PROJEKTFORSLAG FOR ETABLE- RING AF GASKEDEL SAMT AB- SORPTION OG ELVARMEPUMPE

Transkript

1 Jægerspris Kraftvarme a.m.b.a Januar 2016 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLE- RING AF GASKEDEL SAMT AB- SORPTION OG ELVARMEPUMPE

2 Revision 1 Dato Udarbejdet af TIHL Kontrolleret af JNEM/BKL Godkendt af Beskrivelse BKL Projektforslag for etablering af gaskedel samt absorptionsog elvarmepumpe. Ref.: Rambøll Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg T F

3 INDHOLD 1. Indledning og sammenfatning Indledning og baggrund Projektforslagets formål Beskrivelse af projektforslaget Samfundsøkonomi Selskabsøkonomi Brugerøkonomi Miljø Øvrige forhold Indstilling og det videre forløb Energibesparelser 3 2. Projektansvarlig 4 3. Forholdet til varmeplanlægningen og den øvrige planlægning VVM-bekendtgørelsen Lov om miljøvurdering af planer og programmer Kommuneplan for Frederikssund Kommune Lokalplan 6 4. Tekniske specifikationer Fælles forudsætninger Referencen fortsat uændret varmeforsyning Projektet Nye produktionsanlæg Produktioner 9 5. Tidsplan Arealafståelse, servitutpålæg m.m Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder evt. udtalelser fra, berørte forsyningsselskaber, virksomheder m. fl Energi-og miljømæssig vurdering Energivurdering Miljømæssig vurdering Samfundsøkonomi Samfundsøkonomi Projekt i forhold til referencen Selskabsøkonomi Brugerøkonomi Samfundsøkonomi - Følsomhedsberegninger Øgede investeringer Ændrede brændselspriser Samlet konklusion 16

4 BILAG Bilag 1 Forudsætningsnotat Bilag 2 Oversigtsplan Bilag 3 Økonomiske beregninger Bilag 3.1 Selskabsøkonomiske beregninger Bilag 3.2 Samfundsøkonomiske beregninger Reference Bilag 3.2 Samfundsøkonomiske beregninger Projekt

5 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING 1.1 Indledning og baggrund Jægerspris Kraftvarme a.m.b.a fremsender hermed et projektforslag for etablering af gaskedel samt tilhørende absorptionsog elvarmepumpe. Jægerspris Kraftvarme a.m.b.a anvender i dag Naturgas som hovedbrændsel, dertil dækkes ca. 16 % af den årlige varmeproduktion af det eksisterende solvarmeanlæg. Jægerspris kraftvarmes gasmotorer nærmer sig driftstimer, og står overfor en bekostelig hovedrenovering. Værket har kun en gaskedel, som ikke kan dække hele effektbehovet, og er derfor på nuværende tidpunkt afhængige af at kunne producere varme på gasmotorerne i kolde perioder. Jægerspris Kraftvarme a.m.b.a ønsker at optimere varmeproduktionen yderligere samt reducere forbruget af brændsler ved at etablere et højt effektivt produktionsanlæg bestående af en hedtvands gaskedel med absorptionsvarmepumpe, der ved indfyring fra gaskedlen kan hæve ydelsen fra solvarmeanlægget med ca. 16 % hvorved der opnås en større andel af gratis varme. Desuden etableres en ny elektrisk varmepumpe til produktion af lavtemperatur varme til absorptionsvarmepumpen i de timer hvor solvarmen ikke dækker varmebehovet. Den elektriske varmepumpe skal tage energi fra udeluften. 1.2 Projektforslagets formål Formålet med projektforslaget er at belyse muligheder og konsekvenser ved at etablere en gaskedel med absorptionsog elvarmepumpe. Projektforslaget, der er udarbejdet efter Energistyrelsens retningslinjer, skal danne grundlag for Frederikssund kommunes myndighedsbehandling og godkendelse af projektforslaget i henhold til Varmeforsyningsloven. Endvidere skal projektforslaget anvendes til orientering af de parter, der berøres af projektet og som skal have det i høring. 1.3 Beskrivelse af projektforslaget Projektforslaget er et sædvanligt projektforslag, der sammenligner varmeforsyningssituationen i dag (referencen) med et alternativ (projektet). Der er således gennemført standardberegninger for et projektforslag med følgende hovedberegninger: Opstilling af en reference Fortsat drift på de eksisterende anlæg ud fra Energistyrelsens brændselsprisudvikling. Indeholdt i omkostninger er udgifter til forventede reparationer (5 mio. i renovering på motoranlæg pga. alder), driftsudgifter etc. efter driftsbudget. Projektet: Der installeres en hedtvands gaskedel (6,2 MW indfyret) Der installeres en absorptionsvarmepumpe (3,0 MW køleeffekt) der kan hæve ydelsen fra solvarmeanlægget, afkøle røggas fra den nye gaskedel og optage varme fra den nye elektrisk varmepumpe. Der installeres en ny elektrisk varmepumpe (1,1 MW varme), med tilhørende energioptagere (tørkølere med omvendt funktion). Den nye mere effektive gaskedel overtager en stor del af produktionen fra den eksisterende gaskedel, og hele produktionen fra de nuværende motoranlæg, der ikke regnes at skulle driftes efter at de når driftstimegrænsen for hovedrenovering. Den eksisterende gaskedel, bibeholdes som spids og reservelast. Følsomhedsanalyser: I kapitel 12 er der gennemført en række følsomhedsanalyser, der viser, hvor robust projektforslaget er i forhold til situationen i dag.

6 Jægerspris Kraftvarme a.m.b.a har stor interesse i at sænke deres emissioner og samtidig sikre deres kunder lave varmepriser. 1.4 Samfundsøkonomi Projektforslagets formål er at belyse, om det er samfunds-, selskabs- og brugerøkonomisk mest attraktivt at etablere de nye produktionsanlæg eller om driften skal fortsætte, som den er i dag. I projektforslaget er der gennemført beregninger af de samfundsøkonomiske omkostninger ved det i foregående kapitel nævnte projekt og referencen. Projektforslagets gennemførelse vil kræve etablering af en gaskedel, en absorptionsvarmepumpe og elvarmepumpe i en ny tilbygning til værket, samt energioptagere monteret udendørs. I referencen reinvesteres i videreførelse af de eksisterende anlæg. Det medfører en betydelig en årlig udgift til drift, service samt renoveringsaftaler, derudover vil det være nødvendigt med en betydelig investering i renovering af det eksisterende motoranlæg, hvis dette fortsat skal driftes. Beregningerne viser en samfundsøkonomisk fordel ved projektet i forhold til referencen på 4,9 mio.kr. (nutidsværdi over 20 år). Resultaterne af beregningerne kan sammenfattes således: Samfundsøkonomi Nutidsværdi (2016 priser) Enhed Reference Projekt Projektfordel Reduktion i % Brændselsomkostninger Mio. kr. 104,0 82,0 22,0 Drift og vedligehold Mio. kr. 17,1 9,1 8,0 Kapitalomkostninger Mio. kr. 5,6 16,2-10,5 Miljøomkostninger Mio. kr. 0,5 0,4 0,2 CO2ækv-omkostninger Mio. kr. 10,6 7,2 3,4 Afgiftforvridningseffekt Mio. kr. -21,1-16,9-4,2 Elsalg Mio. kr. -13,9 0,0-13,9 I alt Mio. kr. 102,8 97,9 4,9 4,74% Tabel 1 Besparelse i samfundsøkonomiske omkostninger i forhold til den opstillede reference. Mio. kr. som nutidsværdi. Der henvises i øvrigt til de samfundsøkonomiske beregninger i kapitel 9 og følsomhedsberegningerne i kapitel 12, hvor det vurderes, at projektet er robust. 1.5 Selskabsøkonomi Beregningerne viser et selskabsøkonomisk overskud over planperioden og denne vil således ikke belaste de eksisterende fjernvarmeforbrugere. 1.6 Brugerøkonomi Der er ikke nogen negative brugerøkonomiske konsekvenser ved projektet, idet de selskabsøkonomiske beregninger viser, at projektet vil give en selskabsøkonomisk gevinst. Besparelserne på brændselsudgifterne mere end opvejer afskrivningen på det samlede projekt, og derfor berører investeringen ikke brugernes økonomi negativt. På sigt kan investeringen være med til at varmeprisen kan sænkes, idet projektet medfører et årligt overskud efter kapitalomkostninger. 1.7 Miljø Projektet vil medføre en delvis erstatning af naturgas med solvarme og varme optaget fra udeluften uden emissioner samt el, hvorved emissionerne sænkes ved gennemførelse af projektet. 1.8 Øvrige forhold Udover de gode samfunds-og selskabsøkonomiske resultater - er der en række af øvrige forhold og argumenter, der er med til at sikre et godt projekt såsom:

7 En optimeret produktion med blandt øget solvarmeydelse og høj virkningsgrad vil sikre forbrugerne en lav varmepris Der sikres en integration af fremtidens energisystemer, der lever op til de overordnede politiske målsætninger. Der sker en række gennemgribende energibesparelser, der sikrer betydelige besparelser i tråd med den nuværende miljø- og Energipolitik. 1.9 Indstilling og det videre forløb Projektforslaget er udarbejdet i henhold til Lovbekendtgørelse nr af 24/ om varmeforsyning, og BEK nr. 825 af 24/06/2016 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen). Projektforslaget sendes hermed til behandling hos Frederikssund Kommune jf. ovennævnte lovgivning med anmodning om godkendelse baseret på de positive samfundsøkonomiske resultater. Hertil kommer de ligeledes positive klimamæssige konsekvenser. Projektforslagets godkendelse omfatter følgende forhold: Den fremtidige varmeforsyning Etablering af en gaskedel med absorptionsog elvarmepumpe Energibesparelser Jægerspris kraftvarmes involvering i realisering af projektet er som initiativtager og ordregiver over for en eller flere entreprenører. Projektet medfører en konkret brændselsbesparelse i Jægerspris kraftvarmes varmeproduktion og er derfor en del af selskabets energispareindsats. Som et led i energispareforpligtigelsen og som et led i fjernvarmeværkets optimerings- /renoveringsplan, ønskes etableret et optimeret varmeproduktionsanlæg med varmepumper som beskrevet i nærværende projektforslag Indberetningsret Retten til at indberette energibesparelser i nærværende projekt tilfalder Jægerspris Kraftvarme a.m.b.a. Ved indsendelse af dette projektforslag bekræftes det, at energibesparelsen ikke overdrages til andre energiselskaber og at besparelsen ikke er ordret eller påbegyndt. Der oppebæres ikke tilskud til energibesparelsen ved etablering af anlægget, da der ikke afregnes internt mellem nogen afdelinger i selskabet. Aftalen omhandler levering af dokumenterede realiserede energibesparelser, som er tilvejebragt i overensstemmelse med kravene i: Aftale af 16. december 2016 mellem klima-og energiministeren og net-og distributionsselskaberne. Bekendtgørelse nr. 830 af 27. juni 2016 om energispareydelser i net-og distributionsvirksomheder.

8 2. PROJEKTANSVARLIG Den ansvarlige for projektet er: Jægerspris Kraftvarme Håndværkervej Jægerspris Kontaktperson: Driftsleder Hans Chr. Kjærgaard Telefon: hck@jp-kraftvarme.dk Vedrørende projektforslagets indhold kan fjernvarmeværkets rådgiver kontaktes: Rambøll Englandsgade Odense C Kontaktperson: Benjamin Kjelkvist Larsen Tlf.:

9 3. FORHOLDET TIL VARMEPLANLÆGNINGEN OG DEN ØV- RIGE PLANLÆGNING 3.1 VVM-bekendtgørelsen 1 VVM-reglerne har baggrund i et EU-direktiv 2 og er implementeret i planloven og VVMbekendtgørelsen. De forskellige anlægsprojekter, der er omfattet af VVM-bekendtgørelsen, er opdelt i to lister, bilag 1, hvor der er obligatorisk VVM-pligt og bilag 2, hvor det skal vurderes, om projektet kan påvirke miljøet væsentligt, og der derfor skal gennemføres en VVM-screening, inden projektet gennemføres. Det pågældende projekt er omfattet af bilag 2, punkt 3a i VVM-bekendtgørelsen: Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. Frederikssund Kommune skal derfor foretage en VVM-screening i henhold til VVMbekendtgørelsens bilag 2. Bygherre skal indsende en VVM-anmeldelse, og kommunen skal på bagrund af en VVM-screening af projektet træffe en afgørelse om projektet er VVM-pligtigt. 3.2 Lov om miljøvurdering af planer og programmer 3 Projektforslaget er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Der skal foretages en miljøscreening af projektforslaget. Kommunen træffer på baggrund af en indledende miljøscreening en afgørelse, om der skal udarbejdes en miljøvurdering af projektforslaget. 3.3 Kommuneplan for Frederikssund Kommune Projektområdet er omfattet af rammeområde 6.1 der udlægger området til lettere industri. Bygningshøjden er fastsat til 8,5 meter, dog er bygningshøjden for kraftvarmeværket 15 meter. Der må ikke etableres boliger og eksisterende boliger må ikke udvides. Projektforslaget omfatter udvidelser og ombygning af eksisterende kraftvarmeværk og er derved i overensstemmelse med Kommuneplan for Frederikssund Kommune 1 Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, BEK nr af 23/11/2016, 2 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, Direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011, 3 Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr af 10/12/2015,

10 Figur 1 Kommuneplanens rammeområde E Lokalplan Projektområdet er omfattet af lokalplan nr. 71 for erhvervsområde i Jægerspris, der fastlægger områdets anvendelse til erhvervsformål og offentligt formål. Der må blandt andet opføres kraftvarmeværk indenfor planområdet. Bygningshøjden er fastsat til maksimalt 8,5 meter, og bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 40. Desuden må bygningernes rumfang for den enkelte ejendom ikke overskride 2m 3 pr m 2. Det vurderes, at projektforslaget er i overensstemmelse med lokalplanens anvendelsesbestemmelser, dog forventes det, at der skal dispenseres fra lokalplanens bestemmelse om rumfang. Figur 2 Lokalplan nr Beskyttet natur Nærmeste Natura 2000-område, Roskilde Fjord er beliggende ca. 2 km øst for projektområdet. Nærmeste beskyttede naturområde (sø og mose) er beliggende ca. 400 meter syd for projektområdet. Det vurderes, at en udvidelse af kraftvarmeværket ikke vil påvirke Natura 2000-området eller beskyttet natur.

11 4. TEKNISKE SPECIFIKATIONER De vigtigste forudsætninger bliver gennemgået i dette kapitel. I Bilag 1 Forudsætningsnotat er der en uddybende gennemgang af forudsætningerne og i de øvrige bilag præsenteres beregningerne. 4.1 Fælles forudsætninger I de samfundsøkonomiske beregninger bruges Energistyrelsens seneste opdaterede forudsætninger, som er fra den 25. april Endvidere anvendes den af Energistyrelsen udarbejdede vejledning i samfundsøkonomiske analyser. Tilsvarende anvendes den senest udmeldte diskonteringsrente fra Finansministeriet. Selskabsøkonomien er beregnet på baggrund af Energistyrelsens udmeldte brændselspriser, som er fundet til at være ækvivalente til de brændselspriser, der kan observeres i dag. Gasprisen er selskabsøkonomisk tilpasset så den passer med værkets faktiske pris år 1, hvorefter den forventes at følge Energistyrelsens prisudvikling. Desuden bliver alle investeringer optaget som annuitetslån med en rente på 3 % pr. år 4. Lånene optages som 20-årige annuitetslån svarende til planperioden. Anlæg med længere levetid end planperioden, angives med en scrap-værdi. Nedenstående findes investeringer, brændsler, CM-værdier og totalvirkningsgrader. Nr Anlægstype Brændsel CM- Værdi Total Virknings -grad Investe ring Mio. Kr. D&V fast Mio. Kr./å r D&V variabel kr/gj varme D&V variabel (el) kr/m Wh 10 Naturgas Motor Naturgas 0,820 90% 5,00 0,35 0,00 60,00 motor 11 Naturgas Kedel Naturgas kedel 0, % - 0,00 5,00 0,00 12 Hedtvands gaskedel og absorptionsvarmepumpe Naturgas kedel 0, % 10,00 0,00 4,17 0,00 13 Ny naturgaskedel Naturgas 0, % - 0,00 4,00 0,00 kedel 14 Eksisterende Solvarme Intet 0, % - 0,00 1,39 0,00 15 Ny elvarmepumpe 0, % 3,80 0,00 5,56 0,00 El 16 Bygning 0,000 3,00 0,00 0,00 0,00 Intet Tabel 2 Anlægsspecifikationer 4.2 Referencen fortsat uændret varmeforsyning Jægerspris kraftvarme har 1300 forbrugere og et varmebehov an net på ca MWh/år og produktionskapaciteten består af følgende enheder, på håndværkervej: 8 MW Gaskedel 2 stk. 7,1 MW Gasmotor på 2,9 MW el og 3,5 MW varme m 2 solvarmeanlæg 2 stk. 750 m3 tryksatte akkumuleringstanke, og 1 stk m 3 trykløs akkumuleringstank. 4 De 3 % er inkl. bidrag

12 I referencen regnes på en situation, hvor der ikke ændres på den nuværende varmeforsyning. Det betyder, at der ikke sker ændringer af fjernvarmeproduktionen. 4.3 Projektet Nye produktionsanlæg Der etableres en absorptionsvarmepumpe med 3,0 MW køleeffekt drevet af hedt vand fra en ny 6,2 MW naturgaskedel. På det nuværende anlæg vil denne installation kunne øge solvarmeproduktionen med ca. 16 %. Hertil kommer effekten af at få etableret en ny effektiv gaskedel, med røggaskondensering med kølevand fra absorptionsvarmepumpen, som giver en virkningsgrad på mindst 110 %. Absorptionsvarmepumpen kombineres med en elektrisk varmepumpe, som afkøler udeluften med en energioptager (tørkøler med omvendt funktion). Absorptionsvarmepumpen kan ikke komme ned på den lave temperatur, der skal til at køle udeluften, men kan udmærket køle på en kilde på 30 C. Man kan således lade den elektriske varmepumpe hæve temperaturen kun til ca. 30 C, og den kan dermed opnå en effektivitet på års-cop på mindst 5,5 inkl. elforbruget til tørkøler (svarende til ovenstående totalvirkningsgrad på 550 %). Ovenstående vurderes, at kunne etableres for samlet ca. 16,8 mio. kr. Figur 3 Forventet oversigtsplan med den nye tilbygning.

13 4.3.1 Anlægsinvesteringer I alt investeres der for 16,8 Mio kr. fordelt på: 3 mio. kr. til bygning med antaget 50 års levetid, 10 mio. kr. til gaskedel og absorptionsvarmepumpe med 30 års levetid 3,8 mio. kr. til elvarmepumpe med 20 års levetid 4.4 Produktioner Reference Projekt Eks. gasmotorer MWh 0 MWh Eks. Gaskedel MWh MWh Eks. Solvarme MWh MWh Ny hedtvands gaskedel og absorptionsvarmepumpe MWh Ny gaskedel MWh Ny elektrisk varmepumpe MWh Totalt varmebehov MWh MWh Tabel 3 Varmeproduktioner Fjernvarmeproduktionen i referencen kommer delvist fra gasanlægget (motor og kedel) og delvist fra det eksisterende solvarmeanlæg. Figur 4 Varmebalancen i referencen i procent. Produktionen i projektet kommer hovedsagligt fra den nye gaskedel, solvarmen samt de 2 varmepumper. Den eksisterende gaskedel beholdes som spidslast. Merydelsen fra solvarmeanlægget kommer igennem absorptionsvarmepumpen, og er således inklusiv i de MWh/år fra nye gaskedel og absorptionsvarmepumpe, hvor ca. 39 % er merydelse fra solvarmeanlægget og ca. 61 % er drivenergi fra gaskedlen.

14 Figur 5 Varmebalancen i projektet i procent. 5. TIDSPLAN Opstart på udførelse forventes at ske sommer 2017, og det samlede anlæg forventes klar til drift primo AREALAFSTÅELSE, SERVITUTPÅLÆG M.M. De nødvendige arealer er allerede indkøbt i forbindelse med det eksisterende anlæg, derfor bliver der ikke behov for arealafståelser etc. 7. REDEGØRELSE FOR PROJEKTANSØGERS FORHANDLIN- GER MED, HERUNDER EVT. UDTALELSER FRA, BERØRTE FORSYNINGSSELSKABER, VIRKSOMHEDER M. FL. Der er ikke indgået forpligtende samarbejde med nogen parter endnu.

15 8. ENERGI-OG MILJØMÆSSIG VURDERING 8.1 Energivurdering Det samlede ressourceforbrug over 20 år opgjort som forbrug af ressourcer for referencen og projektet, fremgår af følgende 2 tabeller. Ressourceforbrug Sum over 20 år Reference Projekt Projektfordel naturgas GJ El GJ I alt brændsler GJ Tabel 4 Det samlede energiforbrug ved produceret varme fordelt på brændsler opgjort i GJ over planperioden for referencen og projektet. Ressourceforbrug Sum over 20 år Reference Projekt Projektfordel naturgas 1000 m El MWh Tabel 5 Det samlede forbrug af ressourcer i ton og 1000m3 over planperioden. Fra referencen til projektet sker der en omlægning til mere effektiv udnyttelse af gas og solvarmen samt et elforbrug til varmepumpen. Derved resulterer projektet således i en betydelig ressourcereduktion. Som der kan udledes af ovenstående tabeller, opnås der en brændselsbesparelses ved projektet. 8.2 Miljømæssig vurdering Emissionerne ved varmeproduktionen er beregnet for referencen og projektet. Resultatet fremgår af nedenstående tabel. Udledningen af drivhusgasserne CO 2, CH 4 og N 2 O er omregnet til CO 2 - ækvivalenter. Emissioner Sum over 20 år Reference Projekt Projektfordel CO2-ækvivalente ton SO2 ton Nox ton PM2,5 (partikler) kg 0,01 0,00 0,00 Figur 6 De samlede emissioner forårsaget af varmeproduktionerne fra referencen og projektet angivet for hele planperioden på 20 år.

16 9. SAMFUNDSØKONOMI 9.1 Samfundsøkonomi Projektforslagets formål er at belyse, om det er samfunds-, selskabs- og brugerøkonomisk mest attraktivt at investere i nye optimerede produktionsanlæg eller om det er mest fordelagtigt at fortsætte med det anlæg der er i dag. I projektforslaget er der gennemført beregninger af de samfundsøkonomiske omkostninger ved det i foregående kapitel nævnte projekt og referencen. Beregningerne viser en samfundsøkonomisk fordel ved projektet i forhold til referencen på 4,9 mio.kr. (nutidsværdi over 20 år). 9.2 Projekt i forhold til referencen I nedenstående tabel er oplistet de enkelte elementer i den samfundsøkonomiske beregning. Det ses hvorledes omkostningerne fordeler sig over planperioden for referencen og projektet: Brændselsomkostninger såvel som driftsomkostninger er mindre for projektet end for referencen. Kapitalomkostninger er større for projektet på grund af anlægsinvesteringerne. Miljøomkostningerne er mindre for projektet pga. reduktion i brændselsforbrug. CO 2 omkostningerne er mindre pga. reduktion af CO 2 ækvivalent belastningen. Afgiftsforvridningseffekten altså det mindre afgiftsprovenu til staten fra energiafgiften har en negativ effekt på den samfundsøkonomiske fordel. Elsalg er reduceret til 0 i projektet, hvilket har en negativ effekt på projektet. Samfundsøkonomi Nutidsværdi (2016 priser) Enhed Reference Projekt Projektfordel Reduktion i % Brændselsomkostninger Mio. kr. 104,0 82,0 22,0 Drift og vedligehold Mio. kr. 17,1 9,1 8,0 Kapitalomkostninger Mio. kr. 5,6 16,2-10,5 Miljøomkostninger Mio. kr. 0,5 0,4 0,2 CO2ækv-omkostninger Mio. kr. 10,6 7,2 3,4 Afgiftforvridningseffekt Mio. kr. -21,1-16,9-4,2 Elsalg Mio. kr. -13,9 0,0-13,9 I alt Mio. kr. 102,8 97,9 4,9 4,74% Tabel 6 Det samlede samfundsøkonomiske overskud i projektet i forhold til referencen. Som det fremgår af tabellen er der et samfundsøkonomisk overskud ved at vælge projektet i stedet for at fortsætte med den nuværende varmeproduktion på 4,9 mio.kr.

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54