Skolenavn: SCT. KNUDS GYMNASIUM Opgave
|
|
- Elias Bendtsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Opgave Lundsneglen, Cepaea nemoralis, udviser stor variation, og der forekommer 3 grundfarver: Brun, pink og gul. Grundfarven styres af genet F mens genet S styrer tilstedeværelsen af striber på sneglehuset. Fænotypen hos en snegl med genotypen F p F g S u S s vil være pink og uden striber, hvilket kan forklares med allelernes dominansforhold. Da allelen for pink F p dominerer over allelen for gul, F g, vil det være den pinke farve der kommer fænotypisk til udtryk hos sneglen. For at sneglen skulle have været gul måtte den have været homozygot med allelen F g, mens at den helt tredje brune farve F b dominerer over både F p og F g og derfor blot skulle have været til stede som heterozygot, for at have kommet til udtryk. Striber på sneglens hus er som sagt styret af genet S, hvor allelen S u er dominant og kun snegle med genotypen S s S s har striber. Da denne snegl er heterozygot med hensyn til genet S og har genotypen S u S s, vil der altså ikke forekomme nogen striber på sneglen. 1.2 Koblede gener følger ikke Mendels 2. lov der siger at gener fordeles uafhængigt af hinanden, og for at undersøge om to egenskaber er koblede kan man lave en såkaldt analysekrydsning. Her krydser man en dobbelt hetetozygot med en dobbelt reccessiv, herunder krydsningen F p F g S u S s X F g F g S s S s. Her dominerer pink F p over gul F g og ingen striber S u over striber S s. Fordelen ved en sådan krydsning er at den dobbelte homozygot kun kan lave én type kønsceller, nemlig med genotypen F g S s og derved afspejler udspaltningsforholdet direkte forholdet imellem de fire typer kønsceller. 1
2 Nedenfor ses et krydsningsskema over genotyperne F p F g S u S s X F g F g S s S s. F p S s F g S u F g S s F p F g S s S s F g F g S u S s F g S s F p F g S s S s F g F g S u S s Herudfra ses det at vi får en fordeling der hedder 1:1 og generne må derfor nødvendigvis være koblede. 1.3 I en feltundersøgelse indsamlede en gymnasieklasse en stikprøve på 40 snegle. Sneglene blev sorteret efter om de havde striber eller ej og resultatet viste at 16 snegle ikke havde striber mens de resterede 24 snegle havde striber. Allelfrekvensen af S s kan nu beregnes i den population hvor stikprøven er indsamlet fra, under forudsætningen af Hardy Weinberg- ligevægt. Vi ved at der er i stikprøven var fundet snegle med striber med en hyppighed på 24 ud af 40 snegle. Da vi ved at S s er reccessiv ved vi at disse snegle alle nødvendigvis må have genotypen S s S s. Frekvensen af disse snegle med kan betegnes med q 2 og frekvensen for denne allel kan nu beregnes: q 2 =24/40=0,6 q=!24/40 = 0, Frekvensen af allelen S s er altså 0,
3 1.4 I en større undersøgelse blev fordelingen af grundfarver på sneglehusene undersøgt i henholdsvis solåbne og skyggefulde habitater. Resultaterne kan ses i figur 1 nedenfor: Eksperimenter i laboratorier har vist at gule snegle opvarmes langsommere af solen end de pink og brune snegle, samt at gule snegle er mere aktive ved lave luftfugtigheder end brune snegle. Disse to evner som den har grundet dens lyse farve, resulterer i at den naturlige selektion vil medfører at der vil være et større antal af gule snegle i de solåbne områder, samt områder med lav luftfugtighed hvilket også kan udledes af figuren. Ud fra figuren kan det konkluderes at der i solåbne områder er et flertal af gule snegle, mens der i de skyggefulde habitater enten er en nogenlunde lige fordeling mellem de gule og de brune eller pink, eller at de gule er i undertal. Det ses også at jo længere sydpå undersøgelsen af foretaget, desto flere gule snegle er der til stede. Dette er et resultat af at luftfugtigheden er lavere og de gule snegle derfor har bedre vilkår, da de er mere aktive ved disse lave luftfugtigheder. Det ses derfor at der selv i de skyggefulde områder er en lidt større andel af gule snegle når vi kommer ned i de sydlige dele af Europa. Desuden kommer det også til udtryk at de gule snegle har en fordel i de solåbne habitater, hvilket er et resultat er deres evne til ikke at blive opvarmet lige så hurtigt som de andre typer. Derved vil sneglen være bedre til at opholde sig i solen uden at blive overophedet, hvilket giver den en stor selektiv fordel. 3
4 1.5 Lundsneglene fanges og ædes blandt andet af sangdrosler. I en feltundersøgelse har man undersøgt den procentvise fordeling af de 4 fænotyper i et habitat, og ligeledes blev den procentvise fordeling af de fire fænotyper i sangdroslens fangst bestemt. Resultaterne kan ses nedenfor i figur 5: Prædation fra sangdroslen kan have en indflydelse på allelfrekvenserne idet at den kan have visse præferancer og nogle typer af snegle derfor bliver udsat mere for prædation end andre. Med dette menes naturligvis ikke bevidste valg fra fuglens side, men nærmere et resultat af forskellige omstændigheder, såsom sneglenes evne til at gemme sig. Hvis sangdroslen eksempelvis spiser en større procentdel af den ene type snegl, så vil disse snegls gener gradvist bliver fjernet fra genpuljen og derved få en lavere frekvens. Naturligvis vil fordeling af sangdroslens indtag af snegle også afhænge af hvor stor en procentdel den pågældende snegletype udgør af den samlede population: Som figur 5 viser bliver der spist langt flere af de pinke stribede snegle end der bliver spist pinke ustribede, og dette er meget naturligt da der er langt flere af de stribede, og der statistisk set derfor vil blive spist flere af disse. Problemet forekommer derimod når prædationen ikke længere er tilfældig som det faktisk godt kunne tyde på den ikke er: Hvor der findes 34,3% af den stribede pink snegl, udgør den nemlig hele 43,9% af sangdroslens føde. For at undersøge hvorvidt det er sandsynligt at resultaterne er tilfældige eller ej kan man lave en såkaldt hypotesetest hvor man undersøger om om den observerede fordeling af snegle i sangdroslens føde afviger for meget fra sneglenes fordeling i habitatet, til at fordelingen er sandsynlig. 4
5 Opgave Liden andemad, Lemna minor, og korsandemad, Lemna trisulca, er planter der lever i vandoverfladen i næringsrige søer. Liden andemad flyder på overfladen mens korsandemad er dækket af vand. Det kan være en stor konkurrencemæssig fordel for planterne at ligge i overfladen da de derved har lettere adgang til solens lys som er en nødvendighed for at deres fotosyntese kan forløbe. Samtidigt skygger de også for andre vandplanter der ligger længere nede og de har derfor større mulighed for at overleve, idet at de kan udkonkurrere andre planter ved at mindske deres adgang til solens lys. 2.2 I et eksperiment blev væksten af liden andemad og korsandemad fulgt når de voksede alene i et akvarium samt når de voksede sammen. Væksten blev målt som forøgelsen af antal blade og foregik udenfor. Resultaterne kan ses i figur 1 til højre: På baggrund af resultaterne for akvarium 1 og 2 kan der laves en grafisk illustration af planternes vækst når de vokser alene med antal blade som en funktion af tiden. 5
6 Dette kan ses i figuren til højre hvor der ved hjælp af Excel er lavet et punktdiagram over resultaterne. Som i figur 1 repræsenterer akvarium 1(blå) Korsandemaden og akvarium2 liden andemad: 2.3 Det antages at andemaden vokser ekspotentielt når den vokser alene og med et biologisk syn vil dette give mening da den uden uden konkurrence vil vokse med en konstant rate, ligesom i en ekspotentiel vækst. Det er også denne vækst man kan observerer hos bakterier hvis man dyrker dem i isolerede forhold som på agarplader i et laboratorium. Det vil derfor også virke naturligt at planter som disse ligeledes vil følge en sådan vækst hvis de ikke påvirkes af konkurrence, natulig selektion o.lign. Den vil dog ikke vokse i det uendelige som en normal eksponentiel, da naturen har en såkaldt bærekapacitet. Og ligesom føden er det ved bakterier på agarplader, vil der være forskellige begrænsende faktorer der medfører at den eksponentielle kurve bøjer af, idet der bliver ligevægt i mellem død og fødsler. Således er populationer ofte nogenlunde konstante i naturen da de ligger lige omkring naturens bæreevne, og den eksponentielle vækst viser sig i stedet at være logistisk. Dog burde denne eksponentielle vækst komme til syne helt i starten af en populations vækst, som dette eksperiment, netop viser. Dette kan undersøges ved at lave en såkaldt tendenslinje, som endnu engang kan laves i excel. Resultaterne med en tendenslinje tilføjet, kan ses nedenfor: Ved hjælp af tendenslinjen kan det ses at antagelsen om at andemad vokser ekspotentielt når det vokser alene, er yders rimelig. Dette kan konkluderes på baggrund af værdien af de to R 2 som er et udtryk for hvor godt tendenslinjen passer. Hvis R 2 = 1 er 6
7 tendenslinjen perfekt og med høje tal som 98,78 og 96,94 kan vi slutte at tendenslinjerne passer meget godt. Der er naturligvis en lille afvigelse men i biologien er variation et vilkår og kan derfor ikke undgås. 2.4 Væksten af de to typer andemad er afbilledet i punktdiagrammet til venstre og her kommer liden andemads konkurrencemæssige fordel tydeligt til udtryk og det kan ses at den vokser endnu bedre end den gjorde alene. Dette er dog på bekostning af korsandemaden, der kun stiger til at have 85 blade efter 46 døgn, i modsætning til når den voksede alene hvor den fik 176. Efter 50 døgn kan det endda ses at dette antal begynder at falde igen hvilket er et resultat af at den er ved at blive udkonkurreret af den anden type andemad, der fortsat stiger drastisk. Denne konkurrencemæssige fordel er et resultat af liden andemads evne til at optage mere sollys grundet sin placering i vandet. Den større mængde sollys betyder mere energi og derfor og en mere effektiv vækst hvilket betyder at den anden type andemad bliver yderligere udkonkurreret idet at liden andemad vil skygge mere og mere for solens lys. Når korsandemaden dør vil den ligeledes nedbrydes og kunne bidrage med forskellige 7
8 næringssalte der er vigtige for liden andemads vækst og overlevelse, og det er blandt andet derfor at denne trives endnu bedre sammen med korsandemaden som i akvarium 3, end den gjorde alene, som i akvarium Andemad og andre vandplanter kan benyttes som gødning til landbruget, idet at de kan bidrage med det vigtige nitrogen som er livsvigtigt for planter. Planternes vækst er betinget at dette stof da det indgår i dannelsen af uundværlige proteiner og aminosyrer, men kan kun optages som ammonium eller nitrat (NO3 - ). Hvis man spreder vandplanter som som andemaden vil de hurtigt blive nedbrudt af af mikroorganismer. Nitrogenet findes primært i form af aminosyrer og når disse deamineres, dannes der ammoniak (NH3). Processen kaldes ammonifikation og når ammoniak kommer i kontakt med vand vil det gå over på den tilgængelige ionform, ammonium, og markens planter kan nu optage den nitrogen som før var bundet i vandplanten. Når vandplanterne nedbrydes vil der ligeledes frigives fosfor som indgår i levende organismers celler, samt spiller en stor rolle i de biokemiske processer i cellen, hvor fosfor eksempelvis indgår i ATP og ADP. Når organismen nedbrydes vil det organisk bundne fosfat blive tilgængeligt for markens planter som nu kan optage næringssaltet og indbygge det i sine celler. Når man spreder vandplanter på markerne tilføres der altså vigtige næringssalte til markens jord således at de planter der bliver sået har optimale vækstforhold. Opgave Adenosin har en hæmmende effekt på den postsynaptiske celle da den medvirker en hyperpolarisering af nervecellen. Når en nervecelle er i hvile er der en relativt stor spændingsforskel imellem cellens negative indre og den positivt ladede vævsvæske udenfor. 8
9 Denne spændingsforskel på milivolt styres af fordelingen af ioner på indersiden og ydersiden, og opretholdes af den såkaldte Na + /Ka + - pumpe. Når der skal sendes en nerveimpuls vil der strømme Na + ind i cellen således at denne nu bliver positiv i forhold til ydersiden, hvilket kaldes en depolarisering. Når adenosin aktiverer receptorer åbnes der dog en masse K + - kanaler i den postsynaptiske celle og dette medfører at cellens indre forbliver negativt, eller endda hyperpolariseres og derved skal der en langt større mængde af Na + til for at etablere aktionspotentialet. Derved kan transmitterstoffet adenosin hæmme den postsynaptiske celle og impulser kan både hæmmes eller standses helt. 4.2 Koffein kan binde sig til adenosin receptorer og forhindrer at de aktiveres. Figur 2A og 2B nedenfor viser strukturen af adenosin og koffein, mens figur 2C viser adenosin i bindingslommen på adenosinreceptoren. Koffeins evne til at forhindre at adenosinreceptorerne aktiveres er et resultat af stoffets evne til at binde sig til receptorens bindingslomme, og derved blokerer for adenosin. Koffein er stand til at binde sig i bindingslommen da dens struktur på visse punkter ligner adenosin. Eksempelvis vil aminosyrene Asn og Glu kunne lave en hydrogenbinding til nitrogen som den også gør ved adenosin i figur 2C. Men da koffein også afviger fra adenosins struktur vil det ikke binde sig korrekt, og der vil derfor ikke ske en aktivering af receptoren, men blot en blokering. 9
10 4.3 Når man indtager koffein vil stoffet kunne gå ind og blokerer adenosinreceptorerne. Da adenosin normalt har en hæmmende effekt på frigivelsen af hormonet adrenalin, vil en blokering af receptorerne medfører en stimulation af frigivelsen af hormonet. Adrenalin øger pulsfrekvensen og medfører øget blodtryk og derfor vil personer der indtager meget koffein ofte opleve netop disse symptomer. Når adenosinreceptorene ikke kan aktiveres vil adrenalinen frigives indtil koffeinen er ude af systemet og ikke længere er bundet il receptorene. Først derefter kan adenosin medfører den fulde hæmmende effekt som den normal har. 4.4 Hormonet adrenalin er også et såkaldt stresshormon og frigives når vi udsættes for en stress påvirkning. Adrenalin er et vigtigt hormon i det såkaldte stress- system eller HPA- aksen som gør kroppen i stand til at håndterer stresspåvirkninger ved at producere og frigive kortisol samt udskillelsen af adrenalin. Stresssystemet medfører at smerte reduceres og man har en hurtig reaktionsevne og er derfor fordelagtigt i farlige situationer. Når man indtager koffein øges frigivelsen af adrenalin og det er netop derfor at det kan have en præstationsfremmende effekt. Funktionen af adrenalinen er nemlig netop at forbedre vores chancer for at overleve, og derfor medfører hormonet at vi kan præsterer bedre i en periode således at vi har større mulighed for at flygte fra eller kæmpe imod en eventuel fjende. 4.5 På kaffehelbred kan man læse at et moderat forbrug af kaffe, svarende til 4 kopper dagligt, ikke medfører dehydrering. I et eksperiment blev koffeins vanddrivende effekt undersøgt, ved at 80 personer indtog enten koffein eller placebo. Personerne indtog 2 liter væske per døgn og deres urinproduktion blev målt over 3 døgn. Nedenfor kan resultaterne af eksperimentet ses i figur 3: 10
11 Ud fra resultaterne kan vi se at der det første døgn er en forholdsvis stor forskel på de to grupper, men at der i de efterfølgende 2 døgn ikke er nogen signifikant forskel på de to grupper. Dette kunne tyde på at koffein- mængden ikke har en videre vanddrivende effekt hvis man er vant til at indtage koffein. På baggrund af resultaterne kunne det dog tyde på at det vil være hensigtsmæssigt at drikke ekstra vand hvis man eksempelvis går fra en en enkelt kop eller intet kaffe, til at drikke 4 om dagen. Eksempelvis i forbindelse med en eksamensperiode, kunne et sådant optrap i indtagelsen af kaffe og det vil derfor være hensigtsmæssigt at drikke ekstra vand og derved sikre sig at man ikke bliver dehydreret. Det tyder dog på at hvis det daglige indtag er konstant, at det så ikke vil have nogen indflydelse på kroppens urinproduktion og derved kan informationerne på kaffe- helbred til en hvis grad bekræftes. 11
Biologi A. Studentereksamen. Mandag den 30. maj 2016. kl. 900 - 14.00 MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING STYRELSEN FOR
UNDERVISNING OG KVALITET STYRELSEN FOR OG LIGESTILLING kl. 900-14.00 Mandag den 30. maj 2016 Af opgaverne i, 2, 3 og 4 skar tre og kun tre af opgaverne besvares Studentereksamen Biologi A BØRN, UNDERVISNING
Læs mereElevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI
Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser
Læs mereEt eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve
Populationsgenetik I populationsgenetik beskæftiger man sig med at undersøge hyppigheden af forskellige gener samt fordeligen af fænotyper og genotyper i forskellige populationer. For en ordens skyld:
Læs mereStress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.
Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset
Læs mereOpgave 1. EPO og bloddoping
Side 1 af 8 sider Opgave 1. EPO og bloddoping Nogle sportsfolk snyder ved at få tilført hormonet erythropoietin, EPO, eller røde blodceller (bloddoping) før en konkurrence, fordi det øger præstationsevnen.
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs mere3u BI, terminsprøve (Bio A)
3.u BI, terminsprøve, 2018 MV 3u BI, terminsprøve (Bio A) Torsdag den 12/4, 2018, kl. 9-14. Af opgaverne 1, 2, 3, og 4 skal tre, og kun tre, afleveres Tilladte hjælpemidler: Bøger, kompendier, noter, lommeregner.
Læs mereUdfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?
Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,
Læs mereBananfluer og nedarvning
Bananfluer og nedarvning Teori: Bananflue-genetik Bananfluens livscyklus Bananfluen, Drosophila melanogaster, har været brugt til at studere genetik i mere end 100 år. Denne diploide organisme har fuldstændig
Læs mereEksamen: Biologi C-niveau
Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Peter Mott Elever: 8 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination (18-19
Læs mereUndervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá
Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet
Læs mereEksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013
Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Jørgen B. Bech Elever: 3 Eksamensform: - Spørgsmål trækkes - 24 min. forberedelse - 24 min. eksamination Spørgsmål 1: Spørgsmål 2:
Læs mereEksamen: Biologi C-niveau
Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Peter Kusk Mott Elever: 2 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mereGenetisk drift og naturlig selektion
Genetisk drift og naturlig selektion Denne vejledning indeholder en gennemgang af simulationsværktøjer tilgængeligt online. Værktøjerne kan bruges til at undersøge effekten af populationsstørrelse på genetisk
Læs mereJordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:
Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6
Læs mereSyv transmembrane receptorer
Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion
Læs mereHYDRERINGSSTATION Elevdel
Mission X: Træn som en astronaut HYDRERINGSSTATION Elevdel Elevens navn This Denne lektion hjælper dig med at identificere forskellige hydreringsniveauer og observere dine egne hydreringsniveauer. I løbet
Læs mereEksamen: Biologi C-niveau
Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Boline Albæk Ravn Elever: 2 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination
Læs mereEksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag
Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag 1+2 Arvelige sygdomme 1. Redegør for DNA s opbygning og forklar hvad et gen er. 2. Beskriv hvordan et protein er opbygget og gennemgå proteinsyntesen. 3.
Læs mereREGIONALE MESTERSKABER
FÆRDGHEDSOPGAVER 1. KROPPEN (1 MN. 30 SEK.) Eleven ar viden om det store blodkredsløb. Hjertet er den muskel, der pumper blod rundt i kroppen. Hvilken type blodårer fører det iltede blod fra jertet og
Læs mere10. Mandag Nervesystemet del 1
10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi
Læs mereCellens livscyklus GAP2. Celledeling
Cellens livscyklus Cellens livscyklus inddeles i to faser, interfase og mitose. GAP1 (G1). Tiden lige efter mitosen hvor der syntetiseres RNA og protein. Syntese fasen. Tidsrummet hvor DNAet duplikeres
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1
Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.
Læs mereBIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 20. maj 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX081-BIA Undervisningsministeriet Side
Læs mereEksamen: Biologi C-niveau 2a bi
Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Dato: 3.6.2015 Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Hans Christian Ihler Hold: 2a bi Elever: 8 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereCellen og dens funktioner
Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle
Læs mereMatematik A. Studentereksamen. Gammel ordning. Tirsdag den 21. maj 2019 kl gl-1stx191-mat/a
Matematik A Studentereksamen Gammel ordning gl-1stx191-mat/a-21052019 Tirsdag den 21. maj 2019 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1 6 med 6 spørgsmål.
Læs mereSvarark for (navn) Skole: Opgave 22 besvares DIREKTE her i opgaven.
Opgave 22 besvares DIREKTE her i opgaven. 22. Den røde farve i kød skyldes myoglobin som er et globulært protein. Myoglobin indeholder ligesom hæmoglobin en organisk gruppe (hæm) med en tilknyttet jern(ii)-ion
Læs mereESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA
ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA Forklaring af resultatet på en farvegentest Dette er et skriv på dansk med det formål at gøre det nemmere for den danske modtager af ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA at forstå
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 19. maj 2003 kl
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2003 2003-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 19. maj 2003 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STORE
Læs mereBiologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares
Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx131-BIO/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Pelsfarve hos ulve
Læs mereHerning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.
Hold: 17Bic02 (biologi C, Hfe) Underviser: Anna Sofie Pedersen Eksamensdato: 8. juni, 2018 ORDLYD FOR EKSAMENSSPØRGSMÅL 1-20 SPØRGSMÅL 1 og 2: Celler og cellefunktioner kort forklare opbygningen af pro-
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereStress Stress! Ven? eller fjende?
Stress 2019 1 Stress! Ven? eller fjende? 2 1 Hvad er stress Stress indebærer en øget hjerne og kropsaktivitet som følge af en indre eller ydre påvirkning. - Overstimulering sensitisering - Understimulering
Læs mereNr 1. Fra gen til protein
Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Biologi C-niveau
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereMad, motion og blodsukker
Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte
Læs mere1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer
Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereKvægavlens teoretiske grundlag
Kvægavlens teoretiske grundlag Lige siden de første husdyrarter blev tæmmet for flere tusinde år siden, har mange interesseret sig for nedarvningens mysterier. Indtil begyndelsen af forrige århundrede
Læs mereFotosyntese og respiration
Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes
Læs mereMad, motion og blodsukker
Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2004 2004-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 9. august 2004 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.
Læs mere1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer
Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mere3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve
Læs mereReproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2
Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...
Læs mereEr der flere farver i sort?
Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges
Læs mereTeori og opgaver med udgangspunkt i udvalgte områder i Køge Bugt regionen
Modeller af befolkningsudvikling Teori og opgaver med udgangspunkt i udvalgte områder i Køge Bugt regionen Af Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium Forord. Data er udtrukket fra Danmarks Statistiks interaktive
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store
Læs mereKort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion
Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereBedre vandmiljø i Knolden's sø
Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 00 00-6- BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 1. august 00 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares. STORE OPGAVER
Læs mereBlåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.
Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2018 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Biologi C-niveau Anders
Læs mereSimulering af stokastiske fænomener med Excel
Simulering af stokastiske fænomener med Excel John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Det kan være en ret krævende læreproces at udvikle fornemmelse for mange begreber fra sandsynlighedsregningen
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2018 Institution HF & VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer HF IN Biologi
Læs mereVærd at vide om væskeoptagelse
Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.
Læs mereIagttag duernes gødning i sæsonen
Iagttag duernes gødning i sæsonen Af Dr. vet. Colin Walker Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Iagttag duernes gødning i sæsonen Af Dr. vet. Colin Walker, Australien Melbourne Bird Veterinary
Læs mereProjekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler
Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C,
Læs mereEksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013
Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription
Læs mereFARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren
FARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK Farvegenetik En smule grundlæggende genetik Farvegenetik generelt Farvegenetik med særligt fokus på
Læs mereEksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E
Multiple choice opgaver. Hvert svar vægtes 1 point Opgave Svar 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E 5 C 6 B 7 B 8 C 9 B 10 E 11.1 A 11.2 A 11.3 I 12 E 13 E 14 A 15 A 16.1 K 16.2 A 16.3 M Side
Læs mereAnalyse af en lineær regression med lav R 2 -værdi
Analyse af en lineær regression med lav R 2 -værdi Denne gennemgang omhandler figur 13 i Regn med biologi. Man kan sagtens lave beregninger på egne data. Forsøgsmæssigt kræver det bare en tommestok tapet
Læs mereTeori. Rensedammens opbygning og funktion. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2015 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Biologi C, jf. bekendtgørelse
Læs mereVÆSKEDEPOT. Opgave Hvordan kan jeg lave imiteret urin til at identificere forskellige niveauer af hydrering? Observation.
Mission X aktivitet Træn som en astronaut VÆSKEDEPOT Elevens Navn Denne undervisningstime vil hjælpe dig til at forstå vigtigheden af at være godt hydreret, og samtidig lærer du at identificere tegnene
Læs mereKredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration
Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mereERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST
Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:
Læs mereStatistik. Peter Sørensen: Statistik og sandsynlighed Side 1
Statistik Formålet... 1 Mindsteværdi... 1 Størsteværdi... 1 Ikke grupperede observationer... 2 Median og kvartiler defineres ved ikke grupperede observationer således:... 2 Middeltal defineres ved ikke
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs merePlanteproduktion i landbruget
1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af
Læs mereProjekt 9.4 Darwins, Mendels og Hardy Weinbergs arvelighedslove
Projekt 9.4 Darwins, endels og Hardy Weinbergs arvelighedslove (Projektet kan indgå som en del af et studieretningssamarbejde. Vores definition af sandsynligheder er enten empirisk begrundet eller eksperimentelt
Læs mereOrganismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:
Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereSimulering af stokastiske fænomener med Excel
Simulering af stokastiske fænomener med Excel John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Det kan være en ret krævende læreproces at udvikle fornemmelse for mange begreber fra sandsynlighedsregningen
Læs mereFotosyntese og respiration
Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater
Læs mereEr det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed
Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 S10V Dato: 28.01.2011 kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Rensedammens opbygning og funktion
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereChris MacDonald: Få en perfekt powernap. Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap
Chris MacDonald: Få en perfekt powernap Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap Af Chris MacDonal,september 2012 03 Powerfulde powernap 05 Ugens udfordring - Udforsk powernappen 06 Syv stærke fra
Læs mere1 Fordøjelse, ernæring og livsstilssygdomme
Eksamensspørgsmål 3gbibmh11708 24-timerseksamen biologi C-B 1 Fordøjelse, ernæring og livsstilssygdomme Med udgangspunkt i de vedlagte bilag skal du holde et oplæg om fordøjelse, ernæring og livsstilssygdomme.
Læs mereCenter for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk
5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs mereMatematik A og Informationsteknologi B
Matematik A og Informationsteknologi B Projektopgave 2 Eksponentielle modeller Benjamin Andreas Olander Christiansen Jens Werner Nielsen Klasse 2.4 6. december 2010 Vejledere: Jørn Christian Bendtsen og
Læs mereUnder en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.
Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter
Læs mere