Tak for Flensborg-hjælpen: Det borgerlige Danmarks kvittering i maj 1920.
|
|
- Alma Lauritzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Michael H. Clemmesen Tak for Flensborg-hjælpen: Det borgerlige Danmarks kvittering i maj Resumé Efter folkeafstemningerne i Slesvig i februar og marts 1920 var danskerne lykkelige og taknemmelige over at have fået Sønderjylland hjem, men var også frustreret over den radikale regerings måske bevidst - svigtende rettidige omhu med at sikre rimelige rammer for afstemningen i Mellemslesvig. Under valgkampen i april lovede den borgerlige opposition at gøre mere for at få Flensborg hjem. Selv om det nu var for sent, hjalp Frankrig i det forgæves danske revisonsforsøg fra 5.maj til slutningen af måneden. Da den franske del af den allierede besættelsesstyrke i Slesvig, 22. Alpejægerbataljon, ankom til det aftalte takkebesøg i København den 26. Maj, blev opholdet rammen for ekstraordinære manifestationer af taknemmelighed fra det borgerlige Danmark og dets hær. Soldater fra 22. Alpejægerbataljon, efter påklædningen og føret at dømme sandsynligvis ved ankomsten til Sønderborg i januar 1920 (Rigsarkivet) [1]
2 Rammen Medlemmerne af den konservativt støttede venstreregering under Niels Neergaard, der kom til magten efter Folketingsvalget den 26. april 1920, var dybt frustreret og utilfreds med de tidligere måneders forløb. De danske sønderjyder havde ganske vist med klart flertal stemt Nordslesvig hjem 10. februar, men afstemningen i Mellemslesvig 14. marts, der gav en tilsvarende klar afgørelse for Tyskland, blev stærkt kritiseret. Specielt valget i regionens hovedby, Flensborg, blev anfægtet. Byen lå syd for den «Clausen-linje», som den sønderjyske leder H. P. Hanssen Nørremølle og den radikale regering Zahle havde ønsket som afstemningszonegrænse,. Flensborg havde ved valget til det nordtyske parlament i 1867 haft dansk flertal, og på grund af manglende forudseenhed og rettidig omhu under fastlæggelsen af reglerne for afstemningen havde det været muligt for Tyskland næsten at fordoble antallet af tyske stemmer med nye bosættere og ikke mindst med folk, der ikke længere boede i området. Ikke mindst i selve Flensborg syntes dette at have været afgørende for udfaldet. Kong Christian X sympatiserede med kritikerne og tvang i slutningen af marts den radikale regering ud. Det af ham udnævnte ministerium Otto Liebe måtte dog på grund af de voldsomme reaktioner allerede 5. april overdrage magten til et overgangsministerium under embedsmanden Michael Petersen Friis, der skulle forberede et nyvalg. Som naturligt i situationen fik Zone 2s og specielt Flensborgs skæbne en central rolle i valgkampen, og Neergaards regering, der afløste Friis 5. maj, søgte i de næste par uger efter tiltrædelsen at gøre, hvad der var muligt for at få England og Frankrig til at gå med til en anden løsning end en fuld integration af Mellemslesvig og Flensborg i Tyskland. Det danske krav blev støttet af Frankrig, men hårdt afvist af England, de to lande der havde indsat hærstyrker i de to zoner for at sikre gennemførelsen af afstemningen. Den engelske regering var utålmodig, også fordi landet var underlagt et stigende pres militært. 1 Man havde brug for alle rådige militære styrker til at få det irske oprør under kontrol, og 6. maj opstod en ny alvorlig krise, da den afghanske hær angreb ind i den Britisk-indiske grænseprovins samtidig med truende stammeoprør. [2]
3 Forløbet fandt sted i skyggen af Påskekrisen i foråret 1920, der var femkaldt af reaktionen på den radikale regerings politik i Sønderjyllandsspørgsmålet. ( Dagen, hvor Neergaard-regeringen trådte til, var også dagen, hvor «Sønderjysk Kommando», den danske besættelsesstyrke, der skulle afløse de franske og britiske enheder i Nordslesvig, sammen med den danske marine ankom til det genvundne land. Franskmændene i Sønderjylland I november 1919 havde man fastlagt sammensætningen af den allierede militære styrke, der skulle overvåge folkeafstemningerne i begyndelsen af Den øverste chef blev den britiske viceadmiral Sir Thomas Sheppard, der ud over allierede flådeenheder skulle råde over en [3]
4 søtransporteret britisk infanteribataljon og en fransk infanteribataljon, der skulle ankomme via de tyske jernbaner. Styrken skulle være underlagt en internationale kommission for Slesvig (CIS), hvis formand var den britiske gesandt i København, Sir Charles Marling. CIS skulle, indtil tilhørsforholdet af landsdelene var afgjort, besætte og administrere Nord- og Mellemslesvig. De to bataljoners opgave blev i december begrænset til at vise de slesvigske borgere, at de stod under international beskyttelse. Styrken var for lille til at gøre mere. Hovedkvarteret blev i den tyske søofficersskole i Flensborg-forstaden Mørvig, og der skulle placeres dele af bataljonerne i de slesvigske byer samt i landsbyerne langs 2. Zones sydgrænse. 12 januar blev det fastlagt, at de tyske militære styrker skulle have forladt afstemningszonerne otte dage senere, og i morgengryet 14. Januar ankom Sheppard til Flensborg ombord på den lette krydser HMS CARYSFORD sammen med et forkommando, der skulle forberede landsstyrkernes ankomst. Et par timer senere ankom den franske flådestyrkes flagskib, den store panserkrydser LA MARSEILLAISE, hvis chef var kommandør Maurice Jean Baptiste Loyer. 2 Spejdere modtager alpejægerne i Haderslev 20. januar 1920 (Det Kongelige Bibliotek) Den franske bataljon, som fik opgaven, var 22. Alpejægerbataljon, der blev som nævnt skulle rejse med jernbane fra sit kantonnement mellem Aachen og Köln. Fordelt på to tog skulle bataljonen rejse via Hannover og Hamborg til henholdsvis Haderslev og Sønderborg, hvor den sidste by skulle [4]
5 huse bataljonshovedkvarteret. Et lille forkommando, der medtog de danskfødte tolkeofficerer, afrejste fra Køln skete 17. Januar, men i Hannover blev rejsen sinket bevidst af de fjendtligsindede tyske myndigheder, og den blev først genoptaget, efter at den lille eskortestyrke var blevet beordret til at sætte bajonet på geværerne. Forkommandoet nåede først frem 19. januar, dagen før hovedstyrkens første transport skulle ankomme til sin Haderslev efter at have forladt Køln 18. Januar. Forkommandoets officerer oplevede indledningsvis Haderslev som trist med en reserveret, tyskvenlig befolkning, medens Sønderborg var munter og positiv. Den danske befolkning i Haderslev dukkede dog massivt op 20. januar på jernbanestationen for at modtage de franske tropper med bl.a. medlemmerne af de lokale danske spejderkorps og et orkester, der startede med at spille «La Marseillaise» fulgt af «God Save the King», «Kong Christian» og den franske populære «La Madelon». Den lokale avis «Danskeren» modtog tropperne med : «Vive la France! Quand viendra notre Libérateur? C est aujourd hui. Les poilus français sont à Haderslev, le Danebrog les salue. Ici, tout le monde sait que la France est victorieuse. La vengeance de Sadowa, la réparation de Sedan, c est notre libération; nous le savons, nous ne l oublierons jamais. L Allemagne est vaincue, le prussianisme est broyé, le Schleswig est libre enfin!...» Sønderborgstyrken fra 22. Alpejægerbataljons march fra stationen over pontonbroen 22. januar 1920 (Rigsarkivet) [5]
6 Styrken til Sønderborg ankom 22. Januar. Her blev festlighederne gentaget. Franskmændene havde forventet, at disse nordboer ville være reserverede, men oplevede befolkningen som umiddelbar og levende. Bl.a. drak man åbenbart aldrig alene, og soldaterne lærte hurtigt deres første danske ord : «Skål». Manifestationerne af gæstfrihed og glæde fortsatte igennem de følgende dage og uger op til og efter folkeafstemningen i 1. Zone, der blev gennemført i ro, uden incidenter. Derefter ønskede også borgerne i Kolding nord for grænsen at takke Frankrig, og på trods af, at styrkens mandat var begrænset til Slesvig lykkedes det Haderslevs borgmester at få arrangeret et besøg af de franske officerer i den danske naboby, som han selv og journalister - ledsagede. Her blev der i velkomsten trukket forbindelsen til Napoleonskrigene, hvor de spanske tropper jo uheldigvis efterlod et varigt minde ved at brænde slottet. Derefter skulle bataljonen deltage i overvågningen af afstemningen i 2. Zone, og en del af styrken blev indkvarteret den triste Duborgkaserne i Flensborg, og franske officer noterede sig, at byen var «tysk, fuldstændig tysk». De få danskere var ganske vist meget patriotiske og frankofile, men de var bange for at vise sig, medens den tyske befolkning indledningvis åbent demonstrerede deres fjendskab mod de allierede. Op mod afstemningen blev de to siders propaganda intensiveret, og franskmændene udsat for tyske provokationer. I begyndelsen af maj kom nyheden, at det franske kompagni, der var efterladt i Haderslev af frygt for mulige 1. maj-uroligheder, sammen med den lille gruppe, der var tilbage i Sønderborg, ville blive afløst af danske styrker den 5. maj. For at kunne modtage danskerne ordentligt blev et alpejægerkompagni sendt fra Flensborg tilbage til Sønderborg. [6]
7 Velkomstparaden af det alpejægerkompagni, der var sendt fra Flensborg til Sønderborg for at modtage den danske hærs Sønderjysk Kommando 5. Maj De navngivne officerer er to af de danskfødte tolkeofficerer. (Rigsarkivet) Efter et par dages overdragelsesfestligheder rejste franskmændene fra Sønderborg og Haderslev til Flensborg. 3 Fransk støtte til de danske revisionsforsøg H. P. Hanssen, De Radikale og Socialdemokraterne så det som for risikabelt at modtage så meget af Slesvig, at dette skabte et modsætningsforhold til Tyskland, som gjorde Danmark afhængig af støtte fra dets fjender. Frankrigs interesse og politik var derimod naturligt at nære et sådant modsætningsforhold. Neergaards nye regering søgte ved sin tiltræden den 5. maj at udnytte denne franske interesse til at få en lidt bedre ordning for danskerne i 2. Zone, som nu hurtigt var på vej tilbage under det tyske åg efter det klare udfald af folkeafstemningen dér. En vej til at hjælpe mellemslesvigerne ville være at internationalisere 2. Zone under Folkeforbundet, og denne idé fik en central rolle i valgkampen i april. Et internationalt styre kunne og skulle muliggøre en økonomisk integration med Danmark, som måske efter 15 år ville give en gunstig ramme for en ny afstemning. På trods af, at der ikke var hjemmel for muligheden i [7]
8 fredstraktaten, leverede den fokus for den aktivistiske gruppe af Flensborg-danskere, der værgede sig mod at tro, «at en æreløs død skal krone det danske folks stolte genforeningstid». Den støtte, som venstreledere under valgkampen gav til flensborgernes holdning, bandt den nye regering til at gøre et synligt forsøg. Det forhold, at Kong Christian X støttede mellemslesvigernes ønsker, måtte også påvirke den nye regering. Da Kongen bad Neergaard om at danne regering 1. Maj, gjorde han klart, at han forventede, at venstrelederen arbejdede for internationaliseringen, og at han begrænsede H. P. Hanssens indflydelse på forløbet. 4. maj, dagen før regeringsovertagelsen, gjorde Neergaard sin politik klar. Man skulle støtte Flensborg-kravet om internationalisering med mål at få en ny folkeafstemning senere, og allerede 5. maj instruerede man gesandten i Paris, Herman Bernhoft, om at give støtte til den delegation fra Flensborg, der et par dage senere ville ankomme for at argumentere for deres ønsker over for de allierede. Delegationens første prioritering ville være Flensborgs indlemmelse i Danmark, internationaliseringen var kun en tilbagefaldsmulighed. Den borgerlige presse konstaterede 7. maj, at «Udleveringspolitikken er hørt op...», og i sin tale ved Rigsdagens åbning samme dag gjorde Neergaard klart, at regeringen ville gøre, hvad der var muligt. Også den franske gesandt i København rejste til Paris for at støtte Neergaards forsøg. Problemet for den nye regering var imidlertid, at det internationale «løb» reelt var kørt, så det sandsynligvis eneste, man kunne opnå, var at demonstrere over for de vælgere, der havde givet Venstre regeringsmagten, at man gjorde et forsøg. Allerede 9. maj gjorde Bernhoft det klart i en indberetning, at de allierede dagen før havde truffet den endelige afgørelse. København var klar over, at situationen var ved at blive låst. Christian X havde 8. maj telegraferet direkte til den engelske Kong Georg V for at bede om hjælp. [8]
9 Briterne var utålmodige med de danske og franske forhalingsforsøg.. Man havde i forsommeren 1920 brug for alle rådige militære styrker. Afghanistan havde angrebet Britisk Indien og der var oprør i Irland. Her britiske styrker i Dublin. Franskmændene skulle bare til garnisonen i Nice Den britiske monarks svar havde været venligt formuleret, hvilket gav danskernee et falskt håb. De allierede kunne jo, hvis de ville, udnytte det forhold, at de med deres militære styrker havde besat og kontrollerede Mellemslesvig. Det franske udenrigsministerium besluttede nu at give støtte til de danske ønsker. 13. maj bad man den franske ambassadør i London om at opnå britisk accept af, at man man ikke hastede en løsning igennem. Under samtalen 14. maj argumenterede ambassadøren i [9]
10 et møde med den britiske udenrigsminister, at det var en fælles fransk-britisk interesse at sikre en ententevenlig regering i Danmark. Befolkningen i Slesvig ønskede jo en fortsættelse af den populære engelske besættelse, der var en garanti mod sult og social uro. Franskmændene kunne ikke forstå, hvorfor briterne havde så travlt med at afslutte en besættelse, der tillod landet at kontrollere og overvåge en situation fuld af muligheder. Men englænderne var utålmodige og som nævnt under pres, fordi de havde behov for styrkerne til at inddæmme oprøret i Irland. Den 18. maj blev den britiske ambassadør i Paris instrueret om at få bragt sagen til afslutning hurtigst muligt. Under de møder, som Flensborg-delegationen havde i Paris i midten af maj, fik man entydig fransk støtte, herunder til en Mellemslesvigsk fristat, men delegationen blev samtidig gjort klart, at den ikke skulle gøre sig illusioner om Englands holdning. Den totalt afvisende britiske holdning fik repræsentanterne bekræftet under et møde 18. maj med den britiske ambassadør i Paris, dvs. den dag, hvor han modtog indskærpelsen fra London. Senere understregede briterne også, at det forhold, at den danske regering ikke selv åbent havde forsøgt at argumentere for sine ønsker, men havde overladt argumentationen til Flensborg delegationen, havde undergravet enhver mulighed for resultater. Som én udtrykte det «You can t make an empty sack stand». Under en samtale dagen efter med den franske København-gesandt, der som nævnt var hjemme for at støtte danskernes ønsker, lagde diplomaten ikke skjul på sin bitterhed over for briterne. De gentog den fejl, de havde gjort i maj konstaterede Bernhoft, at idéen om et internationalt bælte i Mellemslesvig ville have kunnet få støtte, hvis den havde været fremsat i foråret 1919, «men nu bringer den kun platoniske sympatitilkendegivelser», og han advarede mod at fortsætte en politik, der kunne ende med at skade Danmark. 22. maj var det således helt klart for den danske regering, at der ikke eksisterede mulighed for at opnå mere i Mellemslesvig. På trods af fransk vilje til at støtte alle veje til at opnå et dansk Flensborg, var muligheden blokeret. 4 Fire dage senere ankom 22. Alpejægerbataljon til det besøg i København, hvor man kunne og skulle takke Frankrig for den krigsindsats, der havde bragt Sønderjylland hjem. Det gav også en ramme for at takke Frankrig for den støtte, som landet i to uger havde ydet for at redde den borgerlige regerings ansigt. Den havde skabt rammen for, at man kunne leve op til sine urealistiske valgløfter. [10]
11 LA MARSEILLAISEs modtagelse i april Først kom den store, gamle franske panserkrydser LE MARSEILLAISEs besøg. (Rigsarkivet) Besøget havde været forberedt længe. Allerede i slutningen af januar, da man kendte den måde, de allierede ville sikre afstemningerne, nedsatte H.P.Hanssens «Midlertidige Ministerium for Sønderjyske Anliggender» en komité, der skulle arrangere arrangere modtagelsen af de allierede styrker efter deres «Vagttjeneste». Komitéen blev primært sammensat af højtstående militære og civile embedsmænd samt repræsentanter for pressen. Efter det radikale ministeriums afgang indtrådte H. P. Hanssen i komitéen som medlem. Allerede før komitéen blev dannet, havde der på privat initiativ været etableret en modtagelse af de franske og britiske krigsskibe, der i januar anløb København på vej til Slesvig. Komitéens første, mindre, opgaver havde været at støtte danske kvinder i Sønderjylland etablering og drift af K.F.U.M.-soldaterhjem for tropperne ved kasernene i Flensborg og Haderslev samt at [11]
12 sikre, at allierede officerer på orlov i København kunne blive indkvarteret af danske familier. Byen manglede hoteller. 12. marts havde komitéen gennem Udenrigsministeriet sendt indbydelser til Frankrig og England. Man foreslog, at deres militære enheder skulle rejse hjem via København for at deltage i de festligheder, som komiteen havde forberedt. Man modtog positive svar fra begge lande den 25. samme måned. Franskmændene meddelte, at MARSEILLAISE på vej hjem ville kommet til byen med 18 officerer og 650 andre besætningsmedlemmer. 22. Alpejægerbataljon ville ankomme med 32 officerer, 80 underofficerer og 740 menige. Det store krigsskib ankom allerede 4. april til Frihavnen, dvs. ved afslutningen af Påskekrisen, hvor Christian X havde afskediget den radikale regering på grund af dens Sønderjyllandspolitik. På grund af den politiske krise måtte man lade det respekterede radikale folketingsmedlem, overretssagfører Alfred Christensen, modtage skibets besætning, da den 13. april blev modtaget i det nyligt færdigbyggede Christiansborg. Han takkede her Frankrig for i halvtreds år at have fastholdt løftet til danskerne i Slesvig, som havde lidt under tyranniet. Man havde fastholdt løftet gennem krigen «la lutte défensive pour vôtre patrie, la belle France». Det var et et retfærdighedens og lighedens eksempel for enhver anden nation. I en tale til en anden gruppe af franskmændene i en anden del af Rigsdagen takkede den kongevalgte landstingsmand Herman Trier for hjælpen til at få samlet Nørre- og Sønderjylland. [12]
13 LA MARSEILLAISEs besætning på Christiansborg (Det Kongelige Bibliotek) 14. April fulgte en fest i Odd Fellow Palæet 14. april, hvor komitéen bragte ca. halvdelen af krydserens besætning sammen med særligt indbudte, og medlemmerne af orvergangsregeringen Friis sluttede sig til selskabet efter dagens Statsrådstaffel hos kongen. Derefter mødtes de franske søofficerer med deres danske kolleger i Søofficersforeningen. 15. april fulgte Kongens besøg på MARSEILLAISE, hvor han uddelte den nyslåede Slesvigske Erindringsmedalje til hvert besætningsmedlem. 16. April fulgte en messe i den katolske kirke og en festforestilling i Det kongelige Teater for særligt indbudte, og den 17. var der tilbud om fransksproget rundvisning i København. Søndag formiddagen den 18. april forlod skibet København. 5 Bataljonens vej fra Flensborg til København Krydserens besøg fastlagde nogenlunde den skabelon, som blev fulgt ved alpejægernes besøg en god måned senere og ved det britiske besøg fra midten af juni. Den franske bataljonschef, Commandant de Soyer, havde den 16. april været i København for at aftale besøget. Men den politiske ramme for besøget ændrede sig som beskrevet fundamentalt i de mellemliggende uger. [13]
14 Der var nu mere at takke for. Derfor blev besøget en unik manifestation af det varme forhold på både det politiske og det militære niveau mellem de to lande. 11. maj kom en delegation fra de allierede Slesvig-styrker til København for at aftale nærmere med komitéen. Styrken i den franske bataljon var nu reduceret til 575 plus heste og automobiler. Styrken ville blive transporteret fra Flensborg med dansk specialtog den 26. maj. Ved grænsen blev man modtaget af en repræsentant fra komitéen, i Fredericia blev man mødt af et æreskompagni og blev budt forfriskninger i ventesalen, før man gik ombord på Lillebæltsfærgen. Igen i Odense æreskompagni og taler, og «lysklædte Damer bragte Alpejægerne Smørrebrød og Øl». Igen formelle modtagelser i Nyborg, hvor «unge Nyborgdamer smykkede Alpejægerne med Blomster, inden de gik ombord på Færgen» og i Korsør med musik på havne pladsen. Ved ankomsten til Godsbanegården (Det Kongelige Bibliotek) [14]
15 Modtagelsen i København var blevet forberedt ved, at komitéen et par dage før besøget havde fået pressen til at bringe bataljonens historie. I København blev man modtaget med militærmusik på godsbanegården, der var smykket med danske og franske farver, og et trykt besøgsprogram blev udleveret til hver soldat for det, som efterfølgende blev husket som «huit jours de fêtes, de réceptions, d excursions», på trods af, at der reelt kun blev tale om seks dage. Bataljonen marchere til Sølvgades Kaserne efter en velkomsttale af Kommandanten i København, generalmajor Anders Nyholm. Marchruten var flagsmykket af både kommunen og beboerne. Det gik godt, på trods af at politiet på grund af den samtidige havnearbejderstrejke var optaget andetsteds Alpejægerbataljon i København Alpejægerne på vej over Rådhuspladsen mod Christiansborg 27. maj 1920 (Det Kongelige Bibliotek) Allerede dagen efter ankomsten fandt modtagelsen sted på Christiansborg. Nu var taleren i Landstinget den nationalkonservative oberst Hans Peter Parkov, viceformanden i Folketinget, der under krigen havde været artillerichef i Tunestillingen, og tonen var alt andet end en formel tak. I sin tale erindrede han sin barndom i 1864, da hans land blev delt, og det håb om revancé, der havde [15]
16 været knyttet til krigsudbruddet i Dernæst fulgte en varm hyldest til den franske indsats under Verdenskrigen og han undskyldte, at han ikke var i stand til at finde udtryk for de dybe følelser, der nu strømmede igennem ham. Før han sluttede med på hele parlamentets vegne at takke de franske styrker, der havde bragt sejren for frihed og retfærdighed, henvendte han sig til de besøgende: «Comprenez-vous, que, grâce á vous, ces jours sont le commencement d une renaissance pour notre vielle patrie, vous verrez,que ce temps restera dans l historire de notre pays et de notre capitale comme l une des plus belles et des plus heureuses pages de la vie du peuple danois» Derudover talte kirkehistorikeren og forsvarsvennen Laust Jevsen Moltesen fra Venstre. Han takkede på vegne af de danskere, der var født i Slesvig, for den franske indsats. Han sluttede sit højtstemte indlæg med at takke alpejægerne som repræsentanter for retfærdigheden og æren! «La justice entre les peuples, La justice dans le peuple, Voilá la gloire de l avenir! Cést pourquoi nous vous aumons c est pour cela que nous vous remercions!» Efter at Herman Trier havde gentaget sin tale fra MARSEILLAISE-besøget i april fulgte en indlæg af Venstre-landstingskvinden Inger Gautier Schmidt. Hun takkede varmt de franske soldater og den franske nation for den støtte, landet havde givet det lille Danmark. De danske taler blev besvaret af den franske charge d affaires, militærattachéen i byen, Soyer samt chefen for de franske torpedobåd LE TEMERAIRE, der også besøgte København i de dage, og hvis besætning også deltog i festlighederne. Efter kaffen var der rundvisning i Rigsdagen og mulighed for en dans til musik fra militærorkestrene med de tilstedeværende damer. Tænk, militærmusik på Christiansborg Samme aften var de franske officerer inviteret til middag i Officersforeningen og underofficererne i Underofficersforeningen, medens mandskabet var i cirkus og Tivoli. [16]
17 Fra middagen i Københavns Officersforening om aftenen 27. maj Nederst til højre i billedet ses Forsvarsminister Klaus Berntsen og ved siden af ham Commandant Soyez. (Rigsarkivet). De næste dage blev fyldt med besøg på Den kongelige Porcelænsfabrik, oplysende foredrag, fransktalende damers rundvisning i byen, aftenfest på Københavns Rådhus, parade for Christian X på Rosenborg Eksercerplads med udlevering af erindringsmedaljen til alle og Dannebrogsordenen til en del af de franske officerer. [17]
18 Christian X dekorerer Commandant Soyez på Rosenborg Eksercerplads (Det Kongelige Bibliotek) 30. maj fulgte med støtte fra både Kgl. Dansk Automobilklub og Forenede Danske Motorejere en picnicudflugt til Eremitagesletten i smukt sommervejr. Det blev en kompliceret opgave at få de i alt 770 deltagere fordelt på i alt 190 køretøjer, hvilket dog lykkedes med hjælp af Akademisk Skyttekorps. [18]
19 Fra den store picnic på Eremitagesletten (Det Kongelige Bibliotek) Frokosten var doneret af nogle af de bedste københavnske restauranter, drikkevarerne af Tuborg og Carlsberg. Igen takketaler. Bataljonen blev givet et silke-dannebrogsflag, Soyer takkede overstrømmende, kyssede fanedugen og fik de andre franske officerer til at gøre det samme, efter at hver havde gjort honnør for flaget, medens de mange Tusinde danske Tilskuere under dyb Bevægelse blottede Hovedet. Det var kulminationen på besøget og på det dansk-franske militære samarbejde i det tyvende århundredes første godt 90 år. Derefter tilbage til København igennem en æresport rejst af Lyngbys borgere. [19]
20 Fra den franske chefs takketale umiddelbart han opfordrer sine officerer til at hilse på Dannebrog og kysse fanen. (Det Kongelige Bibliotek) Om aftenen var de franske officerer til aftenfest hos Carlsbergs direktør, flere gaver og sang af Studenterforeningen. Senere fejrede et kompagni af bataljonen sammen med Gardehusarregimentet årsdagen for regimentets samarbejde som en del af Johann von Ewalds korps med franske styrker ved indtagelsen af Stralsund 31. maj Efter en indmarch af både bataljonen og de franske marinesoldater i Tivoli, der blev overværet af en uhyre menneskemængde, blev der holdt en overdådig afskedsmiddag i sale på Restaurant Nimb, hvor også regeringen og de franske diplomater deltog. Statsminister Neergaard takkede for, hvad Frankrig - med allierede - havde gjort for Danmark. Han inddrog kampene i 1864 ved Dybbøl, Danmarks Thermopylæ. Med den danske indsats dér paaberåber vi os en væsentlig Del af vor moralske Ret til det danske Slesvig, som vil blive os tilbagegivet. Længere kunne han ikke gå uden at fremprovokere kritiske reaktioner fra oppositionen. Den 1. juni formiddag afgik toget alpejægerne mod Flensborg, hvorfra de senere rejste til deres kommende garnison i Nice, og samme eftermiddag forlod LE TEMERAIRE København. Da de britiske dele af den internationale styrke besøgte København fra 16. juni på vej hjem, holdt man hovedlinjen i programmet, men talerne var langt mere dæmpede, mere på linje med, hvad man [20]
21 havde hørt ved LA MARSEILLAISE s besøg i april. 7 Regeringen havde ikke grund til at vise speciel varme over for briterne. Det borgerlige Danmark havde i maj fået sagt tak for hjælpen. At det ikke længere var muligt at få Flensborg hjem, var ikke Frankrigs skyld, som Herman Bernhoft i Paris havde understreget. 1 Bygger primært på Troels Fink: Da Sønderjylland blev delt Bind I, II, III. (Aabenraa ). 2 Fink: Da Sønderjylland blev delt Bind II. (Aabenraa 1978), pp Beskrivelsene af løjtnant Borgnis Desborges og ærespræsidenten for bataljonens veteranforening, Jean-Marie Buquet (22 BCA AU SCHLESWIG EN 1920) fundet på www. war.megabaze.com. 4 Fink: Da Sønderjylland blev delt Bind III. (Aabenraa 1979), pp Rigasrkivet. Midlertidige Ministerium for Sønderjyske Anliggender. Komitéen til Modtagelse af Sønderjyske Besættelsestropper. Beretning fra den af Det midlertidige Ministerium for Sønderjyske Anliggender under 27. Januar 1920 nedsatte Komité til Modtagelse af de allierede Magters Besættelsestropper efter deres Vagttjeneste i Sønderjylland. 6 Ibid. Samt løjtnant Borgnis Desborges beskrivelse. 7 Ibid. [21]
Inspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kilde-kålorm. I dette tilfælde er kilderne tekststykker, som kan klippes i mindre bidder. Der
Læs mereDe Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
Læs mereSlaget om Vesteuropa 1940 en kronologi
Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereOtto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.
Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland
Læs mereDilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.
Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma
Læs mereIndfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer
Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,
Læs mereKathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig
Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Introduktion Artiklen er en bearbejdet udgave af en 2.g-historieopgave, som Kathrine Lemmeke Madsen, 2.k på Fredericia Gymnasium,
Læs mereByvandring til Vi reddede jøderne
Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen
Læs mereHistorisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn
Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars
Læs mereFørste verdenskrig. Våbenstilstand.
Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med
Læs mereJUNIOR & YNGLINGE I WURZEN
I JUNIOR & YNGLINGE I WURZEN I pinsen var Junior A og Ynglinge Mester inviteret til et stævne i Wurzen hos NB's venskabsklub i det tidligere Østtyskland. Der var afgang fra Idrætscentret fredag morgen
Læs mereEmne: De gode gamle dage
Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme
Læs mereMie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015
FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.
Læs mereHistorie 9. klasse synopsis verdenskrig
Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereOversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713
BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.
Læs mereTreårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereBaggrunden, krigen, resultatet
Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni
Læs mereSkolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.
Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang
Læs mereTOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL
TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den
Læs mereDer var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.
Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,
Læs mereGallup om danskernes paratviden
TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereTreårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereSaggruppe Titel Årstal Pakkenr. 7.B.22a Forhandlinger om naturalisation af
Saggruppe Titel Årstal Pakkenr. 7.B.22a Forhandlinger om naturalisation af H 7-12 hjemløse samt dansk lov af 17. maj 1916. Avisudklip og bilag 7.B.22kvit Kvitteringer H7-12 7.B.22b Ansøgninger fra England
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereVelkommen til. Haderslev Kasernes Venners Generalforsamling 2018
Velkommen til Haderslev Kasernes Venners Generalforsamling 2018 1 Haderslev Kasernes Venner Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forgangne år. 2 Vi starter, hvor vi sluttede sidste år
Læs mereHemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.
Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de
Læs mereKrigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler
Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen
Læs mere~4~.-. E" ~/ar~/~ t'-ah a:, / n:. oy- At-u. ~ ø~ L~~/s< c:aj ~«~h~~/, '?.J. /1,. CJ~...,b~4,_, / Vr. s 4-fJ_y /'1 ;-../:j.
N&YY~ S&hy cl..2.j}-t.. /9t~:J-o E" ~/ar~/~ t'-ah a:, / n:. oy- At-u /1.hk..L/s t!~-7 o y o~ e/.rk.,~,~;,~ d'c::vm- /1,. CJ~...,b~4,_, / Vr. s 4-fJ_y /'1 ;-../:j ~ ø~ L~~/s< c:aj ~«~h~~/, '?.J. ~4~.-.
Læs mereDato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mereKrigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mere10 km løb i Koszalin 2009
10 km løb i Koszalin 2009 Fredag den.22/5 kl.07. Mødte 9 forventningsfulde unge fra Høje Gladsaxe op på parkeringspladsen foran Høje Gladsaxe. Vi skulle til vores polske venskabsby Koszalin og deltage
Læs mereIndfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer
Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en
Læs mereStormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.
Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod
Læs mere5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?
Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan
Læs mereTyske troppebevægelser
Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet
Læs mereKongevagt på Amalienborg
Kongevagt på Amalienborg Her kan du se, skridt for skridt, hvordan et vagtskifte på Amalienborg udføres, når regenten er på slottet. Se hele forløbet, lige fra gardernes påklædning kontrolleres på Livgardens
Læs mereDig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3
Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet
Læs mereSamfundsfag, niveau C Appendix
Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg
Læs mereHVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00
HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereForsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2016 Deres kongelige højheder, deres excellencer kære pårørende og især - kære veteraner.
Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2016 Deres kongelige højheder, deres excellencer kære pårørende og især - kære veteraner. [INDLEDNING] Ja veteraner, det er det I er. Der kan være flere
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mere70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) ****
70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest (Det talte ord gælder) **** 9. april går flagene på halv i Danmark. Fra solen står op til klokken slår 12, hænger Dannebrog på halv på tusindvis af flagstænger
Læs merefile:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...
1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø
Læs mereMindehøjtidelighed og parade ved. ved Trænregimentet. Af Uffe Uhler. Der var indbudt til mindehøjtidelighed
Mindehøjtidelighed og parade ved Trænregimentet Af Uffe Uhler Der var indbudt til mindehøjtidelighed og fødselsdagsparade ved Trænregimentet torsdag den 7. maj. Vores forenings fane var sammen med fanerne
Læs mereFORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE
FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920 samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORORD Efter Udarbejdelsen af de spredte Glimt omkring
Læs mereHamborg tur d. 1. 2. november 2014
Start fra Vildbjerg I alt 19 personer deltog på turen, som var proppet med oplevelser, fodbold, netværk og erhvervsindtryk. Turen gik fra Vildbjerg Sport- og Kulturcenter kl. 06.00 om morgenen, hvor Vildbjerg
Læs mereValdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20)
Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) 15.6. 1916 15.6. 1917 15.6. 1918 15.6. 1919 15.6. 1920 RESUMÉ: Forstander Thomas Bredsdorff, Roskilde højskole, talte
Læs mereOle Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal
Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative
Læs mere1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.
1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mere100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning
100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning Borgmester Lars Krarup (V) ledsagede dronning Margrethe tværs over torvet, efter jubilæumsgudstjenesten i Herning Kirke, på vej til byens officielle frokost,
Læs mereDen radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch ( )
Den radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch (1870-1948) - og hvad mellemnavnet Rochegune eventuelt hentyder til. Peter Munch I den fortsatte jagt på "horeungen", Peter Rochegune Munch, den radikale
Læs mereHelstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.
Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,
Læs mereSide 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.
Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6
Læs mereOpgaver til Bliver der krig?
Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?
Læs mereDato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mereIndfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift
Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en
Læs mereÅbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.
Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands
Læs mereVersaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta
Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes
Læs mereFredericia Museums Venners Program 2014-2015
Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.
Læs mere7. Churchill-klubbens betydning
7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog
Læs mereIllustreret program Dansk besøg i Marokko, april 2014
Illustreret program Dansk besøg i Marokko, 16.-23. april 2014 1 Onsdag den 16. april 2014 Rejsen til Marokko er denne gang noget anderledes. Emelie og Denni har været i Marokko som UngLeder i godt tre
Læs mereSpørgsmål eller emner, der ønskes drøftet på et Styrelsesmøde sendes løbende, men helst senest 8 dage før et styrelsesmøde til formanden for LASS.
LASS Indhold: 1. Fra LASS Styrelse. 2. Kurser og møder i LASS. 3. Fra medlemmerne. 4. Hjemmesiden & Nyhedsbrevet. 5. Andre arrangementer. Ad 1: Fra LASS Styrelse: LASS Årsmøde blev afholdt den 10. marts
Læs mereSide 3.. Håret. historien om Samson.
Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave
Læs mereL 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).
Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren
Læs mereANNI MATTHIESEN NYHEDSBREV: 15/05/19
ANNI MATTHIESEN NYHEDSBREV: 15/05/19 Frit skolevalg også i landdistrikterne Jeg er stor fortaler for varierede skoletilbud i hele landet. Derfor er jeg også stor fortaler for vores frie skoler. Børn er
Læs mereHvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?
Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereHvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg er meget tilfreds, det har været godt, skidt osv. osv. men en helt uvurderlig oplevelse.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: International Virksomhedskommunikation Engelsk og Fransk Navn på universitet i udlandet: Université Paris Nord 13 Land: Frankrig Periode: Fra:15.
Læs mereFjordagers tur til Rheinland-Pfalz 30. maj - 2. juni 2014.
Fjordagers tur til Rheinland-Pfalz 30. maj - 2. juni 2014. Af Georg Zilmer For 4. gang havde Fjordagers cykelafdeling arrangeret en tur til Tyskland, hvor vi skulle deltage i "Saar-Pfalz Ekstrem Marathon".
Læs mereHåndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData
Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen
Læs mereB8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2
B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser
Læs mereNYT FRA: KF-formanden Folketingsmedlem. KOMMENDE ARRANGEMENTER: Valg-Debatmøde i Gråsten (4. juni)
V-Mail juni 2019 LÆS I DENNE UDGAVE: NYT FRA: KF-formanden Folketingsmedlem KOMMENDE ARRANGEMENTER: Valg-Debatmøde i Gråsten (4. juni) NYT FRA KOMMUNEFORENINGEN Karsten Schøn formand 1. valg er vundet
Læs merekeiler stiven LÆSERAKETTEN 2019
keiler stiven 86 LÆSERAKETTEN 2019 Min mor var soldat STINE BANG ANDREAS BECK Junglen er tæt, og det er kun enkelte steder, solens stråler når ned til jorden. Fuglene i træerne siger kurukukuuuu kurukukuuuu,
Læs mereSønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig
Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1
30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin
Læs mereAfsnit CEREMONIEL, del 3. DG arrangementer. 1. Indledning
13. CEREMONIEL, del 3 DG arrangementer 1. Indledning a. Ved visse fælles arrangementer er deltagelsen af garderforeningsfanerne en vigtig del af arrangementet. Det kan være i forbindelse med arrangementer,
Læs mereKlaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.
Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter
Læs mereDanske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard
1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark
Læs mere51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl. 7.00 præcis fra Askelunden.
Bag borgen Tirsdag den 6. maj havde vores lokale folketingsmand Finn Thranum, inviteret Grundejerforeningen Askelunden/Fyrrevænget med ind bag borgen for at få et indblik i hans arbejde som folketingsmand,
Læs mereIld fortællingen - Fysisk Frihed
Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage
Læs merePalmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot
Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.
Læs merel\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~
Hændelsesforløb 2001 14. Folketingsbeslutning B37 om bl.a. danske specialoperationsstyrkers deltagelse i Operation december Enduring Freedom i Afghanistan. 2001 2002 9. januar - Tolken var udsendt med
Læs mereRapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013
CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg
Læs mere23. søndag efter trinitatis 19. november 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt
Læs merePå fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år.
På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. Af Villy Guldbrand Jensen Mange borgere har i tidens løb ringet
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereOrienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner
Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner Lørdag d. 22. september 2012 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold august 2012 indbydes
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 28. november 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven
Læs mereJuni-Juli 2008 Ry Skovmus
Juni-Juli 2008 Ry Skovmus Hallo Skovmus, så er det forår, kan I mærke at det kribler og krabler. Snart kan man bade uden at få lungebetændelse. Komme ud i teltene, og tænde bål, og side og hygge medens
Læs mereSpørgsmålsark til 1864
Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i
Læs mereMin Far - en sømand i allieret tjeneste.
Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars
Læs mereMægling- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd (MKI) modtog klagen den 22. oktober 2013.
14. august 2014 Endelig udtalelse Mæglings- og klageinstitutionen Klager 3F Indklagede - Greenpeas Enterprise ApS Mægling- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd (MKI) modtog klagen den
Læs mereJernbanefritids Veteranklub på tur til Hotel Christiansminde i Svendborg 2019
Jernbanefritids Veteranklub på tur til Hotel Christiansminde i Svendborg 2019 Veteranturen i 2019 kommer som der allerede er indikeret i Jernbanefritid nr. 5 og 6 til at gå til DANMARKS SMUKKESTE RESORT
Læs mereDato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mereKlodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik
Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det
Læs mere