BN Betjening af trafikstyringssystemer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BN2-78-1. Betjening af trafikstyringssystemer"

Transkript

1 Udgivet Overordnet ansvar: Marianne E L Otto Ansvar for indhold: Bjarne Mølgaard Ansvar for fremstilling Sine M Vorre Betjening af trafikstyringssystemer BN2-78-1

2 Udgivet Side 2 af 90 INDHOLD 1. INDLEDNING 5 2. IKRAFTTRÆDEN 6 3. OVERGANGSBESTEMMELSER 6 4. REFERENCER 6 5. DEFINITIONER 7 6. ANVENDELSESOMRÅDE DISPENSATION OVERORDNEDE SYSTEMKRAV OVERORDNEDE KRAV TIL VISNINGSMEDIER Visningsmediets opbygning Farver Skrifttyper er og funktioner OVERORDNEDE KRAV TIL FUNKTIONALITET Integreret betjeningsflade Brugerrettighed Anden betjening Betjeningspladsen indretning Overvågning for brand Anlæg 28

3 Udgivet Side 3 af Generelle funktioner Centralbetjent sporskifte Centralaflåst sporskifte Togdetektering / Sporisolationer Signaler Rangertogveje Hovedtogveje Automatisk signalgivning Ubetjent station Linieblok Uregelmæssigheder Forenklet betjeningspult Udvendig betjening Overkørsler Diverse SIKKERHEDSKRITISKE HANDLINGER DRIFTSFORMER Driftsformer Hjælpedriftsformer TOGNUMMERSYSTEM OG AUTOMATISK TRAFIKAFVIKLING Tognummersystem 71

4 Udgivet Side 4 af Køreplan Toggraf Konflikterkendelse LOG OG ALARMER Log Alarm NABOSYSTEMER PRIORITERING AF INDIKERINGER BILAG 1 RETTELSER (INFORMATIVT) 90 Deskriptorer: Sikkerhedskrav, Trafikstyringssystemer, Fjernstyring af sikringsanlæg. Betjening af trafikstyringssystemer, Visningsmedier, Sikkerhedskritiske handlinger, Driftsformer, Togidentifikation, Automatisk trafikafvikling, Log, Alarm, Nabosystemer, Prioritering af indikeringer., Ordrer, Indikeringer 1.

5 Udgivet Side 5 af 90 INDLEDNING Denne norm beskriver Banedanmarks funktionskrav for betjening af trafikstyringssystemer ved fjern- og lokalbetjening af et sikringsanlæg og til en integreret betjeningsflade for trafikstyringssystemer. Undtaget herfor er betjening af sportavler. Normen omhandler funktioner og præsentationer set fra betjeningspladsen ved betjening af trafikstyringssystemer, hvad enten det er ved lokal- eller fjernbetjening af sikringsanlæg. Udskrivning Toggraf Udpegningsmedie Visningsmedie Andet Fjernstyringscentral Understation Understation Sikringsanlæg Lokalt trafikstyringssystem Udpegningsmedie Visningsmedie Udskrivning Det er angivet, om det forventes, at hhv. trafikstyringssystem eller sikringsanlæg håndterer funktioner eller præsentationer, men der er udover grænsefladen ikke krav til Sikringsanlægget eller andre tekniske anlæg. Det er dog en forudsætning, at det underliggende sikringsanlægs funktionalitet er kendt ved udarbejdelse af anlægsspecifik kravspecifikation.

6 Udgivet Side 6 af 90 Denne norm indeholder ikke krav til hardware eller anden form for fysisk udformning af trafikstyringssystemerne. Vedr. dette henvises til BN2-75. Kravene er projektuafhængige og skal anvendes i forbindelse med udbud. De anlægs- og projektspecifikke krav, der ikke er beskrevet i denne norm, skal beskrives i det pågældende projekts kravspecifikation. Det vil være anlægsspecifikt for den enkelte type sikringsanlæg, om funktionen findes. 2. IKRAFTTRÆDEN Denne norm træder i kraft ved udgivelsen og erstatter sammen med BN og BN : Fremtidige skærmbaserede betjeningsoverflader, OVERGANGSBESTEMMELSER Normen gælder ved etablering af nye fjernstyringssystemer og betjeningspladser til nye sikringsanlægstyper. Normen er ikke bagudrettet. 4. REFERENCER Banenormen er udarbejdet i henhold til: Banenorm 1-1 "Struktur, udseende og udvikling af Banenormer", Banedanmark, Banenorm 2-73 Indskrivning i Banenormskabeloner, Banedanmark Banenormen gælder sammen med: Banenorm BN1-77 Trafikstyringssystemer Banenorm BN2-75 Fjernstyringssystemer Banenorm BN3-79 Betjening af trafikstyringssystemer SK: Interlocking Functional Specifikation SODB

7 Udgivet Side 7 af 90 Fornyelsesplan for DC-systemet Betjeningsmæssige afgørelser af Desuden henvises til: Banedanmarks ledelsessystem, Sikkerhedscertifikat Ad Jernbanetilsynets vejledning punkt 7, Regler, normer og vejledninger m.v. ( 5, stk 1 nr.1) Procedure: Fremstilling af Dispensation til Banenormer, Udg. 1A, Hvis der ikke er nævnt andet, gælder sidst udsendte version af det, der refereres til. 5. DEFINITIONER I denne norm gælder følgende definitioner: Afløbssko Aflåst i rette stilling AG-drift Akseltæller Mekanisk anordning, som pålagt sikrer et sporstykke mod indløb Når et centralsikret sporskiftet har kontrol i rette stilling for en togvej og er aflåst på en sådan måde (fastlægning eller lignende), at det ikke kan omstilles/oplåses. AG-drift er en hjælpedriftsform, som automatisk stiller gennemkørselstogvej (på enkelte stationer dog gradvis gennemkørsel) gennem stationen for tog, der nærmer sig. I enkelte tilfælde er AG-driften defineret til kun at stille ind- eller udkørsel. På visse stationer kan AG-driften i sikringsanlægget indkobles sporvis, mens der på andre stationer indkobles AG-drift i begge retninger på samme tid. Udstyr til togdetektering. I hver ende af et togdetekteringsafsnit tælles det antal aksler, som kører ind i og ud af afsnittet. Når antallet af aksler i afsnittet er nul, meldes det frit. Akseltælleren har et tællepunkt hvori der findes et magnetfelt, og når et køretøjs hjul kører hen over tælleren brydes feltet. Ved at sætte to tællepunkter op meget tæt ved hinanden, kan hjulets køreretning bestemmes.

8 Udgivet Side 8 af 90 AK-drift Alarm AM-signal AS-drift AT-drift ATC ATC-togstop ATNS Automatisk krydsningsdrift (AK-drift) er en hjælpedriftsform, som automatisk håndterer to krydsende togs ekspedition på stationen. En lyd eller visning, der gør betjeneren opmærksom på en unormal situation. Alarmerne prioriteres efter deres betydning for trafikbetjeningen. Automatisk mellembloksignal Automatisk stationsdrift er et trafikstyringssystems højeste driftsform. Under denne driftsform sker signalgivningen automatisk fra en centralt placeret datamat, men der kan samtidigt foretages manuelle betjeningshandlinger. Automatisk drift er kun aktuelt, når der er tale om et fjernstyringssystem. Eksempel på automatiske driftsformer er afvikling efter køreplaner. Automatisk Togvejsindstilling er en hjælpedriftsform i sikringsanlæg type BSS 2003, der kan indstille togveje og afvikle krydsninger på basis af forudvalgte sporbenyttelser og tidsparametre Automatic Train Control. Automatisk togstop- og hastighedskontrolsystem, der benyttes på fjernbanen og sikrer mod hastighedsoverskridelse og passage af signaler på stop, jf. togkontrolanlæg. ATC er en overbygning på sikringsanlæg, der i princippet overfører informationen i signalerne, til et førerrumssignal og et elektronisk system, der overvåger, at der køres forskriftsmæssigt. Systemet griber ind med nedbremsning, evt. nødbremsning, hvis der ikke køres som tilladt. Enklere togkontrolstsystem, der anvendes på mindre trafikerede fjernbaner. Fungerer på samme måde som ATC, men overvåger færre funktioner og anvender ikke førerrumssignal. Automatic Train Number System. Automatisk tognummersystem. Delsystem i et fjernstyringssystems centrale del, der tillader automatisk afvikling af trafikken ud fra en given køreplan. Videregiver data til publikumsinformation.

9 Udgivet Side 9 af 90 ATNS-markering ATS AV-drift Bane-stykke Betinget sporskifte omstilling Betjeningsvejledning Blokafsnit Blok-signaler For at undgå, at ATNS automatisk flytter tognummer ind på en fejlbehæftet station, isolation, signal eller sporskifte, og således taber tognummeret, kan det fejlbehæftede objekt ATNSmarkeres, således at tognummeret flytter henover og ikke bliver tabt pga. fejl. En markering er en intern ordre, som kun bearbejdes i trafikstyringssystemet og overføres ikke til sikringsanlægget. Ordrerne bevirker, at tognummerflytning kan opretholdes konsistent, selvom et eller flere objekter ikke opfylder betingelserne for korrekt tognummerflytning. Objekterne skal være manuelt fejlmarkeret Automatisk Trafikstyrings System, der regelbaseret afvikler trafikken efter en køreplan og indbyrdes afhængigheder. Automatisk vendedrift er en hjælpedriftsform, der på en endestation automatisk stiller indkørselstogvej for et ankommende tog, og efter togets ankomstankomst automatisk stiller udkørselstogvej i modsat køreretning. Den del af en banestrækning, der ligger mellem to nabo togfølgestationer Er en funktion, som på en fjernstyret station frigiver et bestemt sporskifte til omstilling fra centralapparatet på understationen. Forkortes BO Betjeningsvejledning anvendes af personalet, der betjener trafikstyringssystemet, eller som fejlretter på trafikstyringssystemet. Betjeningsvejledningerne benyttes som hånd-/opslagsbog for personale, der har gennemgået kurser. Totalt dækker betjeningsvejledningerne alle funktioner i forbindelse med betjening af systemet. Den del af sporet, som ligger mellem to på hinanden følgende bloksignaler i samme køreretning Fællesbetegnelse for de signaler, der hører til linieblokken.

10 Udgivet Side 10 af 90 Central-sikring Dialogboks Dobbelt-spor Dobbeltsporsdrift DS-signal DV-signal Dækningssignal Dækningssporskifte Enkeltsporsdrift Enkeltspor Farligste stilling FC Fejl i marken Teknisk afhængighed mellem signalgivningen indbyrdes og mellem signalgivningen og sporskifternes stilling og aflåsning. Information om fejl eller status på objekter kan gives i dialogboks, et lille vindue, der vises på betjeningsbilledet. Det kan f.eks. være ved fejl på et objekt, hvor betjeneren ved at udpege signalet kan få vist information om fejlen. Dialogboks kan også benyttes hvor betjeneren afkræves en eller anden form for aktiv stillingtagen, f.eks. ved bekræftelse af en ordre, der er ved at blive sendt, eller ved redigering af korrektioner i køreplaner. To hovedspor på fri bane, hvor dobbeltsporsdrift normalt finder sted Kørsel ad to hovedspor på den fri bane, når det ene benyttes i én køreretning og det andet spor i en anden (modsat) køreretning. Togene kører på højre spor efter køreretningen. Dæknings signal. Se dette. Signal, der kun kan vise hvidt lys. Benyttes fortrinsvis til sikring af rangerbevægelser. Hovedsignal, der sikrer kørsel forbi et farepunkt på den fri bane. Sporskifte, der i en bestemt stilling hindrer indløb i en togvej. Togbevægelser på dobbeltspor, når det ene spor benyttes i begge køreretninger på grund af det andet spors spærring Et strækningsspor, som normalt benyttes af tog i begge køreretninger. En ordre, som beordrer fjernstyringsunderstationens indikeringsmoduler til at indikere de trafikale objekters farligste stilling. Ordren bruges til at se, om alle indikeringer virker. Fjernstyringscentral. En central hvorfra sikringsanlæg kan fjernstyres. En fjernstyringscentral kan omfatte en eller flere stationer. En tilstand, som et objekt befinder sig i, hvis udrustningen i marken eller i de decentrale anlæg er defekt.

11 Udgivet Side 11 af 90 Fejltilstand En tilstand, som et objekt befinder sig i når trafikstyringssystemet er defekt, f.eks. : - indikering til et objekt er ugyldig f.eks. hvis et signal skal vise kør og stop samtidig. eller - der ingen transmission er til den givne fjernstyringsunderstation/sikringsanlæg Fjernstyringsunderstation Formelding Forprøvning FS Førerrums-signal Gennemkørselstogvej HKT Hovedsignal Det tekniske udstyr, som anvendes ved kommunikation mellem fjernstyringscentral og sikringsanlæg. F.eks. PLC er. Er fysisk opstillet i nærheden af sikringsanlægget. Et signal fra fjernstyringssystemet til betjeneren om, at der er et tog på vej til en station, hvor der endnu ikke er foretaget togvejsindstilling. Formeldingen genereres internt i fjernstyringssystemet så vidt dette er muligt med de tilgængelige informationer. I et sikringsanlæg genereres den på basis af informationer fra de tilstødende strækninger og evt. nabostationerne. Er en funktion i fjernstyringssystemet, der forhindrer, at der automatisk sendes togveje ud til sikringsanlægget, hvis de ikke kan indstilles i sikringsanlægget. Forprøvningen kan være udformet således, at eventuelle magasiner i sikringsanlægget udnyttes. Farligste stilling. Se dette. Signal i førerrum. Kan vise informationer fra togkontrolanlæg (ATC eller HKT) om tilladte kørehastigheder. Hovedtogvej til at sætte kør igennem gennem gennemkørselssporet på en station. Togvejen går fra I-signalet til stationsgrænsen i stationens modsatte ende. Hastighedskontrol og automatisk Togstop. Automatisk togstopsystem, som benyttes på S-banen og sikrer mod hastighedsoverskridelse og passage af signaler på stop, jvf. togkontrolanlæg Fællesbetegnelse for signaler, der kan vise stop.

12 Udgivet Side 12 af 90 Hovedspor Hovedtogvej (H-togvej) Højre spor Indkørselstogvej Indikeringer Indikeringsopfordring Infrastruktur Integreret betjening I-signal Koblede sporskifter Kontrol på centralaflåst sporskifte Kontrol på centralbetjent sporskifte Det eller de spor på den fri bane, der forbinder to nabostationer Er de togveje som i SR er defineret som ind-, ud- og gennemkørselstogveje. På S-banen deles hovedtogvejene i S-togveje og Y-togveje. Det højre spor efter køreretningen på dobbeltspor. Hovedtogvej til indkørsel på en station. Går fra I-, VI eller SIsignal til togvejens endepunkt samt sikkerhedsafstanden efter endepunktet. Informationer, der sendes fra objekterne i marken og via trafikstyringssystemet omdannes til de symboltilstande, der er de tilstande et objekt kan optræde i på visningsmediet. En indikering kommer fra sikringsanlægget og viser objektets tilstand. En indikering præsenteres på visningsmediet. Centralen sender en indikeringsopfordring til fjernstyringsunderstationer, når den poller fjernstyringsunderstationer for indikeringer. Infrastrukturen er sammensat af objekter, dvs. delene i det fysiske anlæg - signaler, sporskifter, spor, køreledningsanlæg osv. Mulighed for via trafikstyringssystemets betjenings- og visningsmedie at have adgang til andre for trafikafviklingen relevante delsystemer, f.eks. telefoner og højttalere. Indkørselssignal To enkelte sporskifter der teknisk er koblet sammen således,at når det ene sporskifte omstilles, omstilles det andet også. Når sporskiftet står i den stilling, hvor det kan aflåses, sporskiftet henholdsvis dets nøgle er under sikringsanlæggets kontrol, og sporskiftets kontrolpræsentation oplyser herom. Når sporskiftet er registreret i den stilling, hvortil det sidst er blevet omstillet, og dets kontrolpræsentation giver oplysning herom.

13 Udgivet Side 13 af 90 Køreplan Køreplansbearbejdning Køreplans-redigering LA Lille fejl Linieblok Benyttes ved automatisk afvikling af togtrafikken. Anvendt i fjernstyringsmæssig sammenhæng forstås tabeller eller databaser, der beskriver de enkelte togs kørsel herunder ankomst og afgangstider på alle stationer, togvejsbenyttelse m.v. Køreplan anvendes i fjernstyringssystemet i AS-drift. Bearbejdning af køreplaner som tidligst er gældende efterfølgende dag, f.eks. bearbejdning af køreplaner i forbindelse større sporarbejder, højtidsplanlægning osv. Ændring i en køreplan som gælder her og nu, f.eks. ændret sporbenyttelse, aflysning osv. Ugentlig oversigt over forhold vedrørende arbejder på banestrækningerne og anlæggenes tilstand (LA = langsom kørsel) Fejl ved et overkørselsanlæg, som ikke har betydning for toggangen Anlæg, som ved hjælp af tekniske afhængigheder til signalgivningen sikrer togenes kørsel på den fri bane. Lokal-aflåsning Låsebolt Magasinering Manuel drift Aflåsningsform for et elektrisk, centralbetjent sporskifte Fællesbetegnelse for faste og transportable låsebolte, der anvendes til at låse et sporskiftes tunger, hvis der ikke opnås kontrol på dette. Forsøges en togvej stillet, som er fjendtlig i forhold til en allerede indstillet togvej, magasineres den og kommer til udførelse, når betingelserne er til stede. Der kan i de fleste sikringsanlægstyper kun magasineres én togvej pr. objekt i sikringsanlægget. Hvis sikringsanlægstypen giver mulighed for at magasinere flere togveje pr. objekt, er det udstyret med mulighed for at prioritere de magasinerede togveje, så de udføres i den ønskede rækkefølge. Er, når alle ordrer til objekter foregår ved, at betjeneren vælger en ordre og udsender den. Manuel drift kan være enten manuel centraldrift (MC-drift), som er manuel betjening af fjernstyringssystemet. MC-drift er et fjernstyringssystems mest simple driftsform. Under denne driftsform sker betjeningen manuelt på

14 Udgivet Side 14 af 90 en betjeningsplads placeret i fjernstyringscentralen. Manuel understationsdrift (MU-drift), som er lokalbetjening af stationssikringsanlægget. Under denne driftsform sker betjeningen manuelt på en betjeningsplads placeret lokalt på stationen. Marken MC-drift MG-drift MU-drift Nabosystemer Normal tænding Nødfrigivning Nødopløsning Nøgleaflåsning Der, hvor et objekt er fysisk placeret. Manuel centraldrift driftsform for fjernstyret station. Signalgivningen foretages manuelt, men enkelte eller alle sporskifter på stationen kan frigives til betjening fra stedbetjeningskontakter ved sporskifterne eller fra udvendig betjeningskasse. Automatisk magasindrift er en hjælpedriftsform, der virker som AG-drift, men bevirker, at et vist antal på forhånd magasinerede gennemkørsler udføres. Manuel understationsdrift. Under denne driftsform sker betjeningen manuelt på en betjeningsplads placeret lokalt på stationen. Eksempler på nabosystemer i forbindelse med fjernstyring af sikringsanlæg er nabofjernstyringssystemer, passagerinformationssystemer, køreplanssystemer, radio, sikkerhedstelefoner og administrative systemer. Er en funktion, som bevirker at et overkørselsanlæg, tændes når tændstedet aktiveres. Begreb, der anvendes ved elektroniske sikringsanlæg. Hvis en datamat eller enhed i sikringsanlægget går ned, således at anlægget ikke kan styres, skal det være muligt på stationen at aktivere/nødfrigive sporskifterne til styring. Betjeningshandling, hvorved en fastlagt togvej opløses uden medvirken af tog. Anvendes, når en indstillet togvej ikke skal benyttes, eller hvis den automatiske togvejsopløsning svigter. Aflåsningsform for centralaflåst sporskifte. Nøglen kan kun fjernes fra sporskiftet, når dette er låst i en bestemt stilling. Når nøglen derefter er låst ind i en lås, som hører til sikringsanlægget, kan der opnås kontrol på sporskiftet.

15 Udgivet Side 15 af 90 Objekt Operationspunkter Ordre Overkørselsanlæg Overkørsel i mellemstilling Overkørsel i normalstilling Overkørsel ude af normalstilling Overkørsel sikret Fysiske dele af sikringsanlægget placeret i marken. F.eks. signal, sporskifte, togdetektering osv. En ordre kan udløses automatisk, når et givet tognummer kan lokaliseres til et tilhørende operationspunkt - en isolation besættes, eller at en dato og et tidspunkt indtræffer. I planen for et givet tognummer skal det f.eks. være muligt at specificere, at såfremt toget besætter isolationen knyttet til Operationspunkt.1 skal togvejene X1 til Y3 og Y3 til Z4 indstilles. Generelt gælder, at Banedanmark ønsker, at operationspunkter kan udlægges således, at tog ikke taber hastighed som følge af, at de styres af den automatiske trafikafvikling. En ordre kan igangsætte en funktion, der ligger i sikringsanlægget eller trafikstyringssystemet. Automatisk sikrede overkørsler ved niveauskæring mellem bane og vej forsynet med advarselssignaler, hel- eller halvbomme, evt. suppleret med stibomme. Krydsende trafik vil blive advaret aktivt, når passage ikke må finde sted. Usikrede overkørsler er forsynet med led, låge, drejekors eller blot krydsmærke. Krydsende trafik må selv sikre sig, at passage kan finde sted uden risiko Visning af, at overkørslen er tændt, men endnu ikke er sikret, dvs. en mellemstilling, hvor hverken vejdelen eller skinnedelen indikeres ubrudt. Visning af, at bommene er oppe, dvs. vejdelen vises ubrudt, mens skinnedelen er afbrudt. Visning af, at overkørslen er i gang., Skinnedelen vises ubrudt, mens vejdelen er afbrudt. Ved overkørsler med indikeringen Overkørsel i mellemstilling betyder denne indikering i stedet Overkørsel sikret. Se Overkørsel ude af normalstilling.

16 Udgivet Side 16 af 90 Perrondele-punkt PLC Poll PU-signal Rangertogvej Rød dværg Satellit-understation Sen tænding Er et punkt, som på S-banen bruges til at øge kapaciteten ved at dele perronen på en togfølgestation, så et tog kan få signal helt frem til forkanten af perronen, mens det foregående tog er på vej væk fra den. Programmable Logic Controller. Programmerbar enhed som f.eks. kan anvendes i styringer og overvågningsanlæg. Anvendes også som understationsudstyr på fjernstyrede stationer. Afspørgning af understationerne. Procesvariabel, der anvendes til at tælle pulser/flanker på en digital indgang eller til at integrere den tid, som en digital indgang er høj. En præsentation er den visning betjeneren ser på visningsmediet. Statiske præsentationer i form af f.eks. sporstruktur og andet, der ligger i trafikstyringssystemet eller kommer fra nabosystemer f.eks. tognumre eller indikeringer fra sikringsanlægget. Perronudkørselssignal Er en togvej mellem to punkter, hvori sporskifter der skal befares er fastlagt i rette stilling for togvejen og sikret mod omstilling. Togvejstypen anvendes til rangering, og signalgivningen er forbikørsel tilladt eller forsigtig forbikørsel tilladt. Et DV- eller PU-signal hvortil der ikke må stilles rangertogveje, samtidig med at signalet er dækning for den befarede del af en hovedtogvej. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan indikeringer og ordrer formidles mellem sikringsteknisk udrustning eller anden udrustning og fjernstyringsunderstationer via satellit-understationer. Ved satellit-understationer forstås her mindre fjernstyringsunderstationer, som via en transmissionslinie kommunikerer med den egentlige understation og med FC via denne. Er en funktion, som bevirker at overkørselsanlæggets bomme først bliver aktiveret senere end normalt. en anvendes f.eks. til standsende tog på en station med en overkørsel beliggende efter standsningsstedet.

17 Udgivet Side 17 af 90 Sikkerhedsafstand Indkørselstogvejens forløb fra den endepunkt, efter hvilket der er risiko for berøring med andre togveje, afsporing, opskæring af sporskifte o l. Sikkerhedskritisk handling En aktiv handling, betjeneren kan udføre for at omgå en sikkerhedsfunktion i sikringsanlægget. Handlinger, der kræver dobbeltbetjening, men som er dækket af regler i SR mv. Sikkerhedsmelding Sikringsanlæg, Sikringsplan SI-signal SMUTO SODB SORF Sporisolation Meddelelse pr. telefon eller radio vedr. sikkerhed. Meldinger af denne type udveksles f.eks. mellem stationsbestyrer og lokomotivfører. Et system, der sikrer togenes kørsel ind på, ud ad og gennem et togekspeditionssted samt på den fri bane. Et stationssikringsanlæg centralsikrer et togekspeditionssted. Ved centralsikring er signaler og sporskifter indbyrdes afhængige for at forhindre bl.a. afsporing og togkollision. Fællesbetegnelse for den til et stationssikringsanlæg hørende spor- og signalplan med tilhørende betjeningsskemaer, oversigter og lokale betjeningsvejledninger. Stationsbloksignal for indkørsel Sikring mod utidig omstilling. alitet, der sikrer at et sporskifte ikke kan omstilles, hvis sporisolationen i sporskiftet er besat. Sikringsanlæggene Og Deres Betjening, en betjeningsvejledning for betjeningspersonalet. (Ved at anvende den samme afsnitsnummerering i nærværende norms kap. 10 gøres det lettere at finde de enkelte anlægselementers beskrivelser i de enkelte SODB er.) Stop og ryk frem. Betegnelse for en signalgivning, der giver tilladelse til at passere et signal med forsigtighed, fordi normal signalgivning ikke er mulig på grund af en fejl. Udstyr til togdetektering. Anvendes til at detektere om en sporstrækning er besat, f.eks. af et jernbanekøretøj. De to skinnestrenge i et togdetekteringsafsnit er isoleret fra hinanden. Når et jernbanekøretøj kører ind i afsnittet, vil hjulene kortslutte de to skinnestrenge, og afsnittet meldes besat.

18 Udgivet Side 18 af 90 Sporspærring Sporstopper Spærrehætte Spærring SR Stationsbestyrer Stedbetjening Stedbetjeningsområde S-togvej Stopområde En spærring af et spor på den fri bane eller et sporstykke på en station som følge af sporets tilstand, arbejder i eller ved sporet eller anden hindring. Anordning ved enden af spor til hindring af utilsigtet kørsel. Hætte af metal eller plast, som på gængse fjernstyrings- og sikringsanlæg med sportavle kan sættes over knapperne, og derved fysisk spærre for betjeningen. I et trafikstyringssystem er det en logisk funktion, der på samme måde som en fysisk spærrehætte anvendes til at forhindre utilsigtet togvejsindstilling, omstilling eller oplåsning af sporskifte, fjernelse af stedbetjening osv. Markering af et objekt i sikringsanlægget, så der ikke kan sendes ordrer til det fra trafikstyringssystemet. F.eks. sporspærring ved arbejder i sporet, hvor der kører arbejdskøretøjer. Sikkerhedsreglement, dvs. sikkerhedsbestemmelser. Bestemmelser gældende for sikkerheden i forbindelse med trafik på Banedanmarks infrastruktur. Den person, som har ansvaret for sikkerhedstjenesten på stationen. Som oftest betjener stationsbestyreren også stationens sikringsanlæg. En stationsbestyrer, som befinder sig i en fjernstyringscentral, kaldes for en FC-leder. En funktion som frigiver et eller flere sporskifter til betjening fra stedbetjeningskontakter lokalt ved sporskifterne. Anvendes f.eks. til rangering. Et område, hvor alle sporskifterne samtidigt kan frigives til stedbetjening. Endvidere sættes signaler i området på signalet annulleret Områder tildeles et stedbetjeningsområdenummer. En togvej hvor der køres på HKT-anlæggets førerrumssignalet. De ydre signaler i en S-togvej viser betinget stop, forbikørsel tilladt eller forsigtig forbikørsel tilladt. Et område, hvor en gruppe af signaler kan kommanderes på stop samtidigt. Stopområder tildeles et nummer.

19 Udgivet Side 19 af 90 Stor fejl SU-signal Tidsmåler Togdetektering Togdetekteringsafsnit Tog for stop Toggraf Togkontrolanlæg Tognummer Fejl ved et overkørselsanlæg, som bevirker at overkørslen ikke kan påregnes at virke og derfor skal passeres efter særlige regler. Stationsbloksignal for udkørsel En funktion, som efter en forudbestemt tid, udfører en fastlagt handling eller udløser en alarm. Teknisk registrering af, om der befinder sig jernbanekøretøjer i et sporstykke. Togdetektering kan ske enten med akseltællere eller med sporisolationer. Et sporafsnit, som har selvstændigt udstyr til togdetektering, og som derfor separat kan meldes besat eller frit., der giver alarm, hvis et tog holder i sidste isolation inden en station og der ikke er signal i I- eller VI signalet. Grafisk præsentation af, hvorledes trafikken udviklede sig historisk og hvorledes trafikken planlagt eller predetekteret skal udvikle sig i en periode ud i fremtiden. Dette præsenteres i et koordinatsystem, hvor hvert tog identificeret ved sit tognummer, har sin egen graf. Alene fjernstyringssystemer med køreplanssystem kan præsentere trafikken planlagt og predetekteret. Anlæg, som skal forhindre togulykker. Hvis lokomotiv-føreren ikke reagerer korrekt, griber togkontrolanlægget ind ved at tilpasse togets hastighed eller bringe det til standsning. Et togkontrolanlæg kan være forudsætningen for at øge hastigheden, dvs. tillade højere hastigheder end den kørsel, der alene baseres på aflæsning af optiske signaler. ATC og ATC-togstop er forkortelser for de togkontrolanlæg, der anvendes på Banedanmarks fjernbaner, mens HKT er forkortelsen for det togkontrolanlæg, der anvendes på S-banen. Et tognummer er en entydig identifikation af et tog og anvendes kun for ét tog i døgnet. Tognummeret følger toget indtil der i køreplanen er angivet, at det evt. skal deles i andre tognumre eller på endestationen overgår til et andet tognummer eller bare slettes, fordi der ikke er angivet noget i køreplanen. Tilsva-

20 Udgivet Side 20 af 90 rende kan der på en endestation ske en samling af flere tognumre til det aktuelle tognummer. Tognummerkø: Tognummersystem TNS Togvej Togvejens endepunkt En tognummerkø er en funktion, der præsenterer den planlagte rækkefølge af tognumre henover en isolation eller forbi et signal givet retningen. Tognummerkøerne opbygges automatisk efter den generelle togafviklingsrækkefølge Tognummerkøer bestemmer togafviklingsrækkefølgen forbi det pågældende sted. Tog, der kommer ind i et område, som er styret fra trafikstyringssystemet, skal tildeles et tognummer fra en tognummerkø. Tognumrene i tognummerkøen listes op i den rækkefølge de forventes at komme ind i trafikstyringssystemets område. Rækkefølgen i tognummerkøen kan redigeres af betjeneren. Delsystem i et fjernstyringssystems centrale del, der tillader at tognumre vises på fjernstyringssystemets betjeningsplads i overensstemmelse med togbevægelser i sporgeografien. Tognummersystem. Se dette. En togvej er en indstillet sikret kørevej på en station. Stationsikringsanlægget sikrer, at sporskifterne i en indstillet togvej er aflåst i rigtig stilling og at togvejen er sikret mod fjendtlige (konfliktende) togbevægelser. Hovedtogveje (H-togveje, på S-banen Y-togveje) er de ind- ud og gennemkørselstogveje, der anvendes for tog. Rangertogveje(R-togveje) er togveje, der anvendes til rangering på stationer S-togveje er togveje, der anvendes til S-tog, hvor der køres på HKT-anlæggets førerrumssignalet. Punkt, hvor indkørende på en hovedtogvej senest skal standse. Er markeret ved signal stop, signal forbikørsel forbudt eller mærket stop. For R-togveje kan togvejens endepunkt endvidere være mærkerne rangergrænsen eller endepunkt for rangering for signal. En S-togvejs endepunkt er et HKT-standsningsmærke.

21 Udgivet Side 21 af 90 Transmissionslinier Trafikstyringssystem Traktorvejssignal TUS-togvej TVM Tændested Udkørselstogvej U-signal Utidigt stopfald Varslingsanlæg Vekselspor Veksel-sporsdrift Venstre spor Venteafhængighed Er kanaler med hvilke, der bringes data og information mellem de forskellige systemer. Det kan f.eks. være fysiske ledninger eller optiske netværk. Sikringsanlæg kan betjenes lokalt eller fjernt. Den betjeningsmæssige overbygning, hvad enten det er lokalt eller fjernt via et fjernstyringssystem er her betegnet som et trafikstyringssystem. Et anlæg som med gule blinklys skal advare personalet om at der kommer tog eller rangertræk ved en overgang over sporene. Togvej Uden Sikkerhedsafstand. Bruges f.eks. ved indkørsel til perron, hvor der skal sammenkobles med et foran holdende tog. Togvisermonitor. Anvendes til passagerinformation. En kontakt i sporet som aktiverer et varslingsanlæg eller overkørselsanlæg, når det passeres af et tog. Hovedtogvej til udkørsel fra en station. Togvej fra togets forende til stationsgrænsen eller et SU- eller U-signal, der viser stop. Udkørselssignal Hvis et signal falder på stop uden et togs medvirken eller stationsbestyrerens betjening, når signalet viser en kørtilladelse Et anlæg som med lys og lyd skal advare passagerer om at der kommer tog, på de stationer hvor det er nødvendigt at krydse sporene for at skifte perron. To eller flere parallelle hovedspor med vekselsporsdrift. Hvert hovedspor betragtes som et enkeltsporet banestykke Kørsel ad to eller flere parallelle hovedspor med valgfri sporbenyttelse og køreretning. Venstre spor efter køreretningen på en dobbeltsporet strækning. Er en funktion, som i AS-drift sikrer, at to tog afvikles i en bestemt rækkefølge på en station.

22 Udgivet Side 22 af 90 VI-signal Visningsenhed Visningsmedie VM-signal VM/DS-signal VU-signal Ydre signal Y-togvej Venstrespors-indkørselssignal Den mindste enhed, der kan vises på et visningsmedie, f.eks. en diode på en tavle eller en pixel på en skærm. Medie, hvor trafikstyringssystemets tilstand vises for betjeneren. Det kan f.eks. være en skærm, men det er ikke nødvendigvis tilfældet i fremtiden. Opdateres løbende med aktuel tilstand for objekter f.eks. blokafsnit, signaler, sporskifters stilling, tognumre og indstillede togveje. Venstrespors-mellembloksignal Venstrespors-mellembloksignal, der samtidigt er dækningssignal Venstrespors-udkørselssignal Fællesbetegnelse for signaler og mærker, som står langs banelinien. Modstykke til førerrumssignal, indre signal En togvej på S-banen, hvor der køres på ydre signaler. 6. ANVENDELSESOMRÅDE Denne norm indeholder banekrav, som er projektuafhængige, og som skal anvendes i forbindelse med udbud. Anlægs- og projektspecifikke krav specificeres ved udbud. Målgruppen er Banedanmark medarbejdere, der skal udarbejde kravspecifikationer, leverandører og godkendelsesmyndigheden. Krav til sportavler er ikke omfattet af normen. Transmissionslinier specificeres ikke i denne norm, men forudsættes at være til stede. Krav er markeret med K-B2-x-y (hvor x er kapitel Og y er et fortløbende nummer i det enkelte kapitel) Definitioner er markeret med Def.-B2-x-y B2 markerer, at krav og definitioner stammer fra Betjeningsnormen (BN2-78). Krav vedr. RAMS defineres i de enkelte projekter og er ikke omfattet af nærværende norm.

23 Udgivet Side 23 af 90 Trafikstyringssystemer skal udover de i denne norm angivne krav også overholde myndighedskrav bl.a. vedrørende indretning og arbejdsmiljø. 7. DISPENSATION Denne norm omhandler Banedanmarks egne krav vedr. betjening af trafikstyringssystemer. K-B2-7-1 Tilladelse til afvigelse fra bestemmelserne i kapitel 8-16 kan kun udstedes af den systemansvarlige vedr. betjening i Banedanmark efter procedure beskrevet i: Banedanmarks ledelsessystem, Sikkerhedscertifikat Ad Jernbanetilsynets vejledning punkt 7, Regler, normer og vejledninger m.v. ( 5, stk 1 nr.1) Procedure: Fremstilling af Dispensation til Banenormer, Udg. 1A, OVERORDNEDE SYSTEMKRAV Dette kapitel indeholder krav til baggrundsfunktioner i hardware og software. Det er krav til funktioner, betjeneren ikke kan påvirke ved en betjeningshandling. Krav kan ses i BN1-77 og BN OVERORDNEDE KRAV TIL VISNINGSMEDIER Dette kapitel indeholder krav til det fysiske visningsmedies egenskaber, udseende og effekter. 9.1 Visningsmediets opbygning K-B en af et trafikovervågningsområde specificeres i kravspecifikation/projekt. K-B en skal gengive infrastrukturen i det overvågede område.

24 Udgivet Side 24 af 90 K-B Redigering af præsentation af objekter i betjeningsflader som følge af ændringer i marken skal efter ibrugtagning kunne foretages af Banedanmark. K-B Fejlmeddelelser, der kommer som følge af en fejlvisning i et objekt, skal præsenteres således, at betjenerens opmærksomhed henledes på objektet. K-B En dialogboks skal specificeres til at kunne lukkes automatisk efter en forud defineret tid. uden aktivitet. 9.2 Farver K-B Farveskala skal godkendes af Banedanmarks systemansvarlige. K-B Betjeneren skal individuelt kunne regulere lysstyrke og kontrast i skærme på selve betjeningspladsen. 9.3 Skrifttyper K-B Skrifttypen til tekster og talkombinationer skal sikre, at betjeneren tydeligt kan aflæse de enkelte tal og bogstaver i alle situationer. K-B Skrifttyper skal godkendes af Banedanmarks systemansvarlige. 9.4 er og funktioner Def. B En ordre kan igangsætte en funktion, der ligger i sikringsanlægget eller trafikstyringssystemet. Def. B En indikering kommer fra sikringsanlægget og viser objektets tilstand. En indikering præsenteres på visningsmediet.

25 Udgivet Side 25 af 90 Def. B En præsentation er den visning betjeneren ser på visningsmediet. Statiske præsentationer i form af f.eks. sporstruktur og andet, der ligger i trafikstyringssystemet eller kommer fra nabosystemer f.eks. tognumre eller indikeringer fra sikringsanlægget. K-B Indikeringers præsentation fastsættes i samarbejde med brugerne og godkendes af Banedanmarks systemansvarlige. Ref. BN3-79 K-B Betjeningen af de enkelte anlægselementers funktion udformes i samarbejde med brugerne og godkendes af Banedanmarks systemansvarlige. Ref. BN OVERORDNEDE KRAV TIL FUNKTIONALITET Dette kapitel indeholder krav til visninger/præsentation og funktioner, der har betydning for den måde, hvorpå betjeneren kan styre systemet. K-B Hvis en betjeningshandling søges udført, og denne ikke kan udføres, skal systemet (de steder, hvor sikringsanlægget ikke kommer med en melding, skal trafikstyringssystemet gøre det) gøre betjeneren opmærksom på, at den ønskede ordre ikke kan udføres. K-B Ved fejlbetjening af et objekt skal der fremkomme en hjælpetekst. Hjælpeteksten skal give betjeneren oplysning om, hvordan den givne sikringsanlægstype og objekttype betjenes korrekt. K-B Hjælpetekster fastsættes i samarbejde med brugerne og godkendes af Banedanmarks systemansvarlige. K-B Det skal være muligt for Banedanmark at redigere indholdet i en hjælpetekst efter ibrugtagning af systemet.

26 Udgivet Side 26 af 90 K-B Der skal være en logisk kobling mellem betjening med forskellige udpegningsmedier, således at der flydende kan skiftes mellem betjeningsformerne. K-B Betjeningsoverfladen skal opbygges på en sådan måde, at betjeneren kan overføre sin eksisterende viden om softwarebrug til det nye program. K-B Vurdering af om systemet er intuitivt og simpelt skal ske ved modtagelse af tilbud med specifikation af aktuelle systemer. K-B Ved fejlvalg skal betjeneren have mulighed for at fortryde en igangværende betjeningshandling, indtil den er afgivet af betjeneren. K-B Det skal være muligt for betjeneren at udføre alle funktioner med 2-3 operationer. Det skal herudover være muligt at specificere, at hyppigt anvendte funktioner kan udføres med én operation Integreret betjeningsflade Se desuden krav i kapitel 15 Nabosystemer. K-B De integrerede systemer må ikke belaste trafikstyringssystemet således, at disse hindrer, at trafikafviklingen kan overvåges. K-B Det skal være muligt at åbne og lukke forbindelser til nabosystemer, og der skal gives en tydelig præsentation af forbindelsernes tilstand. K-B Der skal altid være et visningsmedie, der viser trafikafviklingen på betjeningsfladen, såfremt betjeneren er logget på med stationsbestyreransvar.

27 Udgivet Side 27 af Brugerrettighed K-B Der skal etableres trafikale brugerrettigheder på 5 niveauer: 1. Styring af trafikafviklingen på én eller flere stationer og strækninger ad gangen (herunder Her- og nu korrigering af køreplaner) 2. Overvågning af trafikken (der sendes ingen ordrer til sikringsanlægget) 3. Passagerinformation, herunder mulighed for at betjene højttalere 4. Redigering af brugerrettigheder 5. Redigering af køreplaner (planlægningsbruger) K-B Betjeningsretten tildeles lokalt i det enkelte trafikstyringssystem af Banedanmark. K-B Der skal etableres en login-procedure, som skal sikre, at der kun kan være én betjener med rettighed til at styre trafikafviklingen pr station. Den samme betjener må gerne styre trafikafviklingen på flere stationer og strækninger. K-B Alle betjeninger i forbindelse med tildeling af betjeningsret og vagtskifte skal logges med dato, klokkeslæt og betjener. K-B Det skal være muligt via en plomberet nøgle i sikringsanlægget at tvangsovertage betjeningsretten af en eller flere stationer og strækninger i forbindelse med fejl på trafikstyringssystemet Anden betjening K-B I fjernstyringscentralen skal det være muligt særskilt og på et vilkårligt tidspunkt at printe den aktuelle tilstand på visningsmediet Betjeningspladsen indretning K-B Udformningen af betjeningspladsen med hensyn til design af møbler, disponering af betje-

28 Udgivet Side 28 af 90 ningsrummet mv. foretages af Banedanmark i overensstemmelse med de pladsbehov, der stilles af trafikstyringssystemet. K-B Ved udformning af betjeningspladsen tages et væsentligt hensyn til ergonomi betjeningspladsen i med hensyn til, hvad der vælges af visnings- og udpegningsmedier Overvågning for brand K-B Fjernstyringssystemet skal have mulighed for at modtage indikeringer fra udstyr til overvågning af brand og præsentere dem i fjernstyringssystemet. K-B Indikeringerne fra udstyr til overvågning af brand skal kunne aflæses i log- og alarmlister Anlæg I dette kapitel beskrives de enkelte anlægselementer / objekter, dog indledt med en beskrivelse af de generelle forhold, for alle objekter. I de enkelte anlægsafsnit er der i tabeller oplistet samtlige funktioner og præsentationer, som kan forekomme i forbindelse med de enkelte objekter. Det er ikke alle anlægstyper, der har samtlige funktioner og præsentationer. Hvilke funktioner og præsentationer, den pågældende anlægstype har, skal beskrives i det aktuelle projekts kravspecifikationer. Det er i tabellerne markeret, hvorvidt en funktion kan aktiveres ved den lokale og/eller den fjerne betjeningsplads og om funktionen udføres af trafikstyringssystemet (det kan både være lokalt og fjernt) eller af sikringsanlægget. Ligeledes er det markeret om en præsentation genereres af sikringsanlægget eller trafikstyringssystemet og om den skal vises på det lokale og eller det fjerne visningsmedie.

29 Udgivet Side 29 af 90 fjernt lokalt Vises fjernt Trafikstyringssystem Vises lokalt Sikringsanlæg Hvis sikringsanlægget ikke genererer indikeringer eller mangler funktioner pga. anlægstypen, skal trafikstyringssystemet ikke kunne vise eller udføre dem. Afsnittenes rækkefølge følger SODB-masken for og 1990-anlæg. K-B en af funktioner, som kan anvendes på flere objekter, skal præsenteres ens på alle objekter, således at funktionen let kan genkendes af betjeneren Generelle funktioner I trafikstyringssystemet skal findes en række overordnede funktioner, som ikke knytter sig til én slags objekt (signal, sporskifte osv.). De objektspecifikke funktioner er beskrevet under de enkelte objekter. De funktioner, som gælder alle objekter, er beskrevet i dette afsnit. er K-B Det skal være muligt for betjeneren at udføre følgende generelle funktioner: lokalt fjernt trafikstyringssystemet sikringsanlæg Stop log station Ja Ja Nej Ja Vis statisk information* Ja Ja Ja Nej

30 Udgivet Side 30 af 90 lokalt fjernt trafikstyringssystemet sikringsanlæg Fjern statisk information* Ja Ja Ja Nej Vis stedbetjeningsområde** Ja Ja Nej Ja Fjern visning af stedbetjeningsområde Ja Ja Nej Ja Send Farligste Stilling*** Ja Ja Ja Nej Tilbagetag Farligste Stilling Ja Ja Ja Nej Opdatering af visningsmedie Ja Ja Nej Ja Totalindikering Ja Ja Ja Nej ATNS-markering af station * Statiske informationer angives under de enkelte objekter i de enkelte kapitler. ** Der fremkaldes oplysninger om, hvor mange stedbetjeningsområder, der er på en station og hvilke signaler og sporskifter, der indgår i stedbetjeningsområderne på stationen. *** Farligste Stilling skal samtidig sørge for, at trafikstyringssystemet får opdateret alle indikeringer med de aktuelle tilstande i de enkelte objekter. K-B De statiske informationer skal kunne indgives og redigeres af Banedanmarks teknikere. Statiske funktioner er nævnt ved hvert objekt. K-B Betjeneren skal kunne indgive redigerbare og valgfrie tekster i systemet, for eksempel i loglister eller lignende.

31 Udgivet Side 31 af 90 er K-B Følgende generelle tilstande skal præsenteres: Vises lokalt Vises fjernt af trafikstyringssystemet af sikringsanlæg Grundsymboler Ja Ja Ja Nej Logbog standset station Ja Ja Nej Ja Statiske informationer Ja Ja Ja Nej Vis stedbetjeningsområde Ja Ja Nej * Ja Farligste Stilling Ja Ja Ja Nej Visningsmedie opdateret Ja Ja Ja Nej ATNS markering * I tilfælde af at sikringsanlægget ikke sender denne indikering, så skal den genereres af fjernstyringssystemet Centralbetjent sporskifte På stationer med flere togvejsspor, kan der være sporskifter, som betjenes ved hjælp af lokalt stationssikringsanlæg eller via fjernstyringsanlæg. Disse kaldes centralbetjente sporskifter. Se desuden krav vedr. sporskifter under kapitel Uregelmæssigheder samt Diverse. er K-B Koblede sporskifter betjenes samlet, og på samme måde som enkelte sporskifter.

32 Udgivet Side 32 af 90 K-B Det skal være muligt for betjeneren at udføre følgende funktioner vedr. centralbetjent sporskifte: lokalt fjernt trafikstyringssystemet sikringsanlæg Omstilling af centralbetjent sporskifte Ja Ja Nej Ja Sæt til stedbetjening Ja Ja Nej Ja Tilbagetagning af stedbetjening Ja Ja Nej Ja Genindkobling af kontrol Ja Ja Nej Ja Lokalaflåsning Ja Ja Nej Ja Oplåsning af lokalaflåst sporskifte Ja Ja Nej Ja Omstilling uden SMUTO Ja Ja Nej Ja Udkobling af SMUTO Ja Ja Nej Ja Forbered station på udkobling af SMUTO Ja Ja Nej Ja Tilbagetag nødfrigivet sporskifte Ja Ja Nej Ja Tilbagetag område med nødfrigivet sporskifte Tilbagetag alle nødfrigivne sporskifter Ja Ja Nej Ja Ja Ja Nej Ja ATNS-markering højre / venstre Tilbagetag ATNS-markering K-B Trafikstyringssystemet skal generere en alarm på tid ved manglende kontrol. Tiden skal bestemmes i de enkelte projekter.

33 Udgivet Side 33 af 90 K-B Det skal tydeligt præsenteres, at sporskifterne er koblede. K-B Tom K-B Følgende tilstande for centralbetjente sporskifter skal præsenteres. Skal vises lokalt Skal vises fjernt af trafikstyringssystemet af sikringsanlæg Kontrol højre/venstre Ja Ja Nej Ja Under omstilling Ja Ja Nej Ja Uden kontrol Ja Ja Nej Ja Opskåret Ja Ja Nej Ja Sat til stedbetjening Ja Ja Nej Ja Lokalaflåst Ja Ja Nej Ja Omstilling under stedbetjening* Ja Ja Nej Ja Udkoblet SMUTO Ja Ja Nej Ja Kunstig kontrol Ja** Ja** Nej Ja Fastlagt i hovedtogvej Ja Ja Nej Ja Fastlagt i rangertogvej Ja Ja Nej Ja Fastlagt i sikkerhedsafstand Ja Ja Nej Ja Fastlagt i S-togvej Ja Ja Nej Ja Fastlagt i Y-togvej Ja Ja Nej Ja Fastlagt dækningsgivende Ja Ja Nej Ja Togdetekteringsafsnit neutral Ja Ja Nej Ja Togdetekteringsafsnit besat Ja Ja Nej Ja Automatisk omstilling hindret*** Ja Ja Nej Ja Stedbetjening magasineret Ja Ja Nej Ja

34 Udgivet Side 34 af 90 Skal vises lokalt Skal vises fjernt af trafikstyringssystemet af sikringsanlæg Tilbagetagning af stedbetjening magasineret Ja Ja Nej Ja SMUTO omstilling station tilladt / Station forberedt for udkobling af SMUTO Ja Ja Nej Ja Sporskifte nødfrigivet Ja Ja Nej Ja ATNS-markering højre / venstre * Centralbetjening under stedbetjening (90-anlægets OSB-manøvre) skal ikke laves i fremtidige sikringsanlæg, men skal være til rådighed i betjeningssystemet aht. mulighed for 1:1 fjernstyring af relægruppe- og 90-anlæg. ** Indgives fra lokal tekniker-terminal *** Indikeringen fortæller stationsbestyreren, hvis en togvej ikke kan fastlægges, fordi et eller flere sporskifter i togvejen ikke kan omstilles, fordi betingelserne for automatisk omstilling ikke er opfyldt. Statisk information: Sporskiftenummer a-b-skifte Antal sporskiftedrev Først- og sidstløbende drev Drevtype Centralbetjent afløbssko En afløbssko benyttes til at sikre mod indløb ind i en togvej. Def.-B En afløbssko kan betjenes separat, men er mange steder koblet sammen med et sporskifte.

35 Udgivet Side 35 af 90 er K-B Centralbetjente afløbssko skal følge funktionerne for centralbetjente sporskifter. K-B Centralbetjente afløbssko skal følge præsentationen for centralbetjente sporskifter. Det skal dog tydeligt præsenteres, at dette objekt er en centralbetjent afløbssko Centralaflåst sporskifte På stationer og strækninger kan der findes sporskifter til sidespor, som er aflåst fra stationssikringsanlæg og som frigives fra trafikstyringssystemet. Disse kaldes centralaflåste sporskifter. Ved togvejsindstilling kan disse sporskifter indgå i centralsikringen, og skal i så fald være aflåst i rette stilling ifølge sikringsplanerne. Se desuden krav vedr. sporskifter under kapitel Uregelmæssigheder samt Diverse. er K-B Koblede centralaflåste sporskifter betjenes samlet, og på samme måde som enkelte sporskifter. K-B Det skal være muligt for betjeneren at udføre følgende funktioner vedr. centralaflåst sporskifte: lokalt fjernt trafikstyringssystemet sikringsanlæg Aflåsning af sporskifte Ja Ja Nej Ja Oplåsning af sporskifte Ja Ja Nej Ja

36 Udgivet Side 36 af 90 K-B Følgende tilstande for centralaflåste sporskifter skal præsenteres udover de, som er nævnt under centralbetjente sporskifter: Skal vises lokalt Skal vises fjernt af trafikstyringssystemet af sikringsanlæg Sporskifte aflåst Ja Ja Nej Ja Sporskifte oplåst Ja Ja Nej Ja Magasineret aflåsning Ja Ja Nej Ja Magasineret oplåsning Ja Ja Nej Ja K-B Centralaflåste sporskifter skal ikke vise fastlagt selvstændigt, men vise dette via fastlægningen af det togdetekteringsafsnit, det ligger på. Statisk information: Sporskiftenummer Låseform Samt for el-stedbetjente sporskifter Antal sporskiftedrev Først- og sidstløbende drev Drevtype

37 Udgivet Side 37 af Togdetektering / Sporisolationer er K-B Det skal være muligt for betjeneren at udføre følgende funktioner vedr. togdetektering/sporisolationer: lokalt fjernt trafikstyringssystemet sikringsanlæg Nulstilling af akseltæller Ja Ja Nej Ja Spærring af togdetekteringsafsnit Ja Ja Nej Ja Tilbagetag spærring Ja Ja Nej Ja Ind- og udkobling af kørestrøms indikering / Visning af spor uden køreledning hhv. udkoblet kørestrøm Kørestrøm udkoblet for togdetekteringsafsnit Kørestrøm ikke udkoblet for togdetekteringsafsnit Ja Ja Ja Nej Ja Ja Ja Nej Ja Ja Ja Nej ATNS-markering Tilbagetag ATNS-markering K-B Følgende tilstande i forbindelse med togdetektering/sporisolationer skal præsenteres: Vises lokalt Vises fjernt af trafikstyringssystemet af sikringsanlæg Neutral Ja Ja Nej Ja Fastlagt i hovedtogvej Ja Ja Nej Ja Fastlagt i rangertogvej Ja Ja Nej Ja Fastlagt i sikkerhedsafstand Ja Ja Nej Ja

BN1-77-1. Trafikstyringssystemer

BN1-77-1. Trafikstyringssystemer Udgivet 01.02.2007 Overordnet ansvar: Marianne E L Otto Ansvar for indhold: Bjarne Mølgaard Ansvar for fremstilling Sine M Vorre Trafikstyringssystemer BN1-77-1 Udgivet 01.02.2007 Side 2 af 23 INDHOLD

Læs mere

SIMATIC-baseret sikringsanlæg SICAS S5. Kort generel funktionsbeskrivelse. Mobility

SIMATIC-baseret sikringsanlæg SICAS S5. Kort generel funktionsbeskrivelse. Mobility SIMATIC-baseret sikringsanlæg SICAS S5 Kort generel funktionsbeskrivelse Mobility 1 Sikringsanlægget SICAS S5 er et elektronisk sikringsanlæg baseret på Siemens PLC-systemet SIMATIC. I Danmark er der installeret

Læs mere

BN3-79-1. Betjening af trafikstyringssystemer

BN3-79-1. Betjening af trafikstyringssystemer Udgivet 01.02.2007 Overordnet ansvar: Marianne E L Otto Ansvar for indhold: Bjarne Mølgaard Ansvar for fremstilling Sine M Vorre Betjening af trafikstyringssystemer BN3-79-1 Udgivet 01.02.2007 Side 2 af

Læs mere

Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende

Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende Nr. 22 / 01.09.2010 SB Forenklet HKT (F-HKT) på strækningen Lyngby-Hillerød Denne tekniske meddelelse beskriver retningslinjerne for etablering samt funktionaliteten

Læs mere

Supplerende Sikkerhedsbestemmelser

Supplerende Sikkerhedsbestemmelser 26/2017 Gyldiggøres gennem offentliggørelse på s websted 13.10.2017 Gyldig fra: 23.10.2017 Gyldig til: 05.11.2017 SSB 18/2017 ophæves TIB 25, Hjørring-Frederikshavn. Kørsel med prøvetog 1. Baggrund 1.1.

Læs mere

Supplerende Sikkerhedsbestemmelser

Supplerende Sikkerhedsbestemmelser 27/2018 Gyldiggøres gennem offentliggørelse på s websted 01.11.2018 Gyldig fra: 02.12.2018 Gyldig til: 17.01.2019 TIB 4, Roskilde-Køge. Kørsel med prøvetog 1. Generelt 1.1. Formål og afgrænsninger 1.2.

Læs mere

Supplerende Sikkerhedsbestemmelser

Supplerende Sikkerhedsbestemmelser 29/2017 Gyldiggøres gennem offentliggørelse på s websted 08.11.2017 Gyldig fra: 08.11.2017 Gyldig til: 30.09.2018 SSB 28/2017 ophæves TIB 4, Roskilde-Køge. Kørsel med prøvetog 1. Baggrund 1.1. Formål og

Læs mere

Hi01. SSB ORS 03/2017 Supplerende Sikkerhedsbestemmelser til Operationelle regler S-banen. banedanmark. Side 1 af

Hi01. SSB ORS 03/2017 Supplerende Sikkerhedsbestemmelser til Operationelle regler S-banen. banedanmark. Side 1 af SB ORS 03/2017 Hi01 SSB ORS 03/2017 Supplerende til Operationelle regler S-banen Side 1 af Gyldighed SSB ORS 03/2017 19.01.2017 Fordeling: Som ORS Gyldiggøres gennem offentliggørelse på s websted Gyldig

Læs mere

BN2-75-1. Fjernstyring af sikringsanlæg

BN2-75-1. Fjernstyring af sikringsanlæg Udgivet 01.02.2007 Overordnet ansvar: Marianne E L Otto Ansvar for indhold: Poul Henning Dreholm Ansvar for fremstilling Sine M Vorre Fjernstyring af sikringsanlæg BN2-75-1 Udgivet 01.02.2007 Side 2 af

Læs mere

Supplerende Sikkerhedsbestemmelser

Supplerende Sikkerhedsbestemmelser 20/2017 Gyldiggøres gennem offentliggørelse på s websted 31.08.2017 Gyldig fra: 05.09.2017 Gyldig til: 15.01.2018 TIB 4, Roskilde-Køge. Kørsel med prøvetog 1. Baggrund 1.1. Formål og afgrænsninger 1.2.

Læs mere

banedanmark Drift Sikkerhedsreglement

banedanmark Drift Sikkerhedsreglement banedanmark Drift Sikkerhedsreglement Banedanmark Sikkerhedsreglement af 1975 24.04.2005 1355 banedanmark Trafiksikkerhed 11.09.2007 E-mail: mkh@bane.dk Oversigt over rettelsesblade til gyldige fra 24.09.2007

Læs mere

SR - Supplerende Sikkerhedsbestemmelser

SR - Supplerende Sikkerhedsbestemmelser SR SSB 123-2019 Offentliggjort: 09.07.2019 Gyldig fra: 16.08.2019 Gyldig til: 31.12.2019 TIB 4, Roskilde-Køge. Kørsel med prøvetog (ORF test) 1. Generelt 1.1. Formål For afprøvning af fjernbanens operationelle

Læs mere

Fører af arbejdskøretøj grundmodul

Fører af arbejdskøretøj grundmodul INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 Målgruppe...2 2 Målbeskrivelse...2 2.1 Formål...2 2.2 Mål...2 Personlige forudsætninger for deltagelse på kurset...2.1 Uddannelse...2.2 Personprofil...2. Helbredskrav...2 Vurdering

Læs mere

Pas på, på banen for maskinførere

Pas på, på banen for maskinførere INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 Målgruppe / kompetence... Målbeskrivelse... Personlige forudsætninger for deltagelse på kurset....1 Uddannelse.... Helbredskrav... Beskrivelse af uddannelsen....1 Generelt....

Læs mere

Supplerende Sikkerhedsbestemmelser

Supplerende Sikkerhedsbestemmelser 24/2018 27.09.2018 Gyldig fra: 06.10.2018 Gyldig til: 05.10.2019 Gyldiggøres gennem offentliggørelse på s websted SSB 20-2018 ophæves. TIB strækning 25. Stationer med transitionsområder. Bestemmelser for

Læs mere

Supplerende Sikkerhedsbestemmelser

Supplerende Sikkerhedsbestemmelser 15/2016 Fordeling: Som SR 24.11.2016 Gyldig fra: 28.11.2016 Gyldig til: 31.03.2018 Gyldiggøres gennem offentliggørelse på s websted Gentofte - Lyngby. Teknisk og reglementarisk grænse mellem HKT og CBTC

Læs mere

86 - Spærring af spor. AIS I 86 og 73 Spærring af spor I 5. januar 2010 I version1.00 I 1 I

86 - Spærring af spor. AIS I 86 og 73 Spærring af spor I 5. januar 2010 I version1.00 I 1 I 86 - Spærring af spor AIS I 86 og 73 Spærring af spor I 5. januar 2010 I version1.00 I 1 I HUSK! Et spor er ikke spærret før, der er udvekslet en klar og tydelig melding om dette mellem SR arbejdsleder

Læs mere

SIN Sikkerhedsinstrukser Lokale forhold Odder - Aarhus

SIN Sikkerhedsinstrukser Lokale forhold Odder - Aarhus SIN. Sikkerhedsinstrukser. Lokale forhold. Midtjyske Jernbaner SIN Sikkerhedsinstrukser Lokale forhold SIN - Mjba Nummeret på sidst indsatte rettelsesblad 1-2 3-4 5-13 14-18 09.12.2012 Nummeret på sidst

Læs mere

Før vi går videre med omtalen af de forskellige typer stationssikringsanlæg,

Før vi går videre med omtalen af de forskellige typer stationssikringsanlæg, II. Stationssikringsanlæg. De i det foregående opstillede problemer findes løst på forskellig måde, idet et sikringsanlægs udformning i høj grad afhænger af trafiktætheden på den strækning eller station,

Læs mere

SIN Sikkerhedsinstrukser Lokale forhold Vemb - Thyborøn Havn

SIN Sikkerhedsinstrukser Lokale forhold Vemb - Thyborøn Havn SIN. Sikkerhedsinstrukser. Lokale forhold. Midtjyske Jernbaner SIN Sikkerhedsinstrukser Lokale forhold SIN - Mjba Nummeret på sidst indsatte rettelsesblad 1-3 4-7 8-10 11 12 13-17 18 10.06.2013 Nummeret

Læs mere

Banenorm BN Bremsevejlængder for HKT-overvågede tog

Banenorm BN Bremsevejlængder for HKT-overvågede tog Udgivet 29.6.2017 Overordnet ansvar: Karsten Steen Larsen Ansvar for indhold: Erik Cletus Petersen Ansvar for fremstilling: Mette Weiglin Johansson Bremsevejlængder for HKT-overvågede tog Banenorm BN1-170-1

Læs mere

Kørsel mellem Grønnehave og Helsingør st.

Kørsel mellem Grønnehave og Helsingør st. 72-2 SIN LB Kørsel mellem Grønnehave og Helsingør st. 1.0 Almindelige bestemmelser Forbindelsessporet mellem Grønnehave og Helsingør station er et Lukket blokafsnit, som via gentagelsspærren registrerer

Læs mere

SIN-L Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad

SIN-L Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad SIN-L Nummeret på sidste på indsatte sidste rettelsesblad indsatte rettelsesblad 1 19 20 31 32 45 46 50 51 53 54 61 62 63 64 65 67 68 69 71 72 75 76 77 78 81 82 83 86 87 89 90 98 99 100 101 102 105 106

Læs mere

Aflåsning af sporskifter med låsebolte

Aflåsning af sporskifter med låsebolte Aflåsning af sporskifter med låsebolte (Manual) Aflåsning af sporskifter med låsebolte (Manual) Version 2.0 Preben Lyngholt Jensen Kvalitet & Sikkerhed Telefon prj@bane.dk Trafikal regelsagsbehandler Trafikale

Læs mere

BN1 Banenorm 15.06.2004 BN1-18-1. Opmåling af genstande inden for profilgrænserne samt aflevering af data BN1-18-1 INTERN GODKENDELSE I BANEDANMARK

BN1 Banenorm 15.06.2004 BN1-18-1. Opmåling af genstande inden for profilgrænserne samt aflevering af data BN1-18-1 INTERN GODKENDELSE I BANEDANMARK Opmåling af genstande inden for profilgrænserne samt aflevering af data BN1-18-1 INTERN GODKENDELSE I BANEDANMARK Dato Underskrift Samlet 11.06.2004 Palle Reenberg Indhold 11.06.2004 Jette Hansen Fremstilling

Læs mere

SIN Vestbanen. Udgivet juli 2007. Udgivet af: Drewsensvej 1 8600 Silkeborg

SIN Vestbanen. Udgivet juli 2007. Udgivet af: Drewsensvej 1 8600 Silkeborg SIN Vestbanen Udgivet juli 2007 Udgivet af: Drewsensvej 1 8600 Silkeborg Side 2 Fordeling Efter behov: Administrationen FC-Vestbanen Baneafdelingen Værkstedet Banedanmark, FC Esbjerg Trafikstyrelsen Vejdirektoratet

Læs mere

SIN. Odder - Aarhus. Vemb - Thyborøn Havn. Sikkerhedsinstrukser. Generelle forhold. Midtjyske Jernbaner SIN. Sikkerhedsinstrukser Generelle forhold

SIN. Odder - Aarhus. Vemb - Thyborøn Havn. Sikkerhedsinstrukser. Generelle forhold. Midtjyske Jernbaner SIN. Sikkerhedsinstrukser Generelle forhold SIN. Odder - Aarhus. Vemb - Thyborøn Havn. Sikkerhedsinstrukser. Generelle forhold Midtjyske Jernbaner SIN Sikkerhedsinstrukser Odder - Aarhus Vemb - Thyborøn Havn SIN - Mjba Nummeret på sidst indsatte

Læs mere

SR-information. Banedanmark. Indførelse af daglig La. Gyldighed. Indmelding af La-forhold m.v. Udsendelse. Udgivet af Trafiksikkerhed

SR-information. Banedanmark. Indførelse af daglig La. Gyldighed. Indmelding af La-forhold m.v. Udsendelse. Udgivet af Trafiksikkerhed Banedanmark SR-information I Udgivet af Trafiksikkerhed Indførelse af daglig La Gyldighed Fra den 15.01.2007 vil La kun have gyldighed i ét døgn ad gangen fra kl. 00.00 til kl. 24.00. Redaktionen afsluttes

Læs mere

Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende

Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende Nr. 19 / 02.08.2010 SB Supplerende regler til ATC anlægsbestemmelser i forbindelse med sporstoppere. Denne teknisk meddelelse indeholder supplerende regler til nugældende

Læs mere

Øresundsbro Konsortiet Jernbaneafdelingen Trafiksikkerhedsforskrift Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad 1 28

Øresundsbro Konsortiet Jernbaneafdelingen Trafiksikkerhedsforskrift Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad 1 28 TF Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad 1 28 29 49 50 51 58 59 72 73 74 75 106 107 117 118 122 123 153 154 163 164 190 191 196 197 199 200 227 228 229 230 231 247 248 251 01.10.2016 Nummeret på sidste

Læs mere

Lokal rangerinstruks for infrastruktur depotområdet i Taastrup DSB S-tog a/s

Lokal rangerinstruks for infrastruktur depotområdet i Taastrup DSB S-tog a/s Lokal Rangerinstruks Taastrup 1-2 Lokal rangerinstruks for infrastruktur depotområdet i Taastrup DSB S-tog a/s 13.07.2007 1 Lokal Rangerinstruks Taastrup 2-1 Fordeling: DSB S-tog a/s Trafiksikkerhed DSB

Læs mere

LGB - BOSF. Betjenings- og sikkerhedsforskrifter BOSF. Udgivet den: 18.september Erstatter alle tidligere LGB-BOSF. Side: 1

LGB - BOSF. Betjenings- og sikkerhedsforskrifter BOSF. Udgivet den: 18.september Erstatter alle tidligere LGB-BOSF. Side: 1 Betjenings- og sikkerhedsforskrifter BOSF Udgivet den: 18.september 2016. Erstatter alle tidligere LGB-BOSF Side: 1 01 Ansvar. Ukendskab til regler og bestemmelser i disse forskrifter, fritager ikke for

Læs mere

Banenorm BN Omkobling til La i sikringsanlæg type DSB 1969

Banenorm BN Omkobling til La i sikringsanlæg type DSB 1969 Udgivet 29.6.2017 Overordnet ansvar: Karsten Steen Larsen Ansvar for indhold: Dorrit Nielsen Ansvar for fremstilling: Mette Weiglin Johansson Omkobling til La i sikringsanlæg type DSB 1969 Banenorm BN1-172-1

Læs mere

Bestemmelser for Jernbane BJ

Bestemmelser for Jernbane BJ Bestemmelser for Jernbane BJ 5-3-2015 Bestemmelser for drifts- og trafikstyringsregler (DTR) på jernbaneområdet 1 I medfør af 56 i jernbaneloven, lov nr. 686 af 27. maj 2015, fastsættes efter bemyndigelse

Læs mere

SR-information. Arbejde mellem stations og rangergrænse. Sikkerhedsafstand forsvinder. Udgivet af Trafiksikkerhed Nr.

SR-information. Arbejde mellem stations og rangergrænse. Sikkerhedsafstand forsvinder. Udgivet af Trafiksikkerhed Nr. SR-information Udgivet af Trafiksikkerhed Nr. 2, september 2007 Arbejde mellem stations og rangergrænse I dag står der i SR 86 pkt. 1 blandt andet: Hvis sporet mellem stationsgrænsen og rangergrænsen på

Læs mere

Manuel betjening af, og arbejde i, sikrede overkørsler. (Manual)

Manuel betjening af, og arbejde i, sikrede overkørsler. (Manual) Manuel betjening af, og arbejde i, sikrede overkørsler (Manual) Manuel betjening af, og arbejde i, sikrede overkørsler (Manual) Version 2.0 Preben Lyngholt Jensen Trafikale Regler Telefon 82340000 prj@bane.dk

Læs mere

Bestemmelser for drifts- og trafikstyringsregler (DTR) på jernbaneområdet 1)

Bestemmelser for drifts- og trafikstyringsregler (DTR) på jernbaneområdet 1) BEK nr 11034 af 16/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 1. marts 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Trafik- og Byggestyrelsen, j.nr. TS10000-00088 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Banenorm BN1-182-1. Retningslinjer for validering af relæanlæg. Sikring.

Banenorm BN1-182-1. Retningslinjer for validering af relæanlæg. Sikring. Udgivet 01.03.2013 Overordnet ansvar: VIMO Ansvar for indhold: BIDY/KVH/CASK/PDH/HMOH/STA/ECPN/SNJ Ansvar for fremstilling: MWJ Banenorm BN1-182-1 Retningslinjer for validering af relæanlæg. Sikring. Udgivet

Læs mere

banedanmark SIN SIN (Ø/V) Generelle instrukser Drift

banedanmark SIN SIN (Ø/V) Generelle instrukser Drift banedanmark SIN Drift SIN (Ø/V) Generelle instrukser banedanmark Trafiksikkerhed 19.11.2007 E-mail: mkh@bane.dk Oversigt over rettelsesblade til SIN (Ø/V) gyldige fra 01.12.2007 Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

banedanmark Nyt om SR og SIN pr Trafikale Regler

banedanmark Nyt om SR og SIN pr Trafikale Regler banedanmark Trafikale Regler 18.09.2017 e-mail: jernbanesikkerhed@bane.dk Nyt om SR og SIN pr. 01.10.2017 SR 64 Pr. 01.10.2017 tages et nyt system til håndtering af oplysninger om farligt gods (RID) i

Læs mere

Skagen den 21. januar 2006: Tog og bil kollideret i overkørsel 120.

Skagen den 21. januar 2006: Tog og bil kollideret i overkørsel 120. Havarikommissionen Redegørelse Sagsbehandler: DDS Journal nr.: 06-610/28 9. august 2006 Skagen den 21. januar 2006: Tog og bil kollideret i overkørsel 120. 1 Undersøgelser 1.1 Hændelsen 1.2 Fakta 1.2.1

Læs mere

SODB Anlægsbestemmelser 1 SODB. Sikringsanlæggene og deres betjening. Anlægsbestemmelser. 10. oktober 2013

SODB Anlægsbestemmelser 1 SODB. Sikringsanlæggene og deres betjening. Anlægsbestemmelser. 10. oktober 2013 SODB Anlægsbestemmelser 1 SODB Sikringsanlæggene og deres betjening Anlægsbestemmelser 10. oktober 2013 SODB Anlægsbestemmelser 2 Redigering af anlægsbestemmelserne, disposition, nyskrivning af tekster,

Læs mere

TIB - tjenestekøreplanens indledende bemærkninger Kolonne- og signaturoversigt

TIB - tjenestekøreplanens indledende bemærkninger Kolonne- og signaturoversigt 5 TIB - tjenestekøreplanens indledende bemærkninger Kolonne- og signaturoversigt AIS I TIB kolonne- og signatur oversigt I 5. januar 2010 I version1.00 I 1 I Strækningsoversigter, skematiske tegninger.

Læs mere

Lokal rangerinstruks for depotområdet på Servicecenter Køge Bugt - SKB Hundige DSB S-tog a/s

Lokal rangerinstruks for depotområdet på Servicecenter Køge Bugt - SKB Hundige DSB S-tog a/s Lokal Rangerinstruks Servicecenter Køge bugt - SKB - Hundige 1-1 Lokal rangerinstruks for depotområdet på Servicecenter Køge Bugt - SKB Hundige DSB S-tog a/s 1 Lokal Rangerinstruks Servicecenter Køge bugt

Læs mere

Vejledning til infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder

Vejledning til infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder Vejledning til BJ 5-2-2014 Vejledning til infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder 1. januar 2014 2 Vejledning til BJ 5-2-2014 3 Vejledning til BJ 5-2-2014 Indhold 1 Indledning 4 1.1 Formål 4 1.2

Læs mere

banedanmark Nyt om ATC-instruks, SR og SIN-L pr Trafikale regler

banedanmark Nyt om ATC-instruks, SR og SIN-L pr Trafikale regler banedanmark Trafikale regler 22.01.2018 e-mail: jernbanesikkerhed@bane.dk Nyt om ATC-instruks, SR og SIN-L pr. 05.02.2018 ATC-instruks De første køretøjer med indbygget mobilt ETCS-anlæg og DK-STM er nu

Læs mere

Banenorm BN1-184-1. Faktaindsamling ved uheld. Sikringsanlæg

Banenorm BN1-184-1. Faktaindsamling ved uheld. Sikringsanlæg Udgivet 01.10.2014 Overordnet ansvar: VIMO Ansvar for indhold: GEE Ansvar for fremstilling: MWJ Banenorm BN1-184-1 Faktaindsamling ved uheld. Sikringsanlæg Udgivet 01.10.2014 Side 2 af 15 INDHOLD 1. INDLEDNING

Læs mere

Bestemmelser for drifts- og trafikstyringsregler (DTR) på jernbaneområdet

Bestemmelser for drifts- og trafikstyringsregler (DTR) på jernbaneområdet BEK nr 9908 af 12/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 15. marts 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Trafikstyrelsen, j.nr. 10201-00005 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

SODB. Sikringsanlæggene og deres betjening. Banedanmark BN Betjeningsvejledning for Sikringsanlæg type BSS Udskrevet den:

SODB. Sikringsanlæggene og deres betjening. Banedanmark BN Betjeningsvejledning for Sikringsanlæg type BSS Udskrevet den: Banedanmark SODB Sikringsanlæggene og deres betjening BN1-131-1 Betjeningsvejledning for Sikringsanlæg type BSS 2003 Udskrevet den: Udarbejdet af: PSC Illustrationer: MKH Rettelsesblade Nummeret på sidst

Læs mere

SR-arbejdsleder 2 Grunduddannelse

SR-arbejdsleder 2 Grunduddannelse INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 Målgruppe...2 2 Målbeskrivelse...2 2.1 Formål...2 2.2 Mål...2 Personlige forudsætninger for deltagelse på kurset....1 Uddannelse....2 Personprofil.... Helbredskrav... Vurdering

Læs mere

BN3-76-1. Fjernstyring af sikringsanlæg

BN3-76-1. Fjernstyring af sikringsanlæg Udgivet 01.02.2007 Overordnet ansvar: Marianne E L Otto Ansvar for indhold: Poul Henning Dreholm Ansvar for fremstilling Sine M Vorre Fjernstyring af sikringsanlæg Udgivet 01.02.2007 Side 2 af 99 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Trafikcirkulærer ORS CBTC-strækninger

Trafikcirkulærer ORS CBTC-strækninger rafikcirkulærer ORS CBTC strækninger 13.11.2017 Hi03 Ly01 Trafikcirkulærer ORS CBTC-strækninger banedanmark Gyldige trafikcirkulærer ORS CBTC-strækninger Listen er opdateret pr. 13.11.2017 Gyldighedsområde

Læs mere

banedanmark Nyt om SR og SIN pr Trafikale Regler

banedanmark Nyt om SR og SIN pr Trafikale Regler banedanmark Trafikale Regler 18.09.2017 e-mail: jernbanesikkerhed@bane.dk Nyt om SR og SIN pr. 01.10.2017 SR 64 Pr. 01.10.2017 tages et nyt system til håndtering af oplysninger om farligt gods (RID) i

Læs mere

V. Relæsikringsanlæggenes strømløb. Strømskemasignaturer.

V. Relæsikringsanlæggenes strømløb. Strømskemasignaturer. V. Relæsikringsanlæggenes strømløb. Strømskemasignaturer. Det synes ved første øjekast mest nærliggende at afbilde et sikringsanlægs strømløb geografisk, således at de enkelte komponenter i anlægget tegnes

Læs mere

SR-information. Banedanmark. Overkørsler. Udgivet af Trafiksikkerhed. Nr. 1, april 2007

SR-information. Banedanmark. Overkørsler. Udgivet af Trafiksikkerhed. Nr. 1, april 2007 Fredericia Banedanmark SR-information I Udgivet af Trafiksikkerhed Overkørsler Langt de fleste af de automatisk sikrede overkørsler hos Banedanmark er ældre anlæg opbygget med relæer. De fungerer generelt

Læs mere

Gadstrup station, to personer blev påkørt af tog

Gadstrup station, to personer blev påkørt af tog 02.11.2012 Side 1 af 9 Redegørelse Gadstrup station, to personer blev påkørt af tog HCLJ611-2012-93 Ulykke Personpåkørsel Togkørsel Dato: 27.08.2012 Tidspunkt: 09:02 Sted: Gadstrup station Infrastrukturforvalter:

Læs mere

ATC-togstop Anlægsbestemmelser

ATC-togstop Anlægsbestemmelser Udgivet 20.12.2013 Overordnet ansvar: Gert Eldor Ansvar for indhold: Dorrit Nielsen Ansvar for fremstilling: Erik Cletus Petersen ATC-togstop Anlægsbestemmelser Banenorm BN1-72-3 20.12.2013 Udgivet 20.12.2013

Læs mere

Banedanmark. side 1 SODB. Sikringsanlæggene og deres betjening Anlægsbestemmelser for Automatisk sikrede overkørsler

Banedanmark. side 1 SODB. Sikringsanlæggene og deres betjening Anlægsbestemmelser for Automatisk sikrede overkørsler side 1 SODB Sikringsanlæggene og deres betjening Anlægsbestemmelser for Automatisk sikrede overkørsler side 2 Anlægsbestemmelser for automatisk sikrede overkørsler Indholdsfortegnelse 1. Almindelige bestemmelser...

Læs mere

BN1 Banenorm 01.10.2006 BN1-49-1. Indbyrdes placering af spor og perron. BN1-49-1. Side 1 af 13

BN1 Banenorm 01.10.2006 BN1-49-1. Indbyrdes placering af spor og perron. BN1-49-1. Side 1 af 13 Indbyrdes placering af spor og perron. BN1-49-1 BN1 Banenorm Overordnet ansvar: Klaus Bergman Ansvar for fagligt indhold: Jette Hansen Ansvar for fremstilling: Niels Fischer-Nielsen Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nyt fjernstyringssystem til Hovedstadens Lokalbaner Af Ole Torp Sejersen, trafikinspektør, HL. Indledning

Nyt fjernstyringssystem til Hovedstadens Lokalbaner Af Ole Torp Sejersen, trafikinspektør, HL. Indledning Nyt fjernstyringssystem til Hovedstadens Lokalbaner Af Ole Torp Sejersen, trafikinspektør, HL Indledning Den 16. januar 2004 indgik Hovedstadens Lokalbaner A/S (HL) og Cactus Automation AB kontrakt om

Læs mere

Rapport. Tog afsporet under udkørsel fra Lundby station

Rapport. Tog afsporet under udkørsel fra Lundby station 25.10.2017 Rapport Tog afsporet under udkørsel fra Lundby station 26.10.2016 Forord Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane (Havarikommissionen) er en uafhængig statslig organisation, der har

Læs mere

ERTMS baserede signalsystemer på lille syd

ERTMS baserede signalsystemer på lille syd ERTMS baserede signalsystemer på lille syd IDA Mechanical 2015, Haslev 05.11.2015 Præsenteret af Jens Holst Møller 1 Indhold 1.Udrulning og rollen for lille syd 2.Overordnet system forståelse 3.Fjernstyring

Læs mere

Arbejde i og ændringer til Infrastruktur eller Rullende Materiel på S-banen. Ansvar for fremstilling: Gyldig fra: Gyldig til: Se afsnit 3

Arbejde i og ændringer til Infrastruktur eller Rullende Materiel på S-banen. Ansvar for fremstilling: Gyldig fra: Gyldig til: Se afsnit 3 Teknisk Meddelelse Nr. 90-1/Dato 14.08.2019 Arbejde i og ændringer til Infrastruktur eller Rullende Materiel på n Denne meddelelse beskriver retningslinjerne for at lave ændringer på n samt vedligehold

Læs mere

Vejledning om dokumentation for sikkerhedsstyring for veteranbaner

Vejledning om dokumentation for sikkerhedsstyring for veteranbaner Vejledning om dokumentation for sikkerhedsstyring for veteranbaner Juni 2018 3 Vejledning om dokumentation for sikkerhedsstyring for veteranbaner Forord Generelt Veteranbanebekendtgørelsen for egne baner

Læs mere

Banenorm BN Sporafstand og frispormærker

Banenorm BN Sporafstand og frispormærker Udgivet 01.07.2018 Overordnet ansvar: Pernille Maren Jøndrup Ansvar for indhold: Jette Hansen Ansvar for fremstilling: Henrik Scheuer Sporafstand og frispormærker Banenorm BN1-154-3 Udgivet 01.07.2018

Læs mere

ERTMS introduktion. Den Danske Banekonference 2015. 07.05.2015 Præsenteret af Jens Holst Møller og Tommy Gade Jensen

ERTMS introduktion. Den Danske Banekonference 2015. 07.05.2015 Præsenteret af Jens Holst Møller og Tommy Gade Jensen ERTMS introduktion Den Danske Banekonference 2015 07.05.2015 Præsenteret af Jens Holst Møller og Tommy Gade Jensen 1 Indhold 1. Formål 2. Hvem er foredragsholderne 3. Overordnet system forståelse 4. Fjernstyring

Læs mere

Banenorm BN Krav til tekniske stamdata

Banenorm BN Krav til tekniske stamdata Overordnet ansvar: RSKG Ansvar for indhold: PWLA Ansvar for fremstilling: MECN Krav til tekniske stamdata Banenorm BN2-196-1 Side 2 af 11 INDHOLD 1. INDLEDNING 3 2. IKRAFTTRÆDEN 3 3. OVERGANGSBESTEMMELSER

Læs mere

ADGANGSNIVEAU FANE 060. 10 Alment. 20 Adgangsniveau. 30 Autorisation. 40 Til- og frakobling 41 Tilkobling 42 Tilkoblet 43 Frakobling

ADGANGSNIVEAU FANE 060. 10 Alment. 20 Adgangsniveau. 30 Autorisation. 40 Til- og frakobling 41 Tilkobling 42 Tilkoblet 43 Frakobling FANE 060 10 Alment 20 Adgangsniveau 30 Autorisation 40 Til- og frakobling 41 Tilkobling 42 Tilkoblet 43 Frakobling 50 Afstilling af indbrudsalarmtilstand Forsikring & Pension Amaliegade 10 1256 København

Læs mere

Husk stationsbestyrerens sikkerhedsmæssige rolle

Husk stationsbestyrerens sikkerhedsmæssige rolle Udgivet af Jernbanesikkerhed nr. 1, januar 2017 Husk stationsbestyrerens sikkerhedsmæssige rolle Personale, der deltager i sikkerhedstjenesten på stationen, er underordnet en enkelt person, der benævnes

Læs mere

Banenorm BN2-202-1. Skinnepolitik

Banenorm BN2-202-1. Skinnepolitik Udgivet 21/09/2015 Overordnet ansvar: Pernille Maren Jøndrup Ansvar for indhold: Carsten Jørn Rasmussen Ansvar for fremstilling: Mai Emcken Skinnepolitik Banenorm BN2-202-1 Udgivet 21/09/2015 Side 2 af

Læs mere

Blanket til brug ved indberetning af data vedrørende ulykker og forløbere til ulykker m.v.

Blanket til brug ved indberetning af data vedrørende ulykker og forløbere til ulykker m.v. Blanket til brug ved indberetning af data vedrørende ulykker og forløbere til ulykker m.v. Jernbanevirksomheder, jernbaneinfrastrukturforvaltere, veteranbaner og veterantogsorganisationer skal indberette

Læs mere

Banenorm BN3-191-1. Vejledning om svejsning i koldt vejr.

Banenorm BN3-191-1. Vejledning om svejsning i koldt vejr. Udgivet 05/12/2011 Overordnet ansvar: SPK Ansvar for indhold: CARA Ansvar for fremstilling: NFN Banenorm BN3-191-1 Vejledning om svejsning i koldt vejr. Udgivet 05/12/2011 Side 2 af 11 1. INDLEDNING Gældende

Læs mere

Signalprogrammets to jernbaner

Signalprogrammets to jernbaner Signalprogrammets to jernbaner S-bane og Fjernbane 17.05.2016 Præsenteret for Banebranchen af Jens Holst Møller 1 Agenda Erfaringer fra forberedelse til udrulning af projekterne Etablering af nye trafiktårne

Læs mere

Forbedring af slukkefunktionen i overkørselsanlæg type DSB 1959

Forbedring af slukkefunktionen i overkørselsanlæg type DSB 1959 Teknisk Meddelelse Nr. 64 / 17.01.2014 Forbedring af slukkefunktionen i overkørselsanlæg type DSB 1959 Forbedring af slukkefunktionen i relægruppeanlæg ved anvendelse af hjulsensor kombineret med enkel

Læs mere

Strækningsoversigt CBTC

Strækningsoversigt CBTC Ly07 Strækningsoversigt CBTC banedanmark Nummeret på sidste på indsatte sidste rettelsesblad indsatte rettelsesblad 5.05.07 Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad - Udgivelse Strækningsoversigt CBTC

Læs mere

Målbeskrivelse AIS arbejdsleder.

Målbeskrivelse AIS arbejdsleder. Målbeskrivelse AIS arbejdsleder. 5 5 5 5 5 AIS I Målbeskrivelse AIS Arbejdsleder I 5. januar 2010 I version1.00 I 1 I Dag 1 Lektion 1 Kl. 08.00 08.45 Byd kursisterne velkommen. At kursisterne lærer hinanden

Læs mere

Danske jernbanesignaler i skala H0.

Danske jernbanesignaler i skala H0. Danske jernbanesignaler i skala H0. Signalserien består af følgende signaler: 2H: Hovedsignal med to lamper. Fra oven: Rød, grøn. 2F: Fremskudt signal med to lamper. Fra oven: Gul, grøn. 2R: Rangérsignal

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af assessorer og sagkyndige på jernbaneområdet 1

Bekendtgørelse om godkendelse af assessorer og sagkyndige på jernbaneområdet 1 Bekendtgørelse om godkendelse af assessorer og sagkyndige på jernbaneområdet 1 I medfør af 21 h, stk. 1, 21 k, stk. 5, og 26, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1249

Læs mere

Banedanmark - ATC-instruks

Banedanmark - ATC-instruks Banedanmark - -instruks 1.1.21 Banedanmark -instruks.9.2 -instruks Rettelsesblade Nummeret på det sidst udsendte rettelsesblad: 1 - - 1 11-1 1 16-18 19-21 22-2 26 27 28 29-2 29.8.216 Nummeret på det sidst

Læs mere

Banenorm BN1-183-1. Arbejde i sikringsanlæg

Banenorm BN1-183-1. Arbejde i sikringsanlæg Udgivet 01.10.2014 Overordnet ansvar: VIMO Ansvar for indhold: GEE Ansvar for fremstilling: MWJ Banenorm BN1-183-1 Arbejde i sikringsanlæg Udgivet 01.10.2014 Side 1 af 34 INDHOLD 1. INDLEDNING 5 2. IKRAFTTRÆDEN

Læs mere

Blanket til brug ved indberetning af data vedrørende ulykker, forløbere til ulykker og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder mv.

Blanket til brug ved indberetning af data vedrørende ulykker, forløbere til ulykker og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder mv. Blanket til brug ved indberetning af data vedrørende ulykker, forløbere til ulykker og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder mv. Jernbanevirksomheder, jernbaneinfrastrukturforvaltere, veteranbaner og veterantog

Læs mere

Banedanmark - ATC-instruks

Banedanmark - ATC-instruks Banedanmark - 1.2.219 Sidst udsendte rettelsesblad Rettelsesblade Nummeret på sidst udsendte rettelsesblad: 1 4 5 1 11 14 15 16 18 19 21 22 25 26 27 29 29 3 32 33 53 54 55 159 161 1.2.219 Nummeret på sidst

Læs mere

Dekoder type 628. Diagram. Print. Litra.DK

Dekoder type 628. Diagram. Print. Litra.DK Dekoder type 628 Denne dekoder anvendes hovedsagelig til signaler. Den kan også anvendes til andre opgaver, men her vil andre typer af dekodere være mere velegnet. Dekoderen forsynes med spænding og digital

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Bidrag til besvarelse af TRU

Læs mere

ATC. Drift. ATC-instruks

ATC. Drift. ATC-instruks Drift -instruks Banedanmark -instruks.9.2 banedanmark Trafiksikkerhed 26.9.27 E-mail: mkh@bane.dk Oversigt over rettelsesblade til -instruks gyldige fra 8.1.27. Afsnit Side 87c - Præcisering punkt.6.1.

Læs mere

Blanket til brug ved indberetning af data vedrørende ulykker, forløbere til ulykker og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder mv.

Blanket til brug ved indberetning af data vedrørende ulykker, forløbere til ulykker og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder mv. Blanket til brug ved indberetning af data vedrørende ulykker, forløbere til ulykker og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder mv. Jernbanevirksomheder, jernbaneinfrastrukturforvaltere, veteranbaner og veterantog

Læs mere

SR-information. »Arbejde i spor«bliver en del af SR. Udgivet af Trafiksikkerhed Nr. 3, december 2007

SR-information. »Arbejde i spor«bliver en del af SR. Udgivet af Trafiksikkerhed Nr. 3, december 2007 SR-information Udgivet af Trafiksikkerhed Nr. 3, december 2007»Arbejde i spor«bliver en del af SR Den 21. januar 2008 bortfalder»arbejde i spor«som selvstændigt reglement, og reglerne for infrastrukturarbejder

Læs mere

SIN-L Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad

SIN-L Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad SIN-L Nummeret på sidste på indsatte sidste rettelsesblad indsatte rettelsesblad 1 19 20 31 32 45 46 50 51 53 54 61 62 63 64 65 67 68 69 71 72 75 76 77 78 81 82 83 86 87 89 90 98 99 100 101 102 105 106

Læs mere

132-400 kv AC Station

132-400 kv AC Station 132-400 kv AC Station Kontrolanlæg Relæfelter Feltenhed ETS-52-03-02 Rev. 0 teknisk standard REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer: 19842/11 Version Forfatter Dokument status/ændring Reviewer Godkender Dato

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af assessorer og sagkyndige i forbindelse med godkendelse af jernbaneinfrastruktur og køretøjer 1

Bekendtgørelse om godkendelse af assessorer og sagkyndige i forbindelse med godkendelse af jernbaneinfrastruktur og køretøjer 1 Bekendtgørelse om godkendelse af assessorer og sagkyndige i forbindelse med godkendelse af jernbaneinfrastruktur og køretøjer 1 I medfør af 56, 64, stk. 4, og 102 i jernbaneloven, lov nr. 686 af 27. maj

Læs mere

AIA-katalog Fane 60 Adgangsniveau, betjening af AIAanlæg

AIA-katalog Fane 60 Adgangsniveau, betjening af AIAanlæg Forsikring & Pension September 2016 AIA-katalog Fane 60 Adgangsniveau, betjening af AIAanlæg Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Alle trafikale regler, som er gældende for køretøjer med mobilt ATC-anlæg, gælder også for køretøjer med mobilt ETCS-anlæg og DK-STM.

Alle trafikale regler, som er gældende for køretøjer med mobilt ATC-anlæg, gælder også for køretøjer med mobilt ETCS-anlæg og DK-STM. banedanmark Trafikale regler 22.1.218 e-mail: jernbanesikkerhed@bane.dk Nyt om ATC-instruks, SR og SIN-L pr. 5.2.218 ATC-instruks De første køretøjer med indbygget mobilt ETCS-anlæg og DK-STM er nu klar

Læs mere

Vedligeholdelse af håndildslukkere i teknikrum Banenorm BN1-174-1

Vedligeholdelse af håndildslukkere i teknikrum Banenorm BN1-174-1 Udgivet 31.08.2009 Overordnet ansvar: Steen P Kristensen Ansvar for indhold: Per Lyneborg Ansvar for fremstilling: Mette Weiglin Johansson Vedligeholdelse af håndildslukkere i teknikrum Banenorm BN1-174-1

Læs mere

Hi01. SSB ORS 02/2017 Supplerende Sikkerhedsbestemmelser til Operationelle regler S-banen. banedanmark. Side 1 af 8

Hi01. SSB ORS 02/2017 Supplerende Sikkerhedsbestemmelser til Operationelle regler S-banen. banedanmark. Side 1 af 8 SB ORS 02/2017 Hi01 SSB ORS 02/2017 Supplerende til Operationelle regler S-banen Side 1 af Gyldighed SSB ORS 02/2017 24.01.2017 Fordeling: Som ORS Gyldig fra 2.01.2017 Gyldig til: 30.01.2017 Gyldiggøres

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetning af data vedrørende ulykker og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder m.v. til Trafikstyrelsen

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetning af data vedrørende ulykker og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder m.v. til Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Fax 7226 7070 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetning af data vedrørende ulykker og sikkerhedsmæssige

Læs mere

Banenorm BN Projektering af HKT-information

Banenorm BN Projektering af HKT-information Udgivet 29.6.2017 Overordnet ansvar: Karsten Steen Larsen, Sammy Kalvslund Khatib Ansvar for indhold: Dorrit Nielsen, Jacob Obel Rosenkvist Ansvar for fremstilling: Mette Weiglin Johansson Projektering

Læs mere

Banedanmark - ATC-instruks

Banedanmark - ATC-instruks Banedanmark - 1.1.21 banedanmark Trafikale regler 2.4.217 e-mail: jernbanesikkerhed@bane.dk Nyt om SR, SIN og pr. 1..217 Der udsendes hermed rettelser til SR, SIN og. De fleste - men ikke alle - rettelser

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s.

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s. 1993L0033 DA 11.05.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og

Læs mere

Banedanmark - SIN-G SIN-G. Generelle instrukser

Banedanmark - SIN-G SIN-G. Generelle instrukser Banedanmark - 29.08.2016 Generelle instrukser Nummeret på sidste på indsatte sidste rettelsesblad indsatte rettelsesblad 1 2 3 5 6 8 9 10 11 13 14 15 16 17 22 23 24 25 30 31 39 29.08.2016 Nummeret på sidste

Læs mere

God sikkerhedskommunikation - En løbende udfordring

God sikkerhedskommunikation - En løbende udfordring God sikkerhedskommunikation - En løbende udfordring Præsenteret af Niels K Jensen, Børge Poulsen og Ulf Pålsson 28.10.2015 1 Løbende udfordring? - Stort og komplekst emne - Vi kan her kun berøre nogle

Læs mere