Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?
|
|
- Birthe Lund
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller af orkaner, der vælter træer. Tænker du indimellem på, hvad du stiller op med alle de problemer? Hvad du kan gøre ved det? Mission possible Faktisk gør du sikkert allerede en forskel uden at tænke over det. Måske kan du gøre endnu mere, hvis du ved noget mere om, hvad der ligger bag de mange ord og billeder om klimaforandringer og miljøproblemer. For én ting er sikkert: Klimaet har brug for en håndsrækning, og det kræver, at vi finder nye, smarte måder at bruge og genanvende jordens ressourcer på. Du bliver nu sendt ud på en mission. Her vil du opdage, hvor mange klimavenlige ting, du allerede gør. Og du vil blive inspireret til, hvordan du kan gøre en forskel i din hverdag for at sikre, at Jorden får det bedre. Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?
2 Jorden har feber Når man bor i et koldt land som Danmark, kan man aldrig få nok af varmen. Men faktisk er temperaturen lige nu højere end nogensinde, og den stiger hvert år. Det betyder, at vores vejr ændrer sig. I Danmark mærker vi bl.a. klimaforandringerne ved flere voldsomme storme og oversvømmelser. I andre lande oplever man ekstreme hedebølger og voldsomme orkaner. Jordens klimasystem Atmosfæren er en del af det klimasystem, der sørger for, at noget af varmen fra solens stråler bliver på Jorden. Atmosfæren ligger som et luftlag rundt om Jorden og indeholder bl.a. drivhusgasser som CO 2, vanddamp og metan. Drivhusgasser regulerer varmen på samme måde som glasset i et drivhus. De tillader solstrålerne at trænge igennem, men de holder varmestrålingen tilbage. Det kaldes den naturlige drivhuseffekt. Uden den ville jorden være 33 grader koldere. Mennesker, dyr og planter er forbundet i et system, hvor planterne optager den CO 2, mennesker og dyr udleder. Havet optager også CO 2, og naturen prøver hele tiden at lave en slags balance. Normalt optager planterne og naturen næsten al den CO 2, vi udleder, men i mange år har vi udledt mere CO 2, end naturen kan optage. Overskuddet ender i atmosfæren. Overskuddet af CO 2 øger drivhuseffekten, så Jorden bliver varmere. Det kaldes den menneskeskabte drivhuseffekt og er en af årsagerne til de klimaforandringer, vi oplever. Andre kilder til CO 2 CO 2 er den drivhusgas, vi som mennesker udleder mest af i hverdagen. Vi ved i dag, at forbrænding af kul, olie og gas er dårligt for klimaet og øger den menneskeskabte drivhuseffekt. Det sker fx, når vi kører bil og flyver, og når fabrikkerne producerer tøj og andre ting. Selv det at spise kød, og især kød fra køer, påvirker den menneskeskabte drivhuseffekt, fordi dyr udleder drivhusgasser. Klimaet ændrer sig meget i disse år, og vi har alle en andel i, at Jorden bliver varmere. Derfor skal vi blive ved med at finde på måder at leve på, så vi ikke belaster klimaet. Du gør allerede en forskel Heldigvis gør vi allerede ting, som begrænser udledningen af CO 2. Når du tager cyklen i stedet for at blive kørt, når du slukker lyset efter dig, og når du giver ting væk, du ikke længere kan bruge. Hvis du spiser flere grøntsager og mindre kød, gør du også noget godt for klimaet. Det er også godt for klimaet, når du afleverer dåser og flasker i flaskeautomaten. I 2016 sparede Danmark tons CO 2, ved at genanvende flasker og dåser. Det svarer til 19 mio. mobiltelefoners strømforbrug i et år. Når du åbner app en (eller skanner QR-koden), kan du gøre en aktiv indsats for at besejre den menneskeskabte drivhuseffekt.
3 Det store fodaftryk Energi er en usynlig kraft, som vi bruger, når der skal udføres noget arbejde. Det kan være, at du skal bevæge dine ben for at cykle, varme vand til en kop te, eller at en fabrik skal fremstille fx tøj eller telefoner. Energi er usynlig, men den kommer ikke af ingenting. Du får energi fra den mad, du spiser. Elkedlen og fabrikken får energi fra elektricitet. Verdens største skorsten Selv om energien er usynlig, sætter den tydelige fodaftryk på vores klima. Elektricitet bliver normalt produceret på store kraftværker, der omdanner kul, olie og naturgas til energi. Den proces udleder blandt andet store mængder CO 2, der påvirker Jordens klima. Netop denne form for forbrænding er en af de største årsager til den menneskeskabte drivhuseffekt. Solstråler og vind Naturen har sine egne energikilder, som vi kan bruge uden at belaste klimaet. Der kan laves varme og elektricitet ved hjælp af fx vindmøller, solceller og vandkraft. Disse kaldes vedvarende energikilder, fordi vinden, solen og havvandet aldrig kan bruges op. Vedvarende energi belaster ikke klimaet, fordi de ikke udleder CO 2. Ca. 80 % af verdens energiforbrug bliver i dag dækket af energi fra fossile brændstoffer. Men mange lande arbejder på at ændre balancen og få mere energi fra naturens egne kilder. I Danmark kommer omkring 30 % af det samlede energiforbrug nu fra vedvarende energi, og målet er, at få så meget energi som muligt fra disse energikilder. Kan vi tænke anderledes? Vi bruger meget energi på varme, elektricitet og transport i hverdagen. Oven i det energiforbrug skal vi lægge den energi, der bruges til at udvinde råvarer og fremstille produkter. Når vi lægger alle tallene sammen, er vi mennesker ansvarlige for mere end 60 % af den samlede klimabelastning. Fx udleder hver dansker i gennemsnit 17 tons CO 2 om året. Det tal dækker over alle de ting vi køber, det vi spiser, vores flyveture, transport- og varmeforbrug. Mange af de ting vi køber, bliver produceret langt væk fra Danmark, så her koster det både CO 2 at fremstille og transportere. Vores hverdag kræver meget energi, og derfor er det smart for klimaet, hvis vi udtænker systemer, der ikke belaster klimaet. Vedvarende energi er en af løsningerne, og det er også en god idé at genbruge vores råstoffer og produkter. Faktisk bruges der 95 % mindre energi, når man genanvender en aluminiumsdåse i stedet for at fremstille en ny. Åben app en eller skan QRkoden og gå på jagt efter det store CO 2 fodaftryk.
4 Naturens eget retursystem Både træer og planter har brug for CO 2 for at vokse. Det er en del af den proces, vi kalder fotosyntesen. Planter optager luftens CO 2 og udleder ilt (O 2 ). Når dyr og mennesker trækker vejret, bruger vi O 2 fra luften, men vi udleder CO 2 igen, fordi der dannes CO 2, når mad nedbrydes til energi i kroppen. På den måde er der balance i tingene. Naturen er et godt eksempel på, at råstofferne kan bruges igen og igen uden at lave nye. Naturen har altid brugt sine egne råstoffer i et lukket kredsløb. Et smart system Vores jord har eksisteret i ca. 5 milliarder år og har sin egen smarte måde at genanvende råstoffer på. Kig på æbletræet om foråret. Det er fuldt med blomster. Det er det samme som råstoffer. Blomsterne bestøves af bier, får næring fra jorden og CO 2 fra blandt andet os. Langsomt bliver blomsterne til æbler. Det er råvaren. Æblerne bliver spist og giver næring og energi til os mennesker. De æbler, vi ikke får plukket, ender på jorden og rådner. Nogle af os tænker nok, at rådne æbler er affald. Men nej. De rådne æbler er blevet til et festmåltid for dyr og insekter, der får næring og energi fra blandt andet rådne æbler. Samtidig giver de rådne æbler næring til træer og naturen i det hele taget, så træet kan lave nye blomster til næste år. Affald er skrottet I naturens eget retursystem findes der ikke affald. Alt har værdi og kan genanvendes. Den ilt, mennesker og dyr får fra træerne, bliver til CO 2, som træerne kan bruge. Ligesom frugterne bliver til næringsstoffer, som træet kan bruge til at vokse og blomstre på ny. Naturen er en god læremester, og naturens egne processer kan være med til at løse mange af de klimaudfordringer, vi har i dag. Hvis vi bruger mindre og genbruger flere råstoffer i stedet for at smide dem ud, belaster vi klimaet og vores jord mindre. Blandt andet fordi det ofte kræver mindre energi at genanvende end at producere nyt. Derfor udleder vi mindre CO 2, når vi genanvender. Når du afleverer dåser og flasker i flaskeautomaten i stedet for at smide dem væk, gør du brug af de samme processer, som sker i naturen. De materialer, som dåser og flasker er lavet af, kan indgå i et kredsløb, fremfor at ende som affald. Alle de dåser og flasker, der havner i flaskeautomaten, bliver smeltet om til nye flasker og dåser eller emballager til fødevarer. Der bliver stort set ikke noget affald. Åben app en (eller skan QR-koden) og gør jer klar til at gå på opdagelse i naturens eget retursystem.
5 RÅSTOFFER tur - retur Der bor mere end 7 milliarder mennesker på jorden, og vi bliver flere og flere. Vi vil alle sammen gerne have de samme ting: Telefoner, tøj, ting og rejser og mange har også brug for en bil. Næsten alt det, vi køber, er lavet af råstoffer, der stammer fra Jorden. Vidste du fx, at en aluminiumsdåse er lavet af en bjergart? At plastikflasker ofte er lavet af olie, og at metallet i mobiltelefoner graves ud af en mine? Jordkloder i underskud I rige lande som Danmark har vi et stort forbrug. Faktisk så stort, at vi bruger ressourcer, som om vi har 3,2 jordkloder til rådighed. Vi bruger råstoffer, som er materialer fra naturen, til at fremstille nye produkter eller udvinde energi. Fx er olie et råstof, der blev dannet på havbunden af døde plante- og dyrerester for mere end 10 millioner år siden. Fx bruger vi olie til brændstof til biler, til opvarmning og til at lave plastik. I Danmark udvinder vi råstoffer, som fx grus. Vi henter også olie og naturgas i Nordsøen. Men de fleste råstoffer kommer fra andre dele af verden, og mange af Jordens råstoffer er dannet gennem millioner af år. Derfor er det et problem, at vi bruger flere råstoffer, end Jorden har, fordi Jorden ikke kan nå at gendanne dem i samme hastighed, som vi skal bruge dem. Nogle råstoffer er også sjældne, hvilket gælder for nogle metaller som fx titanium, der er i elektriske apparater. Olie kan ikke gendannes. Når olien er hentet op, er der ikke mere tilbage. Metaller er også et råstof, der ikke gendannes. Vand er også et meget værdifuldt råstof. I Danmark bliver vores vandkilder fyldt op og gendannet, men i nogle lande er der mangel på rent vand, fordi tørke og hedebølger har udtørret kilderne. Den uendelige værdi Det er en rigtig god ide at tænke over, hvordan vi kan få mest ud af de råstoffer, vi har. Det kan vi blandt andet gøre ved at sørge for, at råstofferne i de ting, vi ikke længere bruger, bliver genanvendt. Hvad tænker du om plastikflasker? Er det affald eller råstoffer? Det afhænger af, hvordan du ser på det. En plastikflaske er ofte lavet af olie. Når du afleverer den i flaskeautomaten, bliver den smeltet om og genanvendt til nye flasker, lige så længe, vi bliver ved med at aflevere. På den måde genanvender vi råstoffet igen og igen. Bliver plastikflaskerne smidt i skraldespanden, er det affald, og Jorden har mistet værdifulde råstoffer. Det giver god mening for Jorden, at vi bliver bedre til at genanvende råstofferne i stedet for at smide dem ud. Hvert år afleverer vi danskere over 1 milliard flasker og dåser, der bliver genanvendt til nye. Når du åbner app en (eller skanner QR-koden), er missionen klar.
6 Den uendelige historie Når du finder en gammel cykel, er din første tanke måske, at den bare skal smides ud. Eller også tænker du, at cyklen består af rigtig mange forskellige dele: Gummi, jern, aluminium, plastik. Så hvis den gamle cykel blev skilt helt ad, så kunne delene bruges igen til at lave en ny cykel. Eller et helt andet nyt produkt. Nye ting ud af gamle Flere og flere har fået øjnene op for, at det er en god idé at genanvende. Vi ser på affald med nye øjne og sorterer, genbruger og genanvender. Når vi kigger på plast, pap, papir, tøj og mobiler, ser vi værdi og ressourcer akkurat som vi altid har set på olie og ædle metaller, som værdifulde ressourcer. Materialerne består af råstoffer, og der bruges mange ressourcer til at lave materialer. Når man fx laver en cykel, bruger man blandt andet gummi, aluminium og plastik, som hver især er dannet af forskellige råstoffer. Når vi genanvender, bevarer vi Jordens ressourcer i et lukket kredsløb. Samtidig sparer vi energi og mindsker udledning af CO 2, fordi det ofte koster mindre energi at genanvende ting end at starte forfra hver gang. Køb, brug og smid væk Hver eneste dansker producerer ca. 668 kilo affald om året, fordi vi køber mange nye produkter, som vi smider ud igen, når vi er færdige med at bruge dem. Det hedder lineær økonomi, når virksomheder fremstiller produkter, som vi køber og smider ud. Lineær økonomi har i årtier været en succesfuld måde at drive forretning på, fordi det var nemt at lave nyt der var masser af råstoffer at tage af, og råstofferne var tilmed billige. Når en ting gik i stykker, købte vi bare noget nyt. Eller køb, genanvend og køb igen En anden model går ud på at designe vores ting, så mindst muligt går til spilde, når produktet dør. Det kaldes cirkulær økonomi og betyder, at alle råstofferne genopstår som nye. I cirkulær økonomi gælder det om at genanvende, genbruge, reparere og bruge materialerne igen i stedet for at smide dem ud. I Danmark er der pant på flasker og dåser. Det betyder, at de fleste bliver afleveret i flaskeautomaten i stedet for at blive smidt ud. Værdien bevares! Pantsystemet er et godt eksempel på cirkulær økonomi. Når du afleverer flasker og dåser i flaskeautomaten, bliver materialerne i et lukket kredsløb, hvor de kan genanvendes igen og igen uden at miste værdi. Når du åbner app en (eller skanner QR-koden), skal du ud på en mission, hvor du skriver nye kapitler til den uendelige historie.
I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mereMission possible. Skolemateriale til 5-7. klasse. om klima, ressourcer & genanvendelse
Mission possible Skolemateriale til 5-7. klasse om klima, ressourcer & genanvendelse Indhold Mission Possible 2 Climate planet - En jordklode i Aarhus havn 4 Læring om miljø i naturen 5 Opbygning af materiale
Læs mereJORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS
LEKTION 1B JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet 1 stort syltetøjsglas med låg termometre 1 saks stykker sort karton Ur Skriveredskaber LÆRINGSMÅL 1. I kan forklare drivhuse
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereUSA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12
3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere
Læs mereMORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG
MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG MORTEN SIIG HENRIKSENS MÆRKESAGER AFSKAF BØRNEFATTIGDOM FLERE HÆNDER TIL VORES BØRN, UNGE, UDSATTE OG ÆLDRE INVESTERINGER I UDDANNELSER
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereSPØRGEKORT ENIG / UENIG
I min familie afleverer vi tomme flasker og dåser i returautomaten i supermarkedet. Hvorfor er det en god idé? Så kan de blive brugt igen og igen, og det er godt for miljøet. Man kalder det closed loop
Læs mereMission possible. Skolemateriale til 5-7. klasse. om klima, ressourcer & genanvendelse
Mission possible Skolemateriale til 5-7. klasse om klima, ressourcer & genanvendelse Indhold Mission Possible 2 Læring om miljø i naturen 4 Opbygning af materiale 5 Et digitalt læringsunivers 6 Lærervejledning
Læs mereVelkommen til Tom Dåses Returskole
Velkommen til Tom Dåses Returskole Hej, jeg hedder Glas-Mads. Velkommen til vores opgavebog. Mit navn er Petra Plast. Vi skal både regne og tegne og gætte. Jeg hedder Tom Dåse. Har du lyst til at blive
Læs mereHvad gør vi ved affald?
Hvad gør vi ved affald? Affald I Danmark og i resten af verden stiger affaldet år for år. Det gør den fordi, at vi vil leve i vores moderne livsstil. Hvis vi bliver ved med det, bliver vi nødt til at bruge
Læs mereFØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER
Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.
Læs merePrutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:
Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i
Læs mereER PANT KUN FOR DÅSER OG FLASKER? AKTIVITET 2 FORLØB NR. 7. Design en pantordning
FORLØB NR. 7 De fleste af jer har nok prøvet at betale og få udbetalt pant for dåser og flasker til sodavand. Men har du tænkt nærmere over, hvad der ligger bag, og om det er muligt at bruge en pantordning
Læs mereTAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010
TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne
Læs mereGlobal Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja
Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...
Læs mereHvad er plastik lavet af?
Hvad er plastik lavet af? Plastik er lavet af olie. Olie er noget sort, flydende og klistret noget, man kan pumpe op af jorden. Man kalder det at udvinde olie. Det gør man for eksempel fra boreplatforme
Læs mereVelkommen til Tom Dåses Returskole
Velkommen til Tom Dåses Returskole Hej, jeg hedder Glas-Mads. Velkommen til vores opgavebog. Mit navn er Petra Plast. Vi skal både regne og tegne og gætte. Jeg hedder Tom Dåse. Har du lyst til at blive
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereen Guide til din affaldssortering
en Guide til din affaldssortering Hjælp dig selv og miljøet Til dig i forsøgsområdet ved Brummers Plads Forsøget SORTER MERE har nu kørt over 1/2 år. Forsøgsområdets beboere har sammen med de 7 andre forsøgsområder
Læs mereEnergiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning
Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler
Læs mereGentofte og fjernvarmen
Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt
Læs mereAFFALD SOM EN RESSOURCE Lærervejledning til modul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?
AFFALD SOM EN RESSOURCE Lærervejledning til modul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Indledning Formålet med denne lektion er at give eleverne et indblik i og viden om affald som en ressource. Samtidig
Læs mereBYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:
BYGNINGER SMART ENERGI I private hjem bliver el-forbruget sænket ved at udskifte elektriske apparater til moderne apparater med lavt og intelligent energiforbrug. SMART ENERGI I private hjem bliver der
Læs mereTal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer.
1. Opgavesæt om metal Familien Falk bor her på Frederiksberg og består af mor og far (Camilla og Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser
Læs mereOm Dansk Retursystem
Om Dansk Retursystem Dansk Retursystem er en non-profit miljøvirksomhed. Vi driver det danske pantsystem, som hører til blandt verdens bedste. Hvert år afleverer danskerne over 1,1 milliard engangsflasker
Læs mereen Guide til din affaldssortering
en Guide til din affaldssortering Hjælp dig selv og miljøet Til dig i Kildemosen METAL Forsøget SORTER MERE har nu kørt over 1/2 år. Kildemosens beboere har sammen med de 7 andre forsøgsområder allerede
Læs mereEnergioptimering af boliger
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereVand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?
Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange
Læs mereVi har brug for DIN hjælp til at sortere affald
Oktober 2015 5. info Vi har brug for DIN hjælp til at sortere affald Hvordan sorterer din nabo? Kære beboer i Lærkeparken Vores pilotprojekt Affald er ressourcer, der skal genanvendes er stadig godt i
Læs mereNYT FRA PILOTFORSØGET
NYT FRA PILOTFORSØGET DECEMBER 2012 GODT I GANG! Kære pilotdeltager Du har nu været i gang med at sortere affald til genbrug i godt fire måneder, og vi håber, at det er blevet en del af din dagligdag.
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereReparation og genbrug skal være er trendy
Reparation og genbrug skal være er trendy Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier, Det Økologiske Råd 26. oktober 2015, Tølløse Det Økologiske Råd Miljøorganisation der arbejder for at fremme bæredygtig
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold
Læs mereHvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b
Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b Hvad gør vi ved affaldet? Hvert år stiger mængden af affaldet vi bruger. Både i Danmark og i resten af verden. Det skyldes primært vores overforbrug
Læs mereGrøn inspiration - miljøfremme i Sorø?
Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn
Læs mereReturlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014
Returlogistik i Dansk Retursystem A/S Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Dansk Retursystem A/S en miljøvirksomhed Dansk Retursystem A/S skaber råstoffer og en renere natur Vi gør brugte flasker
Læs mereVi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.
Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af
Læs mereFRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til
Læs mereVelkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereAffald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem.
Affalds-ordliste Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem. Bly Bly er et blå-gråt metal. Det er blødt og meget tungt. Bly er et af de almindeligste
Læs mereTal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?
1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1
Læs mereByd velkommen til Madam Skrald
Byd velkommen til Madam Skrald din nye genbrugsbeholder Herlev Kommune indfører en ny måde at sortere affald på. Du er en af de 100 husstande, der har meldt sig som ambassadører for ordningen i forsøgsperioden.
Læs mereEnergiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:
Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i
Læs mereplastik Hvor er væk?
plastik Når du afleverer plastflasker til genanvendelse, bliver de fx kørt i store læs til fabrikker, som først sorterer dem i farver og typer. Flaskerne bliver vasket og bliver hakket i små stykker i
Læs mereVARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?
VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især
Læs mereElspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen
2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for
Læs mereKAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?
? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet
Læs mereDansk Retursystem A/S - en miljøvirksomhed
Dansk Retursystem A/S og DYT Dansk Retursystem A/S - en miljøvirksomhed Dansk Retursystem A/S skaber nye råstoffer Vi gør brugte flasker og dåser til råstoffer for nye fødevareemballager Vi sørger for
Læs mere[Skriv tekst] Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018
Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018 Handleplan I skoleåret 2017/2018 arbejder vi med en grøn læseplan. Vi vil arbejde med følgende temaer Affald 0.a, 0.b, 3.a, 3.b, 5.a og 5.b 163 elever Klimaforandringer
Læs mereAFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?
AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Hvad er affald? I Danmark smider vi ting i skralde spanden, når vi ikke kan bruge dem længere. Det, vi smider ud, kaldes
Læs mereToget et godt miljøvalg
Toget et godt miljøvalg En rejse mod et bedre miljø At kunne rejse er en selvfølgelighed i dag. Det omfattende transportsystem, vi har skabt omkring os, er faktisk forudsætningen for et velfungerende samfund.
Læs mereHVOR KLIMAPARATE ER KØBENHAVNERNE? Resultater fra undersøgelse baseret på borgersvar i Københavns Kommune
HVOR KLIMAPARATE ER KØBENHAVNERNE? Resultater fra undersøgelse baseret på 1.000 borgersvar i Københavns Kommune OM UNDERSØGELSEN Undersøgelsen Hvor klimaparate er Københavnerne? undersøger københavnernes:
Læs mereVores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.
Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at
Læs mereDin nye affaldsordning. Etageejendomme og rækkehuse med fælles beholdere
Din nye affaldsordning Etageejendomme og rækkehuse med fælles beholdere Sammen om genbrug I Rudersdal Kommune ønsker vi at tage ansvar og være med til at bevare de værdifulde ressourcer i affaldet. Derfor
Læs mereHenfaldstid i naturen Farligt for dyr (1-20) Mængde i naturen (1-50) Hvor ulækkert? (1-20) Genbrugsværdi (1-20)
METAL DÅSE MED PANT 500 år 16 30 3 20 15% af alle dåser kommer aldrig retur. METAL INDKØBS- VOGN 800 år 7 2 2 17 En ny indkøbsvogn koster 1200-1500 kr. METAL KAPSEL 100 år 10 41 1 15 7 kapsler svarer til
Læs mereFra affald til ressourcer
Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i
Læs mereDaka ReFood FULDT SKRALD PÅ GRØN ENERGI DAKA REFOOD
FULDT SKRALD PÅ GRØN ENERGI DAKA REFOOD KORT FILM OM DAKAREFOOD Daka ReFood indsamler og genanvender madaffald og brugt fritureolie fra fødevareindustrien, detailhandel, restauranter og storkøkkener. Det
Læs mereDIN NYE AFFALDSORDNING
DIN NYE AFFALDSORDNING stadig Skidt er godt! NEMMERE OG MERE Roskilde Kommunes nye affaldsordning skal gøre det nemt for dig at sortere mere affald tæt på din bolig. I denne folder kan du læse om, hvordan
Læs merePOST 1: UDVINDING DILEMMA:
POST 1: UDVINDING DILEMMA: Din mobiltelefon er blevet stjålet, og du skal have ny. Hvad vælger du? 1. Jeg køber en model, der er lavet af 50 % genanvendte materialer. 2. Jeg vælger den nyeste model, som
Læs mereSådan sorterer du dit affald
SKRALDETANTERNE Sådan sorterer du dit affald Madaffald skal i beholderen til madaffald Restaffald skal i beholderen til restaffald Restaffald Madaffald alt madaffald uden kattegrus snavset emballage farligt
Læs mere* affald * thùng rác * waste
Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Undervisningsmateriale fra Skolernes EnergiForum august 2011 * affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Baggrund Vi har store udfordringer
Læs mereFra affald til ressourcer
Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.
Læs mereSærtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Alle de ting, du kan købe i butikkerne, har en historie eller en rygsæk.
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereBÆREDYGTIGHED. Tag hensyn til miljøet! IDEKATALOG lavet af GLITNER (4. 6. klasse) på Tandslet Friskole
BÆREDYGTIGHED Tag hensyn til miljøet! IDEKATALOG lavet af GLITNER (4. 6. klasse) på Tandslet Friskole Vi hedder Glitner og er 4. 6. klasse på Tandslet Friskole. På vores skole kan vi godt lide at tænke
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereSådan sorterer du dit affald
Sådan sorterer du dit affald BRØNDBY KOMMUNE Madaffald skal i beholderen til madaffald Restaffald skal i beholderen til restaffald Restaffald Madaffald alt madaffald uden kattegrus snavset emballage farligt
Læs mereVores hjem. Børnehaveklasse og 1. klasse Opgavebog
Vores hjem Børnehaveklasse og 1. klasse Opgavebog Vores hjem Natur/teknik og dansk For børnehaveklasse og 1. klasse WWF Verdensnaturfonden, Ordet Fanger og Ørsted, 2019 Forfatter: Ole Haubo Christensen
Læs mereAffald til genbrug. Plastaffald. 21 Dæk med og uden fælge Ikke cykel- og knallertdæk.
Affald til genbrug 1 Papir Fx bøger, reklamer og telefonbøger. Plastomslag og ringbind. 5 Jern og metal Fx cykler, dåser, gaskomfurer, gryder og radiatorer. Elektronikaffald. 6 Pap og karton Fx rent og
Læs mereUdnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!
Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens
Læs mereFJERNVARME. Hvad er det?
1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME
Læs mereAffaldssortering der er til at forstå
Skraldeguide Affaldssortering der er til at forstå Det kan være svært at finde rundt i, hvordan affald skal sorteres, og hvordan du hurtigt og miljøvenligt kan affaldssortere i hverdagen. Med denne guide
Læs mereAffald. Intro. Projekt om affald PROJEKT 15. MAJ 2017
PROJEKT 15. MAJ 2017 Affald Intro Projekt om affald Dette projekt handler om affald. Vi har både læst omkring det, og været på en tur til vestforbrænding. Ud fra det har vi skrevet en opgave, som omhandler
Læs mereDIN sortering af affald fortsætter
November 2015 6. info DIN sortering af affald fortsætter men forsøget er slut! Kære beboer i Havrevangen Vores pilotprojekt Affald er ressourcer, der skal genanvendes er ved vejs ende. Du har nu sorteret
Læs mereBØRNENES VERDENSMÅL. for bæredygtig udvikling i Fredericia
BØRNENES VERDENSMÅL for bæredygtig udvikling i Fredericia AFSKAF AFSKAF FATTIGDOM SAMTALEKORT 1 1 HELTEHANDLING Inspiration til hvordan barnet kan være med til at opfylde Verdensmål nr. 1: Når du for
Læs mereEnergi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen
Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:
Læs mereSådan sorterer du dit affald
PAPIR RESTAFFALD TIL FOR- BRÆNDING MAD- AFFALD KARTON METAL PLAST GLAS Sådan sorterer du dit affald Fællesløsning TEKNIK OG MILJØ RESTAFFALD TIL FOR- BRÆNDING MAD- AFFALD PAPIR KARTON METAL PLAST GLAS
Læs mereByg selv et solcelleskib
Byg selv et solcelleskib Byggevejledning til solcelleskib samt solcelle-drevet legetøjsbil Formålet med denne aktivitet er på en lærerig, pædagogisk og kreativ måde at lade børn og unge opleve, hvordan
Læs mereBrug pæren også når den er gået
Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender
Læs mereBiogas i cirkulær økonomi
Biogas i cirkulær økonomi Ph.d. Jens Peter Mortensen, Danmarks Naturfredningsforening Holbæk den14. januar 2019 PS: Jeg kan på ingen måde tage stilling til en konkret lokalisering af et biogasanlæg. Det
Læs mereDIN NYE AFFALDSORDNING
DIN NYE AFFALDSORDNING stadig Skidt er godt! NEMMERE OG MERE Roskilde Kommunes nye affaldsordning skal gøre det nemt for dig at sortere mere affald tæt på din bolig. I denne folder kan du læse om, hvordan
Læs mereHvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt
Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Træ er verdens mest miljøvenlige råstof Træ er nøglen til en bæredygtig fremtid:
Læs mereHELE VERDEN I KØKKENET
LEKTION 4A HELE VERDEN I KØKKENET DET SKAL I BRUGE Madvarer og deres emballage Adgang til internettet Kamera Listen Grøntsager i sæson LÆRINGSMÅL 1. I kan vurdere, om en fødevare udleder meget eller lidt
Læs mereVedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget
3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange
Læs mereGalgebakken Genbruger
Nyt om Galgebakken Genbruger Nyhedsbrev 1 Marts 2014 TEMA: Madaffald Galgebakkens Drift og Afdelingsbestyrelse Galgebakken Genbruger - Og sætter turbo på affaldssorteringen Alle beboere i Galgebakken går
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereKlimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline
Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Opgaven fra 2030-panelet Klima Ambassadør Uddannelsen er et undervisningsforløb for københavnske 7. klasser. Uddannelsen inddrager eleverne i
Læs mereNye beholdere til det genanvendelige affald
sammen om GENBRUG Nye beholdere til det genanvendelige affald Pap, papir, plast, glas og metal er værdifulde ressourcer, som kan genbruges til nye produkter. Men det kræver, at det sorteres fra og ikke
Læs mereForord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012
Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse
Læs mereAFFALDETS RESSOURCER LÆR AT SE VÆRDIEN I DIT AFFALD! AKTIVITET 1 FORLØB NR. 1. Hvad er affald, og hvad er ressourcer?
AFFALDETS RESSOURCER LÆR AT SE VÆRDIEN I DIT AFFALD! FORLØB NR. 1 Har du nogensinde tænkt over, at dit affald har værdi? Vores affald indeholder det, man kalder ressourcer. Det betyder, at vores affald
Læs mereblød plast / klar Xxxxxxxxxx Genanvendes i nye produkter Fx: Afdækningsplast Plastfolier fra paller Blød plastemballage Krympefolie Bobleplast
erhvervsaffald blød plast / klar Xxxxxxxxxx Genanvendes i nye produkter Afdækningsplast Plastfolier fra paller Blød plastemballage Krympefolie Bobleplast Plasten skal være ren, tør og fri for fødevarer.
Læs mereFP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015
FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i
Læs mere