Lærerperspektiver på faglig målsætning i dansk og engelsk
|
|
- Valdemar Bjerre
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lærerperspektiver på faglig målsætning i dansk og engelsk Denne artikel bygger på konklusioner fra rapporten Faglig målsætning i skolen et narrativt review med dansk og engelsk som case (Stovgaard, Krogsgaard Svarstad & Kabel 2014), der er blevet til i et samarbejde mellem Professionshøjskolerne UCC og Metropol samt Aarhus Universitet. Mens flere internationale undersøgelser peger på effekten af målsætningsarbejde i skolen i forhold til elevers læring, findes der færre undersøgelser af læreres perspektiver på målsætning som en del af en mangefacetteret praksis i skolehverdagen. Denne rapport undersøger særligt, hvilke potentialer og udfordringer lærere kan opleve med faglig målsætning i dansk og engelsk i skolen. Data består af observationer af kontaktlærersamtaler og semistrukturerede interviews med ti lærere på en skole i en omegnskommune til København. Formålet med rapporten er at skabe et nuanceret vidensgrundlag for at kunne pege på skoleudviklingsmuligheder og efteruddannelsestiltag rettet mod lærere og arbejdet med faglig målsætning. Faglig målsætning i skolen Der har op gennem 00 erne været øget fokus på faglig målsætning i den danske folkeskole. I 2001 kom faghæftet Klare Mål, hvor delmål (senere trinmål) for første gang blev indskrevet i fagenes styringskristine kabel Lektor på Professionshøjskolen UCC Ph.d.-stipendiat på DPU, Aarhus Universitet krkaaucc.dk lone krogsgaard svarstad Lektor på Professionshøjskolen Metropol Ph.d.-stipendiat på DPU, Aarhus Universitet losvaphmetropol.dk sprogforum
2 dokumenter. Med udgivelsen af John Hatties Visible Learning i 2009 slog et fokus på målsætning for alvor bredt igennem i skoleoffentligheden og lokalt i kommuner og på skoleniveau. Undersøgelser med fokus på elevers læring i skolen har længe vist sammenhænge mellem målsætning og læring. Kort fortalt fremhæver studier, at positive erfaringer med målsætningsarbejde i undervisningen især optræder, når der i skolen arbejdes med eksplicitte, specifikke og tilpas vanskelige læringsmål (Gaa 1970; Hattie 2009; 2012; Meece, Anderman & Anderman 2006; Meyer 2004). En større norsk undersøgelse viser endvidere, at i skolekulturer præget af fagligt målsætningsarbejde, oplever flere elever lærerne som emotionelt støttende, og at de har en god relation til læreren (i forhold til elever i skolekulturer med mindre grad af faglig målsætning) (Skaalvik & Skaalvik 2013). Internationale forskningsresultater peger desuden på, at skolekulturer, hvor der støttes op om lærernes målsætningsarbejde, således at lærerne ikke står alene med opgaven, har en væsentlig betydning for effekten af målsætningen (Rolland 2012; Skaalvik & Skaalvik 2013). Det er imidlertid vigtigt, at den enkelte skole ikke står alene med arbejdet med målsætning. Politisk opbakning til målarbejdet har ligeledes afgørende, positiv indvirkning på effekten af målsætningspraksis i undervisningen. Lærerperspektiver på faglig målsætning I denne artikel har vi særligt fokus på den del af rapportens undersøgelse, hvor de interviewede lærere udpeger potentialer og udfordringer i forbindelse med målsætningsarbejdet i praksis i dansk og engelsk. Analyserne er foretaget som diskursanalyser, hvor lærernes udsagn i interviewene ses som repræsentationer af de sociale praksisser, som fagene dansk og engelsk kan ses som (Van Leeuwen 2008). De deltagende lærere udtaler sig i interviewene både situeret i forhold til deres praksis og med en forankring i fagene dansk og engelsk. De potentialer, lærerne peger på, har at gøre med elevers læring, med kollegiale forhold og med den enkelte lærers egen professionsfaglighed. De udfordringer, lærerne peger på, er knyttet til politiske rammefaktorer for deres arbejde, og derudover har de at gøre med vanskeligheder specifikt med den del af målsætningsarbejdet, der handler om begrundelser og succeskriterier for mål. Udfordringerne er med andre ord ikke alene flere, men også mere forskelligartede. 58 sprogforum
3 Elevers læring En positiv indstilling til arbejdet med at synliggøre faglige mål for eleverne går igen hos alle lærere i undersøgelsen, uanset den enkelte lærers erfaringer med målsætning i praksis. En engelsklærer udtrykker, at synliggørelsen først betyder noget i klasse. Denne oplevelse har i øvrigt også været fremhævet i en mindre dansk kvalitativ undersøgelse af læreres brug af Fælles Mål (EVA 2012). Engelsklærerens udsagn modsiges dog af de lærere, der arbejder med at synliggøre mål også i 6. klasse. Internationalt er der blevet peget på, at målsætning, også i forhold til små børn, har positiv effekt (Covington 2000). De dansklærere, der i vores undersøgelse fremhæver, at de synliggør faglige mål for eleverne, peger på, at synliggørelse: Skaber en klarere undervisning Skaber mindre usikkerhed blandt eleverne Er noget, eleverne trives med Gør eleverne medansvarlige for, at undervisningen ikke præges af irrelevante afstikkere Skaber et bedre miljø, fordi eleverne er med på retning og mål for undervisningen Er vigtig for mange, især de dygtigste Gør eleverne dygtigere til at analysere egen læreproces. Kollegiale forhold og professionsfaglighed Alle de interviewede lærere fremhæver desuden, at arbejdet med faglige mål har potentialer i forhold til det kollegiale og i forhold til deres egen professionsfaglighed.»det giver meget kollegialt«, fremhæver en nyuddannet engelsklærer for 6. klasse. Derudover fremhæver flere lærere, på tværs af fag, at de ønsker at samarbejde med deres kolleger og udvikle forløb og faglige mål i fællesskab. Flere dansklærere fremhæver, at et bevidst fokus på faglig målsætning har igangsat en læringsproces hos dem selv. En dansklærer fortæller fx, at en ekspert i et supervisionsforløb i skoleåret mange gange spurgte:»hvorfor skal eleverne lære det?«dansklæreren fortsætter:»det gør jeg oppe i mit hoved endnu; hver gang jeg sætter nogle mål, så siger jeg: Hvorfor skal de lære det? «En anden dansklærer i 7. klasse siger:»bare det at skelne mellem mål og kriterier, det går jeg og tænker på«. Desuden fremhæver lærerne, at det bevidstgør dem, og at det giver dem ro. Som en dansklærer påpeger, sprogforum
4 er det at arbejde med individuelle læringsmål og succeskriterier»dybere refleksionsområder«for hende som lærer. Forskning viser positiv sammenhæng mellem eksplicit målsætningsarbejde og lærerens planlægning, evaluering og refleksion over egen undervisning (Helmke 2006; Helmke & Rasmussen 2013). Undersøgelsen af lærerperspektiver i vores rapport kan anvendes i forbindelse med såvel skoleudviklingstiltag som efteruddannelsestiltag. Det gælder både lærernes positive oplevelser af centrale spørgsmål i forbindelse med målsætningsarbejdet og betydningen af målsætningsarbejdet for kollegiale forhold. Samtidig er det værd at bemærke, at de centrale spørgsmål for lærerne er nye og ikke har været en bevidst del af deres didaktiske planlægning, før de blev inspireret gennem konkrete tiltag på deres skole i Dette gælder også, når der er tale om erfarne og meget erfarne lærere. Tid De interviewede lærere peger især på to udfordringer. Den første og dominerende udfordring er tid. Det skal forstås på flere måder: Manglende tid til forberedelse, herunder tid til målsætningsarbejde Manglende tid til feedback til eleverne, både skriftlig og i undervisningen Manglende tid til målsætningsarbejde i selve undervisningen Tiden i undervisningen skrider, de ekspliciterede klasserumsmål nås ikke. De to første punkter handler om lærernes forberedelsestid. De lærere, hvis didaktiske planlægning eksplicit er styret af mål, fremhæver, at dette tager tid. Det kræver tre-fire timer forud for hvert forløb, fremhæver en dansklærer.»det er så noget, der tit bliver presset ud til sidst«, fremhæver en engelsklærer som begrundelse for, at han ikke altid når at arbejde med mål i sin planlægning af forløb. De to sidste punkter handler om, hvad den enkelte lærer oplever som vigtigt, og om en oplevelse af usikkerhed og manglende fleksibilitet. En engelsklærer udtrykker fx, at hvis klasserumsmålene er skrevet op først i en lektion, hvad så hvis de aktiviteter og opgaver, der hænger sammen med dem, ikke nås. Succeskriterier Den anden udfordring handler om kriterier for målopfyldelse. Særligt dansklærerne peger på, at spørgsmålet om kriterier for mål- 60 sprogforum
5 opfyldelse er en udfordring for dem. En lærer begrunder det med, at det er»et enormt fag«. En anden udtrykker, at der er forskel på fag, og karakteriserer dansk som et meget lærersubjektivt fag, der gør det svært at sætte objektive kriterier, i modsætning til hendes andet fag biologi. Kun inden for afgrænsede områder som stavning er der objektive kriterier. Oplevelsen kan forbindes med fagdidaktisk forskning, der fremhæver, at skolefag kan beskrives som værende i konstant»omstillingsberedskap«eller»endringsberedskap«, drevet af processer af»fagkontekstens dynamiske virkning på selve faget«(ongstad 2004: 8). Dansk- og engelskfaget kan som skolens øvrige kulturfag bestemmes som særligt ustabile (Elf 2012). Kulturfagene drejer sig om betydning og fortolkning og er derfor rigere, mere mangfoldige og foranderlige. International forskning peger på vigtigheden af kriterier for målopfyldelse. Kriterier spiller en rolle for feedback, som både er en måde at eksplicitere faglige mål på, og som generelt er læringsfremmende (Gaa 1970; Hattie & Timperley 2007; Krenn, Würth & Hergovich 2013). Desuden er elevers dybdeforståelse af faglig målsætning blandt andet afhængig af, at eleverne forstår sammenhængen mellem mål og succeskriterier (Hattie 2009; 2012). Når de deltagende lærere oplever udfordringer ved at opstille succeskriterier og forstår udfordringerne som fagspecifikke, så peger det på, at efteruddannelsestiltag med fordel kunne have fokus på succeskriterier for målopfyldelse. Implikationer for skoleudvikling og efteruddannelsestiltag De deltagende lærere udtrykker med hensyn til efteruddannelse i mindre grad behov for indføring i de nye målbegreber, kompetence-, videns- og færdighedsmål, som indførtes med de nye Fælles Mål i skoleåret Enkelte udtrykker, at det arbejder de allerede med. Flere udtrykker, at det opfatter de som en viden, der relativt hurtigt og let kan tilegnes.»jeg vil gerne se nogle eksempler, så er den ikke længere«, som en lærer udtrykker det. Nogle lærere kan have større behov for støtte til didaktisk at arbejde med alle tre målkategorier, fordi det særligt har været fagpraksis at arbejde med én målkategori. Lærerne peger eksplicit på nogle aspekter af arbejdet med faglig målsætning, som de gerne vil arbejde videre med. Det er: Differentierede læringsmål Kriterier for målopfyldelse. sprogforum
6 Hvad differentierede læringsmål angår, så handler det både om differentierede klasserumsmål og elevsatte mål. Der ses tendens til, at lærerne opstiller mål for hele klassen, men i undervisningens gennemførelse kan såvel mål som kriterier for målopfyldelse ændres af hensyn til den svageste gruppe. Efteruddannelsestiltag kan derfor have fokus på, hvordan der kan sættes differentierede klasserumsmål, også for den dygtigste gruppe elever inden for et fag. Opsamlende har undersøgelsen af de ti læreres oplevelser af potentialer og udfordringer ført til, at en række forhold af betydning for skoleudvikling og efteruddannelsestiltag tegner sig. De deltagende læreres udsagn anser vi som gældende og overførbare til andre lokale skolekontekster (jf. Flyvbjerg 2006; Guba & Lincoln 1994). Ud over lærernes eksplicitte ønsker så peger undersøgelsen af lærerperspektiver på, at arbejdet med faglig målsætning ikke kun synes at have en positiv betydning for eleverne, men også for kollegiale forhold og for lærernes egen professionsfaglighed. I forbindelse med det sidste peges på værdien af forholdet mellem mål og succeskriterier, spørgsmål vedrørende formål (begrundelser for mål) og spørgsmål om individuelle læringsmål. Centralt i forhold til efteruddannelsestiltag skal her fremhæves, at lærerne er optaget af og har vigtige erfaringer med, hvornår det faglige målsætningsarbejde er meningsfuldt for eleverne. Samtidig opleves tid som en væsentlig udfordring, og det kan ses i lyset af andre undersøgelsers påpegning af, at en lokal skolekultur, der støtter op om målsætningspraksis, er afgørende for effekten af målsætningsarbejdet, ligesom politisk opbakning til målsætningsarbejdet har væsentlig betydning. Lærernes vanskeligheder med succeskriterier og begrundelser for læringsmål kan forstås som en konsekvens af kulturfags foranderlighed, og sammenholdt med lærernes øvrige perspektiver indikerer det som nævnt, at efteruddannelsestiltag kunne have fokus på denne del af målsætningsarbejdet, samt at dette burde ske inden for de respektive fag. En sidste central pointe er, at trivsel i skolen af flere lærere peges på som noget, der kommer forud for og i nogle tilfælde er vigtigere end faglig læring. Her kan såvel skoleudvikling som efteruddannelsestiltag udfordre denne holdning gennem undersøgelser, der peger på, at elever i skolekulturer præget af fagligt målsætningsarbejde samtidig oplever lærerne som emotionelt støttende, og at de har en god relation til læreren (i forhold til elever i skolekulturer med mindre grad af faglig målsætning). Trivsel i skolen skal med andre ord ikke nødvendigvis gå forud for faglighed, men kan sandsynligvis netop påvirkes positivt gennem en orientering mod faglig målsætningspraksis. 62 sprogforum
7 Litteratur Covington, M. V. (2000). Goal Theory, Motivation, and School Achievement: An Integrative Review. Annual review of psychology, 51(1), doi: / annurev.psych Elf, N. F. (2012). Giver det mening at forske i kulturfag? På vej mod et studie af skrivning i dansk og engelsk i gymnasiekontekst. CURSIV, 9, EVA. (2012). Fælles Mål i folkeskolen. En undersøgelse af læreres brug af Fælles Mål. København: Danmarks Evalueringsinstitut. Flyvbjerg, B. (2006). Five misunderstandings about case-study research. Qualitative Inquiry, 12. doi: / Guba, E. G. & Lincoln, Y. S. (1994). Competing paradigms in qualitative research. I: N. K. Denzin & Y. S. Lincoln (red.), Handbook of Qualitative Research (s ). Thousand Oaks: Sage. Gaa, J. P. (1970). Goal Setting: Review of the literature and implications for future research. Wisconsin: Center for Cognitive Learning. Hattie, J. (2009). Visible learning: a synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement. London: Routledge. Hattie, J. (2012). Visible Learning for Teachers. New York: Routledge. Hattie, J. & Timperley, H. (2007). The Power of Feedback. Review of Educational Research, 77(1), Helmke, A. (2006). Was wissen wir über guten Unterricht. Über die Notwendigkeit einer Rückbesinnung auf den Unterricht als dem»kerngeschäft«der Schule. Pädagogik, 2, Helmke, A. & Rasmussen, J. (2013). Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet: diagnosticering, evaluering og udvikling af undervisningen. Frederikshavn: Dafolo. Krenn, B., Würth, S. & Hergovich, A. (2013). The impact of feedback on goal setting and task performance: Testing the feedback intervention theory. Swiss Journal of Psychology/Schweizerische Zeitschrift für Psychologie/Revue Suisse de Psychologie, 72(2). doi: doi.org/ / /a Meece, J. L., Anderman, E. M. & Anderman, L. H. (2006). Classroom Goal Structure, Student Motivation, and Academic Achievement. Annual review of psychology, 57(1), doi: / annurev.psych Meyer, H. (2004). Was ist guter Unterricht? Berlin: Cornelsen Scriptor. Ongstad, S. (2004). Språk, kommunikasjon og didaktikk. Bergen: Fagbokforlaget. Rolland, R. G. (2012). Synthesizing the Evidence on Classroom Goal Structures in Middle and Secondary Schools: A Meta-Analysis and Narrative Review. Review of Educational Research, 82(4), doi: / Skaalvik, E. M. & Skaalvik, S. (2013). School goal structure: Associations with students perceptions of their teachers as emotionally supportive, academic self-concept, intrinsic motivation, effort, and help seeking behavior. International Journal of Research, 61, Stovgaard, M., Krogsgaard Svarstad, L. & Kabel, K. (2014). Faglig målsætning i skolen. Et narrativt review med dansk og engelsk som case. projekter/4svar/nyheder/documents/ Faglig%20m%C3%A5ls%C3% A6tning%20i%20skolen%20-% 20et%20narrativt%20review% 20med%20dansk%20og%20engelsk% 20som%20case.pdf ( ) Van Leeuwen, T. (2008). Discourse and Practice. New York: Oxford University Press. sprogforum
/ ULQJVO IW )$*/,* 0c/6 71,1*, 6.2/(1
!"!!"#$% $'()"%'*)* !"#$%#'($)*+,%,#%)-.$/,0/+,"11"+%2+1/2%/3'/44",)-.#/,#/$)-).'5")/!/617"189:; +8989?>=$#/>.1)-,%,# @%--/$A+.2#""14B.1+/#,/$)/
Læs mereStudenteraktiverende undervisning: Faciliterede læreprocesser og ægte læretid
Studenteraktiverende undervisning: Faciliterede læreprocesser og ægte læretid 28. februar 2017 Ane Qvortrup Lektor, Ph.d. Leder af Center for interdisciplinær forskning og udvikling Institut for Kulturvidenskaber
Læs mereHøje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever
www.eva.dk Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever Katja Munch Thorsen, vicedirektør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Undervisningen af tosprogede elever Syn på sprogtilegnelse:
Læs mereKirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet
Selvreguleret læring - en udvej for inklusionsproblematikken? Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Den store udgift
Læs mereDet ved vi om feedback. Skoleudvikling i Praksis Januar 2019 Vibeke Christensen Adjunkt Syddansk Universitet
Det ved vi om feedback Skoleudvikling i Praksis Januar 2019 Vibeke Christensen Adjunkt Syddansk Universitet Feedback og karakterer Undersøgelse af Butler (1987) her refereret efter Wiliam (2011). To sessioner.
Læs mereUdviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb
Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb KLEO 23. juni 2014 Baggrund På initiativ af Børne- og Kulturdirektør
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereFeedback og vurdering for læring
Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen
Læs mereUNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET
UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING DIDAKTIK: AT FINDE OG GIVE SVAR Vigtigt er det i første omgang bare, at der i undervisningens øjemed ikke bare kan gøres, hvad man lige har lyst
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereLærer og elevers brug af. Mette M. Hanghøj Have
Lærer og elevers brug af skriftlig feedback Mette M. Hanghøj Have Problemstilling A. Hvordan skal man give feedback for at fremme elevers præstationer og motivation i faget fysik? B. Hvordan er lærernes
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereLÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ
LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer: Fælles Mål Indsigter fra pædagogisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder
Læs mereLedelse af læring og Visible learning
Ledelse af læring og Visible learning Katja Christoffersen Lærer Søndermarksskolen Henrik Hallig Skoleleder Søndermarkskolen Oplæg Få kendskab til, hvorfor vi har valgt at arbejde med Synlig læring inspireret
Læs mereFeedback. - en metode til kompetenceudviklng hos børn og unge i den pædagogiske praksis
40 Feedback - en metode til kompetenceudviklng hos børn og unge i den pædagogiske praksis NR. 15 NOVEMBER 13 Kirsten Hyldahl Pedersen Adjunkt, UCN Pædagoguddannelsen Feedback er et centralt fokusområde
Læs mereSommeruni Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov. Trine Nobelius, lektor
Sommeruni 2015 Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov Trine Nobelius, lektor UCC Videreuddannelsen, Læring og Didaktik Mål med Sommeruni
Læs mereSynlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST
Synlig læring TORBEN RAHN KARSTENSEN 10.AUGUST Program 1. Velkomst dagens mål 2. Hvorfor fokus på målstyret undervisning? 3. Gode læringsmål 4. Kriterier som skridt på vejen 5. Egne læringsmål 6. Opsamling
Læs mereLæringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen
Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereKonference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014. Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk
Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014 Børn skal have en opdragelse, der svarer ikke til den nuværende, men derimod den fremtidigt muligt bedre tilstand for menneskeheden.
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs mere( ) : 90/11/11 : 91/03/28 : 91/07/10 : ) ( (ASQ) (SHS) (MANCOVA). ( ).. : * ( ) ** ***
( ) 39 3-9 43-6 : 90// : 9/03/8 : 9/07/0 :. 389-90 50 50) 00...( (ASQ) (SHS) (MANCOVA). ( ).. : * heidarisakineh@yahoo.com ( ) ** *** ( 39 3-9 ) 44... ( ) ( ).(005 ). 4 3. 6 5.(009 ) :.(00 ) 7.(00 )...
Læs mereAnvendelse af ny viden i de fem kommuner
Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden
Læs mereRelationsdannelse mellem undervisere og online studerende
Relationsdannelse mellem undervisere og online studerende 1 Agenda Hvem er vi Baggrund Hvad har vi gjort Foreløbige resultater Det fremtidige arbejde Kontakt os gerne! 2 1 Man kan skabe relationer Frafaldet
Læs mereen mulighed for styrkelse af den interkulturelle dimension? lone krogsgaard svarstad
kronikken Tidlig sprogstart en mulighed for styrkelse af den interkulturelle dimension? I august 2014 vil landets skolebørn møde engelsk allerede fra 1. klasse og fransk og tysk fra 5. klasse. Rundt omkring
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereDe nationale test som ny praksis i den danske folkeskole
Børne- og Undervisningsudvalget 205-6 (Omtryk - 27-09-206 - Bilag tilføjet) BUU Alm.del Bilag 274 Offentligt AARHUS De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Kristine Kousholt DPU, Aarhus
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereFeedback er næste trin i kvalitetsarbejdet
Feedback er næste trin i kvalitetsarbejdet kl. 09.30 Morgenmad Kl. 10.00 Velkomst v./jan Christensen og Ebbe Hargbøl Hvad siger data fra elevtrivselsundersøgelserne om vores evne til at give feedback til
Læs mereFORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER
10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor
Læs mereEr vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag?
Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag? Rune Hansen ruha@ucsyd.dk Hvorfor er jeg egentlig blevet inviteret? Uddannelse
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereMålstyret undervisning og undervisningsdifferentiering
Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering Konference om differentiering i tysk Tysklærerforeningen 30. januar 2015 Jens Rasmussen Målstyret undervisning er proaktiv undervisning Aktiv undervisning
Læs mereUndervisningsdifferentiering - i forståelse og handling
Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling København, Institut for Uddannelse og Pædagogik, torsdag d. 9. januar & Aarhus, VIA University College, mandag d. 13. januar 2014. Else Skibsted,
Læs mereKlasseledelse og ro i klassen
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (Omtryk - 14-01-2015 - Supplerende henvendelse) BUU Alm.del Bilag 5 Offentligt Klasseledelse og ro i klassen Nils Wedel Cand Pæd Soc Folkeskolelærer PD Social- &
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs mereFolkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring
Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt
Læs mereRealistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter
Realistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter national konference om læreruddannelsen 2019 rene b christiansen absalon fire positioner Adskillelse (forskning og undervisning
Læs mereAP-Møller projekt: Læring, der ses. Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen. Julie Aarø-Hansen Fagligt Center
AP-Møller projekt: Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen Læring, der ses Julie Aarø-Hansen Fagligt Center 1 Samarbejde mellem Københavns Kommune Frederiksberg
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?
Hvorfor det læringsmålsstyrede? Vejlederforløb Greve Kommune 21. oktober 2015 Uddannelse: - Lærer, - PD i skoleudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig
Læs mereHvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering
s Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering Af lektor Jørgen T. Østergaard, jtos@phmetropol.dk Forskningen
Læs mereFokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj
Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Introduktion Den nye folkeskolereform stiller skarpt fokus på målstyret undervisning og læring. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du
Læs mereGOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 4. november 2013 OECD- review 2011 om evaluering i grundskolen Væsentlige styrker Danske lærere er betroede professionelle med en høj grad af
Læs merePROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereLÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ
LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer Indsigter fra didaktisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder i lærerteamet
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereUndervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereHar folkeskolen brug for evidens?
Har folkeskolen brug for evidens? Jørgen Søndergaard Kick-off seminar på DPU 03-03-2011 Hvorfor al den snak om evidens? Er det ikke nok at børn, forældre og lærere er glade for skolen? Hvad er skolens
Læs mereSystemer, portaler og platforme mellem styring og frihed
Systemer, portaler og platforme mellem styring og frihed Michael Pedersen Specialkonsulent Enheden for Akademisk Efteruddannelse Roskilde Universitet. Christian Dalsgaard Lektor Center for Undervisningsudvikling
Læs mereVisible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest?
104 LITTERATUR Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest? Birgitte Lund Nielsen, VIAUC & Center for Scienceuddannelse, CSE, Aarhus Universitet Anmeldelse
Læs mereNotatet er en del af EVA s forundersøgelse til undersøgelsen af Undervisning på mellemtrinnet, som offentliggøres medio 2014.
Notat God og motiverende undervisning på mellemtrinnet Fem vigtige elementer i god undervisning I dette notat beskriver EVA, hvilke bud forskningen har på, hvad der er god og motiverende undervisning i
Læs mereSkift farve i baggrund:
Dagens program 10.15-11.00 Erfaringer på tværs (EVA) 11.00 11.15 Pause 11.15 11.50 Workshop 1 + 2 11.55 12.30 Workshop 3 + 4 12.30 13.15 Frokost 13.15 13.30 Intro til eftermiddagen 13.30 14.30 Arbejde
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 12. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereEn pædagogisk-didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel
En pædagogisk-didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel en Læringsgenerator for opfyldelse af Fælles Mål? Kirsten Hyldahl Pedersen Cand.mag. Læring og forandringsprocesser. Institut for Læring
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereSKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE. Første måling, december 2013
SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE Første måling, december 2013 OPLÆG FRA ULLERUP BÆK SKOLEN 1. Oplæg om LSP undersøgelsen for medarbejderne på UBS (Jan) Indledning
Læs mereTeknologiforståelse. Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet
Teknologiforståelse Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet Ulla Gars Jensen Lektor Institut for Sygepleje Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra 3 institutioner:
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereIndsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier
Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereElevcentreret og datainformeret kvalitetsudvikling på Faaborg Gymnasium. Oplæg ved konference for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
Elevcentreret og datainformeret kvalitetsudvikling på Faaborg Gymnasium Oplæg ved konference for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier 27.09.16 Aktuelle udfordringer? Færre ressourcer Politiske forventninger
Læs mere"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.
Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 399 Offentligt læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Til Medlemmet og suppleanter af FOLKETINGETS
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereDatagrundlag. Metodisk tilgang. Udarbejdet af Oxford Research for Danmarks Lærerforening,
Datagrundlag Antal fokusgruppeinterviews: 15 Antal enkeltinterviews: 15 Antal informanter i alt: 114 Der er en bred repræsentation af lærertyper, køn, alder og geografi. Metodisk tilgang Undersøgelsen
Læs mereUndervisning: Udøvelse af professionel
Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en
Læs mereVi skal vide ikke bare synes
Vi skal vide ikke bare synes Eller: beretningen om hvorfor fokus på LÆRING fortsat fylder alt for lidt i den danske skolehverdag og hvad man kan gøre ved det Lise Tingleff Nielsen, ltn@ucc.dk, forskningschef
Læs mereFrans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER
Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER Indhold 1. Introduktion 2. PIRLS og TIMSS resultaterne
Læs mereOm God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO
Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereHvad skal eleverne lære og hvorfor?
Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.
Læs mereArkitektur, indretning og udsmykning
Landskursus for Palliationssygeplejersker, 2015 Arkitektur, indretning og udsmykning et lindrende aspekt under alvorlig livstruende sygdom Jorit Tellervo Connie Timmermann, Lisbeth Uhrenfeldt (medvejleder
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereNyhedsbrev juni 2014. Kære alle
Nyhedsbrev juni 2014 Kære alle Folkeskolereformen nærmer sig med hastige skridt og i uge 22 blev udkastet til bekendtgørelse om krav til digitale elevplaner i folkeskolen offentliggjort. MinUddannelse
Læs mereDagsorden. 83 Godkendelse af dagsorden. Sagsnr.: A Meddelelser til mødet Institutionsbesøg i Ry
Dagsorden Dato: 18-08-2016 15:00:00 Udvalg: Undervisnings- og Børneudvalget Sted: 83 Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 00.01.00-A00-32-15 Dagsordenen blev godkendt. 84 Meddelelser til mødet 18-08-2016
Læs mereVelkommen til forløbet
Velkommen til forløbet Uddannelse og anvendelse af læringsvejledere Herlev 26. august 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/herlev-kommune Fra styringsrationaler
Læs mereProgram for læringsledelse
1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og
Læs mereFremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!
Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen! Find en plads ved et bord, hvor du højst kender én anden Dagens program 10.00 Velkomst og introduktion til dagens program 10.10 Viden fra forskning
Læs mereAl evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier
1 EVALUERING Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier evalueringer repræsenterer værdiprioriteringer, der kan påvirke virkeligheden Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mereAt udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag
Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen
Læs mereHaver til Maver Et studie af udbredelse og effekter af et kulinarisk skolehaveprogram. Følgeforskningen
Haver til Maver Et studie af udbredelse og effekter af et kulinarisk skolehaveprogram Følgeforskningen Post doc, Ph.D., Lektor, Professionshøjskolen Metropol 1 Studie af udbredelsenr Nye organiseringsformer
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk
Læs mere