Spildevandsplan. Rødovre Kommune. 1. Indledning og resumé Indledning Resumé... 4

Transkript

1 Maj 2005 Side: 1/87 Indhold: Spildevandsplan. 1. Indledning og resumé Indledning Resumé Spildevandsplanens lovgrundlag og sammenhæng med anden planlægning Lovgrundlag Bekendtgørelser Regionplan Kommuneplan og lokalplaner Vandforsyningsplan Miljøplan Vandløbsregulativer Betalingsvedtægt Spildevandsplanen fra Energiplan Agenda 21 strategiplan Målsætninger Generel beskrivelse af renseanlæg Spildevandscenter Avedøre I/S Renseanlæg Damhusåen Kloakeringsområder Status for kommunale ledningsanlæg Elementer i afløbssystemet Beskrivelse af afløbssystemet i Hovedopland A Beskrivelse af afløbssystemet i Hovedopland D Værdiansættelse Status for fælleskommunale anlæg Status for private spildevandsanlæg Status for øvrige spildevandsanlæg Planlagte tiltag Mulighed for delseparering og lokal afledning af regnvand Deklarering af offentlige ledninger Udvidelse af Motorringvejen Planlagt ændring fra fælleskloakeret til separatkloakeret af et opland ved Gl. Skøjtehal Udledninger Udledning fra renseanlæg Recipienter ::odma\pcdocs\docslib01\215471\7\lka

2 Side: 2/87 Maj Harrestrup Å/Damhusåen Fæstningskanalen Regnbetingede udledninger Tilstand og fornyelse af afløbssystemet Status Plan for undersøgelsesopgaver Plan for fornyelser Drift og vedligehold Status for driften Systematisk drift og vedligeholdelse Plan for driften Det åbne land Status Plan Afgivelse af areal og pålæggelse af ledningsservitut Områder hvor tilslutningspligt ophæves Tidsfølge- og økonomiplan Anlægsaktiviteter - egne Anlæg - fælleskommunalt Driftsaktiviteter Økonomiplan Litteraturliste Bilags- og tegningsfortegnelse...87

3 Maj 2005 Side: 3/87 1. Indledning og resumé 1.1 Indledning er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelsesloven /1/ og er en plan for afledning, rensning og anden bortskaffelse af spildevand i. Planen er gældende for perioden 2004 til Spildevandsplanen er udarbejdet af i samarbejde med Krüger A/S. Fotos er taget af Klaus Sletting og John Pedersen. har gennemgået nedenstående procedure jf. /4/ hvorved den udgør det retligt bindende grundlag for kommunens administration på spildevandsområdet og erstatter således kommunens Spildevandsplan fra oktober 1976 med tilhørende tillæg /8/. 1. Udarbejdelse af forslag til spildevandsplan 2. Høring i Københavns Amt for så vidt angår eventuelle uoverensstemmelser med regionplanens målsætninger for vandområderne og spildevandsplanens angivelser af nedsivnings og/eller renseforanstaltninger. 3. Offentlig høring i perioden 11. maj 6. juni Indarbejdelse af kommentarer og forslag til rettelser. 5. Endelig vedtagelse af spildevandsplanen af Rødovre kommunalbestyrelse d. 26 oktober skal, iht. 32 i Miljøbeskyttelsesloven /1/, udarbejde en spildevandsplan. Ændringer til spildevandsplanen skal løbende indarbejdes i spildevandsplanen som tillæg. Alle fornyelser og udbygninger af spildevandsanlæggene i oplandet skal i princippet fremgå af Spildevandsplanen. Der kan udstedes påbud/ekspropriation overfor borgerne med udgangspunkt i spildevandsplanen. Spildevandsplanen fastlægger rammerne for kommunens håndtering af spildevandet i kommunen, og kommunen er således forpligtet til at gennemføre de ændringer af de kommunale anlæg samt nyanlæg, der er optaget i planen i overensstemmelse med tidsfølgeplanen. Planperioden er Spildevandsplanen forventes revideret i Spildevandsplanen fra 1976 Siden vedtagelsen af spildevandsplanen fra 1976 /8/ er nedenstående opgaver udført:

4 Side: 4/87 Maj 2005 Supplering af afløbssystemet i et større fælleskloakeret opland omkring Tårnvej/Jyllingevej, incl. udvidelse af et åbent bassin på Tårnvej og etablering af et lukket bassin i sammenhæng med det åbne bassin. Etablering af regnvandsbassin på 8000 m 3 nord for Fjeldhammervej. Transportledning i Bjerringbrovej og Røngårds Allé er etableret for at aflaste Hvissingegrøften. Idéen om rørlægning af Kagsåen i et fælleskommunalt projekt er ikke udført. Hertil kommer nedenfor nævnte aktiviteter: Langtidsplan vedrørende fornyelse af afløbssystemet /12/ er blevet udarbejdet og fornyelse af afløbssystemet er sket i henhold til denne. Rebæk Sø er blevet restaureret i samarbejde med Brøndby og Hvidovre Kommuner. Der er bl.a. blevet etableret sandfang og olieudskiller. I forbindelse med opførelse af nybyggeri er der flere steder blevet etableret rørbassiner, f.eks. på Fritz Møllersvej. Driftsprogrammet SYDA (Systematisk Drift af Afløbssystemet) er blevet implementeret, bl.a. planlægning, driftsstyring og håndtering af borgerhenvendelser. Definitioner Se bilag Resumé Spildevandsplanen beskriver først og fremmest de eksisterende og fremtidige forhold for kommunens spildevandsanlæg. Planen tager udgangspunkt i gældende lovgivning og myndighedskrav, f.eks. via regionplanen. Plangrundlaget er beskrevet nærmere i afsnit 2. er på ca ha, hvoraf de 1032 ha er kloakeret. Godt halvdelen af disse (580 ha) er fælleskloakeret, mens resten er separatkloakeret. Det overordnede afløbssystem består af ca. 160 km hovedledninger, 7 pumpestationer, 7 overløbsbygværker, 5 bassiner, samt en række rørbassiner, regnvandsudløb, sandfang, olieudskillere osv. Afløbssystemet er beskrevet nærmere i afsnit 5, hvor også planlagte ændringer er beskrevet.

5 Maj 2005 Side: 5/87 Der er ingen kommunale renseanlæg beliggende i Rødovre. Spildevandet ledes til de fælleskommunale renseanlæg Spildevandscenter Avedøre og Renseanlæg Damhusåen. Renseanlæggene er overordnet beskrevet i afsnit 4. Med udgangspunkt i kommunens overordnede målsætninger samt de krav der i øvrigt stilles til området, har Kloakforsyningen opsat en række målsætninger der beskrives nærmere i afsnit 3. De overordnede målsætninger omhandler bl.a. mest miljø for pengene, hensyn til omgivelserne, en effektiv og fremadrettet organisation samt gode recipientforhold og beskyttelse af grundvandet. Af mere konkrete målsætninger kan nævnes: Funktionelt afløbssystem. Brug af systematik drift og vedligehold. Deklarering af anlægsdele. Tidssvarende arbejdsforhold. Brug af benchmarking. Opretholdelse af restlevetid. s regnbetingede udledninger er beskrevet i afsnit 6, der også beskriver de enkelte recipienter nærmere. Den udarbejdede skitse til vandområdeplan for Kalveboderne stiller krav om badevandskvalitet i Kalveboderne. Planens konklusion er, at der skal reduceres i antallet af aflastninger til Harrestrup Å og Damhusåen. På grund af det sammenhængende afløbssystem (på tværs af kommunens grænser) er det vigtigt at planlægning og gennemførsel af de nødvendige tiltag udføres i et fælleskommunalt samarbejde. vil arbejde for, at det igangsatte fælleskommunale samarbejde fortsætter og intensiveres med henblik på at opnå et optimalt resultat. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 7.2. I afsnit 7 er tilstand og fornyelse af afløbssystemet beskrevet. Siden 1994 er afløbssystemet i Rødovre systematisk blevet undersøgt og udvalgte ledningsstrækninger fornyet. I dag er alle spildevands- og fællesledninger undersøgt og i alt 11 km ledningsstræk er fornyet. I planperioden påbegyndes inspektion og fornyelse af regnvandsledningerne. Desuden vil undersøgelserne af afløbssystemet blive systematiseret, således at de enkelte ledningsstrækninger systematisk inspiceres hvert år afhængigt af ledningernes vurderede tilstand. I planperioden igangsættes undersøgelse af stikledninger og fornyelse heraf. I forbindelse med Spildevandscenter Avedøres bestræbelser på at minimere tilledningen af uvedkommende vand, har undersøgt

6 Side: 6/87 Maj 2005 en række ejendomme for fejltilslutninger. Denne undersøgelser færdiggøres sammen med forskellige andre undersøgelser på hovedledningerne. Undersøgelserne vil munde ud i en række tiltag dels for de offentlige ledninger og dels for de private afløbsinstallationer. Det forudses, at der vil komme nye teknologier ind i afløbssystemet, der vil ændre på nogle af de faste rutiner, ligesom der vil blive gjort en kraftig indsats overfor rotter og fedt i afløbssystemet. har indført driftsprogrammet SYDA (SYstematisk Drift af Afløbssystemet), som er med til at holde styr på alle opgaver og indsatsområder indenfor drift, vedligehold og fornyelse samt borgerhenvendelser. Dette er et stærkt værktøj, der er med til at optimere driften ud fra en fornuftig planlægning. Dette er beskrevet nærmere i afsnit 8, som omhandler driften. I afsnit 9 er forholdene for det åbne land beskrevet. Det åbne land er områder uden for de kloakerede oplande. Endeligt er der i spildevandsplanens afsnit 12 opstillet en samlet tids- og aktivitetsplan, som dels angiver de skønnede omkostninger for de enkelte aktiviteter i planperioden, dels giver et bud på den tidsmæssige fordeling af opgaverne. Der er planlagt omkostninger for omkring 285 mio. kr. i planperioden, heraf er 135 mio. kr. afsat til den løbende drift af såvel eget afløbssystem som s bidrag til fælleskommunale afløbssystemer og renseanlæg. De resterende omkostninger fordeler sig nogenlunde ligeligt til tiltag i forbindelse med henholdsvis egne og fælleskommunale anlæg.

7 Maj 2005 Side: 7/87 2. Spildevandsplanens lovgrundlag og sammenhæng med anden planlægning 2.1 Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven Det lovmæssige grundlag for udarbejdelse af spildevandsplaner fremgår af Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 /1/ Det fremgår bl.a. af lovens formålsparagraf, at loven skal medvirke til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og bevarelse af dyre- og planteliv. Lovens bestemmelser om spildevandsplaner fremgår af 32: 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om: 1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, 2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, 3) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse, 4) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg, 5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau, 6) hvilke anlæg der etableres på kommunal, og hvilke der etableres på privat foranstaltning, og 7) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført. Stk. 2. Spildevandsplanen må ikke stride imod regionplanen og forudsætninger fastsat efter stk. 4 Stk. 3. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter stk. 1, herunder om offentlighedens medvirken, tidsfrister og procedure herfor. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte

8 Side: 8/87 Maj 2005 regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og administrationen af loven. Vandrammedirektivet Vandrammedirektivet er et EU-direktiv fra Det er ratificeret i Danmark i Direktivets målsætning er at fastlægge rammer for beskyttelse af vandområder, og at opnå en næsten uberørt tilstand. Direktivet angiver følgende tidsplan: Område Etablering af nationalt overvågningsprogram til bestemmelse af årsag/virkning De væsentlige problemer for vandområderne skal være klarlagt Vedtagelse af vandområdeplaner med planer for den fremtidige indsats Opfyldelse af målsætning dvs. alle planlagte tiltag skal være udført Undersøgelse af om målsætningerne er opfyldt og evt. planlægning og gennemførsel af yderligere tiltag Skal være opfyldt senest fra 2012 Tabel 2.1 Tidsplanen for Vandrammedirektivet. 2.2 Bekendtgørelser Spildevandsbekendtgørelsen I spildevandsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelse m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 /4/, er der i kapitel 3 yderligere fastsat regler om spildevandsplanens indhold: 5. Kommunalbestyrelsens plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen skal indeholde oplysninger nævnt i lovens 32, stk. 1, nr. 1-7 samt fornødne kortbilag. Spildevandsplanen skal endvidere indeholde oplysninger om: 1) hvorledes spildevandsplanen forholder sig til kommune- og regionplan samt til den økonomiske planlægning og til vandløbenes fysiske tilstand, 2) de eksisterende og planlagte fælles afløbssystemer i kommunen, herunder afgrænsning af de enkelte oplande og angivelse af, om anlægget er privat eller offentligt ejet, 3) hvorledes spildevandet i øvrigt bortskaffes i kommunen f.eks. ved udsprøjtning,

9 Maj 2005 Side: 9/87 4) hvilket vandområde spildevandet fra de enkelte oplande udledes eller ønskes udledt til, udløbenes placering, og de forventede udledte mængder af spildevand, 5) en fornyelsesplan for de kommunale kloakker med målsætning og prioritering af fornyelsen. Fornyelsesplanen skal endvidere indeholde en tidsfølge- og økonomiplan for arbejdet, 6) hvilke udgifter, der forventes at måtte afholdes ved etablering og drift af de offentlige anlæg samt anlæg etableret af kommunalbestyrelsen efter 7a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 23 juni 2001, /2/. 7) hvilke ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut ved gennemførelse af projektet i overensstemmelse med spildevandsplanen, og 8) hvilke ejendomme, der er tilsluttet det offentlige kloakfællesskab, og i hvilket omfang de er tilsluttet jf. 12, stk.3. Stk. 2. For planlagte områder udpeget i henhold til lovens 32 stk. 1, nr. 4, skal kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen endvidere sandsynliggøre, at der kan ske nedsivning i de udpegede områder, herunder at geologiske og hydrologiske forhold ikke strider herimod, og at nedsivning i de udpegede områder ikke strider mod reglerne i bekendtgørelsens 28. Stk. 3. Forinden det i et spildevandsplanforslag anføres, at der etableres et fælles privat afløbssystem, skal berørte bolig- og grundejere oprette et spildevandslaug, der varetager anlæggets etablering, drift og vedligeholdelse. Udkast til laugets vedtægter skal foreligge samtidig med planforslagets offentliggørelse. De endelige vedtægter tinglyses på de berørte ejendomme, når det fælles afløbssystem er optaget i spildevandsplanen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal ajourføre planen for bortskaffelse af spildevand i kommunen, herunder ajourføre oplandsgrænser og tidsfølgeplan, når der sker ændringer i forudsætningen for spildevandsplanen. 2.3 Regionplan Regionplanen og de tilhørende vandområdeplaner fastlægger målsætninger for vådområderne. Flere af de åbne bassiner har i øvrigt status som 3-søer i henhold til naturbeskyttelsesloven, vedrørende beskyttelse af vådområder.

10 Side: 10/87 Maj 2005 Den seneste regionplan for Københavns Amt /7/ er gældende fra Spildevandsplanen skal være i overensstemmelse med regionplanen, med henblik på beskyttelse af recipienter og forureningsfølsomme områder. De overordnede målsætninger er i regionplanen udtrykt ved: Det er HUR s hensigt at spildevandsafledningen tilrettelægges så vandområderne beskyttes. Det bør sikres, at indsivningsmængden maksimalt udgør 50% af spildevandsmængden. Hvor det er muligt skal vand fra vejarealer og lignende arealer nedsives. Ved nybyggeri skal tagvand, hvor det er muligt nedsives. Endvidere bør ejere af eksisterende ejendomme opfordres til at nedsive tagvand eller opsamle det til formål, hvor det kan erstatte ledningsvand. Ved udledning af overfladevand til vandløb eller nedsivning skal der etableres olieudskiller, medmindre det kan dokumenteres ikke at være nødvendigt. Recipientmålsætningerne beskrives nærmere i afsnit 6. Vandområdeplaner Miljøkontrollen i Københavns Kommune har udarbejdet Skitse til Vandområdeplan for Kalveboderne /22/ i samarbejde med Københavns Amt. Kravene i vandområdeplanen er opstillet i overensstemmelse med kravene i Vandrammedirektivet. Det angives bl.a. at der skal opnås Badevandskvalitet ved Kalveboderne. For at opfylde recipientkravet for Kalveboderne angiver vandområdeplanen bl.a. at det er nødvendigt med tiltag for samtlige overløb til Harrestrup Å/Damhusåen. Der lægges op til at aflastningerne reduceres til max én i badesæsonen for alle overløbsbygværker. 2.4 Kommuneplan og lokalplaner Kommuneplanen for Rødovre /6/ er vedtaget d. 28. maj 2002 og er gældende for

11 Maj 2005 Side: 11/87 Kommuneplanen er det overordnede grundlag for kommunens udbygning og arealanvendelse. Spildevandsplanen er derfor afhængig af kommuneplanen vedrørende de områder, som har betydning for kloakering og rensning af spildevand, f.eks. placering og omfanget af nybyggeri eller ændring af anvendelsen i et område. I planens kapitel 4, Rammer for lokalplanlægningen (grundvandsbeskyttelse og vand) angives følgende vedrørende grundvandsbeskyttelse og genanvendelse af vand, som har betydning for spildevandsplanlægningen: Indenfor 500 m fra vandindvindingsboringer må der ikke gives tilladelse til nedsivning af spildevand. Alle vandinstallationer bør være vand- og varmebesparende. Toiletter bør etableres med reduceret skyllemængde eller med kombinationsskyl. Vand fra tagflader bør genanvendes i videst muligt udstrækning. F.eks. kan vandet opsamles og bruges til vanding eller til visse tekniske installationer, eksempelvis vaskeri. Vand der ikke genanvendes bør så vidt muligt nedsives ved brug af faskiner. Overskydende regnvand kan bruges som landskabeligt element i friarealerne, dvs. til haveanlæg med bassiner, damme mv. Hvor jordbundsforholdene er egnede til det, bør befæstede arealer i boligbebyggelser udformes med mulighed for nedsivning af overfladevand (med overløb til afledning af store vandmængder). Bolig- og erhvervsudvikling Kommunen er fuldt udbygget, så den fysiske planlægning vil have fokus på byomdannelse. Befolkningsudvikling Befolkningstallet for er pr. 1. januar 2003 på ca Befolkningstallet forventes at stige til ca i år Kommuneplanens oplysninger er benyttet som grundlag for udarbejdelse af oplands- og udløbsskemaer. Se skema Vandforsyningsplan Vandforsyningsplanen for er udgivet i juli 1998 og dækker planperioden , /9/. Vandforsyningsplanen indeholder oplysninger om vandforbrug i både status- og plansituationen, fordelt på bolig, offentligt og erhvervsforbrug ud fra en befolknings- og erhvervsprognose. Nedsivning af regnvand eller spildevand er ikke behandlet i planen.

12 Side: 12/87 Maj 2005 Vandforsyningsplanen angiver at fladeforureninger kan skyldes utætte kloakker. Der er ikke i Rødovre konstateret spor af forurening i drikkevandet som følge af utætte kloakker. For at forbedre drikkevandskvaliteten har spredt og justeret indvindingen gennem etablering af nye boringer. På baggrund af prøveboringer er der i 2003 påbegyndt etablering af et nyt vandværk ved Espevang. Vandforsyningsanlæg er vist på Figur 6.1, side Miljøplan har ingen miljøplan, men følger dog nedenstående retningslinjer i forbindelse med tildeling af udledningstilladelser. Industrispildevand Miljøafdelingen får oplysninger om indholdet af stoffer i spildevandet fra industrier gennem virksomhedernes egenkontrol. Egenkontrollen er pålagt virksomhederne i de tilladelser til tilslutning af spildevand til offentlig kloak, som er meddelt virksomhederne. Udledning af spildevand som i særlig grad belaster renseanlæggenes drift, det vil sige spildevand som indeholder høje koncentrationer af kvælstof, fosfor, suspenderet stof og tungtnedbrydelige stoffer, bliver søgt begrænset. Målet for spildevandets indhold af disse stoffer er, at det skal svare til indholdet af stofferne i husspildevand. Kravet om egenkontrol er ledsaget af krav om overholdelse af grænseværdier for indhold af f.eks. tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Tilladelse til tilslutning af spildevand, som indeholder tungmetaller og miljøfremmede stoffer gives hvor det ikke er muligt at begrænse tilledningen ved at indføre renere teknologi på virksomhederne. Teknisk Forvaltnings vurdering af spildevandet fra den enkelte virksomhed og fastsættelsen af grænser, sker efter de vejledende normer fra Miljøstyrelsen. Tilledning til regnvandssystemet Miljøafdelingen regulerer gennem tilsyn og dialog med virksomheder og borgere, tilledningen af spildevand fra f.eks. bilvask og oplag til regnvandsledningerne.

13 Maj 2005 Side: 13/ Vandløbsregulativer Der findes et vandløbsregulativ, der dækker Kagsåen og Harrestrup Å /21/. Harrestrup Å er dækket fra indløb i kommunen (st. 0) til kommunegrænsen mod København 30 m opstrøms underføringen under Fæstningskanalen (st. 1820). Kagsåen er dækket fra indløb i kommunen til udløbet i Harrestrup Å. Rammerne fra vandløbsregulativerne er anvendt ved udarbejdelse af afsnit 6 Udledninger. Vandløbene ses på Figur Betalingsvedtægt Kloakforsyningen er en brugerfinansieret forsyningsvirksomhed, som økonomisk skal hvile i sig selv. Betalingsreglerne fremgår af Betalingsvedtægten /23/. Kloakforsyningens løbende udgifter dækkes dels af tilslutningsbidrag, der normalt er et engangsbidrag, dels af årlige bidrag i form af vandafledningsbidrag, særbidrag og vejbidrag. Bidragenes størrelse fremgår af kommunens takstblad (bilag til betalingsvedtægten), som revideres hvert år i forbindelse med budgetlægningen. Særbidrag opkræves udover det ordinære vandafledningsbidrag for særligt forurenet spildevand. Retningslinjerne for afregning af særbidrag fremgår af betalingsvedtægten og det gældende takstblad. 2.9 Spildevandsplanen fra 1976 I forbindelse med digitalisering af kommunens afløbssystem er alle knudepunkter blevet nummereret, herunder alle udløb. I bilag 8 ses sammenhæng mellem udløbsnumre i nærværende Spildevandsplan og Spildevandsplanen fra Energiplan har en energiplan, der sigter mod at energiforbruget generelt skal minimeres i de kommunale ejendomme. Fra 2004 medtages s samlede energiforbrug i grønt regnskab Agenda 21 strategiplan er i gang med at udarbejde en Agenda 21 strategiplan. Strategien skal indeholde målsætninger inden for fem indsatsområder, hvoraf særligt tre er relevante i forbindelse med spildevandsplanen: Mindske miljøbelastningen. Fremme biologisk mangfoldighed.

14 Side: 14/87 Maj 2005 Fremme samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

15 Maj 2005 Side: 15/87 3. Målsætninger Vandrammedirektivets overordnede mål er, at områdets naturlige recipienter opnår vandkvalitetsmæssige tilstande, som nærmer sig den naturlige tilstand. For modificerede recipienter, som for eksempel den flisebelagte og regulerede Harrestrup Å er hensigten, at der opnås et godt økologisk potentiale. Som det ses af Tabel 2.1 er tidsfristen for indarbejdelse af vandrammedirektivets krav i de lokale vandområdeplaner er år Samtidig er der krav til at alle nødvendige tiltag for opfyldelse af krav efter vandrammedirektivet skal være gennemført senest i år Der må derfor påregnes at skulle gennemføres en del tiltag inden for en forholdsvis kort tidshorisont, hvilket forudsætter en kraftig fokus på færdiggørelse af vandområdeplanlægningen og den efterfølgende udarbejdelse af strategier for opfyldelse af målene. Den primære opgave i forbindelse med at sikre en optimal indsats for områdets recipienter er derfor at få udarbejdet en fælleskommunal strategi for indsatsen. Dette skal ses i sammenhæng med, at Rødovres afløbssystem fysisk er sammenhængende med afløbssystemerne i nabokommunerne. Det betyder at tiltag udført i én kommune derfor ofte vil påvirke ud over kommunegrænsen ikke mindst de fælles recipienter. Opgaven bliver derfor at sikre, at de tiltag der udføres både i de enkelte kommuner og i fælles regi, kan passes ind i en fælles langsigtet strategi og en større helhed for indsatsen for Kalveboderne. Der vil allerede på det eksisterende plangrundlag være mulighed for at udvælge og gennemføre visse tiltag, der ubetinget vil begunstige recipientkvaliteten og tilgodese de forventede krav i vandområdeplanen for Kalveboderne. Kommunens overordnede målsætning på både kort og lang sigt er generelt at kunne: Opfylde et givet offentligt serviceniveau over for kommunens borgere, erhvervsliv og offentlige institutioner. Sikre, at kommunen overholder egne aftaler og lovmæssige forpligtelser. Øge de rekreative og landskabelige værdier i området. Med udgangspunkt i ovenstående kan de overordnede målsætninger for kloakforsyningens indsats således formuleres ved:

16 Side: 16/87 Maj 2005 Mest miljø for pengene. Ved en fornuftig planlægning og prioritering af projekter skal det sikres, at de miljømæssige gevinster ved gennemførsel af de planlagte tiltag bliver så store som muligt. Aktivt fælleskommunalt samarbejde. vil arbejde for at forstærke det fælleskommunale samarbejde, blandt andet for herigennem at sikre en fornuftig prioritering af de kommunale og fælleskommunale tiltag for bedre recipientforhold. Gode recipientforhold. Den overordnede planlægning af Kloakforsyningens arbejde skal sikre en optimal indsats i forhold til vandområdeplanernes rammer og krav samt øvrige fælleskommunale tiltag. Beskyttelse af grundvandet. Grundvandsressourcen beskyttes mod forurening. I planlægningen og prioriteringen af projekter sigtes på at opnå en bæredygtig vandbalance. Begrænse indsivning. vil arbejde for at opfylde Spildevandscenter Avedøres målsætninger vedrørende uvedkommende vand. Det betyder bl.a. at indsivningsmængden højst må være 40% af spildevandsmængden. Hensyn til omgivelserne. Udformning, æstetik og arkitektur skal være i fokus ved gennemførelse af alle opgaver indenfor Kloakforsyningens område. Figur 3.1 Regnvandsbassin ved Prøvensvej.

17 Maj 2005 Side: 17/87 Tidssvarende arbejdsforhold. Der skal skabes tidssvarende og udfordrende arbejdsforhold for driftspersonalet, således at man blandt andet kan fastholde og tiltrække kvalificeret personale til driftsarbejdet. Arbejdsmiljø og sikkerhed skal som et minimum opfylde gældende krav. Effektiv og fremadrettet forsyningsvirksomhed. Kloakforsyningen skal være en effektiv organisation, der anvender moderne arbejdsmetoder og værktøjer, og som søger inspiration og løser opgaver i samarbejde med andre forsyninger og specialister. Håndtering af de mange informationer fra fornyelser, driften, inspektioner og undersøgelser skal være i fokus. Benchmarking. Kloakforsyningen vil løbende benytte sig af benchmarking til udveksling af erfaring samt til analyse og optimering af den samlede indsats. Funktionelt afløbssystem. Det eksisterende gode niveau for afløbssystemernes funktion og kloakforsyningens serviceniveau skal som minimum fastholdes. Afløbssystemets restlevetid. Fornyelse af afløbssystemet udføres i respekt for de ovenstående målsætninger. Fornyelser skal som minimum sikre opretholdelse af systemets anlægsværdi og gennemsnitlige restlevetid. Systematisk drift og vedligehold. De senere års fokus på systematisk drift og vedligehold i planlægningen og den daglige drift skal bibeholdes. Deklarering af anlægsdele. Det skal sikres, at alle offentlige hovedledninger og bygværker beliggende på udmatrikuleret område er deklarerede, eller på anden måde sikret, inden planperiodens udløb. Som en væsentlig del af den videre planlægning hører en økonomisk og miljømæssig konsekvensvurdering af de enkelte målsætninger. Dette vil resultere i en langsigtet plan for opfyldelse af målsætningerne inklusiv en strategi for den samlede takstpolitik, som skal sikre de nødvendige midler til gennemførelse af de planlagte tiltag. Det er hensigten, at de opstillede mål løbende justeres og eventuelt suppleres i takt med at de indhentede erfaringer, den teknologiske udvikling, eventuelle skærpede krav m.v.

18

19 Maj 2005 Side: 19/87 4. Generel beskrivelse af renseanlæg afleder til de to renseanlæg Spildevandscenter Avedøre og Renseanlæg Damhusåen. I de følgende afsnit er renseanlæggene beskrevet. 4.1 Spildevandscenter Avedøre I/S Spildevandscenter Avedøre I/S er et fælleskommunalt interessentskab ejet af 10 kommuner på Københavns Vestegn. De 10 kommuner er: Rødovre, Hvidovre, Herlev, Gladsaxe, Ballerup, Albertslund, Brøndby, Høje- Taastrup, Ishøj og Vallensbæk. Spildevandscentrets arbejdsområder er fastlagt i en vedtægt. Den nugældende vedtægt er godkendt af Tilsynsrådet for Københavns Amt d. 8. maj En nøjere beskrivelse af Spildevandscentrets indsatsområder findes i en strategiplan, som er vedtaget i selskabets bestyrelse. Den nugældende plan er godkendt af bestyrelsen d. 26. februar s andel af interessentskabet udgør 4,77 % jf. Spildevandscenter Avedøres regnskab af Indenfor Rødovres kommunegrænse forestår Spildevandscentret driften af ventilanlægget på Sommerfuglevej. Renseanlægget er opbygget som et mekanisk-biologisk renseanlæg med næringssaltfjernelse. Slambehandlingen består af anaerob (iltfri) biologisk omsætning af slammet i rådnetanke med efterfølgende afvanding i centrifuger. Den producerede biogas anvendes til produktion af elektricitet, til opvarmning og til støttefyring i slamforbrændingsanlægget. Det afvandede slam forbrændes, og asken herfra henlægges i depot på egen grund i det omfang, der ikke kan findes andre anvendelsesmuligheder. Røggassen fra forbrændingen undergår en omfattende rensning inden den ledes ud fra anlægget. Spildevandscentret er endvidere ansvarlig for en central styring samt overvågning af fire store regnvandsbassiner, tre i oplandet og et på renseanlægget, for opmagasinering af opspædet spildevand fra fællessystemet. Udledning af renset spildevand til Køge Bugt er omfattet af Spildevandscenterets udledningstilladelse af 15. juni 1994 med efterfølgende revision af 24. marts 1999 og afgørelse fra Miljøstyrelsen, 19. august Driften af et nyt slamforbrændingsanlæg, samt emissionen af røggas herfra, er omfattet af miljøgodkendelse af 26. februar 1997 og afgørelse fra Miljøstyrel-

20 Side: 20/87 Maj 2005 sen af 5. august Indretning og driften af askedepotet er omfattet af en miljøgodkendelse af 5. maj 1999 og af en supplerende afgørelse af 27. maj Spildevandscentret offentliggør årligt en årsberetning med redegørelse for årets aktiviteter og overholdelse af kravværdier. Siden 1998 offentliggøres endvidere årligt et grønt regnskab, som redegør for energi- og miljømæssige forhold samt den vedtagne miljøpolitik. Det er Spildevandscenterets ansvar, at renseanlæggets aktuelle behandlingskapacitet er tilstrækkelig til at udledningstilladelsen kan overholdes. Dette gøres ved løbende at tilpasse designkapaciteten til udviklingen i spildevandsbelastningen. Spildevandscenteret arbejder med at udvide arbejdsområdet til også at omfatte driften af i alt 50 km. fælleskommunal afskærende ledning. 4.2 Renseanlæg Damhusåen Renseanlæg Damhusåen er en del af Lynettefællesskabet I/S, som udover Renseanlæg Damhusåen også driver Renseanlæg Lynetten. Lynettefællesskabet er et fælleskommunalt interessentskab, der ejes af otte kommuner: Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, København, Lyngby-Taarbæk og Rødovre. s andel af interessentskabet udgør 2,54 %. jf. Lynettefællesskabets regnskab af Renseanlæg Damhusåen er placeret ved Kalvebod Strand i Københavns Kommune. Anlægget stammer fra 1930 og har fra starten udledt spildevandet efter en mekanisk rensning. Efter Lynettens udbygning i blev det forrensede spildevand fra Renseanlæg Damhusåen pumpet til færdigbehandling på Renseanlæg Lynetten. I perioden er Renseanlæg Damhusåen blevet udbygget til et fuldt biologisk anlæg med kvælstof- og fosforfjernelse. Det rensede spildevand ledes ud i Øresund via Sjællandsbroens pumpestation. Det har således fra 1997 været muligt at overholde Vandmiljøplanens krav /3/. Under regn bliver det rensede spildevand dog udledt til Kalveboderne, mens pumpeledningen bruges til aflastning af opspædet spildevand til Øresund. Under kraftig regn vil der endvidere ske aflastninger til Kalveboderne.

21 Maj 2005 Side: 21/87 Slammet behandles i rådnetanke, hvor det mineraliseres, og der produceres biogas. Det mineraliserede slam afvandes og tranporteres til Lynetten, hvor det forbrændes og derefter køres på deponi.

22 Maj 2005 Side: 23/87 5. Kloakeringsområder Figur 5.1 Opdeling i hovedoplande. 5.1 Status for kommunale ledningsanlæg Størstedelen af s offentlige afløbssystem er beliggende i vejareal. Offentlige ledninger og bygværker, som er beliggende på udmatrikuleret område er eller vil blive deklareret i løbet af planperioden, hvis de ikke er sikret på anden vis. Hovedopland A er separatkloakeret, mens Hovedopland D primært er fælleskloakeret. Nøgletal for de to hovedoplande er opsummeret i Tabel 5.1. Opdeling i hovedoplande ses på Figur 5.1. De enkelte installationer i af-

23 Side: 24/87 Maj 2005 løbssystemet er beskrevet i afsnit 5.1.1, og endelig beskrives funktionen af to hovedoplande detaljeret i afsnit og Hovedopland A regn spildevand Hovedopland D regn spildevand fælles Oplandsstørrelse [ha] Deloplande Bassiner 4 1 Rørbassiner 5 Eksterne overløb 7 Separate regnvandsudløb til recipient 8 6 Separate regnvandsudløb til spildevandstekniske 37 1 anlæg Udløb til fælleskommunale anlæg 2 19 Permanente vandføringsmålere 2 Olie- og sandfang 43 7 Pumpestationer 2* 3* 1 2 Ledninger [km] Stikledninger Brønde Tabel 5.1 Delelementer i hovedoplande. (* incl. 1 stk. kombineret regnog spildevandspumpestation) På tegning SP er vist en plan over afløbssystemets hovedstruktur for afledning af spildevand og på tegning SP vises tilsvarende for afledning af regnvand. I skema 1 er alle relevante oplysninger for oplande opgjort og for udledningerne i skema 3. For oplande/udløb der ændres i planperioden findes oplysningerne herom i skema 2 henholdsvis skema 4. Aldersmæssigt fordeler ledningsanlæggene sig som vist i Tabel 5.2. Dimension Før <Ø500 [km] 29,7 8,6 62,0 24,9 3,6 >= Ø500 [km] 5,1 2,8 15,5 4,4 4,9 1,0 I alt [km] 34,8 11,4 77,5 29,3 8,5 1,0 % 21,4 7,0 47,7 18,0 5,2 0,6 Tabel 5.2 Aldersfordeling af de kommunale afløbsledninger i km og i %. De detaljerede oplysninger om ledninger og brønde m.v., herunder trykledninger, brøndnumre og brøndoplysninger fremgår af kommunens afløbsdatabase. Denne opdateres løbende på baggrund af de senest indsamlede

24 Maj 2005 Side: 25/87 oplysninger, f.eks. fra TV-rapporter, brøndrapporter og observationer i marken. Ved myndighedsbehandling i forbindelse med tilslutning til afløbssystemet tages udgangspunkt i Landvæsenskommissionskendelserne og beregnet kapacitet f.eks. efter udbygning med bassiner o.lign. Dog kan ejendomme som minimum aflede i henhold til Landvæsenskommissionskendelserne. I bilag 6 ses en oversigt over kendelserne. I bilaget er vedlagt en tegning, der viser hvilke områder de forskellige kendelser dækker. Navngivning af oplande Alle deloplandene er navngivet med to til fem karakterer. Første karakter angiver hovedopland (A eller D), anden karakter er et bogstav. De to første karakterer er i mange tilfælde nok til entydigt at angive et oplandsnavn evt. suppleret af tredje karakter der angiver afløbssystemets type: F for fælles, R for regnvand og S for spildevand. Hvis dette ikke kan give et entydigt navn sættes et løbenummer svarende til fjerde og femte karakter i navnet på den nedstrøms brønd. Digitalisering Alle offentlige ledninger og brønde i r er blevet digitaliseret ud fra de eksisterende analoge kloakplaner. I forbindelse med digitaliseringen er alle knudepunkter blevet navngivet med 7 karakterer, hvor de første 3 karakterer angiver systemtype eller bygværkstype og oplandsnavn, som beskrevet ovenfor. De følgende 2 karakterer angiver ledningsstrækningens nummer og de sidste 2 karakterer angiver et løbenummer for brønde på ledningsstrækningen startende fra udløbene fra oplandene. Hvis der efterfølgende er fundet ekstra brønde (f.eks. i forbindelse med TVinspektioner) er disse nummereret med det højeste ledige løbenummer startende med 99. Hovedparten af alle de offentlige stikledninger både fra ejendomme og fra vejafvanding er blevet digitaliseret. Den resterende del digitaliseres løbende. Databaser og GIS De registrerede og digitaliserede afløbsdata vedligeholdes i en DASafløbsdatabase. Her er blandt andet registreret oplysninger om den geografiske placering, dimensioner, materialer, koter etc. Driftsprogrammet SYDA fungerer som en applikation til afløbsdatabasen og indeholder oplysninger om f.eks. borgerhenvendelser, planlagte og udførte opgaver, rapporterede data m.v. Programmet giver endvidere mulighed for at generere og udskrive diverse driftsskemaer, rapporter, nøgletal m.v. (se også afsnit 8.1.1).

25 Side: 26/87 Maj 2005 Som GIS benytter MapInfo. Der er blandt andet udarbejdet et særligt layout i MapInfo til udtegning af ledningsoplysninger, ligesom der er et særligt modul til udtegning af temakort til illustration af henholdsvis planlagte eller udførte opgaver fra SYDA. Temakortene benyttes blandt andet som kortbilag til bestilling af drifts- og vedligeholdelsesopgaver. Dynamisk planlægning og digital betjening Den løbende opdatering af afløbsdatabasen og driftsdatabasen, gør dem til et fornuftigt grundlag for en dynamisk planlægning af aktiviteter i SYDA. Samtidig giver GIS-koblingen gode muligheder for at skabe og holde overblikket med henblik på en dynamisk og effektiv driftsstyring. Ifølge Kommuneplan lægges der op til implementering af elektronisk borgerbetjening i kommuneplanens planperiode. Ved gennemførelsen af den dynamiske planlægning og driftsstyring i digital form giver det oplagte muligheder for at borgerne på sigt kan benytte sig af digital betjening på spildevandsområdet Elementer i afløbssystemet Overløbsbygværker Overløbsbygværker er bygværker der aflaster opspædet spildevand fra de fælleskloakerede oplande under regn. Der findes både eksterne og interne overløb. De eksterne overløbsbygværker træder i funktion, når kapaciteten i den afskærende ledning bliver for lille. Dette sker typisk under kraftig regn, hvorved der aflastes opspædet spildevand til en nærliggende recipient. For at skåne recipienten for flydestoffer og større partikler ved overløb er bygværkerne typisk indrettet med rist og skumbræt. De interne overløb benyttes til intern aflastning til en anden del af ledningssystemet, hvor der er bedre hydraulisk kapacitet, netop for at undgå aflastninger til recipient eller uhensigtsmæssige opstuvninger. Overløbsbygværkerne i Hovedopland D er: Islevbro Vandværk, overløb til Harrestrup Å (DAM0311). Ådiget, overløb til Harrestrup Å (DAH0105). Elstedvej, overløb til Harrestrup Å (DCH0101). Lørenskogvej, overløb til Fæstningskanalen (DPH2901). Elvergårdsvej, overløb til Harrestrup Å (DGH1601). Hvidovrevej, overløb til Damhusåen (DLM0101). Tårnvej, internt overløb til bassinanlæg (BH0536).

26 Maj 2005 Side: 27/87 Roskildevej, internt overløb (DKM3106). Damhustorvet, internt overløb til det fælleskommunale afløbssystem (DKM0601). Damhusdalen, internt overløb til det fælleskommunale afløbssystem (DNH0102). Udløb I findes fire typer af udløb: Udløb fra det fælleskloakerede Hovedopland D til de fælleskommunale afskærende ledninger, der løber til Renseanlæg Damhusåen. Udløb af spildevand fra det separatkloakerede Hovedopland A til den fælleskommunale hovedspildevandsledning, der løber til Spildevandscenter Avedøre. Separate regnvandsudløb til recipient. Øvrig regnbetingede udløb til recipient (opspædet spildevand fra overløbsbygværker og pumpestationer). I forbindelse med de separate regnvandsudløb er der alle steder etableret sandfang og olieudskiller. Bassiner Der anvendes tre bassin typer i : Åbne bassiner. Kombineret lukket og åbent bassin. Rørbassiner.

27 Side: 28/87 Maj 2005 Figur 5.2 Regnvandsbassin ved Nyholm. De åbne bassiner er alle regnvandsbassiner og fremtræder som landskabselementer. Bassinerne har et eller flere af følgende formål. 1) Udjævne udledningen af regnvand til recipienten. 2) Forsinke regnvand opstrøms i systemet, for at undgå overbelastning af de nedstrøms regnvandsledninger. De øvrige bassiner er beliggende i Hovedopland D og har til formål at minimere risikoen på opstuvning i kældre og på terræn. Det kombinerede lukkede og åbne bassin er beliggende ved Tårnvej. Det fungerer ved at den lukkede del træder i kraft først. Når den lukkede del næsten er fyldt, sker der overløb fra den lukkede del til den åbne del. Dette bevirker, dels at det åbne bassin ikke så tit er i funktion, dels at når det endelig træder i funktion vil en del slam og lignede stoffer være tilbageholdt i den lukkede del af bassinet. Figur 5.3 Bassin ved Tårnvej. Rørbassinerne er opbygget af en eller flere parallelle ledninger med stor dimension efterfulgt af en drosselledning (ledning i mindre dimension), der har en lavere kapacitet end rørbassinet og dermed sikrer at der tilbageholdes vand i rørbassinet, sålænge tilløbet er større end afløbets kapacitet. Når tilløbet bliver mindre end afløbets kapacitet, begynder rørbassinet at blive tømt.

28 30. april 2004 Side: 29/87 Pumpestationer De fire pumpestationer i Hovedopland A er: En kombineret regnvands- og spildevandspumpestation ved Pilemosevej (AAP1100), der pumper spildevand til pumpestation Viemosevej og regnvand til pumpestationen på Munktoftevej. En regnvandspumpestation ved Viemosegrøften (ACP0300), der pumper regnvand til Harrestrup Å. En spildevandspumpestation ved Viemosevej (AEP0100), der pumper spildevand til pumpestationen ved Slotsherrensvej. Pumpestationen ved Viemosevej har meget stor reservekapacitet, således at den kan fungere som nødpumpestation, hvis den fælleskommunale transportledning til Spildevandscenter Avedøre (Ejbyøstledningen) er ude af drift. Disse forhold er nærmere beskrevet under nødberedskabet i afsnit 5.3. En spildevandspumpestation ved Slotsherrensvej (AQP0000), der pumper spildevand til den fælleskommunale spildevandsledning der løber til Spildevandscenter Avedøre. De tre pumpestationer i Hovedopland D er: Damhusdalens Pumpestation (DNP1002), der pumper regn- og spildevandet fra den østlige side af Damhusåen op i en ledning, der løber langs den vestlige side af Damhusåen. Tårnvejens Pumpestation (DBP0534), der benyttes til at tømme det kombinerede bassin ved Tårnvej. Brunevangens Pumpestation (DQP0101), der pumper spildevand fra den nordlige del af Brunevang videre i systemet. Vandføringsmålere I Hovedopland A er der installeret to elektromagnetiske vandføringsmålere, der kan måle i delvis fyldte rør. Én måler er placeret ved tilløbet til den fælleskommunale ledning fra Islevområdet ved Bjerringbrovej og den anden er placeret ved tilløbet fra det sydlige opland ved Storekær. Således måles hele spildevandsafstrømningen fra Hovedopland A, svarende til den mængde der afledes til Spildevandscenter Avedøre. Herved bliver det blandt andet muligt at observere reduktionen af uvedkommende vand til Spildevandscenter Avedøre i takt med, at der gennemføres afhjælpningsarbejder. Styring, regulering og overvågning, SRO Der er installeret alarmer på alle pumpestationer. ::ODMA\PCDOCS\DOCSLIB01\215471\6\lka

29 31. marts 2004 Side: 30/87 Ved skybrud eller længerevarende regn stilles ventilerne på Sommerfuglevej om manuelt, så der pumpes over i hovedledningen på Slotsherrensvej. I forbindelse med etableringen af den nye regnvandsledning på Bjerringbrovej er opsat en regulator, der mindsker udledningen til Hvissingegrøften Beskrivelse af afløbssystemet i Hovedopland A Hovedopland A er udelukkende separatkloakeret. Regnvandet ledes til grøfter og vandløb mens spildevandet afledes til Spildevandscenter Avedøre gennem en fælleskommunal hovedspildevandsledning (Ejbyøstledningen), langs kommunens vestgrænse. Oplandet er opdelt i en nordlig og en sydlig del, der ikke fysisk hænger sammen. Den nordlige del, Islevområdet er beliggende nord for Fæstningskanalen. Den sydlige del omfatter området mellem Fæstningskanalen, Rødovre Parkvej, Tårnvej, Brøndby Kommune og Hvidovre Kommune. Disse to oplande er igen opdelt i deloplande bestemt af regnvandsudløbene. Disse deloplande er navngivet med A som begyndelsesbogstav. Nordlig del af Hovedopland A Regnvandsoplandene ses af Figur 5.4, mens spildevandsoplandene ses i Figur 5.5. ::ODMA\PCDOCS\DOCSLIB01\215471\6\lka

30 30. april 2004 Side: 31/87 Figur 5.4 Regnvandoplande i Islev. I Islevområdet ledes regnvandet til Harrestrup Å enten direkte eller via Hvissingegrøften, Kagsåen, Viemosegrøften og Munktoftesøen. Ved Pilemosevejens pumpestation AAP1100 pumpes regnvand til Viemosegrøften. Viemosegrøften ender i Munktoftesøen, hvorfra regnvandet pumpes via Munktoftevejs pumpestation ACP0300 videre til Harrestrup Å. ::ODMA\PCDOCS\DOCSLIB01\215471\6\lka

31 31. marts 2004 Side: 32/87 Figur 5.5 Spildevandsoplande i Islev. Spildevandsafledningen i Islevområdet sker i den nordlige del af området via Pilemosevejens pumpestation AAP1100 til pumpestation Viemosevej AEP0100. Herfra pumpes mod syd til pumpestationen Slotsherrensvej AQP0000. Til denne pumpestation ledes endvidere spildevandet fra størstedelen af den resterende del af Islevområdet. Fra Slotsherrensvej pumpestation pumpes til en hovedledning fortrinsvis langs Hvissingegrøften mod vest til den fælleskommunale transportledning, (Ejbyøstledningen) langs kommunegrænsen. Den vestlige del af Islevområdet (op mod Glostrup) afvandes direkte til hovedledningen. Før tilløbet til Ejbyøstledningen er der på hovedledningen installeret en elektromagnetisk vandføringsmåler (Bjerringbrovej). ::ODMA\PCDOCS\DOCSLIB01\215471\6\lka

32 30. april 2004 Side: 33/87 Sydlig del af Hovedopland A Som det ses på Figur 5.6 ledes regnvandet i den sydlige del af hovedoplandet via tre åbne, grønne regnvandsbassiner til Rebæk Sø i Hvidovre Kommune via AUU0100. AUR08 afvander et mindre opland i den sydøstlige del af hovedoplandet Figur 5.6 Regnvandsoplande i den sydlige del af Hovedopland A. Spildevandsafledningen i den sydlige del sker udelukkende ved gravitation mod Storekær ved kommunegrænsen mod Hvidovre. Herfra løber spildevandet ud i Ejbyøstledningen. Før udløbet er der på hovedledningen installeret en elektromagnetisk vandføringsmåler (Storekær). Spildevandssystemet ses i Figur 5.7. ::ODMA\PCDOCS\DOCSLIB01\215471\6\lka

33 Side: 34/87 Maj 2005 Figur 5.7 Spildevandsoplande i den sydlige del af Hovedopland A Beskrivelse af afløbssystemet i Hovedopland D Hovedopland D er fælleskloakeret. Der findes dog tre separate regnvandsudløb, der dækker vejafvanding fra Rødovrevej samt afvanding af et separatkloakeret område ved Rødovre Stadion. Spildevandet afledes til Renseanlæg Damhusåen gennem et par fælleskommunale afskærende ledninger langs med Harrestrup Å/Damhusåen. Under kraftig regn aflastes opspædet spildevand via de eksterne overløbsbygværker til nærmeste recipient. Der aflastes til Damhusåen, Harrestrup Å og Fæstningskanalen. På tegning SP ses den nøjagtige sammenhæng mellem Rødovre Kommunes afløbssystem og det fælleskommunale afløbssystem, herunder placering af fælleskommunale overløbsbygværker. I Hovedopland D ligger det kombinerede bassin ved Tårnvej, funktionen er nærmere beskrevet i afsnit Herudover findes en lang række rørbas-

34 Maj 2005 Side: 35/87 siner, der primært er etableret for at undgå hydrauliske problemer. Disse bassiner er typisk opført i forbindelse med nybyggeri, hvor befæstelsesgraden forøges væsentligt. Fra Hovedopland D er der 15 udløb til det fælleskommunale afløbssystem. Et af disse udløb ligger i et overløbsbygværk (Jyllingevej), men da bygværket er en del af det fælleskommunale afløbssystem, betragtes det af Rødovre Kommune som et udløb. Hovedoplandet er opdelt i 27 deloplande, hvor nogle har direkte udledning og andre hænger mere eller mindre sammen. Alle deloplandene i Hovedopland D er navngivet med begyndelsesbogstavet D. I det følgende beskrives oplandet fra nord mod syd: Figur 5.8 Oplande nord for Harrestrup Å. Nord for Harrestrup Å og øst for Motorringvejen ligger to oplande, DQ som er separatkloakeret og DT som er fælleskloakeret, se Figur 5.8. Ved Brunevang ligger det fælleskommunale overløbsbygværk DTH0100, som udover afledninger fra delopland DTF også belastes af afledninger fra Københavns Kommune. Spildevandet fra den separatkloakerede del pumpes via Brunevangens Pumpestation DQP0101 til den afskærende ledning, gennem en ledning under motorringvejen, hvor også vandet fra DTF føres til udløb DQL0100.

35 Side: 36/87 Maj 2005 Figur 5.9 Oplande omkring Islevbro Vandværk. Syd for Harrestrup Å (se Figur 5.9) ligger et delopland som har overløb DAH0105 og udløb DAF0100 ved Ådiget, desuden er der et delopland med udløb fra Islelund (DAF1800). Islevbro Vandværk er delvist separatkloakeret med regnvandsudledning DAU1900 til Harrestrup Å. Den fælleskloakerede del af vandværket afledes til overløbsbygværk DAM0311. Omkring Stadion og den gamle skøjtehal ligger tre separatkloakerede oplande, hvoraf de to nordligste har udløb til Stadionsøen (DBU0100 og DBU0200) og hvor oplandet ved Stadion har udløb til Harrestrup Å (DBU0300).

36 Maj 2005 Side: 37/87 Figur 5.10 Oplande med udløb ved Elstedvej, Jyllingevej og Voldumvej. Syd for Stadion ved Elstedvej (se Figur 5.10) er et udløb til den afskærende ledning (DCF0100), som dækker en stor del af hovedoplandet (deloplandene DB, DC, DR og DP). Udløbet er placeret umiddelbart nedstrøms overløbsbygværk DCH0101, der har mulighed for aflastning til Harrestrup Å. Desuden ligger der et overløbsbygværk i Lørenskogvej DPH2901 med aflastningsmulighed til Fæstningskanalen og overløb DBQ0533 der kan aflaste til bassin DBH0536 ved Tårnvej. Syd og øst herfor ses udløb til den afskærende ledning (DEH0100) fra DD og DE. Udløbet herfra sker i det fælleskommunale overløbsbygværk ved Jyllingevej, som er beliggende på den fælleskommunale afskærende ledning. Syd for dette er to udløb fra DF henholdsvis DFL0100 og DFF0200, begge beliggende ved Voldumvej.