Åben dagsorden Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget Børne- og Undervisningsforvaltningen

Transkript

1 Åben dagsorden Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget Børne- og Undervisningsforvaltningen Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Rådhuset, mødelokale 222, 2. sal Fraværende: Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Organisering af skoledagen 2 2 Behandling af drift samt anlæg budget Orientering om sygefravær for skole- og dagtilbudsområdet 8 4 Konvertering af understøttende undervisnings i skoleåret 2017/ Regeringens aftale om dagtilbud 15 6 Østergaardskolen ophævelse af overenskomst 20 7 Orientering fra formanden 22 8 Orientering fra medlemmerne 22 9 Forvaltningen orienterer 22

2 Side A Organisering af skoledagen Resumé Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget orienteres om konkrete eksempler på, hvordan s skoler har valgt at organisere skoledagen i skoleåret 2017/18. Sagsfremstilling Folkeskolereformens mål er blandt andet, at alle børn og unge skal blive så dygtige, som de kan. Målet understøttes af de skolepolitiske mål om, at "eleverne trives i en attraktiv skoledag" og "elevernes læringsudbytte er styrende for skoledagens tilrettelæggelse, mål og indhold". For at nå målene er der fortsat fokus på, hvordan elevernes skoledag kan tilrettelægges og organiseres mere differentieret, sådan at den bedst muligt understøtter elevernes læring og trivsel. Differentierede læringsforløb fordrer en organisering, der er mere fleksibel end det, der traditionelt har været almindeligt i folkeskolen. Differentierede læringsforløb understøttes af en mere fleksibel organisering af skoledagen og af skoleåret, hvor det tidligere faste skoleskema, der gælder for alle skoleårets skoledage, er erstattet af andre mere fleksible organisationsformer. s skoler har i løbet af de sidste par år arbejdet målrettet med at udforske mulighederne og potentialet i at nyorganisere elevernes skoledag. På mødet deltager 2 skoledistriktsledere og giver konkrete eksempler på, hvordan Hjørrings skoler har valgt at nyorganisere skoledagen for skoleåret 2017/18. Lovgrundlag Folkeskoleloven. Økonomi

3 Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Side 3. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller, at Børne,- Skole- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning

4 Side Ø Behandling af drift samt anlæg budget Resumé Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget behandler de samlede forslag til budgettilpasninger i driftsbudgettet for samt forslag til anlægsprioriteringer. Det indstilles, at Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget prioriterer budget-tilpasninger for drift og anlæg. Sagsfremstilling Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget havde på mødet d. 12. juni generelle drøftelser af det samlede budgetmateriale og herunder de forslag til budgettilpasninger på drift og anlæg, der er behandlet henover foråret På mødet d. bedes Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget tilkendegive, hvilke budgettilpasninger, der skal indgå i de videre budgetdrøftelser. Prioritering af budget-tilpasninger i driftsbudgettet Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget har hen over foråret drøftet en række budgettilpasninger indenfor områderne tidlig forebyggende indsats, højkvalitetsdagtilbud samt specialundervisning. På baggrund af Udvalgets behandling af budgettilpasningerne har forvaltningen til mødet d. udarbejdet et overblik over de forslag til budgettilpasninger, der har været behandlet på Udvalgets tidligere møder. Overblikket fremgår af bilag nr. 1. Udover oplægget er der til sagsfremstillingen ligeledes vedhæftet de plancher vedrørende tidlig forebyggende indsats samt højkvalitetsdagtilbud, der har været grundlag for Udvalgets temadrøftelser på møderne d. 8. og 15. maj Plancherne er vedhæftet sagsfremstillingen som bilag nr. 2 og 3. Endeligt er som bilag nr. 4 vedhæftet en beskrivelse af en budgetudvidelse vedrørende familieorienteret indsats for børn med overvægt, der har været behandlet af Sundhed- Ældre og Handicapudvalget d. 30. maj Sundhed- Ældre og Handicapudvalget besluttede her, at "Familieorienteret indsats for børn med overvægt" sendes frem til Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, så det kan indgå som en del af budgetoplægget her.

5 Siden Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalgets møde d. 12. juni 2017 har der været afholdt mini-budgetseminar med deltagelse af område-med samt dialogmøde med institutions- og skolebestyrelser. Fokus for både minibudgetseminaret og dialogmødet har været at få input til den videre prioritering af budgettilpasningerne. Efter mini-budgetseminaret samt dialogmødet, er der udarbejdet referat, der er udsendt til deltagerne. Referaterne er vedhæftet som bilag nr. 7 og 8. Side 5. Med baggrund i Udvalgets tidligere drøftelser, samt input fra mini-budgetseminar og dialogmøde bedes Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget tilkendegive, hvilke budgettilpasninger, der skal indgå i de videre budgetdrøftelser. Trykprøvning af budgetreduktioner I forbindelse med Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalgets udmøntning af budgetreduktion på SFO-området på samlet netto 1,6 mio. kr. d. 31. oktober 2016, blev det besluttet, at 0,8 mio. kr. skulle udmøntes via indførelse af lukkedage, mens de resterende 0,8 mio. kr. fra 2018 og frem igen skulle behandles i forbindelse med de samlede budgetdrøftelser for Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget bedes tilkendegive, hvorvidt den resterende udmøntning af budgetreduktionen på de 0,8 mio. kr. fortsat skal indgå i de videre budgetdrøftelser. Anlæg På baggrund af Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalgets tidligere behandling af anlægsbudgettet har Børne- og Undervisningsforvaltningen udarbejdet forslag til anlægsbudget for , der er vedhæftet som bilag nr. 5. Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget bedes tilkendegive, hvilke anlægsprioriteringer, der skal indgå i de videre budgetdrøftelser. Demografi Som det har været beskrevet i budgetprocessen skal behov for reguleringer som følge af den demografiske udvikling synliggøres. Forvaltningen har derfor udarbejdet et notat, der beskriver behovet for demografireguleringer for , der fremgår af bilag 6. Demografireguleringerne er ikke indarbejdet i budgetforslaget. Notatet viser de rammejusteringer, der i skal foretages på Sektor Undervisning og Dagtilbud i forhold til 2018 som følge af ændringerne i befolkningstallet for 0-16 år.

6 Notatet forelægges Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget inden materialet videresendes til Økonomiudvalget, der på mødet d. 9. august 2017 skal beslutte, hvorvidt reguleringerne vedrørende demografien skal indarbejdes i Udvalgets budgetramme. Side 6. Tidsplan juni juni 2017: Drøftelser i Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget i forhold til de samlede temaer og omprioriteringer i budgetforslaget samt mini-budgetseminar med Område-MED 21. juni 2017: Dialogmøde med institutions- og skolebestyrelser : Afsluttende behandling og prioritering af det samlede budgetmateriale inden sommerferien Tidsplan august august 2017: Status for budgetarbejdet med baggrund i Økonomiudvalgets rammeudmelding 28. august 2017: Endelig behandling af samlet budgetforslag inden fremsendelse til Økonomiudvalgets 1. behandling Lovgrundlag BEK nr af 27/02/2017 (Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.) kapitel 2. Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Budgettet vil løbende blive drøftet på Område-MED og der har været afholdt mini-budgetseminar mellem Børne- Skole og Uddannelsesudvalget og Område- MED d. 12. juni Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser

7 Bilag 1. Overblik over de samlede forslag til budgettilpasninger 2. Plancher vedrørende tidlig forebyggende indsats 3. Plancher vedrørende højkvalitetsdagtilbud 4. Bilag fra Sundhed- Ældre og Handicap vedrørende familieorienteret indsats for børn med overvægt 5. Forslag til anlægsbudget Notat angående reguleringer som følge af den demografiske udvikling 7. Referat fra mini-budgetseminaret afholdt d. 12. juni Referat fra dialogmødet med institutions- og skolebestyrelser afholdt d. 21. juni 2017 (eftersendes) Side 7. Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller, at Børne- Skole og Uddannelsesudvalget tilkendegiver, hvilke budgettilpasninger indenfor temaerne tidlige forebyggende indsats og højkvalitetsdagtilbud, der skal indgå i de videre budgetdrøftelser at Børne- Skole og Uddannelsesudvalget tilkendegiver, hvilke forslag til anlægsprioriteringer der skal indgå i de videre budgetdrøftelser at Børne- Skole og Uddannelsesudvalget tilkendegiver, hvorvidt den resterende udmøntning af budgetreduktion på SFO-området på netto 0,8 mio. kr. skal indgå i de videre budgetdrøftelser. at notat vedrørende reguleringer som følge af den demografiske udvikling oversendes til Økonomiudvalget at Børne- og Undervisningsforvaltningen i øvrigt arbejder videre med det samlede budgetforslag med baggrund i Børne- Skole og Uddannelsesudvalgets drøftelser. Beslutning

8 Side A Orientering om sygefravær for skole- og dagtilbudsområdet Resumé Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget orienteres om udviklingen i sygefraværet for perioden 2013 til april 2017 på skole- og dagtilbudsområdet. Sagsfremstilling Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget orienteres om udviklingen i sygefraværet for perioden 2013 til april 2017 på skole- og dagtilbudsområdet. Der er udarbejdet følgende oversigter over sygefravær for skole- og dagtilbudsområdet. Månedsvis sygefravær for 2016 og for januar til april 2017 Sygefravær for årene 2013 til 2016 og for januar til april 2017 Sygefravær opdelt på personalegrupper for årene 2013 til 2016 og for januar til april 2017 Oversigterne er vedlagt som bilag 1. Udviklingen i sygefraværet for undervisningsområdet: Sygefraværet opgjort pr. måned er for januar, februar og april måned 2017 lavere end samme måneder i 2016, og i april måned 2017 er sygefraværsprocenten 1,92 % lavere end i april måned I marts måned 2017 er sygefraværsprocenten 0,36 % højere end marts måned Sygefraværet opgjort pr. år viser, at sygefraværet fra år 2013 har været stigende til år Dette ændres i år 2016, hvor sygefraværet er faldende. Der kan endnu ikke sammenlignes med 2017, da sygefraværet kun er opgjort for de første fire måneder. Kigges der kun på sygefraværet for personalegruppen lærere m.fl. i folkeskolen viser dette samme tendens, at sygefraværet er stigende fra år 2013 til år 2015 og herefter faldende. Sygefraværet for personalegruppen lærere m.fl. i folkeskolen er i årene 2013, 2014 og 2016 lavere end sygefraværet for alt andet personale i undervisningsområdet. Der kan endnu ikke sammenlignes med 2017, da sygefraværet kun er opgjort for de første fire måneder.

9 Side 9. Udviklingen i sygefraværet for dagtilbudsområdet: Sygefraværet opgjort pr. måned er for februar og april måned 2017 lavere end samme måneder i Sygefraværsprocenten for januar og marts måned i 2017 var henholdsvis 0,10% og 0,32% højere end i Sygefraværet opgjort pr. år viser, at sygefraværet hen over årene 2013 til 2015 er forholdsvis stabilt. I år 2015 var sygefraværet lavest og i år 2014 var sygefraværet højest, og der er her en forskel på sygefraværsprocenten på 1,14%. Der kan endnu ikke sammenlignes med 2017, da sygefraværet kun er opgjort for de første fire måneder. I forhold til sygefravær opdelt på personalegrupper, så har personalegruppen for pædagogisk uddannet personale det højeste sygefravær, dog undtaget i år Der kan endnu ikke sammenlignes med 2017, da sygefraværet kun er opgjort for de første fire måneder. Nedenstående er fraværsoplysninger fra KRL Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget har bedt om en sammenligning af sygefraværet på skole- og dagtilbudsområdet i forhold til andre kommuner. Her er der hentet fraværsoplysninger fra KRL - Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Fraværsoplysningerne fra KRL er udarbejdet pr. overenskomstområde og er opgjort for hele. KRL's fraværsoplysninger kan ikke umiddelbart sammenlignes med forvaltningens udarbejdede oversigter, da sygefraværet er opgjort på to forskellige metoder, og at KRL har opgjort for hele. Nedenstående skemaer er opgjort på overenskomstområde og viser den gennemsnitlige fraværsprocent for hele landet, kommuner i Region Nordjylland og. Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. Område Gns. fraværs-procent Gns. fraværs-procent for 2015 for 2016 Hele landet 5,5% 4,9% Kommuner i Region Nordjylland 6,1% 4,6% 5,3% 4,6%

10 Side 10. Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. Område Gns. fraværs-procent Gns. fraværs-procent for 2015 for 2016 Hele landet 6,4% 6,1% Kommuner i Region Nordjylland 5,9% 5,4% 4,8% 5,4% s fraværsprocent er lavere end den gennemsnitslige fraværsprocent for de Nordjyske kommuner og for hele landet. Det gør sig gældende for begge overenskomstområder i både år 2015 og år Fraværstallene fra KRL er vedlagt som bilag 2. Lovgrundlag Igen bemærkninger. Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger Bilag: 1. Sygefraværsstatistik for undervisnings- og dagtilbudsområdet 2. KRL s fraværsoplysninger

11 Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller, at Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning Side 11. Beslutning

12 Side G Konvertering af understøttende undervisnings i skoleåret 2017/18 Resumé Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget orienteres om resultat af effektevaluering af konvertering af understøttende undervisning til tovoksenordning i skoleåret 2016/17, og om omfanget af konvertering af understøttende undervisning i skoleåret 2017/18. Sagsfremstilling På Byrådsmødet d. 27. januar 2016, blev der truffet beslutning om at uddelegere kompetencen til brug af Folkeskolelovens 16b i forhold til alle klassetrin til skoledistriktslederen. Der blev udarbejdet en procedure, som skulle sikre et kvalificeret grundlag for skoledistriktslederens vurdering og beslutning om konvertering. Sammenlagt blev der i skoleåret 2016/17 givet dispensation for 227 ud af kommunens daværende 257 klasser (eksklusiv Hjørring Ny 10.). De pædagogiske og faglige begrundelser for konverteringen af understøttende undervisning fordelte sig fortrinsvis indenfor følgende 3 områder: inklusion, undervisningsdifferentiering og trivsel. Der var fokus på at skabe bedre faglige såvel som sociale/trivselsmæssige resultater, og særligt fagene dansk og matematik blev planlagt prioriteret i forhold til at kunne planlægge med to voksne i den fagfaglige undervisning. Resultat af effektevaluering af konvertering i skoleåret 2016/17 Skolerne i har udarbejdet en effektevaluering i relation til konvertering af den understøttende undervisning. Evalueringerne viser samlet et billede af, at konverteringen af understøttende undervisning har en god effekt i forhold til at afhjælpe og imødekomme såvel pædagogiske som faglige og trivselsmæssige udfordringer. Nedenstående afspejler de overordnede tendenser som følge af konvertering: Læring: Konvertering har skabt øget mulighed for opfyldelse af faglige og sociale læringsmål samt bedre muligheder for optimering af både fagligt udfordrede og fagligt stærke elevers læring. Konvertering har skabt øget fagligt fokus og koncentration i klasserne.

13 Trivsel og inklusion: Konvertering har medført øget trivsel for eleverne samt en generel øget klassetrivsel. Konvertering har skabt bedre socialt sammenhold og trivsel. Det vurderes, at det er lykkedes at inkludere flere elever. Den større grad af inklusion skaber en generel bedre trivsel. Side 13. Undervisningsdifferentiering: Konvertering har skabt mere variation i undervisningen. Der er større mulighed for individuel tilpasset undervisning og mulighed for bedre at kunne tilgodese alle elevers læring. Tendenserne viser, at der er skabt bedre mulighed for tilpasning af undervisning til børn med dårlig koncentration og behov for pauser. Udbytte for undervisere: En tendens viser, at konvertering har bevirket til en oplevelse af øget teamsamarbejde, sparring, videndeling og til dels faglig udvikling på tværs af fagene. Omfang af konvertering i skoleåret 2017/18 For skoleåret 2017/18 gælder det, at forvaltningen har modtaget dispensationsskemaer fra 5 distrikter, herunder 14 undervisningssteder. Sammenlagt gives der dispensation for 221 klasser ud af kommunens samlede budgetterede klasseantal på 257 (eksklusiv Hjørring Ny 10.). Oversigt over antal klasser pr. fase med konvertering af understøttende undervisning samt omfang af konvertering i klokketimer pr. uge. Distrikt/Undervisningssted Antal klasser Fase 1 (0.- 3.kl.) Omfang i klokketimer pr. uge Antal klasser Fase 2 (4.- 6.kl) Omfang i klokketimer pr. uge Antal klasser Fase 3 (7.- 9.kl) Omfang i klokketimer pr. uge Sydøst/Bagterp Sydøst/Muldbjerg Nordvest/Højene Nordvest/Bjergby Nordvest/Lundergaard ,0-3,75 8 3,75-4,0 Vrå/Vrå 11 2,0-2,25 7 2,25-3,0 8 2,25-4,5 Vrå/ Løkken 4 2,25 4 2,25-3,75 4 1,5-4,5 Tårs 8 2,25 5 3,75 6 2,25-3,0 Sindal/Sindal ,95-3,45 Sindal/Bindslev Sindal/ Lendum Hirtshals/Hirtshals 0 6 2,25 9 1,5 Hirtshals/Horne 0 4 2,25-3,0 Hirtshals/Tornby 0 3 1,5-2,25

14 HUC/Hjørring Skolen I alt Side 14. Lovgrundlag Folkeskoleloven 16b. Økonomi Finansiering af eventuelt afledte merudgifter finansieres indenfor det enkelte skoledistrikts økonomiske ramme. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller, at Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning Beslutning

15 Side A Regeringens aftale om dagtilbud Resumé Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget orienteres om aftale "Stærke Dagtilbud - alle børn skal med i fællesskabet", som er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre i juni 2017 Sagsfremstilling Den 9. juni indgik regeringen en aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre om "Stærke dagtilbud - alle børn skal med i fællesskabet" Aftaleparterne er enige om at fastholde, men også udvikle de styrker, som er fundamentet for familier og dagtilbud og støtte dér, hvor der er størst udfordringer. Regeringen og DF har prioriteret 580 mio. kr. over fire år til at styrke dagtilbudsområdet. Der afsættes 120 mio. kr. årligt fra 2021 og frem. Tabellen nedenfor viser fordelingen. Det er endnu ikke afklaret indenfor de enkelte områder, hvordan midlerne fordeles. I det følgende beskrives de initiativer og tiltag, der indgår i aftalen under disse tre overskrifter. En række af initiativerne er kun beskrevet overordnet og aftaleparterne skal efterfølgende konkretisere indsatserne. 1. Knap 60 mio. kr. til øget fleksibilitet og frit valg for børnefamilier Aftaleparterne vil forbedre fleksibiliteten for børnefamilierne, så de får mere frit valg, kan bruge mere tid sammen og kan opnå en bedre balance mellem familieliv og arbejdsliv. Samtidig vil forligspartierne, at det skal være tydeligere for børnefamilierne, hvilke tilbud, de kan vælge imellem og hvad tilbuddene indeholder. Dette udmøntes i aftalen med følgende:

16 Kombinationstilbud til familier med skæve arbejdstider, der består af en deltidsplads i et dagtilbud i kombination med et tilskud fra kommunen, som familien kan bruge til ansættelse af en fleksibel børnepasser til at passe deres børn i hjemmet f.eks. om aftenen eller i weekenden. Styrket mulighed for forældre til at tilkendegive ønske og komme på venteliste til et konkret dagtilbud og krav på at blive stående på ventelisten - uanset optagelse via garantiplads. Ret til, at forældre på barsels- og forældreorlov kan vælge en deltidsplads på 30 timer til ældre søskende mod tilsvarende nedsat forældrebetaling. Ordningen om tilskud til pasning af egne børn skal gøres mere fleksibel i de kommuner, der tilbyder ordningen. Større gennemsigtighed gennem en ny informationsportal, der skal sikre, at alle familier får adgang til sammenlignelige data om de forskellige tilbud i kommunen. Igangsættelse af en informationskampagne, der skal oplyse forældrene om muligheden for dagtilbud samt om deres nuværende og kommende valgmuligheder. Kampagnen skal også skabe klarhed over, hvilke forskelle der er mellem et dagtilbud og en privat pasningsordning. Bedre vilkår for private leverandører bl.a. med hensyn til driftsgaranti, justering af driftstilskud og bygningstilskud, godkendelse og godkendelseskriterier. Styrket forældreindflydelse i forældrebestyrelser bl.a. ved at sikre, at forældre fra de forskellige enheder har ret til at blive repræsenteret i den fælles forældrebestyrelse, og ved at formalisere forældrebestyrelsens indflydelse på samarbejdet mellem dagtilbud og hjem og på inddragelse i arbejdet med den pædagogiske læreplan, samarbejde med lokalsamfundet og overgange fra hjem til skole. Side 16. Det fremgår ikke af aftalen, hvorvidt alle de afsatte midler skal anvendes til etablering af informationsportal og informationskampagne eller om kommunerne vil blive kompenseret for evt. øgede udgifter til de øvrige tiltag. 2. Godt 300 mio. kr. til bedre læring og trivsel for alle børn og et sammenhængende børneliv Aftaleparterne vil sætte ind flere steder for at sikre en fælles og tydelig retning i forhold til at skabe gode, trygge og udviklende pædagogiske læringsmiljøer for alle børn. Dette skal ske gennem følgende initiativer: En styrket pædagogisk læreplan, der som ramme skal skabe fælles retning, sprog og forståelse. Den konkrete pædagogiske læreplan skal udformes lokalt i den enkelte daginstitution og dagpleje. Læreplanen skal være et arbejdsredskab for det pædagogiske personale og ikke et

17 afrapporteringsredskab til stat eller kommune. De seks læreplanstemaer fastholdes med opdaterede overskrifter. Der vil blive opstillet ca. 12 overordnede mål for hvad læringsmiljøet skal understøtte ift. børns læring. Kravene om at de enkelte dagtilbud lokalt skal opstille mål for hvert af de seks temaer, samt at kommunalbestyrelsen skal godkende læreplanen m.v. ophæves. Aftaleparterne lægger i aftalen afgørende vægt på, at der ikke pålægges dagtilbuddene yderligere dokumentationskrav. Det skal angives i lokale pædagogiske læreplaner, hvordan dagtilbuddet vil samarbejde med og inddrage lokalsamfund i forbindelse med tilrettelæggelse af gode pædagogiske læringsmiljøer. Børns ferie skal indgå som et element, når forældrebestyrelserne fastsætter principper for samarbejdet mellem dagtilbud og skole. Dokumentation i dagtilbud skal mindskes og være meningsfuld Dagtilbudsloven skal stille krav om, at private pasningsordninger skal arbejde med læring, som indholdsmæssigt står mål med kravene til læring og læringsmiljøer, som stilles til dagtilbuddene og kommunens tilsyn skal fremadrettet omfangsmæssigt svare til kommunens tilsyn med dagplejen. Flere pædagoger til daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner. Dertil er aftaleparterne enige om at afsætte godt 45 mio. kr. i 2018 og 83 mio. kr. årligt fra 2019 og frem til en ansøgningspulje til ansættelse af flere pædagoger i de institutioner, som har flest børn i udsatte positioner. Igangsættelse af forsøg med målrettede sociale indsatser i dagtilbuddene, med fokus på dagtilbuddenes samarbejde med særligt sundhedsplejen og forældrene - herunder forældregrupper i dagtilbud - men også socialrådgivere og frivillige aktører. Afsat 58 mio. kr. Opmærksomhed på, at børn anvises plads i aldersvarende tilbud og fokus på gode og trygge overgange fra dagpleje eller vuggestue til børnehave. Alle kommunens mål, retningslinjer, rammer mv. for dagtilbudsområdet skal samles ét sted, og skal formidles lettilgængeligt, så det bliver lettere for forældre at få et overblik over kommunens retningslinjer for optagelse, opsigelsesvarsler og lignende, samt hvordan rammen er for samarbejde mellem de forskellige aktører på området. Bedre overgange via målrettede forløb for børn frem mod skolestart Bedre udveksling af relevant viden om børnene Krav om læringsfokus i SFO ved tidlig SFO start Side 17. Som det fremgår fordeles hovedparten af de godt 300 mio. kr. via ansøgningspuljer. Det fremgår ikke af aftalen, hvordan de resterende midler skal anvendes og evt. fordeles.

18 Side Knap 210 mio. kr. til højere kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse Støtte til ledelse og personale i implementeringen af den pædagogiske læreplan og lettere adgang til god viden om eksempelvis at kunne tilrettelægge gode læringsmiljøer for børnene, det gode forældresamarbejde og samarbejdet med andre fagligheder. Fagligt og ledelsesmæssigt kompetenceløft for dagplejere, ledere og faglige fyrtårne. Dette udmøntes som et nationalt koncept med mulighed for lokal tilpasning af dele af kursusforløbene. Hertil er afsat 165 mio. kr. som fordeles blandt kommunerne via ansøgning. Førstehjælp til personale i dagtilbud. Hertil er afsat en pulje på 8 mio. kr., som kommunerne kan søge. Kommunerne skal medfinanciere 25 % af udgifterne. Implementering af en styrket læreplan på pædagoguddannelsen og på den pædagogiske assistentuddannelse. Til at understøtte og inspirere det pædagogiske arbejde skal der udvikles og indsamles ny viden og erfaringer og sikres bedre omsættelse og mobilisering af viden til praksis bl.a. gennem udvikling af inspirationsmaterialer til både daginstitutioner og dagplejen. Evaluering af kombinationstilbud og udvikling af materiale, der understøtter forældresamarbejdet. Den online vidensportal for pædagogisk personale på området "EMU Dagtilbud" skal gøres permanent. Faglighed og ledelse skal fremmes og styrkes Som det fremgår fordeles hovedparten af de knap 210 mio. kr. via ansøgningspuljer. Det kan antages at de resterende midler vil blive anvendt til indsamling af ny viden og erfaringer, til udvikling af inspirationsmateriale, til evalueringer og til permanentgørelse af "EMU dagtilbud. Forvaltningen vil løbende orientere Børne-, Skole-- og Uddannelsesudvalget om de konkrete initiativer i takt med, at der kommer en nærmere udmøntning af initiativerne. Forvaltningen vil endvidere have stor opmærksomhed på, at ansøge de forskellige puljer. Lovgrundlag Dagtilbudsloven.

19 Økonomi Det fremgår ikke af aftalen om en del af de 580 mio. kr. bliver en del af bloktilskuddet, men størstedelen af midlerne er afsat til puljer, som kan søges af kommunerne. Side 19. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag 1. Aftaletekst "Stærke tilbud". Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller, at Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning Beslutning

20 Side P Østergaardskolen ophævelse af overenskomst Resumé Østergårdskolen har opsagt overenskomsten med. Egenkapitalen i fonden skal jf. overenskomsten fordeles efter Hjørring Kommunes bestemmelser. Forslag til fordeling fremlægges til godkendelse. Sagsfremstilling Imellem og Opholdsstedet Østergaard i Vrå er der i februar 2011 indgået en overenskomst om specialundervisning i den interne skole Østergårdskolen. Skolen er en del af opholdsstedet Østergaard i Stenvad pr. Vrå. Opholdsstedet stoppede i 2015 med at drive den interne skole, i det skolen de senere år havde haft meget få elever og dermed havde en udfordring i forhold til at få økonomisk rationale i driften af skolen. Opholdsstedet kontaktede med ønsket om at opsige overenskomsten, hvilket er effektueret. Af overenskomsten fremgår: "at anvendelsen af et evt. overskud i forbindelse med en eventuel lukning af den interne skole sker efter s bestemmelser. Det samme gælder evt. overskud i forbindelse med fondens opløsning". På afslutningstidspunktet er der en egenkapital på 0,177 mio. kr. i Østergårdskolen, beløbet er jf. ovenstående indbetalt. har været opkrævningskommune for Østergårdskolen. I de sidste tre skoleår som skolen har haft elever, er disse kommet fra henholdsvis Ålborg, Skive, Ikast-Brande, Læsø og. Det foreslås, at fordele egenkapitalen i forhold til faktisk køb i Østergårdskolen i de sidste tre skoleår før ophævelse af overenskomsten. Økonomisk giver det følgende fordeling: Kommune Antal måneder i alt Andel i kr. Skive 35,

21 Ikast-Brande 35, Læsø 34, Ålborg 12, Hjørring 11, I alt Side 21. Lovgrundlag Driftsoverenskomsten indgået mellem og Opholdsstedet Østergaard i Stenvad. Økonomi Egenkapitalen foreslås fordelt mellem de 5 kommuner i forhold til deres brug af pladser i den interne skole. Andelen til udgør kr., som vil indgå i regnskab 2017 for Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalgets område. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller, at midlerne fra den interne skole Østergårdskolen fordeles mellem de respektive kommuner ud fra benyttelse af skolen som ovenfor anført at forvaltningen bemyndiges til at effektuere udbetalingerne Beslutning

22 Side G Orientering fra formanden G Orientering fra medlemmerne G Forvaltningen orienterer Forskningsprojekt omkring underretninger (bilag).

23 Side 23. Underskrifter Dan Andersen Svenning Christensen Jette Kirkeby Mai-Britt Beith Jensen Tim Jensen Bjarne Mølgaard Kasper Maarup Andersen