Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?"

Transkript

1 Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller af orkaner, der vælter træer. Tænker du indimellem på, hvad du stiller op med alle de problemer? Hvad du kan gøre ved det? Mission possible Faktisk gør du sikkert allerede en forskel uden at tænke over det. Måske kan du gøre endnu mere, hvis du ved noget mere om, hvad der ligger bag de mange ord og billeder om klimaforandringer og miljøproblemer. For én ting er sikkert: Klimaet har brug for en håndsrækning, og det kræver, at vi finder nye, smarte måder at bruge og genanvende jordens ressourcer på. Du bliver nu sendt ud på en mission. Her vil du opdage, hvor mange klimavenlige ting, du allerede gør. Og du vil blive inspireret til, hvordan du kan gøre en forskel i din hverdag for at sikre, at Jorden får det bedre. Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

2 Jorden har feber Når man bor i et koldt land som Danmark, kan man aldrig få nok af varmen. Men faktisk er temperaturen lige nu højere end nogensinde, og den stiger hvert år. Det betyder, at vores vejr ændrer sig. I Danmark mærker vi bl.a. klimaforandringerne ved flere voldsomme storme og oversvømmelser. I andre lande oplever man ekstreme hedebølger og voldsomme orkaner. Jordens klimasystem Atmosfæren er en del af det klimasystem, der sørger for, at noget af varmen fra solens stråler bliver på Jorden. Atmosfæren ligger som et luftlag rundt om Jorden og indeholder bl.a. drivhusgasser som CO 2, vanddamp og metan. Drivhusgasser regulerer varmen på samme måde som glasset i et drivhus. De tillader solstrålerne at trænge igennem, men de holder varmestrålingen tilbage. Det kaldes den naturlige drivhuseffekt. Uden den ville jorden være 33 grader koldere. Mennesker, dyr og planter er forbundet i et system, hvor planterne optager den CO 2, mennesker og dyr udleder. Havet optager også CO 2, og naturen prøver hele tiden at lave en slags balance. Normalt optager planterne og naturen næsten al den CO 2, vi udleder, men i mange år har vi udledt mere CO 2, end naturen kan optage. Overskuddet ender i atmosfæren. Overskuddet af CO 2 øger drivhuseffekten, så Jorden bliver varmere. Det kaldes den menneskeskabte drivhuseffekt og er en af årsagerne til de klimaforandringer, vi oplever. Andre kilder til CO 2 CO 2 er den drivhusgas, vi som mennesker udleder mest af i hverdagen. Vi ved i dag, at forbrænding af kul, olie og gas er dårligt for klimaet og øger den menneskeskabte drivhuseffekt. Det sker fx, når vi kører bil og flyver, og når fabrikkerne producerer tøj og andre ting. Selv det at spise kød, og især kød fra køer, påvirker den menneskeskabte drivhuseffekt, fordi dyr udleder drivhusgasser. Klimaet ændrer sig meget i disse år, og vi har alle en andel i, at Jorden bliver varmere. Derfor skal vi blive ved med at finde på måder at leve på, så vi ikke belaster klimaet. Du gør allerede en forskel Heldigvis gør vi allerede ting, som begrænser udledningen af CO 2. Når du tager cyklen i stedet for at blive kørt, når du slukker lyset efter dig, og når du giver ting væk, du ikke længere kan bruge. Hvis du spiser flere grøntsager og mindre kød, gør du også noget godt for klimaet. Det er også godt for klimaet, når du afleverer dåser og flasker i flaskeautomaten. I 2016 sparede Danmark tons CO 2, ved at genanvende flasker og dåser. Det svarer til 19 mio. mobiltelefoners strømforbrug i et år. Når du åbner app en (eller skanner QR-koden), kan du gøre en aktiv indsats for at besejre den menneskeskabte drivhuseffekt.

3 Det store fodaftryk Energi er en usynlig kraft, som vi bruger, når der skal udføres noget arbejde. Det kan være, at du skal bevæge dine ben for at cykle, varme vand til en kop te, eller at en fabrik skal fremstille fx tøj eller telefoner. Energi er usynlig, men den kommer ikke af ingenting. Du får energi fra den mad, du spiser. Elkedlen og fabrikken får energi fra elektricitet. Verdens største skorsten Selv om energien er usynlig, sætter den tydelige fodaftryk på vores klima. Elektricitet bliver normalt produceret på store kraftværker, der omdanner kul, olie og naturgas til energi. Den proces udleder blandt andet store mængder CO 2, der påvirker Jordens klima. Netop denne form for forbrænding er en af de største årsager til den menneskeskabte drivhuseffekt. Solstråler og vind Naturen har sine egne energikilder, som vi kan bruge uden at belaste klimaet. Der kan laves varme og elektricitet ved hjælp af fx vindmøller, solceller og vandkraft. Disse kaldes vedvarende energikilder, fordi vinden, solen og havvandet aldrig kan bruges op. Vedvarende energi belaster ikke klimaet, fordi de ikke udleder CO 2. Ca. 80 % af verdens energiforbrug bliver i dag dækket af energi fra fossile brændstoffer. Men mange lande arbejder på at ændre balancen og få mere energi fra naturens egne kilder. I Danmark kommer omkring 30 % af det samlede energiforbrug nu fra vedvarende energi, og målet er, at få så meget energi som muligt fra disse energikilder. Kan vi tænke anderledes? Vi bruger meget energi på varme, elektricitet og transport i hverdagen. Oven i det energiforbrug skal vi lægge den energi, der bruges til at udvinde råvarer og fremstille produkter. Når vi lægger alle tallene sammen, er vi mennesker ansvarlige for mere end 60 % af den samlede klimabelastning. Fx udleder hver dansker i gennemsnit 17 tons CO 2 om året. Det tal dækker over alle de ting vi køber, det vi spiser, vores flyveture, transport- og varmeforbrug. Mange af de ting vi køber, bliver produceret langt væk fra Danmark, så her koster det både CO 2 at fremstille og transportere. Vores hverdag kræver meget energi, og derfor er det smart for klimaet, hvis vi udtænker systemer, der ikke belaster klimaet. Vedvarende energi er en af løsningerne, og det er også en god idé at genbruge vores råstoffer og produkter. Faktisk bruges der 95 % mindre energi, når man genanvender en aluminiumsdåse i stedet for at fremstille en ny. Åben app en eller skan QRkoden og gå på jagt efter det store CO 2 fodaftryk.

4 Naturens eget retursystem Både træer og planter har brug for CO 2 for at vokse. Det er en del af den proces, vi kalder fotosyntesen. Planter optager luftens CO 2 og udleder ilt (O 2 ). Når dyr og mennesker trækker vejret, bruger vi O 2 fra luften, men vi udleder CO 2 igen, fordi der dannes CO 2, når mad nedbrydes til energi i kroppen. På den måde er der balance i tingene. Naturen er et godt eksempel på, at råstofferne kan bruges igen og igen uden at lave nye. Naturen har altid brugt sine egne råstoffer i et lukket kredsløb. Et smart system Vores jord har eksisteret i ca. 5 milliarder år og har sin egen smarte måde at genanvende råstoffer på. Kig på æbletræet om foråret. Det er fuldt med blomster. Det er det samme som råstoffer. Blomsterne bestøves af bier, får næring fra jorden og CO 2 fra blandt andet os. Langsomt bliver blomsterne til æbler. Det er råvaren. Æblerne bliver spist og giver næring og energi til os mennesker. De æbler, vi ikke får plukket, ender på jorden og rådner. Nogle af os tænker nok, at rådne æbler er affald. Men nej. De rådne æbler er blevet til et festmåltid for dyr og insekter, der får næring og energi fra blandt andet rådne æbler. Samtidig giver de rådne æbler næring til træer og naturen i det hele taget, så træet kan lave nye blomster til næste år. Affald er skrottet I naturens eget retursystem findes der ikke affald. Alt har værdi og kan genanvendes. Den ilt, mennesker og dyr får fra træerne, bliver til CO 2, som træerne kan bruge. Ligesom frugterne bliver til næringsstoffer, som træet kan bruge til at vokse og blomstre på ny. Naturen er en god læremester, og naturens egne processer kan være med til at løse mange af de klimaudfordringer, vi har i dag. Hvis vi bruger mindre og genbruger flere råstoffer i stedet for at smide dem ud, belaster vi klimaet og vores jord mindre. Blandt andet fordi det ofte kræver mindre energi at genanvende end at producere nyt. Derfor udleder vi mindre CO 2, når vi genanvender. Når du afleverer dåser og flasker i flaskeautomaten i stedet for at smide dem væk, gør du brug af de samme processer, som sker i naturen. De materialer, som dåser og flasker er lavet af, kan indgå i et kredsløb, fremfor at ende som affald. Alle de dåser og flasker, der havner i flaskeautomaten, bliver smeltet om til nye flasker og dåser eller emballager til fødevarer. Der bliver stort set ikke noget affald. Åben app en (eller skan QR-koden) og gør jer klar til at gå på opdagelse i naturens eget retursystem.

5 RÅSTOFFER tur - retur Der bor mere end 7 milliarder mennesker på jorden, og vi bliver flere og flere. Vi vil alle sammen gerne have de samme ting: Telefoner, tøj, ting og rejser og mange har også brug for en bil. Næsten alt det, vi køber, er lavet af råstoffer, der stammer fra Jorden. Vidste du fx, at en aluminiumsdåse er lavet af en bjergart? At plastikflasker ofte er lavet af olie, og at metallet i mobiltelefoner graves ud af en mine? Jordkloder i underskud I rige lande som Danmark har vi et stort forbrug. Faktisk så stort, at vi bruger ressourcer, som om vi har 3,2 jordkloder til rådighed. Vi bruger råstoffer, som er materialer fra naturen, til at fremstille nye produkter eller udvinde energi. Fx er olie et råstof, der blev dannet på havbunden af døde plante- og dyrerester for mere end 10 millioner år siden. Fx bruger vi olie til brændstof til biler, til opvarmning og til at lave plastik. I Danmark udvinder vi råstoffer, som fx grus. Vi henter også olie og naturgas i Nordsøen. Men de fleste råstoffer kommer fra andre dele af verden, og mange af Jordens råstoffer er dannet gennem millioner af år. Derfor er det et problem, at vi bruger flere råstoffer, end Jorden har, fordi Jorden ikke kan nå at gendanne dem i samme hastighed, som vi skal bruge dem. Nogle råstoffer er også sjældne, hvilket gælder for nogle metaller som fx titanium, der er i elektriske apparater. Olie kan ikke gendannes. Når olien er hentet op, er der ikke mere tilbage. Metaller er også et råstof, der ikke gendannes. Vand er også et meget værdifuldt råstof. I Danmark bliver vores vandkilder fyldt op og gendannet, men i nogle lande er der mangel på rent vand, fordi tørke og hedebølger har udtørret kilderne. Den uendelige værdi Det er en rigtig god ide at tænke over, hvordan vi kan få mest ud af de råstoffer, vi har. Det kan vi blandt andet gøre ved at sørge for, at råstofferne i de ting, vi ikke længere bruger, bliver genanvendt. Hvad tænker du om plastikflasker? Er det affald eller råstoffer? Det afhænger af, hvordan du ser på det. En plastikflaske er ofte lavet af olie. Når du afleverer den i flaskeautomaten, bliver den smeltet om og genanvendt til nye flasker, lige så længe, vi bliver ved med at aflevere. På den måde genanvender vi råstoffet igen og igen. Bliver plastikflaskerne smidt i skraldespanden, er det affald, og Jorden har mistet værdifulde råstoffer. Det giver god mening for Jorden, at vi bliver bedre til at genanvende råstofferne i stedet for at smide dem ud. Hvert år afleverer vi danskere over 1 milliard flasker og dåser, der bliver genanvendt til nye. Når du åbner app en (eller skanner QR-koden), er missionen klar.

6 Den uendelige historie Når du finder en gammel cykel, er din første tanke måske, at den bare skal smides ud. Eller også tænker du, at cyklen består af rigtig mange forskellige dele: Gummi, jern, aluminium, plastik. Så hvis den gamle cykel blev skilt helt ad, så kunne delene bruges igen til at lave en ny cykel. Eller et helt andet nyt produkt. Nye ting ud af gamle Flere og flere har fået øjnene op for, at det er en god idé at genanvende. Vi ser på affald med nye øjne og sorterer, genbruger og genanvender. Når vi kigger på plast, pap, papir, tøj og mobiler, ser vi værdi og ressourcer akkurat som vi altid har set på olie og ædle metaller, som værdifulde ressourcer. Materialerne består af råstoffer, og der bruges mange ressourcer til at lave materialer. Når man fx laver en cykel, bruger man blandt andet gummi, aluminium og plastik, som hver især er dannet af forskellige råstoffer. Når vi genanvender, bevarer vi Jordens ressourcer i et lukket kredsløb. Samtidig sparer vi energi og mindsker udledning af CO 2, fordi det ofte koster mindre energi at genanvende ting end at starte forfra hver gang. Køb, brug og smid væk Hver eneste dansker producerer ca. 668 kilo affald om året, fordi vi køber mange nye produkter, som vi smider ud igen, når vi er færdige med at bruge dem. Det hedder lineær økonomi, når virksomheder fremstiller produkter, som vi køber og smider ud. Lineær økonomi har i årtier været en succesfuld måde at drive forretning på, fordi det var nemt at lave nyt der var masser af råstoffer at tage af, og råstofferne var tilmed billige. Når en ting gik i stykker, købte vi bare noget nyt. Eller køb, genanvend og køb igen En anden model går ud på at designe vores ting, så mindst muligt går til spilde, når produktet dør. Det kaldes cirkulær økonomi og betyder, at alle råstofferne genopstår som nye. I cirkulær økonomi gælder det om at genanvende, genbruge, reparere og bruge materialerne igen i stedet for at smide dem ud. I Danmark er der pant på flasker og dåser. Det betyder, at de fleste bliver afleveret i flaskeautomaten i stedet for at blive smidt ud. Værdien bevares! Pantsystemet er et godt eksempel på cirkulær økonomi. Når du afleverer flasker og dåser i flaskeautomaten, bliver materialerne i et lukket kredsløb, hvor de kan genanvendes igen og igen uden at miste værdi. Når du åbner app en (eller skanner QR-koden), skal du ud på en mission, hvor du skriver nye kapitler til den uendelige historie.

Mission possible. Skolemateriale til 5-7. klasse. om klima, ressourcer & genanvendelse

Mission possible. Skolemateriale til 5-7. klasse. om klima, ressourcer & genanvendelse Mission possible Skolemateriale til 5-7. klasse om klima, ressourcer & genanvendelse Indhold Mission Possible 2 Climate planet - En jordklode i Aarhus havn 4 Læring om miljø i naturen 5 Opbygning af materiale

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

SPØRGEKORT ENIG / UENIG

SPØRGEKORT ENIG / UENIG I min familie afleverer vi tomme flasker og dåser i returautomaten i supermarkedet. Hvorfor er det en god idé? Så kan de blive brugt igen og igen, og det er godt for miljøet. Man kalder det closed loop

Læs mere

Hvad gør vi ved affald?

Hvad gør vi ved affald? Hvad gør vi ved affald? Affald I Danmark og i resten af verden stiger affaldet år for år. Det gør den fordi, at vi vil leve i vores moderne livsstil. Hvis vi bliver ved med det, bliver vi nødt til at bruge

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Velkommen til Tom Dåses Returskole

Velkommen til Tom Dåses Returskole Velkommen til Tom Dåses Returskole Hej, jeg hedder Glas-Mads. Velkommen til vores opgavebog. Mit navn er Petra Plast. Vi skal både regne og tegne og gætte. Jeg hedder Tom Dåse. Har du lyst til at blive

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

ER PANT KUN FOR DÅSER OG FLASKER? AKTIVITET 2 FORLØB NR. 7. Design en pantordning

ER PANT KUN FOR DÅSER OG FLASKER? AKTIVITET 2 FORLØB NR. 7. Design en pantordning FORLØB NR. 7 De fleste af jer har nok prøvet at betale og få udbetalt pant for dåser og flasker til sodavand. Men har du tænkt nærmere over, hvad der ligger bag, og om det er muligt at bruge en pantordning

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

AFFALD SOM EN RESSOURCE Lærervejledning til modul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

AFFALD SOM EN RESSOURCE Lærervejledning til modul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til? AFFALD SOM EN RESSOURCE Lærervejledning til modul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Indledning Formålet med denne lektion er at give eleverne et indblik i og viden om affald som en ressource. Samtidig

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Om Dansk Retursystem

Om Dansk Retursystem Om Dansk Retursystem Dansk Retursystem er en non-profit miljøvirksomhed. Vi driver det danske pantsystem, som hører til blandt verdens bedste. Hvert år afleverer danskerne over 1,1 milliard engangsflasker

Læs mere

Energioptimering af boliger

Energioptimering af boliger Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b

Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b Hvad gør vi ved affaldet? Hvert år stiger mængden af affaldet vi bruger. Både i Danmark og i resten af verden. Det skyldes primært vores overforbrug

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Returlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014

Returlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Returlogistik i Dansk Retursystem A/S Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Dansk Retursystem A/S en miljøvirksomhed Dansk Retursystem A/S skaber råstoffer og en renere natur Vi gør brugte flasker

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Velkommen til Tom Dåses Returskole

Velkommen til Tom Dåses Returskole Velkommen til Tom Dåses Returskole Hej, jeg hedder Glas-Mads. Velkommen til vores opgavebog. Mit navn er Petra Plast. Vi skal både regne og tegne og gætte. Jeg hedder Tom Dåse. Har du lyst til at blive

Læs mere

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer.

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer. 1. Opgavesæt om metal Familien Falk bor her på Frederiksberg og består af mor og far (Camilla og Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Reparation og genbrug skal være er trendy

Reparation og genbrug skal være er trendy Reparation og genbrug skal være er trendy Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier, Det Økologiske Råd 26. oktober 2015, Tølløse Det Økologiske Råd Miljøorganisation der arbejder for at fremme bæredygtig

Læs mere

Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem.

Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem. Affalds-ordliste Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem. Bly Bly er et blå-gråt metal. Det er blødt og meget tungt. Bly er et af de almindeligste

Læs mere

NYT FRA PILOTFORSØGET

NYT FRA PILOTFORSØGET NYT FRA PILOTFORSØGET DECEMBER 2012 GODT I GANG! Kære pilotdeltager Du har nu været i gang med at sortere affald til genbrug i godt fire måneder, og vi håber, at det er blevet en del af din dagligdag.

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Vi har brug for DIN hjælp til at sortere affald

Vi har brug for DIN hjælp til at sortere affald Oktober 2015 5. info Vi har brug for DIN hjælp til at sortere affald Hvordan sorterer din nabo? Kære beboer i Lærkeparken Vores pilotprojekt Affald er ressourcer, der skal genanvendes er stadig godt i

Læs mere

* affald * thùng rác * waste

* affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Undervisningsmateriale fra Skolernes EnergiForum august 2011 * affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Baggrund Vi har store udfordringer

Læs mere

Dansk Retursystem A/S - en miljøvirksomhed

Dansk Retursystem A/S - en miljøvirksomhed Dansk Retursystem A/S og DYT Dansk Retursystem A/S - en miljøvirksomhed Dansk Retursystem A/S skaber nye råstoffer Vi gør brugte flasker og dåser til råstoffer for nye fødevareemballager Vi sørger for

Læs mere

Affald til genbrug. Plastaffald. 21 Dæk med og uden fælge Ikke cykel- og knallertdæk.

Affald til genbrug. Plastaffald. 21 Dæk med og uden fælge Ikke cykel- og knallertdæk. Affald til genbrug 1 Papir Fx bøger, reklamer og telefonbøger. Plastomslag og ringbind. 5 Jern og metal Fx cykler, dåser, gaskomfurer, gryder og radiatorer. Elektronikaffald. 6 Pap og karton Fx rent og

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

POST 1: UDVINDING DILEMMA:

POST 1: UDVINDING DILEMMA: POST 1: UDVINDING DILEMMA: Din mobiltelefon er blevet stjålet, og du skal have ny. Hvad vælger du? 1. Jeg køber en model, der er lavet af 50 % genanvendte materialer. 2. Jeg vælger den nyeste model, som

Læs mere

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Alle de ting, du kan købe i butikkerne, har en historie eller en rygsæk.

Læs mere

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det? 1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Henfaldstid i naturen Farligt for dyr (1-20) Mængde i naturen (1-50) Hvor ulækkert? (1-20) Genbrugsværdi (1-20)

Henfaldstid i naturen Farligt for dyr (1-20) Mængde i naturen (1-50) Hvor ulækkert? (1-20) Genbrugsværdi (1-20) METAL DÅSE MED PANT 500 år 16 30 3 20 15% af alle dåser kommer aldrig retur. METAL INDKØBS- VOGN 800 år 7 2 2 17 En ny indkøbsvogn koster 1200-1500 kr. METAL KAPSEL 100 år 10 41 1 15 7 kapsler svarer til

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til? AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Hvad er affald? I Danmark smider vi ting i skralde spanden, når vi ikke kan bruge dem længere. Det, vi smider ud, kaldes

Læs mere

Byd velkommen til Madam Skrald

Byd velkommen til Madam Skrald Byd velkommen til Madam Skrald din nye genbrugsbeholder Herlev Kommune indfører en ny måde at sortere affald på. Du er en af de 100 husstande, der har meldt sig som ambassadører for ordningen i forsøgsperioden.

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Sådan sorterer du dit affald

Sådan sorterer du dit affald SKRALDETANTERNE Sådan sorterer du dit affald Madaffald skal i beholderen til madaffald Restaffald skal i beholderen til restaffald Restaffald Madaffald alt madaffald uden kattegrus snavset emballage farligt

Læs mere

AFFALDETS RESSOURCER LÆR AT SE VÆRDIEN I DIT AFFALD! AKTIVITET 1 FORLØB NR. 1. Hvad er affald, og hvad er ressourcer?

AFFALDETS RESSOURCER LÆR AT SE VÆRDIEN I DIT AFFALD! AKTIVITET 1 FORLØB NR. 1. Hvad er affald, og hvad er ressourcer? AFFALDETS RESSOURCER LÆR AT SE VÆRDIEN I DIT AFFALD! FORLØB NR. 1 Har du nogensinde tænkt over, at dit affald har værdi? Vores affald indeholder det, man kalder ressourcer. Det betyder, at vores affald

Læs mere

Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt

Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Træ er verdens mest miljøvenlige råstof Træ er nøglen til en bæredygtig fremtid:

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

blød plast / klar Xxxxxxxxxx Genanvendes i nye produkter Fx: Afdækningsplast Plastfolier fra paller Blød plastemballage Krympefolie Bobleplast

blød plast / klar Xxxxxxxxxx Genanvendes i nye produkter Fx: Afdækningsplast Plastfolier fra paller Blød plastemballage Krympefolie Bobleplast erhvervsaffald blød plast / klar Xxxxxxxxxx Genanvendes i nye produkter Afdækningsplast Plastfolier fra paller Blød plastemballage Krympefolie Bobleplast Plasten skal være ren, tør og fri for fødevarer.

Læs mere

på Tandslet Friskole

på Tandslet Friskole på Tandslet Friskole ALLE VORES IDEER TIL BEDRE BÆREDYGTIGHED PÅ VORES SKOLE OG I KLASSEN: Klik på tegningerne for at komme til vores forskellige ideer. Til sidst kan I læse mere om vores klasse. PAPIR

Læs mere

Toget et godt miljøvalg

Toget et godt miljøvalg Toget et godt miljøvalg En rejse mod et bedre miljø At kunne rejse er en selvfølgelighed i dag. Det omfattende transportsystem, vi har skabt omkring os, er faktisk forudsætningen for et velfungerende samfund.

Læs mere

Uge Emne Mål 33 40 Planter og gødningsstofffer Forståelse for at planter har brug for en række essentielle næringsstoffer for at vokse.

Uge Emne Mål 33 40 Planter og gødningsstofffer Forståelse for at planter har brug for en række essentielle næringsstoffer for at vokse. Årsplan Fysik/kemi 9.kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag. Og

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

ssækken højst 25 kg affald i d

ssækken højst 25 kg affald i d ssækken affald højst 25 kg affald i r Læs he får u d n a, hvord ald f f a e r mind FÅ mindre affald KVIT OVERFLØDIG INDPAKNING UNDGÅ MADSPILD Vælg produkter, der ikke er pakket ind Køb kun det mad, som

Læs mere

TJEKLISTE FOR SANKT ANSGARS KIRKE, BREDGADE, KØBENHAVN

TJEKLISTE FOR SANKT ANSGARS KIRKE, BREDGADE, KØBENHAVN TJEKLISTE FOR SANKT ANSGARS KIRKE, BREDGADE, KØBENHAVN Følgende liste er blevet gennemgået og godkendt af menighedsrådet på mødet d. 29. marts 2016. Arbejdet med at kunne opfylde kriterierne på listen

Læs mere

Sådan sorterer du dit affald

Sådan sorterer du dit affald Sådan sorterer du dit affald BRØNDBY KOMMUNE Madaffald skal i beholderen til madaffald Restaffald skal i beholderen til restaffald Restaffald Madaffald alt madaffald uden kattegrus snavset emballage farligt

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

BLIV GRØN KIRKELIG ORGANISATION

BLIV GRØN KIRKELIG ORGANISATION BLIV GRØN KIRKELIG ORGANISATION TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG ORGANISATION GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKELIG ORGANISATION: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-,

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

DIN sortering af affald fortsætter

DIN sortering af affald fortsætter November 2015 6. info DIN sortering af affald fortsætter men forsøget er slut! Kære beboer i Havrevangen Vores pilotprojekt Affald er ressourcer, der skal genanvendes er ved vejs ende. Du har nu sorteret

Læs mere

Sådan sorterer du dit affald

Sådan sorterer du dit affald PAPIR RESTAFFALD TIL FOR- BRÆNDING MAD- AFFALD KARTON METAL PLAST GLAS Sådan sorterer du dit affald Fællesløsning TEKNIK OG MILJØ RESTAFFALD TIL FOR- BRÆNDING MAD- AFFALD PAPIR KARTON METAL PLAST GLAS

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Affaldssortering der er til at forstå

Affaldssortering der er til at forstå Skraldeguide Affaldssortering der er til at forstå Det kan være svært at finde rundt i, hvordan affald skal sorteres, og hvordan du hurtigt og miljøvenligt kan affaldssortere i hverdagen. Med denne guide

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

BÆREDYGTIGHED. Tag hensyn til miljøet! IDEKATALOG lavet af GLITNER (4. 6. klasse) på Tandslet Friskole

BÆREDYGTIGHED. Tag hensyn til miljøet! IDEKATALOG lavet af GLITNER (4. 6. klasse) på Tandslet Friskole BÆREDYGTIGHED Tag hensyn til miljøet! IDEKATALOG lavet af GLITNER (4. 6. klasse) på Tandslet Friskole Vi hedder Glitner og er 4. 6. klasse på Tandslet Friskole. På vores skole kan vi godt lide at tænke

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

På en skala fra 1-5, hvor motiverede har I været til at arbejde med Nulskrald den sidste uge?

På en skala fra 1-5, hvor motiverede har I været til at arbejde med Nulskrald den sidste uge? Tidsstempel På en skala fra 1-5, hvor meget tid føler I, at I har brugt på Nulskrald den sidste uge? På en skala fra 1-5, hvor motiverede har I været til at arbejde med Nulskrald den sidste uge? Hvor mange

Læs mere

MADSPILD OG EMBALLAGE

MADSPILD OG EMBALLAGE FORLØB NR. 6 Hvad er din madpakke pakket ind i? Det er ikke helt lige meget, hvad du eller dine forældre pakker din madpakke ind i. Det betyder nemlig noget for madens holdbarhed, og der er brugt ressourcer

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

PRODUKTERS SKJULTE RESSOURCEFORBRUG AKTIVITET 1 FORLØB NR. 2. Hvad indeholder en økologisk rygsæk?

PRODUKTERS SKJULTE RESSOURCEFORBRUG AKTIVITET 1 FORLØB NR. 2. Hvad indeholder en økologisk rygsæk? PRODUKTERS SKJULTE RESSOURCEFORBRUG FORLØB NR. 2 Når folk køber en mobiltelefon eller en tomat, er det kun selve produktet, de bærer med hjem. En mobiltelefon vejer ca. 150 gram, og en tomat vejer cirka

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere

14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER. Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma

14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER. Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma 14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma Indhold: Indledning Problemformulering Projekt beskrivelse Produktbeskrivelse Produktvurdering

Læs mere

Galgebakken Genbruger

Galgebakken Genbruger Nyt om Galgebakken Genbruger Nyhedsbrev 1 Marts 2014 TEMA: Madaffald Galgebakkens Drift og Afdelingsbestyrelse Galgebakken Genbruger - Og sætter turbo på affaldssorteringen Alle beboere i Galgebakken går

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Fra miljøsynder til eftertragtet råstof

Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Kapitlet præsenterer eleverne for CO 2 set fra flere vinkler: Som en vigtig kemisk forbindelse både i naturen og industrien og som en livsnødvendig, men også problematisk

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering

Læs mere