Sådan bruger du denne guide

Transkript

1 Kostbare dråber!

2 Din guide til bedre brændstofeffektivitet 1 Sådan bruger du denne guide Vi har udformet denne guide som et praktisk stykke værktøj, som skal hjælpe dig med at forbedre din traktors effektivitet og reducere brændstofforbruget. Alt for ofte præges diskussionen omkring brændstofforbruget af misforståelser og gætteri. Kun ved at måle, hvad du laver, og så foretage sammenligner mellem forskellige maskinopsætninger kan du gennemføre reelle forbedringer. Derfor har vi placeret praktiske skemaer i hvert afsnit, som du kan kopiere og bruge til at registrere resultaterne for de enkelte maskiner. Disse data kan du så bruge til at foretage en præcis analyse af, hvordan du bruger brændstoffet. Der findes tusindvis af forskellige traktorer, som hver især har deres helt egen optimale opsætning. Denne guide fokuserer på principperne omkring, hvordan man forbedrer brændstofeffektiviteten. Du bør rådføre dig med din forhandler, dækleverandør eller producentens værkstedsmanual for at finde frem til netop din traktors optimale opsætning.! Helbred og sikkerhed Når du arbejder med din traktor, bør du altid bære passende arbejdstøj og sko med skridsikre såler. Under oplæring vil der ofte være andre personer i din nærhed. Vær derfor altid meget opmærksom på folk omkring dig, når du arbejder. Vægtballast kan være ekstrem tung og kan forårsage alvorlige skader. Sørg for at arbejde, hvor pladsen er fri og åben. Brug enten gaffeltruck/kran eller en særlig stander beregnet til formålet. Husk altid at konsultere instruktionsbogen, så du følger de korrekte sikkerhedsprocedurer.

3 2 Kostbare dråber!

4 Din guide til bedre brændstofeffektivitet 3 Indhold Hvad er brændstofeffektivitet? Test af brændstofeffektivitet Sådan måles brændstofforbruget Hvordan påvirkes brændstofeffektiviteten? Førerens vaner Bliv fortrolig med alle betjeningselementer Planlæg dit arbejde Brug foragerstyringssystemer Undgå tomgang Skift op. Gas ned AutoQuad PLUS AutoPowr Dæk Aflæs dækkets kode Dækkets størrelse Dækkets bæreevne Den rigtige kombination af for- og bagdæk Dæktryk derfor er det vigtigt Håndtering af dæktryk Omregningstabel for dæktryk Styresystemer og JDLink Styresystemer til alle mærker JDLink Redskaber Ballast Hvorfor ballast? Sådan måles hjulslip Kend din ballast Retningslinjer vedr. traktorvægt Ballast til forskellige opgaver Justér dæktrykket Effekten af jordpakning Traktorhop Træk Redskabsindstillinger Redskabets vedligeholdelse Vedligeholdelse Hvorfor er det så vigtigt? Test om traktoren underpræsterer Den regelmæssige vedligeholdelse Flere gode råd om brændstofeffektivitet 10 gode råd om brændstofbesparelser

5 4 Kostbare dråber!

6 Hvad er brændstofeffektivitet? Hvad er brændstofeffektivitet?

7 Din guide til bedre brændstofeffektivitet 5 Hvad er brændstofeffektivitet? Formålet med brændstofeffektivitet er at bruge den mindst mulige mængde brændstof til at udføre en specifik opgave. Det må ikke forveksles med det laveste brændstofforbrug, selv om det i nogle tilfælde er det samme. Nogle gange er et højere brændstofforbrug den mest effektive måde at udføre en opgave på. Hvis du for eksempel skal bearbejde en mark, og det skal gøres hurtigt, kan det være en fordel for dig at gøre det ved en hurtigere hastighed, selv om det bruger mere brændstof. Du kunne også vælge at benytte et større redskab, så din traktor belastes næsten lige til grænsen. Det er en mere effektiv udnyttelse af maskinen, men brændstofforbruget er også højere. Til gengæld vil du bruge færre ture over marken på at fuldføre opgaven, hvilket i sidste ende kan betyde et lavere samlet brændstofforbrug. Så når du vil forbedre brændstofeffektiviteten er det vigtigt, at du først gør dig klart, hvordan du vil måle det. Test af brændstofeffektivitet Landbrugsmagasinerne har altid masser af traktorpræsentationer. Men det betyder ikke, at det er let at se, hvilken traktor, der har den bedste brændstoføkonomi, for i langt de fleste tilfælde er informationerne reelt ikke sammenlignelige. Hvad angår tests af traktorer, falder de som regel i to kategorier, OECD tests og magasintests. OECD tests opfylder et sæt regler fastlagt af OECD (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling). Der er en række organisationer, som udfører tests i overensstemmelse med disse standarder. De mest almindelige er fra: Østrig Tyskland Schweiz USA HBLFA B.L.T. Höhere Bundeslehr und Forschungsanstalt für Landwirtschaft, Landtechnik und Lebensmittel/technologie DLG Deutsche Landwirtschafts-Gesellschaft F.A.T. Forschungsanstalt für Agrarwirtschaft und Landtechnik Nebraska Tractor Test Laboratory

8 6 Kostbare dråber! Bild fehlt OECD tests er baseret på standard traktorer. Magasintests er arrangeret af magasinet selv (Farmers Weekly, La France Agricole, Profi og Top Agrar) og producenten benytter ofte ikke-standard traktorer. Det er derfor ikke muligt at foretage sammenligninger af brændstofeffektivitet fra forskellige magasiners tests. Når du vælger en traktor, skal du altid se på OECD tests, hvis du vil have sammenlignelige tal. OECD tests kan i det mindste verificere, at den testede traktor er den samme, som den du måske påtænker at købe. Men disse tests lægger sig ikke alt for godt op af virkelighedens opgaver på en bedrift. PTO-tests udføres på en stationær traktor på tre felter: nominelle motoromdrejninger, nominel PTOhastighed og maks. effekt. Sådan er virkeligheden sjældent på en bedrift. Trækstangstestene er nok de mest relevante selv om traktorerne sjældent arbejder ved 100% effekt. Testen med 75% træk er nok den mest anvendelige. For at gøre det endnu mere kompliceret, så er testene blevet ændret gennem årene. Så det er ikke muligt at foretage sammenligner mellem en ny traktor, og en som er købt få år tilbage. Det skyldes, at emissionskravene har ændret testene. Siden introduktionen af trin 3 motorerne har John Deere brugt 97/68/EC standarden, hvor alle motorens hjælpekomponenter er monteret, mens kølerventilatoren er fjernet og køleren indgår heller ikke, da den kun repræsenterer 0,15 kw af belastningen.

9 Din guide til bedre brændstofeffektivitet 7 Sådan måles brændstofforbruget Når du vil teste brændstofeffektiviteten, er det vigtigt, at du gør dig helt klart, hvad det er du vil måle. I diverse artikler og præsentationer finder du mange forskellige tal: Specifikt brændstofforbrug g/kwh. Det viser hvor mange gram, der benyttes til at producere 1 kw på 1 time. Tallet benyttes i officielle tests, da det gør det muligt at foretage direkte sammenligninger mellem traktorer, som har for forskellig motoreffekt. Alt afhængig af testen måles det på svinghjulet, kraftudtaget eller trækstangen. Brændstofforbrug liter/time. Dette tal fortæller dig ganske enkelt, hvor meget brændstof traktoren bruger på en time. Er det en brugbar måling? Nej, egentlig ikke. Tænk blot på din egen bil. Der får du ikke noget at vide om liter pr. time. Det er altid liter pr. 100 km. Med andre ord, du får oplyst, hvor langt du kan køre på en liter. Det samme gælder traktorer. Du har brug for at vide, hvor meget arbejde, du kan lave på en liter brændstof. Det leder os frem til vores 3. måling. Brændstofeffektivitet liter/produktionsenhed. Denne måling fortæller dig, hvor meget arbejde, du kan få ud af en liter brændstof. Det kan være liter/hektar eller liter/ton. Det er langt det mest brugbare tal, da det fortæller, hvor meget arbejde der udføres på en liter brændstof. Liter/ha. Dette er den mest optimale måling til markarbejde såsom jordbearbejdning og udsåning, da tallet både siger noget om brændstofforbrug (l/t) og arbejdshastighed (ha/t). Det giver dig også mulighed for at sammenligne traktorer med et forskelligt antal hestekræfter. En traktor med færre hestekræfter vil bruge mindre brændstof i timen, men vil også have en lavere arbejdshastighed. Omvendt vil en større traktor bruge mere brændstof i timen, men vil også nå flere hektar pr. time. Liter/ha vil fortælle dig, hvilken traktor der udførte den samlede opgave på mindst brændstof. Liter/ton. Denne måling kan bruges til transportopgaver og høstopgaver såsom presning. I disse tilfælde måler du, hvor mange liter brændstof der kræves til at flytte så og så mange ton materiale over en bestemt tidsperiode, eller hvor mange liter der kræves til at høste en ton afgrøde. g/kwh l/time l/ha Specifikt brændstofforbrug Brændstofforbrug Brændstofeffektivitet

10 8 Kostbare dråber! Hvordan påvirkes brændstofeffektiviteten? Producents oplysninger om brændstofforbrug er baseret på specifikke godkendelsesstandarder for øjeblikket er det 97/68/EC standarden for trin 3 motorer. De offentliggjorte tal vedrørende din traktors brændstoføkonomi er kun en del af historien. Der er mange andre faktorer, som kan have langt større betydning for brændstoføkonomien. Men det er vigtigt, at du kan adskille myter fra realiteter. Nogle folk tror endda, at fordi de skal fylde brændstof på én traktor tidligere end på en anden, så er den ikke så økonomisk i brug. Hvad de tit glemmer er, at den traktor, som først skulle tankes op, ganske enkelt havde en betydeligt mindre tank! Så lad os hurtigt gennemgå de forskellige faktorer: Fører Undgå tomgangstid, gear op, gas ned, lav gennemtænkte arbejdsplaner det sparer op til 20%. Maskinens opsætning Korrekt ballast og korrekt opsætning af dæk kan spare mellem 10 og 15%. Redskaber Korrekt monterede og vedligeholdte redskaber kan reducere brændstofforbruget med helt op til 30%. Maskinens vedligeholdelse En ordentlig vedligeholdt maskine kan spare mellem 5-15%. Automatiske styresystemer Automatiske styresystemer reducerer spild, overlapninger og mister ved gentagelsesarbejde det sparer op til 9%.

11 Din guide til bedre brændstofeffektivitet 9 Miljømæssige forhold Afgrøder og husdyrbesætning er meget afhængige af miljømæssige forhold og selv om det er en faktor, som er svær at måle, så glemmer mange førere, hvor stor betydning disse forhold kan have for brændstofforbruget. Det er forhold, som ligger uden for denne guides rammer, men du bør alligevel være opmærksom på følgende: Jordforholdene Jordforholdene kan variere meget fra måned til måned selv på samme mark. Du kan nemt pløje samme mark hvert år på samme tid med samme traktor og samme redskab og så alligevel opnå et varierende brændstofforbrug fra år til år. Det skyldes, at jorden er mere tør nogle år end andre, og derfor kræver den mindre traktorkraft at pløje. Landskabet Hvis du har mange stejle bakker på din jord, bruger du alt andet lige mere brændstof, end du ville gøre på fladt terræn. Vejret Hvis du pløjer på kolde vinterdage, når der ligger is på jorden, er der større risiko for, at du laver hjulslip og mister trækkraft, uanset hvor velafbalanceret vægtfordelingen på traktoren er. Uanset hvad du skal lave så husk det er kostbare dråber! Det spiller ingen rolle, hvor ny din maskine er, du vil altid kunne spare mere brændstof og presse lidt mere ud af maskinen! Men for at kunne lave brugbare analyser af dit brændstofforbrug, skal du vide, hvor meget brændstof du aktuelt bruger, og du skal notere de forhold, du arbejder under. Udfyld følgende skema for at beregne dit nuværende forbrug.

12 10 Kostbare dråber! Skema 1 Måltal for brændstofbesparelse 1. Beregn din maskines årlige afskrivning Traktor Købspris/kr. Gensalgsværdi efter X* år/kr. Årlig afskrivning/kr. Gensalgsværdi X år *X er antallet af år, du har din traktor 2. Find ud af hvor mange timer, du arbejder med maskinen pr. år 3. Beregn de samlede driftsomkostninger Selv om du ikke udskifter dele såsom dæk hvert år, skal du skrive et tal, som afspejler andelen af det årlige slid. For at finde omkostninger pr. time skal du dividere omkostninger pr. år med det antal timer maskinen arbejder pr. år. Afskrivning Renteudgifter Diesel Olie Vedligeholdelse og reparationer Dæk TOTAL Omkost. pr. år/kr. Omkost. pr. time/kr. % af totale omkost. De fleste omkostninger har du ingen indflydelse på, men det har du på forbrugsprodukter. Brændstofomkostningerne udgør typisk op til halvdelen af din traktors driftsomkostninger. 4. Beregn den ønskede brændstofbesparelse med et måltal angivet i % Selv en mindre besparelse på 10% kan i sidste ende give en stor økonomisk besparelse Dieselomkostninger pr. år/kr. x måltal % = kr. Nu har du et mål at sigte mod!

13 Din guide til bedre brændstofeffektivitet 11 Skema 2 Maskinens præstationer og brug Kopiér skemaet og udfyld et hver dag. Over en periode udvikler du en forståelse af, hvordan brændstoffet bliver brugt, og hvor du kan spare. Hvis din maskine er udstyret med JDLink, vil den registrere disse data for dig. Kontrollér sammen med din forhandler, at opsætningen er optimal med henblik på specifikke opgaver og førere. Dato Førerens navn Maskine Tomgangstid/min (forskellige perioder i løbet af dagen lægges sammen, f.eks. opvarmning af traktoren, til- eller frakobling af redskab) Opgave (f.eks. jordbearbejdning, sprøjtning ) Primære arbejdsgear Motoromdrejninger (o/min) Dækket areal/ha Tid brugt i marken/t Brændstof brugt i marken/l Brændstofforbrug i marken l/ha Distance kørt på vejen mellem markerne Tid brugt på kørsel på vejen mellem markerne Brændstof brugt til kørsel på vejen mellem markerne/l Brændstofforbrug ved transportkørsel l/km Egne notater

14 12 Kostbare dråber!

15 Førerens vaner Førerens vaner

16 Din guide til bedre brændstofeffektivitet 13 Førerens vaner Alle har deres helt egen måde at køre bil på. Nogle kan lide at træde hårdt på både speeder og bremsepedal. Andre kan lide at holde en konstant hastighed, skifte op i gear så snart det kan lade sig gøre og rulle i frigear ned ad bakkerne. De forskellige kørevaner har stor betydning for brændstofforbruget. I denne guide finder du flere råd om, hvordan man sparer brændstof ved at sikre, at redskabets opsætning er optimal, at dæktrykket kontrolleres regelmæssigt og at traktoren vedligeholdes ordentligt. Bliv fortrolig med alle betjeningselementer Det er vigtigt, at føreren kender alle traktorens muligheder, og hvad de forskellige knapper og lys er til for. For eksempel, hvis en temperaturmåler viser, at motoren er varmere end normalt, skyldes det måske et tilstoppet filter, eller at motorens ventilator ikke kører, som den skal. Uanset grunden, så arbejder traktoren ikke optimalt. Det belaster motoren unødigt og øger brændstofforbruget. Planlæg dit arbejde Unødvendige ture tilbage til marken koster både tid og brændstof. Kan opgaverne lægges i en anden og bedre rækkefølge, så der køres mindre? Et par timers ekstra planlægning på kontoret kan spare mange penge i marken. Brug foragerstyringssystemer Mange traktorer er udstyret med foragerstyringssystemer eller itec systemet. Disse systemer betyder, at du kan forprogrammere redskabssekvenser på forageren, så vendingen kan foretages hurtigere og mere effektivt. Undgå tomgang Det er fristende bare at lade motoren køre, mens du foretager et telefonopkald eller kobler et redskab på. Men er det virkelig nødvendigt? Uafhængige overvågningsforsøg med JDLink har vist, at mange førere lader traktoren køre meget mere i tomgang, end de selv tror. En traktor på 300 hk bruger cirka 7,5 l/t i tomgang. Det betyder, at et telefonopkald på kun 8 minutter koster dig 1 liter brændstof.

17 14 Kostbare dråber! Skift op. Gas ned Udover tomgang er der også andre vigtige faktorer, som føreren har indvirkning på såsom motoromdrejninger og skiftepunkter til forskellige gearområder. Skift op, gas ned det er god skik, når man vil spare brændstof med et bugseret redskab. Det duer ikke, når du arbejder med PTO-drevne redskaber såsom presser eller skivehøster. PTO-akslens hastighed er direkte relateret til motoromdrejningerne og er normalt sat til en standardhastighed på akslen (1000 eller 540 o/min), og traktorens motoromdrejninger kan ikke reduceres. Skift op, gas ned det er virkelig noget, der sparer brændstof, når du arbejder med en større traktor ved en belastning på 50 75%. Et typisk redskab kunne være en mindre harve til sekundær jordbearbejdning eller en såmaskine. Princippet med at skifte op og gasse ned er det samme som med lastbiler og almindelige biler på en motorvej. Når man accelererer, kræves der flere kræfter og højere drejningsmoment på de trækkende hjul for at overvinde inertien og øge farten. Transmissionen overfører mere drejningsmoment fra motoren ved at reducere akselhastigeden i et lavere gear. Så snart køretøjet har nået den ønskede kørehastighed, er denne kraft ikke længere nødvendig, motoreffekten skifter til et højere gear, og føreren kan lette foden fra gaspedalen eller slippe gashåndtaget. For at forstå hvordan skift op, gas ned fungerer, skal du kende din traktors drejningsmoment og motoreffekt. Lad os starte med motoreffekten. En typisk effektkurve ser således ud. Det skraverede område er det optimale arbejdsområde for o/min. Motoreffekt [kw] O/min Nom. o/min

18 Din guide til bedre brændstofeffektivitet 15 Effekt fortæller, hvor meget arbejde, der kan udføres i et bestemt tidsrum. Motoreffekten beregnes ud fra drejningsmomentet og o/min. Motoreffekten er en værdifuld måling i forbindelse med PTO- og transportopgaver. Når det gælder træk, er drejningsmomentet det vigtigste tal. En typisk kurve for drejningsmoment vil se således ud (gul kurve). Motoreffekt [kw] Drejningsmoment [Nm] O/min Nom. o/min Drejningsmoment defineres som kraften omkring et givent punkt, beregnet ud fra en radius omkring dette punkt. Det er grunden til, at drejningsmomentet angives som Newton meter (Nm). Drejningsmomentet er en måling af trækkraften og er derfor relevant, når vi taler om trækarbejde. I dette skema er spidsmomentet ved lavere o/min end spidseffekten. Lad os nu se på, hvordan brændstofforbruget varierer med motoromdrejningerne. Motoreffekt [kw] Drejningsmoment [Nm] Specifikt brændstofforbrug [g/kwh] O/min Nom. o/min

19 16 Kostbare dråber! Det specifikke brændstofforbrug falder i starten, når motoromdrejningerne stiger, men stiger så kraftigt. Men det specifikke brændstofforbrug er ikke et retvisende tal for brændstofeffektiviteten, da det ikke omfatter alle motorkomponenter. Dette tal er det absolutte brændstofforbrug i liter pr. time, l/t Motoreffekt [kw] Drejningsmoment [Nm] Absolut brændstofforbrug [l/t] Specifikt brændstofforbrug [g/kwh] O/min Rated Nom. o/min rpm Det absolutte brændstofforbrug stiger konstant indtil lige før nominelle motoromdrejninger og falder så. Hvad angår trækarbejde ligger den optimale balance i forholdet mellem drejningsmoment og brændstofforbrug. Det gyldne punkt for denne motor ligger altid på spidsmomentet. Det betyder, at du altid skal sørge for at holde motoromdrejningerne i et langt lavere område end de nominelle omdrejninger, hvilket betyder, at du altid skal gå op i det højest mulige gear. Uafhængige tests foretaget af Nebraska Tractor Test Laboratory på en række forskellige traktorer gav gennemsnitlige brændstofbesparelser på 13% ved en trækstangbelastning på 75% og besparelser på 21% ved en trækstangbelastning på 50%. % brændstof sparet ved at skifte til et højere gear Model Drev 75% belast. 50% belast. John Deere 8220 Assist på forhjul John Deere WD 9 11 Kilde: Grisso et al Når man praktiserer denne teknik, er det vigtigt, at man ikke skifter så højt op eller tager gassen så meget af, at motoren overbelastes eller går i stå. Hvis du kan fornemme en ændring i motorens lyd eller en øget tendens til sort udstødningsrøg, når traktoren rammer hårdere punkter, bør du skifte et gear ned og øge motoromdrejningerne en smule, så motoren får tilstrækkeligt med momentreserver.

20 Din guide til bedre brændstofeffektivitet 17 AutoQuad PLUS AutoQuad PLUS transmissionen giver dig fuldautomatisk skifte inden for hvert arbejdsområde. Når Auto Mode er aktiveret, og motorbelastningen stiger, mens motoromdrejningerne falder markant, vil transmissionen automatisk foretage det nødvendige skifte ned i gear indtil det rette gear er fundet, så motoromdrejningerne fastholdes. Ved at gå op i gear og gasse ned kan du opnå en brændstofbesparelse på op til 6%. Vælg det højeste gear i det programmerbare skifte Tryk (A) én gang = højeste gear er 4. gear Tryk (A) to gange (korte tryk) efter hinanden = højeste gear er 3. gear Tryk tre gange (korte tryk) efter hinanden = højeste gear er 2. gear A Det markerede gear, i dette tilfælde 2. gear, er det højeste gear. Indstillingen forsvinder så snart det automatiske gearskifte aktiveres.

21 18 Kostbare dråber! AutoPowr En AutoPowr transmission vælger automatisk gear og indstilling af gasspjæld alt afhængig af trækbehovet og den valgte kørehastighed. Det sker med fokus på den størst mulige brændstofeffektivitet ud fra den valgte hastighed og trækbelastningen. Da den elektroniske styring løbende kommunikerer med motor og transmission og foretager de nødvendige justeringer baseret på de input, systemet modtager fra traktoren, reagerer den hurtigt og præcist på skiftende forhold. Selv den mest rutinerede fører vil i de fleste situationer opleve en forbedring af traktorens produktivitet, samtidig med at brændstofforbruget reduceres. Motorkraften reduceres automatisk for at fastholde det maksimale drejningsmoment ved optimale motoromdrejninger med henblik på det mest effektive brændstofforbrug. Motoreffekt [kw] Drejningsmoment [Nm] Specifikt brændstofforbrug [g/kwh] O/min Nom. o/min

22 Din guide til bedre brændstofeffektivitet 19 Skema 3 Førerens arbejdsvaner Alle har deres egen kørestil. Ved at registrere dine egne aktiviteter, kan du identificere områder, hvor det er muligt at spare brændstof. Dato Førerens navn Maskine Opgave Hastighed i marken Foretrukne gearindstilling og motoromdrejninger (o/min) Kørehastighed på vejen, km/t Foretrukne gearindstilling og motoromdrejninger (o/min) Egne bemærkninger

23 20 Kostbare dråber! Skema 4 Motoreffekt og drejningsmoment Tegn din traktors motoreffekt og drejningsmoment ind i skemaet som kurver, og find de optimale motoromdrejninger til træk- og PTO-arbejde. Drejningsmoment (Nm) Ydeevne (PS)

24 Ballast Ballast

25 Din guide til bedre brændstofeffektivitet 21 Ballast Ballast er ekstra masse som føjes til traktorens chassis og/eller hjul for at: Øge traktorens totalvægt og/eller Påvirke vægtfordelingen mellem foraksel og bagaksel Den statiske vægtfordeling mellem for- og bagaksel kaldes ofte blot vægtfordelingen. (Statisk betyder, at akselbelastningen på for- og bagaksel bestemmes, når traktoren står stille.) Det udtrykkes ofte som en procentdel af traktorens samlede statiske vægt, som understøttes af for- og bagaksel. For eksempel, hvis forakslen understøtter 40% af traktorens samlede statiske vægt, har traktoren en vægtfordeling på 40/60. Forakslens procentdel angives altid først. En traktor, som er udstyret med korrekt ballast til et givent redskab (bugseret, fuldt ophængt, eller delvist ophængt), har både den korrekte totalvægt og den korrekte vægtfordeling til netop dette redskab. Hvorfor ballast? Det er traktorens dæk, som overfører motorkræfterne til jorden, men hvis ikke dækkene har tilstrækkelig med vægt, laver de hjulslip, og det forringer trækkraften. Udover at det slider på dækkene, er det også spild af brændstof, når hjulene drejer rundt uden at flytte traktoren. Men det er mere almindeligt, at traktoren får for meget ballast. Du vil nok føle det ved, at den virker mere træg, og den bruger meget mere brændstof, end den burde. En traktor med for meget ballast gennem længere tid kan måske nok fremvise dæk med forbavsende lidt slid, men en nærmere inspektion af tandhjulene i slutdrevet vil sandsynligvis afsløre kraftigt slid. Det er en meget dyr fornøjelse at lade traktoren slæbe rundt på for meget vægt gennem flere år! Har traktoren for lidt ballast, vil du opleve et kraftigt slid på dækkene takket være den øgede tendens til hjulslip. Det er også meget brændstof-ineffektivt, da der ofte bruges meget energi på ikke at komme ud af stedet! Men en begrænset mængde hjulslip er udmærket. En traktor får det optimale ud af motorkræfterne, når hjulslippet ligger mellem 8 til 12%.

26 22 Kostbare dråber! Der er lavet mange undersøgelser omkring virkningen af hjulslip under forskellige opgaver. En test viste, at man kunne opnå en brændstofbesparelse under jordbearbejdning på op til 9% ved at reducere dæktrykket fra 1,6 bar til 1 bar. Kilde: Volk 2006 Dæktryk/bar % hjulslip 1,6 18 1,0 10 Træk af tunge redskaber: 8 12% Trækkrafteffektivitet % Hjulslip Sådan måles hjulslip Hjulslip måles bedst med en radar. (Den kan installeres som ekstraudstyr på din traktor på fabrikken eller eftermonteret.) Den måler præcist procentdelen af hjulslip, når du arbejder. Hjulslippet kan beregnes manuelt med et målebånd, men det viser kun hjulslippet på det målte sted. Med en radar kan du måle hjulslippet overalt i marken. Den faktiske kørehastighed bør være 8 km/t eller højere. For at undgå skader på transmissionen, skal du undgå at arbejde med fuld motorkraft ved en konstant hastighed på under 6,6 km/t. Du skal vælge en transmissionshastighed, så motoromdrejningerne ved fuld gas ligger mellem o/min. Du kan trygt lade motoren falde kortvarigt ned i området o/min. Hvad angår traktorer med trinløs AutoPowr transmission som arbejder i mode 1, 2 eller 3 vælges motoromdrejninger og gearudveksling af den elektroniske kontrolenhed, så kravene til kraftbehov og kørehastighed opfyldes. Gasspjældets position skal normalt være helt åben. Når du arbejder med en traktor med powershift transmission under lettere belastning, kan du skifte op og gasse ned for at spare brændstof. Da ballast handler om at optimere trækkraften, er der et samspil mellem ballast og dæk. Derfor er vigtigt også at læse afsnittet om dæk, før du vælger ballast til din traktor.

27 Din guide til bedre brændstofeffektivitet 23 Kend din ballast Der findes tre typer ballast. Flydende ballast, som ligger inde i dækkene og fast ballast, som normalt placeres foran på traktoren eller på baghjulene. John Deere anbefaler ballastvægte af støbejern, da de er ekstremt robuste. Ballast af beton kan revne, og der kan slås stykker af betonen. Frontvægt Der findes to grundlæggende typer støbejernsvægte til frontmontering: kuffertvægte og monstervægte. De kan begge enten monteres direkte på traktoren eller på frontliften. Vægte monteret på frontliften har den fordel, at de er lette at fjerne, og da de sidder lidt længere fremme, har de en større kontraeffekt. Det betyder, at du kan opnå samme effekt som med den direkte monterede ballast, men med mindre vægt. Kuffertvægte Kuffertvægte er normalt relativt lette (45 kg). Man finder den korrekte ballast ved at kombinere flere vægte. Du kan tilføje eller fjerne individuelle vægte for at opnå den helt rigtige ballast. Det kan være meget praktisk, hvis du arbejder med flere forskellige redskaber, som kræver forskellig ballast. Kuffertvægte kan også bruges til bæltetraktorer. Der er normalt et monteringspunkt mellem de forreste og bageste trækkende hjul i bæltekonstruktionens midte. Monstervægte Dette er store separate vægte. Den største fordel ved disse er, at de er hurtigere at tilføje eller fjerne, for eksempel hvis du skal skifte mellem markarbejde og transportkørsel. Men da vægten er fast, kan den ikke bruges til mange forskellige typer redskaber og opgaver, som kræver forskellig ballast.

28 24 Kostbare dråber! Bagvægt Hjulvægte Baghjulsvægte kan monteres både indvendigt og udvendigt på hjulet. Indvendige vægte monteres normalt på fabrikken. Udvendige baghjulsvægte monteres normalt ved hjælp af en kran eller en gaffeltruck og skal fjernes i forbindelse med visse opgaver. Flydende ballast Nogle foretrækker flydende ballast i dækkene. Vi kan ikke anbefale dette i bagdækkene, da det gør dækkene stivere ved lavere dæktryk og påvirker kørekomforten. I visse tilfælde, hvor der kræves ekstra meget ballast, kan det være nødvendigt at kombinere fast og flydende ballast. Der benyttes normalt en opløsning af calciumchlorid, da den ikke fryser til is. I varmere klima kan man nøjes med at bruge vand. En opløsning på cirka 0,4 kg pr. liter vil være tilstrækkeligt. Sørg altid for, at alle dæk på samme aksel har samme mængde flydende ballast.

29 Din guide til bedre brændstofeffektivitet 25 Flydende ballast til 40% opfyldning* For Dækstr. Ballast/kg Dækstr. Ballast/kg 280/85R /90R /85R /90R /85R /90R /85R /80R /85R /80R /85R30 420/90R Bag 480/80R /80R /90R /85R /95R /85R /85R /85R /70R /70R /70R /70R /65R /85R /70R /70R /70R *Hør nærmere hos din dækproducent, hvis ikke din dækstørrelse er nævnt Vær opmærksom på, at flydende ballast vil beskadige de fleste manometre. For at undgå dette skal du lade være med at overfylde dækket. Væsken må ikke dække ventilspindlen, når den er i højeste position. Så kan du trygt måle dæktrykket.

30 26 Kostbare dråber! Retningslinjer vedrørende traktorvægt Traktorens optimale totalvægt til effektivt at udnytte motorkraften til at trække markredskaber afhænger af kørehastigheden. Dette skema viser den anbefalede vægt i kilo pr. hestekræfter ved træk af markredskaber inden for tre hastighedsområder. Let Mellem Tung Kørehastighed km/t 8,7 og hurtigere 8,7 til 7,2 7,2 og langsommere Kg/hk For at opnå optimal udnyttelse af motorkræfterne ved disse markhastigheder, skal hjulslippet normalt ligge inden for 8 til 12%. Hjulslippet må godt kortvarigt ligge højere end dette område, når traktoren kommer ind på et område af marken, hvor der trækkes hårdere, men det bør ikke ligge der permanent. Retningslinjer vedrørende vægtfordeling Kravet til vægtfordeling afhænger af det redskab eller tilbehør, der benyttes. Først og fremmest er det vigtigt at have tilstrækkelig med vægt på for- og bagaksel, så du opnår tilstrækkelig god stabilitet og styring både i marken og på landevejen. Det første vægtfordelingstal viser den procentdel af traktorens totalvægt, der bæres af forakslen. Beregningerne skal altid foretages med udgangspunkt i en fuld brændstoftank.

31 Din guide til bedre brændstofeffektivitet 27 Ballast til forskellige opgaver Standard traktor med MFWD (mekanisk forhjulstræk) (med eller uden forakselaffjedring og med eller uden frontlift) Bugserede redskaber, som kun lægger begrænset lodret belastning på traktorens trækbom (f.eks. tallerkenharve, mejselplov, stubharve etc.) Uden forakselaffjedring Ikke mere end 35% på forakslen. For at undgå pludselige traktorhop. (Se sidste side i dette afsnit.) Med forakselaffjedring Fra 40% op til cirka 55% på forakslen. Du opnår den bedste trækkraft i den lavere ende af området, men der er kun et moderat fald i ydeevnen ved højere værdier. Vogne, gyllespredere, gødningsspredere Op til cirka 55% på forakslen for at sikre god styring og stabilitet med vogne, som lægger en høj vertikal hvilebelastning på traktoren, eller som er tilkoblet et højt trækpunkt (såsom vogntræk). Det kan være en fordel at have en lavere procentdel på forakslen i tilfælde af en mindre vogn, men du skal sikre dig, at det ikke påvirker traktorens stabilitet og styreegenskaber negativt. Fuldt ophængte redskaber (såsom fuldmonteret vendeplov) Op til cirka 55% på forakslen for traktorer med eller uden forakselaffjedring Delvist ophængte redskaber (såsom vendeplov) Op til cirka 55% på forakslen for traktorer med eller uden forakselaffjedring Bemærk: Se traktorens og læsserens instruktionsbog vedrørende ballast af traktor med frontlæsser. Knækstyrede traktorer med 4-hjulstræk Traktorer med bugserede redskaber, delvist ophængte redskaber eller fuldt ophængte redskaber til lettere arbejde bør have 51-55% af den statiske vægt på forakslen. Ved dybderipning med en fuldt ophængt ripper eller bugsering af en planeringsmaskine bør traktorens ballast være fordelt med 65-70% af vægten på forakslen. Du kan bruge indvendige og udvendige hjulvægte på knækstyrede traktorer med 4WD. Derudover kan du tilføje et komplet sæt kuffertvægte mellem bagskærmene, så du opnår den korrekte balance på 4WD traktorer udstyret med 3-punktslift eller PTO. Ved maskinplanering eller dybderipning kan det også være nødvendigt at montere kuffertvægte foran på en særlig monteringsramme.

32 28 Kostbare dråber! Dæktryk Dæktrykket har stor betydning for traktorens ydeevne og for jordpakning. Dæktrykket påvirker ganske enkelt traktorens dækaftryk. Med et lavere dæktryk vil radialdæk afsætte et større aftryk på jorden. Det giver en bedre trækkraft, og det giver mindre tendens til jordpakning. Et højere dæktryk gør aftrykket mindre og medfører forringet trækkraft. Det medfører desuden forøget jordpakning, da traktorens vægt koncentreres på et mindre område, hvorved kontakttrykket mod jorden bliver højere. For at vælge det rette dæktryk skal du følge disse 3 trin: 1) Du skal bestemme den statiske vægtballast for for- og bagaksel. (Vej om nødvendigt traktor og redskab på en brovægt.) Derefter slår du op og finder det anbefalede dæktryk for de fundne vægttal i tabellen over belastning/dæktryk, som du finder i traktorens instruktionsbog. 2) Brug et manometer til lavt tryk ( 0 til 1,34 bar eller 0,34 bar til 3 bar ) til at måle dæktrykket på hvert dæk. Dæktryksmålere som bruges til biler er normalt ikke så præcise ved det lave tryk, traktordæk benytter. Alle dækproducenter laver tabeller over dæktryk i forhold til hastighed og belastning. Herunder kan du se et eksempel. km/t 0,4 6 0,5 7 0,6 9 0,8 12 1,0 14 Bar / Psi 1, ,4 20 1, Kg 1,7 25 1,8 26 1,9 28 2,0 29 Tabellen viser dæktryk i psi og bar øverst og hastighed i km/t i venstre kolonne. De midterste tal er vægt i kg, som dækket bærer ved den angivne belastning og hastighed. I dette eksempel kræver et dæk som arbejder ved 40 km/t med en belastning på 3000 kg et dæktryk på 1 bar (14 psi). 3) Du skal blot øge eller reducere dæktrykket efter behov for at opnå det anbefalede tryk, som er vist i instruktionsbogen. Hvis du følger disse 3 trin, har dine dæk det helt ideelle dæktryk, så trækkraften forbedres og tendensen til jordpakning minimeres.

33 Din guide til bedre brændstofeffektivitet 29 Effekten af jordpakning Jordpakningens fasthed bestemmes ikke kun af den vægt dækkene bærer. Jordpakningen er et resultat af, hvordan denne vægt fordeles over kontaktfladen mellem dækket og jorden. Tænk på en mand, som vejer 70 kg. Hvis han står på en vægt, viser den 70, som er den samlede kraft målt i kilo, som han belaster jordens overflade med. Hvis denne kraft divideres med skosålernes areal, bliver resultatet et gennemsnitligt kontakttryk målt i kilo pr. kvadratmeter. Hvis nu hans kone også vejer 70 kg, så vil både mand og kone overordnet set belaste jorden med samme kraft. Men hvis hun går med højhælede sko bliver hendes gennemsnitlige kontakttryk meget større, fordi hendes sko har en meget mindre kontaktflade end mandens. De udsætter altså begge jorden for den samme samlede kraft (70 kilo), men hun afgiver et langt højere gennemsnitligt kontakttryk (kg/m 2 ), end han gør! Hvis de nu begge går hen over blød jord eller sne, kan manden muligvis helt undgå at synke i med sit store fodaftryk, mens hun straks vil synke i med sine høje hæle. Det er det samme princip, der gælder for traktorens tryk på jorden. Dækkets tryk på jorden står i direkte forhold til dækkets gennemsnitlige kontakttryk. Jo mere luft dækket indeholder, jo lavere tryk kræves der, til at bære en given vægt. Derfor er det et godt princip, hvis man vil minimere jordpakningen, at man benytter de størst mulige radialdæk og pumper dem til det korrekte dæktryk baseret på den akselbelastning, de skal bære. Det vil give en større kontaktflade og mindre jordpakning.

34 30 Kostbare dråber! Traktorhop Traktorhop er når en traktor hopper op og ned eller hugger, når den trækker et bugseret redskab ved en given arbejdshastighed. Det kan ske med mellem til høj trækbelastning i løs, tør jord, som ligger oven på en fast grund, eller når du trækker op ad bakke. Det kan være ekstremt ubehageligt for føreren ikke mindst op ad bakke. Hvis traktoren er udstyret med korrekt ballast, kan traktorhop normalt undgås, ved at man justerer dæktrykket på fordækkene. Mekanisk forhjulstræk Du bør kun foretage justeringer for at modvirke traktorhop, hvis du i forvejen har fulgt retningslinjerne for optimal ballast og dæktryk: Ikke mere end 35% af traktorens statiske vægt ligger på forhjulene. Dæktrykket på for- og bagdæk er korrekt i forhold til den statiske akselbelastning Hvis der benyttes flydende ballast i bagdækkene, må den ikke overstige 40% af dækkenes rumfang. Hvis du har overholdt alle disse betingelser, kan du følge følgende trin i rækkefølge, indtil du ikke længere oplever traktorhop: 1. Øg dæktrykket i fordækkene med 0,4 bar og test så traktoren. 2. Hvis der stadig forekommer traktorhop øg dæktrykket i fordækkene med endnu 0,4 bar og test traktoren igen. Fortsæt med at øge dæktrykket trinvist, indtil til traktorhop ikke mere forekommer indtil et maksimum på 0,4 over dækkets angivne maks. tryk. 3. Hvis traktorhop stadig forekommer fjern alle ballastvægte foran men hold dæktrykket i fordækkene på det maks. tryk, du valgte i trin Hvis traktorhop stadig forekommer mindsk trykket i fordækkene, fyld op med flydende ballast til 40% af dækkenes rumfang og pump så op til maks. tryk og prøv igen. Sidste trin er kun en sidste udvej og bør ikke benyttes generelt.

35 Din guide til bedre brændstofeffektivitet 31 4-hjulstræk Denne løsning er kun mulig, hvis traktoren ikke er udstyret med tvillinge- eller trillingehjul på begge aksler. 1. Målet er at nå så tæt på en statisk vægtfordeling på 51% foran og 49% bagest som muligt. Der må ikke være mere end 55% af traktorens vægt på forakslen. Fjern alle vægte foran på traktoren og placér dem om muligt bagest i stedet. Fyld om nødvendigt bagdækkene indtil 38% af deres rumfang for at opnå den korrekte vægtfordeling. 2. Sørg for at dæktrykket på alle dæk ligger på minimumværdien, som kræves til at understøtte den statiske akselbelastning. For at finde frem til den individuelle dækbelastning skal du dividere en aksels statiske belastning med antallet af dæk, der er monteret på denne aksel. Prøv nu om der sker traktorhop. Hvis det stadig forekommer, skal du gå til næste trin. 3. Øg dæktrykket på bagdækkene med 0,4 bar. Prøv nu om der sker traktorhop. Hvis det stadig forekommer, skal du gå til næste trin. 4. Øg dæktrykket på bagdækkene med yderligere 0,4 bar. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at gå 0,8 til 1,2 bar over det angivne tryk. Prøv om der stadig sker traktorhop. Hvis der gør, så kontakt din forhandler eller dækleverandør. En sidste bemærkning. Når du har fundet den rette ballast til traktoren, og alt fungerer som det skal, så husk: næste år skal det muligvis ændres, selv om opgaven er den samme. Hjulslip afhænger af jordforholdene, og hvis jorden er vådere eller mere tør, kan det ændre jordens struktur, så opsætningen skal ændres. En anden ting er, at du muligvis ikke behøver ballast hele tiden. Hver ton unødvendig ballast øger brændstofforbruget med 1 l/t. Så af med vægten, når du ikke bruger den!

36 32 Kostbare dråber! Skema 5 Afbalancering af traktoren Udfyld dette skema før du ændrer på eksisterende ballast eller dæktryk. Bemærk: Når du har udført dine beregninger og afbalanceret din ballast, skal du teste for hjulslip. Det optimale omfang af hjulslip ligger på 12-15%. 1 % vægtfordeling For Bag 2 Ønsket totalvægt for traktor med fuld ballast/kg 3 Vægtfordeling for traktor med fuld ballast/kg (Ønsket vægt x % vægtfordeling) For Bag Total 4 Vægt af traktor uden ballast/kg (Se producentens anbefalinger og tjek hjultype og str.) 5 Ønsket ballast (vægt i trin 3 vægt i trin 4) 6 Faktisk tilføjet ballast/kg (dette kan variere lidt fra den ønskede ballastvægt afhængig af størrelsen på de ballastvægte, du bruger) 7 Læg ballasten tilføjet i trin 6 til vægten af traktor uden ballast i trin 4 8 Optimalt dæktryk (bar) baseret på vægt i trin 7 (se producentens anbefalinger. Husk disse er ofte angivet som belastningen på et individuelt dæk, så du skal dividere vægten på hver aksel med 2)

37 Dæk Dæk

38 Din guide til bedre brændstofeffektivitet 33 Dæk Hvis din traktor er relativ ny, og du bruger den til det arbejde, den er købt til at udføre, så kører du sikkert med de rette dæk. Men har du købt en brugt traktor eller har du skiftet dæk for nylig, så er det en god idé at tjekke, om opsætningen er korrekt. Dæk er dyre, så det betaler sig at konsultere en ekspert, når du skal vælge dæk. Dæktrykket har stor betydning for brændstofforbruget, og det har dækkets kvalitet og slid også. Men det er vigtigt, at dæktrykket er det rigtige til opgaven. Her er vores guide, som fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på.

39 34 Kostbare dråber! Aflæs dækkets kode Alle dæk har en række internationalt anerkendte numre og koder, som hjælper dig med at identificere dækkets struktur, dimensioner og primære anvendelsesområde. Landbrugsdæk er anderledes end landevejsdæk, og i følgende skema kan du se de forskellige koder forklaret A B TUBELESS RADIAL 9 10 Tegningen viser et eksempel på typiske koder for et landbrugsdæk. 2 1 Mærke R A8 8 Sortiment Slangeløst 9 10 Producentens navn Produktets navn Nominel bredde (i mm) Forholdet mellem højde på sidevæggen (H) og den nominelle bredde (S). Det indikerer dækkets tekniske serie (80, 85, 70, 65, 95) Radialkonstruktion. Diagonaldæk er markeret med en bindestreg i stedet for bogstavet R (dvs ) Fælgens diameter Indeks som viser dækkets bæreevne. Hastighedssymbol. Dækkets maks. hastighed i forhold til bæreevnen, som belastningsindekset angiver. Dækket har ingen slange. Dæk med slange er mærket med Tube type eller ingenting. Pilen viser i hvilken retning dækket skal rotere, når køretøjet arbejder under normale forhold. Endnu et eksempel på størrelsesangivelse:

40 Din guide til bedre brændstofeffektivitet 35 Dækkets størrelse Dækkets størrelse har stor betydning, da det er afgørende for dækkets aftryk på jorden. Det er praktisk at vide, hvad angivelserne af dækkets størrelse betyder. Lad os tage et eksempel, hvor dækket er mærket med størrelsen 710/75 R34. Hvad betyder det? 168 A8 165 B TUBELESS RADIAL 710 = dækkets bredde i mm. Dette er bredden målt på dækkets bredeste sted. Det er ikke sporvidden, da den varierer alt efter dækkets opbygning. 168 A8 165 B TUBELESS RADIAL 710/75 = bredde/højde forhold. Dette forholdstal viser, i dette eksempel, at sidevæggens højde er 75% af dækkets bredde. I dag er de mest almindelige forholdstal 60, 65, 70, 75 og 80, men andre kan forekomme. Det fortæller dig noget om dækkets tværsnit. Jo lavere taller er, jo kortere er sidevæggen. Tallet fortæller dig også noget om dækkets overordnede diameter. Jo større tallet er, jo større er dækkets diameter se også fælgdiameter.

41 36 Kostbare dråber! 168 A8 165 B TUBELESS RADIAL R = Radialdæk 34 = Fælgdiameter i tommer. Generelt kan man sige, at jo større fælgen er, jo større er dækkets diameter, men man skal holde det op mod bredde/højde forholdstallet, hvis man vil kende dækkets overordnede diameter. Se dækproducentens dataark, hvis du vil have den overordnede diameter. Følgende skema viser et udvalg af dæk med en bredde på 650 og deres overordnede diameter. Det viser, at dækkets diameter hænger sammen med både fælgens størrelse og bredde/højde forholdet. Selv om alle fire dæk har samme bredde (tværsnit), er diameteren forskellig, fordi den bestemmes af både fælgens størrelse og bredde/højde forholdet mellem dækkets bredde og sidevæggens højde. Dækstørrelse Diameter/mm 650/65 R /65 R /75 R /85 R /85 R38 er det dæk, der har langt den største diameter og dermed det største dækaftryk på jorden.

42 Din guide til bedre brændstofeffektivitet 37 Bæreevne Når du vælger dæk, skal du sikre dig, at de har den nødvendige bæreevne, til de opgaver du skal udføre, og til de redskaber du skal bruge. Det eneste måde at afgøre det på, er at veje traktoren med redskab. Det vil fortælle dig, hvor meget ekstra vægt redskabet påfører traktorens aksler. Dette er nærmere beskrevet i afsnittet om ballast. Koderne fra belastningsindekset og hastighedssymbolet er også vist på dækkets sidevæg. Det fortæller dig, hvor meget vægt dækket kan bære ved denne hastighed. Se følgende eksempel. Dette eksempel viser et dæk med to hastighedskoder og to belastningskoder: Belastningstallene er 168 A8 og 165 B 168 og 165. Se skemaet nedenfor. A8 og B er de hastigheder, man må køre med ved den angivne belastning. 168 A8 165 B TUBELESS RADIAL Belastningstal Maks. belastning/kg Hastighedssymbol Km/t A A A A A A A A B C D E F G A8 betyder, at dette dæk kan bære op til 5600 kg ved 40 km/t. Hvis du bruger dæk 165 B reduceres bæreevnen til 5150 kg, men det øger den maksimale hastighed til 50 km/t.

43 38 Kostbare dråber! Vælg det højest mulige dæk Vælg altid de højeste dæk, som passer til traktoren. Højere dæk har et længere dækaftryk og mindre rullemodstand. Den mur af jord som dækket skal køre op ad har den samme bredde, men jo større dækaftryk, jo mindre synker dækket i, hvorved rullemodstanden bliver mindre. Det forbedrer effektiviteten. 2.0% 10.0% Bredest er bedst Vælg altid det bredest mulige dæk, som er kompatibelt med din traktor. Et bredere dæk har et større dækaftryk og afgiver dermed det laveste tryk på jorden. Det rigtige dæk til opgaven Vælg dæk med tilstrækkelig bæreevne til at klare den mest krævende opgave, du skal udføre. Hvis afgrøden kræver, at du bruger et lille, smalt dæk, skal du være opmærksom på, at det muligvis ikke er i stand til at overføre al den tilgængelige kraft eller bære den fulde vægt af traktoren og eventuel ekstra vægt. Hvis du for eksempel har et dæk, som er ideelt til arbejdet i kartoffelmarken, er det slet ikke sikkert, at det duer til almindelig jordbearbejdning, transport med tunge vogne eller store ophængte redskaber. Den rigtige kombination af for- og bagdæk Hvis du har en MFWD traktor, og dækkene er blevet udskiftet på et tidspunkt, bør du tjekke, om du har den rette kombination af for- og bagdæk. Det skyldes, at for- og bagdækkene er mekanisk tilkoblede, og størrelsesforholdene påvirker tandhjulsudvekslingen. Det ville ikke være noget problem, hvis både forog baghjul var af samme størrelse, for så ville baghjulet have drejet en omgang, når forhjulet har drejet en omgang. Da forhjulene er mindre, skal de dreje flere omgange end baghjulene. Dette kompenseres dog af, at transmissionens gearudveksling er baseret på et specifikt forholdstal mellem for og bag. Du bør altid forhøre dig hos din forhandler eller dækproducent, om du har den rette kombination. De kan slå op i indekset for rulleomkreds vedrørende netop din traktors dæk og tjekke, om der er den rette forskel mellem for og bag.

44 Din guide til bedre brændstofeffektivitet 39 Dæktryk derfor er det vigtigt Det er vigtigt at køre med det helt rigtige dæktryk til hver enkelt opgave. Det er fristende at skifte fra, for eksempel, pløjning til transportkørsel uden at tjekke dækkene, men det kan have stor betydning for brændstofforbruget. Brug altid manometer til at kontrollere dæktrykket. Der er nogle som tror, at fordi man kan se dækket bule ud på sidevæggen, så er trykket for lavt. Men det gælder ikke radialdæk, som skal bule lidt ud for at opnå den korrekte profil og dermed optimal trækkraft. I den følgende test udført af University of Applied Science Soest, lod man en traktor trække en anden. Bremserne på den trukne traktor var fuldt aktiverede. Det udløste en kraft på 40 kn, som svarer til at trække en harve, som arbejder dybt. 40 kn Man gentog testen med forskellige dæktryk. Når dæktrykket blev øget, opstod der mere hjulslip, og trækkraften blev reduceret. Det betød, at traktoren måtte arbejde hårdere for at trække igennem, og det medførte en klar stigning i brændstofforbruget. Ved at halvere trykket fra 1,5 til 0,7 bar reduceredes hjulslippet med over 50%, og brændstofforbruget faldt med 13% % Dæktryk [bar] 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hjulslip Brændstofforbrug (l/ha)

45 40 Kostbare dråber! En anden række tests med en John Deere 6910 som trækker en harve viste, hvor vigtigt der er, at dæktrykket er tilpasset de forskellige afgrøder. Et lavere dæktryk i kultiveret stub (byg) reducerede brændstofforbruget med 6%. Det viser, at jo mere krævende jordforholdene er, jo mere kan du spare ved at finde det korrekte dæktryk. Brændstofforbrug (l/ha) % -6% Dæktryk Tør stub (byg) Kultiveret stub (byg) 1,6 bar 0,6 bar Kilde: Profi 12/2001 Dæktrykket påvirker også på mange andre måder, hvor effektivt din traktor arbejder. For højt dæktryk kan medføre: Tab af trækkraft (hjulslip), da traktoren har dårligt jordgreb Forøget jordpakning takket være den smallere kontaktflade Hurtigere slid både i marken og på vejen Højere brændstofforbrug op til 6% Mindre areal dækkes pr. dag takket være forringet trækkraft Forringet komfort du mærker hvert et bump! Større stødbelastning på maskindele

46 Din guide til bedre brændstofeffektivitet 41 Dækkets kontaktflade er en god indikator for dæktrykket Højt Lavt For lavt dæktryk kan medføre: Beskadigelse af dækkets sidevæg, da dækket buler for meget ud Dårlig kørekomfort, da dækket ikke afbøder nok mod stød Dårlig tilslutning i fælgkanten i ekstreme tilfælde kan dækket glide af fælgen Mere slid mere dæk på jorden betyder mere slid Korrekt dæktryk vil optimere: Trækkraft Jordpakning Slid Brændstofeffektivitet Areal dækket pr. dag Kørekomfort

47 42 Kostbare dråber! Omregningstabel for dæktryk Kilopascal (KPa) til bar 1 Kpa = 0,01 bar KPa bar KPa bar KPa bar KPa bar 1 0, , , ,76 2 0, , , ,77 3 0, , , ,78 4 0, , , ,79 5 0, ,3 55 0, ,8 6 0, , , ,81 7 0, , , ,82 8 0, , , ,83 9 0, , , , ,1 35 0, ,6 85 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , ,4 65 0, ,9 16 0, , , , , , , , , , ,5 19 0, , , , ,2 45 0, , , , , ,5 22 0, , , , , , , , , ,5 25 0, ,5 75 0,