Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).
|
|
- Birgitte Bjerre
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Holger K. Nielsen / Thomas Larsen
2 Spørgsmål 357 Ministeren bedes give et skøn over, hvilken virkning det vil have på boligejernes økonomiske vilkår, at værdien af rentefradragsretten på boliglån gradvist udfases over en periode på tyve år. Ministeren bedes i sit svar inddrage virkningen i hvert af udfasningsårene samt i et år efter rentefradragsretten er fuldt udfaset. Ministeren bedes i sit svar også inddrage effekten på boligejernes økonomi fordelt på indkomstdeciler og boligværdi. Svar Påvirkning af ejendomspriser Efter gældende regler udgør skatteværdien af rentefradraget 25,7 pct. i en gennemsnitskommune inkl. kirkeskat, hvortil kommer sundhedsbidraget, der til og med 2011 udgjorde 8 pct. Samlet var skatteværdien af rentefradraget dermed 33,7 pct. før aftrapning af sundhedsbidraget. Med Forårspakke 2.0 reduceres sundhedsbidraget med 1 pct.point årligt i perioden , i takt med at sundhedsbidraget udfases. Fra 2019 vil skatteværdien af rentefradraget dermed være 25,7 pct. For renteudgifter under kr. for enlige og kr. for ægtepar er skatteværdien dog fortsat 33,7 pct. Disse beløbsgrænser reguleres ikke. En gradvis afvikling af rentefradraget vil påvirke ejendomspriserne. På langt sigt vil priserne på grunde mv. permanent blive reduceret. Det forventede prisfald vil også påvirke priserne på grunde på kort sigt. Når aftrapningen er fuldt tilendebragt skønnes grundpriserne at være ca. 25 pct. lavere end ellers under forudsætning af, at markedet havde en forventning om, at skatteværdien af rentefradraget ville have været uændret i al fremtid, jf. figur 1. Figur 1. Prisudvikling for grundværdi ved afvikling af rentefradrag over 20 år. Side 2
3 Hovedparten omkring 2/3 af dette prisfald ville under denne forudsætning indtræde med det samme. I de næste 20 år vil prisstigningstakten være mindre end det, den ellers ville have været. I begyndelsen godt det halve og i slutningen næsten det samme som ellers. Efter 20 år vil prisstigningstakten være tilbage på det oprindelige, mens prisstigningerne i kroner er på omkring ¾ af det tidligere, jf. at prisen vil være faldet 25 pct. i forhold til en situation, hvor rentefradraget fastholdes uændret jf. bilag. Bygningsværdien vil falde væsentligt mindre end grundværdierne på kort sigt, men vil være uændrede på langt sigt. Fordelingsvirkninger af at afskaffe rentefradragsretten I følgende tabel 1 og 2 er vist fordelingsvirkningerne under en række forudsætninger. Tabel 1 viser fordelingen på indkomstdeciler af ophævelsen af rentefradragsretten. I første decil vil rådighedsbeløbet falde med ca. 4,7 pct. I de øvrige deciler vil rådighedsbeløbet falde med 2-3 procent, dog således, at ændringen er relativt størst for mellemindkomstgrupperne i 5. og 6. decil. Tabel 1. Virkning fordelt på indkomstdeciler, 2032-effekt (2012-niveau) Decil 2 Anm: Antal personer Gnst. ændring i rådighedsbeløb 1 Gnst. ændring i rådighedsbeløb personer Kr. Pct , , , , , , , , , ,5 Alle ,8 Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. 1. Indkomstækvivalerede beløb. Ved ækvivalering sker der en korrektion af beløbsstørrelser i forhold til antallet af medlemmer i en familie. Dermed bliver det muligt at sammenligne skat og indkomster for familier med forskellige størrelser. 2. Decilinddelingen er sket ud fra rådighedsbeløbet (ækvivaleret). Tabel 2 viser en opdeling efter størrelsen af ejendomsværdien. I gennemsnit vil rådighedsbeløbet blive reduceret med 2,8 pct. Reduktionen af rådighedsbeløbet er stigende med stigende ejendomsværdi, både målt i kroner og i pct. af rådighedsbeløbet. Side 3
4 Tabel 2. Virkning fordelt på ejendomsværdi, 2032-effekt (2012-niveau) Ejendomsværdi 2 Antal personer Gnst. ændring i rådighedsbeløb 1 Gnst. ændring i rådighedsbeløb Kr personer Kr. Pct , ,4 0,5 mio. - 1 mio ,1 1 mio. - 1½ mio ,3 1½ mio. - 2 mio ,6 2 mio. - 2½ mio ,7 2½ mio. - 3 mio ,8 3 mio. - 3½ mio ,0 3½ mio. - 4 mio ,0 4 mio. - 4½ mio ,2 4½ mio. - 5 mio ,8 5 mio. - 6 mio ,6 6 mio. - 7 mio ,9 7 mio. - 8 mio ,3 Over 8 mio ,4 Alle ,8 Anm: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Alle medlemmer af en familie er placeret i en kategori svarende til ejendomsværdien. Det gælder også børn, selv om det kun er forældrene, der ejer huset, eller et ægtepar, hvor det kun er en af ægtefællerne, der formelt set ejer huset. 1. Indkomstækvivaleret beløb. Ved ækvivalering sker der en korrektion af beløbsstørrelser i forhold til antallet af medlemmer i en familie. Dermed bliver det muligt at sammenligne skat og indkomster for familier med forskellige størrelser. 2. Opdelingen ud fra ejendomsværdier er sket ud fra ejendomsværdien som opgjort ved vurderingen pr. 1. oktober Der er ikke sket en ækvivalering af ejendomsværdien. Hvis en familie ejer flere ejendomme, er det den samlede ejendomsværdi af alle ejendomme, der afgør placeringen. Forudsætninger og forbehold Beregningerne ovenfor er udført under forskellige forudsætninger, og der skal tages en række forbehold. Da det ikke vurderes muligt i praksis at sondre mellem renteudgifter vedrørende bolig og andre private renteudgifter, er der beregningsmæssigt forudsat, at fradragsretten bortfalder for alle private renteudgifter. Det er endvidere beregningsteknisk forudsat, at der ikke er mulighed for en nettoficering af kapitalindkomsten, således at private renteudgifter kan modregnes i eventuel positiv kapitalindkomst. I praksis vil en ophævelse af rentefradragsretten formentlig i vid udstrækning medføre, at familierne vil nedbringe volumen af deres aktiver og passiver, i det omfang det er muligt. Virkningen er vanskelig at beregne i så mange år frem. Mange af de nuværende husejere, der har haft ejendommen længe, har fået store værdistigninger og en del af denne formuegevinst er placeret som friværdi i boliger eller fri formue. I takt med, at de nuværende ejere eller arvinger forbruger dele af formuegevinsterne, vil der være en tendens til, at husholdningernes bruttogæld stiger. Side 4
5 I øjeblikket er renten meget lav. Det gælder særligt for meget korte lån. Derfor er rentefradraget ikke helt så meget værd som ved en højere rente. Den lange rente er højere end den korte, og det må forventes, at renteniveauet fremover vil orientere sig mod den lange rente. Ved beregning af fordelingsvirkninger af skatteændringer tager man udgangspunkt i en stikprøve, der viser forholdene i et givet historisk år. Det lægges yderligere til grund, at adfærden ikke vil ændres i forhold til det anvendte referenceår. For særligt rentefradraget er disse antagelser jf. ovenfor næppe særligt realistiske. Formentlig vil såvel bruttogæld som rente stige i forhold til i dag, selv om der ikke sker ændringer i boligbeskatningen. Ændringer i rentefradraget vil formentlig både påvirke den samlede opsparings omfang samt sammensætningen af formuen. Det vil blive mindre fordelagtigt at optage lån og fx øge formuen i pensionskasser eller købe aktier. I en opgørelse af de fordelingsmæssige konsekvenser af den foreslåede ændring af rentefradragsretten er det ikke umiddelbart muligt at tage højde for de ovenfor nævnte afledte virkninger på ejendomsværdierne. I fordelingsberegningerne er der taget udgangspunkt i forholdene, som de var i et historisk år, dvs. sammensætningen af forbrug, rente, gæld mv. er som i det år, hvor data stammer fra. Dermed ses der bort fra de adfærdsmæssige tilpasninger til ændringen af rentefradragsretten, herunder virkningerne på ejendomspriserne. Med disse forbehold er de fordelingsmæssige konsekvenser vist i 2032, når rentefradraget er fuldt udfaset. Side 5
6 Bilag. Virkninger på prisen på grunde af lavere skatteværdi af rentefradrag Grundværdi ved afskaffelse af rentefradrag uden overgangsregel Virkningen på grundværdierne af at afskaffe rentefradragsretten afhænger blandt andet af renten, inflation, grundskyld og effektiv ejendomsværdiskat på grunde, jf. bilag til besvarelse af alm. del. spørgsmål 356 af 21. februar Grundværdierne er i ligevægt givet ved: V = R/(g + e + r - i), Hvor (V) er grundværdien, (R) grundafkastet, (g) grundskyldssatsen, sats for ejendomsværdiskat, (r) renten efter skat og (i) den årlige stigningstakt for grundværdien. Under forudsætning af, at (g) er 2,6 pct., (e) er 0,33 pct., (r) er 5,25 pct. før skat, skattesatsen er 30 pct. (i gennemsnit) og (i) er 1,8 pct., vil den årlige omkostning ved at have en grund være på i alt ca. 4,8 pct. af primoværdien. Er skattesatsen 0 vil den årlige omkostning være ca. 6,4 pct. af primoværdien eller ca. 33 pct. højere. Primoværdien vil da skulle falde med hen ved 25 pct. for, at omkostningen svarer til grundafkastet, der er konstant. Effekten er illustreret ved et eksempel, hvor der først ses på udviklingen ved uændrede regler, og derefter på udviklingen, efter reglerne er ændret. Før ændringen af rentefradraget og under forudsætning af, at der ikke er forventninger om ændringer, vil grundpriser mv. udvikle sig som vist i bilagsstabel 1 med de ovenfor angivne forudsætninger. Side 6
7 Bilagstabel 1. Udviklingen i grundpriser og grundskyld mv. ved uændret rentefradrag ved typiske forudsætninger Primo Grundskyld Ejendomsvær diskat Renter Skat Skatte værdi fradrag Afkast Stigning Ultimo År kr. kr. kr. kr. pct. kr. kr. kr. kr Anm.: Under forudsætning af et afkast af grund på kr. i 2012, forventet prisstigning på 1,8 pct. årligt, samt at renten er 5,25 pct., skat af renter er 30 pct., ejendomsværdiskat på 0,33 pct. (der ikke forventes ændret) og grundskyld på 2,6 pct. Udgangspunktet er, at grunden giver et afkast på kr. i Med de givne forudsætninger vil grundprisen blive kr. Da vil det gælde, at grundafkastet er lig med omkostningen ved at eje grunden. Det gælder alle år, hvis grundpriserne stiger med 1,8 pct. hvert år. Som nævnt vil grundprisen falde med hen ved 25 pct., hvis rentefradraget uventet blev afskaffet. Det svarer til næsten kr., dvs. langt mere end det umiddelbare tab på kr. Den, der ejer grunden, når initiativet bekendtgøres, vil få et meget stort tab, hvis markedet i øvrigt ikke har en forventning om ændringen. Ved en gradvis afvikling af skatten over 20 år fremgår virkningen på grundpriserne mv. af bilagstabel 2. Side 7
8 Bilagstabel 2. Udviklingen i grundpriser og grundskyld mv. ved afvikling af rentefradrag over 20 år fra og med 2012 ved typiske forudsætninger År Primo Grundskyld Ejendomsvær diskat Renter Skat Skatte værdi fradrag Afkast Stigning Ultimo kr. kr. kr. kr. pct. Kr. kr. kr. kr , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Anm.: Under forudsætning af et afkast af grund på kr. i 2012, forventet prisstigning på 1,8 pct. årligt, samt at renten er 5,25 pct., ejendomsværdiskat på 0,33 pct. (der ikke forventes ændret) og grundskyld på 2,6 pct. Primo 2012 gælder desuden, at skat af renter er 30 pct. i gennemsnit og primo ikke forventes ændret. Men kort efter primo bekendtgøres afviklet over 20 år. Straks planen om at afvikle skattefradrag for renter på boliglån bliver kendt, falder grundprisen, således at den er kr. lavere i slutningen af året, mens den ellers ville have været kr. højere. I årene derefter stiger grundprisen langsommere i pct. end ellers, mens man efter 20 år får samme stigningstakt, men på et niveau, der er omkring 25 pct. lavere. Selv om man laver en lang overgangsordning, vil omkring 70 pct. af kapitaltabet ved en pludselig ændring indtræffe med det samme. Det skal understreges, at der er tale om et forsimplet eksempel. I praksis varierer grundskyld, renter mv. og forventningerne hertil, og stigningen i grundafkastet er forskelligt for forskellige personer (fordelen ved at bo på grunden i forhold til at bo, hvor grundpriserne er lavest). Det er også forsimplet at anføre en enkelt skattesats på 30 pct. Den skattesats, der er afgørende for dannelsen af grundprisen, er den vægtede marginale skattesats af kapitalafkast. For en kreditor, der har nettorenteindtægter, er rentefradraget ikke videre relevant. For en debitor, der har nettorenteudgifter, vil omkostningen ved at eje en grund også afhænge af, hvor meget afkast fra pensionsopsparing, personen går glip af, hvis formueanbringelsen alternativt var an- Side 8
9 vendt på højere pensionsopsparing. Derfor vil en afvikling af rentefradraget ikke have helt lige så store virkninger på grundværdierne som anført. Endelig skal man være opmærksom på, at det har været forudsat, at købere og sælgere af grunde mv. har haft en forventning om, at skattereglerne, herunder rentefradraget, aldrig ville blive ændret. Ved samtlige større skattereformer siden midten af 1980 erne bortset fra den i 2012, er der dog sket reduktioner i rentefradraget, og en del debattører, partier mv. stiller løbende forslag om en yderligere reduktion. I et vist omfang afspejler de aktuelle priser derfor, at nogle regner med en vis sandsynlighed for yderligere reduktioner. En fuld afvikling af rentefradraget er dog næppe det, der forventes at være det mest sandsynlige. Ovenfor er alene regnet med et fald i grundværdierne, mens den del af ejendomsværdien, der består af selve bygningen er uberørt af ændringen. Det er formentlig ikke realistisk på kortere sigt. Virkningen af lavere rentefradrag vil være, at der vil blive efterspurgt færre eller mindre boliger end ellers. Der vil derfor i en længere årrække skulle bygges færre nye boliger mv., og man kan derfor forvente, at priserne for selve bygningerne vil være lavere end ellers i en længere årrække. Denne effekt er dog ignoreret ovenfor. Side 9
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 324 af 22. december
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).
Folketinget - Skatteudvalget
J.nr. 2008-318-0044 Dato: 8. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 217-221 og 223 af 23. april 2008. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 399 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 399 Offentligt 6. september 2017 J.nr. 2017-3344 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 399 af 22. maj
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt 19. januar 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 323 af 22. december 2014
Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr. 16-0647347 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del).
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Skatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-2927792 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 595 af 28. maj
Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian
Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 273 Offentligt J.nr. 2006-318-0508 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 273-278 af 31. marts 2006. (Alm. del). Kristian
Umiddelbart mindreprovenu
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 139 Offentligt Notat 15. december 2015 J.nr. 15-3244828 Selskab, Aktionær og Erhverv Provenunotat Notatet beskriver de overordnede beregningsmæssige
Hvad betyder skattereformen for din økonomi?
Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer
Gæld i almene boliger
15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten
Lejerne taber til boligejerne
Politik// Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO Lejerne taber til boligejerne Ejendomsskatten står igen højt på den politiske dagsorden. Men få - også politikere - kan gennemskue, hvem der er vindere
ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,
Analyse. Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? 3. marts Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks
Analyse 3. marts 2017 Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks Hvem kommer til at betale, hvis rentefradraget skal finansiere lavere
De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et
Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier
i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen
Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0130333 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 199 af 28. januar 2016
FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION
1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud
Folketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007
Folketingets Lovsekretariat Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 8. maj 2007 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk AVR/ J.nr. 2007-348 Under henvisning til Folketingets brev af
Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.
Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget
Folkepensionisternes indkomst og formue
Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,
Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen
Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,
1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat
Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8
Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012
JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst
Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir III
Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel virke i Danmark? Simulering af en ensartet skat på al kapitalindkomst Arbejdspapir III Ejerboligpriseffekter Skatteministeriet 2007 2007.III Arbejdspapir
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt. Departementet J.nr
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt Departementet 21-9-25 J.nr. 25-318-411 Afgifternes fordelingsmæssige virkninger i forhold til husholdningernes samlede forbrug
Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer
Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Skattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr.
Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 124 Offentligt Notat J.nr. 2011-238-0192 Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. 1. Indledning
Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt
Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 23. juni 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen
Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0
7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst
Rekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste
4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet
Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.
Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter
15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne
Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010
Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,
Forslag. Lov om ændring af personskatteloven
Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)
Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN
14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt 9. november 2016 J.nr. 16-1566775 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 33 af 12. oktober 2016 (alm.
Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde
Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv
Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 7. februar /John Fuhrmann
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 193 Offentligt J.nr. 2006-518-0170 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 193-196 af 7. februar 2006. (Alm. del). Kristian
ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt
Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 24. marts 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen
En hensigtsmæssig boligbeskatning. DØR seminar 17. august 2016 Morten Skak
En hensigtsmæssig boligbeskatning DØR seminar 17. august 2016 Morten Skak Overordnede mål ens beskatning af forskellige boligformer Overordnede mål ens beskatning af forskellige boligformer ens beskatning
Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014
Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til
REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009.
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 318 Offentligt J.nr. 2009-318-0124 Dato: 28. april 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009. (Alm.
Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber
Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 907 Offentligt
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 907 Offentligt 29. oktober 2014 J.nr. 14-4362056 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 907 af 3. oktober 2014
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Skatteudvalget L 71 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 71 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt 14. december 2015 J.nr. 15-3151455 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 71 - Forslag til Lov om ændring af fondsbeskatningsloven,
Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden
6. juli 2012 Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan indkomstfordelingen ville blive påvirket, hvis Enhedslistens
Lavere aktieskat går til de rigeste
Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste
INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE
9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne
SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN
i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er
De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010
De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.
Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende
STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING
15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten
Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt
Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).
Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel
Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske
Singlerne vinder mest på skatteudspillet!
21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk
Dokumentation af beregningsmetode og kilder
Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016
FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL
27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,
Status ultimo Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012
Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 10/02/2012 - Vedlagt plancher) SAU alm. del Bilag 122 Offentligt Personbeskatningen Status ultimo 2011 Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012 Emner for indlægget
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt
Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Klik og vælg dato J.nr. 5-304906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 af 23. oktober 205 (alm.
FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER
i:\november-2000\olie-nov.doc Af Martin Hornstrup 28. november 2000 RESUMÉ FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER Revisions- og konsulentfirmaet Deloitte & Touche har beregnet konsekvenserne
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-4860304 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 107 af 3. november 2014 (alm.
Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67
Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian
Til Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,
Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 29. januar
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 155 Offentligt J.nr. 2007-418-0385 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 154-157 af 29. januar 2007. (Alm. del). Kristian
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 457 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 457 Offentligt 10. juni 2016 J.nr. 16-0647327 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 457 af 13. maj 2016 (alm.
Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter
Kommunaludvalget 2010-11 KOU alm. del Bilag 4 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse) I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse
Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0
6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig
Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt 23. november 2015 J.nr. 15-2816833 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 23.
Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch
Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.
UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST
4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 23. maj 2006 J nr. 004-439 Frederiksholms Kanal
Notat 14. januar 2014
Notat 14. januar 2014 Fordelingseffekter af skattestoppet på ejerboliger Af Esben Anton Schultz Dette notat belyser de fordelingsmæssige virkninger af skattestoppet på ejerboliger (fastfrysningen af ejendomsværdiskatten
Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.
L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
Dyr gæld belaster de fattiges økonomi
Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for
Folkepensionisternes indkomst
ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks