generel rådgivning til flere medarbejdere. De centre i administrationen, der forholdsmæssigt repræsenterede flest borgerhenvendelser, var Center for Børn, Unge & Familie (21 %), Center for Velfærd & Omsorg (15 %), Center for Job & Social (12 %) og Center for Skoletilbud (9 %). Sammenlignet med 2015 steg antallet af henvendelser i 2016 i disse centre, undtagen i Center for Job & Social. I Borgerservice, der tidligere havde repræsenteret flest borgerhenvendelser af alle centre, faldt antallet af henvendelser for andet år i træk, så Borgerservice i 2016 kun repræsenterede 9 % af det samlede antal borgerhenvendelser. Borgerne efterlod i 2016 det overordnede indtryk, at der var meget, der fungerede rigtig godt i Lejre Kommunes administration. Og at borgerbetjeningen var blevet bedre end i 2015 pga. administrationens indsatser for at forbedre kvaliteten. Flere steder fungerede tingene således tilfredsstillende både set fra borgernes og fra borgerrådgiverens perspektiv. Bl.a. oplevede mange borgerne, at det fortsat var let at læse og forstå breve og afgørelser, at flere oplysninger blev noteret og journaliseret, at den forventede sagsbehandlingstid ofte blev overholdt, at der blev svaret relativt hurtigt på henvendelser, at tavshedspligt og beskyttelse af fortrolige oplysninger i vidt omfang blev overholdt, at anmodning om aktindsigt var blevet lettere at gå til med en mere struktureret beskrivelse på hjemmesiden, at aktindsigt ofte var fejlfri, at åbningstider og telefonbetjening var blevet mere fleksible og at borgerbetjeningen navnlig i Borgerservice var blevet mere tilfredsstillende. Men der var trods de gode hensigter og indsatser også tegn på, at borgere i 2016 oplevede utilfredsstillende sagsbehandling og borgerbetjening. I forbindelse med den store forbedrende indsats i Center for Børn, Unge & Familie blev flere borgere end tidligere henvist af centeret eller opfordret til at fortælle borgerrådgiveren om deres utilfredsstillende oplevelser, hvilket er en medvirkende årsag til et stigende antal henvendelser i Inklusionstiltag på skolerne og usikkerhed i samarbejdet mellem skoler, PPR og Visitationsudvalget om støtte til børn med særlige behov var med til at skabe utilfredshed hos nogle borgere. Også tværgående i Kommunen var der eksempler på udfordringer med at få fastlagt, hvor kompetencen til at træffe afgørelser lå. Og derudover var der utilfredshed med omfattende konsekvenser efter afslag, der ikke var forventede, og som borgerne heller ikke var vejledt tilstrækkeligt om, bl.a. hos ansøgere af handicapbil, ligesom der også i 2016 var borgere som oplevede hyppige skift af sagsbehandler, begrundelser i afgørelser der burde være mere forklarende og endelig borgere der ikke kunne forstå breve og afgørelser, uagtet at kommunens måde at skrive på er blevet mere forståelig. Antallet af borgere, der henvendte sig til borgerrådgiveren i 2016, var derfor samlet set højere end i Hovedkonklusionen i årsberetningen er, at der fortsat nogle steder i administrationen er plads til forbedring af sagsbehandling og borgerbetjening. Borgernes indtryk blev i løbet af 2016 delt med ledelsen i centrene, afdelingerne og institutionerne og med styregruppen bag indsatsen for forbedret borgerbetjening. Arbejdet med forbedrende indsatser fortsætter også i Det er mit umiddelbare indtryk, at administrationen forsøger at blive klogere på, hvordan sagsbehandling, opgaveløsning og borgerbetjening opleves af indbyggerne i Kommunen. Og med de indtryk, som borgerne valgte at dele med borgerrådgiveren i 2016, kan Kommunen nu nå endnu længere i bestræbelsen på at udvikle den kommunale service, så den kan give borgerne en oplevelse af ordentlig kvalitet på en god, tillidsfuld og samtidig effektiv måde. Det er desuden mit indtryk, at samarbejdet mellem administrationen og borgerrådgiveren fortsat fungerer tilfredsstillende både i sammenhæng med indsatsen for at skabe bedre kvalitet i kommunens borgerbetjening og i den daglige dialog med at finde gode løsninger på borgernes situationer. 1) Indledning 2

33 Denne årsberetning har til formål at give Kommunalbestyrelsen orientering om borgerrådgiverens observationer og aktiviteter i ) Historik På et kommunalbestyrelsesmøde den 20. december 2010 blev det besluttet, at oprette en borgerrådgiverfunktion, jfr. kommunestyrelsesloven 65e. Med denne funktion ønskede Kommunalbestyrelsen en slags kommunal ombudsmand, der kunne arbejde uafhængigt af administrationen og give borgere og erhvervsliv råd og vejledning. Den 1. maj 2011 tiltrådte borgerrådgiveren. Og den 1. maj 2017 har Lejre Kommune dermed haft en borgerrådgiver i 6 år. Tilmed har den samme person siddet i funktionen alle årene, og det betyder, at Lejre Kommune er én af de ganske få kommuner i landet, der kan høstes meget stort indtryk af borgernes oplevelse af Kommunens borgerbetjening og sagsbehandling. 3) Formål Formålet med ansættelse af en borgerrådgiver i Lejre Kommune var og er, at styrke dialogen mellem borgere/virksomheder og Lejre Kommune. Borgerrådgiveren skal yde hjælp og vejledning og derigennem medvirke til at styrke borgernes oplevelse af retssikkerhed og øge tilfredsheden med kommunens sagsbehandling, opgaveløsning og service. Alle borgere, brugere og erhvervsliv i Lejre Kommune kan søge vejledning hos borgerrådgiveren. Og al vejledning og støtte er gratis. Borgerrådgiveren skal i samarbejde med administrationen skabe refleksion, læring og optimering i forhold til fremgangsmåder og praksis. Borgerrådgiveren afrapporterer én gang årligt til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Og årsberetningen drøftes efterfølgende i fagudvalgene. 4) Opgaver Borgerrådgiveren kan hjælpe borgere og erhvervsliv med: finde rundt i kommunens organisation skabe kontakt til et relevant center eller medarbejder mægle mellem borgeren og den kommunale medarbejder være borgerens bisidder, hvis der er behov for det genoprette kontakt og dialog med kommunens administration forstå indholdet i afgørelsen fra kommunen at søge en sag genoptaget finde ud af borgerens muligheder for at klage formidle forslag til forbedring af sagsbehandling og borgerbetjening videre behandle borgerens klage over > kommunens formelle sagsbehandling, > personalets optræden og betjening, > den måde, som kommunen løser de praktiske opgaver på og > diskrimination Borgerrådgiveren kan heller ikke behandle sager, der falder udenfor kommunens virksomhed, fx forhold mellem flere private borgere klager vedrørende sager, som er indsendt til Ombudsmanden, den kommunale tilsynsmyndighed eller domstole klager over politiske beslutninger, f.eks. om serviceniveau sager om medarbejderes ansættelsesforhold i kommunen forældede sager, der er afsluttet for mere end et år siden Borgerrådgiveren kan hverken ændre en konkret afgørelse eller tage stilling til klager over det faglige indhold i afgørelser. Sådanne klager skal behandles i det eksisterende administrative klagesystem. 5) Organisering 3

34 Borgerrådgiveren refererer til den samlede Kommunalbestyrelse. Og borgerrådgiveren er en selvstændig enhed, der fungerer uafhængigt af den kommunale administration og institutioner. Hensigten med uafhængigheden har været bedst muligt at sikre borgerrådgiverfunktionen tilstrækkelig neutralitet i forhold til eventuelle administrative interesser og påvirkninger. Hvis der observeres tendenser i administrationens sagsbehandling, opgaveløsning eller borgerbetjening, der er i strid med lovgivning, god forvaltningsskik, fastsatte servicemål eller i øvrigt forekommer uhensigtsmæssige, rapporteres tendensen videre til Kommunalbestyrelsen, som borgerne har oplevet den, uden nogen form for filter. 6) Funktions- og procedurebeskrivelse Der er udarbejdet en funktions- og procedurebeskrivelse for borgerrådgiveren, som supplerer indholdet i årsberetningen med mere generel beskrivelse af funktionens indhold og fremgangsmåder ved behandling af klagesager og i samarbejdet med administrationen. Denne beskrivelse opdateres, hvis der foretages ændringer i indhold eller fremgangsmåde, og fremlægges for Kommunalbestyrelsen, som et bilag til årsberetningen. Funktions- og procedurebeskrivelsen opdateres og fremlægges igen i år. 7) Aktiviteter I 2016 havde jeg igen i rigt omfang mulighed for at opsamle borgeres indtryk af kommunen til brug for refleksion og læring i administrationen, idet flere borgere henvendte sig end i Opgaven var primært, som i alle tidligere år, at lytte til borgerne og prøve at finde ud af, hvor der i administrationens borgerbetjening var grus i maskineriet. Derefter blev indtrykket omsat, struktureret og konstruktivt formidlet videre til administrationen. Samtidig afklarede jeg overfor mange af borgerne, hvad de realistisk set kunne forvente i forhold til kommunens lovgrundlag, handlemuligheder, begrænsninger og serviceniveau. Det er mit indtryk, at kommunens medarbejdere også i 2016 henviste en del borgere til borgerrådgiveren. Der var dog fortsat borgere, der oplyste, at de aldrig før havde hørt om borgerrådgiveren eller var blevet henvist, selv om de gennem længere tid havde udtrykt deres utilfredshed over Kommunen ved kontakten til medarbejderne. Jeg opfordrer derfor ledelsen til at være opmærksom på vejledningspligten, som også omfatter vejledning om og henvisning til Kommunens egen borgerrådgiver. Dette er blevet gentaget overfor ledelsen ved de tilbagevendende møder. Derudover blev en del borgere henvist til borgerrådgiveren af andre eksterne aktører (bl.a. advokater, læger, fagforeninger, frivillige, ejendomsmæglere, mv.). Og mange medarbejdere i administrationen gjorde også selv brug af muligheden for at få generel rådgivning, sparring, undervisning og anden hjælp til fx at forebygge eller løse konflikter. En del af de borgere, der henvendte sig i 2016, kom igen flere gange. En mindre del havde så stort et behov, at de over kortere perioder var i kontakt med borgerrådgiveren mange gange vedrørende én og samme henvendelse. Jeg deltog i 2016 i flere feedbackmøder med ledere/chefer/direktører. Og det er min oplevelse, at administrationens samlede ledelse også havde en positiv og samarbejdsorienteret tilgang til borgerrådgiverfunktionen i Og at der var stor interesse hos ledelsen for de muligheder, der var for dialogbaseret løsning af borgernes utilfredshed og for at lære af de oplevelser og indtryk, som borgerne valgte at give os. Derudover deltog jeg i enkelte udvalgsmøder. Samarbejdet med administrationen om at skabe bedre kvalitet i kommunens borgerbetjening fortsatte gennem Det umiddelbare indtryk var, at flere af indsatserne havde god og positiv effekt for borgerne, at enkelte indsatser burde justeres for at give optimal effekt, at der på visse områder var behov for faglige løft af medarbejderes kompetencer og at der var indsatser, der endnu ikke ved årets udgang var blevet iværksat. Der blev ikke i 2016 udtaget klagesager til undersøgelse og behandling hos borgerrådgiveren. 8) Statistik 4

35 Antal nye henvendelser 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 2016 (2015) (443) NB: I 3. kvartal var der lukket for henvendelser pga. sommerferie i en del af juli og august. I 4. kvartal blev året afsluttet med 126 henvendelser fra 90 unikke/individuelle borgere. 36 gange blev borgere således registreret med mere end én henvendelse i dette kvartal. 12 borgere præsenterede to helt forskellige punkter i deres henvendelse. 15 borgere præsenterede samme forhold, der involverede to centre. 5 borgere henvendte sig hver to-tre gange af forskellige årsager. Og 4 borgere henvendte sig hver to gange vedrørende oplevelser i forskellige centre. I hele 2016 repræsenterede det samlede antal borgerhenvendelser (522) dermed i alt 376 unikke/individuelle borgere. Fordeling på centre Centre / kvartaler (2015) Børn, Unge & Familie (61) Velfærd & Omsorg (51) Generel (70) Job & Social (63) Skoletilbud (14) Borgerservice (94) Ejendomme & Trafik (35) Byg & Miljø (31) Dagtilbud (5) Direktion (6) Koncernsekretariat (4) Borgmester (6) Kultur & Fritid 1 1 (3) I alt (443) NB: Det bemærkes, at der er væsentlig forskel i centrenes funktion og opgaver. Nogle har mere direkte kontakt med borgere end andre, ligesom der også er forskel i forhold til løsning af myndighedsopgaver og serviceopgaver. NB: "Generel" omfatter henvendelser, der ikke direkte vedrører ét af centrene. Om fx. byvåben, de politiske udvalg, kommunalvalg, borgerrådgiverfunktionen, Lejre Forsyning, Udbetaling Danmark, hegnssyn, tværgående forhold til andre kommuner, boligselskaber, bombetrussel, slægtsforskning, fællesantenneforhold, inkasso, gældsspørgsmål, skattespørgsmål, pensionsforhold, forsikringsforhold, forslag om køb af el-cykler, etc. Klagesager 5

36 Der blev i 2016 registreret i alt 146 klagesager over afgørelser, sagsbehandling eller borgerbetjening. Det var færre end i 2014, hvor der blev registreret 228 klagesager, men en stigning på 18 % i forhold til 2015, hvor der blev registreret 124 klagesager. Indledningsvis blev kontakten til borgerne indledt med udgangspunkt i et dialogprincip. Dvs. at borgerens konflikt eller utilfredshed med kommunen primært blev søgt løst ved at etablere dialog mellem borgere og de involverede chefer og medarbejdere i administrationen. I 2016 blev 52 borgere vejledt om muligheden for at klage til eksterne klageinstanser, fx Ankestyrelsen, Statsforvaltningen, Folketingets Ombudsmand, Huslejenævnet, mv. Indholdet i klagerne over kommunens interne forhold vedrørte navnlig borgeres oplevelser af fejl i sagsbehandlingen, manglende svar, ufuldstændig eller fejlagtig aktindsigt og utilfredsstillende medarbejderadfærd ved betjening og kontakt. Antal klager Kategorier / kvartaler ) Aktindsigt ) Begrundelse ) Inhabilitet 1 1 4) Klagevejledning ) Helhedsorientering ) Oplysning af sag ) Mange sagsbehandlere/-skift 8) Partshøring 9) Betjening og kontakt ) Notatpligt ) Repræsentation 12) Sagsbehandlingsfejl ) Sagsbehandlingstid ) Svar på henvendelser ) Skriftlig formulering 16) Tavshedspligt 17) Vejledning ) Videregivelse *) Afgørelsers retlige udfald I alt *) Afgørelsens retlige udfald refererer til den type klagesager, hvor der er mulighed for at klage til ekstern klageinstans. Klagesager fordelt på de hyppigst repræsenterede centre (processuelle forhold 1-18) Centre / antal 2016 (2015) Center for Børn, Unge & Familie 36 (24) Center for Job & Social 18 (15) Center for Velfærd & Omsorg 17 (4) Center for Skoletilbud 14 (5) Center for Ejendomsdrift & Trafik 8 (8) Borgerservice 4 (21) NB: Antallet repræsenterer henvendelser, der har karakter af at være egentlig klager. NB: De her fordelte klager vedrører kun formelle forhold og ikke de retlige udfald af afgørelser. Uddybende statistisk forklaring og sammenligning 6

37 Set i forhold til 2015, hvor det samlede antal henvendelser var på 443, kom der flere henvendelser i 2016, så det samlede antal blev på 522. Eller svarende til en stigning på 18 % fra 2015 til I 2016 kom de 522 henvendelser fra 376 individuelle borgere. Fordeling på centre I relation til Center for Børn, Unge & Familie steg antallet fra 61 i 2015 til 112 i 2016, så centeret kom til at repræsentere 21 % af det samlede antal henvendelser til borgerrådgiveren. Stigningen skyldtes bl.a. flere henvendelser omkring forskellige mangler i sagsbehandlingen, herunder navnlig vejledning og forventningsafstemning, hyppige skift af sagsbehandlere, netværksmøder uden fremgang, adfærd og væremåde, mv. Der henvises til punkt 15) nedenfor, hvor indtrykkene af det specialiserede børneområde (Center for Børn, Unge & Familie) bliver bekrevet nærmere. I relation til Center for Velfærd & Omsorg steg antallet fra 51 i 2015 til 78 i 2016, så centeret kom til at repræsentere 15 % af det samlede antal henvendelser. Stigningen skyldtes navnlig flere henvendelser i begyndelsen af 2016 bl.a. omkring afslag på hjælpemidler og herunder særligt handicapbil. Og derudover nogle få plejesituationer. En del af stigningen relaterede sig til relativt få borgere, der flere gange og af forskellige grunde havde behov for kontakt til borgerrådgiveren. Der henvises til punkt 19) nedenfor, hvor nogle af indtrykkene af (Center for Velfærd & Omsorg) bliver bekrevet nærmere. I relation til Center for Skoletilbud steg antallet fra 14 i 2015 til 47 i 2016, så centeret kom til at repræsentere 9 % af det samlede antal henvendelser. Stigningen skyldtes bl.a. flere henvendelser omkring inklusion i skoler, samarbejdet mellem skole og PPR samt reduktion af støtte gennem Visitationsudvalget. Der henvises til punkt 17) nedenfor, hvor indtrykkene af Visitationsudvalget (Center for Skoletilbud) bliver bekrevet nærmere. I relation til de øvrige centre, som Center for Job & Social, Center for Ejendomme & Trafik og Center for Byg & Miljø var antallet af henvendelser i 2016 stort set identisk med antallet i Og i relation til Borgerservice var antallet i 2016 halveret, for andet år i træk, i forhold til det foregående år (fra 94 i 2015 til 45 i 2016), så centeret kom til at repræsentere 9 % af det samlede antal henvendelser. Under punkt 14) beskriver jeg disse indtryk nærmere. Klager I 2016 kom der 18 % flere klager (146) end i 2015 (124). Men det var dog færre end i 2014 (228). Stigningen fra 2015 til 2016 skyldtes primært flere klager over Aktindsigt og Afgørelsers retlige udfald. Der henvises til årsberetningen for 2015 for så vidt angår beskrivelse af Kommunens udfordringer ved sagsbehandling af anmodning om aktindsigt, hvor også nogle indtryk og oplevelser fra begyndelsen af 2016 indgik. Hvad angår stigningen i klager over afgørelsers retlige udfald (det materielle indhold), så betød det i 2016, at der kom nogen flere borgere end i 2015, der havde behov for borgerrådgiverens hjælp og støtte, når de ville klage Kommunens afgørelse videre til en ekstern klageinstans. Der blev registreret i alt 52 klager i 2016 mod 37 i I mindre omfang kom der også i 2016 flere klager over Oplysning af sag, Begrundelse og Videregivelse. Mængden af klager over de øvrige klagepunkter var stort set identisk i 2016 og Dvs. at der fortsat var en del klager over Fejl i sagsbehandlingen og Betjening og kontakt. Der kom lidt færre klager over Sagsbehandlingstid og Svar på henvendelser. Mange sagsbehandlere/sagsbehandlerskift udgjorde ikke i sig selv den primære klagegrund for nogen borgere, men oplevelserne med dette var dog i vidt omfang utilfredsstillende for mange af de borgere, der primært valgte at klage over andre forhold. 36 af klagerne fra 2016 (146) blev registreret på Center for Børn, Unge & Familie. Dette var en stigning for dette center med 50 % fra 2015 (24). Center for Velfærd & Omsorg blev registreret 7

38 med 17 klager, hvilket var en stigning fra 2015 (4). Og i relation til Center for Skoletilbud blev der registreret 14 klager, som også var en stigning i forhold til 2015 (5). I forhold til Borgerservice faldt antallet af klager fra 21 i 2015 til kun 4 klager i Både i Center for Job & Social og Center for Ejendomsdrift og Trafik var antallet af klager stort set identisk i henholdsvis 2016 og Afsluttede henvendelser fra borgerne En væsentlig del af henvendelserne fra 2016 blev afsluttet med møder i telefonen eller på mit kontor, i nogle tilfælde sammen med medarbejdere eller ledere fra administrationen. Ved møderne fik borgerne mulighed for at fortælle om deres oplevelser og indtryk. Og ofte fik også medarbejderne lejlighed til at give borgerne mere forklaring på sagens eller situationens udfald og at oplyse borgerne om deres rettigheder og muligheder. Jeg oplyste flere af borgerne om, at uanset at deres sag eller situation evt. ikke kunne ændres, så havde jeg noteret mig indholdet i oplevelsen og ville blive bruge den som baggrundsviden i forhold til administrationens arbejde med forbedring af sagsbehandling og borgerbetjening. På den måde oplevede borgerne at blive hørt og få luft. Og flere af dem fik også en afklaring og kunne komme videre i forhold til den utilfredshed, som var årsag til henvendelsen. Der var borgere, som gav udtryk for, at det var en lille sejr for dem, at deres oplevelse kunne bruges til noget, når de nu endelig havde fået Kommunen til at se sagen/situationen fra deres side. Og mange af borgerne udtrykte efter mødet, at de i højere grad kunne forstå og i visse tilfælde også acceptere den afgørelse, de havde fået, eller den oplevelse, de havde været igennem. 9) Oplæg og undervisning Som nævnt i alle tidligere årsberetninger har jeg gennem årene tilbudt at holde oplæg og undervise administrationens medarbejdere. Undervisningen kan tage udgangspunkt i borgernes indtryk og suppleres med gennemgang af regler for det pågældende emne eller område samt mine observationer. Det skal dog understreges, at mine oplæg og undervisning ikke kan stå alene, idet de forudsætter, at ledere og medarbejdere også selv påtager sig et ansvar for erkendelse af konstaterede uhensigtsmæssigheder og fejl, hvis der skal kunne skabes grundlag for forbedring. Derfor ligger en meget væsentlig forudsætning for, at der kan ske forandring hos de umiddelbare personaleledere. 10) Netværk af borgerrådgivere Omkring 35 kommuner har nu ansat borgerrådgivere og der er flere på vej. Langt de fleste kommuner har ligesom Lejre valgt at ansætte en uafhængig borgerrådgiver i overensstemmelse med Kommunestyrelseslovens 65e. Der findes et landsdækkende netværk for borgerrådgivere, som jeg er tilsluttet. Netværket afholder et årligt fællesmøde, hvor der bl.a. inviteres eksterne foredragsholdere. Derudover holder borgerrådgiverne på Sjælland 2-3 årlige netværksmøder, hvor der er mulighed for indbyrdes sparring og drøftelse af mere konkrete problemstillinger. Til brug for den daglige dialog og erfaringsudveksling i borgerrådgivernetværket har KL stillet et lukket dialogforum til rådighed. Sekretariatsfunktionen til netværket går på skift mellem borgerrådgiverne. 8

39 Netværket har et tæt samarbejde med Folketingets Ombudsmand, der ofte har besøgt netværket og redegjort for sin nyeste praksis, ligesom netværket samarbejder med Institut for Menneskerettigheder om henvisning, vejledning og bistand til borgere, der føler sig udsat for forskelsbehandling i kommunerne. 11) Bedre kvalitet i borgerbetjening Som bekendt vedtog Kommunalbestyrelsen i juni 2014 en samlet plan for bedre kvalitet i borgerbetjeningen. Planen omfattede konkrete tiltag for at forbedre den faglige kvalitet (myndigheds-/sagsbehandling), den oplevede kvalitet (servicekultur og tilgængelighed) og den organisatoriske kvalitet (sammenhængende borgerforløb). Med tiltagene blev der lagt op til et konstruktivt samarbejde mellem borgerrådgiveren og administrationen. I 2016 var der fortsat gang i arbejdet med at forbedre Kommunens borgerbetjening. Den del af indsatsen, der har været mest synlig for borgerne, var arbejdet med at forbedre den oplevede kvalitet. Formålet var at højne tilliden, tilgængeligheden og gennemsigtigheden for borgerne. Bl.a. blev det forsøgt gjort gennem forbedringer af hjemmesiden, fokus på bedre åbningstider og telefonbetjening og en indsats for at forbedre den skriftlige kommunikation med borgerne. En anden del af indsatsen, som blev gjort synlig for borgerne i 2016, var indsatsen med genopretning af sager og kvalitet i sagsbehandlingen hos Center for Børn, Unge & Familie. Nærmere om dette nedenfor. Ud over deltagelse i styregruppemøder, har mine bidrag til den forbedrende indsats bl.a. været generel vejledning ud fra de indtryk, der blev indsamlet fra borgerne gennem årene, udarbejdelse af generelle vejledninger til sagsbehandlerne, generelle vejledning til borgerne om forventninger i forhold til sagsbehandlingen, deltagelse i opstart og evaluering af skrivekurser, vejledning om formalisering af intern klagebehandling og tilbagevendende dialogmøder med ledelsen. Der kan ses tegn på, at det også i 2016 lykkedes administrationen at få skabt forbedringer af borgerbetjeningen på nogle af Kommunens områder. Nedenfor vil de væsentligste forbedringer blive fremhævet, og jeg vil gerne anerkende de indsatser, som har ført til forbedringerne. Men ikke i alle tilfælde har indsatserne endnu ikke haft den tilsigtede effekt, hvis man alene tolker på antallet af henvendelser til borgerrådgiveren, der steg fra 2015 til Dette bliver også beskrevet nærmere nedenfor. Og for den enkelte borger, som følte sig dårligt behandlet i 2016, er der derfor stadig plads til forbedring af borgerbetjeningen. Arbejdet med at forbedre borgerbetjeningen fortsætter i Og jeg står fortsat til rådighed for direktion i forhold til arbejdet med at nå Kommunens mål om, at borgerne skal kunne komme til at opnå bedst mulig sagsbehandling, betjening og service inden for de rammer, som Kommunen har til rådighed. 12) Fokuspunkter for administrationens centre En del af indholdet i borgernes oplevelser var i 2016 til en vis grad identisk med det, som borgere også havde været utilfredse med i de foregående år. Overordnet var der derfor fortsat i 2016 oplevelser med bl.a. utilstrækkelig vejledning og forventningsafstemning, hyppige skift af sagsbehandlere, manglende svar på henvendelse, manglende opfyldelse af notatpligt og journaliseringspligt, mangelfulde begrundelser og aktindsigt, manglende helhedsorienteret og tværgående sagsbehandling, lang sagsbehandlingstid, overskridelse af sagsbehandlingsfrister og manglende besked ved overskridelse. Lejre Kommune levede således ikke i alle tilfælde eller på alle fagområder op til lovgivningens krav og pligter, god forvaltningsskik eller Kommunalbestyrelsens vision om god service, høj kvalitet og effektivitet i sagsbehandlingen i Heller ikke intentionerne i Vores Sted blev opfyldt i alle tilfælde. 9

40 På baggrund af borgernes henvendelser i 2016 konstaterede jeg disse væsentlige fokuspunkter, der bør lægge op til særlig opmærksomhed hos centrenes ledelser: Center for Børn, Unge & Familie I midten af 2016 blev der iværksat omfattende forbedrende indsatser på det specialiserede børneområde i Center for Børn, Unge & Familie. En uddybende beskrivelse af borgernes indtryk af det specialiserede børneområde kan ses nedenfor under punkt 15). Center for Job & Social På dette centers område henvendte fleste borgere sig med oplevelser af manglende medinddragelse, manglende helhedsorientering i sagsbehandling, lange ressourceforløb med utilstrækkelig forventningsafstemning og især hyppige skift af sagsbehandlere. Center for Velfærd & Omsorg På centerets område henvendte flest borgere sig vedrørende visitation af hjælpemidler, herunder særligt handicapbil, hvor utilfredsheden navnlig skyldtes uklar forventningsafstemning, begrænset medinddragelse og manglende vejledning om bl.a. konsekvenser ved afslag. Og derudover var der utilfredshed i forbindelse med nogle få af plejesituationerne. En del af henvendelserne relaterede sig til relativt få borgere, der flere gange og af forskellige grunde havde behov for kontakt til borgerrådgiveren. En uddybende beskrivelse af nogle af udfordringer for Visitation & Bestiller, Center for Velfærd & Omsorg, kan ses nedenfor under punkt 19). Center for Skoletilbud Der blev registreret en større stigning i antallet af henvendelser vedrørende dette center end i tidligere år. De fleste utilfredse henvendelser havde sammenhæng med skolernes inklusion af børn med særlige behov, samarbejde mellem skole, PPR og forældre, der var gået i stå, netværksmøder uden ansvarstagen og fremgang, manglende helhedsorienteret sagsbehandling og afgørelser fra Visitationsudvalget for Specialundervisning, hvor forældre bl.a. oplevede manglende ansvarstagen, usikkerhed omkring varetagelsen af kompetence, mangelfulde begrundelser og klagevejledninger i sagsbehandlingen og manglende forventningsafstemning. Center for Ejendomme & Trafik Der var utilfredse henvendelser om bl.a. manglende renovation og utilstrækkelig rottebekæmpelse. Borgere, der boede i Kommunens ejendomme, var utilfredse med, at de ikke blev hørt og genhuset tilstrækkeligt hurtigt ved fund af skimmelsvamp i ejendommen. Og der var udfordringer i forbindelse med udformning af visse dele af kontrakter ved udlejning af ejendomme. En enkelt borger oplevede, at vintervedligeholdelsen med salt førte til ødelæggelse af hans hæk to gange i træk, selv om han allerede havde klaget over det efter første gang. En anden borger oplevede, at et træ på borgerens grund blev savet ned, måske fordi skellet mellem offentlig vej og privat grund ved en fejl blev overset. Og i en nabokonflikt mellem flere private naboer var der uenighed om, hvorvidt centeret kunne, skulle eller burde påtage sig myndighedsopgaver i relation til konfliktens indhold. Borgerservice En uddybende beskrivelse af Borgerservice kan ses nedenfor under punkt 14) Borgeres oplevelse af borgerbetjeningen i Borgerservice. Center for Byg & Miljø På centerets område var der i 2016 markant færre henvendelser end tidligere år. Enkelte borgere henvendte sig flere gange og i længere forløb pga. utilfredshed i forhold til de svar centeret var kommet med. En enkelt borger, der havde hemmelig (beskyttet) adresse og telefonnummer, oplevede, at fortrolige oplysninger med netop adressen og telefonnummeret ved en fejl fra centerets side blev lagt frit tilgængelige for alle på internettet. Men flest henvendelser vedrørte konflikter mellem private naboer, hvor centeret var mere eller mindre involveret som myndighed og hvor utilfredsheden ofte rettede sig mod Kommunens manglende mulighed for at kunne medvirke til at løse indholdet i de privatretlige konflikter. 10

41 13) Opsamling på udfordringer, der blev beskrevet i tidligere årsberetninger I dette afsnit vil jeg trække nogle af de udfordringer frem, som tidligere har haft et sådant omfang, at der var anledning til at nævne dem i årsberetningerne til Kommunalbestyrelsen. Og under hvert af emnerne nedenfor vil jeg forsøge at give mit indtryk af, om der ud fra borgerrådgiverens registreringer i 2016 kunne ses tegn på, at Kommunens arbejde for at forbedre borgerbetjeningen havde haft effekt for borgere i relation til det enkelte emne. I de tilfælde, hvor der ikke kan ses tegn på, at Kommunen har forbedret udfordringerne, kan det i varierende omfang have større eller mindre betydning for borgernes retssikkerhed, der i værste fald kan være truet. Borgeres oplevelser af skift mellem sagsbehandlere Hyppige skift af sagsbehandlere, der set fra borgerperspektiv kan forekomme tilfældige, fordi borgerne ikke selv ønskede skift til en anden sagsbehandler, kan være noget af det mest indgribende og ødelæggende for borgerne og i øvrigt også for det samarbejde og den tillid, der nødvendigvis skal være mellem borgerne og Kommunen. Tilbage i 2012 beskrev jeg første gang de meget utilfredsstillende oplevelser borgerne havde, når Kommunen relativt hyppigt fandt det nødvendigt at flytte borgeres sager fra den ene sagsbehandler til en anden. Ofte var grunden til, at sagen skiftede til en anden sagsbehandler, at Kommunens medarbejdere fratrådte, blev ramt af sygdom, blev overbelastede eller lignende, dvs. grunde, der udelukkende relaterede sig til forhold og interesser hos Kommunen. Som jeg også nævnte i tidligere årsberetninger kan sådanne skift af sagsbehandlere have store konsekvenser set fra borgernes synspunkt. Typisk havde borgerne gennem et stykke tid forud for opbygget et intimt og fortroligt tillidsforhold til deres sagsbehandler og herunder udvekslet personlige overvejelser og oplysninger. Sagsbehandlerskiftet betød så, at flere af borgerne var nødt til at starte forfra med at opbygge et sådant forhold til en ny, måske endda nyansat, og hidtil ukendt sagsbehandler, og det kostede megen tid og energi for borgerne. Samtidig tabte borgernes sager omdrejninger eller gik i stå og blev derfor forsinket netop som følge af skiftet, mens den nye sagsbehandler skulle bruge tid til at danne sig overblik og sætte sin ind i sagens detaljer. Efter skiftet oplevede borgere også, at den nye sagsbehandler ikke kendte deres sag lige så godt, som den tidligere gjorde, og at borgerne derfor blev nødt til at overtage ansvaret for at klæde den nytilkomne sagsbehandler på. Og for mange af borgerne var det svært eller umuligt at samle op på alt det, der var foregået i de seneste mange måneder før sagsbehandlerskiftet og som måske slet ikke var noteret eller ikke var noteret præcist nok. Jeg anbefalede Kommunen tilbage i 2012, at man burde skærpe opmærksomheden på, hvad sagsbehandlerskift havde af uhensigtsmæssige og skadende konsekvenser for borgere og borgeres tillid til systemet. Tilbage i 2012 påpegede jeg også, at borgeres utilfredsstillende oplevelser af hyppige skift mellem sagsbehandlere var mest udpræget i Center for Social & Familie (nu Center for Børn, Unge & Familie) og Jobcenter (nu Center for Job & Social). Men tendenserne med hyppige sagsbehandlerskift fortsatte desværre, uanset de organisatoriske ændringer. I 2016 oplevede borgere stadig i vidt omfang samme utilfredsstillende oplevelse, når deres sager blev flyttet frem og tilbage mellem sagsbehandlere. Og også i 2016 var det mest udpræget i disse to centre, at borgere fortsat oplevede flere skift mellem sagsbehandlere med hyppige mellemrum. I Borgerservice var der også mange skift af sagsbehandlere tilbage i 2012, men i 2016 var antallet af borgere, der var utilfredse med dette reduceret væsentligt. Sagsbehandlerskift kan naturligvis være umulige helt at undgå, og borgerne er også oftest bekendte med, at de bliver nødt til at acceptere sagsbehandlerskift i et vist omfang, idet Kommunen bliver nødt til at flytte sager i visse presserende tilfælde. Dette er de fleste borgere fuldt ud klar over, at de skal tage hensyn til. Men efter mange borgeres opfattelse virker omfanget af sagsbehandlerskift i Lejre Kommune til at være så omfattende, at der ikke længere tages tilstrækkeligt hensyn til borgernes situation og prioritering af den tillid, der skal være til stede. Derfor bør Lejre Kommune ifølge borgerne ændre ved opfattelsen af, hvem der skal tages mest hensyn til, borgerne eller Kommunens medarbejdere. Det kan heller ikke udelukkes, at hyppige sagsbehandlerskift kan påvirke borgernes retssikkerhed. 11

42 Det er derfor min anbefaling, at Kommunen og i særdeleshed ledelserne i Center for Børn, Unge & Familie og i Center for Job & Social bør tage langt det største hensyn til borgerne og prioritere forebyggelse af de uheldige konsekvenser, som sagsbehandlerskift kan have for borgerne, langt højere end interne personalemæssige forhold i Kommunens centre. Jeg er bekendt med, at der lokalt i Center for Børn, Unge & Familie er meldt ændrede hensyn ud i et forsøg på at minimere antallet af sagsbehandlerskift. Nedenfor under punkt 15) Indsatser på det specialiserede børneområde, beskriver jeg, hvordan dette initiativ aktuelt opfattes af borgere. Baseret på aktuelle sagsbehandlerskift er det efter min opfattelse tvivlsomt, om omfanget af denne lokale indsats er ambitiøs nok i forhold til at begrænse de uhensigtsmæssige og alvorlige konsekvenser sagsbehandlerskift kan have for både borgere og Kommunens sagsbehandling. Derudover er jeg ikke bekendt med andre lokale eller centrale tiltag, der kan minimere borgernes utilfredsstillende oplevelser af sagsbehandlerskift. At sagsbehandlerskifte kan have virkelig omfattende konsekvenser fremgår også af konklusionen i en helt aktuel forskningsrapport fra Aarhus Universitet og Væksthusets forskningscenter. På baggrund af en undersøgelse på beskæftigelsesområdet blev det i rapporten konkluderet, at Hver gang en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager får en ny sagsbehandler, reducerer det kontanthjælpsmodtagerens mulighed for at komme i arbejde med 22 procent. Ifølge forskningslederen Charlotte Hansen, der stod bag projektet, var sagsbehandleren en kritisk faktor i aktiveringen. Som Charlotte Hansen udtrykte det: Vi ved, at der sker et stort informationstab ved at gå fra en sagsbehandler til en anden, og mange borgere oplever, at de skal starte forfra hver gang. Nu har vi så dokumentation for, at det har en ekstremt skadelig effekt på gruppens muligheder for at komme i job. Tilsvarende negative konsekvenser af hyppige sagsbehandlerskift kan uden tvivl findes på andre kommunale områder. Forskningsrapporten, Betydning for udsatte borgeres jobchancer, Beskæftigelses indikator projektet, marts 2017, Aarhus Universitet og Væksthusets forskningscenter, kan findes på linket: En forudgående publikation, som beskriver samme problemstilling var: Er du klar til at arbejde?, Danneris, 2016, Publikationen kan hentes her: Borgeres indtryk af opfyldelse af notatpligt og journaliseringspligt Der synes at været tegn på, at der i administrationen er kommet mere fokus på pligten til at skrive det ned, som borgerne mundtligt oplyser og som er af betydning for sagerne. Det samme gælder pligten til efterfølgende at journalisere det, der blev skrevet ned, på den relevante sag i administrationens sagsstyringssystem. I 2016 kom der færre borgere til borgerrådgiveren med utilfredsstillende oplevelser af, at notatpligt og journaliseringspligt ikke var blevet overholdt. Men det betyder dog ikke, at administrationen overholder disse pligter fuldstændigt, idet der fortsat med jævne mellemrum i 2016 kunne konstateres borgere, der var utilfredse med netop dette. Dog ikke i samme omfang, som det var tilfældet i tidligere år. Og dette er i sig selv særdeles positivt. Ofte blev manglende opfyldelse af pligterne om notat og journalisering opdaget af borgerne selv i forbindelse med at de havde fået tilsendt sagernes papirer ved aktindsigt. Og det, der var mest udpræget blandt de utilfredse oplevelser i 2016, var tilfælde, hvor ingen af kommunens medarbejdere havde taget initiativ til at notere ved møder, hvor ikke alt relevant var blevet skrevet ned set fra borgernes perspektiv, hvor der var faktiske fejl i det, der blev noteret, hvor indholdet af telefonsamtaler ikke var noteret, hvor fremsendte mails ikke var journaliseret, hvor papirer fejlagtigt var blevet journaliseret på andre uhensigtsmæssige måder end sædvanligt og hvor optagede lydfiler ikke var blevet journaliseret. Jeg vil benytte lejligheden til at understrege, at selv om der er positive tegn på at administrationen gennem årene er blevet bedre til at opfylde disse væsentlige pligter, så har disse pligters opfyldelse en så afgørende betydning for Kommunens pligt til at oplyse sagerne og dermed sikre borgenes retssikkerhed, at ambitionen bør være at sikre fuldkommen opfyldelse af pligterne i alle tilfælde. Der henvises til min årsberetning for 2012, punkt H) Manglende 12

43 opfyldelse af lovbestemt notatpligt, hvor jeg første gang beskrev Kommunens udfordringer i forhold til notatpligt og anbefalede, hvordan forbedringer kunne ske. Borgeres indtryk af opfyldelsen af begrundelsespligt I seneste årsberetning for 2015 beskrev jeg generelle udfordringer i flere centre med at få Kommunens begrundelser i afgørelserne til at leve op til kravene i forvaltningsloven. Ved samme lejlighed blev reglerne om begrundelsespligt gennemgået. Og der blev givet anbefalinger til, hvordan begrundelsespligten kunne opfyldes og hvordan fejl i denne sammenhæng fremover kunne forebygges. Årsberetningen for 2015 ligger tilgængelig for alle på borgerrådgiverens hjemmeside. Selv om mange borgere i 2016 oplevede de sproglige forbedringer i Kommunens afgørelser og breve, der gjorde det lettere at læse og forstå indholdet, så oplevede flere af dem desværre også, at der i begrundelserne manglede tilstrækkelige klare og overbevisende forklaringer (begrundelse!) på det udfald, som sagerne fik. Omfanget af henvendelser på dette punkt faldt dog fra 2015 til 2016 og igen mod slutningen af Det er sandsynligt, at det sidste fald havde sammenhæng med en lokal indsats i Center for Børn, Unge & Familie, hvor man havde ansat en socialjurist, der hjalp og fortsat hjælper med at sikre afgørelsernes indhold. Men overordnet set havde borgere også i 2016 vanskeligt ved at gennemskue, hvad der rent faktisk var blevet lagt vægt på, som afgørende grundlag i begrundelser for udfaldet af deres sag, og herunder også, hvad der ikke eller kun i mere begrænset omfang var blevet lagt vægt på. Indtrykkene fra 2016 viste således fortsat tegn på, at den måde Kommunen udformede begrundelser på, ikke i alle tilfælde var god nok eller korrekt nok, navnlig i de mere skønsprægede afgørelser. Jeg bragte borgernes indtryk videre til de relevante ledelser af centrene, og der var forskel på, hvor store udfordringer de enkelte centre havde på dette punkt. Og jeg beskrev udfordringen for administrationens styregruppe, der overordnet arbejder med at forbedre borgerbetjeningen. Ud over lokale indsatser, som det beskrevne i Center for Børn, Unge & Familie, er jeg ikke bekendt med, at der i 2016 blev iværksat egentlige andre lokale eller centrale indsatser for at udforme Kommunens begrundelser på en bedre og mere forklarende måde. Men måske kan udfordringen blive en del af andre indsatser, der allerede er igangsat. Supplerende vil jeg fremhæve, at kravene om ordentlige, forklarende begrundelser ikke kun gælder ved egentlige afgørelser. Pligten til at udforme sådanne begrundelser gælder bl.a. også ved revurdering af klager, der indeholder nye oplysninger, som kan danne grundlag for overvejelse om genoptagelse. En revurdering har karakter af at være en afgørelse, og der er derfor et krav om, at den skal indeholde en forklarende begrundelse, som kan læses og forstås. Til illustration gengiver jeg nedenfor dele af en revurdering efter et afslag om revalidering: Begrundelse for fastholdelse af afgørelsen: Jobcenter Lejre har modtaget kommentarer fra dig, din mor, studievejleder og overlæge Disse kommentarer skønnes dog ikke at have betydning for, om du er omfattet af målgruppen for revalidering. Siden der blev meddelt afslag på revalideringsstøtte til uddannelse den skønnes der ikke at være kommet nye oplysninger, som giver anledning til at ændre afgørelsen. I dette eksempel ville det have været optimalt og korrekt, hvis det mere uddybende havde været beskrevet, hvad der rent faktisk stod i de modtagne kommentarer. Samtidig mangler der en tilstrækkelig overbevisende forklaring på, hvorfor kommentarerne ikke skønnedes at have betydning for sagen. Altså de mellemregninger, som sagsbehandleren under alle omstændigheder bør have gjort sig. Dette kunne være skrevet ind i revurderingens begrundelse, så det var blevet mere gennemskueligt og forståeligt for borgeren, hvad Kommunen havde tænkt og overvejet. Set fra borgerperspektiv har borgeren i eksemplet sandsynligvis forsøgt at skaffe så meget nyt materiale som muligt til sagen i håb om, at oplysningerne så kunne overbevise Kommunen om, at borgeren netop var omfattet af målgruppen for revalidering. Når Kommunen så på denne uforklarlige måde fravælger det fremskaffede materiale som betydningsløst, kan borgeren kun 13

44 blive overbevist om det saglige i fravalget, hvis der samtidig gives en god og forståelige grund til det. Og i eksemplet mangler denne grund af blive beskrevet. Det kan få den negative konsekvens for borgerens indtryk af Kommunen, at borgeren bliver i tvivl om, hvorvidt der overhovedet var en grund, når den ikke blev nævnt. Og på den måde kan borgeren også miste tilliden til, at Kommune er til for borgeren og at Kommunen vil borgeren det bedste indenfor lovgivningens rammer. På denne baggrund vil jeg igen understrege, at mangelfulde begrundelser udgør et væsentligt retssikkerhedsmæssigt problem. Hverken borgerne selv eller ankeinstansen, ved en efterfølgende klage, kan gennemskue og forholde sig til, hvilket grundlag, hensyn og kriterier en afgørelse fra Kommunen blev truffet på, hvis begrundelsen ikke udformes tilstrækkeligt forklarende. I yderste konsekvens kan en mangelfuld begrundelse betyde, at den konkrete afgørelse bliver ugyldig. Det betyder så, at administrationen selv skal genoptage sagen eller efterfølgende kan få den hjemvist fra ankeinstansen med henblik på at træffe endnu en afgørelse og denne gang med ordentlig begrundelse. Dette fører til forbrug af ekstra personaleressourcer, som kunne være undgået, hvis begrundelsen i første omgang havde været udformet korrekt og tilstrækkelig. Fordi opfyldelse af begrundelsespligten har en så overordentlig stor betydning for borgeres retssikkerhed, vil jeg benytte lejligheden til her at gentage mine anbefalinger fra 2015: Det er min anbefaling, at der bør gives mere faglig undervisning og støtte til myndighedsområderne i det generelle arbejde med forbedring af begrundelsers indhold, så medarbejdere kan blive mere sikre og overbevisende, når de skal foretage adskillelse af, hvilke kriterier eller hensyn, der på det enkelte myndighedsområde, er enten saglige eller usaglige, nødvendige eller unødvendige og relevante eller irrelevante. Behovet for undervisning er større i enkelte centre end andre, men der kan i alle centrene være et behov for erindring eller kompetenceløft på dette punkt, der er noget af det sværeste i hele sagsbehandlingsprocessen. Samtidig anbefaler jeg, at der med jævne mellemrum gennemføres stikprøvekontrol med udtagelse af et mindre antal afgørelser, som konkret gennemgås af den lokale ledelse og/eller fagkoordinator i forhold til overholdelse af selve begrundelsespligten og sikring af kvalitet i formuleringerne. Jeg stiller mig fortsat til rådighed for administrationen i forhold til arbejdet med at forbedre begrundelserne. Og jeg vil også fremover have opmærksomheden rettet mod begrundelser i de afgørelser, som borgerne viser mig. Borgeres indtryk af sagsbehandlingen ved anmodning om aktindsigt Tilbage i begyndelsen af 2016 modtog jeg fortsat henvendelser fra borgere, som havde oplevet, at de ikke havde modtaget aktindsigt så hurtigt, som de havde forventet det, eller ikke havde fået alt det materiale, som de forventede lå på deres sag. Dette illustreres også af det påfaldende store antal klager til borgerrådgiveren, der relaterede sig til aktindsigt. Til illustration måtte ledelsen for Center for Velfærd & Omsorg i et konkret tilfælde beklage, at en lægeattest ved en fejl ikke var blevet sendt til borgeren sammen med de øvrige mange akter fra sagen. Dette opdagede borgeren selv ved gennemgangen af papirerne i aktindsigten og klagede derfor over sagsbehandlingen. Ligesom Center for Job & Social i et konkret tilfælde måtte beklage, at der med en aktindsigt til en borger var kommet fortrolige oplysninger vedrørende en helt anden borger. Dette gjorde borgeren, der modtog papirerne, opmærksom på. Og centeret fik fat i de udprintede oplysninger tilbage og fik borgeren til at slette de digitale oplysninger samt sørgede for, at den borger oplysningerne vedrørte, fik besked om fejlen og om inddæmningen af fejlens konsekvenser. I årsberetningen for 2015 påpegede jeg flere udfordringer for Kommunen i forhold til at behandle anmodninger om aktindsigt. Blandt de hyppigste grunde til, at Kommunen ikke kunne give fuldstændig og optimal aktindsigt var udfordringer i forhold til at få skrevet notat om det, der havde betydning for sagen, og journalisering af det materiale, som Kommunen modtog forskellige steder fra. 14

45 Der ses dog allerede tegn på, at det i et vist omfang er lykkedes Kommunen at rette hurtigt op på udfordringerne. Mod slutningen af 2016 kom der i hvert fald færre henvendelser til borgerrådgiveren med utilfredshed omkring aktindsigt. Kun fejlagtige journalisering af papirer og problemer med at journalisere optagede lydfiler var fortsat et problem. Hvis denne nedgang i antallet af henvendelser kan tages til udtryk for, at sagsbehandlingen af aktindsigt blevet forbedret, er dette særdeles positivt for borgerne, fordi adgangen til fuldstændig (og fejlfri) aktindsigt er en af borgernes væsentligste retssikkerhedsgarantier. Borgeres indtryk af opfyldelsen af helhedsorienteret sagsbehandling Også i 2016 var der en del borgere, der gav udtryk for, at de ikke oplevede tilstrækkelig sammenhæng i den helhedsorienterede sagsbehandling. Dette var særligt udpræget, når sagsbehandlingen blev foretaget efter forskellige lovgivninger, der gik på tværs af fagcentrene. Dette er nok en af de udfordringer, hvor Kommunen overordnet set kun har flyttet sig ganske lidt i forbedrende retning gennem årene, uanset iværksatte initiativer. Og det er et stort retssikkerhedsmæssigt problem for borgerne. Måske er det også en af de udfordringer, der kræver langt større organisatoriske løsninger, hvis det skal kunne lykkes at give alle borgere indtryk af, at Kommunen leverer den helhedsorienteret sagsbehandling på tværs af alle de kommunale afdelinger og centre, som Kommunen er forpligtet til i henhold til lovgivningen. Som eksempler på borgere, der alle oplevede utilfredsstillende tværgående forløb, vil jeg med angivelse af de centre, der havde andel i udfordringen, helt kort beskrive nogle få af dem, fordi deres forløb kan bruges til læring og forebyggelse i det tværfaglige samarbejde. Borgerne er alle kendt af administrationens direktion, fordi utilfredsheden medførte længerevarende klageforløb. I begyndelsen af året havde en borger, der var flyttet til Kommunen, behov for hjælp og støtte til sin søn med omfattende særlige behov. Utilfredsheden involverede henholdsvis Center for Børn, Unge & Familie, Center for Dagtilbud og Center for Velfærd & Omsorg. Midt på året oplevede en borgere med egne beskæftigelsesmæssige udfordringer, at familiens barn også havde særlig behov. I forhold til kontakten til Kommunen, måtte denne borger undervejs søge støtte hos sin mor, der overtog kontakten, uanset at hun selv havde haft utilfredsstillende oplevelser med Kommunens behandling af hendes beskæftigelsessituation. Utilfredsheden involverede i borgerens og borgerens barns tilfælde henholdsvis Center for Job & Social, Center for Børn, Unge & Familie og Center for Velfærd & Omsorg. Senere på året beskrev en borger en årelang utilfredshed med helhedsorienteret sagsbehandling af både sin søn og datters situation, der endnu ikke var blevet bedret. Utilfredsheden involverede henholdsvis Center for Børn, Unge & Familie (herunder PPR), Center for Dagtilbud og Center for Skoletilbud. Sidst på året og efter årsskiftet havde en borger, som det mest aktuelle eksempel, behov for hjælp og støtte både til sin søn med særlige behov og sin kones beskæftigelsesmæssige situation. Her var Center for Børn, Unge & Familie, Center for Dagtilbud og Center for Job & Social involveret i det helhedsorienterede samarbejde, som borgerens familie ikke oplevede som særligt tilfredsstillende. Borgerne oplevede udpræget tegn på silotænkning i de involverede afdelinger af Kommunen, og indtrykket blev værre i de tilfælde, hvor det ikke blot var én borger, men større dele af familien, der havde behov for Kommunens støtte og hjælp. Ud over manglende helhedsorientering i sagsbehandlingen, oplevede disse borgere sig heller ikke tilstrækkelig medinddraget i sagsbehandlingen eller vejledt om deres muligheder og forventninger. Og fælles for de beskrevne borgere var også, at de alle i frustration endte med at klage gennem hele administrationens organisation til og med Borgmesteren, hvilket førte til et større arbejde for administrationen med at besvare klager, holde møder og finde løsninger. Dette kunne med stor sandsynlighed være undgået i alle tilfældene, hvis der fra begyndelsen var arbejdet langt mere helhedsorienteret, vejledende og medinddragende. 15

46 Disse borgere var også i tæt kontakt og dialog med borgerrådgiveren gennem deres forløb, og jeg fik derfor værdifuld indsigt i borgerens utilfredsstillende oplevelser både gennem den skriftlige dialog jeg fik lejlighed til at læse og de møder jeg deltog i. Dette blev efterfølgende delt med direktører og ledelser. Men på trods heraf er der ikke afgørende tegn på, at borgerne gennem 2016 oplevede forbedring af det helhedsorienterede i sagsbehandlingen. Det er min anbefaling, at Kommunens centre i samarbejde med andre centre bør fastlægge de konkrete situationer, hvor borgere kan tænkes at få behov for helhedsorienteret sagsbehandling, og derudfra arbejde for, at borgerne i mindst mulig grad kommer til at opleve den interne arbejdsfordeling i Kommunen som et problem. Udfordringer i arbejdsfordelingen skal løses internt mellem centrene og bør ikke deles med borgerne, fordi det kan påvirke deres tillid til Kommunen. Og det bør ske, før borgere oplever, at der kan være et problem. Med optimalt tilrettelagt helhedsorienteret sagsbehandling kan Kommunen langt bedre hjælpe eksempelvis en borger, som ud over at have problemer med at komme i beskæftigelse, også har brug for støtte til at håndtere sit barns vanskeligheder i skolen. For borgeren kan barnets problemer fylde så meget i hverdagen, at overskuddet til at deltage aktivt i fx et praktikforløb er begrænset. Derfor er det for denne fiktive borger, som for andre borgere i lignende situationer, særdeles vigtigt, at Kommunens afdelinger/centre effektivt koordinerer indsatserne, så borgeren hurtigt får den rette og helhedsorienterede støtte og kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Retssikkerhed i en digitaliseringstid Der er de senere år sket en stor forandring i borgernes kontakt med de offentlige myndigheder. Der findes mange digitale selvbetjeningsløsninger, hvor det som udgangspunkt er obligatorisk at betjene sig selv. Det er for mange borgere en let måde at ansøge om hjælp på, i hvert fald hvis borgerne er fortrolige med internettet. Men det er ikke let for alle. Borgerrådgiveren har været i kontakt med borgere, som har fundet det svært at overskue og anvende de digitale muligheder, og disse borgere har behov for hjælp til at benytte sig af selvbetjeningsløsningerne. Samtidig risikerer selvbetjeningsløsninger at forringe den helhedsorienterede vejledning, som Kommunen har pligt til at foretage på det sociale område. Den helhedsorienterede vejledning om muligheder for at få hjælp afhænger af den enkelte borgers behov og forudsætter et vist overblik over den sociale lovgivning. Et overblik, som man ikke kan forvente, at en borger selv har. Derfor er det vigtigt, at Kommunen sikrer, at de medarbejdere, der normalt er i kontakt med borgerne, er bevidste om den helhedsorienterede betragtning i vejledningspligten og samtidig har den tilstrækkelige faglige viden til at hjælpe. Borgeres oplevelser af ubeskyttede mails med fortrolige oplysninger Det er positivt, at der igen i 2016 kunne konstateres nedgang i antallet af borgere, der havde oplevet at modtage deres egne personlige og fortrolige oplysninger i mails, der var sendt ud fra Kommunen i usikker og ubeskyttet form. Meget tyder derfor på, at opmærksomheden på tavshedspligten og på at undlade at udføre en sådan sikkerhedsbrist er blevet skærpet endnu mere hos medarbejderne. For så vidt angår de få tilfælde, hvor tavshedspligten trods nedgangen i 2016 alligevel blev brudt, vil jeg tillade mig at henvise til årsberetningen for 2015 og tidligere årsberetninger, hvor fejlens karakter og konsekvens blev beskrevet og hvor der blev givet anbefalinger til forebyggende indsatser for at kunne undgå lignende fejltagelser. I de centre, hvor der i 2016 indtrådte sådanne brud på tavshedspligten, var jeg efterfølgende i dialog med ledelsen om, hvordan sådanne brud fremover kunne forebygges. For at fremhæve det vedvarende behov for, at ledelsen løbende erindrer medarbejderne om vigtigheden i at overholde tavshedspligten og pligten til at beskytte fortrolige og følsomme personoplysninger, vil jeg beskrive et helt aktuelt brud på disse pligter, der indtrådte stort set samtidig med offentliggørelsen af denne årsberetning. En borger, der havde et barn i 2. klasse på en af kommunens skoler, oplevede noget stærkt bekymrende for sit barn. Efter utilfredsstillende dialog med skolen valgte borgeren i en mail stilet til Borgmesteren, et kommunalbestyrelsesmedlem, en direktør og borgerrådgiveren at beskrive oplevelsen og dialogen med skolen. I mailen, hvor borgeren selv oplyste om sit navn og adresse, 16

47 understregede borgeren også, at borgeren havde både navne- og adressebeskyttelse. Derudover var børnene, der var involveret, nævnt ved navne i mailen. På trods heraf kvitterede direktøren på området for modtagelsen af borgerens mail ved at besvare den fremsendte mail fra borgeren. Dette betød, at direktørens svar tillige med hele indholdet af borgerens mail og borgerens beskyttede navn og adresse blev sendt ud fra Kommunens mailsystem, uden at mailen på nogen måde var krypteret eller beskyttet overfor uvedkommende. Dette gjorde jeg direktøren opmærksom på med beskrivelse af den risiko det kunne indebære for borgeren. Derefter valgte direktøren på eget initiativ, at tilbagekalde mailen og i stedet sende den sikkert til borgerens e-boks. Efter min opfattelse er det tvivlsomt, om en tilbagekaldelse er tilstrækkelig indsats til at forhindre, at mailen kommer til uvedkommendes kendskab, når mailen allerede har været sendt af sted fra Kommunen. Sagsbehandlingstid og svar på henvendelser Som nævnt ovenfor kom der færre klager over disse oplevelser i Størst var faldet i forhold til klager over lang sagsbehandlingstid, mens manglende svar på henvendelser kun faldt i mere begrænset omfang. Derudover kunne der også i 2016 konstateres færre henvendelser, hvor disse oplevelser indgik som utilfredsstillende elementer. Noget tydede i hvert fald på, at administrationen i 2016 var blevet bedre til at overholde de forventede sagsbehandlingstider eller at orientere borgerne, når det evt. var nødvendigt at overskride sagsbehandlingstiden, så borgerne kunne forbedrede sig på dette. I et vist omfang virkede der også til at være mere sikkerhed og struktur forbundet med at sikre borgerne svar på deres henvendelser til Kommunen, uanset om henvendelserne var ved fysisk fremmøde, telefoniske eller skriftligt. Jeg er bekendt med, at der i nogle centre i 2016 blev fokuseret meget netop på overholdelse af sagsbehandlingstid og at sørge for at svare, når borgere henvendte sig. En sådan opstramning af fremgangsmåder har sandsynligvis bidraget til borgernes mere positive oplevelser, og det har uden tvivl også bidraget hertil, at der i 2016 blev udmeldt mere overordnede frister for besvarelse af borgeres telefoniske og skriftlige henvendelser. 14) Borgeres oplevelse af borgerbetjening og sagsbehandling i Borgerservice Medarbejdere og ledelse i Borgerservice fortjener stor ros for gennem årene at have taget konstruktivt ved lære af borgernes utilfredshed og kritik. Borgerservice var tidligere den afdeling i Kommunen, som flest borgere overfor borgerrådgiveren udtrykte utilfredshed med. I statistikker fra borgerrådgiverens årsberetninger for var der i enkelte år helt op til 171 utilfredse borgere. Navnlig medarbejderes opførsel og væremåde, utilstrækkelig vejledning og fejl i sagsbehandlingen, der fyldte hos borgerne. Og i enkelte år repræsenterede Borgerservice helt op til 34 % af samtlige henvendelser til borgerrådgiveren. Borgerservice valgte at se konstruktivt og med borgerperspektiv på udfordringerne. Og der blev iværksat flere initiativer og borgerrådgiverens erfaring blev inddraget. Hver 3. måned blev borgeres oplevelser og indsatsers indhold delt ved møder. Sideløbende blev medarbejder i Borgerservice undervist i forskellige emner. Og i de konkrete tilfælde, hvor borgerrådgiveren havde udtalt kritik af Borgerservice, søgte Borgerservice at blive klogere på, hvordan lignende oplevelser kunne forebygges eller helt undgås. Medarbejdere anvendte derudover borgerrådgiveren som vejleder i forhold til generel forståelse af lovgivning og god forvaltningsskik. Og udarbejdelse af skrivelser, der havde karakter af standard, som f.eks. samtykkeerklæringer og klagevejledninger, blev vendt med borgerrådgiveren. I 2015 registrerede borgerrådgiveren kun 94 utilfredse borgere i forhold til Borgerservice. Og antallet faldt yderligere i 2016 til kun 45 utilfredse borgere. Dette svarede til ca. ¼ af omfanget af henvendelser, som Borgerservice repræsenterede i tidligere år. Og ud af det samlede antal henvendelser udgjorde Borgerservices andel i de seneste to år henholdsvis 21 % og 9 %. Tallene fra borgerrådgiveren kan bruges som indikator på, at rigtigt meget tyder på, at borgere i dag er mere tilfredse med borgerbetjeningen og sagsbehandlingen i Borgerservice end tidligere. 17

48 Og at Borgerservice procentvis er den afdeling i Lejre Kommune, der gennem de seneste femseks år, har forbedret indtrykkene af deres borgerbetjening mest. Men tallene i borgerrådgiverens statistik kan ikke opfattes som håndfaste beviser på, at alle borgere i Lejre Kommune fik et tilsvarende positivt indtryk af Borgerservice i Det var der som nævnt rigtig mange, der gjorde. Men der var også tilfælde i 2016, hvor borgere ikke var tilfredse med Borgerservice. Bl.a. oplevede enkelte borgere, at de ikke fik tilstrækkelig vejledning og forklaring eller at de havde svært ved at forstå den forklaring, som medarbejdere havde forsøgt at give dem. I modsætning til tidligere år havde de utilfredsstillende oplevelser i 2016 dog mere enkeltstående karakter, der ofte kunne løses ved imødekommende dialog. Og også i modsætning til tidligere år var der få henvendelserne om medarbejderes opførsel og væremåde. Som nævnt kan en del af forklaringen på denne forbedring skyldes, at Borgerservice valgte en konstruktiv og lærende tilgang til borgeres utilfredshed. Et konkret eksempel på, hvordan denne tilgang også udtrykkes overfor borgerne, ses i dette svar fra Borgerservice på en klage: Hvad gør Lejre Kommune fremover Din henvendelse er drøftet i teamet og der er kigget på arbejdsgangen i forbindelse med videresendelse af mails til Udbetaling Danmark. Du burde naturligvis have fået en mail om at din henvendelse er sendt videre til Udbetaling Danmark til besvarelse og det beklager jeg ikke er tilfældet ved dine henvendelser andet end den seneste. Hvis du har yderligere spørgsmål Fremover vil Kontaktcenteret ved lignende henvendelser altid sender en bekræftelse til borgeren med besked om, at henvendelsen er videresendt til udbetaling Danmark, med begrundelse, og kontaktoplysninger på Udbetaling Danmark. Hvis du har yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig på ny. Det store fald i andelen af utilfredse borgere må efter min opfattelse give positiv effekt på ressourceanvendelsen i Borgerservice. Det må umiddelbart betyde, at der bruges færre ressourcer på f.eks. rykkerbesvarelser, beklagelser og forklaringer, behandling af klagesager mv. Ressourcer som i stedet kan og bør bruges dér, hvor det giver værdi for borgerne, nemlig i kerneopgaven og ikke mindst i at fastholde den positive udvikling, så borgerne ikke får anledning til at blive utilfredse med Borgerservice mere. En forebyggende opgave, hvis omfang bestemt ikke må undervurderes, når det skal gøres ordentligt. 15) Indsatser på det specialiserede børneområde Kommunens administration meldte offentligt ud på hjemmesiden den 1. juni 2016, at der på grundlag af en undersøgelse af sagsbehandlingen i Center for Børn, Unge & Familie, som viste mange fejl, blev iværksat flere tiltag til forbedring af kvaliteten i sagsbehandlingen. Bl.a. skulle der tilføres ekstra personaleressourcer, den faglige ledelse skulle styrkes, systematik i sagsbehandling skulle forbedres, gamle sager skulle gennemgås og der skulle ske kvalitetsopfølgning. Og der blev nedsat en overordnet Styregruppe til at sikre fremdrift i indsatserne. Den 7. juni 2016 blev Udvalget for Børn & Ungdom informeret herom. Ud fra en umiddelbar betragtning tyder indholdet og omfanget af de iværksatte indsatser på, at der fra administrationens side blev foretaget en stor satsning på at komme borgerne utilfredshed i møde med ændringer af sagsbehandling og kultur, som forhåbentlig på sigt kan give borgerne et bedre indtryk af sagsbehandling og borgerbetjening i Center for Børn, Unge & Familie. I den sidste del af 2016 havde Styregruppen og Center for Børn, Unge & Familie stor opmærksomhed rettet mod indholdet i borgerne utilfredshed, og hvordan der kunne drages god læring af borgernes oplevelser og indtryk. Borgere blev både direkte eller indirekte gennem opslag i medierne henvist/opfordret af centeret til at kontakte borgerrådgiveren for at fortælle om deres utilfredshed og/eller for at få vejledning, hjælp eller støtte. Dette førte naturligt til, at borgerrådgiveren gennem det meste af 2016 blev ved med at modtage mange borgerhenvendelser fra dette område og at det samlede antal henvendelser på centrets område 18

49 steg i forhold til niveauet for Det kan heller ikke udelukkes, at alene administrationens åbenhed i offentligheden omkring fundene af fejl i sagsbehandlingen i Center for Børn, Unge & Familie i sig selv kan have fået flere borgere til at henvende sig end tidligere. Åbenheden i administrationen blev i hvert fald positivt modtaget af borgerne. De opsamlede borgerindtryk hos borgerrådgiveren blev tidligt i forløbet inddraget i arbejdet med forbedring af sagsbehandlingen af såvel Styregruppen som centerets ledelse. Dette samarbejde pågår fortsat. Derved blev de mange borgerindtryk aktivt brugt for læring og udvikling. I det omfang, der var mulighed for det, kom jeg endvidere med anbefalinger og forslag til forbedring. Blandt indtrykkene var udfordringer i forhold til sagsbehandlerskift, forventningsafstemning, vejledning, medinddragelse, referat-/notatskrivning, svartid, journalisering, handleplan, begrundelse, aktindsigt og revurdering. I efteråret 2016 var der kun få borgere, der overfor borgerrådgiveren udtrykte, at de havde mærket en afgørende positiv forskel i deres sag. Forhåbentlig bliver dette indtryk ændret i Men mange havde allerede i efteråret 2016 hørt om Kommunens store projekt med at ville forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen. Samtidig havde flere af borgerne dog svært ved at slippe og glemme de dårlige oplevelser fra tidligere og virkelig tro på, at det fremover ville blive bedre, selv om det var det, der blev stillet dem i udsigt med indsatserne. Nedenfor vil jeg fremhæve nogle opmærksomhedspunkter, som der efter min opfattelse bør være særlig ledelsesmæssig opmærksomhed på, for at centeret hurtigt kan lykkes med at få god effekt af indsatserne, så alle borgerne (også hurtigt) kan komme til at opleve forbedringerne i borgerbetjeningen og igen få tillid til Kommunen. Styregruppen og centerets ledelse er blevet gjort bekendt med punkterne. Behov for at anerkende og inddrage forældre med utilfredsstillende oplevelser Som observatør på møder mellem CBUF og borgere har jeg gennem årene og også i 2016 oplevet, hvor svært det kan være for centerets sagsbehandlere at få borgere, der gennem flere år har været utilfredse med Center for Børn, Unge & Familie, til at se fremad og igen få tillid til sagsbehandlingen. Men det er afgørende vigtigt, at Center for Børn, Unge & Familie i alle sammenhænge får skabt en situation, hvor borgerne stoler på kommunen og oplever at få den behandling, de eller deres børn har ret til. Det er grundlaget for retssikkerhed. Meget kan opnås ved at centeret møder borgerne, lytter til deres oplevelser og dermed anerkender borgerne i at deres oplevelser hidtil har været utilfredsstillende, hvis dette er tilfældet. Det er også afgørende, at centeret får skabt et grundlag for, at borgerne vil tage ansvar for sin egen eller sine børns situation, men hvis borgeren ikke bliver inddraget i og får medindflydelse på sagen og sagsbehandlingen, er det svært at påtage sig det ansvar. Derfor skal centeret sørge for at skabe rammerne for og tilrettelægge sine arbejdsgange på en sådan måde, at borgerne kender sine rettigheder og pligter og reelt får mulighed for at medvirke. Medindflydelse i form af dialog og en åben og gennemskuelig beslutningsproces er med til at gøre borgeren tryg ved beslutningen, også selv om borgeren ikke er enig i resultatet. Jeg vil derfor anbefale, at der arbejdes endnu mere på at få indarbejdet processer til brug for møder med forældre og barn, hvor det sikres, at borgerne kan komme til at føle sig hørt på en ordentlig og respektfuld måde, så de kan opnå oprigtigt anerkendelse fra Kommunen i forhold til deres utilfredsstillende forløb. Et sådant initiativ vil naturligvis tage tid, men på den lange bane vil det efter min vurdering være givet godt ud. Tegn på at dette virker for borgerne har jeg allerede oplevet i tilfælde, hvor ledelsen mødte borgere med langvarige forløb i bagagen. Efter min opfattelse er det en del af forudsætningen for, at flere af borgerne kan/vil tage med på rejsen fremad. Skift mellem sagsbehandlere Mange og hyppige skift mellem sagsbehandlere har traditionelt været en af Center for Børn, Unge & Families allerstørste udfordringer, der har medført store konsekvenser for de involverede 19

50 børn og forældre. Og noget kan tyde på, at pludselige sagsbehandlerskift måske stadig kan være en udfordring for centeret og borgerne, selv om hensigten med nogle af de igangsatte indsatser jo var at mindske omfanget af sagsbehandlerskift. Som nævnt tidligere i denne årsberetning kan sagsbehandlerskift naturligvis være umulige helt at undgå, og borgerne er også oftest bekendte med, at de bliver nødt til at acceptere sagsbehandlerskift i et vist omfang, idet Kommunen kan blive nødt til at flytte sager i visse presserende tilfælde. Dette er de fleste borgere fuldt ud klar over, at de skal tage hensyn til. Men efter mange borgeres opfattelse virker omfanget af sagsbehandlerskift i Lejre Kommune til at være så omfattende, at der ikke længere tages tilstrækkeligt hensyn til borgernes situation og prioritering af den tillid, der skal være til stede. Derfor bør Lejre Kommune ifølge borgerne ændre ved opfattelsen af, hvem der skal tages mest hensyn til, borgerne eller Kommunens medarbejdere. Det kan heller ikke udelukkes, at hyppige sagsbehandlerskift kan påvirke borgernes retssikkerhed. Jeg er bekendt med indholdet i den indsats, som Center for Børn, Unge & Familie har gennemført for at minimere omfanget af sagsbehandlerskift. Baseret på aktuelle sagsbehandlerskift er det dog efter min opfattelse tvivlsomt, om omfanget af denne lokale indsats er ambitiøst nok i forhold til at begrænse de uhensigtsmæssige og alvorlige konsekvenser sagsbehandlerskift kan have for både borgere og Kommunens sagsbehandling. Borgere oplevede således omkring/efter årsskiftet 2016/17 ganske pludseligt og overraskende, at to konkrete medarbejdere i centeret fratrådte næsten samtidig, og borgerne var vidende om, at medarbejderne angiveligt kun havde været ansat i ca. 1-2 år. Med disse aktuelle udskiftninger af personale, der naturligt endnu en gang fører til sagsbehandlerskift for de involverede borgere, tyder det derfor ikke umiddelbart på, at det endnu er lykkedes for centret at få skabt ro på personalesituationen. Det er derfor min anbefaling, at ledelsen i Center for Børn, Unge & Familie bør tage langt det største hensyn til borgerne og derfor prioritere forebyggelse af de uheldige konsekvenser, som sagsbehandlerskift kan have for borgerne, langt højere end interne personalemæssige forhold i Kommunens centre. Og efter min opfattelse bør indsatserne, for at undgå hyppige sagsbehandlerskift i Center for Børn, Unge & Familie, være så ambitiøse som muligt, for at borgerne hurtigst kan få genskabt tilliden til Kommunen. I afsnit 13) ovenfor har jeg i emnet Opsamling på oplevelser med skift mellem sagsbehandlere, beskrevet de overordnede udfordringer, som Kommunen også i et større perspektiv har i forhold til hyppige sagsbehandlerskift i andre centre og de negative konsekvenser det kan få for borgere. Vejledningspligt (forventningsafstemning, inddragelse og helhedsorientering) Grunden til noget af den utilfredshed, som borgere også i 2016 oplevede i relation til Center for Børn, Unge & Familie, kan meget vel være opstået allerede ved de første møder eller kontakter mellem Kommunen og borgerne. Det var på dette tidlige tidspunkt, at borgerne ofte søgte efter vejledning og forventningsafstemning, og når borgerne senere i forløbet kunne konstatere, at enten slet ikke var blevet vejledte af de kommunale medarbejdere eller at den vejledning, som de fik, ikke var tilstrækkelig omfattende, fuldstændig eller evt. helhedsorienteret, så var dette medvirkende til, at der opstod utilfredshed hos borgerne. Borgernes henvendelser gav også i 2016 et indtryk af, at nogle medarbejdere vejledte korrekt om reglerne inden for deres eget sagsområde, men at de ikke var opmærksomme på eller måske ikke havde kendskab til reglerne på andre områder. I disse tilfælde levede medarbejderne ikke op til vejledningspligten på det sociale eller det beskæftigelsesmæssige område, hvor man skal kunne vejlede også uden for sit eget sagsområde. Der var også eksempler på, at vejledning fra centerets medarbejdere blev oplevet som usikker, upræcis og endda i enkelte tilfælde forkert. Ligesom der i forhold til forventningsafstemning og inddragelse i nogle tilfælde manglede klarere rammesætninger. Og borgerne risikerede derfor, at de ikke fik det brede blik på deres eller barnets situation og dermed ikke fik den hjælp, som i virkeligheden ville hjælpe bedst. Borgernes indtryk har jeg bragt videre til ledelsen i Center for Børn, Unge & Familie. Der var stort set gennem hele 2016 og også ind i begyndelsen af 2017 henvendelser, der relaterede sig til denne problematik, uanset de iværksatte indsatser for at forbedre 20

51 sagsbehandlingen. Der var derfor ikke umiddelbart hos borgerrådgiveren tegn til forbedring af centerets opfyldelse af vejledningspligten mv. Hvis borgere generelt set ikke har fået eller ikke helt har forstået vejledningen, og senere på anden vis får kendskab til, at der faktisk var andre muligheder for at få hjælp, kan det føre til, at borgere også kan miste tilliden til, om kommunen vil hjælpe og måske mister tilliden til, om kommunen i øvrigt har tilstrækkelig viden og indsigt til at løse sagen. Som nævnt er en medarbejders vejledning i mange tilfælde den første kontakt, som borgere har med kommunen. Hvis vejledningen er tilstrækkelig, har det også efterfølgende betydning for borgerens tilfredshed med kommunens sagsbehandling og er med til at sikre, at borgerne oplever kommunens ansatte som professionelle og kompetente. En fyldestgørende vejledning forudsætter et højt fagligt niveau hos kommunens ansatte og en målrettet indsats fra centrenes ledelser for at sikre og opdatere de ansattes kompetencer, også på tværs mellem centrene. På denne baggrund er det min anbefaling, at ledelse i Center for Børn, Unge & Familie overordnet sikrer, at fokus øges på overholdelse af vejledningsforpligtelsen. Og herunder, at sikre, at centerets medarbejdere har de nødvendige kompetencer til at kunne give en tilstrækkelig god vejledning og har den fornødne viden om omfanget af vejledningspligten. Samt at ledelsen bør sørge for, at centeret tager ansvar for koordineringen mellem øvrige afdelinger og centre, hvis en borger har brug for hjælp fra flere fagområder, så man også på den måde sikrer en fornødne vejledning. Og endelig, at der i alle tilfælde sikres behørig dokumentation for den givne vejledning. Fokus på barnet i centrum Jeg vil fremhæve endnu en udfordring, som kunne konstateres i samarbejdet mellem Center for Børn, Unge & Familie og forældre til børn med særlige behov både i tidligere år og i Det er dog en tendens, hvor det kan være svært for borgerrådgiveren at danne sig overordnet indtryk af, i hvilket omfang de iværksatte indsatser har effekt på kvaliteten. Det drejer sig om de situationer, hvor samarbejdet i nogle tilfælde udviklede sig mere til en form for modarbejde sådan forstået, at der kom langt mere fokus på evt. vanskeligheder i samarbejdet med forældrene end på behovet hos det enkelte barn. I visse af disse tilfælde virkede det endda som om, at det var forældrene, der havde overtaget styringen af sagsbehandlingen og kunne stille mere eller mindre relevante krav til sagsbehandleren. Også i 2016 deltog jeg i møder med forældre og kommunale medarbejdere, hvor samarbejdet mellem dem var særdeles udfordret og i vidt omfang præget af følelsesmæssige reaktioner fra forældrenes side. I sådanne situationer var der en stor risiko for, at forældrene kom til at agere som en hindring for, at Kommunen kunne nå ind til et barn i mistrivsel eller nå det i rette tid. Og disse samarbejdskonflikter kan også have ført til, at der heller ikke fra de kommunale medarbejdere blev givet råd og vejledning til forældre om, hvordan de selv kunne få hjælp, hvis den ene eller begge forældrene havde behov for det. På denne baggrund vil jeg anbefale, at der tidligt i forløbene tages initiativ til ordentlig rammesætning med forældrene og herunder forventningsafstemning af begge roller, Borger (forældre) og Kommunen (sagsbehandler). Det er afgørende, at barnet bringes i centrum i alle sammenhænge, og at der ikke ændres på denne dagsorden undervejs i forløbet. Samtidig bør der gives en tydelig forklaring på, hvad medinddragelsespligten medfører og omfatter og hvor grænserne går for medinddragelsen. På den måde kan der forhåbentlig opstå mindre tvivl om rollerne og heller ikke efterfølgende blive behov for at skulle rammesætte med tilbagevirkende kraft, hvis rammen reelt er blevet overskredet. Samarbejde med forældre med særlig børnefaglig baggrund Blandt de henvendelser jeg modtog i 2016 bestod en del af udfordringen ligesom i tidligere år i, hvordan Kommunen bedst kunne rumme og samarbejde med forældre, der ud over at have et barn med særlige behov også havde en særlig børnefaglig indsigt på området. I nogle tilfælde oplevede borgere, at deres særlige viden og indsigt blev et omdrejningspunkt for større samarbejdsproblemer med sagsbehandlere, der efter borgernes opfattelse lå langt 21

52 forventningen om, at Kommunen skulle kunne rumme alle, uanset hvilke baggrunde borgerne havde. Inputs, spørgsmål, kritik mv. blev af sagsbehandlere modtaget med paraderne oppe, når det kom fra forældre med faglig indsigt og en borger blev bedt om at blande sig uden om. På den baggrund endte flere af forældrene i et svært dilemma. Skulle de lægge bånd på deres viden og indsigt, så det ikke kom til at udfordre viden og indsigt hos Kommunen medarbejdere og samarbejdsklimaet kunne forbedres. Eller skulle de i deres egenskab af at være borgere i Kommunen fastholde deres ret til at udtrykke deres mening og spørgsmål, også for så vidt angår det børnefaglige, så længe de gjorde det respektfuldt i forhold til medarbejderne. Nogle af borgerne valgte desværre den første løsning og dermed fik Kommunen ikke vist, at den både skal kunne rumme dem med forældrefølelser og med viden og indsigt. Og hvad værre var, så gik Kommunen også i samarbejdet glip af muligheden for fagligt set at kunne lære noget nyt eller at kunne se fagligheden fra andre perspektiver. Noget kan tyde på, at det kan blive lettere og bedre for forældre med børnefaglige viden og indsigt fremover. På administrationens møde med Forældreekspertpanelet den 7. december 2016 var ledelsen enig med borgerne i, at der skulle mere fokus på forældrenes viden om deres egne børn. Ligesom erfaringer fra andre kommuner skulle være en naturlig del af arbejdet med sagerne. Opførsel, adfærd og væremåde hos kommunale medarbejdere I slutningen af 2016 udtrykte en del borgere, at det ikke kun var måden, der blev sagsbehandlet på, som trængte til forbedring, men at det også var måden Center for Børn, Unge & Familie mødte forældrene på, som burde ændres til det bedre. Borgerne efterlyste en kulturændring i centeret, så de kunne komme til at opleve en mere imødekommende, forstående og inddragende borgerbetjening. En nogenlunde identisk problemstilling blev rejst af borgere på et af de åbne møder i Forældreekspertpanelet, der var en møderække, hvor forældre til børn/unge med særlige behov gennem dialog kunne bidrage til processen med at forbedre borgerbetjeningen. Jeg vil derfor anbefale, at administrationen sikrer, at også det kulturmæssige aspekt kommer til at indgå som en væsentlig del af de forbedrende indsatser i Center for Børn, Unge & Familie. På den måde kan opførsel, adfærd og væremåde hos medarbejdere, ledere, chef og direktør forhåbentlig på en mere konstruktiv og medinddragende måde komme til at øge trygheden og tilliden hos borgerne. Og noget tyder på, at der vil komme fokus på det kulturmæssige aspekt i centeret. På administrationens møde med Forældreekspertpanelet den 7. december 2016 var ledelsen enig med borgerne i, at et bevidst arbejde med afdelingens fælles kultur var yderst vigtigt, som et parallelt fokus på kvalitetsudviklingsprocessen. PPR Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR har som udgangspunkt en rådgivende funktion for Kommunen i sager om børn med særlige behov. Det er imidlertid ikke kun det indtryk, som PPR efterlod hos forældre, der var i kontakt med PPR. Forældre blev i tvivl om, hvem PPR var til for, barnet eller Kommunen, hvilken magt (kompetence) PPR egentlig havde, og hvornår PPR evt. havde overtaget magten fra skole og/eller Center for Børn, Unge & Familie. Og ved møder med PPR oplevede forældre ubehag ved PPR-medarbejderes opførsel og væremåde. Netop tvivlen om, hvilken rolle og magt PPR havde i spillerummet mellem skole og forældre, fyldte hos forældre. På det ene tidspunkt kunne forældrene opleve sig støttet af PPR, mens PPR i det næste var skolernes forlængede arm. Der var oplevelser fra netværksmøder, som jeg i nogle tilfælde selv havde overværet, hvor PPR-medarbejdere var dominerende i udpræget grad. Dette var særligt tilfældet i begyndelsen af 2016 og i tidligere år, hvor CBUF blev oplevet som fysisk fraværende ved rigtigt mange netværksmøder. Samtidig blev skolerne ledelser i nogle tilfælde oplevet, som fraværende på anden måde i forhold til mødeledelse, ansvarstagen og beslutningskompetence, selv om de fysisk deltog i møderne. Tomrummet i dialogen på netværksmøderne blev ofte fyldt ud af PPRs medarbejdere, der på den måde kunne komme til at fremstå, som de eneste tilstedeværende myndighedsrepræsentanter. Hos flere borgere gav det derfor usikkerhed og tvivl i forhold til, hvilken magt PPR egentlig havde til at bestemme over deres barns situation. 22

53 Efter møder med PPR-medarbejdere udtrykte forældre, at de havde følte, at der fra PPRs side var blevet talt ned til dem på en måde, der føltes arrogant, og at der ikke var blevet lyttet til dem og deres indblik i barnets liv. Forældrene følte sig derfor ikke anerkendt hverken for deres utilfredsstillende oplevelser eller for deres meninger som forældre og viden om og syn på egne børn. I færre tilfælde, hvor forældre også gennem deres arbejde havde en børnefaglig indsigt på området, oplevede disse forældre sig mødt med bedrevidende holdninger fra PPR-medarbejderes side ved præsentation af deres valg for barnet, der ofte gik stik imod forældrenes opfattelse af den rigtige løsning for barnet. En utilfredsstillende oplevelse af PPR blev udtrykt på skrift af en borger i Indtrykkene indgik i en klage til Borgmesteren. Nedenfor er de uddrag af klagen, der vedrørte PPR: Det undrer mig, at PPR først kommer på banen efter min søn har været henvist til PPR i over 3 1/2 år, da bekymringen for min søn er så stor, så der forelægger en underretning. Det undrer mig, at når PPR endelig dukker op, at jeg og lærerne bliver mødt med en belæring om almindelige pædagogiske metoder, som vi som en selvfølgelighed har taget udgangspunkt i, men også har konstateret netop ikke virker. Hvis almindelige pædagogiske metoder virkede, ville vi ikke have haft behov for hjælp fra PPR. Istedet er vi blevet mødt med en tilgang, der opleves som et forsøg på at fremstille min søn som en normalt fungerende dreng, der fungerer godt fagligt, hvis problematikker bunder i inkompetente forældre og lærere, hvilket jeg også oplever denne PPV rapport bærer præg af. Det er ikke en virkelighed jeg kan genkende og det ved jeg, at der er lærere og andre fagfolk der heller ikke kan. Den specialiseret faglige rådgivning jeg havde en forventning om var PPRs ansvar og opgave, har jeg til gengæld en oplevelse af, har svigtet totalt. Omtrent samme forløb har jeg oplevet med min datter, hvor jeg og lærerne har været på overarbejde i årevis indtil min datter til sidst røg helt ud af skolesystemet sidste år og stod uden undervisning i et halvt år. PPRs indsats var der udelukkende at glimre ved deres fravær igennem årene. Det blev ikke bedre da jeg søgte aktindsigt fra PPR og bl.a. fandt ud af, at PPR har været inde over min datter helt tilbage i hendes børnehavetid og at der forelå beskrivelser af min datters problematikker, der alle svarer til helt typiske autismeproblematikker. Dette fremstår helt tydeligt for mig og jeg er ikke uddannet psykolog og er kun blevet bekendt med autismespektrumforstyrrelser inden for det sidste halve år efter min datter på nu 15 år blev udredt som infantil autist.på trods er der ikke nævnt et ord om autisme eller blot mistanke om diagnose fra PPR dengang i deres beskrivelser. PPR beskriver til gengæld, at alle problematikkerne skulle bunde i svigt fra mig. Man kan spørger sig selv om, hvem det i virkeligheden er, der har svigtet her? Antallet af utilfredsstillende henvendelser om PPR-medarbejderes opførsel, væremåde og adfærd har år for år været begrænset og ikke noget, der i sig selv kunne udgøre en tendens. Men der kom dog i alle årene borgere, der udtrykte utilfredshed i forhold til PPR med nogenlunde enslydende oplevelser. Og senest i 2016 kom der fortsat nogle borgere, der blandt andre oplevelser også havde oplevet noget, der lignede andre borgeres tidligere utilfredsstillende oplevelser med PPR. Og der har gennem årene ikke umiddelbart været tegn på, at antallet af henvendelser vedrørende PPR blev færre. Andre af Kommunens centre og afdelinger har haft samme udfordring, men iværksatte specifikke indsatser efter perioder med mange henvendelser til borgerrådgiveren. Og på den måde opnåede de at reducere antallet af utilfredshed i borgernes henvendelser. Det klareste eksempel på dette er Borgerservice, hvor jeg stort set ikke længere registrerer henvendelser om utilfredshed med personalets opførsel, væremåde og adfærd. Derfor har jeg i denne beretning valgt at beskrive, hvad det er for en udfordring, som borgerne fortsat oplevede tegn på i forhold til PPR i På denne baggrund vil jeg anbefale, at administrationens indsats for forbedring af kvaliteten af sagsbehandlingen i Center for Børn, Unge og Familie også kommer til at omfatte PPR. Forhåbentlig vil mere fokus på kvalitet i borgerbetjeningen også hos denne rådgivende funktion kunne skabe grundlag for øget opmærksomhed på den opførsel og væremåde, som borgerne oplever, når de møder medarbejderne. Borgernes indtryk af PPR har jeg også bragt videre til ledelsen i PPR og Center for Børn, Unge & Familie og til den styregruppe, der arbejder med indsatser på området. 23

54 16) Inklusion af børn med særlige behov i folkeskoler Siden inklusionen tog fart i 2012 var der jævnligt gennem årene forældre til børn med særlige behov, der tog kontakt til borgerrådgiveren for at få støtte og vejledning i forbindelse med utilfredsstillende oplevelser af børnenes trivsel i almene klasser eller ved overflytning til/fra specialtilbud. Tendensen fortsatte også i Overordnet set har der sikkert været mange situationer, hvor inklusionen i de kommunale skoler forløb godt og konstruktivt, som det var hensigten med reglerne bag processen, og hvor oplevelserne var positive og givende både for de inkluderede og de inkluderende elever. Men for de forældre, der henvendte sig til borgerrådgiveren med utilfredshed i forhold til inklusion, havde ikke haft samme positive oplevelse. Indtrykkene fra disse forældre kan sammenfattes til, at deres børn oplevede dårlig trivsel efter inklusionen, navnlig hvis børnene havde skiftet skole en eller flere gange. Nogle børn havde oplevet mange timer ude af klassen, hvilket gik ud over deres faglige indlæring, fordi de ikke var sammen med lærerne i undervisningsmiljøet. Nogle børn havde store udfordringer med at blive inkluderet i det sociale liv og fik navnlig store problemer med at skabe relationer i de større klasser, hvor elevernes interesser ofte var meget forskellige. Og da der navnlig i begyndelse af 2016 var problemer både for forældre, skole og PPR med at få kontakt til og sagsbehandling i gang hos Center for Børn, Unge & Familie og til dels også Center for Skoletilbud, oplevede forældre ofte, at der ikke fulgte relevante støtte med i inklusionen på det rigtige tidspunkt. Set udefra var der også tegn på udfordringer i det interne samarbejde mellem skole, PPR, Center for Børn, Unge & Familie og Center for Skoletilbud. Men flere forældre var bekymrede for at udtrykke utilfredshed overfor det kommunale personale, fordi nogle af dem tidligere havde oplevet, at den efterfølgende dialog om kritikkens berettigelse blev drejet over på forældrenes børneopdragelse eller mangel på samme. For at illustrere, hvordan inklusionen i Lejre Kommune også blev oplevet i 2016, vil jeg kort beskrive to forløb, hvor jeg gennem en længere periode var i kontakt med forældrene. Eksempel 1 En pige blev af Lejre Kommune visiteret til en almen klasse, 2. klasse, efter mislykket dagtilbudsforløb og skolegang på privatskole udenfor Kommunen. Privatskolen kunne ikke rumme pigens udfordringer på trods af, at der kun gik 9 elever i denne klasse. Pigen havde derfor ikke haft et egentligt skoletilbud fra vinterferien 2016 til det nye skoleårs start i august På skolen i Lejre Kommune forsøgte man gennem ca. ½ år i 2016 at inkludere pigen på forskellige måder, bl.a. ved at pigen brugte høreværn og sad på en skærmet plads i klassen. Og ved at sende hende ud på en løberunde rundt om skolens bygninger, når pigens udfordringer, som medførte voldsomme reaktioner, voldsomt sprogbrug og fysiske konflikter med andre børn, blev for store. Der var tildelt 15 støttetimer til klassen om ugen, og der var også andre elever med særlige behov. Derudover forlod pigen i to tilfælde skolen, uden at det var aftalt og uden kontakt til nogen voksne, hvor pigen sammen med en anden elev vandrede rundt i lokalområdet i nogen tid, før de blev fundet. Den kommunale skole havde angiveligt betydelige vanskeligheder med at rumme pigen. Og undervejs i forløbet udtrykte skolens medarbejdere flere gange overfor forældrene, at de havde opgivet håbet om at få pigen inkluderet, men at der ikke blev gjort noget ved det, fordi der ikke kom nogen initiativer fra Center for Børn, Unge & Familie eller Center for Skoletilbud. Samtidig skabte det udfordringer i samarbejdet mellem forældrene og skolen/ppr/kommunen, at den ene af forældrene gennem sin børnefaglige indsigt var i stand til at gennemskue og udfordre problemerne i Kommunen. Efter forgæves at have forsøgt at blive hørt hos medarbejdere, ledelse og direktører, endte forældrene med at henvende sig til Borgmesteren, der inviterede til møde og dialog. I den efterfølgende sagsbehandling blev pigen flyttet til et specialtilbud udenfor kommunen. 24

55 Eksempel 2 En dreng havde en lidt vanskelig skolestart i en almen klasse. I 1. klasse kunne han ikke rummes i den almene klasse, og skolen placerede ham derfor i en periode sammen med to andre elever i en gruppe, der blev forsøgt undervist alene. Drengen blev dog påvirket af uroen i denne gruppe og kom bagefter fagligt. Der blev derfor søgt om støtte fra begyndelsen af 2. klasse for at forsøge at integrere ham i den almene klasse. Drengen fik tildelt 20 timers støtte med en ressourcepædagog, og det gav mere ro omkring ham, så han også kunne udvikle sig fagligt. Undervejs i 2. klasse fik drengen stillet diagnosen, Aspergers syndrom. Da drengen i midten af 2. klasse fortsat havde nogle vanskeligheder, men dog ikke så meget fagligt, anbefalede PPR og skolen, at der også blev søgt om flest mulige støttetimer i 3. klasse. I maj 2016 modtog forældrene via skolen beslutningen fra Visitationsudvalget om, at der i 3. klasse var tildelt 9 lærertimer i en gruppeordning med en anden elev i parallelklassen, som havde faglige vanskeligheder. Denne beslutning klagede forældrene efterfølgende over. Udfordringerne i forhold til, om skolen kunne rumme og inkludere drengen og samtidig udvikle ham fagligt fortsatte imidlertid ind i 3. klasse. På et netværksmøde omkring årsskiftet meddelte skolen og PPR derfor forældrene, at drengen ville blive indstillet til en overflytning til et specialtilbud på Kommunens egen specialskole. I begge eksempler ovenfor havde forældrene den opfattelse, at deres børns omfattende særlige behov gjorde, at Kommunens forsøg på at inkludere dem i en almen klasse stort set var dømt til at mislykkes allerede fra begyndelsen. Dette burde Kommunen ifølge forældrene have forudset eller i hvert fald havde indset på et tidligere tidspunkt. Fælles for de to oplevelser var også, at det i forløbet kun i begrænset omfang var muligt at få samarbejde i gang med sagsbehandlere i Center for Børn, Unge & Familie, idet de hverken deltog i møder eller medinddrog forældrene i sagsbehandlingen. Skolerne, som de to børn gik på, havde en tilsvarende udfordring i samarbejdet med centeret, når de søgte dialog. Det var fordi skolerne valgte at dele deres oplevelse af centeret med forældrene, at de blev opmærksomme på, at der var store samarbejdsproblemer mellem skolerne og centeret i Kommunen. Når man ser på, hvor vanskeligt det var at få samarbejdet om den rette løsning til at køre mellem kommune og skole alene i disse to eksempler, kan det ikke udelukkes, at der rundt omkring på kommunens skoler er andre elever, der endnu ikke har fået den støtte de bør have for at kunne fungere bedst muligt i almene klasser eller som endnu ikke er blevet flyttet til et specialtilbud, der kunne fungere mere optimalt for dem. Det er derfor min anbefaling, at administrationen bør overveje at iværksætte en egentlig undersøgelse af, hvordan inklusionsforsøgene i almene klasser blev oplevet af de børn og forældre, som det ikke lykkedes at inkludere eller ikke lykkedes at inkludere tilfredsstillende. Det må være indholdet og værdien i disse oplevelser, hvor inklusionen gik galt eller ikke gik godt nok for børn med særlige behov, der kan bibringe konkret læring til administrationen af, hvad der kan påvirke inklusionsprocesserne negativt. Det Centrale Handicapråd kom i årsberetningen for med et lignende forslag, da rådet anbefalede at handicapperspektivet blev opprioriteret i inklusionssammenhæng. Jeg vil afslutte dette emne om negative konsekvenser ved forsøg på inklusion med et citat fra Formanden for Det Centrale Handicapråd, Anette Laigaard, der i årsberetningen for udtalte: Fleksible ordninger med barnet i centrum kan betyde, at vi går fra at arbejde for inklusion for inklusionens skyld, til at arbejde for det enkelte barn for det enkelte barns skyld... Det handler om at se hvert enkelt barn, handicap eller ej, individuelt, og huske på, at skolen er der for barnet og ikke omvendt. 25

56 17) Visitationsudvalget for specialundervisning under Center for Skoletilbud I årsberetningen for 2013 beskrev jeg, at inklusion på Kommunens skoler i en del tilfælde havde førte til utilfredsstillende og bekymrende oplevelser for forældre til børn med særlige behov, der skulle inkluderes i almene klasser. Forældre pegede bl.a. på, at støttetimer blev sat ned, selv om der tværtimod efter deres opfattelse var behov for et højere antal støttetimer, og det var sket uden at forældrene havde følt sig medinddraget i processen med at få barnet godt integreret i det nye fællesskab. I 2013 anbefalede jeg derfor, at administrationen og skolerne gjorde mere for at sikre ordentlig medinddragelse og forventningsafstemning med forældrene. I 2016 kom der flere henvendelse fra forældre til børn med særlige behov end der havde gjort i hvert af de mellemliggende år. Forældrene var forvirrede, usikre og utilfredse efter at de havde fået sager behandlet i Kommunens Visitationsudvalg, navnlig i forhold til støttemulighederne på skoleområdet. Ofte havde forældre oplevet, at samarbejdet mellem skole, PPR og Center for Børn, Unge & Familie var gået i stå eller var blevet trukket i langdrag. Det var også utydeligt for forældre, hvem der i samarbejdet egentlig havde kompetencen til at træffe beslutninger om, hvordan det konkrete barn kunne støttes til et godt skoleforløb. Og forældre manglede tydelige og forklarende afgørelser med vejledning om, hvorfor støtte var reduceret og hvad der så nu skulle ske i stedet, og i forbindelse med afslag manglede forældre korrekte klagevejledninger. Nedenfor er flere af borgernes oplevelser beskrevet mere uddybende. Betegnelsen Visitationsudvalg Kommunens brug af betegnelsen Visitationsudvalg, som f.eks. det, der findes på specialundervisningsområdet, har skabt nogen forvirring hos borgere, der fik behandlet sager i udvalget. Som en selvfølgelighed gik borgerne ud fra, at der sad ansvarlige politikere med i sådanne udvalg, som der traditionelt gør i de egentlige udvalg i udvalgsstyrede kommuner. Det har ikke været en let opgave for borgerrådgiveren at forklare, hvorfor der var denne forskel på sammensætningen af medlemmer fra det ene udvalg til det andet i Kommunen. Og det gør det slet ikke lettere at forklare for borgere, når der i Kommunen findes flere af denne type administrative udvalg, som for alles vedkommende anvender betegnelse Visitationsudvalg. I de fleste tilfælde er betegnelsen dog i skriftlige sammenhænge suppleret med f.eks. for specialundervisning eller lignende. Men i mundtlige sammenhænge, også over for borgere, og nogle gange også skriftligt henviser Kommunen kun til Visitationsudvalget, når borgerne får oplysning om, hvem sagen skal behandles af eller hvem der har truffet beslutning i sagen. Antallet af denne type udvalg i Lejre Kommune kan borgerrådgiveren ikke på stående fod oplyse om eller redegøre for. Dette er ikke med til at gøre den administrative organisation mere gennemskuelig for borgerne. Der har heller ikke været forklarende hjælp at hente på Kommunens hjemmeside, hverken for borgerne eller borgerrådgiveren. Søgninger på Visitationsudvalg alene giver ingen forslag til svar. Og heller ikke ved søgning med f.eks. specialundervisning eller lignende er der nogen information at hente om dette udvalg. Andre kommuner har gjort mere eller mindre beskrivende forsøg på at præsentere visitationsudvalg og udvalgenes medlemmer på hjemmesiderne, som bl.a. Gentofte, Odsherred og Randers. Flere kommuner anvender i øvrigt også Det centrale Visitationsudvalg, som betegnelse for denne type udvalg. Det virker ikke hensigtsmæssigt, at borgerne bliver forvirrede over kommunens organisering af, hvem der tager ansvaret for behandlingen af sagerne, og at de ikke kan gennemskue og forstå systemet. Slet ikke, når Kommunen jo netop i publikationen Vores Sted bl.a. giver borgerne indtryk af, at arbejdet i organisationen skal være gennemskueligt for borgerne og at det skal være let at forstå Kommunens kommunikation. Det er derfor min anbefaling, at Kommunen overvejer at bruge et andet organisatorisk begreb end Visitationsudvalg, som kan gøre det klarere at adskille denne type udvalg fra Kommunens egentlige politiske udvalg. Hvis administrationen fastholder at anvende Visitationsudvalg som betegnelse, vil jeg anbefale, at der på hjemmesiden gøres en større indsats for at give borgerne en præcis forklaring på, hvad disse interne afgørelsesorganer er, hvem der repræsenterer udvalgene, hvilken funktion de varetager og hvilken kompetence udvalget har. 26

57 Saglig kompetence hos skole eller Visitationsudvalg for specialundervisning Både borgere og borgerrådgiveren havde vanskeligt ved at forstå, hvorfor afgørelser om fordeling af timer og støtteressourcer på de enkelte skoler blev truffet mere overordnet af Visitationsudvalget, når det fulgte af regler i lovgivningen, at det var den enkelte skole, der i de konkrete tilfælde skulle tilrettelægge det nødvendige støttebehov til det enkelte barn. For bedre at kunne illustrere problemstillingen gengives nedenfor det fuldstændige indhold af en konkret afgørelse fra Visitationsudvalget, som forældrene til et barn med særlige behov modtog i en besked fra barnets skole sammen med en klagevejledning: Visitationsudvalget har besluttet at udvide skolens ramme for skoleåret 2016/17 med 9 ugentlige lærertimer til en gruppeordning med to elever på 2. klassetrin. Visitationsudvalget har modtaget og behandlet Hvalsø Skoles ansøgning om udvidelse af skolens ramme til undervisning i forbindelse med henvisning af XX til specialundervisning og/eller anden specialpædagogisk bistand. Visitationsudvalget har på baggrund af de modtagne oplysninger besluttet at udvide skolens ramme for skoleåret 2016/17 med 9 ugentlige lærertimer, som en gruppeordning med XX og en anden elev. Efter reglerne i lovgivningen ligger kompetencen til at træffe beslutninger om iværksættelse af supplerende undervisning og anden faglige støtte inden for skolens rammer, hos den lokale skoleleder. Kompetencen er givet skolelederne med hjemmel i lovgivningen, jfr. bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni Det er altså skolens beslutning alene, hvilken støtte, der indenfor skolens rammer, skal gives ved behov for støtte af mindre omfang. Der er således ikke i denne sammenhæng tale om delegation af kompetence fra Kommunalbestyrelsen til skoleledere. Hvis der for det enkelte barn er behov for mere støtte uden for skolens ramme, som f.eks. henvisning til specialklasse på andre af Kommunens skoler eller egentlig specialskole i og uden for Kommunen, har skolelederen ikke længere kompetencen til at træffes beslutningerne. I disse tilfælde er det normalt et visitationsudvalg i skoleforvaltningen, der træffer beslutning om henvisning dertil, jfr. bl.a. Folkeskolelovens 12, stk. 3. I det konkrete eksempel kom processen overfor forældrene imidlertid til at fremstå som om, at beslutning om 9 ugentlige lærertimer i en gruppeordning blev truffet af Visitationsudvalget i Kommunens interne administration, uden repræsentation af ledelsen på den konkrete skole. Mig bekendt har Visitationsudvalget derimod alene til opgave at varetage den overordnede økonomiske rammestyring i forhold til alle de kommunale skoler og fordelingen af de økonomiske midler, som skolerne skal anvende til at beslutte, hvordan supplerende undervisning og anden faglig støtte skal fordeles til elever med særlige behov på den enkelte skole. Og jeg er ikke bekendt med, at der skulle være sket nogen formel delegation eller anden form for flytning af kompetencen til at træffe disse beslutninger fra skolelederne til Visitationsudvalget i administrationen. Skolen skal i en sammenhæng, hvor den er givet kompetence via hjemmel i en lov, betragtes som en selvstændig myndighed og ikke umiddelbart en underordnet myndighed. Derfor ville det sædvanligvis kræve lovhjemmel, hvis kompetencen skulle delegeres fra den ene myndighed til den anden, altså fra skolen til administrationen. Og en sådan lovhjemmel forekommer mig bekendt ikke. Fordi skolen i denne sammenhæng ikke er en underordnet myndighed til Kommunalbestyrelsen, kompetence, som skolelederen fik med loven heller ikke flyttes op til Kommunalbestyrelsen, som en intern tilbagetrækning af kompetencen. I bedste fald var det derfor en tvivlsom måde, som skolens ledelse i eksemplet lod det fremstå som om, at Visitationsudvalget forvaltede skolelederens kompetence. I værste fald var der ved afgørelsen hos Visitationsudvalget tale om egentlig inkompetence, som generelt set efter omstændighederne kan være en ugyldighedsgrund. Det konkrete eksempel ovenfor vil blive brugt i punkterne nedenfor til en uddybende beskrivelse af Visitationsudvalgets andre udfordringer, som borgere og borgerrådgiveren har oplevet. 27

58 Sagsbehandling hos Visitationsudvalget for specialundervisning Vejledningspligt Både reglerne om supplerende undervisning og specialundervisning kan være vanskelige at forstå for forældre til børn med særlige behov. Det stiller derfor store krav til indholdet i den rådgivning og vejledning, som skolerne skal være i stand til at give forældrene. Desværre har forældre fortalt, at de var usikre på, om deres sag var blevet behandlet i overensstemmelse med reglerne. Og flere af dem oplevede ikke at have fået vejledning, som de havde behov for og som enkelte af dem endda konkret havde efterspurgt. Forældre beskrev også det indirekte pres de blev sat under, når Kommunen valgte at henvise dem til et specialundervisningstilbud indenfor Kommunen, uanset at forældrene havde tilkendegivet et ønske om et tilbud i en anden kommune, der ikke efter forældrenes opfattelse kunne opfattes som mere vidtgående. I enkelte tilfælde beskrev forældre det, som om de følte, at de reelt ikke havde noget andet valg, ud over det som Kommune tilbød. Enkelte forældre havde dog oplevet, at de fik en objektiv vejledning om deres rettigheder og herunder også, at de som udgangspunkt havde frit skolevalg både i og uden for Kommunen. Men for de flestes vedkommende, der kontaktede mig, havde de enten slet ikke oplevet nogen vejledning og valgmulighed eller kun i begrænset omfang oplevet det, som en vejledning af dem om flere muligheder. Oplysningspligt (væsentlige oplysninger) I tilfælde, hvor Kommunen (skole, PPR og/eller sagsbehandler) overfor forældre stillede spørgsmålstegn ved forældrenes egen vurdering af omfanget af barnets behov og hvor det medførte uenighed, valgte forældre ofte at argumentere ud fra en evt. konkret stillet diagnose eller at anmode om, at der blev iværksat undersøgelse for at opnå en sådan diagnose. I nogle tilfælde udviklede spørgsmålet om diagnose sig dog så uhensigtsmæssigt, at det snarere blev en diskussion om, at en diagnose enten set fra forældrenes side var altafgørende for sagens udfald eller set fra Kommunens side slet ikke havde eller ville få nogen betydning i forhold til vurderingen af barnet. En sådan alt eller intet betragtning harmonerer ikke med lovens hensigt. Derfor giver oplevelserne mig anledning til at erindre Kommunen om, at der efter reglerne godt kan lægges vægt på en stillet diagnose og at det kan være fornuftigt at tilvejebringe en diagnose, som supplerende grundlag til sagen. Reglerne sætter kun den begrænsning, at specialundervisning ikke kan tildeles alene på baggrund af en diagnose. Diagnose kan derfor godt tillægges vægt ved vurderingen, men kan ikke være det eneste argument, der taler for specialundervisning og støtte, jfr. punkt 31 i vejledningen om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Begrundelsespligt Indledningsvis gengives indholdet i den afgørelse, som blev fremhævet som eksempel ovenfor: Visitationsudvalget har modtaget og behandlet Hvalsø Skoles ansøgning om udvidelse af skolens ramme til undervisning i forbindelse med henvisning af XX til specialundervisning og/eller anden specialpædagogisk bistand. Visitationsudvalget har på baggrund af de modtagne oplysninger besluttet at udvide skolens ramme for skoleåret 2016/17 med 9 ugentlige lærertimer, som en gruppeordning med XX og en anden elev. Hvis der skulle være tvivl om, hvorvidt denne beslutning fra Visitationsudvalg udgjorde en egentlig afgørelse i forvaltningsrettens forstand, så bekræftes dette af, at Visitationsudvalget selv i klagevejledningen, der var vedlagt beslutningen, betegnede sin beslutning som en afgørelse. Dermed må Visitationsudvalget selv have været af den opfattelse, at de traf en sådan egentlig afgørelse. Efter reglerne skal en sådan skriftlig afgørelse ledsages af en begrundelse, jfr. forvaltningslovens 22, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Dette står også i 28

59 punkt 23 i vejledningen om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Om borgere ved afgørelser får fuldt ud medhold afhænger især af de forventninger, som den konkrete borger havde som grundlag for at søge. Og i langt de fleste tilfælde, hvor forældre søger om supplerende undervisning til deres barn, må udgangspunktet formodes at være, at forældrene søger med en forventning om at opnå flest mulige støttetimer. Derfor vil et bestemt afgrænset antal timer efter min opfattelse sjældent kunne føre til, at borgeres forventning er blevet givet fuldt ud medhold. I det konkrete eksempel fulgte jo også en klagevejledning med. Og det bekræfter, at Visitationsudvalget selv må have været af den opfattelse, at de konkrete forældre ikke med afgørelsen fik fuldt ud medhold, idet det jo kun er i sådanne for borgerne negative tilfælde, at der er grundlag for at klage og at der derfor skal medfølge en klagevejledning, jfr. forvaltningslovens 25. Samtidig skal en afgørelse på dette område træffes ud fra en konkret, individuel vurdering af sagens grundlag. Dermed beror afgørelsen på et administrativt skøn. Og skønsmæssige afgørelser stiller flere krav til afgørelsens begrundelse, idet der i skønsmæssige afgørelser ud over en forståelig forklaring også skal der i henvises til de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jfr. forvaltningslovens 24, stk. 1. I det konkrete eksempel, hvor barnet i 1. klasse havde haft støtte i 20 timer ugentligt med en ressourcepædagog, og derefter i 2. klasse kun blev tildelt 9 timers ugentlig lærerstøtte og endda i en gruppeordning med en elev fra parallelklassen, ville det efter begrundelsespligten have stillet krav til Visitationsudvalget om en forklarende begrundelse for, hvorfor der ud fra en konkret, individuel vurdering skete denne reduktion af støttens omfang. Den konkrete begrundelse i eksemplet, der stort set var uden nogen form for forklaring eller beskrivelse af hovedhensyn, levede derfor ikke op til begrundelseskravet i lovreglerne, fordi der alene blev henvist til modtagne oplysninger, som eneste grundlag for den i øvrigt meget konstaterende beslutning. Partshøringspligt Og i forhold til modtagne oplysninger, så kan der evt. også være endnu en udfordring for skolerne og Visitationsudvalget i forhold til, hvem der har ansvaret for at partshøre forældre over oplysninger, som forældre ikke havde haft kendskab til ville blive anvendt som afgørelsesgrundlag. Jeg har ikke konkret haft anledning til at undersøge denne problemstilling yderligere og kan derfor ikke bekræfte, om det er et større problem. Men jeg kan dog konstatere, at der ikke blev gennemført partshøringer i de afgørelser, som borgerne gav mig lov til at se. Klagevejledningspligt Som nævnt i det konkrete eksempel ovenfor, modtog forældrene sammen med Visitationsudvalgets afgørelse også denne fortrykte og generelle klagevejledning fra skolen: Forslag til klagevejledning til forældre ved ansøgning om støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt Klage over Visitationsudvalgets afgørelse kan indenfor 4 uger ankes til Kommunalbestyrelsen, som har pligt til at revurdere, inden sagens videresendes til Klagenævnet for specialundervisning. En sådan klagevejledning er ikke efter min opfattelse helt korrekt. Der er nemlig efter lovreglerne ingen klageadgang til Klagenævnet for Specialundervisning, hvis afgørelsen kun vedrører såkaldt supplerende undervisning (dvs. fordeling af timer og støtteressource på den enkelte skole), som det var tilfældet i det konkrete eksempel med 9 ugentlige lærertimer. Klager om dette kan kun klages til den lokale skoleleder, der som nævnt egentlig også havde afgørelseskompetencen. Dette følger indirekte af folkeskolelovens 51, stk Klageadgang til Klagenævnet for Specialundervisning ses der kun at være i de tilfælde, hvor afgørelsen vedrører henvisninger til egentlig specialundervisning eller et mere massivt behov for supplerende støtte. Dette følger af folkeskolelovens 51, stk. 3 og 5. 29

60 I det konkrete eksempel med de 9 ugentlige lærertimer skabte forvirringen omkring klageadgangen en del usikkerhed både hos forældrene og hos Visitationsudvalget, som modtog forældrenes klage. Og dette forløb er mig bekendt endnu ikke helt afsluttet. I øvrigt fremgik det af klagevejledningens overskrift, hvilket formentlig var en fejl, at det var Forslag til klagevejledning til forældre ved ansøgning om støtte. Det skyldtes formentlig, at den fortrykte klagevejledning med denne overskrift havde været gennem en intern godkendelsesproces, inden den kunne anvendes. Og da den så blev bragt i anvendelse må det formodes, at udtrykket Forslag til ved en fejl ikke blev fjernet. Afslutningsvis skal jeg bemærke, at det primært var borgerindtryk vedrørende dette visitationsudvalg, Visitationsudvalget for specialundervisning, der nåede borgerrådgiveren i 2016, når undrende borgere søgte yderligere forklaring og vejledning. Derudover har jeg ikke kendskab til, om tilsvarende udfordringer gør sig gældende i de øvrige af Kommunens visitationsudvalg. Borgernes oplevelser bragte jeg videre til ledelsen i Center for Skoletilbud, der i 2016 overtog ansvaret både for at visitere specialundervisningsressourcer til Kommunens egne skolers elever og for at visitere elever til eksterne specialundervisningstilbud. Centerets ledelse beskrev derefter de indsatser, som centeret ville iværksætte eller allerede havde iværksat, således: Center for Skoletilbud har i løbet af efteråret 2016 udarbejdet en samlet beskrivelse af, hvordan skolerne skal gennemføre et bedre og mere systematisk arbejde, når en enkelt elev eller en børnegruppe har brug for støtte. Den kritik og de erfaringer, som indgår i de henvendelser borgerrådgiveren har modtaget, har været inddraget ved udarbejdelsen af beskrivelsen. I den samlede beskrivelse anvises, hvordan man på den enkelte skole skal arbejde, når enkelte elever eller grupper af børn har brug for hjælp til at trives og lære. Beskrivelsen indeholder også en tydelig beskrivelse af, hvem, der omkring barnet, tager hvilke beslutninger. Ligeledes indgår der en beskrivelse af, hvilke mødefora, man normalt holder i en sag om et barn, der har støttebehov og hvem, der deltager i møderne. Ændringerne i lovgivningen er blandt andet blevet indført for at fremme skolens mulighed for at iværksætte støtte til elever med særlige behov hurtigt og fleksibelt. Flere indsatser i skolen kan nu gennemføres uden involvering af PPR, og hvis der skal iværksættes specialundervisning, så iværksættes den af skolens leder på baggrund af udtalelser og løbende samarbejde mellem skoleleder, PPR og elevens forældre. Skolen kan søge om ressourcer til specialundervisningen i visitationsudvalget for specialundervisning. Center for Skoletilbud, nu Center for Børn og Læring, er derudover i gang med at forbedre centerets arbejdsgange, så de bliver mere præcise og korrekte i henhold til lovgivningen. Kvaliteten af sagsbehandlingen og samarbejdet med de involverede parter omkring børn med behov for støtte kan og skal fortsat forbedres. Informationer om de forbedrede arbejdsgange og kompetenceforholdene, når et barn har brug for støtte i skolen eller har brug for et specialskoletilbud, skal være let tilgængelige for forældre og medarbejdere. På kommunens hjemmeside og på skolernes hjemmesider, skal det være enkelt at finde informationer om de procedurer, der gennemføres, når skolen i et samarbejde med forældrene skal iværksætte specialundervisning eller andre specialpædagogiske tiltag for børn, der har brug for denne støtte. Center for Børn og Læring vil i løbet af første halvår af 2017 arbejde på denne tilgængelighed. Jeg havde også lejlighed til at deltage i et møde med ledere fra skoler og daginstitutioner, hvor borgernes oplevelser blev delt og hvor der var mulighed for at spørge ind til oplevelserne. 18) Saglig kompetence til at træffe afgørelse internt og eksternt Spørgsmålet om, hvilken myndighed i eller udenfor Kommunen, der har saglig kompetence til at træffe afgørelse/beslutning, kan have afgørende betydning for, om borgere får opfyldt deres retssikkerhed. Hvis en forkert myndighed (center) træffer afgørelse, uden at have kompetence til det, kan borgeren pga. centerets inkompetence komme til at lide et retstab i form af følger og konsekvenser af en afgørelse, der kommer til at gælde, men som principielt burde være ugyldig. Som nævnt i afsnittet ovenfor har borgere gennem de senere år oplevet, at Kommunens Visitationsudvalg påtog sig kompetencen til at afgøre fordelingen af timer og støtteressourcer 30

61 inden for skolernes egne rammer, uanset at kompetencen efter reglerne i lovgivningen var placeret hos skolelederen på den enkelte skole. Også på andre områder og i andre situationer var Kommunen udfordret i forhold til placering af eller respekt for den saglige kompetence. Nedenfor er fremhævet fire eksempler fra 2016, hvor udfordringen var særligt udpræget. 1) En borger til et barn med særlige behov oplevede, at Kommunen havde svært ved internt mellem flere centre at fastlægge kompetencen til at træffe afgørelse. En ansøgning om efterskoleophold fra september 2016 blev gennem mere end to måneder sendt frem og tilbage flere gange mellem to centre i Kommunen. Og medarbejdere i begge centre orienterede på skift borgeren om, at det ikke var dem, der skulle behandle sagen, men at det var det andet center, som havde opgaven. Borgeren beskrev selv oplevelsen sådan her i en efterfølgende klage: Jeg bliver nu i hele efteråret kastet frem og tilbage mellem center for skoletilbud og center for børn, unge og familie. Jeg har mailet, ringet, lagt telefonbeskeder et utal af gange. Jeg får så mange forskellige beskeder og svar, at det nærmest er helt umuligt at finde rundt i det efterfølgende. Undervejs var sagen angiveligt også på vej til eller under behandling i et visitationsudvalg. Og på et tidspunkt blev sagen angiveligt også sendt til et tredje center. Borgeren søgte derefter Borgerrådgiveren i et forsøg på at få hjælp til at finde ud af, hvem der egentlig havde kompetencen til at afgøre, om hendes søn kunne få tilskud til efterskoleopholdet, når nu Kommunen, som borgeren oplevede det, havde vanskeligt ved selv at finde ud af det. Det blev oplyst, at ansøgningen hørte til i det ene konkrete center og skulle behandles på et Visitationsudvalgsmøde i januar 2017, som senere ifølge det oplyste blev udsat til april Imidlertid oplevede borgeren igen i februar 2017, at de to centre hver især henviste til hinanden i forhold til, hvem der skulle behandle sagen. Der kan være gode grunde til, at Kommunens centre kan komme i tvivl om kompetencens placering, hvis der f.eks. er tale om ansøgninger på grundlag af nyere lovændringer eller efter strukturelle omlægninger af den kommunale organisation. Men sådan uenighed mellem centrene i forhold til at finde ud af, hvem der har den saglige kompetence til at træffe afgørelse, som eksemplet ovenfor kan tyde på, vil i sig selv sende nogle uhensigtsmæssige signaler udadtil, hvis uenigheden bliver tydelig for borgerne. Og det uheldige indtryk hos borgerne kan forværres, hvis medarbejdere ligefrem orienterer og involverer borgerne i centrenes uenighed, som det også skete i eksemplet. Ud over den umiddelbare tvivl det kan skabe om, hvorvidt det reelt er det rigtige center, der ender med at behandle ansøgningen, kan usikkerheden også komme til at påvirke borgernes generelle tillid til, om det rigtige center i det hele taget kan afgøre sagen korrekt efter loven. Og endelig kan denne slags kompetenceproblemer føre til tab af retssikkerhed for borgerne, hvis det forkerte (inkompetente) center træffer afgørelsen. 2) En borger til et andet barn med særlige behov oplevede, hvordan der hos to centre i Kommunen opstod tvivl om, hvilken regel, der først skulle sagsbehandles efter i en situation, hvor der principielt var mulighed for at yde støtte efter to forskellige bestemmelser. Borgeren havde søgt om økonomisk støtte til hjælpemidler til barnet i det første center, som han kom i kontakt med hos Kommunen. Dette center betragtede ansøgningen som et spørgsmål om dækning af merudgifter efter servicelovens 41 og sagsbehandlede derfor sagen frem til et afslag den 25. februar Centeret fulgte dette op den 29. marts 2016 med endnu et afslag efter servicelovens 41 i forhold til ansøgning om andre hjælpemidler. Med det var (og er) ikke sådan, at servicelovens 41 skulle forstås og anvendes. Reglen indeholdt den betingelse, at udgifter til hjælpemidler kun kunne dækkes efter denne regel, hvis udgifterne ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i denne lov eller anden lovgivning. Reglen var altså sekundær i forhold til f.eks. reglen i servicelovens 112, hvor man kunne søge om støtte til tilsvarende hjælpemidler. Og det betød i praksis i det konkrete eksempel, at der først skulle træffes afgørelse om støtte til hjælpemidler efter servicelovens 112 i et andet af Kommunens centre, før det første center, som borgeren fik kontakt med, kunne tage stilling til støttemulighed som merudgift efter servicelovens 41. Dermed var det en fejl, at det første center i det konkret tilfælde påtog sig kompetencen til at træffe den primære afgørelse. 31

62 Denne forkerte fremgangsmåde i det første center var borgeren også uforstående overfor, og borgeren klagede derfor over afgørelserne til Ankestyrelsen. Under klagens behandling i Kommunen blev jeg inviteret til en generel drøftelse med ledelsen og de involverede medarbejdere i det første center om reglerne på området. Centeret besluttede efterfølgende ved revurderingen af klagen at genoptage sagen, så sagsbehandlingen kunne rettes op. Undervejs blev ansøgningerne også sendt videre til det rette center, der efterfølgende traf afgørelse om støtte til nogle af hjælpemidlerne efter servicelovens 112. Derudover fastlagde centrenes ledelser retningslinjer, så lignende situationer kunne undgås fremover. Optimalt set burde det første center i denne sammenhæng alene have hjulpet borgerens ansøgning videre til det rette, andet center, jfr. vejledningspligten i forvaltningslovens 7, stk. 2. På den måde kunne den rette myndighed (altså det andet center!) have truffet en afgørelse efter servicelovens 112, som den primære afgørelse. Var dette så blevet et afslag, skulle det første center overtage sagen igen og træffe den sekundære afgørelse efter servicelovens 41. 3) Placering af saglig kompetence i forhold til en ekstern klageinstans har også i et tilfælde været en udfordring for Kommunen, idet en borger oplevede, at Kommunen ikke var bekendt med, at kompetencen til at tage stilling til, om en klage var modtaget for sent eller om der kunne dispenseres herfra, lå formelt set hos Ankestyrelsen og ikke hos Kommunen. Borgeren modtog den 15. august 2016 et afslag om støtte til køb af ny handicapbil. På grund af borgerens helbred var der problemer med at fokusere, forstå og huske. Derfor forstod borgeren ikke i første omgang de for borgeren negative konsekvenser af afgørelsen, selv om den indeholdt en klagevejledning med frist på fire uger. SKAT skrev senere til borgeren, at afgiftsfritagelsen på borgerens hidtidige bil var ophørt med Kommunens afgørelse. Først på dette tidspunkt gik konsekvenserne op for borgeren, og borgeren klagede telefonisk til Kommunen den 14. november I samtalen oplyste Kommunens medarbejder ifølge et telefonnotat, at frist for klage er 4 uger efter modtagelse af afgørelsen, uden at der blev foretaget yderligere. Det er helt korrekt, at borgerens klagefrist efter reglerne kun er på 4 uger, jfr. retssikkerhedslovens 67, stk. 1, retssikkerhedsbekendtgørelsens 10, stk. 3 og vejledningen til retssikkerhedsloven, punkt 212. Men efter reglerne manglede der en vurdering af, om der i det konkrete tilfælde var en så særlig grund til at klagefristen blev overskredet, at der skulle dispenseres fra de 4 uger, så klagemuligheden alligevel ikke bortfaldt. Kompetencen til at foretage denne vurdering ligger hos Ankestyrelsen, der som klagemyndighed kan tildele sådanne dispensationer i særlige tilfælde. Når en kommune modtager tilsvarende sene klager efter klagefristens udløb, har kommunen derfor udelukkende til opgave at sørge for straks at sende klagen videre til Ankestyrelsen med bemærkning om overskridelse af klagefristen, uden at kommunen forinden foretager en revurdering af sagen. Selv om borgeren i den konkrete situationen var udfordret på retssikkerheden og kunne have lidt et retstab, blev der dog rettet op på dette, da hun havde kontaktet borgerrådgiveren. Borgeren blev hjulpet med supplerende at forklare, hvorfor der ifølge borgerens egen opfattelse kunne være særlige grunde til, at hun havde overskredet klagefristen. Samtidig blev der henvist til Ankestyrelsen, som den kompetente myndighed. Og det konkret center sendte derefter hurtigt klagen videre til Ankestyrelsen. Genopretningen gav dog ikke denne borger en dispensation fra klagefristen, idet hendes grunde til at overskride fristen ikke var tilstrækkelig særlige ifølge Ankestyrelsen. Derfor havde Ankestyrelsen heller ikke mulighed for at prøve og kontrollere selve afgørelsens udfald. Men borgeren opnåede trods alt en genopretning af Kommunens fejlagtige opfattelse af kompetencespørgsmålet, og borgeren fik dermed opfyldt sin umiddelbare retssikkerhed. Jeg drøftede denne problemstilling med afdelingsledelsen, der ikke var bekendt med kompetencens placering hos Ankestyrelsen i sådanne tilfælde. Afdelingsledelsen var heller ikke bekendt med, at der i samme afdeling under den tidligere ledelse havde været lignende tilfælde. Det kan derfor ikke udelukkes, at manglende kendskab til disse regler og fremgangsmåden kan have haft mere systemisk karakter i afdelingen. Nuværende ledelse tog derfor konstruktivt imod et tilbud om at få beskrevet, hvordan reglerne var og hvordan fremgangsmåden burde være. Og samtidig har ledelsen iværksat en indsats for at forebygge lignende fejl i afdelingens arbejde. 32

63 4) Endnu en udfordring i forhold til saglig kompetence, oplevede en borger, da en af Kommunens afdelinger begyndte at administrere en regelændring, der kun var blevet lagt op til beslutning i et politisk fagudvalg, men endnu ikke var blevet vedtaget. Kompetencen til at udføre regelændringen var dermed reelt set endnu ikke blevet delegeret til administrationen. For borgeren førte afdelingens ændrede administration af reglerne til, at der i en lejekontrakt var blevet indført en tidsmæssig begrænsning af kontraktens længde. Denne lidt for hurtige og uhensigtsmæssige administration af regelændringen var dog blevet opdaget og stoppet af afdelingen selv inden denne borger henvendte sig til borgerrådgiveren, men afdelingen havde ikke nået at rette i alle de kontrakter, der var blevet sendt ud til borgere med en tilsvarende tidsbegrænsning, herunder i kontrakten til denne borger. Da borgeren henvendte sig blev kontrakten hurtigt trukket tilbage og rettet til, så kontrakten fremstod uden tidsmæssig begrænsning. På den måde lykkedes det at få denne borgers situation rettet op, og afdelingen meldte også tilbage til borgerrådgiveren, at de var opmærksomme på hurtigt at få rettet andre borgeres kontrakter med lignende tidsbegrænsning. I dialogen med afdelingens ledelse fik jeg også lejlighed til at bemærke, at borgerens kontrakt ikke indeholdt en konkret begrundelse for tidsbegrænsningen, hvilket domspraksis i en lignende sag havde opstillet som krav for, at en sådan tidsmæssig begrænsning kunne opfattes som gyldig. Informationen tog afdelingen til efterretning. Som det fremgår af de fire eksempler ovenfor kan problemer med fastlæggelse af kompetence og mulige inkompetence som følge af forkerte vurderinger af kompetencespørgsmålet føre til, at borgernes retssikkerhed kan blive truet. Det er derfor meget væsentligt at understrege, at Kommunens pligt til at sikre at der i alle sammenhænge foreligger tilstrækkelig saglig myndighedskompetence, er en af de mest vigtige retssikkerhedsgarantier for borgerne. Det er på denne baggrund min anbefaling, at kompetencespørgsmål bør fastlægges klart og tydeligt på alle områder i Kommunens centre, også i forhold til de tilfælde, hvor kompetencen evt. ligger udenfor Kommunen, så der ikke i administrationen opstår samme tvivl, som der gjorde i eksemplerne ovenfor, når ansøgninger modtages. Administrationen bør naturligvis også sikre sig, at de reelt besidder kompetence, før de træffer afgørelser og beslutninger eller ændrer administrationsgrundlag. Og derudover bør det overvejes, om det for borgerne bringer noget positivt med sig, at borgerne bliver orienteret om tilfælde, hvor Kommunens centre evt. selv er usikre på, hvor kompetencen faktisk ligger eller om der reelt set er sket en delegation af kompetencen. Fordi det heller ikke kan udelukkes, at manglende kendskab eller erindring om kompetenceregler kan have systemisk karakter blandt medarbejdere i Kommunens centre, vil jeg også anbefale, at det sikres at såvel medarbejdere som ledelse i centrene har det fornødne kendskab til disse vigtige regler og navnlig fremgangsmåden ved modtagelse af klager efter klagefristen. Ledelserne i de konkrete centre, som eksemplerne ovenfor relaterer sig til, er blevet orienteret om indholdet i borgernes oplevelser, udfordringerne for centeret og mine betragtninger i øvrigt. 19) Vejledningspligt om mulige konsekvenser ved ansøgning om ny handicapbil I 2016 kom der flere borgere end tidligere, der var utilfredse med at have fået afslag på ansøgning om ny handicapbil. Dermed blev grundene til borgernes utilfredshed også tydeligere end tidligere. Ledelsen i Center for Velfærd & Omsorg blev orienteret om oplevelserne. En af de ting, som gik igen hos borgere, der tidligere var blevet bevilliget handicapbil, var, at de ikke havde forestillet sig, hvilken negativ konsekvens det kunne få for dem at søge om at få en ny handicapbil. Konsekvens var, at de, fordi de valgte at søge, for det første fik afslag på selve bevillingen til at have en handicapbil i det hele taget, selv om de tidligere havde fået en sådan handicapbil. Og når bevillingen ikke længere var der, betød det, at de også mistede afgiftsfritagelsen til den gamle handicapbil ved SKAT. Derefter var der nogle af borgerne, der 33

64 ikke længere selv havde råd til den gamle handicapbil, som de så måtte afvikle, uanset om den var i orden og brugbar. Ud fra det borgerne oplyste, blev ingen af dem vejledt om denne konsekvens, da de søgte om ny bil eller undervejs i sagsbehandlingen. Hvis de havde vidst det, ville nogle af borgerne angiveligt helt have undladt at søge og have beholdt den gamle handicapbil med afgiftsfritagelsen. Men med afslaget og konsekvensen følte de, at det var en dobbeltstraf, der ramte dem. De kunne ikke få en ny handicapbil, selv om de tidligere var blevet bevilliget en sådan, og de havde samtidig mistet grundlaget for at kunne beholde den gamle handicapbil. Det forhold, at borgerne havde søgt og fået bevilliget handicapbil mindst en gang tidligere, og at de fleste af dem ikke oplevede, at deres helbred var blevet bedre frem mod den nye ansøgning, gjorde, at de havde en forventning om, at deres ansøgning ville blive behandlet på præcis samme grundlag, som ved tidligere bevilling. Det skete imidlertid ikke. Ud fra de beskrivelser af kontakten med Kommunen, som borgerne gav, var det efter min umiddelbare vurdering tvivlsomt, om Kommunen havde opfyldt sin vejledningspligt. Enkelte sager, som jeg fik lejlighed til at se igennem, bekræftede, at der var tegn på mangler i vejledningen. Jeg har dog ikke foretaget egentlige undersøgelser i nogle af sagerne. Pligten til at vejlede korrekt er dog klar nok. Kommunen skal overordnet vejlede, når det på grund af omstændighederne i den enkelte sag, må være relevant at yde vejledning. Vejledningen skal gives på en sådan måde, at den når sit formål, nemlig at imødekomme borgerens informationsbehov. Og vejledningen skal ske både, når borgere efterspørger det, men også på Kommunens eget initiativ, dvs. selv om borgeren ikke direkte har anmodet om vejledning. Hvis det er en mundtlig vejledning der gives, skal den kommunale medarbejder sørge for at skrive et notat om vejledningen på borgerens sag. Det er således ofte en forudsætning for opfyldelse af vejledningspligten, at Kommunen udviser en form for proaktiv adfærd, netop for at undgå, at en konkret borger på grund af fejl, uvidenhed eller misforståelse udsættes for retstab. Det betyder, at Kommunen ikke må påføre borgeren egentlig vildfarelse med hensyn til borgerens retsstilling. Dette fører til, at pligten til at vejlede på Kommunens eget initiativ også kan være nødvendig, hvis en ansøgning fra borgeren kan være forbundet med retsvirkninger, som borgeren ikke uden videre kan forventes at tilsigte med den indgivne ansøgning. Vejledningspligten er endvidere skærpet i tilfælde, hvor der er risiko for vidtrækkende konsekvenser for borgeren. Det følger af praksis hos Folketingets Ombudsmand. Og risikoen for at der kan opstå vidtgående konsekvenser må efter min opfattelse siges at være til stede ved ansøgninger om handicapbil, hvor hele bevillingsgrundlaget og dermed også afgiftsfritagelsen kan risikere at falde bort, hvis borgere søger om udskiftning af deres hidtidige handicapbil. Borgere, der mister en væsentlig mulighed for at være mobile både i forhold til job og fritid må efter min opfattelse siges at være ramt af vidtrækkende konsekvenser. Borgeres indtryk blev delt med ledelsen for Visitationen & Bestiller, Center for Velfærd & Omsorg, der iværksatte denne indsats for at styrke vejledningen af borgerne: Vi er i Visitation & Bestiller netop i gang med at udarbejde en skriftlig vejledning til borgere der søger støtte til køb af bil. Vejledningen vil bl.a. indeholde en beskrivelse af et muligt sagsforløb og herunder hvilke konsekvenser der kan være ved både bevilling og afslag. Vejledningen skal formidles både mundtligt og skriftligt i starten af sagsforløbet. Det er vigtigt for os, at man som borger er velinformeret, og at vi står til rådighed med den rigtige vejledning på det rigtige tidspunkt i sagsforløbet. 34

65 20) Skriftlig kommunikation til borgere med udenlandsk baggrund Ovenfor beskrev jeg, at den skriftlige kommunikation fra Kommunen til borgerne overordnet set blev bedre efter den store indsats med at få alle medarbejdere til at skrive mere forståeligt, enkelt og klart. Det er positivt for langt de fleste af borgerne. Men dog ikke godt nok for alle. Der er fortsat borgere, som ikke kan høste gevinsten ved, at sproget i kommunikationen er blevet lettere at forstå, fordi de pga. deres udenlandske baggrund som flygtninge eller indvandrere endnu ikke er i stand til at læse og forstå skrevne danske tekster. Derfor skal der gøres en endnu større indsats for at sikre disse borgeres retssikkerhed. Efter reglerne har Kommunen en lovbestemt vejlednings- og bistandspligt over for alle personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for Kommunens sagsområde. Og Kommunen må derfor sikre sig, at den er i stand til at blive forstået også af borgere med udenlandsk baggrund både i mundtlige og skriftlige sammenhænge. På baggrund af en del borgeres henvendelser præciserede jeg dette første gang i Årsberetningen for 2012, under punktet K) Svær forståelig skriftlig kommunikation til borgerne. I gennem de senere år faldt antallet af henvendelser om dette, uden at det var muligt for mig at finde forklaring på, hvorfor der kom færre henvendelser. Men der kommer dog fortsat med mellemrum borgere med udenlandsk baggrund eller flygtningevenner med eksempler på, at Kommunen fortsat har vanskeligt ved at leve op til disse pligter, idet Kommunen skriver til disse borgere på dansk, uden at sikre sig, om borgerne kan læse og forstå det danske sprog. Helt aktuelt kontaktede en flygtningeven for en anden borger mig, og beskrev, hvordan et syv sider langt brev fra Center for Job & Social skrevet på dansk var blevet sendt til en borger, der ikke var i stand til hverken at forstå mundtlig eller skriftlig dansk. Det var helt tilfældigt, at borgeren kom i kontakt med denne flygtningeven. Brevet indeholdt en del vilkår og aftaler, som skulle underskrives inden torsdag i daværende uge. Flygtningevennen formidlede borgerens problem med at forstå brevets indhold videre til Center for Job & Social. Centeret svarede borgeren, igen på dansk, og svaret indeholdt bl.a. med denne information: Jeg vi henvise til vores tilbud om åben rådgivning, hver torsdag fra , Horseager 15 i Hvalsø. Her kan integrationsborgere møde op uden tidsbestilling, og få hjælp til at få oversat breve e.l. som de ikke forstår. Der er altid en arabisk tolk til stede. Efter min opfattelse opfylder Kommunen ikke ved at anvende en sådan fremgangsmåde pligten om at sikre korrekt forståelse. Det er et almindeligt forvaltningsretligt princip, at Kommunen skal kommunikere på et sprog, som borgere forstår. Kun hvis det er sket, er borgerens retssikkerhed blevet opfyldt. Pligten indebærer således, at Kommunen selv skal sørge for oversættelse af afgørelser, breve mv. for at sikre sig, at korrekt forståelse er mulig. Det gøres sikrest ved at få de sproglige tekster oversat til et sprog, som den enkelte borger kan læse og forstå, inden de udsendes fra Kommunen til borgeren. Dette svarer i øvrigt til den anbefaling jeg gav Kommunen i Årsberetningen for 2012, og som der derfor igen henvises til. Og det er i overensstemmelse med den praksis, som Folketingets Ombudsmand henstiller til, at offentlige myndigheder skal følge. Kommunens tilbud, i eksemplet ovenfor, om at få en arabisk tolk til at oversætte ved mundtlig oplæsning er efter min opfattelse ikke tilstrækkeligt til at opfylde pligten. Fremgangsmåden indebærer endvidere de risici, at tolken pga. forskelle i dialekter ikke er i stand til at oversætte den skrevne tekst korrekt, at tolken kan misforstå teksten eller at tolken overser vigtige beskeder i teksten. Ansvaret for at noget sådant kan ske ligger utvivlsomt hos Kommunen, når Kommunen vejleder borgere til at følge en sådan fremgangsmåde fremfor selv at sikre korrekt skriftlig oversættelse til andet sprog. Derudover må det være ufatteligt vanskeligt for borgere, der får oversat deres afgørelser og breve på denne mundtlige måde, helt præcis at huske alt indholdet bagefter, i hvert fald når der er tale om tekster af samme længde, som i eksemplet. Kun i de tilfælde, hvor borgeren selv vælger at lade sig repræsentere af en person, der har tilstrækkelig forståelse af det danske sprog (f.eks. en advokat eller en interesseorganisation), kan Kommunen se bort fra pligten til at sikre oversættelse af det skrevne sprog. 35

66 21) Evaluering af generelle sagsbehandlingsfrister I de to seneste årsberetninger (2014 og 2015) gjorde jeg opmærksom på, at der var udfordringer for Kommunens administration både i forhold til mere jævnligt at få offentliggjort en oversigt og til at sikre evaluering og revidering af oversigternes sagsbehandlingsfrister. I 2016 blev der så offentliggjort en ny oversigt over sagsbehandlingsfristerne. Dette var selvfølgelig positivt i sig selv. Men spørgsmålet er, om fristerne med offentliggørelsen af den nye oversigt blev gjort mere realistiske og om de dermed faktisk kom til at svare til den tid, som det gennemsnitligt tog at behandle sager indenfor de forskellige områder. Ved en umiddelbar sammenligning af oversigterne fra de enkelte år kan dette forekomme tvivlsomt. Sammenlignes oversigten fra 2016 med oversigten fra 2014, var der i 2016, bortset fra enkelte tilføjelser af nye støttemuligheder, alene ændringer i 14 ud af i alt 131 frister. 11 af de 14 fristændringer vedrørte særlige indsatser for børn og unge, og i 9 af dem var fristen ændret fra 8 uger til 30 uger, hvilket var næsten fire gange så lang tid, som fastlagt i tidligere oversigt fra De resterende 3 frister var mindre forlængelser på andre områder. Ved sammenligning af oversigten fra 2016 med den endnu tidligere oversigt fra 2011, var der, bortset fra de støttemuligheder der blev flyttet til Udbetaling Danmark, alene ændringer af mindre end 10 ud af i alt 131 frister. Jeg er endvidere bekendt med, at centrene forud for offentliggørelsen af oversigten i 2016 kun i meget begrænset omfang foretog egentlige evalueringer af de konkrete frister, der relaterede sig til det enkelte center. Dette kan måske forklare, hvorfor længden af så mange af fristerne virker fuldstændig identiske i overblikkene for 2014 og Manglende evalueringer øger ikke troværdigheden af de udmeldte frister. Og det er så tillige spørgsmålet, hvorvidt fristerne i overblikket fra 2016 rent faktisk bliver overholdt i praksis. Borgerne har i hvert fald fortsat ikke mulighed for at gennemskue, hvad der præcist kan forventes som aktuel og realistisk sagsbehandlingstid, hvis de har behov for det, når der søges om hjælp eller andet. Jeg tillader mig derfor at gentage og understrege min tidligere fremhævelse af en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand, som i FOB udtalte, at myndigheder bør overholde og revidere frister for sagsbehandling. Ombudsmanden slog samtidig fast, at man som borger ikke kun har krav på så hurtig sagsbehandling som muligt, men også på at vide, hvor lang tid man skal regne med at vente. Og at det er kommunernes ansvar at sikre, at de fastsatte sagsbehandlingsfrister på det sociale område er realistiske og at urealistiske frister i tilstrækkeligt omfang bliver revideret. På denne baggrund vil jeg anbefale, at der i alle centre foretages evaluering af fristerne, så de udmeldte frister kan komme til at fremstå så realistiske som muligt. Det kan f.eks. suppleres med målinger af gennemsnitlige sagsbehandlingstider to gange årligt. En sådan indsats vil igen kunne bringe Kommunens udmeldte sagsbehandlingsfrister i overensstemmelse med lovens hensigt. 22) Behov for frivillige bisiddere Gennem årene har jeg deltaget i relativt mange møder med borgere og kommune både som observatør og i sjældnere tilfælde som bisidder. Og det sker fortsat ret hyppigt, at borgere henvender sig, fordi de af forskellige grunde gerne vil have borgerrådgiveren med til et møde med kommunens personale. Men af hensyn til de begrænsede ressourcer må jeg dog i nogle tilfælde afvise borgeres anmodninger. I enkelte tilfælde oplevede borgere, også i 2016, at Kommunens medarbejdere var forbeholdne overfor borgeres overordnede ønske om at have en bisidder med til møder og overfor borgeres valg af en konkret person som bisidder. Det gjorde borgerne usikre på, hvorfor Kommunen helst ville mødes med dem alene. 36

67 Generelt kan man som bisidder være et par ekstra øre og øjne og hjælpe borgere med at forberede møder, og efter møderne kan man være med til at huske, drøfte og forstå forløbet. Det er min umiddelbare vurdering, at mange borgere kunne have fordele ved at have en bisidder med til deres møder med Kommunen. Det er imidlertid også mit indtryk, at forholdsvis mange borgere ikke har personer i sin nærmeste familie eller omgangskreds, som de kan eller vil bruge som bisidder. De går dermed glip af fordelene, når borgerne bliver nødt til at møde op alene. Samtidig er det min oplevelse, at møder mellem borgere og kommunens medarbejdere også bliver mere konstruktive og afbalancerede, når der deltager en bisidder. Det kan derfor være en fordel for alle ved møderne, hvis borgerne kan medbringe bisiddere. Helt grundlæggende har borgere som udgangspunkt efter forvaltningslovens 8 ret til at tage bisidder med til møder med Kommunen. Og der skal rigtig meget til for, at Kommunen kan forhindre borgere i selv at vælge, hvem de vil have til at være bisiddere for sig. Rollen som bisidder kræver dog, at man er bevidst om at have en vis professionel tilgang til opgaven, så borgerne bliver godt hjulpet før, under og efter møderne. Samtidig skal man som bisidder være meget opmærksom på, at man er underlagt almindelig tavshedspligt i forhold til det, der bliver oplyst under møderne. Og det er vigtigt at huske på, at møder mellem borgere og Kommunen ikke er møder mellem ligeværdige parter, men mellem en myndighed og en borger. Jeg er bekendt med, at lokalafdelingen af Ældre Sagen i Lejre gratis stiller deres frivillige til rådighed som bisidder. Og det er ikke nødvendigt, at man er medlem af Ældre Sagen. Der kan læses mere om tilbuddet på dette link: Børns Vilkår stiller professionelle bisiddere (uddannede socialrådgivere) til rådighed som bisidder for børn og unge, der har ret til at have en bisidder med til møder med kommunen. Dette er også gratis. Der kan læses mere om dette tilbud på linket: Derudover har jeg ikke kendskab til, om f.eks. DH Lejre, Ældrerådet i Lejre eller Flygtningevennerne i Lejre tilbyder lignende ordninger. Men hvis dette ikke er tilfældet, er det efter min vurdering tvivlsomt, om tilbuddene fra de to ovennævnte bisidderordninger kan dække behovet hos alle de borgere i Lejre, der godt kunne bruge en bisidder. Det er på denne baggrund min anbefaling, at Lejre Kommune sikrer, at alle borgere har mulighed for at få opfyldt sin ret efter lovgivningen til at lade sig bistå af andre. Og at Kommunen også derudover indtager en mere konstruktiv holdning, så borgerne som udgangspunkt oplever, at Kommunen udadtil opfatter bisiddere som et aktiv for møderne. Desuden bør Kommunen opfordre og vejlede de frivillige foreninger, der endnu ikke har bisidderordninger, om muligheden for at etablere dette. Og samtidig bør Kommunen støtte op om frivillige foreninger, der vil prøve at etablere lignende lokale tilbud med bisidderordninger. Lejre, den 31. marts 2017 Erik Asp Poulsen Borgerrådgiver 37

68 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 1 ØU - Orientering om Bedre Kvalitet i Borgerbetjeningen Sagsnr.: 16/14060 Resumé: I 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen en samlet plan for bedre kvalitet i borgerbetjeningen. Der er løbende gjort status på planen, og som et led i opfølgningen og forankringen af målet om professionel service måler administrationen systematisk på kvaliteten i telefonbetjeningen og på evnen til at skrive, så det er til at forstå. To gange årligt måles effekten af indsatsen ved hjælp af en stikprøveanalyse af kommunens skriftlige kommunikation og en telefonmåling. I denne sag fremlægges resultaterne af målingerne i efteråret Indstilling: Koncerndirektionen indstiller; 1. at udvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Beslutning Økonomiudvalget den : Taget til efterretning. Jan Vedel Heine (I) deltog ikke under dette punkt. Sagsfremstilling: Administrationen gennemfører to gange årligt effektmålinger af hhv. telefonbetjeningen og den skriftlige kommunikation i kommunen. Dette sker for at følge udviklingen og sikre den blivende effekt af arbejdet med bedre borgerbetjening. Målingerne danner grundlag for det videre arbejde med kommunens kommunikation med borgerne. Brevanalyse Kommunikationsbureauet Fokus Kommunikation har på vegne af Lejre Kommune gennemført en stikprøvemåling i samtlige fagcentre. Der er udtaget 33 tilfældige breve og mails, som Fokus Kommunikation har analyseret. Brevene bliver analyseret ud fra fire centrale punkter i kommunens sprogpolitik, som er udviklet i samarbejde med et borgerpanel: Disposition, sprog, borgeren i centrum og formelle fejl (komma- og stavefejl). For hvert centralt punkt i sprogpolitikken har vi defineret en række konkrete målepunkter, fx Overskriften fortæller ikke hovedbudskabet. Målingen sammenligner niveauet i september 2016 med den tilsvarende måling i november 2015 og i januar 2015 (ved projektets start).

69 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 2 Målingen viser, at Lejre Kommunes skriftlige kommunikation stadig er langt bedre end ved indsatsens start. Tonen er venligere, og borgeren er i langt højere grad i centrum. Men på en række områder er niveauet faldet lidt i forhold til målingen i november Det gælder især dispositionen, hvor målingen viser en tendens til at gå tilbage til en form, hvor hovedbudskabet kommer sent i brevet, hvor der mangler mellemoverskrifter, og hvor kommunen ikke inviterer til dialog. Samtidig er sætningerne blevet længere og mere snørklede. Disposition Sprog Modtageren i centrum

70 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 3 Formelle fejl (komma-, slå- og sjuskefejl) Telefonmåling Promonitor eksternt konsulent firma har foretaget en måling af den oplevede telefoniske kvalitet ved 146 testopkald fordelt på centre med borgerkontakt. Testen er lavet i forhold til kommunens kvalitets- og servicemål: Korte ventetider Ingen unødvendige omstillinger Brugbar personalekontakt Klar information og rådgivning God telefon- og servicekultur God kvalitetsoplevelse Siden sidste telefonmåling er der aktivt blevet arbejdet med at forbedre brugen og kvaliteten af voic s, hvor vi ikke tidligere har været gode nok til at have den korrekte information på voic s. Endvidere har det været et fokusområde at forbedre brugbar personalekontakt. Der har været arbejdet med disse emner lokalt og også centralt i form af udarbejdelse af guidelines og inspirationsmateriale fra de områder, der har performet højt ved relevant personalekontakt. Indsatsen har båret frugt: Færre opkald ender blindt, altså hvor telefonen ikke besvares: flere opkald besvares af en person og flere opkald besvares af en voic , i forhold til efteråret Dermed er det blevet endnu lettere at få personlig kontakt og voic synes nu at være praktisk taget 100 procent effektueret med den rette

71 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 4 information og mulighed for at lægge besked. Omregnet til hele testen betyder det enten direkte medarbejderkontakt eller kontakt med en voic i 95 procent af alle opkald i 2016, mod 84 procent i Altså en klar forbedring. I 97 procent af alle personkontakter var der aktiv hjælp, hvilket vil sige, at der blev svaret på spørgsmålet eller tilbud om modtagelse af besked. Den personlige service er dermed på samme høje niveau som i efteråret Omregnet til hele testen betyder det, at der i cirka 62 procent af alle opkald i 2016, var personkontakt med aktiv hjælp, mod 57 procent i Personkontakt er steget med 17 % i 2015, så der nu er relevant personkontakt i 73 %: Andelen af opkald der opfanges af en voic udgør 32 procent og udviser dermed en stigning i forhold til efteråret 2015, hvilket skyldes et markant fald i andelen af opkald, der ender blidt, dvs. helt uden svar. Samtidig er andelen af voic der indeholder information om returkald steget til 92 procent, hvilket er en yderligere stigning i forhold til efteråret Omregnet til hele testen betyder det, at der i cirka 32 procent af alle opkald i 2016, var kontakt til en voic , mod cirka 24 procent i Reelt en forbedring, da stigningen stammer fra nedgangen i opkald, som ender blidt. På alle områder er der en forbedring i andelen af kald der ender blindt, aktiv og korrekt brug af voic

72 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 5 Der er områder der har en markant højere andel af voic , grundet udkørende arbejde, mange samtaler eller andre frontopgaver. Testen er lavet ved direkte kald på lokal numre. I flere fagområder fx Borgerservice og CVO udleveres der ikke direkte numre til borgerne, men henvises i stedet til hovednummeret, der sikre at spørgsmålet besvares i Kontaktcenteret, stilles videre til relevant medarbejder eller der tages i mod besked. Der er altså lavet en række lokale initiativer der skal sikre telefonopkald besvares, til trods for der er mange udkørende eller andre frontopgaver, der gør at medarbejderen ikke er ved telefonen. Disse initiativer ses ikke i testen, da der alene ringes på de direkte tlf. numre og ikke via Kontaktcenteret. Opsummering på den telefoniske kvalitet Vi ligger på samme høje niveau som i 2015, med nogle forbedringer på netop de områder vi i 2015 havde udvalgt som særlige indsatsområder. Den subjektivt oplevede kvalitet ligger samlet set på et meget højt niveau, og dermed udtryk for en stærk servicekultur, med venlige, imødekommende, lyttende og kompetente medarbejdere, konkluderer Promonitors rapport (vedlagt som bilag. Sammendraget findes på side 9). Administrationens vurdering: Telefonmålingen viser et meget tilfredsstillende resultat, og opgaven bliver fremover at vedligeholde det høje niveau. Vi vil fortsat måle på den telefoniske kvalitet og vil i næste test udvide målingen til igen også at omfatte kontaktcenteret og en måling af tilbagekald i forbindelse med indtaling af besked på voic s. Brevanalysen viser, at den skriftlige kommunikation er grundlæggende forbedret, men at udviklingen på nogle områder er gået i stå. Derfor er det nødvendigt at fastholde arbejdet med den skriftlige kommunikation. Styregruppen for Bedre Kvalitet i Borgerbetjeningen arbejder på et program for 2017, der blandt andet indbefatter obligatorisk uddannelse af alle nye medarbejdere (og mulighed for genopfriskning for nuværende medarbejdere) og skræddersyede workshops for udvalgte fagcentre. Administrationen vil fortsat foretaget målinger to gange om året. Handicappolitik: Sagen indeholder ingen direkte handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: Stikprøven og analysen af den skriftlige kommunikation koster kr. Telefonmålingen koster kr. pr. måling. Finansiering sker fra den centrale konsultentpulje. Bilag: 1. Lejre Rapport pol-udgave.pdf 2. Brevanalyse Lejre Kommune efterår 2016 rapport.pdf 3. Sprogpolitik_ endelig.pdf

73 Sprogpolitik for Lejre Kommune Vi ved, at sikker og forståelig kommunikation forebygger misforståelser, tvivl og utilfredshed. Vi ved også, at en god tone er med til at skabe tillid, og at god kommunikation styrker kommunens samarbejde med modtagerne. Derfor følger vi disse retningslinjer: Vi skriver overskuelige tekster med hovedbudskabet først Vi begynder breve og mails med en overskrift, der fortæller hovedbudskabet. Vi skriver de oplysninger, der er vigtigst for modtageren, først. Hvis indholdet fx har en konsekvens for modtageren, skal det stå først. Derefter kommer begrundelser og uddybning. Vi inddeler breve og mails i overskuelige delafsnit med mellemoverskrifter, der er markeret med fed og fortæller afsnittets pointe. Vi samler uddybning af love og bekendtgørelser under et punkt til sidst (eksempelvis under overskriften Lovgrundlag ). Vi anvender rolig grafik, der afspejler seriøsitet kun overskrifter og mellemoverskrifter markeres med fed. Vi skriver ærligt og imødekommende Vi skriver på en respektfuld og saglig måde, der vækker tillid, også når budskabet er svært. Vi skjuler os aldrig i sproget, når vi skriver, og vi indrømmer, når vi begår fejl. Vi skriver i øjenhøjde med modtageren og sætter modtageren i centrum. Vi sørger for at fortælle, hvad næste skridt i sagen er. Hvad kan eller skal modtageren gøre? Hvem kan man henvende sig til? Er der mulighed for dialog? For at klage? Vi skriver i et klart og let forståeligt sprog Vi skriver i et nutidigt sprog. Vi skriver præcist og undgår fyldord og lange sætninger. Vi forklarer de fagudtryk, vi er nødt til at bruge. Vi gør os umage med at skrive korrekt dansk uden slå- og kommafejl. Vi gør hinanden bedre Vi hjælper hinanden med at skrive klart og tydeligt. Vi har et professionelt forhold til skriftlig kommunikation. Vi får gerne en kollega til at se vores breve og mails igennem, så budskabet bliver så tydeligt og korrekt som muligt og i overensstemmelse med vores sprogpolitik. Vi er gode til at give og modtage sproglig sparring. Vi tør gøre det, og vi gør det på en konkret, konstruktiv og venlig måde. Vi inddrager løbende borgere og virksomheder i evalueringen af vores kommunikation.

74 2016 Telefonservice i Lejre Kommune LEJRE KOMMUNE TEST AF DIREKTE NUMRE, 21. OKTOBER 2016 PROMONITOR Info@promonitor.dk

75 Indhold Lejre Kommune / Promonitor. Test af direkte numre Side 1 Indhold... 1 Fakta... 2 Indledning... 3 Om indeks... 4 Læsning af grafik... 5 Disse afdelinger har vi ringet til... 6 Overblik, kontaktoplevelser i forhold til samtlige opkald... 7 Overblik, fordelinger inden for hhv. person- og voic Sammendrag... 9 Resultat af kontakten Personlig kontakt Personlig kontakt, på afdelinger Voic type Voic personligt indhold Voic , type på afdelinger Voic afdelingens navn, på afdeling Voic medarbejderens navn, på afdelinger Voic mulighed for at indtale besked, på afdelinger Kvalitetsvurdering, samlet indeks Kvalitetsvurdering, indeks på afdelinger (høflig) Kvalitetsvurdering, indeks på afdelinger (venlig) Kvalitetsvurdering, indeks på afdelinger (imødekommende) Kvalitetsvurdering, indeks på afdelinger (anerkendende) Kvalitetsvurdering, indeks på afdelinger (klart svar)... 24

76 Fakta Lejre Kommune / Promonitor. Test af direkte numre Side 2 Kunde: Lejre Kommune Ekstern leverandør: Promonitor Metode: Tests gennem opkald på direkte numre Testperiode: uge 37-41, 2016 Antal tests: 146 fordelt på 7 afdelinger Svarprocent: 100 % Stikprøveusikkerhed på totaler: estimeret 5 % Rapportdato: 21. oktober 2016

77 Lejre Kommune / Promonitor. Test af direkte numre Side 3 Indledning Testens formål er at belyse, hvor god den telefoniske borgerbetjening er: Korrekt brug af voic Brugbar personkontakt God telefonkultur God information God kvalitetsoplevelse Formålet med optimering af den telefoniske service er således: Bedre oplevet borgerservice Mere tilfredse borgere Mere tilfredse medarbejdere Mere optimal brug af ressourcer Vi har ringet som almindelige borgere og stillet nogle ofte forekommende spørgsmål, som vi kalder cases. Vi har ikke oplyst personlige forhold som adresse eller CPR, men ellers har henvendelserne været som alle andre. Testen er gennemført med størst mulig spredning af henvendelserne, med fordeling på de åbne ugedage. Af diskretionsgrunde har vi i 2016 ikke kunnet praktisere af efterlade telefonnumre for test af returkald, afledt af det høje antal tilbudte returkald på voic og deraf afledt risiko for genkendelse af anvendte numre til returkaldsmodtagelse. Ved eventuelt efterladt telefonnummer for returkald, er modtaget returkald noteret.

78 Om indeks Lejre Kommune / Promonitor. Test af direkte numre Side 4 Vi har tildelt hvert opkald en subjektiv kvalitetsvurdering. I de tilfælde, hvor vi ikke har kunnet vurdere kvaliteten, f.eks. fordi vi ikke opnåede personkontakt, er vurderingen udeladt. Resultaterne er vist som indeks Indeks betyder, at vores 1-5 skala er omregnet til en universel skala, som går fra Skalaforklaring ved tilfredshedsvurdering, udledt fra 5-punkts-skala omregnet til indeks 0-100: Bedømmelsesskala Indeksværdi Anbefaling Svarmulighed 1 meget utilfredsstillende = Indeks 0 Lavt, indsats nødvendig Svarmulighed 2 utilfredsstillende = Indeks 25 Lavt, indsats nødvendig Svarmulighed 3 hverken/eller = Indeks 50 Lavt, indsats tilrådes Svarmulighed 4 tilfredsstillende = Indeks 75 Højt, fasthold indsatsen Svarmulighed 5 meget tilfredsstillende = Indeks 100 Excellent, fasthold indsatsen

79 Læsning af grafik Lejre Kommune / Promonitor. Test af direkte numre Side 5 Figureksempel, procentfordeling Procent Antal Grafikken viser en procentfordeling. Tallene i hver søjle er procenttallet, og tallet til højre for søjlen er antal svar.

80 Disse afdelinger har vi ringet til Lejre Kommune / Promonitor. Test af direkte numre Side 6 Afdeling Der er ringet 146 gange med en jævn fordeling på afdelinger. Dog har vi kun ringet 10 gange til afdeling 1, som er besat med 2 medarbejdere.

81 Lejre Kommune / Promonitor. Test af direkte numre Side 7 Overblik, kontaktoplevelser 2016 i forhold til samtlige opkald KONTAKTFORSØG (100%) Medarbejder kontakt 63% Voic kontakt 32% Ingen svar 5% MEDARBEJDER KONTAKT 63% VOIC KONTAKT 32% Direkte hjælp 46% Fandt kollega 8% Tage mod besked 7% Aktiv hjælp 62% Ingen hjælp 2% Personligt indtalt besked 25% Maskinindtalt besked (begge typer) 9% Medarbejdernavn 22% Afdelingsnavn 22% Mulighed for indtaling 24% Ingen mulighed for indtaling 2%

82 Lejre Kommune / Promonitor. Test af direkte numre Side 8 Overblik, fordelinger inden for hhv. person- og voic Service ved direkte nummer opkald 2016 (tal i parantes er 2015) Kontakt resultat 63% Person kontakt (59%) 32% Voic kontakt (24%) 63% person 32% voic 5% ingen svar (16%) 86% kan hjælpe direkte eller via en kollega (82%) 11% kan tage mod besked (15%) 3% kan ikke hjælpe (3%) 80% personligt indtalt 20% maskinbesked 92% info om returkald (81%) 95% medarbejder eller voic kontakt (84%) 97% får "aktiv hjælp" ved personkontakt (97%) 84% / 79% info om personnavn / afdeling

83 Sammendrag Lejre Kommune / Promonitor. Test af direkte numre Side 9 Færre opkald ender blindt: flere opkald besvares af en person og flere opkald besvares af en voic , i forhold til efteråret Dermed er det blevet endnu lettere at få personlig kontakt og voic synes nu at være praktisk taget 100 procent effektueret. Omregnet til hele testen betyder det enten direkte medarbejderkontakt eller kontakt med en voic i 95 procent af alle opkald i 2016, mod 84 procent i Altså en klar forbedring. Ved lidt mere end 6 ud af 10 opkald, fik vi direkte kontakt med en medarbejder og i 97 procent af alle personkontakter var der aktiv hjælp, hvilket vil sige, at vi fik svar på spørgsmålet eller tilbud om modtagelse af besked. Den personlige service er dermed på samme høje niveau som i efteråret Omregnet til hele testen betyder det, at vi ved cirka 62 procent af alle opkald i 2016, fik personkontakt med aktiv hjælp, mod 57 procent i Andelen af opkald der opfanges af en voic udgør 32 procent og udviser dermed en stigning i forhold til efteråret 2015, hvilket skyldes et markant fald i andelen af opkald, der ender blidt, dvs. helt uden svar. Samtidig er andelen af voic der indeholder information om returkald steget til 92 procent, hvilket er en yderligere stigning i forhold til efteråret Omregnet til hele testen betyder det, at vi ved cirka 32 procent af alle opkald i 2016, fik kontakt til en voic , mod cirka 24 procent i Reelt en forbedring, da stigningen stammer fra nedgangen i opkald, som ender blidt. Voic s indeholdt i 80 procent af kontakterne en personligt indtalt besked, mens 20 procent indeholdt en standard maskinbesked. Omregnet til hele testen betyder det, at vi i cirka 25 procent af alle opkald i 2016 mødte en personligt indtalt voic , og i cirka 9 procent af alle opkald, mødte en maskinindtalt voic . Tilbagekald på efterladte telefonnumre er i hvert andet tilfælde modtaget samme dag, eller ikke registeret inden testens udløb. Den subjektivt oplevede kvalitet ligger samlet set på et meget højt niveau, og dermed udtryk for en stærk servicekultur, med venlige, imødekommende, lyttende og kompetente medarbejdere.

84 Resultat af kontakten Lejre Kommune / Promonitor. Test af direkte numre Side 10 Blev opkaldet besvaret Krydset med: Afdeling Siden sidste test i 2015, besvares i 2016 lidt flere opkald af en person, antallet af ubesvarede opkald er faldet markant, ledsaget af en stigning i andelen af voic s. Dette giver et billede af en mere velfungerende telefonbetjening, hvor voic er godt implementeret og kun få kald ender blindt. Andelen af opkald der besvares af en person, er steget fra 59 procent i 2015 til 63 procent i Samtidig er andelen af opkald, hvor telefonen ikke besvares, faldet fra 16 procent i 2015, til 5 procent i Andelen af opkald der går på voic , er steget fra 25 procent i 2015, til 32 procent i Der er stor variation i andelen af direkte medarbejderkontakt, hvor det særligt er afdeling 2 og 3 der ofte går på voic . Særligt forbedret er afdeling 4, hvor vi 2015 fik medarbejderkontakt i 4 ud af 10 tilfælde, hvilket i 2016 er løftet til 7 ud af 10 tilfælde.

85 Personlig kontakt Lejre Kommune / Promonitor. Test af direkte numre Side 11 Personkontakt - Kunne medarbejderen hjælpe I godt 6 ud af 10 tilfælde opnåede vi direkte medarbejderkontakt. I disse tilfælde kunne medarbejderen hjælpe direkte i godt 7 ud af 10 tilfælde. I flertallet af de resterende tilfælde, kunne der findes en kollega eller tages mod besked (13 og 11 procent). I forhold til 2015, ses en markant forbedring i andelen af medarbejdere der kan hjælpe, fra 56 procent til 73 procent i Behovet for at finde en kollega eller tage mod besked, er faldet tilsvarende. I 73 procent af alle tilfælde, kunne vi få direkte hjælp. Det er en forbedring fra 2015, hvor tallet kun var 56 procent. I 24 procent var der tilbud om at finde en kollega, eller tage mod besked. Det er et fald fra 2015, hvor tallet var 41 procent. Samlet gives der en aktiv hjælp (hjælp direkte, kollega eller besked) i 97 procent af alle tilfælde.

86 Personlig kontakt, på afdelinger Lejre Kommune / Promonitor. Test af direkte numre Side 12 Personkontakt - Kunne medarbejderen hjælpe Krydset med: Afdeling Personlig kontakt fordelt på afdelinger viser, at det i afdeling 4 og 5 er sværest af opnå direkte medarbejderkontakt. Afdeling 4 giver 2016 personlig kontakt i 6 ud af 10 gange, mod 4,4 ud af 10 gange i 2015, dvs. en forbedring. Afdeling 5 giver 2016 personlig kontakt i 5 ud af 10 gange, mod 4 ud af 10 gange i 2015, dvs. en forbedring. Afdeling 3 giver 2016 personlig kontakt i 8 ud af 10 gange, mod 2 ud af 10 gange i 2015, hvilket er en meget stor forbedring!

87 Voic type Lejre Kommune / Promonitor. Test af direkte numre Side 13 Voic en indeholdt besked om Andelen af opkald der opfanges af en voic er 32 procent, hvilket er en stigning fra 2015, hvor andelen var 24 procent. Denne stigning skyldes primært, at antallet af opkald der ender blindt er faldet markant, fra 16 procent i 2015, til 5 procent i I næsten 8 ud af 10 tilfælde, møder vi en personligt indtalt telefonbesked, helt præcis i 78 procent af de registrerede voic s. Hovedparten af opkald til voic giver kontakt til en personligt indtalt besked, hvilket sker 8 ud af 10 gange. Dernæst kommer standard maskinbesked i 2 ud af 10 gange, og maskinbesked 1 ud af 10 gange som leder til personlig besked. Summen giver 108 procent, fordi vejen til den personlige besked nogle gange går via en maskinbesked med trykknap valg. Bemærk: det kan nogen gange være svært at skelne klart mellem beskedtype 1, 2 og 3, så en vis fejlmargin må påregnes!

88 Voic personligt indhold Lejre Kommune / Promonitor. Test af direkte numre Side 14 PERSONLIG VOIC indhold - Navnet på medarbejderen PERSONLIG VOIC indhold - Navnet på afdelingen PERSONLIG VOIC indhold - Muligheden for at lægge besked Den personlige voic indeholder 8 ud af 10 gange navnet på medarbejderen, og næsten lige så ofte navnet på afdelingen. Det betyder omvendt, at omkring hvert femte personlige voic mangler enten personnavn og/eller medarbejdernavn. Til gengæld er implementeringen af tilbud om efterladelse af besked næsten fuldt ud implementeret: i 9 ud af 10 gange, gives tilbud om indtaling af besked. Tilbagekald på efterladte telefonnumre er i hvert andet tilfælde modtaget samme dag, eller ikke registeret inden testens udløb. 1 Navn på medarbejder og/eller afdeling indgår i 8 ud af 10 personlige voic s. I 2016 tilbydes indtaling af besked i 9 ud af 10 tilfælde, mod 8 ud af 10 gange i Af diskretionsgrunde har vi i 2016 ikke kunnet praktisere af efterlade telefonnumre for test af returkald, afledt af det høje antal tilbudte returkald på voic og deraf afledt risiko for genkendelse af anvendte numre til returkaldsmodtagelse.

89 Voic , type på afdelinger Lejre Kommune / Promonitor. Test af direkte numre Side 15 Afdeling Krydset med: Voic en indeholdt besked om 1) Standard maskinbesked (ikke acceptabel) 2) Maskinbesked med trykknap valg (acceptabel) 3) En personligt indtalt besked (ideel) 1. Center for Dagtilbud Center for Job og Social Center for Ejendomme og Trafik Center for Børn, Unge og Familie Center for Byg og Miljø Center for Velfærd og Omsorg Koncernsekretariat og Udvikling Borgerservice I alt I alt Standard maskinsked forekommer tilsyneladende i afdelingerne 1, 2 og 3. Bemærk: det kan nogen gange være svært at skelne klart mellem beskedtype 1, 2 og 3, så en vis fejlmargin må påregnes!

90 Voic afdelingens navn, på afdeling Lejre Kommune / Promonitor. Test af direkte numre Side 16 Afdeling Krydset med: PERSONLIG VOIC indhold - Navnet på afdelingen Ja Nej I alt 1. Center for Dagtilbud Center for Job og Social Center for Ejendomme og Trafik Center for Børn, Unge og Familie Center for Byg og Miljø Center for Velfærd og Omsorg Koncernsekretariat og Udvikling Borgerservice I alt Manglende afdelingsnavn forekommer i afdelingerne 2 og 3, ved personligt indtalt besked.

91 Voic medarbejderens navn, på afdelinger Lejre Kommune / Promonitor. Test af direkte numre Side 17 Afdeling Krydset med: PERSONLIG VOIC indhold - Navnet på medarbejderen Ja Nej I alt 1. Center for Dagtilbud Center for Job og Social Center for Ejendomme og Trafik Center for Børn, Unge og Familie Center for Byg og Miljø Center for Velfærd og Omsorg Koncernsekretariat og Udvikling Borgerservice I alt Manglende navn på medarbejderen forekommer i afdelingerne 1 og 6, ved personligt indtalt besked.

92 Voic mulighed for at indtale besked, på afdelinger Lejre Kommune / Promonitor. Test af direkte numre Side 18 Afdeling Krydset med: PERSONLIG VOIC indhold - Muligheden for at lægge besked Ja Nej I alt 1. Center for Dagtilbud Center for Job og Social Center for Ejendomme og Trafik Center for Børn, Unge og Familie Center for Byg og Miljø Center for Velfærd og Omsorg Koncernsekretariat og Udvikling Borgerservice I alt Muligheden for at indtale besked forsømmes i afdeling 2, ved personligt indtalt besked.

93 Kvalitetsvurdering, samlet indeks Lejre Kommune / Promonitor. Test af direkte numre Side 19 Vores kvalitetsindtryk Vi har på en 5 punktskala tildelt hvert opkald med personlig kontakt en subjektiv kvalitetsbedømmelse. Resultaterne er vist som indeks Den subjektivt oplevede kvalitet ligger på et højt niveau, og dermed fortsat udtryk for en god servicekultur, med høflige, venlige, imødekommende, underkendende og kompetente medarbejdere. De mindre udsving der forekommer i forhold til 2015 vil vi ikke tillægge nogen betydning. Som de stærkeste sider opleves høflighed, venlighed, imødekommenhed og anerkendende tilgang alt sammen udtryk for en positiv serviceindstilling. Som de stadig stærke sider, men med lidt lavere scorer, opleves kompetence og klarhed i rådgivningen dvs. den noget mere svære faglige bredde. Kun i enkelte tilfælde ses indeks under 60, hvor der kan være potentielle forbedringer at opnå se de følgende sider.

94 Kvalitetsvurdering, indeks på afdelinger (høflig) Lejre Kommune / Promonitor. Test af direkte numre Side 20 Kvalitet af samtale - Høflig Opdelt på: Afdeling Potentiale for fremgang: ingen.

95 Kvalitetsvurdering, indeks på afdelinger (venlig) Lejre Kommune / Promonitor. Test af direkte numre Side 21 Kvalitet af samtale - Venlig Opdelt på: Afdeling Potentiale for fremgang: ingen.

96 Lejre Kommune / Promonitor. Test af direkte numre Side 22 Kvalitetsvurdering, indeks på afdelinger (imødekommende) Kvalitet af samtale - Imødekommende Opdelt på: Afdeling Potentiale for fremgang: muligvis afdeling 3.

97 Lejre Kommune / Promonitor. Test af direkte numre Side 23 Kvalitetsvurdering, indeks på afdelinger (anerkendende) Kvalitet af samtale - Anerkendende Opdelt på: Afdeling Potentiale for fremgang: muligvis afdeling 1 og 3.

98 Kvalitetsvurdering, indeks på afdelinger (klart svar) Lejre Kommune / Promonitor. Test af direkte numre Side 24 Kvalitet af samtale - Klart svar på spørgsmålet Opdelt på: Afdeling Potentiale for fremgang: muligvis afdeling 3 og 5.

99 Analyse af 33 breve fra Lejre Kommune Fokus Kommunikation September 2016

100 Der er behov for at genopfriske skriverådene Det viste tallene Brevene er stadig markant bedre end ved projektets start. Skrivekurserne synes at have givet en permanent forbedring i forhold til opfattelsen af borgerne: Stilen er venligere, og borgeren er langt mere i centrum. Siden opfølgningskurserne er udviklingen imidlertid på en række områder stagneret, og på nogle få områder er brevene blevet ringere siden målingen i november Hvad dispositionen angår, ser jeg en tendens til at gå tilbage til en form, hvor budskabet kommer sent, hvor der mangler sigende overskrifter og mellemoverskrifter, og hvor I glemmer at invitere til dialog. Sprogligt er sætningslængden ved at vokse i den forkerte retning, ligesom der er kommet flere forvægtskonstruktioner. Passiver og verbalsubstantiver er fortsat for udbredt, så der er stadig brug for mere aktivt sprog. Antallet af komma- og sjuskefejl er stadig betydeligt lavere end ved projektets start, men den positive udvikling er stoppet. Det kan I gøre Den gode nyhed er, at det ser ud til, at vi har lykkedes med det vigtigste og sværeste, nemlig at sætte borgeren i centrum, og det skal medarbejderne have stor ros for. For at sikre en fortsat udvikling og hindre tilbagegang bør I genopfriske brevskabelonen og de mest grundlæggende skriveråd: Sådan bygger I brevene op, og sådan skriver I korte sætninger med hovedbudskabet først. Når udviklingen er stagneret snarere end fortsat, tyder det på, at dialogen om brevprojektet ikke er fortsat i hverdagen. Tag evt. ledelsen i ed på, at de skal fortsætte med at holde fokus. Dialogværktøjer som fx en kommunikationskalender med månedlige input, som lederne kan give medarbejderne, kunne være en hjælp til at fortsætte dialogen om brevene.

101 Genopfrisk den gode disposition hav særlig fokus på overskrifter og mellemoverskrifter Problem Januar 2015 Nov Sep Overskriften fortæller ikke brevets hovedbudskab 81 % 29 % 30 % Brevet rummer ingen hilsen (Kære Fornavn Efternavn) 72 % 19 % 18 % Paragrafferne kommer tidligt i brevet, ikke til sidst i et separat afsnit 78 % 10 % 18 % Brevene har ingen dialogisk afrunding 76 % 19 % 27 % Brevene har ingen mellemoverskrifter, der deler brevet op i overskuelige dele 62 % 13 % 36 % Hovedbudskabet kommer sent i brevet 43 % 0 % 15 % Fokus Kommunikation 3

102 Sproget er klarere Problem Januar 2015 Nov Sep Passivformer og verbalsubstantiver 81 % 42 % 42 % Papirklicheer og gammeldags tone 57 % 19 % 21 % Lange sætninger 57 % 16 % 27 % Kompleks/snørklet sætningsopbygning 48 % 16 % 15 % Uforklarede fagudtryk/administrative udtryk 43 % 26 % 21 % Mangler punktopstilling, når det ellers kunne være relevant Har forvægt (langt led inden sætningens finitte verbum) 30 % 3 % 3 % 24 % 3 % 12 % Fokus Kommunikation 4

103 Brevet sætter modtageren i centrum, og du og vi har bidt sig fast Problem Januar 2015 Nov Sep Har kommunen, ikke borgeren i centrum Stor divergens i tiltaleformen til borgeren Også divergens i omtalen af jer som afsender Distanceret eller uhøflig tone 72 % 10 % 10 % 70 % skriver du 10 % skriver De 10 % bruger passiv 10 % blander du og De 43 % skriver vi 43 % skriver Lejre Kommune 9 % bruger passiv 2 % skriver jeg 90 % du 3 % De 6 % passiv 0 % blander 52 % vi 23 % Lejre Kommune 10 % passiv 16 % jeg 43 % 10 % 6 % 94 % du 3 % De 3 % borgeren 61 % vi 21 % LK 3 % passiv 15 % jeg Fokus Kommunikation 5

104 Komma- og sjuskefejl er stadig langt færre, end da vi begyndte, men den positive udvikling er stagneret Problem Januar 2015 Nov Sep Kommafejl, defineret ud fra det traditionelle (grammatiske) komma Slå- og stavefejl 11 % har 16+ fejl 5 % har fejl 11 % har 6-10 fejl 62 % har 1-5 fejl 11 % har 0 fejl 10 % har 6 eller flere fejl 75 % har 1-5 fejl 15 % har 0 fejl 0 % 0 % 13 % 68 % 19 % 3 % 42 % 55 % 3 % 0 % 12 % 70 % 15 % 3 % 45 % 52 % Fokus Kommunikation 6

105 Husk, at overskriften skal fortælle hovedbudskabet Ikke: Vedr.: Ansøgning om undersøgelsesforløb i henhold til 11, stk. 7 i lov om Social Service Men: Du får bevilget personlig og praktisk hjælp

106 Skab en klarere og mere dynamisk stil med aktivt sprog Ikke: Ændringer [i skatteforhold] skal orienteres til Men: Du skal skrive til os på hvis dine skatteforhold ændrer sig Ikke: Bevillingen skal revurderes i forbindelse med et nyt skoleår. Der er sat en opfølgningsdato i sagen til den 1. juli Men: Vi følger op på sagen den 1. juli Her vurderer vi, om du også kan få bevillingen i næste skoleår. Ikke: Der er endnu ikke betalt for 2016 Du: Du har endnu ikke betalt for 2016 Ikke: Pensionen indbetales til pensionskasse PEN-SAM LIV SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER Men: Vi indbetaler pensionen til din pensionskasse

107 Skab en nutidigt tone ved at undgå papirklicheer Ikke: Afgørelsen kan påklages Men: Du kan klage over afgørelsen Ikke: Henvendelse herom bedes venligst rettet til skorstensfejermesteren Men: Du kan ringe eller skrive til skorstensfejer NN på [kontaktinfo] Ikke: Tidspunktet for et evt. gennemsyn af sagen kan aftales telefonisk med undertegnede Men: Du kan evt. ringe til mig og aftale, hvornår vi se sagen igennem Ikke: Såfremt du har spørgsmål til indholdet af planen, kan du kontakte undertegnede Men: Hvis du har spørgsmål til indholdet af planen, er du velkommen til at kontakte mig

108 Pas på de lange sætninger og forvægt Eksempel: Kommunen har efter planlovens 51 a, stk. 1 pligt til at påbyde enhver, som er registreret i CPS med bopæl i en bolig i et sommerhusområde, som de pågældende lovligt kan anvende til helårsbeboelse, inden 14 dage fra påbuddets meddelelse 1) at fraflytte sommerhuset og 2) at dokumentere fraflytningen over for Lejre Kommune

109 Vær sikker på, udtrykkene giver mening for modtager Der gøres opmærksom på, at der er tilslutningspligt, når Lejre Kommune har ført stikledning frem til grundgrænsen Det påhviler dig som ejer/bruger af ejendomme at berigtige et ulovligt forhold, jf. planlovens 63, stk. 1 Har du haft besøg af en visitator inden for de seneste to måneder, vil du ikke blive kontakte, fordi vi ikke behøver en ny funktionsvurdering.

110 Sæt borgeren i centrum, ikke kommunen Ikke: Det vurderes på den baggrund at muligheden for udredning og behandling i det offentlige sygehus system ikke er udtømt Men: Vi vurderer, at du stadig kan blive udredt [eller måske hellere: undersøgt] og behandlet i det offentlige sygehussystem. Ikke: Tilskud til pasning af eget barn Men: Tilskud til pasning af dit barn Ikke: Afgørelsen er truffet i henhold til 7 Men: Vi har truffet afgørelsen efter [navn på loven] 7

111 Grupper af langvarige kontanthjælpsmodtagere KLYNGEANALYSE Kvantitativ analyse til gruppering af modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse med min. 5 års anciennitet 4. april 2017 Viden og Analyse / APK

112 1. Indledning Antallet af aktivitetsparate kontanthjælps-, uddannelseshjælps- eller integrationsydelsesmodtagere med mindst 5 års anciennitet er steget fra i maj 2011 til i maj I denne analyse undersøges det nærmere, hvem de langvarige kontanthjælpsmodtagere er. Dette sker ved at opdele de langvarige kontanthjælpsmodtagere i undergrupper baseret på deres baggrund og belyse, hvad der karakteriserer disse undergrupper. Formålet er at identificere nogle hovedtyper af langvarige ydelsesmodtagere i det danske kontanthjælpssystem. Analysen gennemføres som en klyngeanalyse, der mekanisk inddeler populationen i klynger på baggrund af deres fordelinger på anvendte baggrundsvariable i data. Boks 1: Population og data Analysen omhandler aktivitetsparate ydelsesmodtagere med minimum 5 års anciennitet på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse (efter integrationsprogrammet) siden det 18. år eller dato for ankomst til Danmark. For kontanthjælpsmodtagere, der har været i fængsel, medregnes indsættelsesuger i ydelsesancienniteten til trods for, at der ikke udbetales ydelse under indsættelse.. Populationen for analysen er udtrukket ved nedslag i DREAM i uge 20 i Datakilden er beskæftigelsesministeriets DREAM-register og mentordata samt Danmarks Statistiks befolkningsdata, familiedata, uddannelsesdata, sundhedsdata over hospitalsindlæggelser på somatiske afdelinger samt antal kontakter til praktiserende læge og til psykiater, kriminalstatistik samt data vedr. børn og unges anbringelser og forebyggende foranstaltninger. Boks 2: Metode Clusteranalyse eller klyngeanalyse er en statistisk metode til brug for gruppering af observationer på baggrund af registerdata. Ved anvendelse af metoden sker der en mekanisk inddeling af observationerne (personer) ud fra afstandene mellem dem baseret på anvendte baggrundsvariable. I denne analyse er der anvendt følgende baggrundsvariable til gruppering af observationerne og dannelse af klynger: Køn Alder Herkomst Uddannelse Hvorvidt man er enlig eller ej Antal børn Hvorvidt man har været anbragt og modtaget forebyggende foranstaltning som 1 Opgjort ved nedslag i uge 20. 1

113 barn Hvorvidt man har børn, som er eller har været anbragt, og/eller børn, som modtager eller har modtaget forebyggende foranstaltninger Antal uger i fængsel de seneste 10 år Antal indlæggelser på somatisk afdeling de seneste 5 år Antal lægekontakter det seneste år Antal kontakter til privat psykiater de seneste 5 år Antal uger med sygedagpenge forud for nuværende ydelsesforløb Grad af offentlig forsørgelse forud nuværende ydelsesforløb Anciennitet dvs. antal uger med kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i nuværende ydelsesforløb Det skal bemærkes, at metoden er følsom overfor, hvilke variable der anvendes. De identificerede klynger er således et produkt af det tilgængelige datagrundlag. Med et andet datagrundlag ville der ikke nødvendigvis fremkomme samme inddeling. En lang række robusthedstjek bekræfter dog i vid udstrækning analysens resultater. Metode og fremgangsmåde er nærmere beskrevet i bilag Hvem er de langvarige kontanthjælpsmodtagere? Der var i maj aktivitetsparate kontanthjælps-, uddannelseshjælps- eller integrationsydelsesmodtagere med mindst 5 års anciennitet i kontanthjælpssystemet. I tabel 1 nedenfor ses en sammenligning af de langvarige kontanthjælpsmodtagere og den fulde gruppe af kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere samt den samlede danske befolkning på udvalgte karakteristika. Det fremgår, at gruppen af langvarige kontanthjælpsmodtagere adskiller sig ved en højere andel enlige og personer med børn, en markant højere andel personer, som har anbragte børn samt forebyggende foranstaltninger på deres børn, en hyppigere kontakt til sundhedssystemet og sygehusvæsenet samt en væsentligt svagere tilknytning til arbejdsmarkedet. Sammenlignet med den danske befolkning er der desuden en højere andel enlige forsørgere blandt kontanthjælpsmodtagerne, særligt de langvarige kontanthjælpsmodtagere. Herudover adskiller de langvarige kontanthjælpsmodtagere sig yderligere fra den danske befolkning ved et væsentligt lavere uddannelsesniveau, en markant højere andel, som har været anbragt som barn samt en højere andel personer med en kriminel historik de seneste 10 år. 2

114 Tabel 1: Aktivitetsparate kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere med min. 5 års anciennitet sammenlignet med alle kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrationsmodtagere samt den danske befolkning år, uge Danske befolkning, år Alle kontanthjælpsmodtagere, år Langvarige kontanthjælpsmodtagere Alder (gns.) 42 år 37 år 43 år Mænd 50 % 52 % 44 % Med anden etnisk baggrund 15 % 31 % 33 % Enlige 35 % 63 % 72 % Andel med børn 60 % 49 % 70 % Antal børn (gns.) 1,2 1,1 1,8 Andel forsørgere* 42 % 38 % 41 % Andel enlige forsørgere* 6 % 17 % 22 % Med erhvervskompetencegivende uddannelse 59 % 23 % 23 % Har været anbragt som barn 3 % 12 % 14 % Med anbragte børn** 2 % 7 % 15 % Med børn med forebyggende foranstaltninger** 5 % 14 % 26 % Har siddet i fængsel indenfor de seneste 10 år 1 % 8 % 9 % Har været anholdt indenfor de seneste 10 år 4 % 18 % 19 % Med hospitalsindlæggelse seneste 5 år*** 15 % 22 % 27 % Antal lægebesøg seneste år (gns.) 6,3 8,5 10,5 Med kontakt til privat psykiater seneste 5 år 3 % 13 % 21 % Uden beskæftigelse siden % 46 % 70 % Har modtaget sygedagpenge 52 % 43 % 43 % Kontanthjælpsanciennitet (gns.) - 3,1 år 9,2 år Anm.: *Forsørgere dækker over personer med hjemmeboende ugifte børn under 25 år. **Børn, som er eller har været anbragt, og børn, som modtager eller har modtaget forebyggende foranstaltninger. ***På somatiske afdelinger. Anm.: Modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse er opgjort ved nedslag i uge 20 i Den danske befolkning er opgjort for Kilde: DREAM samt Danmarks Statistiks befolkningsdata, familiedata, sundhedsdata, kriminalstatistik samt data vedr. børn og unges anbringelser og forebyggende foranstaltninger. 3. Hvilke grupper af langvarige kontanthjælpsmodtagere kan identificeres? På baggrund af klyngeanalysen er der identificeret ni særskilte klynger af langvarige kontanthjælpsmodtagere: 1. Unge: personer (22 pct.) 2. Enlige ældre: personer (20 pct.) 3. Personer med anden etnisk baggrund og flere børn: personer (20 pct.) 4. Personer med anbragte og/eller forebyggende foranstaltninger på deres børn: personer (15 pct.) 5. Personer med langvarig sygedagpengehistorik: personer (9 pct.) 6. Personer med mange lægekontakter det seneste år: (5 pct.) 3

115 7. Personer med gentagen kontakt til privat psykiater de seneste 5 år: personer (4 pct.) 8. Personer med længerevarende fængselsstraffe og/eller gentagne indsættelser de seneste 10 år: 925 personer (3 pct.) 9. Personer med mindst 5 hospitalsindlæggelser seneste 5 år: 439 personer (2 pct.) Hvad der kendetegner de ni grupper af langvarige kontanthjælpsmodtagere og definerer dem som klynger gennemgås i næste afsnit. Herudover kan de fulde resultater af de deskriptive analyser af baggrundskarakteristika for de ni klynger ses af bilag 2. Det skal bemærkes, at hver person kun kan tilhøre én af de 10 klynger. Hvilken klynge, personen tilhører, er et resultat af en mekanisk inddeling i klyngeanalysen på baggrund af de inkluderede baggrundsvariable og personernes fordelinger på disse variable. Det betyder, at ikke alle personer, der passer med en gruppes karakteristika nødvendigvis er placeret i denne klynge. Eksempelvis vil ikke alle personer med anden etnisk baggrund og flere børn være indeholdt i klynge 3. Personer med anden etnisk baggrund og flere børn, som er mere 'ens' med personerne i en anden klynge eksempelvis gruppen af personer med gentagen kontakt til privat psykiater de seneste 5 år, vil således indgå i den klynge i stedet. Ligeledes kan der også i klyngerne indgå enkelte personer, som ikke passer med klyngens titel, men som alligevel er mest 'ens' med personerne i denne klynge sammenlignet med personerne i de øvrige klynger. Eksempelvis er der 5 pct. af personerne i klynge 3 Personer med anden etnisk baggrund og flere børn, som er etnisk danske. De er placeret i denne klynge, da de - trods forskellen i herkomst - på den samlede gruppe af inkluderede baggrundsvariable ligner denne klynge mere end de andre klynger af langvarige kontanthjælpsmodtagere. Der er foretaget adskillige robusthedstjek af klyngeanalysens resultater. Analysen er gennemført med inklusion af forskellige kombinationer af baggrundsvariable, i andre år og på delgrupper af populationen på baggrund af ancienniteter. Herudover skal det bemærkes, at klyngeanalysen og resultaterne heraf er meget sensitive overfor kombinationen af baggrundsvariable, der anvendes til gruppering af de langvarige kontanthjælpsmodtagere. Klyngerne er derfor resultatet af det tilgængelige data og de udvalgte baggrundsvariable jf. boks 1 og boks Hvad kendetegner grupperne af langvarige kontanthjælpsmodtagere? De langvarige kontanthjælpsmodtagere er inddelt i de ni identificerede klynger på baggrund af deres baggrundskarakteristika på de inkluderede baggrundsvariable jf. boks 2. Hver klynge indeholder en gruppe af personer, som repræsenterer en undergruppe eller type af langvarige kontanthjælpsmodtagere, der adskiller sig fra øvrige på enkelte eller flere baggrundskarakteristika. Nedenfor beskrives, hvad der definerer og kendetegner hver klynge til forskel fra de øvrige klynger og den samlede gruppe af langvarige kontanthjælpsmodtagere. 4

116 De fulde resultater af en deskriptiv analyse af baggrundskarakteristika for de ni klynger kan ses af bilag 2. Bopælsmønstre for de 10 klynger kan ses af tabel 7 og 8 i bilag 3. En opgørelse af de ni klynger indenfor hver kommune fremgår af tabel 9 i bilag 4. Klynge 1: Unge Klyngen af unge udgør 22 pct. af de langvarige kontanthjælpsmodtagere. Den består af personer. Klyngen er kendetegnet ved: De er unge i gennemsnit 32 år. De fleste har ikke børn 61 pct. har ingen børn. De er lavt uddannede. 96 pct. er ufaglærte. 90 pct. har folkeskolen som højest fuldførte uddannelse. Kun 5 pct. har en erhvervskompetencegivende uddannelse. En stor andel har været anbragte som børn. 31 pct. af gruppen har været anbragt som barn, og 29 pct. modtog forebyggende foranstaltninger som barn. De har i gennemsnit været på kontanthjælp godt 7 år. Flere har været i beskæftigelse. 41 pct. har været i beskæftigelse siden 2008, hvilket er 11 pct.point højere end for den fulde gruppe af langvarige kontanthjælpsmodtagere. Klynge 2: Enlige ældre Klyngen af enlige ældre udgør 20 pct. af de langvarige kontanthjælpsmodtagere. Den består af personer. Klyngen er kendetegnet ved: De er ældre med en gennemsnitsalder på 50 år. De er enlige 92 pct. er enlige. Det er primært mænd 79 pct. er mænd. Flere har en erhvervskompetencegivende uddannelse. 27 pct. har en erhvervsuddannelse og 9 pct. en videregående uddannelse. De har i gennemsnit været på kontanthjælp i 9 ½ år. 5

117 Klynge 3: Personer med anden etnisk baggrund og flere børn Klyngen af personer med anden etnisk baggrund og flere børn udgør 20 pct. af de langvarige kontanthjælpsmodtagere. Den består af personer. Klyngen er kendetegnet ved: Det er personer med anden etnisk baggrund. 94 pct. er indvandrere og efterkommere med ikke vestlig baggrund. De har mange børn. 98 pct. har børn. De har i gennemsnit 3,6 børn. De fleste er forsørgere. 79 pct. har hjemmeboende børn. Det er primært kvinder 80 pct. er kvinder. De er i højere grad gifte eller samlevende 59 pct. er gifte eller sammenlevende. De har en meget lav arbejdsmarkedstilknytning. 85 pct. har ikke været i beskæftigelse siden De har en meget høj kontanthjælpsanciennitet. De har i gennemsnit været over 11 år sammenhængende på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Klynge 4: Personer med anbragte børn og/eller forebyggende foranstaltninger på deres børn Klyngen af personer med anbragte børn og/eller forebyggende foranstaltninger udgør 15 pct. af de langvarige kontanthjælpsmodtagere. Den består af personer. Klyngen er kendetegnet ved: De har alle børn i gennemsnit 2,7 børn. Stor set alle har anbragte børn og/eller forebyggende foranstaltninger på deres børn. 71 pct. har børn, som er eller har været anbragt. 83 pct. har børn, som modtager eller har modtaget forebyggende foranstaltninger. Mange er enlige 77 pct. er enlige. Det er primært kvinder 74 pct. kvinder. De er forholdsvis lavt uddannede. 85 pct. er ufaglærte. En stor andel har selv været anbragt som barn 26 pct. af personerne i gruppen har selv været anbragt som barn. 6

118 De har en forholdsvis høj kontanthjælpsanciennitet på gennemsnitligt 10 ½ år. Klynge 5: Personer med langvarig sygedagpengehistorik Klyngen af personer med langvarig sygedagpengehistorik udgør 9 pct. af de langvarige kontanthjælpsmodtagere. Den består af personer. Klyngen er kendetegnet ved: De har alle haft et eller flere sygedagpengeforløb forud for deres nuværende kontanthjælpsforløb. De har en relativt langvarig sygedagpengehistorik. I gennemsnit har de modtaget sygedagpenge i 143 uger, hvilket svarer til mere end to et halvt år. De er forholdsvis veluddannede. 52 pct. har en erhvervskompetencegivende uddannelse. 41 pct. har en erhvervsuddannelse og 11 pct. en videregående uddannelse. De har en stærkere arbejdsmarkedstilknytning. 41 pct. har været i beskæftigelse siden Herudover har de alle modtaget sygedagpenge, hvilket indikerer en beskæftigelseshistorik. Klynge 6: Personer med mange lægekontakter det seneste år Klyngen af personer med mange lægekontakter udgør 5 pct. af de langvarige kontanthjælpsmodtagere. Den består af personer. Klyngen er kendetegnet ved: De går hyppigt til lægen. De har i gennemsnit været 37 gange ved praktiserende læge det seneste år. Det er primært kvinder 85 pct. er kvinder. Der er en forholdsvis stor andel forsørgere 54 pct. er forsørgere. Heraf er 33 pct.point enlige forsørgere. Halvdelen har været indlagt indenfor det seneste år. 52 pct. har været indlagt på en somatisk hospitalsafdeling de seneste 5 år. Vi har ikke data for indlæggelser på psykiatriske afdelinger. Derfor kan andelen, som har været indlagt indenfor det seneste år, muligvis være højere. Lidt flere har haft kontakt til en psykolog de seneste 5 år. 14 pct. har haft kontakt til en psykolog, hvilket er dobbelt så mange som i den fulde gruppe af langvarige kontanthjælpsmodtagere og højest blandt de ni klynger. 7

119 Klynge 7: Personer med gentagen kontakt til privat psykiater de seneste 5 år Klyngen af personer med gentagen kontakt til en privat psykiater udgør 4 pct. af de langvarige kontanthjælpsmodtagere. Den består af personer. Vi har udelukkende data for kontakt til privat psykiatere og ikke for hverken kontakt til distriktspsykiatrien, psykiatrisk skadestue eller indlæggelser på psykiatriske hospitalsafdelinger. Derfor undervurderes størrelsen af denne gruppe muligvis. Klyngen er kendetegnet ved: De har haft flere kontakter til en privat psykiater indenfor de seneste 5 år. De alle været mindst 16 gange og i gennemsnit 46 gange til privat psykiater de seneste 5 år. Det svarer til 9 gange om året. Knap halvdelen har anden etnisk baggrund. 49 pct. har anden etnisk baggrund, primært ikke-vestlig baggrund. Der er en forholdsvis stor andel forsørgere 53 pct. er forsørgere. Klynge 8: Personer med længerevarende fængselsstraffe og/eller gentagne indsættelser de seneste 10 år Klyngen af personer med længerevarende fængselsstraffe og/eller gentagne indsættelser de seneste 10 år udgør 3 pct. af de langvarige kontanthjælpsmodtagere. Den består af 925 personer. Klyngen er kendetegnet ved: De har alle været i fængsel indenfor de seneste 10 år. De har afsonet længerevarende fængselsstraffe og/eller været i fængsel flere gange. De har i gennemsnit været indsat 5 gange og afsonet 60 uger fængselsstraf de seneste 10 år. De har alle været indsat i mere end 3 måneder og op til 4 år. Det er primært enlige mænd. 94 pct. er mænd. 84 pct. er enlige. En stor andel har været anbragt som barn 35 pct. har været anbragte som børn. De er forholdsvist lavt uddannede. 85 pct. har folkeskolen som højest fuldførte uddannelse. Klynge 9: Personer med mindst 5 hospitalsindlæggelser de seneste 5 år Klyngen af personer med mindst 5 hospitalsindlæggelser de seneste 5 år udgør 2 pct. af de langvarige kontanthjælpsmodtagere. Den består af 439 personer. 8

120 Klyngen er kendetegnet ved: Det er personer, som har været indlagt mange gange på hospitalet. I gennemsnit har de været indlagt 8,4 gange de seneste 5 år. Vi har ikke data for indlæggelser på psykiatriske afdelinger. Derfor kan antallet af indlæggelser muligvis være højere. De går forholdsvist meget til lægen. De har i gennemsnit været 18 gange ved praktiserende læge det seneste år. 9

121 Tabel 2: Oversigt over de 9 klynger, uge Danske befolkning, år Alle kontanthjælpsmodtagere, år Alle langvarige kontanthjælpsmodtagere 1: Unge 2: Enlige ældre 3: Personer med anden etnisk baggrund og flere børn 4: Personer med anbragte børn 6: Personer med sygedagpengehistorik 7: Personer med mange lægekontakter 7: Personer med gentagen kontakt til psykiater 8: Personer med fængselsstraffe 9: Personer med mange hospitalsindlæggelser Antal Andel pct. 20 pct. 20 pct. 15 pct. 9 pct. 5 pct. 4 pct. 3 pct. 2 pct. Alder 42 år 37 år 43 år 32 år 50 år Køn 50 pct. mænd 52 pct. mænd 56 pct. kvinder 79 pct. mænd 80 pct. kvinder 74 pct. kvinder 85 pct. kvinder 94 pct. mænd Herkomst 15 pct. med anden etnisk baggrund 31 pct. med anden etnisk baggrund 33 pct. med anden etnisk baggrund 95 pct. med anden etnisk baggrund 49 pct. med anden etnisk baggrund Civilstatus 65 pct. er gifte eller samlevende 63 pct. enlige 72 pct. enlige 92 pct. enlige 59 pct. gifte eller samlevende 77 pct. enlige 84 pct. enlige Børn 60 pct. har børn 1,2 børn i gnsn. 49 pct. har børn 1,1 børn i gnsn. 70 pct. har børn 1,8 børn i gnsn. 61 pct. har ingen børn 98 pct. har børn 3,6 børn i gnsn. 100 pct. har børn 2,7 børn i gnsn. Forsørgere* 42 pct. forsørgere 6 pct. er enlige forsørgere 38 pct. forsørgere 17 pct. er enlige forsørgere 41 pct. forsørgere 22 pct. er enlige forsørgere 79 pct. forsørgere 54 pct. forsørgere 53 pct. forsørgere Uddannelse 59 pct. har kompetencegivende uddannelse 23 pct. har kompetencegivende uddannelse 23 pct. har kompetencegivende uddannelse 96 pct. er ufaglærte 36 pct. har en erhvervskompetencegivende uddannelse 85 pct. ufaglærte 52 pct. har en erhvervskompetencegivende uddannelse 87 pct. er ufaglærte Anbragt som barn 3 pct. har været anbragt 12 pct. har været anbragt 14 pct. har været anbragt 31 pct. har været anbragt 26 pct. har været anbragt 35 pct. har været anbragt Anbragte børn** 2 pct. har anbragte børn 7 pct. har anbragte børn 15 pct. har anbragte børn 71 pct. har anbragte børn Forebyggende foranstaltning på børn** 5 pct. har forebyggende foranstaltning på deres børn 14 pct. har forebyggende foranstaltning på deres børn 26 pct. har forebyggende foranstaltning på deres børn 83 pct. har forebyggende foranstaltning på deres børn Kriminalitet seneste 10 år 1 pct. har været i fængsel 8 pct. har været i fængsel 9 pct. har været i fængsel 100 pct. har været indsat 60 uger seneste 10 år i gnsn. Hospitalsindlæggelser seneste 5 år*** 15 pct. har været indlagt 22 pct. har været indlagt 27 pct. har været indlagt 52 pct. har været indlagt seneste 5 år 100 pct. har været indlagt 8,4 gange seneste 5 år i gnsn. Lægekontakter seneste år 6,3 kontakter i gnsn. 8,5 kontakter i gnsn. 10,5 kontakter i gnsn. 37 kontakter seneste år i gnsn. 18 gange det seneste år i gnsn. Kontakt til privat psykiater seneste 5 år Kontanthjælpsanciennitet Beskæftigelseshistorik siden pct. har været til psykiater 87 pct. har været i beskæftigelse 13 pct. har været til psykiater 21 pct. har været til psykiater 100 pct. har været til psykiater 46 gange seneste 5 år i gnsn. 3,1 år 9,2 år 7,2 år 9,6 år 11,1 år 10,5 år 7,1 år 9,2 år 9,6 år 7,6 år 9,1 år 54 pct. har været i beskæftigelse 30 pct. har været i beskæftigelse 41 pct. har været i beskæftigelse 85 pct. uden beskæftigelse 41 pct. har været i beskæftigelse Sygedagpengehistorik siden pct. har modtaget sygedagpenge 43 pct. har modtaget sygedagpenge 43 pct. har modtaget sygedagpenge 100 pct. har modtaget sygedagpenge 143 uger i gnsn. 52 pct. har modtaget sygedagpenge *Forsørgere dækker over personer med hjemmeboende ugifte børn under 25 år. **Børn, som er eller har været anbragt, og børn, som modtager eller har modtaget forebyggende foranstaltninger. ***På somatiske afdelinger. Kilde: DREAM samt Danmarks Statistiks befolkningsdata, familiedata, sundhedsdata, kriminalstatistik samt data vedr. børn og unges anbringelser og forebyggende foranstaltninger. 10

122 5. Hvilken indsats får de langvarige kontanthjælpsmodtagere? De langvarige kontanthjælpsmodtagere har i gennemsnit været i aktivering 15 uger ud af det seneste år. Hver fjerde har deltaget i et virksomhedsrettet tilbud det seneste år, og knap to tredjedele har deltaget i et aktivt tilbud. Blandt de langvarige kontanthjælpsmodtagere har godt en tredjedel haft en mentor det seneste år. Hver syvende har haft mentor som eneste indsats. Godt en femtedel har været passive det seneste år. Virksomhedsrettet indsats Det er evidens for, at virksomhedsrettede indsatser er blandt de mest effektive redskaber i forhold til at få udsatte ledige i job eller uddannelse. 24 pct. af de langvarige kontanthjælpsmodtagere har deltaget i et virksomhedsrettet tilbud indenfor det seneste år af deres ledighedsforløb. 10 pct. er aktuelt i virksomhedsrettet aktivering. Figur 1: Andel langvarige kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere, der har deltaget i virksomhedsrettet tilbud, fordelt på de ni klynger 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Samlet Deltager aktuelt i virksomhedsrettet indsats Har deltaget i virksomhedsrettet indsats indenfor det seneste år 1: Unge 2: Enlige ældre 3: Personer med anden etnisk baggrund og flere børn 4: Personer med anbragte børn 5: Personer med sygedagpengehistorik 6: Personer med mange lægekontakter 7: Personer med gentagen kontakt til psykiater 8: Personer med længere fængselsstraffe 9: Personer med mange hospitalsindlæggelser Anm.: Opgjort ved nedslag i uge og et år tilbage. Kilde: DREAM Brugen af virksomhedsrettede indsatser er størst for de unge jf. figur 1. Blandt denne gruppe er 14 pct. aktuelt i virksomhedsrettet aktivering, og 31 pct. har deltaget i virksomhedsrettet tilbud indenfor det seneste år. 11

123 Også blandt grupperne af personer med anbragte børn og/eller forebyggende foranstaltninger på deres børn og personer med langvarig sygedagpengehistorik er der en højere andel, der har deltaget i virksomhedsrettet aktivering indenfor det seneste år end for den fulde gruppe af langvarige kontanthjælpsmodtagere. Brugen af virksomhedsrettet aktivering er lavest blandt personer med mindst 5 hospitalsindlæggelser de seneste 5 år. Her har kun 12 pct. deltaget i et virksomhedsrettet tilbud indenfor det seneste år, og 6 pct.point heraf er aktuelt i virksomhedsrettet aktivering. Også blandt gruppen af personer med anden etnisk baggrund og flere børn, gruppen af personer med længere fængselsstraffe og/eller gentagne indsættelser samt gruppen af personer med gentagen kontakt til psykiater er brugen af virksomhedsrettet aktivering forholdsvis lav. Kun 7-8 pct. af de tre grupper er aktuelt i virksomhedsrettet tilbud. Henholdsvis 18, 20 og 20 pct. af hver af de tre grupper har deltaget i virksomhedsrettet aktivering i løbet af året. Mentor Der er indikation for at mentorstøtte, som tillæg til den øvrige indsats, kan bidrage til, at langtidsledige og udsatte unge kommer hurtigere i job og uddannelse. 12 pct. af de langvarige kontanthjælpsmodtagere har aktuelt en mentor. 35 pct. af har haft en mentor indenfor det seneste år. Mere end en tredjedel heraf (14 pct.point) har haft mentor som eneste indsats det seneste år. Figur 2: Andel langvarige kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere, der har haft en mentor, fordelt på de ni klynger 50% Har haft mentor det seneste år Har haft mentor som eneste indsats det seneste år Har aktuelt mentor Har aktuelt mentor som eneste indsats 40% 30% 20% 10% 0% 9: Personer med mange hospitalsindlæggelser 8: Personer med længere fængselsstraffe 7: Personer med gentagen kontakt til psykiater 6: Personer med mange lægekontakter 5: Personer med sygedagpengehistorik 4: Personer med anbragte børn 3: Personer med anden etnisk baggrund og flere børn 2: Enlige ældre 1: Unge Samlet Anm.: Opgjort ved nedslag i uge og et år tilbage. Kilde: DREAM og mentordata 12

124 Brugen af mentor er størst for gruppen af personer med gentagen kontakt til en privat psykiater samt de unge. Blandt gruppen af personer med gentagen kontakt til psykiater har 15 pct. aktuelt en mentor, og 45 pct. haft en mentor indenfor det seneste år. Knap halvdelen af dem (19 pct.point) har haft mentor som eneste indsats. 17 pct. af de unge har aktuelt en mentor, mens 43 pct. har haft en mentor indenfor det seneste år. Gruppen af unge har dog sammen med gruppen af personer med anbragte børn og/eller forebyggende foranstaltninger på deres børn den laveste andel, som har modtaget mentor som eneste indsats. I begge grupper har 12 pct. haft mentor som eneste indsats det seneste år. Brugen af mentor også udbredt for gruppen af personer med længere fængselsstraffe og/eller gentagne indsættelser, særligt mentor som eneste indsats. Her har 39 pct. haft mentor det seneste år. Over halvdelen af dem i gruppen, som har haft mentor, har haft mentor som eneste indsats (20 pct.point). Gruppen af personer med længere fængselsstraffe og/eller gentagne indsættelser er dermed den gruppe blandt de ni klynger, som i højest grad modtager mentor som eneste indsats. Brugen af mentor er lavest blandt gruppen af personer med anden etnisk baggrund og flere børn, hvor kun 9 pct. aktuelt har en mentor, og 29 pct. har haft en mentor indenfor det seneste år. For de resterende fem klynger er andelen med mentor det seneste år på pct. Dog har højere andel af gruppen af personer med mindst 5 hospitalsindlæggelser de seneste 5 år mentor som eneste indsats sammenlignet med de andre grupper. Her har 18 pct. haft mentor som eneste indsats det seneste år, hvilket er mere end halvdelen af de personer i gruppen, som har haft mentor. Aktivt tilbud Blandt de langvarige kontanthjælpsmodtagere er 29 pct. i aktuelt aktivering. 64 pct. af gruppen har været i aktivt tilbud indenfor det seneste år. Andelen aktuelt i aktivering er markant højere for de unge sammenlignet med de øvrige klynger jf. figur pct. af de unge er i aktivering i den givne uge, og 71 pct. har været i aktivering indenfor det seneste år. Den laveste andel aktiverede ses for gruppen af personer med mindst 5 hospitalsindlæggelser de seneste 5 år. Kun 18 pct. af denne gruppe er aktuelt i aktivering, og 51 pct. har deltaget i aktivt tilbud i løbet af det seneste år. 2 Gruppen af personer med længere fængselsstraffe og/eller gentagne indsættelser har også en lavere andel aktiveret end de øvrige grupper. Mens 22 pct. er i aktivering i den givne uge, har kun 54 pct. af gruppen været i aktivering det seneste år. 3 Det er kun 3 pct.point højere end gruppen af personer med mindst 5 hospitalsindlæggelser de seneste 5 år. 2 Der er dog ikke taget højde for perioder med indlæggelse, hvor personen ikke kan deltage i aktivering. 3 Der er dog ikke taget højde for perioder med afsoning i fængsel, hvor personen ikke kan deltage i aktivering. 13

125 Figur 3: Andel langvarige kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere, som har deltaget i aktivt tilbud, fordelt på de ni klynger 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Deltager aktuelt i aktivt tilbud Samlet 1: Unge 2: Enlige ældre 3: Personer med anden etnisk baggrund og flere børn Har deltaget i aktivt tilbud indenfor det seneste år 4: Personer med anbragte børn 5: Personer med sygedagpengehistorik 6: Personer med mange lægekontakter 7: Personer med gentagen kontakt til psykiater 8: Personer med længere fængselsstraffe 9: Personer med mange hospitalsindlæggelser Anm.: Opgjort ved nedslag i uge og et år tilbage. Kilde: DREAM For de resterende seks grupper er andelen af aktiverede forholdsvis ens og spænder mellem 26 og 28 pct. i ugen. Indenfor det seneste år spænder andelen i aktivering fra 59 til 64 pct. for de seks grupper. Andelen er lavest for gruppen af personer med gentagen kontakt til psykiater og højest for gruppen af personer med anbragte børn og/eller forebyggende foranstaltninger på deres børn samt gruppen af personer med langvarig sygedagpengehistorik. Andel passive det seneste år 36 pct. af de langvarige kontanthjælpsmodtagere har været passive dvs. de ikke har modtaget en aktiv indsats indenfor det seneste år af deres ledighedsperiode jf. figur 4 nedenfor. Heraf har 14 pct.point modtaget mentor som eneste indsats. Den højeste andel af passive er for gruppen af personer med mindst 5 hospitalsindlæggelser de seneste 5 år. Her har knap halvdelen (49 pct.) været passiv det seneste år, hvilket er højere end de andre klynger og markant flere end blandt den fulde gruppe af langvarige kontanthjælpsmodtagere. 4 Også gruppen af personer med længere fængselsstraffe og/eller gentagne indsættelser 5 har en højere andel passive. Her har 46 pct. været passive det seneste år. 20 pct.point heraf har modtaget mentor som eneste indsats. Andelen af passive er lavest for gruppen af unge. Her har kun 29 pct. været passive inden for det seneste år, hvilket er væsentligt lavere end for de andre grupper. For de resterende grupper ligger andelen af passive mellem 36 og 41 pct. 4 Der er dog ikke taget højde for perioder med indlæggelse. 5 Der er dog ikke taget højde for perioder med afsoning i fængsel. 14

126 Figur 4: Andel passive langvarige kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere, dvs. som ikke har deltaget i aktivt tilbud, indenfor det seneste år samt andel med mentor som eneste indsats indenfor det seneste år fordelt på de ni klynger 50% 40% 30% 20% 10% Passive seneste år Har haft mentor som eneste indsats det seneste år 0% 9: Personer med mange hospitalsindlæggelser 8: Personer med længere fængselsstraffe 7: Personer med gentagen kontakt til psykiater 6: Personer med mange lægekontakter 5: Personer med sygedagpengehistorik 4: Personer med anbragte børn 3: Personer med anden etnisk baggrund og flere børn 2: Enlige ældre 1: Unge Samlet Anm.: Opgjort ved nedslag i uge og et år tilbage. Kilde: DREAM og mentordata Halvdelen af de langvarige kontanthjælpsmodtagere har været passive, dvs. ikke deltaget i aktivt tilbud, i en periode på mindst 2 år indenfor de seneste 5 år af deres kontanthjælpsforløb jf. tabel 3. Kun 16 pct. har gået under 1 år uden deltagelse i aktivt tilbud, mens 14 pct. har været passive i mindst 4 år. Den gruppe, som har været passiv i længst tid indenfor de seneste 5 år, er gruppen af personer med mindst 5 hospitalsindlæggelser. Her har 93 pct. været passive i mindst et år, mens knap to tredjedele (66 pct.) været passive i en periode på mindst 2 år. Knap en fjerdel (23 pct.) har været passive i mindst 4 år, og 15 pct. har ikke deltaget i et aktivt tilbud i 5 år. Herudover har også grupperne af personer med gentagen kontakt til psykiater og personer med længere fængselsstraffe og/eller gentagne indsættelser været passive i længere perioder end de øvrige klynger. Blandt gruppen af personer med gentagen kontakt til psykiater har kun 12 pct. gået under 1 år uden deltagelse i aktivt tilbud indenfor de seneste 5 år. 22 pct. har ikke deltaget i et aktivt tilbud i mindst 4 år i træk. For gruppen af personer med længere fængselsstraffe og/eller gentagne indsættelser har 9 ud af 10 (90 pct.) været passive i mindst 1 år indenfor de seneste 5 år af deres kontanthjælpsforløb. Hver femte (20 pct.) har ikke deltaget i et aktivt tilbud i 4 ud af de seneste 5 år. Gruppen, som går passive kortest tid, er de unge. Her har 24 pct. maksimalt været uden deltagelse i aktivt tilbud i op til 1 år. Dog er der også for denne gruppe 9 pct., der ikke har deltaget i et aktivt tilbud i mindst 4 år. 15

127 Tabel 3: Passiv periode for de langvarige aktivitetsparate uddannelseshjælps-, kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere indenfor de seneste 5 år fordelt på de ni klynger 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år 5 år 1. Unge 24 % 37 % 22 % 8 % 5 % 4 % 2. Enlige ældre 17 % 34 % 24 % 11 % 7 % 7 % 3. Personer med anden etnisk baggrund og flere børn 13 % 32 % 26 % 12 % 7 % 9 % 4. Personer med anbragte børn 14 % 35 % 26 % 12 % 6 % 6 % 5. Personer med sygedagpengehistorik 14 % 36 % 26 % 11 % 7 % 6 % 6. Personer med mange lægekontakter 13 % 36 % 25 % 13 % 5 % 7 % 7. Personer med gentagen kontakt til psykiater 8. Personer med længere fængselsstraffe 9. Personer med mange hospitalsindlæggelser 12 % 27 % 26 % 14 % 10 % 12 % 10 % 30 % 26 % 14 % 8 % 12 % 7 % 27 % 25 % 18 % 8 % 15 % Samlet 16 % 34 % 25 % 11 % 7 % 7 % Anm.: Population er opgjort ved nedslag i uge Kilde: DREAM 6. Hvad sker der med de langvarige kontanthjælpsmodtagere over tid? Med henblik på at følge de langvarige kontanthjælpsmodtagere over tid og afdække, hvor mange, der kan forventes at forblive på ydelsen, er klyngeanalysen udført for uge 20 i Dette år er valgt for at kunne følge klyngerne 5 år frem i tid fra et udgangspunkt, hvor de allerede havde mindst 5 års sammenhængende anciennitet. Analysen på gruppen af langtidsledige i 2011 er selvsagt alene indikativ for, hvordan gruppen af langtidsledige i 2016 kan forventes at udvikle sig i de kommende 5 år. Se beskrivelse af klyngeanalysen for 2011 og resultaterne heraf i bilag 5 samt en samlet tabel overfor de langvarige kontanthjælpsmodtageres arbejdsmarkedsstatus efter 5 år fordelt på de ni klynger i bilag 6. Hvor mange er fortsat på kontanthjælp? Blandt de langvarige kontanthjælpsmodtagere i 2011 er 85 pct. på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse 1 år senere, jf. tabel 4. Efter 3 år gælder det 68 pct., og efter 5 år 51 pct. Det vil sige, at knap halvdelen af de langvarige kontanthjælpsmodtagere ikke er i kontanthjælpssystemet efter 5 år. 16

128 Tabel 4: Andel af kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere med min. 5 års anciennitet i uge , der er på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse 1, 3 og 5 år efter nedslagsuge 1 år efter 3 år efter 5 år efter 1. Unge 86 % 70 % 54 % 2. Enlige ældre 84 % 62 % 45 % 3. Personer med anden etnisk baggrund og flere børn 87 % 74 % 60 % 4. Personer med anbragte børn 87 % 69 % 53 % 5. Personer med sygedagpengehistorik 84 % 60 % 41 % 6. Personer med mange lægekontakter 83 % 66 % 51 % 7. Personer med gentagen kontakt til psykiater 85 % 65 % 46 % 8. Personer med længere fængselsstraffe 84 % 69 % 54 % 9. Personer med mange hospitalsindlæggelser 82 % 56 % 37 % I alt 85 % 68 % 51 % Anm.: Population er opgjort ved nedslag i uge Kilde: DREAM Den gruppe, som i højst grad forlader kontanthjælpssystemet (baseret på deres status i nedslagsugerne), er gruppen af personer med mange hospitalsindlæggelser. Her er kun 37 pct. på kontanthjælp efter 5 år. Det er 14 pct.point færre end for den fulde gruppe af langvarige kontanthjælpsmodtagere. Også gruppen af personer med langvarig sygedagpengehistorik forlader i væsentligt højere grad kontanthjælpssystemet end de øvrige klynger. Kun 41 pct. af gruppen er på kontanthjælp efter 5 år. Gruppen af personer med anden etnisk baggrund og flere børn har den højeste andel fortsat i kontanthjælpssystemet baseret på nedslag efter både 3 og 5 år. Her er 60 pct. på kontanthjælp ved nedslag efter 5 år. Hvor mange kommer i beskæftigelse eller uddannelse? Det er en meget lille andel af de langvarige kontanthjælpsmodtagere udsøgt i 2011, der kommer i beskæftigelse eller uddannelse indenfor en 5-årig periode, jf. tabel 5 nedenfor. Efter 1 år er kun 2 pct. af de langvarige kontanthjælpsmodtagere i ordinær beskæftigelse, fleksjob eller uddannelse. Efter 5 år er 6 pct. i job eller uddannelse. Den gruppe, hvor den største andel er i job eller uddannelse efter hhv. 1, 3 og 5 år, er de unge. Her er 7 pct. i ordinær beskæftigelse, fleksjob eller uddannelse efter 3 år og 10 pct. efter 5 år. Det er næsten dobbelt så mange som andelen af den fulde gruppe af langvarige kontanthjælpsmodtagere. Gruppen af personer med langvarig sygedagpengehistorik er også i højere grad i job eller uddannelse efter 5 år sammenlignet med den fulde gruppe af langvarige kontanthjælpsmodtagere. 9 pct. af gruppen af personer med langvarig sygedagpengehistorik er i ordinær beskæftigelse, uddannelse eller fleksjob efter 5 år. Det er 3 pct.point højere end gennemsnittet for den fulde gruppe af langvarige kontanthjælpsmodtagere. 17

129 Tabel 5: Andel af kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere med min. 5 års anciennitet i uge , der er i ordinær beskæftigelse, uddannelse eller fleksjob 1, 3 og 5 år efter nedslagsuge 1 år efter 3 år efter 5 år efter 1. Unge 3 % 7 % 10 % 2. Enlige ældre 1 % 3 % 4 % 3. Personer med anden etnisk baggrund og flere børn 2 % 3 % 4 % 4. Personer med anbragte børn 1 % 4 % 5 % 5. Personer med sygedagpengehistorik 2 % 5 % 9 % 6. Personer med mange lægekontakter 2 % 4 % 5 % 7. Personer med gentagen kontakt til psykiater 1 % 2 % 5 % 8. Personer med længere fængselsstraffe 1 % 2 % 3 % 9. Personer med mange hospitalsindlæggelser 1 % 5 % 6 % I alt 2 % 5 % 6 % Anm.: Population er opgjort ved nedslag i uge Kilde: DREAM De grupper, som i lavest grad kommer i job eller uddannelse, er gruppen af personer med længere fængselsstraffe og/eller gentagne indsættelser, gruppen af personer med anden etnisk baggrund og flere børn samt gruppen af enlige ældre. For disse tre grupper er kun 3 eller 4 pct. i ordinær beskæftigelse, fleksjob eller uddannelse efter 5 år. Det er mindre end halvt så mange som blandt gruppen af unge og gruppen af personer med langvarig sygedagpengehistorik. Hvor mange bliver førtidspensioneret? Næsten hver tiende af de langvarige kontanthjælpsmodtagere udsøgt i 2011 er blevet førtidspensioneret efter 1 år. Efter 5 år modtager knap hver femte førtidspension. Tabel 6: Andel af kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere med min. 5 års anciennitet i uge , der er blevet førtidspensioneret 1, 3 og 5 år efter nedslagsuge 1 år efter 3 år efter 5 år efter 1. Unge 8 % 13 % 16 % 2. Enlige ældre 9 % 16 % 18 % 3. Personer med anden etnisk baggrund og flere børn 9 % 15 % 20 % 4. Personer med anbragte børn 9 % 16 % 19 % 5. Personer med sygedagpengehistorik 12 % 22 % 25 % 6. Personer med mange lægekontakter 12 % 21 % 25 % 7. Personer med gentagen kontakt til psykiater 12 % 24 % 29 % 8. Personer med længere fængselsstraffe 9 % 17 % 22 % 9. Personer med mange hospitalsindlæggelser 12 % 23 % 24 % I alt 9 % 16 % 19 % Anm.: Population er opgjort ved nedslag i uge Kilde: DREAM Særligt gruppen af personer med gentagen kontakt til privat psykiater overgår i høj grad til førtidspension. 29 pct. af disse personer er blevet førtidspensioneret efter 5 år. Det er 10 pct.point flere end for den fulde gruppe af langvarige kontanthjælpsmodtagere. 18

130 Også gruppen af personer med langvarige sygedagpengehistorik, gruppen af personer med mange lægekontakter og gruppen af personer med mindst 5 hospitalsindlæggelser de seneste 5 år overgår i relativt høj grad til førtidspension. Hver fjerde person i de tre gruppe er på førtidspension efter 5 år. Den gruppe, som i lavest grad overgår til førtidspension, er de unge. Efter 5 år er kun 16 pct. af gruppen blevet førtidspensioneret. Gruppen af enlige ældre har også en lavere andel, som er overgået til førtidspension efter 5 år, sammenlignet med den fulde gruppe af langvarige kontanthjælpsmodtagere. 19

131 Bilag 1: Metode og fremgangsmåde Clusteranalyse eller klyngeanalyse er en fællesbetegnelse for en række statistiske metoder eller teknikker til gruppering af observationer. I denne analyse er der indledningsvist anvendt en hierarkisk clustering metode til at bestemme antallet af klynger. Herefter er der foretaget en ikke hierarkisk clustering til mere korrekt at inddele observationerne i klynger og tildele observationer til klyngen. Populationen for clusteranalysen var observationer. Der er anvendt følgende baggrundsvariable til gruppering af observationerne: Køn Alder Herkomst Uddannelse Hvorvidt man er enlig eller ej Antal børn Hvorvidt man har været anbragt eller modtaget forebyggende foranstaltning som barn Hvorvidt man har børn, som er eller har været anbragt, og/eller børn, som modtager eller har modtaget en forebyggende foranstaltning Antal uger i fængsel Antal indlæggelser på somatisk afdeling Antal lægekontakter i 2015 Antal uger med sygedagpenge forud for nuværende ydelsesforløb Grad af offentlig forsørgelse forud nuværende ydelsesforløb Anciennitet dvs. antal uger med kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i nuværende ydelsesforløb Forud for clusteranalysen er der foretaget en standardisering af de anvendte variable, da den ikke hierarkiske clustermetode ellers i dannelse af klyngerne tildeler større betydning til variablene med de største standardafvigelser. Herudover er der foretaget en undersøgelse af data med henblik på identificering af outliers, idet clusteranalyser er sensitive over for outliers. Den ikke hierarkiske clusteranalse kan dog også anvendes til afsløring af outliers, da de vil udskille sig som en selvstændig klynge. Der er fjernet to outliers og det endelige datagrundlag for klyngeanalysen består derfor af observationer. Den hierarkiske clustering sker ved at, at hver observation i udgangspunktet er sin egen klynge, hvor processen er, at de to tætteste klynger samles til en ny klynge, som erstatter de to tidligere klynger. Dette gentages til der kun er én klynge. 6 Resultaterne af analysen udgøres at de seneste 15 eller 20 trin i clusteringprocessen med tilhørende mål, som muliggør bestemmelse af hvilket antal klynger, der udgør den bedste løsning for det anvendte data. Resultaterne af den hierarkiske clusteranalyse viste en løsning med 11 klynger. 6 Til at determinere hvilke klynger er tættest er wards minimum varians metode anvendt. Ved denne metode samles de to klynger, hvor clusteringen skaber den mindste stigning i the sum of the squared i klyngen. 20

132 Herefter er der gennemført en ikke hierarkisk clusteranalyse. Denne metode er fordelagtig til den endelige inddeling af observationer og dannelse af klyngerne, da den tillader at observationerne kan hoppe mellem klyngerne, mens de dannes. Her anvendes de første 10 observationer i et datasæt som kerne i hver sin klynge. De efterfølgende observationer tildeles så de 10 klynger på baggrund af afstandene til klyngernes kerner. De oprindelige 10 kerner er ikke faste, men kan som alle observationer flytte klynge alt efter hvor de passer bedst. Processen fortsætter indtil hver klynge har en kerne, der er lig gennemsnittet for klyngen på de anvendte baggrundsvariable. Resultaterne af den ikke hierarkiske clusteranalyse viste, at to klynger indeholdt under 1 pct. af populationen. Disse er derfor lagt sammen med deres nærmeste klynge, som en deskriptiv analyse bekræftede, var meget lig og kvalitativt i overensstemmelse med den mindre klynge. Analysen viser derfor 9 klynger. Der er foretaget robusthedstjek af clusteranalysens resultater. Analysen er gennemført med inklusion af forskellige kombinationer af baggrundsvariable samt gentaget i andre år og på delgrupper af populationen pba. ancienniteter. De ni klynger er forholdsvis robuste, dog med undtagelse af klynge 1 'Unge, som i flere tilfælde viser sig som to opdelte klynger af enten Unge kvinder og Unge mænd eller Unge, der har været anbragte som børn og Unge som ikke har været anbragte. Herudover erstattes klynge 1 Unge og klynge 2 Enlige ældre i enkelte analyser af to klynger af Yngre kvinder og Enlige mænd. Disse øvrige klynger har dog generelt stort set samme værdier som klynge 1 og 2 på de andre karakteristika. Herudover skal det bemærkes, at clusteranalysen og resultaterne heraf er meget sensitive overfor kombinationen af baggrundsvariable, der anvendes til gruppering af de langvarige kontanthjælpsmodtagere. Klyngerne er derfor resultatet af det tilgængelige data og de udvalgte baggrundsvariable. 21

133 Bilag 2: Matrix med samtlige baggrundskarakteristika for de ni klynger Kategori Danske befolkning, år Alle kontanthjælpsmodtagere, år Alle langvarige kontanthjælpsmodtagere 1: Unge 2: Enlige ældre 3: Personer med anden etnisk baggrund og flere børn 4: Personer med anbragte børn 5: Personer med langvarig sygedagpengehistorik 6: Personer med mange lægekontakter 7: Personer med gentagen kontakt til psykiater 8: Personer med længere fængselsstraffe 9: Personer med mange hospitalsindlæggelser Antal Andel % 20 % 20 % 15 % 9 % 5 % 4 % 3 % 2 % Gennemsnitlig alder Køn - kvinder 50 % 48 % 56 % 50 % 21 % 80 % 74 % 63 % 85 % 69 % 6 % 48 % - mænd 50 % 52 % 44 % 50 % 79 % 20 % 26 % 37 % 15 % 31 % 94 % 52 % Herkomst - etniske danskere 85 % 70 % 68 % 90 % 81 % 5 % 88 % 80 % 85 % 52 % 77 % 83 % - vestlig baggrund 2 % 3 % 3 % 2 % 5 % 1 % 2 % 2 % 3 % 3 % 1 % 3 % - ikke-vestlig baggrund 13 % 28 % 30 % 8 % 14 % 94 % 10 % 18 % 12 % 46 % 22 % 14 % Civilstatus - andel enlige 35 % 63 % 72 % 75 % 92 % 41 % 77 % 76 % 68 % 65 % 84 % 79 % - andel forsørgere* 42 % 38 % 41 % 31 % 11 % 79 % 44 % 43 % 54 % 53 % 10 % 26 % - andel enlige forsørgere 6 % 17 % 22 % 17 % 8 % 30 % 32 % 28 % 33 % 27 % 4 % 13 % Børn - andel med børn 60 % 49 % 70 % 39 % 47 % 98 % 100 % 80 % 78 % 74 % 59 % 64 % - gennemsnitligt antal børn 1,2 1,1 1,8 0,6 0,8 3,6 2,7 1,8 1,7 1,9 1,2 1,4 - andel med anbragte børn** 2 % 7 % 15 % 1 % 0 % 5 % 71 % 10 % 11 % 10 % 18 % 15 % - andel med forebyggende foranstaltninger på deres børn** 5 % 14 % 26 % 7 % 8 % 23 % 83 % 26 % 30 % 23 % 26 % 23 % Uddannelse - andel med folkeskolen som højest gennemførte uddannelse 31 % 70 % 70 % 90 % 56 % 63 % 82 % 44 % 79 % 61 % 85 % 61 % - andel med gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse 10 % 7 % 7 % 6 % 8 % 12 % 3 % 4 % 5 % 10 % 2 % 7 % - andel med erhvervsuddannelse 31 % 17 % 17 % 5 % 27 % 15 % 13 % 41 % 14 % 19 % 13 % 26 % - andel med videregående uddannelse 29 % 6 % 6 % 0 % 9 % 10 % 2 % 11 % 2 % 10 % 1 % 6 % Social historik - andel der har været anbragt 3 % 12 % 14 % 31 % 3 % 0 % 26 % 7 % 14 % 7 % 35 % 13 % - andel der har haft forebyggende foranstaltninger som barn 3 % 14 % 10 % 29 % 0 % 1 % 9 % 1 % 13 % 6 % 16 % 5 % Kriminalitet - andel der har været indsat % 8 % 9 % 7 % 8 % 2 % 7 % 4 % 4 % 3 % 100 % 11 % - gennemsnitligt antal indsættelser ,0 0,3 0,3 0,1 0,1 0,0 0,1 0,1 0,1 0,0 5,2 0,3 - gennemsnitligt antal uger indsat andel med anholdelser % 18 % 19 % 23 % 22 % 7 % 18 % 14 % 13 % 10 % 93 % 27 % - gennemsnitligt antal anholdelser ,1 0,7 0,6 0,6 0,4 0,1 0,4 0,3 0,3 0,2 5,9 0,7 Sygdom - gennemsnitligt antal lægebesøg i ,3 8,5 10,5 7,4 6,0 11,3 8,9 11,8 37,3 12,8 6,9 18,4 - andel med hospitalsindlæggelse ** 15 % 22 % 27 % 23 % 22 % 23 % 29 % 29 % 52 % 23 % 26 % 100 % - gennemsnitligt antal hospitalsindlæggelser *** 0,3 0,4 0,5 0,3 0,4 0,3 0,5 0,5 1,1 0,3 0,5 8,4 - andel med kontakt til privat psykiater % 13 % 21 % 20 % 13 % 19 % 15 % 20 % 20 % 100 % 14 % 10 % - gennemsnitligt antal kontakter til privat psykiater ,5 1,9 3,5 1,8 1,0 1,9 1,2 2,3 2,1 45,6 1,2 1,3 - andel med kontakt til psykolog % 9 % 7 % 10 % 5 % 5 % 6 % 8 % 14 % 10 % 3 % 7 % - gennemsnitligt antal kontakter til psykolog ,1 0,7 0,6 0,8 0,4 0,4 0,4 0,8 1,4 0,8 0,2 0,4 Arbejdsmarkedshistorik - andel uden beskæftigelse siden % 46 % 70 % 59 % 69 % 85 % 75 % 59 % 71 % 74 % 71 % 68 % - andel med tidligere sygedagpengeforløb % 43 % 43 % 30 % 53 % 21 % 43 % 100 % 49 % 41 % 41 % 52 % - gennemsnitligt antal uger med sygedagpenge Nuværende kontanthjælpsforløb - anciennitet (år) ,1 9,2 7,2 9,6 11,1 10,5 7,1 9,2 9,6 7,6 9,1 Anm.: *Personer med hjemmeboende ugifte børn under 25 år. **Børn, som er og har været anbragt, og som modtager eller har modtaget forebyggende foranstaltninger. ***Kun på somatiske afdelinger. Kilde: DREAM samt Danmarks Statistiks befolkningsdata, familiedata, sundhedsdata, kriminalstatistik samt data vedr. børn og unges anbringelser og forebyggende foranstaltninger. 22

134 Bilag 3: Hvor de ni klynger af langvarige kontanthjælpsmodtagere bor Tabel 7: De ni klynger af aktivitetsparate kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere i uge , fordelt på bopælsregioner Sjælland Hovedstaden Syddanmark Midtdanmark Norddanmark 1. Unge 31 % 15 % 22 % 21 % 10 % 2. Enlige ældre 50 % 11 % 19 % 12 % 8 % 3. Personer med anden etnisk baggrund og flere børn 47 % 9 % 21 % 17 % 5 % 4. Personer med anbragte børn 33 % 17 % 24 % 15 % 11 % 5. Personer med sygedagpengehistorik 44 % 14 % 21 % 14 % 7 % 6. Personer med mange lægekontakter 24 % 15 % 29 % 22 % 10 % 7. Personer med gentagen kontakt til psykiater 8. Personer med længere fængselsstraffe 9. Personer med mange hospitalsindlæggelser 55 % 16 % 13 % 12 % 4 % 41 % 13 % 21 % 16 % 9 % 47 % 16 % 16 % 13 % 7 % I alt 41 % 13 % 21 % 16 % 8 % Anm.: Bopæl er opgjort ultimo Kilde: DREAM Tabel 8: Andel bosat i København, Aarhus, Odense eller Aalborg, fordelt på de ni klynger af aktivitetsparate kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere, uge Andel der bor i en af Danmarks fire største byer 1. Unge 33 % 2. Enlige ældre 51 % 3. Personer med anden etnisk baggrund og flere børn 55 % 4. Personer med anbragte børn 34 % 5. Personer med sygedagpengehistorik 35 % 6. Personer med mange lægekontakter 27 % 7. Personer med gentagen kontakt til psykiater 44 % 8. Personer med længere fængselsstraffe 42 % 9. Personer med mange hospitalsindlæggelser 41 % I alt 42 % Anm.: Bopæl er opgjort ultimo Kilde: DREAM 23

135 Bilag 4: Opgørelse af de ni klynger indenfor hver kommune Tabel 9: De ni klynger af aktivitetsparate kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere i uge , fordelt på bopælskommuner 3. Personer med 4. Personer 5. Personer 6. Personer 7. Personer 8. Personer 9. Personer med 2. Enlige ældre baggrund og fle- anden etnisk 1. Unge med anbragte med sygedagpengehistorik lægekontakter til psykiater fængselsstraffe indlæggelser med mange med kontakt med længere mange hospitals- børn re børn København 14% 27% 24% 12% 9% 3% 6% 3% 2% Frederiksberg 20% 27% 24% 8% 6% 2% 3% 7% 3% 271 Ballerup 23% 17% 16% 14% 14% 4% 7% Brøndby 18% 14% 26% 11% 17% 2% 6% 3% 1% 402 Dragør 28% 36% 20% Gentofte 23% 29% 17% 7% 8% 5% 4% 4% 2% 137 Gladsaxe 20% 20% 23% 9% 11% 4% 8% 3% 3% 195 Glostrup 20% 19% 30% 7% 10% 2% 7% 2% 2% 135 Herlev 19% 18% 23% 18% 12% 2% 4% Albertslund 25% 19% 27% 14% 4%. 4% 5%. 144 Hvidovre 33% 16% 15% 13% 9% 5%. 6%. 254 Høje Tåstrup 19% 14% 26% 12% 8% 5% 11% 4% 2% 330 Lyngby-Taarbæk 29% 26% 14% 8% 8% 2% 8% Rødovre 14% 24% 19% 12% 15% 5% 7% 4% 2% 276 Ishøj 24% 10% 33% 10% 9% 4% 7% 2% 2% 157 Tårnby 14% 22% 13% 18% 15% 5% 11% Vallensbæk 16% 21% 21% 16% Furesø 37% 13% 19% 11% 8% 6% Allerød 33% 21% 15% 12% Fredensborg 13% 20% 29% 17% 7% 6% 5% Helsingør 14% 21% 19% 17% 11% 4% 8% 3% 2% 393 Hillerød 24% 14% 23% 11% 9%. 8% 5%. 124 Hørsholm 13% 28% 13% 13% 9% 13% Rudersdal 25% 18% 14% 9% 13% 3% 12%.. 92 Egedal 26% 18% 12% 24% 12% Frederikssund 22% 15% 17% 10% 17% 9% 8% Greve 27% 13% 22% 10% 6% 6% 8%.. 77 Køge 21% 13% 20% 13% 9% 9% 13% Halsnæs 25% 21% 9% 22% 11% 2% 5% Roskilde 31% 21% 12% 16% 7% 3% 5% 3% 2% 328 Solrød 11% 17% 17% 25% 8% 17% Gribskov 17% 25% 8% 16% 13% 5% 8% 6% 4% 103 Odsherred 31% 18% 5% 15% 11% 9% 4% 5% 2% 152 Holbæk 24% 20% 16% 17% 10% 2% 7% 3% 2% 338 Faxe 28% 14% 7% 22% 14% 12% Kalundborg 33% 14% 14% 20% 7% 3% 4% 4% 1% 274 Ringsted 26% 17% 15% 16% 10% 8% 6% Slagelse 20% 19% 18% 19% 9% 5% 5% 3% 2% 531 Stevns 30% 14% 9% 25% 5% 5% 8%.. 64 Sorø 19% 14% 9% 26% 15% 4% 7% 4% 4% 81 Lejre 26% 15% 9% 12% 15% 12% Lolland 21% 20% 16% 25% 7% 5% 1% 3% 2% 334 Næstved 25% 14% 16% 17% 11% 9% 5% 2% 2% 348 Guldborgsund 26% 13% 11% 21% 11% 5% 4% 6% 3% 360 Vordingborg 25% 17% 7% 23% 13% 8% 2% 3% 3% 260 Bornholm 35% 20% 11% 15% 8% 4%.. 3% 131 Middelfart 26% 15% 5% 16% 20% 7% 8%.. 88 Assens 27% 15% 6% 22% 10% 13% 3% Faaborg-Midtfyn 39% 14% 3% 16% 9% 11% 4% Kerteminde 31% 14% 8% 19% 12% 9% 4%.. 78 Nyborg 29% 16% 10% 23% 15%. 4%.. 80 Odense 17% 21% 31% 12% 6% 4% 4% 3% 1% Svendborg 33% 16% 16% 17% 9% 5%. 2%. 279 Nordfyn 33% 15% 3% 17% 13% 7% 6%.. 98 Samlet 24

136 Langeland 30% 26%. 22% 12% Ærø 57% Haderslev 27% 13% 15% 19% 12% 7%. 5%. 327 Billund 35% 6% 7% 17% 7% 15% 6%.. 54 Sønderborg 24% 13% 20% 14% 9% 15% 3% Tønder 25% 17% 9% 20% 14% 10%. 4%. 194 Esbjerg 20% 18% 18% 23% 8% 7% 2% 3% 1% 754 Fanø Varde 31% 10% 11% 29% 8% 8%. 3%. 110 Vejen 20% 11% 10% 23% 23% 10%. 3%. 132 Aabenraa 28% 13% 15% 20% 11% 8%. 4%. 275 Fredericia 24% 17% 18% 14% 10% 9% 2% 3% 2% 324 Horsens 24% 17% 15% 18% 10% 9% 4% 3% 1% 422 Kolding 20% 17% 21% 18% 8% 7% 1% 4% 2% 509 Vejle 25% 18% 19% 16% 9% 7% 1% 4% 2% 431 Herning 39% 9% 16% 14% 9% 6% 2% 4% 2% 276 Holstebro 28% 15% 21% 13% 9% 7%. 3%. 186 Lemvig 33%.. 24% 9% 12%. 12%. 33 Struer 27% 20% 10% 15% 8% 10%. 5%. 60 Syddjurs 36% 11% 9% 18% 7% 14% 3% Norddjurs 23% 21% 5% 19% 15% 6% 6% 2% 2% 224 Favrskov 40% 9% 13% 17%. 6% 9%.. 47 Odder 26%. 20% 20% 14% 14% Randers 26% 19% 13% 18% 9% 6% 4% 4% 1% 563 Silkeborg 24% 15% 10% 19% 13% 9% 6% 3% 2% 337 Samsø Skanderborg 32% 11% 19% 12% 10% 7% 7% Århus 27% 13% 35% 9% 4% 5% 3% 3% 1% Ikast-Brande 35% 13% 10% 13% 10% 10%. 4%. 134 Ringkøbing-Skjern 42% 9% 5% 12% 15% 9% Hedensted 22% 16% 10% 25% 7% 14% 5%.. 73 Morsø 36% 13% 13% 18%. 13% Skive 29% 14% 11% 20% 11% 11% Thisted 46% 15% 8% 18% 5% 3%. 4%. 144 Viborg 35% 15% 9% 15% 8% 9% 2% 5% 1% 220 Brønderslev 31% 12% 8% 25% 15% 5%. 3%. 130 Frederikshavn 27% 20% 8% 24% 7% 7%. 5%. 154 Vesthimmerland 37% 15% 4% 22% 11% 6%. 4%. 110 Læsø Rebild 29% 10% 8% 25% 12% 10% Mariagerfjord 28% 13% 8% 24% 8% 8% 7% Jammerbugt 30% 24%. 24% 11% 4% 3% Aalborg 25% 23% 14% 18% 7% 6% 2% 4% 2% Hjørring 16% 22% 10% 23% 10% 8%. 8%. 134 Uoplyst Samlet 22% 20% 20% 15% 9% 5% 4% 3% 2% Anm.: Bopæl er opgjort ultimo Kilde: DREAM Kilde: DREAM 25

137 Bilag 5: Resultater af klyngeanalyse for 2011 Med henblik på at følge de langvarige kontanthjælpsmodtagere over tid og afdække, hvor mange, der kan forventes at forblive på ydelsen, er klyngeanalysen udført for uge 20 i Dette år er valgt for at kunne følge klyngerne 5 år frem i tid. Hvis personerne efter 5 år fortsat er i kontanthjælpssystemet, vil de således have modtaget kontanthjælp i mindst 10 år i træk. Der var i uge aktivitetsparate kontanthjælps-, uddannelseshjælps- eller integrationsydelsesmodtagere med mindst 5 års anciennitet på de tre ydelser. Det er færre end i uge 20 i Kun otte af de ni klynger kan genfindes for de langvarige kontanthjælpsmodtagere i Det er følgende klynger: Personer med anden etnisk baggrund og flere børn (klynge 3): personer (21 pct.) Enlige ældre (klynge 2): personer (18 pct.) Personer med anbragte børn og/eller forebyggende foranstaltninger på deres børn (klynge 4): personer (12 pct.) Personer med langvarig sygedagpengehistorik (klynge 5): personer (7 pct.) Personer med mange lægekontakter det seneste år (klynge 6): 826 personer (4 pct.) Personer med gentagen kontakt til psykiater (klynge 7): 822 personer (4 pct.) Personer længerevarende fængselsstraffe og/eller gentagne indsættelser de seneste 10 år (klynge 8): 528 personer (3 pct.) Personer med mange hospitalsindlæggelser 7 de seneste 5 år (klynge 9): 563 personer (3 pct.) Herudover findes følgende klynger: Unge, der har været anbragte som børn: personer (11 pct.) Unge, der ikke har været anbragte som børn: (16 pct.) Disse klynger stemmer ikke overens med nogle af de eksisterende klynger, men ser ud til at være en opdeling af klynge 1 Unge. I den videre analyse lægges de to klynger derfor sammen til en samlet klynge af unge på personer (27 pct.) pct. har mindst 5 hospitalsindlæggelser de seneste 5 år. De resterende 4 pct. af denne klynge har 4 hospitalsindlæggelser de seneste 5 år. 26

138 Bilag 6: Arbejdsmarkedsstatus efter 5 år Tabel 10: Arbejdsmarkedsstatus efter 5 år for kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere med min. 5 års anciennitet i uge Unge 2. Enlige ældre 3. Personer med anden etnisk baggrund og flere børn 4. Personer med anbragte børn 5. Personer med sygedagpengehistorik 6. Personer med mange lægekontakter 7. Personer med gentagen kontakt til psykiater 8. Personer med længere fængselsstraffe 9. Personer med mange hospitalsindlæggelser I alt Ordinær beskæftigelse 3 % 2 % 2 % 3 % 2 % 1 % 1 % 2 % 2 % 2 % Uddannelse 3 % 0 % 1 % 0 % 1 % 2 % 1 % 1 % 1 % 1 % Selvforsørgelse 2 % 2 % 2 % 1 % 2 % 0 % 1 % 3 % 2 % 2 % Fleksjob eller ledighedsydelse 6 % 4 % 2 % 4 % 10 % 4 % 4 % 2 % 5 % 4 % Kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse 54 % 45 % 60 % 53 % 41 % 51 % 46 % 54 % 37 % 51 % Ressourceforløb 10 % 5 % 7 % 9 % 11 % 9 % 13 % 6 % 9 % 8 % Førtidspension 16 % 18 % 20 % 19 % 25 % 25 % 29 % 22 % 24 % 19 % Øvrig offentlig forsørgelse 3 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 0 % 0 % 2 % 1 % Andet 3 % 23 % 6 % 10 % 8 % 6 % 4 % 11 % 18 % 9 % Anm.: Andet inkluderer afsoning af fængselsstraf, ophold i udlandet, folkepension, barsel samt personer, som er døde. Kilde: DREAM 27

139 1061 København K CVR T Ved Stranden 8 Til alle landets borgmestre Beskæftigelsesministeren E bm@bm.dk ÇTIç Troels Lund Poulsen Jeg glæder mig til at se jeres forslag. Alle forslag om forenkling af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der kommer inden den 1. juni, vil kunne indgå i arbejdet. med afbureaukratiseringsforslag. opfordre jer til hver især komme med én samlet tilbagemelding for hver kommune vil jeg oprette en hjemmeside, hvor I let kan komme med jeres gode forslag. Jeg vil Jeg vil samtidig opfordre jer til at komme med jeres forslag til forenklinger. Derfor res forslag til forenklinger. Jeg har allerede inviteret Kommunernes Landsforening (KL) til at komme med de ven enklere at administrere for kommunerne. Derfor er vi, som I ved, i gang med at se på, hvordan lov om en aktiv beskæftigel sesindsats (LAB) kan blive markant forenklet. Formålet er blandt andet at gøre lo Regeringen har store ambitioner om at afbureaukratisere og forenkle beskæftigel sesområdet. Medarbejderne i den offentlige sektor skal have tid til at løse kerneop gaverne i stedet for at spilde energi på unødig kontrol og papirarbejde. Kære borgmestre og udvalgsformænd Forenkling af den aktive beskæftigelsesindsats J.nr APR À.

140 Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Sjælland 21. marts 2017 OVERSIGT Kommunernes beskæftigelsesplaner 2017 Kommunerne udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan for det kommende års indsats. Efter vedtagelsen i kommunalbestyrelsen indsendes beskæftigelsesplanen til det regionale arbejdsmarkedsråd til orientering. RAR Sjælland har drøftet hovedlinjerne i kommuneres beskæftigelsesplaner for Til brug for drøftelsen er vedlagte oversigt udarbejdet til rådet. Oversigten tager udgangspunkt i de fokusområder, som rådet har udpeget i RAR Sjællands Strategi- og udviklingsplan , samt i de anbefalinger, rådet har givet kommunerne, dels på seminaret den 4. maj 2016 og dels i et kvitteringsbrev på baggrund af beskæftigelsesplanerne for Der er således ikke tale om en udtømmende beskrivelse af hverken kommunernes beskæftigelsesplaner eller den samlede beskæftigelsesindsats i de enkelte kommuner. Kommunernes beskæftigelsesplaner varierer i omfang og detaljeringsgrad. Nogle kommuner har tilknyttede politikker, strategier eller handlingsplaner, og nogle har valgt at gøre planerne 2-årige. For nærmere beskrivelse af indsatsen henvises til de enkelte beskæftigelsesplaner, der er tilgængelige på RARs hjemmeside.

141 R A R S j æ l l a n d : K o m m u n e r n e s b e s k æ f t i g e l s e s p l a n e r Fokusområde i RAR s strategiog udviklingsplan Rekruttering Tværgående samarbejde mellem flere kommuner om jobformidling og samarbejde med a-kasser om rekrutteringsindsatsen. Indsatser der tager hånd om rekrutteringsudfordringer og mangel på arbejdskraft. Prioritering af den virksomhedsrettede indsats og kontakt til kommunens virksomheder. Tværgående initiativer i samarbejdet med virksomhederne om bl.a. efter- og videreuddannelse af ledige og om jobrotation. Beskrivelse af indsatser og strategier i beskæftigelsesplanerne (eksempler) Flere kommuner omtaler et styrket tværkommunalt rekrutteringssamarbejde som en ambition. Udover rekrutteringssamarbejdet i Jobcentrenes rekrutteringsservice (JRS) nævnes konkret: Samarbejdsaftaler mellem Business Lolland-Falster, Lolland og Guldborgsund om koordinering af rekrutteringsinitiativer ift. bl.a. infrastrukturprojekter, partnerskabsaftale mellem Guldborgsund og Vordingborg om rekrutterings- og opkvalificeringsinitiativer målrettet den nye Storstrømsbro, samarbejde mellem Køge og Stevns om virksomhedsservice, og tilsvarende mellem Ringsted, Faxe og Næstved om virksomhedskontakten samt Lollands samarbejde med tyske jobcentre. Stort set alle kommuner har stort fokus på initiativer, der kan imødegå rekrutteringsudfordringer og næsten alle beskæftigelsesplaner omtaler konkrete indsatser. Flere omtaler eksplicit en målrettet opkvalificeringsindsats ift. specifikke målgrupper som konkret element mod mangel på arbejdskraft - det gælder bl.a. ufaglærte voksne samt unge. Solrød har fokus på det grå guld, kontor, ledere og akademikere. Sorø og Vordingborg understøtter lediges faglige og geografiske mobilitet. Konkrete initiativer er derudover bl.a. fokus på jobåbninger i mindre virksomheder (Faxe), fokus på særlige brancheområder/områder med efterspørgsel (Guldborgsund, Odsherred), partnerskabsaftaler/samarbejdsaftaler (Holbæk, Lejre, Solrød), kommunen som evt. vikarbureau (Næstved) samt rekrutteringsalliancen i Kalundborg. Den virksomhedsrettede indsats og det opsøgende arbejde i forhold til virksomhederne er beskrevet som prioriteret området i næsten alle kommuner, og flere har opstillet en række eksplicitte mål for samarbejdet og virksomhedernes tilfredshed med kontakten. I Næstved er medarbejdere blevet opkvalificeret for at styrke indsatsen. Solrød vil lave opfølgning på virksomhedstilfredshedsundersøgelse. I virksomhedsindsatsen indgår bl.a. annoncekampagne, kampagnebesøg og gode historier (Faxe, Lejre), Advisory Board (Greve), understøttelse af iværksætteri (Guldborgsund), netværk omkring sygemeldte (Kalundborg), deltagelse i virksomhedsnetværk (Odsherred), forskellige former for rekrutteringsservice og differentieret service samt partnerskabsaftaler (Køge, Lolland, Næstved, Sorø, Vordingborg). Det tværgående samarbejde om efter/-videreuddannelse omtales mest i generelle formuleringer i forbindelse med opkvalificering af ledige. Men både Greve og Holbæk nævner/planlægger jobrotations- og voksenlærlingekampagner. Vordingborg næver vejledning om ordningerne som bidrag til at understøtte virksomhedernes uddannelsesaktiviteter. Næstved vil lægge bredt op til samarbejde om forskellige former for uddannelsesrelaterede ansættelser.

142 Fokusområde i RAR s strategiog udviklingsplan Opkvalificering Opkvalificeringsinitiativer i forhold til jobparate kontanthjælpsmodtagere. Tværgående koordinering og samarbejde om uddannelseskøb. Samarbejde med a-kasser om kortlægning af lediges kompetencer og konkrete opkvalificeringsbehov. Samarbejde med virksomheder om afdækning af kompetencebehov. Unge Samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner om motivation og fastholdelse af unge i uddannelsesforløb. Beskrivelse af indsatser og strategier i beskæftigelsesplanerne (eksempler) Ud over opkvalificering som generelt redskab nævner ca. halvdelen af kommunerne eksplicit opkvalificering af jobparate mod områder med jobåbninger, særlige bygge- og anlæg samt infrastrukturprojekter. Ringsted arbejder med dialog om mønsterbrydning og brancheskift og bruger lige som flere andre kommuner screening og realkompetencevurdering som led i indsatsen. I Vordingborg kører projektet SOSU-KLAR som et samarbejde med Pleje og Omsorg med det formål at sikre grundlaget for rekruttering til ældreområdet og at motivere og forberede ledige til arbejde og uddannelse inden for sosu-området. Kommunerne omtaler ikke direkte tværgående koordinering/samarbejde om uddannelseskøb. Der foregår dog samarbejde via de regionale uddannelsesfora. Ringsted omtaler tæt samarbejde på tværs af kommuner og med VEU, AMU og erhvervsuddannelser om at udvikle og visitere ledige til opkvalificeringskurser. Guldborgsund har partnerskabsaftale med Vordingborg om bl.a. fælles opkvalificeringsinitiativer i forbindelse med den nye Storstrømsbro. Faxe og Lejre har ambitioner om at øge inddragelsen af a-kasser og uddannelsesinstitutioner ift. at kortlægge kompetencer og opkvalificere ledige. Vordingborg vil samarbejde med a-kasser om vejledning til relevant omskoling/efteruddannelse med henblik på mobilitet og evt. brancheskift. En række kommuner nævner deltagelsen i EU-socialfondsprojektet Uddannelsesvejen til Vækst - et stort samarbejdsprojekt mellem jobcentre, virksomheder og uddannelsesinstitutioner der omfatter afklaring, motivering, opkvalificering og aktivering ift. vejen fra ufaglært til faglært. 14 jobcentre fra Region Sjælland deltager i projektet. Stort fokus på ungeområdet i næsten alle kommuner. Der samarbejdes bl.a. om klubber og om forebyggende indsats og kontakt med virksomheder allerede fra folkeskolen. Næstved, Odsherred, Ringsted og Vordingborg har bl.a. fokus på brobygningsforløb, indslusning og fastholdelse i uddannelse. Guldborgsund har 2-årigt projekt med uddannelsesklub med fokus på realistiske valg. Kalundborg har garantiskole. Køge arbejder bl.a. med delte lærlingeforløb og målrettet indsats for at skaffe nye praktikpladser til unge med særlige udfordringer og/eller som har mistet adgangsret til erhvervsuddannelse. Lolland har tæt samarbejde med det eksisterende uddannelsesmiljø på Campus Nakskov og vil styrke brugen af afprøvningspraktik i lokale virksomheder samarbejder endvidere over dansk-tyske grænse om praktikpladser. Ringsted samarbejder med virksomheder gennem Erhvervsforum om praktik- og elevpladser. 2

143 Fokusområde i RAR s strategiog udviklingsplan Tilbud til unge, der imødekommer forskellige behov for opkvalificering og understøtning, herunder virksomhedsrettede tilbud. Koordinering og fokus i kommunerne på fælles snitflader mellem jobcenter og ungdoms- og uddannelsesvejledningen. De mest udsatte grupper Tilrettelæggelse af individuel indsats og forløb med udgangspunkt i veldefinerede mål med et beskæftigelsesmæssigt perspektiv. Beskrivelse af indsatser og strategier i beskæftigelsesplanerne (eksempler) Kommunerne anvender generelt forskellige kombinationer af brobygning, FVU, snusepraktikker og virksomhedspraktikker, samarbejde med produktionsskole og andre enheder i kommunen på familie-, social-, sundheds og psykiatriområdet. Og der arbejdes udbredt med forskellige former for mentorer både før og under uddannelses- og praktikforløb. Greve og Guldborgsund anvender efterværn til unge, der har brug for støtte i uddannelsen. Guldborgsund samarbejder med Center for familie og forebyggelse om socialfaglig indsats for udsatte børn og unge. Solrød, Kalundborg og Vordingborg har variationer af frivillige mentorkorps, som kan understøtte/kvalificere de unges job- og uddannelsesvalg, og Solrød har tæt opfølgning på udvalgte unge via sherpametoden og kombination af sagsbehandler og mentorfunktion. Odsherred opdeler unge i 7 indsatsgrupper med tilhørende indsatspakker. Næstved har fokus på projekt Integreret Psykiatri. Roskilde indgår i pilotprojektet Next Work, der bygger på netværk med ca. 60 lokale virksomheder, og hvor 120 unge i løbet af 2017 og 2018 skal deltage i forløb mod uddannelse og job. Solrød har fokus på anvendelse af forrevalidering og revalidering til unge. Vordingborg har projekt Bryd mønstre- og kom videre! med individuelt udformet indsats til ca. 100 aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp. I en del kommuner er der tæt samarbejde mellem jobcentret og UU, og flere steder er der etableret en tæt fysisk sammenhæng. Nogle nævner planer/ønsker om et styrket samarbejde. Faxe har fra 2016 etableret et ungecenter med Ungevejen, UU og Socialcentrets ungesagsbehandlere, og Roskilde har UngeGuiden, der er placeret midt i erhvervsskolemiljøet. I Lolland er det tidligere omtalte samarbejde med Campus Nakskov, og i Vordingborg er den fælles ungeenhed flyttet til det lokale Campus Vordingborg i I Sorø er udarbejdet en sammenhængende helhedsorienteret ungestrategi, der kommer hele vejen rundt i indsatserne på børneog ungeområdet. Alle kommuner beskriver med varierende detaljeringsgrad indsatsen for udsatte grupper. Der er alle steder fokus på den individuelt tilrettelagte indsats - og på, at denne er systematisk, meningsfuld og beskæftigelsesrettet. Nogle peger samtidig på vigtigheden af progressionsvurderinger og på at tage udgangspunkt i borgernes ressourcer. Nogle (bl.a. Lejre, Næstved og Solrød) fremhæver tidlig indsats og/eller screening af borgere med risiko for at ende i langvarig offentlig forsørgelse. Guldborgsund deltager i EU-projekt 2017/18 for aktivitetsparate med mere end 4 års anciennitet det sigter mod opkvalificering målrettet et virksomhedsrettet tilbud. 3

144 Fokusområde i RAR s strategiog udviklingsplan Brug af virksomhedstilbud til de svageste borgere. Sikring af indhold og kvalitet i ressourceforløb. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om aktivering af udsatte borgere med målrettet fokus på motivation og afklaring til uddannelse. Beskrivelse af indsatser og strategier i beskæftigelsesplanerne (eksempler) Køge har bl.a. et nyetableret internt projekt ja vi kan, der sigter mod at støtte, motivere og udvikle borgerens robusthed og evne til at starte i virksomhedsrettet praktik. Lolland har fokus på brug af revalidering med henblik på, at ledige kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Og Solrød bruger revalidering som redskab til øget kvalifikationsniveau. Odsherred opererer med 3 indsatsgrupper med tilhørende indsatspakker afhængigt af ledighedslængde og risiko for langtidsledighed. Anvender ABC-progression i jobsøgning. Roskilde har ligeledes 3 indsatsgrupper- her med inddeling på baggrund af kompetencer, udfordringer og målsætninger for progression. Ringsted anvender virksomhedsrettede tilbud med fokus på forudsætninger og behov f.eks. også ift. mødestabilitet, arbejdspladskultur og sociale kompetencer. Solrød anvender håndholdt indsats via Sherpa-metoden til udvalgte borgere. Vordingborg har planlagt forløbet Ansvar for eget liv målrettet 100 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Projektet skal dokumentere effekten af ejerskab og øgede ressourcer i indsatsen i form af fordobling af vejledertid og øget adgang til tilbud og indsatser, som borgeren selv er med til at vælge. I alle kommuner er der stort fokus på anvendelsen af virksomhedsrettede forløb med praktik og brug af mentorer mv. til aktivitetsparate, fleksjobvisiterede, borgere på ledighedsydelse, i ressourceforløb, i jobafklaring og på sygedagpenge. Flere vil opprioritere den virksomhedsvendte aktivering, og mange har opstillet konkrete mål på området. Kalundborg, Roskilde og Greve har fokus på brug af socioøkonomiske tilbud. Småjobs omtales hos Solrød (evt. kombineret med praktik), Odsherred (fokus på formidling hertil) og Holbæk (jobbank til borgere omfattet af kontanthjælpsloftet). Virksomhedspraktik indgår i stort set alle kommuner som et vigtigt element i ressourceforløb. Flere fremhæver vigtigheden af effektfulde forløb, der giver mening for borgerne (eks. Greve, Kalundborg, Køge, Sorø). Ligesom der er fokus på det tværfaglige samarbejde i rehabiliteringsteams. I Greve inddrages en psykiater i rundbordssamtaler med udsatte borgere. Lolland har samlet rehabiliteringsindsatsen i én organisatorisk enhed. Vordingborg: Fortsætter med erfaringerne fra "det gode ressourceforløb". Samarbejdet med uddannelsesinstitutioner om aktivering af udsatte sker primært som led i indsatsen for unge. Det fælles samarbejdsprojekt Uddannelsesvejen til vækst med deltagelse af 14 jobcentre omhandler konkret samarbejde med fokus på motivation og afklaring til uddannelse. 4

145 Fokusområde i RAR s strategiog udviklingsplan Konkret samarbejde med virksomheder om indsats for udsatte borgere, eksempelvis etablering af fleksjob og kompetenceafklaring i kombination med praktik. Anvendelse af de handicapkompenserende ordninger. Flygtninge Beskrivelse af indsatser og strategier i beskæftigelsesplanerne (eksempler) I kommunernes samarbejde med de lokale virksomheder indgår på forskellig vis konkrete samarbejdsaftaler, etablering af virksomhedscentre og mentorordninger m.v. Faxe vil understøtte virksomhederne i at rumme udsatte borgere. Greve indgår samarbejdsaftaler om sociale servicepakker med virksomhederne med henblik på at skabe flere pladser til fleksjob, på fastholdelse af sygemeldte og på at understøtte udviklingen af et rummeligt arbejdsmarked. Kalundborg kommune vil som arbejdsgiver etablere en fleksjobpulje med fleksjob på ca. 10 timer (eller det reelt mulige) målrettet de mest ressourcesvage borgere, der efter en lang periode på ledighedsydelse ikke har opnået et fleksjob. Odsherred samarbejder med virksomhederne om kvaliteten af tilbuddene og har tæt dialog med opfølgning herpå. Sorø og Ringsted deltager i projekt JobFirst, hvor aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb eller på integrationsydelse kan snuse til forskellige virksomheder og arbejdsopgaver med henblik på at finde det rette jobmatch. Ordningerne omtales ikke eksplicit i beskæftigelsesplanerne, bortset fra Solrød - og Ringsted, der nævner, at borgere med funktionsnedsættelser kan få tilbudt kompenserende foranstaltninger, som kan støtte deres tilknytning til arbejdsmarkedet. 2/3 af kommunerne omtaler flygtningeindsatsen i beskæftigelsesplanerne, og de fleste af disse har opstillet kvalitative eller kvantitative mål på området. I indsatsen indgår integrationsprogrammer tidligt fra ankomsten, samarbejde med lokale virksomheder, kombination af praktik og (dansk)undervisning. Køge vil samarbejde med uddannelsesinstitutioner for at gøre forløbene hurtigere og mere virksomhedsnære. I Holbæk, Næstved og Odsherred bruges branchepakker. Og Odsherred har specificeret et branchepakkeforløb, der varetages af anden aktør inden for områderne sundhed & pleje, rengøring, landbrug, bygge & anlæg, industri og detailhandel. Faxe iværksætter er pilotprojekt med det formål at afklare flygtninges kvalifikationer inden ankomsten til kommunen. Guldborgsund og Sorø fremhæver særlig indsats for unge med henblik på uddannelse. Lejre arbejder på at etablere eget sprogcenter i kommunen. Flere angiver også inddragelse af det lokale samfund/ foreningsliv/frivillige i indsatsen (Faxe, Ringsted, Solrød, Sorø) og Køge vil ansætte sprog- og kulturmentorer. Lolland laver en kontrakt med flygtninge/familiesammenførte med konkrete mål og indsatser mod en ordinær beskæftigelse inden for 1 år kan forlænges i op til 5 år. Vordingborg vil indgå i implementeringsfasen af projektet Talent Management fra Sønderborg, der har arbejdet med strategisk kompetenceafklaring med henblik på hurtig beskæftigelse. Faxe, Lejre, Ringsted, Solrød og Sorø nævner fokus på IGU. 5

146 Til kommuner, a-kasser m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S T E star@star.dk CVR Lovforslag om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. er vedtaget og træder i kraft den 1. april 2017 Med vedtagelsen af loven indføres en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. i en 2-årig periode fra 1. april 2017 til 1. april 2019, der kommer helt eller delvist i ordinær beskæftigelse eller påbegynder selvstændig virksomhed. 22. marts 2017 J.nr. 16/16796 Jobpræmien er målrettet ledige, der i uge 48 i 2016 har haft et langvarigt og sammenhængende forløb på offentlig forsørgelse: For personer, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse eller er ansat med løntilskud, er kravet, at de har modtaget offentlig forsørgelse i et helt år svarende til 47 uger ud af de seneste 52 uger. For personer, der modtager dagpenge og feriedagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse eller er ansat med løntilskud er kravet halvandet års sammenlagt ledighed svarende til 71 uger ud af de seneste 78 uger. Jobpræmien udgør 10 pct. af indkomsten fra ordinær beskæftigelse eller selvstændig virksomhed. Ansættelse i støttet beskæftigelse, f.eks. med løntilskud berettiger ikke til jobpræmie. Udbetaling Danmark orienterer personer, der er ansat med løntilskud om, at de skal rette henvendelse til Udbetaling Danmark, hvis de fra samme arbejdsgiver har lønindkomst fra ustøttet beskæftigelse, som berettiger til jobpræmie. Udbetaling Danmark vil herefter skulle beregne jobpræmie på baggrund af oplysningerne om indkomst fra den ordinære ansættelse. Jobpræmie kan udbetales i op til 18 kalendermåneder, og jobpræmien kan højst udgøre kr. pr. måned. En person kan i jobpræmie dermed højst modtage op til kr. Jobpræmien er skattefri. Det er en betingelse for at få jobpræmie, at personen har bopæl i Danmark. Personer, der har lønindkomst og indkomst fra selvstændig virksomhed i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, kan få jobpræmie af indkomsten forudsat, at indkomsten er skattepligtig i Danmark f.eks. ved, at SKAT attesterer, at der foreligger skattepligt i Danmark eller ved indberetning af indkomst fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz til SKAT.

147 Administration af jobpræmieordningen Jobpræmieordningen er tilrettelagt således, at den er så let administrerbar som muligt og kan understøttes digitalt samt baseres på registerbaserede data fra indkomstregisteret m.v. For lønindkomst fra Danmark udbetales jobpræmie automatisk af Udbetaling Danmark på grundlag af indkomst, som er indberettet til indkomstregisteret. For lønindkomst fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz og af overskud af selvstændig virksomhed i Danmark eller i et andet EU/EØS-land eller Schweiz skal personen selv søge om jobpræmie hos Udbetaling Danmark. Jobpræmieordningen administreres af Udbetaling Danmark, som bl.a. beregner og udbetaler jobpræmie til de personer, der opfylder betingelserne. Udbetaling Danmarks afgørelser om jobpræmie vil kunne indbringes for Ankestyrelsen. Beregning af jobpræmien Jobpræmien beregnes af indkomst, der er indberettet til indkomstregisteret i en given måned eller af lønindkomst fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz, der er dokumenteret ved fx lønsedler. For selvstændige erhvervsdrivende beregnes jobpræmien af overskuddet i virksomheden på baggrund af den endelige årsopgørelse fra SKAT. Hvis der er tale om en selvstændig virksomhed, der drives i er andet EU/EØS-land eller Schweiz, beregnes jobpræmien af overskuddet i virksomheden, der er dokumenteret ved et revisorpåtegnet regnskab m.v. Det er en betingelse, at der foreligger skattepligt i Danmark, som attesteret af SKAT eller ved indberetning af indkomst fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz til SKAT. Jobpræmien udbetales første gang i august måned 2017 for lønindtægter for perioden fra den 1. april 2017 til og med den 30. juni Opgørelsen af indkomstgrundlag sker udelukkende på baggrund af den indkomst, der er indberettet i indkomstregisteret i den måned, som præmien beregnes for. Hvis en modtager af jobpræmie mener, at der er fejl i oplysningerne i indkomstregisteret, kan personen selv tage kontakt til sin arbejdsgiver med henblik på at få rettet eventuelle fejl. I den situation vil Udbetaling Danmark ikke skulle foretage en genberegning af jobpræmie på baggrund af f.eks. lønsedler. Orientering om jobpræmieordningen Kommunerne får i forhold til egne borgere oplysninger i Det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) om personer, der er omfattet af ordningen, sådan at kommunerne har mulighed for at gøre borgere, der f.eks. modtager kontanthjælp opmærksom på, at de har mulighed for at få udbetalt en skattefri jobpræmie, hvis de opnår ansættelse i et ustøttet job. Kommunerne vil kunne gøre borgerne opmærksom herpå i forbindelse med det almindelige kontaktforløb m.v., således at de borgere, der er omfattet af ordningen får et yderligere incitament til at få ordinær beskæftigelse. Der henvises i øvrigt til det vedtagne lovforslag, som kan findes på Folketinget, Yderligere information om jobpræmieordningen kan endvidere findes på borger.dk. 2

148 Der vil i slutningen af marts 2017 blive udsendt bekendtgørelse om jobpræmieordningen, hvor hjemmelsbestemmelserne i loven er nærmere udmøntet. Venlig hilsen Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering 3

149 1061 København K CVR T Ved Stranden 8 Til alle landets borgmestre Beskæftigelsesministeren E bm@bm.dk ÇTIç Troels Lund Poulsen Jeg glæder mig til at se jeres forslag. Alle forslag om forenkling af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der kommer inden den 1. juni, vil kunne indgå i arbejdet. med afbureaukratiseringsforslag. opfordre jer til hver især komme med én samlet tilbagemelding for hver kommune vil jeg oprette en hjemmeside, hvor I let kan komme med jeres gode forslag. Jeg vil Jeg vil samtidig opfordre jer til at komme med jeres forslag til forenklinger. Derfor res forslag til forenklinger. Jeg har allerede inviteret Kommunernes Landsforening (KL) til at komme med de ven enklere at administrere for kommunerne. Derfor er vi, som I ved, i gang med at se på, hvordan lov om en aktiv beskæftigel sesindsats (LAB) kan blive markant forenklet. Formålet er blandt andet at gøre lo Regeringen har store ambitioner om at afbureaukratisere og forenkle beskæftigel sesområdet. Medarbejderne i den offentlige sektor skal have tid til at løse kerneop gaverne i stedet for at spilde energi på unødig kontrol og papirarbejde. Kære borgmestre og udvalgsformænd Forenkling af den aktive beskæftigelsesindsats J.nr APR À.

150

151

152

153

154

155

156

157

158

159

160

161

162

163

164

165

166

167

168

169

170

171

172 Indstilling til Lejre kommunes virksomhedspris 2017 Dato: Navn på indstiller: Indstillers tilknytning til virksomheden: 17/03/17 Eva Klixbüll Virksomhedskonsulent, der har ydet service til denne virksomhed. Navn på indstillet virksomhed: Kontaktperson: Thorskilde Lars Petersen Begrundelse for indstilling Herunder fastholdelse af medarbejderes samt udmøntning af Cooporate Social Responsability politik, dvs socialt ansvar overfor miljø og mennesker: Thorskilde har haft stillet sig til rådighed for aktivering af vores ledige borgere. Ift. vores næste kampagne omkring entreprenørvirksomheder kan Thorskilde være en god samarbejdspartner Antal arbejdspladser skabt over de seneste tre år: Ordinære jobs Elever/ lærlinge IGU Flex/ skånejobs Der er ved at blive etableret et EGU-forløb for en af vores borgere. Dette er også et socialt ansvar at påtage sig Særligt fokus på: Bæredygtig vækst Innovation Samarbejde med Lejre Kommune Thorskilde benytter sig, og anerkender jobcenter Lejres faglige kunnen, ift. at være med til at rekruttere nye medarbejdere

173 Indstilling til Lejre kommunes virksomhedspris 2017 Dato: Navn på indstiller: Indstillers tilknytning til virksomheden: 16. marts 2017 Birgitte Hentze & Ilse Asmussen Virksomhedskonsulenter igennem mange år / mange borgerforløb Navn på indstillet virksomhed: Kontaktperson: Sagnlandet Lejre Stig Klausen/ Lars Holten Begrundelse for indstilling Herunder fastholdelse af medarbejderes samt udmøntning af Cooporate Social Responsability politik, dvs socialt ansvar overfor miljø og mennesker: Virksomheden har i en lang række år fungeret som praktiksted for borgere fra jobcentret. Siden 2014 har Sagnlandet været virksomhedscenter. Det har især været borgere langt fra arbejdsmarkedet, der har udviklet sociale og faglige kompetencer i praktikforløbene, eller er blevet afklarede i forhold til arbejdsmarkedet. Arbejdsopgaverne har især været indenfor det praktiske område, dvs vedligeholdelse og dyrepleje, samt lettere administration. Ånden i virksomheden er kendetegnet ved stor grad af rummelighed, respekt for mangfoldighed og empati for mennesker i en ofte sårbar situation. Samtidig er der klare krav og forventninger til borgernes indstilling og engagement formuleret i ordentlig og respektfuld kommunikation. Antal arbejdspladser skabt over de seneste tre år: Ordinære jobs Elever/ lærlinge IGU Flex/ skånejobs Ved ikke Ved ikke Ved ikke Der har været ansat Lejreborgere i fleksjob, bl.a. et fastholdelsesfleksjob. PT dog ingen Lejre borgere Særligt fokus på: Bæredygtig vækst Innovation Samarbejde med Lejre Kommune Ja Ja fondsmidler til genskabelse af den største Vikingernes Kongehal turisme- VORES STED fælles samlingspunkt Ja Lars Holten, direktør er medlem af kernevelfærdsudvalget, har bidraget aktivt i uddannelsesforløb Professionel Erhvervsservice i Lejre kommune, etc.

174 Indstilling til Lejre kommunes virksomhedspris 2017 Dato: Navn på indstiller: Indstillers tilknytning til virksomheden: 17/ Bente Brix Virksomhedskonsulent, Jobcenter Lejre Navn på indstillet virksomhed: Kontaktperson: Borrevejlecenteret Malene Knudsen, indehaver Begrundelse for indstilling Herunder fastholdelse af medarbejderes samt udmøntning af Cooporate Social Responsability politik, dvs socialt ansvar overfor miljø og mennesker: Borrevejlecenteret, både SPAR købmand og Camping afd. Har gennem det sidste år været en positiv samarbejdspartner i forhold til at få flere af vores langvarigt ledige fleksjobbere i job. De har udvist en rummelighed og forståelse, som har været intuitiv og uvurderlig i forhold til nogle af vores aller svageste borgere. De har givet dem et arbejdsliv med struktur, kolleger, kaffepauser og julefrokost. Noget som enkelte af disse borgere aldrig har prøvet før. Malene Knudsen som er indehaver har skabt en arbejdskultur som kan rumme dette, og leder af Camping området Nicki Doctor har været det daglige støttepunkt for disse ansatte. Antal arbejdspladser skabt over de seneste tre år: Ordinære jobs Elever/ lærlinge IGU Flex/ skånejobs 4 fleksjob Særligt fokus på: Bæredygtig vækst Innovation Samarbejde med Lejre Kommune Samarbejdet har fungeret gnidningsløst og med stor tillid og god kommunikation.

175 Husorden Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Udkast til husordensreglement gældende for bofællesskaber/midlertidige indkvarteringer i Lejre Kommune 1. Ro- og orden 1.1 Der skal være en god og behagelig omgangstone i bofællesskabet det skal alle beboere hjælpe med at sikre. 1.2 Støjende eller chikanerende adfærd, herunder afspilning eller udøvelse af høj musik uden de øvrige beboere/omkringboendes samtykke er ikke tilladt. 1.3 Beboerne skal tage hensyn til hinanden, og respektere de øvrige beboeres krav på nattero. Tag særlig hensyn til børn i boligen. 1.4 Der må kun bo de personer, som kommunen har indkvarteret i boligen. Det er tilladt at have gæster, som overnatter lejlighedsvist. Der skal ved gæster i boligen tages hensyn til de øvrige beboere, og besøg og overnatning må ikke være til gene. Besøget bør foregå på eget værelse. 1.5 Vold og trusler om vold betragtes som en grov overtrædelse af denne husorden. 2. Fælles arealer og inventar 2.1 Der skal opretholdes orden på alle fælles arealer. Brug af fælles arealer og inventar skal ske uden gene for øvrige beboere. 2.2 Rengøring af fællesarealer er et fælles ansvar og alle beboere deltager i rengøringen. 2.3 Beboeren skal afholde omkostninger til reparation eller erstatning af beskadigede bygningsdele, inventar eller udstyr på fællesarealerne, herunder køkkenudstyr og

176 service, hvis skaden skyldes beboerens adfærd eller undladelse. Beboeren hæfter ligeledes for skader påført af dennes gæster. 2.4 Det er ikke tilladt at ryge i de midlertidige indkvarteringer, hverken på eget værelse eller i fællesarealerne. 2.5 Husdyr er ikke tilladt i bofællesskaber. 2.6 Den udleverede nøgle til boligen er personlig og må ikke kopieres/udleveres til personer, som ikke er en del af husstanden. 3. Overtrædelse af husorden 3.1 Uenighed opstået på grund af overtrædelse af husordenen skal altid forsøges løst ved dialog mellem beboerne. 3.2 Ved konflikter om gentagne og/eller grove overtrædelser af husordenen deltager repræsentant for Lejre Kommune i et dialogmøde. Det er Lejre Kommune, der afgør, om husordenen er overtrådt Grove, gentagne overtrædelser af husordenen kan medføre ophør af aftale om indkvartering i den pågældende bolig, så beboeren skal flytte til anden midlertidig bolig. Side 2 af 2

177 N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med 225-timersreglen. Figuren er baseret på foreløbige udtræk fra DFDG og KMD, og der kan derfor efterfølgende ske justeringer af data som følge af efterregistreringer mv., der kan ændre på billedet. I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. Det bemærkes, at opgørelserne er foretaget i forhold til antallet af ydelsesmodtagere i den enkelte kommune, som pr. 1. december 2016 vil have modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i sammenlagt et år, og som på opgørelsestidspunktet modtager hjælp med en sats, således at der vil kunne ske nedsættelse af hjælpen i medfør af 225-timersreglen.

178 Skanderborg Randers Herlev København Hvidovre Norddjurs Ikast-Brande Holstebro Favrskov Esbjerg Mariagerfjord Morsø Lyngby-Taarbæk Odder Brøndby Herning Brønderslev Slagelse Vejle Glostrup Tårnby Nyborg Vejen Varde Allerød Roskilde Solrød Jammerbugt Vordingborg Helsingør Ballerup Silkeborg Rudersdal Rødovre Faxe Billund Aalborg Frederikshavn Haderslev Dragør Holbæk Faaborg-Midtfyn Odense Gentofte Frederikssund Lemvig Nordfyn Halsnæs Bornholm Hjørring Albertslund Assens Kolding Hillerød Kalundborg Høje Tåstrup Guldborgsund Odsherred Sorø Skive Lejre Viborg Gladsaxe Rebild Ringkøbing-Skjern Thisted Vesthimmerland Gribskov Furesø Fanø Syddjurs Horsens Tønder Køge Stevns Århus Aabenraa Fredericia Næstved Ærø Greve Læsø Middelfart Fredensborg Ishøj Egedal Ringsted Langeland Sønderborg Frederiksberg Vallensbæk Svendborg Lolland Hedensted Hørsholm Struer Samsø Kerteminde Bilag A: Andelen og antallet af borgere undtaget fra 225-timersreglen fordelt på kommuner. Andel og antal er opgjort i forhold til STAR s opgørelse af ydelsesmodtagere i målgruppen i november måned 2016, der modtager en ydelse, der kan sættes ned. Undtagelser er opgjort pr. 8. december Andele Antal

179 Bilag B: Andelen og antallet af borgere undtaget fra 225-timersreglen fordelt på kommuner. Andel og antal er opgjort i forhold til STAR s opgørelse af ydelsesmodtagere i målgruppen i november måned 2016, der modtager en ydelse, der kan sættes ned. Undtagelser er opgjort pr. 8. december Kommune Antal ydelsesmodtagere i målgruppen Antal undtagne i målgruppen Andel undtagne Samlet Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brøndby Brønderslev Dragør Egedal Esbjerg Fanø Favrskov Faxe Fredensborg Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Furesø Faaborg-Midtfyn Gentofte

180 Bilag B: Andelen og antallet af borgere undtaget fra 225-timersreglen fordelt på kommuner. Andel og antal er opgjort i forhold til STAR s opgørelse af ydelsesmodtagere i målgruppen i november måned 2016, der modtager en ydelse, der kan sættes ned. Undtagelser er opgjort pr. 8. december Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted Helsingør Herlev Herning Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro Horsens Hvidovre Høje Tåstrup Hørsholm Ikast-Brande Ishøj Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København Køge Langeland Lejre

181 Bilag B: Andelen og antallet af borgere undtaget fra 225-timersreglen fordelt på kommuner. Andel og antal er opgjort i forhold til STAR s opgørelse af ydelsesmodtagere i målgruppen i november måned 2016, der modtager en ydelse, der kan sættes ned. Undtagelser er opgjort pr. 8. december Lemvig Lolland Lyngby-Taarbæk Læsø Mariagerfjord Middelfart Morsø Norddjurs Nordfyn Nyborg Næstved Odder Odense Odsherred Randers Rebild Ringkøbing-Skjern Ringsted Roskilde Rudersdal Rødovre Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Solrød Sorø Stevns

182 Bilag B: Andelen og antallet af borgere undtaget fra 225-timersreglen fordelt på kommuner. Andel og antal er opgjort i forhold til STAR s opgørelse af ydelsesmodtagere i målgruppen i november måned 2016, der modtager en ydelse, der kan sættes ned. Undtagelser er opgjort pr. 8. december Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Tårnby Vallensbæk Varde Vejen Vejle Vesthimmerland Viborg Vordingborg Ærø Aabenraa Aalborg Århus

183 Beregning pr. 1. april, 2017 Lejre kommune Baseret på seneste data i kontanthjælpssystemet fra: 18MAR2017:12:27:41 UDK kørselstidspunkt: 20MAR2017:11:14:16 Antal borgere berørt af kontanthjælpsloftet i forbindelse med foreløbig beregning Antal borgere omfattet af kontanthjælpsloftet i alt Reduktioner specificeret på ydelse Antal borgere med reduktion i kontanthjælpsloft Andel af borgere med reduktion i kontanthjælpsloft Total reduktionsbeløb (DKK) ,5% Antal borgere med reduktion i boligstøtte Summeret reduktion af boligstøtte (DKK) Antal berørte borgere i reduktionsintervaller af DKK 500 Gns. reduceret boligstøttebeløb (DKK) Antal borgere med reduktion i særlig støtte Reduktionsinterval Antal borgere i intervallet Andel af berørte Under 500 kr. 9 17,6% 500 kr. til 1000 kr ,2% 1000 kr. til 1500 kr ,6% 1500 kr. til 2000 kr. 3 5,9% 2000 kr. til 2500 kr. 3 5,9% 2500 kr. til 3000 kr. 5 9,8% 3000 kr. til 3500 kr. 1 2,0% Antal berørte borgere fordelt på kontanthjælpsydelser Ydelsestype Antal borgere Summeret beløb per ydelsestype (DKK) Gns. beløb per ydelsestype (DKK) Integrationsydelse Kontanthjælp Uddannelseshjælp

184 Antal borgere per loftsats Civil status Satstype Antal børn Ydelsestype Ægtefælle med nedsat hjælp n/a Uden børn IY Ægtefælle uden nedsat hjælp n/a Uden børn IY Ægtefælle med nedsat hjælp n/a Ét barn IY Ægtefælle med nedsat hjælp n/a Flere børn IY Ægtefælle uden nedsat hjælp n/a Ét barn IY Ægtefælle uden nedsat hjælp n/a Flere børn IY Gifte eller samlevende Voksensats Uden børn KH eller UH Enlig Voksensats Uden børn KH eller UH Enlig n/a Ét barn IY eller UH Enlig n/a Flere børn IY eller UH Gifte eller samlevende Voksensats Ét eller flere KH eller UH Enlig Voksensats Èt barn KH eller UH Enlig Voksensats Flere børn KH eller UH Køn- og Aldersfordeling på population og berørte Aldersgruppe Antal kvinder i population Antal mænd i population Antal kvinder med reduceret ydelse under til til til til til til til til over

185 Gns. reduceret beløb (DKK) Summeret reduktion af særlig støtte (DKK) Gns. reduceret beløb i særlig støtte (DKK) Antal borgere med reduktion i både bolig- og særlig støtte Summeret reduktion af både bolig- og særlig støtte (DKK)

186 Loftsats (DKK) Antal borgere med reduceret ydelse Summeret beløb per loftsats (DKK) Gns. beløb per loftsatsgruppe (DKK) Andel af kvinder med reduceret ydelse Antal mænd med reduceret ydelse Andel af mænd med reduceret ydelse 5,9% 0,0% 11,1% 0,0% 12,8% 2 5,0% 12,0% 3 12,0% 35,3% 2 8,3% 39,1% 3 20,0% 30,8% 3 16,7% 15,4% 2 11,8% 25,0% 0,0% 0,0% 0,0%

187 Gns. reduceret beløb af både bolig- og særlig støtte (DKK) 2.763

188 Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 109 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Finn Sørensen Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden København K T E bm@bm.dk CVR februar 2017 Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. november 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 109 (alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL). J.nr. Spørgsmål nr. 109: Vil ministeren fremsende en redegørelse for antallet af personer, fordelt på kommuner, der har fået reduceret deres ydelse som følge af 225/113 timers reglen? Der ønskes en fordeling på køn, alder, familiestatus (gift/samlevende/ enlige/forsørgere samt antal børn) og ydelsesreduktionens størrelse. Det ønskes også opgjort, hvor mange af de pågældende der er ramt af kontanthjælpsloftet, og hvad den samlede ydelsesreduktion er for disse personer. Spørgsmålet ønskes besvaret senest 2 hverdage inden besvarelse af samrådsspørgsmål Æ. Svar: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oplyser, at der nu foreligger validerede oplysninger om personer omfattet af 225-timersreglen for hele 4. kvartal I de første tre måneder har i alt ca fuldtidspersoner været berørt af reglen. I oktober 2016 var der ca personer, i november ca og i december ca , der blev reduceret i ydelse som følge af 225-timersreglen. Af de ca personer, der blev reduceret i ydelse som følge af 225- timersreglen i december har ca. 84 pct., svarende til ca personer, fået en reduktion i kontanthjælpen på kr. om måneden, mens 5 pct., svarende til ca. 700 personer, har fået en reduktion på 500 kroner om måneden. De resterende 11 pct. eller ca personer er gifte kontanthjælpsmodtagere, som reduceres med mere end kr. månedligt. Her reduceres hjælpen til et niveau, hvor ægteparret samlet set modtager, hvad der svarer til én voksensats i kontanthjælpssystemet. Derfor varierer nedsættelsen, jf. tabel 1.

189 Tabel 1: Nedsættelse i ydelse i kr. blandt personer berørt af 225-timersreglen i december 2016, fordelt på familietype og antal børn i familien til til til til 500 kr kr kr kr kr kr. over kr. I alt Enlig (66%) Ingen Børn (41%) Et barn (12%) To Børn (8%) Tre Børn (3,5%) 4 eller flere børn (2%) Samlevende (19%) Ingen Børn (8%) Et barn (5%) To Børn (3,5%) Tre Børn (2%) 4 eller flere børn (1%) Gifte 78* 596* (16%) Ingen Børn (3%) Et barn (3%) To Børn (4%) Tre Børn (3%) 4 eller flere børn (2%) I alt 721 (5%) (84%) 647 (5%) 118 (1%) 254 (2%) 128 (1%) 364 (3%) Kilde: KMD loft data, ydelsesdata samt cpr.-registeret *Enkelte gifte vil være reduceret med mindre end 500 og kr., da hjælpen til gifte maksimalt kan reduceres, så parret har ydelse svarende til én voksensats (ca kr. for ikke-forsørgere og ca kr. for forsørgere) Der er lidt flere mænd (57 pct.) end kvinder (47 pct.) blandt de personer, der bliver reduceret i kontanthjælpsydelsen som følge af 225-timersreglen. De fleste berørte er i alderen år jf. tabel 2. Tabel 2: Personer berørt af 225-timersreglen i december 2016, fordelt på køn og alder. Kvinder Mænd Samlet Alder Antal Andel Antal Andel Antal Andel Samlet under 30 år år år år % % % 671 5% 787 5% % % % % % % % % % % over 60 år 249 2% 468 3% 717 5% Kilde. kmd-loft data, ydelsesdata samt cpr.-registeret 2

190 Ca personer ud af de ca , der i december måned er reduceret i ydelse på baggrund af 225-timersreglen, er samtidig også berørt af kontanthjælpsloftet. De fleste heraf (84 pct.) er reduceret med 500 eller kr. som følge af 225-timers reglen, jf. tabel 3. Tabel 3: Personer berørt af 225-timers reglen fordelt på ydelsesreduktion og ydelse mistet som følge af kontanthjælpsloftet, opgjort for december måned Ydelsesnedsættelse på baggrund af 225-timerregel Loftreduktion 500 kr kr til kr til kr til kr til kr. Over kr. I alt kr kr kr kr Samlet Kilde kmd-loft data, ydelsesdata samt cpr.-registeret Anm: Af diskretionshensyn er feltet med 3 eller færre observationer ikke vist Jeg vedlægger ligeledes bilag A med en kommunefordelt oversigt over antallet af personer berørt af 225-timers reglen for december måned Venlig hilsen Troels Lund Poulsen 3

191 Bilag A. Personer omfattet af 225-timersreglen fordelt på kommuner, december Antal Samlet København Frederiksberg 333 Ballerup 94 Brøndby 176 Dragør 19 Gentofte 96 Gladsaxe 198 Glostrup 66 Herlev 48 Albertslund 130 Hvidovre 77 Høje Tåstrup 262 Lyngby-Taarbæk 76 Rødovre 134 Ishøj 198 Tårnby 82 Vallensbæk 38 Furesø 91 Allerød 15 Fredensborg 64 Helsingør 165 Hillerød 42 Hørsholm 54 Rudersdal - Egedal 45 Frederikssund 94 Greve 93 Køge 274 Halsnæs 56 Roskilde 178 Solrød - Gribskov 56 Odsherred 109 Holbæk 144 Faxe 74 Kalundborg 146 Ringsted 228 Slagelse 269 Stevns 58 Sorø 82 Lejre 24 4

192 Lolland 374 Næstved 456 Guldborgsund 205 Vordingborg 149 Bornholm 105 Middelfart 106 Assens 92 Faaborg-Midtfyn 113 Kerteminde 37 Nyborg 64 Odense 864 Svendborg 164 Nordfyn 66 Langeland 42 Ærø 8 Haderslev 163 Billund 14 Sønderborg 250 Tønder 128 Esbjerg 280 Fanø 9 Varde 95 Vejen 59 Aabenraa 162 Fredericia 232 Horsens 87 Kolding 343 Vejle 194 Herning - Holstebro 45 Lemvig 33 Struer 106 Syddjurs 86 Norddjurs 44 Favrskov 28 Odder 15 Randers 154 Silkeborg 165 Samsø 5 Skanderborg 29 Århus 786 Ikast-Brande 46 Ringkøbing-Skjern 57 Hedensted 105 5

193 Morsø 26 Skive 45 Thisted 132 Viborg 244 Brønderslev 27 Frederikshavn 94 Vesthimmerland 117 Læsø - Rebild 46 Mariagerfjord 93 Jammerbugt 82 Aalborg 385 Hjørring 44 Kilde: KMD loftdata, ydelsesdata og cpr-registeret Anm: Kommuner med 3 eller færre berørte borgere er udeladt af diskretionshensyn At en kommune ikke har nogen omfattede kan skyldes, at de ikke har nået at sende afgørelsesbrev i tide og derfor først omfattes af reglen senere Herning kommune indgår ikke i data fra KMD. 6

194 Ankestyrelsens statistikker Ankestatistik 2016 Lejre Kommune 15. marts 2017