Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 303 Offentligt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 303 Offentligt"

Transkript

1 Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 303 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 30. marts 2015 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 303 (Alm. del) af 23. maj 2014 stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL) Spørgsmål Vil ministeren skønne over den samlede forventede effekt på uligheden af samtlige af regeringens reformer og finanslove, når de er fuldt indfasede? I svaret bedes ministeren angive effekten som ændringen i gini-koefficienten og som ændringen i den gennemsnitlige indkomst fordelt på indkomstdeciler, hvor både den disponible og markedsindkomsten anvendes som indkomstbegreber i opgørelsen. Endeligt svar Det skal indledningsvis understreges, at der knytter sig en række principielle og beregningstekniske forbehold til opgørelsen. Besvarelsen tager udgangspunkt i en vurdering af de isolerede fordelingsmæssige konsekvenser af finanslovsaftalerne samt følgende reformaftaler: Aftale om skattereform, juni 2012 Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob, juni 2012 Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse, april 2013 Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet flere i uddannelse og job, april 2013 Aftaler om vækstplan DK, april 2013 Forlig om en reform af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats, december 2013 Aftale om en vækstpakke, juni 2014 Der er ikke tale om en udtømmende liste over regeringens reformer og politiske aftaler, men om de af regeringens reformer mv., der vurderes at have størst umiddelbar relevans for fordelingen af indkomster og forbrugsmuligheder i befolkningen. I besvarelsen indgår endvidere en vurdering af de fordelingsmæssige konsekvenser af den samlede faktiske og prioriterede vækst i ressourcerne til offentligt forbrug i perioden (set i forhold til et hypotetisk forløb med nulvækst i ressourcerne til offentligt forbrug i den samme periode). Baggrunden er, at de isolerede Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

2 Side 2 af 12 virkninger af de betragtede finanslovs- og reformaftaler ikke afspejler den underliggende prioritering af finanspolitisk råderum til øget offentligt forbrug. Vurderingen af de isolerede fordelingsvirkninger af de enkelte finanslovs- og reformaftaler tager i vidt omfang udgangspunkt i tidligere skøn og er generelt baseret på de forudsatte provenuvirkninger og reformeffekter mv. ved indgåelsen af de enkelte aftaler, jf. bilag 1 for en nærmere omtale. I fordelingsberegningerne indgår som udgangspunkt de umiddelbare provenuvirkninger (opgjort efter indkomstskat, men før tilbageløb af moms og afgifter og uden saldovirkninger af afledt adfærd, hvilket gælder generelt i forbindelse med fordelingsberegninger) af de dele af aftalerne, der antages direkte at påvirke husholdningernes (reale) disponible indkomster. Ændringer i det offentlige forbrug indregnes som en provenuækvivalent ændring i de såkaldte udvidede forbrugsmuligheder. Ændringer i det offentlige forbrug påvirker ikke husholdningernes disponible indkomster direkte, men en forøgelse af værdien af den offentlige service mv. øger befolkningens udvidede forbrugsmuligheder 1. Summen af de opgjorte isolerede fordelingsvirkninger af de betragtede finanslovsog reformaftaler (når disse er fuldt indfaset) samt af den samlede faktiske og prioriterede vækst i ressourcerne til offentligt forbrug skønnes med betydelig usikkerhed at svare til en reduktion af indkomstforskellene på i alt ca. 0,39 pct.-point målt ved Gini-koefficienten, jf. tabel 1 nedenfor. Den varige fordelingsvirkning af finanslovsaftalerne skønnes samlet set at indebære en reduktion af indkomstforskellene på ca. 0,18 pct.-point målt ved Gini-koefficienten, jf. punkt A i tabel 1. Den varige (fuldt indfasede) fordelingsvirkning af finanslovsaftalerne omfatter i denne opgørelse alene virkningen af diskretionære ændringer i skatter, afgifter og sociale ydelser, som forudsættes videreført efter finanslovsårene 2. De således opgjorte varige virkninger adskiller sig dermed fra de skønnede fordelingsvirkninger af finanslovsaftalerne i finanslovsårene, jf. nærmere omtale nedenfor, 1 Indregning af værdien af det offentlige forbrug i husholdningernes forbrugsmuligheder skal ses i sammenhæng med, at omfanget af offentlig service har betydning for værdien af den disponible indkomst. Fx indebærer et gratis sundhedsvæsen, at det ikke er nødvendigt at afholde udgifter til private sundhedsforsikringer. Derfor indregnes fordelingsvirkningerne af ændringer i offentlig service ofte som en ækvivalent ændring i forbrugsmulighederne. De beregnede fordelingsvirkninger af offentligt forbrug er generelt forbundet med større usikkerhed end fordelingsvirkningerne af fx ændrede indkomstoverførsler. 2 Aftalerne om finansloven for 2014 omfattede bl.a. en fremrykning af (en del af) forhøjelsen af det almindelige beskæftigelsesfradrag og det særlige beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, der tidligere var besluttet i Aftale om en skattereform i Denne fremrykning indgår i den opgjorte fordelingsvirkning af finanslovsaftalen i 2014, men har ingen varig fordelingsvirkning (idet skattereformen samlet set ikke ændres). Aftalerne om finansloven for 2015 omfattede bl.a. en ophævelse af den gensidige forsørgerpligt for papirløst samlevende samt en afskaffelse af det laveste satsniveau for unge uddannelseshjælpsmodtagere i par, som tidligere var besluttet med kontanthjælpsreformen fra Ophævelsen af disse elementer fra kontanthjælpsreformen indgår både i den opgjorte fordelingsvirkning af finanslovaftalen i 2015 og som en del af den varige virkning af finanslovsaftalen for 2015.

3 Side 3 af 12 og omfatter ikke virkningen af den forøgelse af ressourcerne til offentligt forbrug, der normalt prioriteres som et led i finansloven. Tabel 1 Fordelingsvirkninger af regeringens finanslovs- og reformaftaler samt vækst i offentligt forbrug Varig virkning/ virkning i 2020 Ændring i Gini, pct.-point Ændring i Gini-koefficient i finanslovsår, pct.-point A. Finanslovsaftaler i alt -0, Aftaler om finansloven for ) -0,10-0,36 10) - - Aftaler om finansloven for ) -0,02-0, Aftaler om finansloven for ) -0, ,05 - Aftaler om finansloven for ) -0, ,07 B. Reformer i alt (ekskl. ændringer i off. forbrug) 0,58 Skattereform, ) 0,27 Reform af førtidspension og fleksjob, ) 0,07 SU-reform, ) 0,10 Kontanthjælpsreform, ) 0,07 Vækstplan DK, ) -0,02 Sygedagpengereform, ) 0,01 Aftale om en vækstpakke, ) 0,08 C. Realiseret/prioriteret vækst i offentligt forbrug (forskel i forhold til nul-vækst) -0,79 Faktisk vækst ,19 Prioriteret vækst ,59 Fordelingsvirkning i alt (A.+B.+C) -0,39 Ekskl. virkning af øget offentligt forbrug (A.+B.) 0,40 Memopost: Ændringer i offentligt forbrug som følge af reformer (netto), jf. bilag 2 0,00 Anm.: Virkningen på indkomstforskellene er opgjort inklusive virkningen af afgiftsændringer og afspejler dermed virkning på realindkomster. Tallene for virkning på Gini-koefficienten summer ikke nødvendigvis til totaler som følge af afrundinger. Der er i opgørelsen af fordelingsvirkningerne generelt set bort fra eventuelle afledte adfærdsvirkninger af de enkelte reformer mv. 1) Jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 1 (L 1-7) af 9. november 2011 samt nye beregninger på baggrund af endelig aftale. 2) Jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 167 (Alm. del) af 22. december ) Jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 218 (Alm. del) af 26. januar ) Jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (L1) af 18. november ) Jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 303 (Alm. del 7) af 4. juli ) Jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts ) Jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 238 (Alm. del 7) af 5. marts ) Jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 165 (Alm. del) af 22. december ) Jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 286 (Alm. del) af 12. maj 2014 samt nye beregninger på baggrund af endelig aftale. 10) Fordelingsvirkningen af finanslovsaftalerne for 2012 er opgjort i 2013 (og ikke i finanslovsåret), fordi en række af skatte-og afgiftsinitiativerne i aftalen først havde virkning fra Kilde: Tidligere svar til Finansudvalget mv., jf. ovenfor, samt egne beregninger på baggrund af stikprøver af befolkningen.

4 Side 4 af 12 Den varige fordelingsvirkning af de nævnte reformaftaler skønnes samlet set at indebære en forøgelse af indkomstforskellene svarende til ca. 0,58 pct.-point målt ved Gini-koefficienten, jf. punkt B i tabel 1. Det bemærkes, at de betragtede reformer har en forskellig indfasningsprofil, dvs. den varige (fuldt indfasede) virkning af de enkelte reformaftaler indtræder i realiteten på forskellige tidspunkter. Fx afspejler den opgjorte fordelingsvirkning af skattereform 2012 den skønnede, fuldt indfasede virkning i 2023, mens fordelingsvirkningen af Vækstplan DK er opgjort i Det bemærkes ydermere, at de skønnede fordelingsvirkninger af de betragtede reformer er opgjort eksklusive de afledte effekter på ressourcerne til offentligt forbrug, jf. nærmere omtale i Bilag 2. Det lægges til grund, at de fordelingsmæssige konsekvenser af regeringens prioritering af råderum til øget offentligt forbrug i perioden kan indregnes som en provenuækvivalent forøgelse af de udvidede forbrugsmuligheder. I beregningen indgår den faktisk realiserede vækst i det offentlige forbrug i perioden (som er opgjort til ca. 6,4 mia. kr. i 2014-niveau) samt den aktuelt prioriterede vækst i det offentlige forbrug i perioden (svarende til ca. 20 mia. kr.), hvilket samlet skønnes at modsvare en reduktion af indkomstforskellene med ca. 0,79 pct.point målt ved Gini-koefficienten, jf. punkt C i tabel 1. Den således beregnede fordelingsvirkning af den samlede faktiske og prioriterede vækst i ressourcerne til offentligt forbrug i perioden skal ses i forhold til fordelingsvirkningen af et hypotetisk forløb med nulvækst i ressourcerne til offentligt forbrug i hele perioden. I tabel 1 er også vist de skønnede fordelingsvirkninger i finanslovsårene af finanslovsaftalerne , som gennemgående er større end de skønnede varige virkninger. Forskellen afspejler primært, at finanslovsaftalerne omfatter en række initiativer, som kun har (midlertidig) virkning i de fire år, som umiddelbart er omfattet af de enkelte aftaler. Det bemærkes, at de opgjorte varige fordelingsvirkninger af finanslovsaftalerne (som nævnt) isoleret set ikke omfatter den underliggende prioritering og udmøntning af råderum til offentligt forbrug. De opgjorte fordelingsvirkninger i finanslovsårene af finanslovsaftalerne omfatter (i modsætning til de varige virkninger) i et vist omfang initiativer (og finansieringselementer) vedrørende offentligt forbrug, herunder den skønnede virkning af udmøntningen af de afsatte forhandlingsreserver i de enkelte finanslovsaftaler. Det bemærkes dog, at udmøntningen af reserver mv. som hovedregel alene tillægges en fordelingsvirkning, i det omfang fordelingsvirkningerne af den besluttede ud- 3 Det bemærkes, at 2014 tallet er baseret på skøn fra Økonomisk Redegørelse, december Endvidere bemærkes det, at der er taget udgangspunkt i den hidtidige input-metode, og det offentlige forbrug er opgjort eksklusiv afskrivninger. Denne metode er udtryk for hvor mange ressourcer (korrigeret for pris- og lønudviklingen), som anvendes til offentligt forbrug.

5 Side 5 af 12 møntning afviger fra en tilsvarende generel forøgelse af det offentlige forbrug. Sådanne virkninger er oftest relativt små og antages beregningsmæssigt ikke at indgå i den varige fordelingsvirkning af finanslovsaftalerne. Det skal understreges, at der knytter sig en betydelig usikkerhed til de opgjorte skøn over fordelingsvirkningerne. Blandt andet tager de opgjorte isolerede skøn over fordelingsvirkningerne af de enkelte finanslovs- og reformaftaler (som nævnt) i vidt omfang udgangspunkt i tidligere skøn og er dermed hovedsagelig baseret på de forudsatte provenuvirkninger og reformeffekter mv. ved indgåelsen af de enkelte aftaler, jf. bilag 1. Disse tidligere skøn er til dels foretaget på forskellige tidspunkter og beregnet på basis forskelligt datagrundlag, hvilket i et vist omfang kan påvirke sammenligneligheden. Hertil kommer, at de betragtede finanslovs- og reformaftaler i varierende omfang indeholder initiativer og finansieringselementer, som ikke meningsfuldt kan tillægges en fordelingsvirkning, og som derfor ikke indgår i fordelingsberegningerne 4. Det skal endelig bemærkes, at der i ovenstående vurdering af de fordelingsmæssige konsekvenser er set bort fra eventuelle afledte adfærdsvirkninger, hvilket i øvrigt er generel praksis ved vurdering af fordelingsvirkninger af reformer mv. 5 Fordelingsvirkninger opgjort på indkomstdeciler De indregnede varige virkninger af de betragtede finanslovs- og reformaftaler samt af den samlede faktiske og prioriterede vækst i ressourcerne til offentligt forbrug skønnes med usikkerhed at svare til en forøgelse af befolkningens (ækvivalerede) disponible indkomster inkl. virkningen af øget offentligt forbrug på de udvidede forbrugsmuligheder med ca. 3,7 pct., svarende til gennemsnitligt ca kr. (ækvivaleret 2014-niveau) pr. person om året (ekskl. virkningen af afledte adfærdsændringer), jf. figur 1 nedenfor. Heraf bidrager væksten i værdien af det offentlige forbrug (de lyseblå søjler i figur 1) med en gennemsnitlig forøgelse på ca. 2,7 pct. (svarende til ca kr. pr. person), mens reform- og finanslovsaftalerne (de mørkeblå søjler i figur 1) isoleret set bidrager med en gennemsnitlig forøgelse på knap 1 pct. (svarende til ca kr. pr. person). 4 Eksempelvis forudsættes initiativer vedrørende offentlige investeringer, subsidier og overførsler til udlandet ikke at påvirke indkomstfordelingen direkte og indgår således ikke i fordelingsberegningerne. 5 Hvis man i givet fald indregnede fordelingsvirkningerne af en afledt forøgelse af timearbejdsudbuddet (som følge af nedsættelser af marginalskatten) for de allerede beskæftigede, ville det som hovedregel bidrage til at øge indkomstforskellene. Derimod vil en afledt forøgelse af beskæftigelsen blandt overførselsindkomstmodtagere (som følge af styrkede incitamenter til beskæftigelse mv.) under visse forudsætninger kunne bidrage til at reducere indkomstforskellene målt ved Ginikoefficienten. Det er fx tidligere skønnet, at virkningen på Gini-koefficienten af kontanthjælpsreformen reduceres til 0,02 pct.-point, mens virkningen af SU-reformen og reformen af førtidspension og fleksjob reduceres til hhv. 0,07 pct.-point og 0,05 pct.-point, når adfærd indregnes, jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 af 22. marts 2013.

6 Side 6 af 12 Den samlede fremgang i de udvidede forbrugsmuligheder er størst i bunden af indkomstfordelingen (svarende til ca. 6 pct. i 1. indkomstdecil), hvilket skyldes, at bidraget fra det øgede offentlige forbrug set forhold til den disponible indkomst udgør en relativ større andel i de nederste indkomstdeciler. Den gennemsnitlige fremgang i de disponible indkomster eksklusive værdien af offentligt forbrug (de mørkeblå søjler i figur 1) er derimod størst i den øverste halvdel af indkomstfordelingen og skyldes i stort omfang skattereformen, der indebærer en nedsættelse af skatten på arbejdsindkomst for alle beskæftigede. Regeringens vækstplaner (Vækstplan DK og Vækstpakken 2014) indebærer isoleret set en indkomstfremgang på tværs af samtlige indkomstdeciler. Vækstplanerne omfatter en række erhvervskattelempelser, der gennem produktivitetsstigninger fører til højere lønninger og dermed øgede indkomster i hele befolkningen, herunder gennem satsreguleringen af indkomstoverførsler. Figur 1 Figur 2 Ændring i disponibel indkomst og udvidede forbrugsmuligheder fordelt på indkomstdeciler (varig virkning) Ændring i disponibel indkomst og udvidede forbrugsmuligheder fordelt på markedsindkomstdeciler (varig virkning) pct. pct. pct. pct Virkning på disponibel indkomst Værdi af offentligt forbrug Udvidede forbrugsmuligheder i alt Virkning på disponibel indkomst Værdi af offentligt forbrug Udvidede forbrugsmuligheder i alt -4 Anm.: I figur 1 er befolkningen inddelt i deciler efter stigende ækvivaleret disponibel indkomst. I figur 2 er befolkningen inddelt efter stigende ækvivaleret markedsindkomst, defineret som indkomsten før skatter og overførsler. I begge figurerne viser søjlerne den procentvise ændring i disponibel indkomst. Kilde: Se kilde til tabel 1. Den gennemsnitlige reduktion i den disponible indkomst i 1. indkomstdecil afspejler blandt andet kontanthjælpsreformen, der indebærer en nedsættelse af kontanthjælpen for de job- og uddannelsesparate årige, samt den afdæmpede regulering af indkomstoverførsler frem mod 2023, der er indeholdt i skattereformen og SU-reformen. Virkningen af den afdæmpede regulering er beregnet som en ændring i den disponible indkomst i forhold til en regulering efter gældende regler dvs. som et negativt bidrag til den disponible indkomst. Det bemærkes, at den afdæmpede regulering ikke er udtryk for en nominel indkomsttilbagegang, men at stigningen i overførselsindkomsterne bliver mindre, end den ellers ville have været.

7 Side 7 af 12 Reduktionen i den disponible indkomst (eksklusive offentligt forbrug) blandt personer i 1. indkomstdecil skal ses i lyset af, at personer ofte kun befinder sig i 1. indkomstdecil i en kortere periode. Personer, der på opgørelsestidspunktet er i 1. indkomstdecil, vil derfor typisk også opleve en fremgang i den disponible indkomst set over et længere tidsrum. Fx bidrager regeringens skattereform set over et restlivsforløb til en indkomstfremgang for samtlige indkomstdeciler, herunder også 1. indkomstdecil, jf. bemærkningerne til L Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse og personskatteloven. Det bemærkes, at den positive gennemsnitlige nettovirkning på de disponible indkomster (ekskl. værdien af offentligt forbrug) blandt andet afspejler, at der i den samlede finansiering af de betragtede reformer mv. indgår de afledte (positive) virkninger på den strukturelle offentlige saldo af øget arbejdsudbud og beskæftigelse som følge af reformerne samt (i begrænset omfang) finansieringselementer, som ikke har fordelingsvirkninger. I figur 2 er vist de samme ændringer i ækvivaleret disponibel indkomst og udvidede forbrugsmuligheder, men fordelt på deciler efter markedsindkomst (opgjort som den ækvivalerede bruttoindkomst ekskl. offentlige indkomstoverførsler og før skatter). Markedsindkomsterne er mere ulige fordelt end de disponible indkomster hvilket netop afspejler fordelingsvirkningerne af indkomstoverførsler og skatter og afspejler ikke familiernes faktiske indkomstniveau og forbrugsmuligheder. Mange personer med lille (eller ingen) erhvervsindkomst, herunder overførselsindkomstmodtagere og pensionister, som i fordelingen på deciler efter markedsindkomst er koncentreret i de nederste deciler i indkomstfordelingen, ligger således længere oppe i indkomstfordelingen opgjort efter disponibel indkomst. Med venlig hilsen Bjarne Corydon

8 Side 8 af 12 Bilag 1. Finanslovs- og reformaftaler Aftaler om finansloven for I finanslovsaftalerne for 2012 indgår en pakke med skatte- og afgiftsforøgelser for godt 5 mia. kr. (efter tilbageløb), der anvendes til finansiering af bl.a. en afskaffelse af de nedsatte ydelser for kontanthjælp (de såkaldte fattigdomsydelser) samt forbedringer af den offentlige service i finanslovsårene. For en nærmere beskrivelse af fordelingsvirkningerne henvises til Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 1 (L 1-7) af 9.november 2011, der beskriver fordelingsvirkningen af regeringens udspil i I forhold til denne opgørelse indebærer den endelige aftale en yderligere reduktion i indkomstforskellene, hvilket skyldes indførelsen af den supplerende grønne check, den midlertidige forlængelse af dagpengeperioden, ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere og annullering af reduktion af skolepraktikydelsen. Herudover er indregnet en nettoforøgelse af det offentlige forbrug i finanslovsårene svarende til ca. 5 mia. kr. Den isolerede fordelingsvirkning er beregnet til -0,36 pct.-point i 2013 (fordelingsvirkningen er angivet for 2013 og ikke for finanslovsåret, fordi en række skatte- og afgiftsinitiativer først har virkning fra 2013) og -0,1 pct.-point i varig virkning målt ved Gini-koefficienten, jf. tabel 1 ovenfor. Aftaler om finansloven for Aftalen omfatter afgiftslempelser, primært for husholdningerne, for i alt 2,4 mia. kr. i varig virkning, som finansieres ved en nedsættelse af personfradraget med 900 kr. og en stigning i bundskatten på 0,19 pct.- point. Som følge af stigningen i bundskatten forhøjes det skrå skatteloft for personlig indkomst fra 51,5 pct. til 51,7 pct. De øvrige dele af finanslovsaftalerne vedrører i store træk en udmøntning af afsatte reserver på 1,85 mia. kr. For en nærmere beskrivelse af fordelingsvirkningerne henvises til Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 167 (Alm. del) af 22.december Den isolerede fordelingsvirkning er beregnet til -0,03 pct.-point i 2013 og -0,02 pct.-point i varig virkning målt ved Gini-koefficienten, jf. tabel 1 ovenfor. Aftaler om finansloven for Med aftalen forhøjes jobfradraget for kontanthjælpsmodtagere med deltidsbeskæftigelse fra 15,5 til 25,5 kr. pr. time svarende til offentlige merudgifter på 60 mio. kr. Der afsættes 20 mio. kr. til øgede indkomstoverførsler målrettet unge med risiko for hjemløshed. Hertil kommer en delvis fremrykkelse af det almindelige beskæftigelsesfradrag og beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere samt tidligere vedtagne erhvervsskattelempelser. Herudover indeholder aftalen en række øvrige initiativer målrettet socialt udsatte unge og børn svarende til knap 100 mio. kr. i offentligt forbrug og et løft til ældreplejen på 1 mia. kr. Initiativerne finansieres gennem en række afsatte reserver. For en nærmere beskrivelse af fordelingsvirkningerne henvises til Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 218 (Alm. del) af 26.januar Den isolerede fordelingsvirkning er beregnet til -0,05 pct.-point i 2014 og -0,01 pct.-point i varig virkning målt ved Gini-koefficienten, jf. tabel 1 ovenfor. Aftaler om finansloven for Med aftalen afsættes knap 1 mia. kr. til øgede indkomstoverførsler, herunder afskaffelse af den laveste sats til uddannelsesparate par og den gensidige forsørgerpligt for samlevende med kontanthjælp samt indfø-

9 Side 9 af 12 relsen af en kontantydelse (sidstnævnte har dog ikke kunnet indregnes i fordelingsvirkningerne). Herudover bidrager aftalen med øget offentligt forbrug svarende til netto ca. 1,2 mia. kr. For en nærmere beskrivelse af fordelingsvirkningerne henvises til Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (L1) af 18. november Den isolerede fordelingsvirkning er beregnet til -0,07 pct.-point i 2015 og -0,05 pct.- point i varig virkning målt ved Gini-koefficienten, jf. tabel 1 ovenfor. Aftale om skattereform, Skattereformens hovedelementer er en nedsættelse af skatten på arbejde med i alt godt 14 mia. kr. frem mod Skattenedsættelserne består af en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget til 10,65 pct. i 2022, dog højst kr. (2013-niveau), indførelse af et særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere på 6,25 pct., dog højst kr. samt en forhøjelse af indkomstgrænsen for topskat med kr. til kr. i Skattereformen finansieres delvist ved en besparelse på forsvaret på 2,7 mia. kr., der indregnes som en reduktion i det kollektive offentlige forbrug, samt delvist ved en afdæmpet regulering af overførslerne i perioden Hertil kommer en delvis finansiering ved aftrapning af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomster. For en nærmere beskrivelse af fordelingsvirkningerne henvises til bemærkningerne til L Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse og personskatteloven. Fordelingsvirkningen af den fuldt indfasede reform er beregnet til 0,27 pct.-point målt ved Gini-koefficienten, jf. tabel 1 ovenfor. Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob, Udgangspunktet for reformen er, at personer under 40 år kun undtagelsesvis skal tildeles førtidspension, men i stedet skal søges fastholdt i beskæftigelse gennem såkaldte ressourceforløb. Endvidere ændres reglerne for fleksjobtilskud. For en nærmere beskrivelse af fordelingsvirkningerne henvises til Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts Fordelingsvirkningen af den fuldt indfasede reform er beregnet til 0,07 pct.-point målt ved Gini-koefficienten, jf. tabel 1 ovenfor. Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse, Med reformen reguleres SU en fremadrettet med satsreguleringsprocenten (minus den afdæmpede regulering i medfør af skattereformen fra juni 2012 fremrykket 2 år) fremfor med satstilpasningsprocenten+2. Herudover indeholder reformen initiativer, der øger incitamentet til en tidligere studiestart og til hurtigere færdiggørelse. En tidligere studiestart giver ikke i sig selv en varig ændring i antallet af studerende, men vurderes at påvirke indkomstfordelingen, idet perioden før studiestart typisk er forbundet med lavere indkomst end perioden efter endt uddannelse. For en nærmere beskrivelse af fordelingsvirkningerne henvises til Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts Fordelingsvirkningen af den fuldt indfasede reform er beregnet til 0,1 pct.-point målt ved Gini-koefficienten, jf. tabel 1 ovenfor. Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet flere i uddannelse og job, Reformen indebærer, at uddannelsesparate unge, der i dag modtager passiv kontanthjælp, fremadrettet i stedet får en uddannelseshjælp på niveau med SU. Med reformen sker der endvidere en udvidelse af den gensidige forsørgerpligt til også at gælde samlevende. I forhold til hidtidige regler indebærer reformen således lavere ydelser for visse grupper af kontanthjælpsmodtagere. For en nærmere beskrivelse af for-

10 Side 10 af 12 delingsvirkningerne henvises til Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts Fordelingsvirkningen af den fuldt indfasede reform er beregnet til 0,07 (eksklusive offentligt forbrug) pct.-point målt ved Gini-koefficienten, jf. tabel 1 ovenfor. Aftaler om vækstplan DK, Vækstplan DK indeholder initiativer for knap 14 mia. kr. Heraf udgør en mindre del personskatter, der direkte påvirker de disponible indkomst, mens hovedparten vedrører erhvervskattelempelser, der antages overvæltet i højere lønninger og gennem satsreguleringen mv. forudsættes at påvirker indkomsterne blandt hele befolkningen. Som led i finansieringen reduceres den gennemsnitlige årlige vækst i det offentlige forbrug fra 0,8 pct. til 0,6 pct., hvilket gennem de udvidede forbrugsmuligheder påvirker husholdningernes forbrugsmuligheder. I finansieringen indgår endvidere reformbidragene fra kontanthjælpsreformen og SU-reformen. For en nærmere beskrivelse af fordelingsvirkningerne henvises til Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 238 (Alm. del 7) af 5. marts Fordelingsvirkningen af skatteinitiativerne i reformen (dvs. reformvirkningen ekskl. finansieringselementerne, der er redegjort for særskilt) er beregnet til -0,02 pct.-point målt ved Gini-koefficienten, jf. tabel 1 ovenfor. Forlig om en reform af sygedagpengesystemet, Aftalen indebærer, at borgenes ret til sygedagpenge skal revurderes efter 5 måneder frem for tidligere efter 12 måneder. Personer, der efter 5 måneder ikke er berettiget til en forlængelse, overgår til et såkaldt jobafklaringsforløb med en ydelse svarende til kontanthjælp uden formueeller ægtefælleafhængighed. Herudover skærpes indsatsen for at sikre at sygemeldte kommer tilbage i beskæftigelse. For en nærmere beskrivelse af fordelingsvirkningerne henvises til Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 165 (Alm. del) af 22. december Fordelingsvirkningen er beregnet til 0,01 pct.-point (eksklusive offentligt forbrug) målt ved Gini-koefficienten, jf. tabel 1 ovenfor. Aftale om en vækstpakke, Initiativerne i vækstpakken skønnes isoleret set at indebære en stigning i reallønnen på knap 0,5 pct.-point primært gennem en afledt stigning i produktiviteten. Derudover omfatter vækstudspillet fem skatteforslag, der har direkte betydning for husholdningernes indkomster. For en nærmere beskrivelse af fordelingsvirkningerne henvises til Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 286 (Alm. del) af 12. maj 2014, der beskriver virkningen på Gini-koefficienten af regeringens udspil. I forhold til udspillet indebærer den endelige aftale en større lempelse af PSO, der samlet set lempes med knap 1,6 mia. kr. i 2020 og ca. 1,2 mia. kr. i varig virkning. Derudover indgår virkningen af tilbagerulning af FSA svarende til knap 5,3 mia.kr. i 2020, der finansieres gennem en forhøjelse af bundskatten og en reduktion af den grønne check og den supplerende grønne check. Fordelingsvirkningen er beregnet til 0,08 pct.-point målt ved Gini-koefficienten, jf. tabel 1 ovenfor.

11 Side 11 af 12 Bilag 2. Bidrag til ændringer i det offentlige forbrug fra reformer I besvarelsen indgår den beregnede fordelingsvirkning af den samlede faktiske og prioriterede vækst i ressourcerne til offentligt forbrug i perioden , hvilket kan betragtes som virkningen af den underliggende prioritering af finanspolitisk råderum til øget offentligt forbrug (set i forhold til et hypotetisk forløb med nulvækst i ressourcerne til offentligt forbrug). Modsvarende omfatter de skønnede varige fordelingsvirkninger af finanslovsaftalerne ikke virkningen af den forøgelse af ressourcerne til offentligt forbrug, der normalt prioriteres som et led i finansloven. Og tilsvarende er de skønnede fordelingsvirkninger af de betragtede reformer opgjort eksklusive disse reformers afledte effekter på ressourcerne til offentligt forbrug. Den isolerede nettoændring i ressourcerne til offentligt forbrug, som skønnes at være en direkte følge af de betragtede reformaftaler, kan med betydelig usikkerhed opgøres til ca. -0,8 mia. kr. og skønnes isoleret set at være neutral for indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten, jf. tabel a. Denne nettoændring er indeholdt i skønnet for den samlede faktiske og prioriterede vækst i det offentlige forbrug og indgår dermed principielt i den skønnede fordelingsvirkning heraf. Tabel a Bidrag til ændringer i offentligt forbrug som følge af reformer mv niveau Nettoændring i offentligt forbrug som følge af reformer Reformbidrag fra skattereform 2012 (saldovirkning i 2020) Reformbidrag fra reform af førtidspension og fleksjob 2012 (saldovirkning i 2020) Besparelse på forsvar som led i aftale om skattereform 2012 Driftsudgifter til ressourceforløb som del af førtidspensionsreform 2012 Reduktion i væksten i offentligt forbrug som led i Vækstplan DK (saldovirkning i 2020) Som et led i finansieringen af skattereform 2012 indgik en besparelse på forsvarsudgifterne på 2,7 mia. kr., som isoleret set reducerer de samlede ressourcer til of- Provenuvirkning Mia. kr. Ændring i Ginikoefficient Pct.-point -0,8 0,00 Type offentligt forbrug 2,7-0,08 Generelt off. forbrug 1,9-0,06 Generelt off. forbrug -2,7 0,07 Kollektivt off. forbrug 1,2-0,05 Fordelt på målgruppe -4,3 0,13 Generelt off. forbrug Driftsudgifter som del af kontanthjælpsreform ,2-0,01 Fordelt på målgruppe Driftsudgifter som del af Sygedagpengereform ,2-0,01 Fordelt på målgruppe Anm.: Tallene for virkning på Gini-koefficienten summer ikke til totalen som følge af afrundinger. Kilde: Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport og egne beregninger på baggrund af seneste mellemfristede fremskrivning og 33,3 pct. stikprøve af befolkningen. I opgørelsen i tabel a indgår reformbidrag på 2,7 mia. kr. fra skattereform 2012 og på 1,9 mia. kr. fra reformen af førtidspension og fleksjob i 2012, som isoleret set forudsættes at øge ressourcerne til offentligt forbrug frem mod 2020.

12 Side 12 af 12 fentligt forbrug. Som et led i førtidspensionsreformen fra 2012 indgår (udover det ovennævnte reformbidrag) endvidere en finansieret forøgelse af offentlige udgifter til såkaldte ressourceforløb på 1,2 mia. kr., som isoleret set øger udgifterne til offentligt forbrug målrettet førtidspensionister tilsvarende. Som en del af finansieringen af Vækstplan DK fra 2013 blev det aftalt at reducere den gennemsnitlige årlige vækstrate i det offentlige forbrug med ca. 0,2 pct. årligt frem mod 2020, hvilket svarer til en reduktion i det generelle offentlige forbrug på ca. 4,3 mia. kr. i De umiddelbare reformbidrag fra kontanthjælpsreformen i 2013 indgår som en del af finansieringen af Vækstplan DK og bidrager dermed isoleret set ikke til at øge råderummet til offentligt forbrug. Men som et led i kontanthjælpsreformen indgår en finansieret forøgelse af offentlige udgifter til en målrettet indsats i forhold til de berørte grupper på 0,2 mia. kr., som isoleret set øger udgifterne til offentligt forbrug tilsvarende. Ligeledes indebærer sygedagpengereformen fra 2013 en tilsvarende finansieret forøgelse af det offentlige forbrug på 0,2 mia.kr. til en målrettet indsats i forhold til de berørte grupper. De forudsatte, isolerede fordelingsvirkninger af ændringer i det offentlige forbrug afhænger i et vist omfang af, om der beregningsteknisk antages at være tale om ændrede ressourcer til det generelle offentlige forbrug dvs. hvor ændringen forudsættes at svare til den nuværende sammensætning af det samlede offentlige forbrug 6 - om der er tale om ændrede ressourcer målrettet særlige grupper i befolkningen, eller om ændringer i det såkaldte kollektive offentlige forbrug (som forudsættes fordelt ligeligt på hele befolkningen). Det bemærkes, at der som en del af aftalerne om finansloven for 2012 blev gennemført en varig forhøjelse af personskatter og afgifter, som dog hovedsagelig blev modsvaret af strukturelle merudgifter ved afskaffelse af de såkaldte fattigdomsydelser samt af en afledt reduktion af den strukturelle beskæftigelse. En del af provenuet blev i finanslovsårene udmøntet til offentligt forbrug, fx til daginstitutionsområdet, men også til øgede offentlige investeringer (som ikke tillægges en fordelingsvirkning) samt til reserver til Finansloven for Eventuelle varige bidrag til råderummet for det offentlige forbrug fra Finanslovsaftalen for 2012 indgår ikke i den opgjorte nettoændring i tabel a. 6 Af det samlede offentlige forbrug udgøres godt 50 pct. af såkaldt individualiserbart offentligt forbrug (herunder udgifter til daginstitutioner, uddannelse, voksen- og efteruddannelse, hospitalsbenyttelse, sygesikringsydelser, plejehjem og hjemmepleje), hvor der foreligger oplysninger om anvendelsen af ressourcerne (og dermed fordelingsvirkningen) på individniveau. Derudover udgøres 20 pct. af det samlede offentlige forbrug af såkaldt ikke-individualiserbart individuelt forbrug (fx udgifter til museer og kultur i øvrigt) og knap 30 pct. af såkaldt kollektivt offentligt forbrug (fx forsvar og politi). Der er ikke oplysninger om den individuelle anvendelse af de to sidstnævnte forbrugskomponenter, der derfor fordeles ligeligt på alle personer i befolkningen.

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 5. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 559 (Alm. del) af 21. september

Læs mere

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode Notat 23. september 2014 Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirkninger

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 324 af 22. december

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden 6. juli 2012 Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan indkomstfordelingen ville blive påvirket, hvis Enhedslistens

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm. del)af 24. september 2013stillet efter ønske frajesper Petersen (S)

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm. del)af 24. september 2013stillet efter ønske frajesper Petersen (S) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 523 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 11. april 2014 Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm.

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 214-1 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 124 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017. d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold

Læs mere

Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet

Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 76 af 27. oktober Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 76 af 27. oktober Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL). Finansudvalget 2015-16 L 1 Bilag 3 Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 76 28. oktober 2015 J.nr. 15-3056666 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017 Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For

Læs mere

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del). Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene

Forslag. Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2014-15 Fremsat den 7. oktober 2014 af finansministeren (Bjarne Corydon) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Analyse 13. december 2013

Analyse 13. december 2013 13. december 2013 Kontanthjælpsreform: konsekvenser for rådighedsbeløb Regeringen, V, K, O og I har vedtaget en omfattende reform af kontanthjælpssystemet. Det centrale sigte i reformen er at sikre, at

Læs mere

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven

Læs mere

Aktstykke nr. 117 Folketinget Beskæftigelsesministeriet. København, den 28. maj 2014.

Aktstykke nr. 117 Folketinget Beskæftigelsesministeriet. København, den 28. maj 2014. Aktstykke nr. 117 Folketinget 2013-14 117 Beskæftigelsesministeriet. København, den 28. maj 2014. a. Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til i 2014 at disponere i alt 1.139,0

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt 19. januar 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 323 af 22. december 2014

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016

Læs mere

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer

Læs mere

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr. 16-0647347 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt

Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 22. september 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 24 (L 201) af 9.

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere