Skolenavn: SCT. KNUDS GYMNASIUM Opgave

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolenavn: SCT. KNUDS GYMNASIUM Opgave"

Transkript

1 Opgave Lundsneglen, Cepaea nemoralis, udviser stor variation, og der forekommer 3 grundfarver: Brun, pink og gul. Grundfarven styres af genet F mens genet S styrer tilstedeværelsen af striber på sneglehuset. Fænotypen hos en snegl med genotypen F p F g S u S s vil være pink og uden striber, hvilket kan forklares med allelernes dominansforhold. Da allelen for pink F p dominerer over allelen for gul, F g, vil det være den pinke farve der kommer fænotypisk til udtryk hos sneglen. For at sneglen skulle have været gul måtte den have været homozygot med allelen F g, mens at den helt tredje brune farve F b dominerer over både F p og F g og derfor blot skulle have været til stede som heterozygot, for at have kommet til udtryk. Striber på sneglens hus er som sagt styret af genet S, hvor allelen S u er dominant og kun snegle med genotypen S s S s har striber. Da denne snegl er heterozygot med hensyn til genet S og har genotypen S u S s, vil der altså ikke forekomme nogen striber på sneglen. 1.2 Koblede gener følger ikke Mendels 2. lov der siger at gener fordeles uafhængigt af hinanden, og for at undersøge om to egenskaber er koblede kan man lave en såkaldt analysekrydsning. Her krydser man en dobbelt hetetozygot med en dobbelt reccessiv, herunder krydsningen F p F g S u S s X F g F g S s S s. Her dominerer pink F p over gul F g og ingen striber S u over striber S s. Fordelen ved en sådan krydsning er at den dobbelte homozygot kun kan lave én type kønsceller, nemlig med genotypen F g S s og derved afspejler udspaltningsforholdet direkte forholdet imellem de fire typer kønsceller. 1

2 Nedenfor ses et krydsningsskema over genotyperne F p F g S u S s X F g F g S s S s. F p S s F g S u F g S s F p F g S s S s F g F g S u S s F g S s F p F g S s S s F g F g S u S s Herudfra ses det at vi får en fordeling der hedder 1:1 og generne må derfor nødvendigvis være koblede. 1.3 I en feltundersøgelse indsamlede en gymnasieklasse en stikprøve på 40 snegle. Sneglene blev sorteret efter om de havde striber eller ej og resultatet viste at 16 snegle ikke havde striber mens de resterede 24 snegle havde striber. Allelfrekvensen af S s kan nu beregnes i den population hvor stikprøven er indsamlet fra, under forudsætningen af Hardy Weinberg- ligevægt. Vi ved at der er i stikprøven var fundet snegle med striber med en hyppighed på 24 ud af 40 snegle. Da vi ved at S s er reccessiv ved vi at disse snegle alle nødvendigvis må have genotypen S s S s. Frekvensen af disse snegle med kan betegnes med q 2 og frekvensen for denne allel kan nu beregnes: q 2 =24/40=0,6 q=!24/40 = 0, Frekvensen af allelen S s er altså 0,

3 1.4 I en større undersøgelse blev fordelingen af grundfarver på sneglehusene undersøgt i henholdsvis solåbne og skyggefulde habitater. Resultaterne kan ses i figur 1 nedenfor: Eksperimenter i laboratorier har vist at gule snegle opvarmes langsommere af solen end de pink og brune snegle, samt at gule snegle er mere aktive ved lave luftfugtigheder end brune snegle. Disse to evner som den har grundet dens lyse farve, resulterer i at den naturlige selektion vil medfører at der vil være et større antal af gule snegle i de solåbne områder, samt områder med lav luftfugtighed hvilket også kan udledes af figuren. Ud fra figuren kan det konkluderes at der i solåbne områder er et flertal af gule snegle, mens der i de skyggefulde habitater enten er en nogenlunde lige fordeling mellem de gule og de brune eller pink, eller at de gule er i undertal. Det ses også at jo længere sydpå undersøgelsen af foretaget, desto flere gule snegle er der til stede. Dette er et resultat af at luftfugtigheden er lavere og de gule snegle derfor har bedre vilkår, da de er mere aktive ved disse lave luftfugtigheder. Det ses derfor at der selv i de skyggefulde områder er en lidt større andel af gule snegle når vi kommer ned i de sydlige dele af Europa. Desuden kommer det også til udtryk at de gule snegle har en fordel i de solåbne habitater, hvilket er et resultat er deres evne til ikke at blive opvarmet lige så hurtigt som de andre typer. Derved vil sneglen være bedre til at opholde sig i solen uden at blive overophedet, hvilket giver den en stor selektiv fordel. 3

4 1.5 Lundsneglene fanges og ædes blandt andet af sangdrosler. I en feltundersøgelse har man undersøgt den procentvise fordeling af de 4 fænotyper i et habitat, og ligeledes blev den procentvise fordeling af de fire fænotyper i sangdroslens fangst bestemt. Resultaterne kan ses nedenfor i figur 5: Prædation fra sangdroslen kan have en indflydelse på allelfrekvenserne idet at den kan have visse præferancer og nogle typer af snegle derfor bliver udsat mere for prædation end andre. Med dette menes naturligvis ikke bevidste valg fra fuglens side, men nærmere et resultat af forskellige omstændigheder, såsom sneglenes evne til at gemme sig. Hvis sangdroslen eksempelvis spiser en større procentdel af den ene type snegl, så vil disse snegls gener gradvist bliver fjernet fra genpuljen og derved få en lavere frekvens. Naturligvis vil fordeling af sangdroslens indtag af snegle også afhænge af hvor stor en procentdel den pågældende snegletype udgør af den samlede population: Som figur 5 viser bliver der spist langt flere af de pinke stribede snegle end der bliver spist pinke ustribede, og dette er meget naturligt da der er langt flere af de stribede, og der statistisk set derfor vil blive spist flere af disse. Problemet forekommer derimod når prædationen ikke længere er tilfældig som det faktisk godt kunne tyde på den ikke er: Hvor der findes 34,3% af den stribede pink snegl, udgør den nemlig hele 43,9% af sangdroslens føde. For at undersøge hvorvidt det er sandsynligt at resultaterne er tilfældige eller ej kan man lave en såkaldt hypotesetest hvor man undersøger om om den observerede fordeling af snegle i sangdroslens føde afviger for meget fra sneglenes fordeling i habitatet, til at fordelingen er sandsynlig. 4

5 Opgave Liden andemad, Lemna minor, og korsandemad, Lemna trisulca, er planter der lever i vandoverfladen i næringsrige søer. Liden andemad flyder på overfladen mens korsandemad er dækket af vand. Det kan være en stor konkurrencemæssig fordel for planterne at ligge i overfladen da de derved har lettere adgang til solens lys som er en nødvendighed for at deres fotosyntese kan forløbe. Samtidigt skygger de også for andre vandplanter der ligger længere nede og de har derfor større mulighed for at overleve, idet at de kan udkonkurrere andre planter ved at mindske deres adgang til solens lys. 2.2 I et eksperiment blev væksten af liden andemad og korsandemad fulgt når de voksede alene i et akvarium samt når de voksede sammen. Væksten blev målt som forøgelsen af antal blade og foregik udenfor. Resultaterne kan ses i figur 1 til højre: På baggrund af resultaterne for akvarium 1 og 2 kan der laves en grafisk illustration af planternes vækst når de vokser alene med antal blade som en funktion af tiden. 5

6 Dette kan ses i figuren til højre hvor der ved hjælp af Excel er lavet et punktdiagram over resultaterne. Som i figur 1 repræsenterer akvarium 1(blå) Korsandemaden og akvarium2 liden andemad: 2.3 Det antages at andemaden vokser ekspotentielt når den vokser alene og med et biologisk syn vil dette give mening da den uden uden konkurrence vil vokse med en konstant rate, ligesom i en ekspotentiel vækst. Det er også denne vækst man kan observerer hos bakterier hvis man dyrker dem i isolerede forhold som på agarplader i et laboratorium. Det vil derfor også virke naturligt at planter som disse ligeledes vil følge en sådan vækst hvis de ikke påvirkes af konkurrence, natulig selektion o.lign. Den vil dog ikke vokse i det uendelige som en normal eksponentiel, da naturen har en såkaldt bærekapacitet. Og ligesom føden er det ved bakterier på agarplader, vil der være forskellige begrænsende faktorer der medfører at den eksponentielle kurve bøjer af, idet der bliver ligevægt i mellem død og fødsler. Således er populationer ofte nogenlunde konstante i naturen da de ligger lige omkring naturens bæreevne, og den eksponentielle vækst viser sig i stedet at være logistisk. Dog burde denne eksponentielle vækst komme til syne helt i starten af en populations vækst, som dette eksperiment, netop viser. Dette kan undersøges ved at lave en såkaldt tendenslinje, som endnu engang kan laves i excel. Resultaterne med en tendenslinje tilføjet, kan ses nedenfor: Ved hjælp af tendenslinjen kan det ses at antagelsen om at andemad vokser ekspotentielt når det vokser alene, er yders rimelig. Dette kan konkluderes på baggrund af værdien af de to R 2 som er et udtryk for hvor godt tendenslinjen passer. Hvis R 2 = 1 er 6

7 tendenslinjen perfekt og med høje tal som 98,78 og 96,94 kan vi slutte at tendenslinjerne passer meget godt. Der er naturligvis en lille afvigelse men i biologien er variation et vilkår og kan derfor ikke undgås. 2.4 Væksten af de to typer andemad er afbilledet i punktdiagrammet til venstre og her kommer liden andemads konkurrencemæssige fordel tydeligt til udtryk og det kan ses at den vokser endnu bedre end den gjorde alene. Dette er dog på bekostning af korsandemaden, der kun stiger til at have 85 blade efter 46 døgn, i modsætning til når den voksede alene hvor den fik 176. Efter 50 døgn kan det endda ses at dette antal begynder at falde igen hvilket er et resultat af at den er ved at blive udkonkurreret af den anden type andemad, der fortsat stiger drastisk. Denne konkurrencemæssige fordel er et resultat af liden andemads evne til at optage mere sollys grundet sin placering i vandet. Den større mængde sollys betyder mere energi og derfor og en mere effektiv vækst hvilket betyder at den anden type andemad bliver yderligere udkonkurreret idet at liden andemad vil skygge mere og mere for solens lys. Når korsandemaden dør vil den ligeledes nedbrydes og kunne bidrage med forskellige 7

8 næringssalte der er vigtige for liden andemads vækst og overlevelse, og det er blandt andet derfor at denne trives endnu bedre sammen med korsandemaden som i akvarium 3, end den gjorde alene, som i akvarium Andemad og andre vandplanter kan benyttes som gødning til landbruget, idet at de kan bidrage med det vigtige nitrogen som er livsvigtigt for planter. Planternes vækst er betinget at dette stof da det indgår i dannelsen af uundværlige proteiner og aminosyrer, men kan kun optages som ammonium eller nitrat (NO3 - ). Hvis man spreder vandplanter som som andemaden vil de hurtigt blive nedbrudt af af mikroorganismer. Nitrogenet findes primært i form af aminosyrer og når disse deamineres, dannes der ammoniak (NH3). Processen kaldes ammonifikation og når ammoniak kommer i kontakt med vand vil det gå over på den tilgængelige ionform, ammonium, og markens planter kan nu optage den nitrogen som før var bundet i vandplanten. Når vandplanterne nedbrydes vil der ligeledes frigives fosfor som indgår i levende organismers celler, samt spiller en stor rolle i de biokemiske processer i cellen, hvor fosfor eksempelvis indgår i ATP og ADP. Når organismen nedbrydes vil det organisk bundne fosfat blive tilgængeligt for markens planter som nu kan optage næringssaltet og indbygge det i sine celler. Når man spreder vandplanter på markerne tilføres der altså vigtige næringssalte til markens jord således at de planter der bliver sået har optimale vækstforhold. Opgave Adenosin har en hæmmende effekt på den postsynaptiske celle da den medvirker en hyperpolarisering af nervecellen. Når en nervecelle er i hvile er der en relativt stor spændingsforskel imellem cellens negative indre og den positivt ladede vævsvæske udenfor. 8

9 Denne spændingsforskel på milivolt styres af fordelingen af ioner på indersiden og ydersiden, og opretholdes af den såkaldte Na + /Ka + - pumpe. Når der skal sendes en nerveimpuls vil der strømme Na + ind i cellen således at denne nu bliver positiv i forhold til ydersiden, hvilket kaldes en depolarisering. Når adenosin aktiverer receptorer åbnes der dog en masse K + - kanaler i den postsynaptiske celle og dette medfører at cellens indre forbliver negativt, eller endda hyperpolariseres og derved skal der en langt større mængde af Na + til for at etablere aktionspotentialet. Derved kan transmitterstoffet adenosin hæmme den postsynaptiske celle og impulser kan både hæmmes eller standses helt. 4.2 Koffein kan binde sig til adenosin receptorer og forhindrer at de aktiveres. Figur 2A og 2B nedenfor viser strukturen af adenosin og koffein, mens figur 2C viser adenosin i bindingslommen på adenosinreceptoren. Koffeins evne til at forhindre at adenosinreceptorerne aktiveres er et resultat af stoffets evne til at binde sig til receptorens bindingslomme, og derved blokerer for adenosin. Koffein er stand til at binde sig i bindingslommen da dens struktur på visse punkter ligner adenosin. Eksempelvis vil aminosyrene Asn og Glu kunne lave en hydrogenbinding til nitrogen som den også gør ved adenosin i figur 2C. Men da koffein også afviger fra adenosins struktur vil det ikke binde sig korrekt, og der vil derfor ikke ske en aktivering af receptoren, men blot en blokering. 9

10 4.3 Når man indtager koffein vil stoffet kunne gå ind og blokerer adenosinreceptorerne. Da adenosin normalt har en hæmmende effekt på frigivelsen af hormonet adrenalin, vil en blokering af receptorerne medfører en stimulation af frigivelsen af hormonet. Adrenalin øger pulsfrekvensen og medfører øget blodtryk og derfor vil personer der indtager meget koffein ofte opleve netop disse symptomer. Når adenosinreceptorene ikke kan aktiveres vil adrenalinen frigives indtil koffeinen er ude af systemet og ikke længere er bundet il receptorene. Først derefter kan adenosin medfører den fulde hæmmende effekt som den normal har. 4.4 Hormonet adrenalin er også et såkaldt stresshormon og frigives når vi udsættes for en stress påvirkning. Adrenalin er et vigtigt hormon i det såkaldte stress- system eller HPA- aksen som gør kroppen i stand til at håndterer stresspåvirkninger ved at producere og frigive kortisol samt udskillelsen af adrenalin. Stresssystemet medfører at smerte reduceres og man har en hurtig reaktionsevne og er derfor fordelagtigt i farlige situationer. Når man indtager koffein øges frigivelsen af adrenalin og det er netop derfor at det kan have en præstationsfremmende effekt. Funktionen af adrenalinen er nemlig netop at forbedre vores chancer for at overleve, og derfor medfører hormonet at vi kan præsterer bedre i en periode således at vi har større mulighed for at flygte fra eller kæmpe imod en eventuel fjende. 4.5 På kaffehelbred kan man læse at et moderat forbrug af kaffe, svarende til 4 kopper dagligt, ikke medfører dehydrering. I et eksperiment blev koffeins vanddrivende effekt undersøgt, ved at 80 personer indtog enten koffein eller placebo. Personerne indtog 2 liter væske per døgn og deres urinproduktion blev målt over 3 døgn. Nedenfor kan resultaterne af eksperimentet ses i figur 3: 10

11 Ud fra resultaterne kan vi se at der det første døgn er en forholdsvis stor forskel på de to grupper, men at der i de efterfølgende 2 døgn ikke er nogen signifikant forskel på de to grupper. Dette kunne tyde på at koffein- mængden ikke har en videre vanddrivende effekt hvis man er vant til at indtage koffein. På baggrund af resultaterne kunne det dog tyde på at det vil være hensigtsmæssigt at drikke ekstra vand hvis man eksempelvis går fra en en enkelt kop eller intet kaffe, til at drikke 4 om dagen. Eksempelvis i forbindelse med en eksamensperiode, kunne et sådant optrap i indtagelsen af kaffe og det vil derfor være hensigtsmæssigt at drikke ekstra vand og derved sikre sig at man ikke bliver dehydreret. Det tyder dog på at hvis det daglige indtag er konstant, at det så ikke vil have nogen indflydelse på kroppens urinproduktion og derved kan informationerne på kaffe- helbred til en hvis grad bekræftes. 11

Biologi A. Studentereksamen. Mandag den 30. maj 2016. kl. 900 - 14.00 MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING STYRELSEN FOR

Biologi A. Studentereksamen. Mandag den 30. maj 2016. kl. 900 - 14.00 MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET STYRELSEN FOR OG LIGESTILLING kl. 900-14.00 Mandag den 30. maj 2016 Af opgaverne i, 2, 3 og 4 skar tre og kun tre af opgaverne besvares Studentereksamen Biologi A BØRN, UNDERVISNING

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve

Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve Populationsgenetik I populationsgenetik beskæftiger man sig med at undersøge hyppigheden af forskellige gener samt fordeligen af fænotyper og genotyper i forskellige populationer. For en ordens skyld:

Læs mere

Opgave 1. EPO og bloddoping

Opgave 1. EPO og bloddoping Side 1 af 8 sider Opgave 1. EPO og bloddoping Nogle sportsfolk snyder ved at få tilført hormonet erythropoietin, EPO, eller røde blodceller (bloddoping) før en konkurrence, fordi det øger præstationsevnen.

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Bananfluer og nedarvning

Bananfluer og nedarvning Bananfluer og nedarvning Teori: Bananflue-genetik Bananfluens livscyklus Bananfluen, Drosophila melanogaster, har været brugt til at studere genetik i mere end 100 år. Denne diploide organisme har fuldstændig

Læs mere

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013 Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Jørgen B. Bech Elever: 3 Eksamensform: - Spørgsmål trækkes - 24 min. forberedelse - 24 min. eksamination Spørgsmål 1: Spørgsmål 2:

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet

Læs mere

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling Cellens livscyklus Cellens livscyklus inddeles i to faser, interfase og mitose. GAP1 (G1). Tiden lige efter mitosen hvor der syntetiseres RNA og protein. Syntese fasen. Tidsrummet hvor DNAet duplikeres

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau

Eksamen: Biologi C-niveau Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Peter Kusk Mott Elever: 2 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

HYDRERINGSSTATION Elevdel

HYDRERINGSSTATION Elevdel Mission X: Træn som en astronaut HYDRERINGSSTATION Elevdel Elevens navn This Denne lektion hjælper dig med at identificere forskellige hydreringsniveauer og observere dine egne hydreringsniveauer. I løbet

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau

Eksamen: Biologi C-niveau Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Boline Albæk Ravn Elever: 2 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination

Læs mere

Genetisk drift og naturlig selektion

Genetisk drift og naturlig selektion Genetisk drift og naturlig selektion Denne vejledning indeholder en gennemgang af simulationsværktøjer tilgængeligt online. Værktøjerne kan bruges til at undersøge effekten af populationsstørrelse på genetisk

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Dato: 3.6.2015 Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Hans Christian Ihler Hold: 2a bi Elever: 8 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 20. maj 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX081-BIA Undervisningsministeriet Side

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx131-BIO/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Pelsfarve hos ulve

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Svarark for (navn) Skole: Opgave 22 besvares DIREKTE her i opgaven.

Svarark for (navn) Skole: Opgave 22 besvares DIREKTE her i opgaven. Opgave 22 besvares DIREKTE her i opgaven. 22. Den røde farve i kød skyldes myoglobin som er et globulært protein. Myoglobin indeholder ligesom hæmoglobin en organisk gruppe (hæm) med en tilknyttet jern(ii)-ion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Biologi C-niveau

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA

ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA Forklaring af resultatet på en farvegentest Dette er et skriv på dansk med det formål at gøre det nemmere for den danske modtager af ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA at forstå

Læs mere

FARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren

FARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren FARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK Farvegenetik En smule grundlæggende genetik Farvegenetik generelt Farvegenetik med særligt fokus på

Læs mere

Eksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E

Eksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E Multiple choice opgaver. Hvert svar vægtes 1 point Opgave Svar 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E 5 C 6 B 7 B 8 C 9 B 10 E 11.1 A 11.2 A 11.3 I 12 E 13 E 14 A 15 A 16.1 K 16.2 A 16.3 M Side

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2004 2004-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 9. august 2004 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere

Teori og opgaver med udgangspunkt i udvalgte områder i Køge Bugt regionen

Teori og opgaver med udgangspunkt i udvalgte områder i Køge Bugt regionen Modeller af befolkningsudvikling Teori og opgaver med udgangspunkt i udvalgte områder i Køge Bugt regionen Af Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium Forord. Data er udtrukket fra Danmarks Statistiks interaktive

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Iagttag duernes gødning i sæsonen

Iagttag duernes gødning i sæsonen Iagttag duernes gødning i sæsonen Af Dr. vet. Colin Walker Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Iagttag duernes gødning i sæsonen Af Dr. vet. Colin Walker, Australien Melbourne Bird Veterinary

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 00 00-6- BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 1. august 00 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares. STORE OPGAVER

Læs mere

At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium

At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Dantrolene, et muskelafslappende

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

VÆSKEDEPOT. Opgave Hvordan kan jeg lave imiteret urin til at identificere forskellige niveauer af hydrering? Observation.

VÆSKEDEPOT. Opgave Hvordan kan jeg lave imiteret urin til at identificere forskellige niveauer af hydrering? Observation. Mission X aktivitet Træn som en astronaut VÆSKEDEPOT Elevens Navn Denne undervisningstime vil hjælpe dig til at forstå vigtigheden af at være godt hydreret, og samtidig lærer du at identificere tegnene

Læs mere

Cellemembrantransportprocesser

Cellemembrantransportprocesser 1. Cellemembrantransportprocesser 1. En redegørelse for forskellige celletypers opbygning og de måder stoffer kan transporteres hen over cellemembranen. 2. En forklaring af hvordan en nerveimpuls opstår

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer

Læs mere

Simulering af stokastiske fænomener med Excel

Simulering af stokastiske fænomener med Excel Simulering af stokastiske fænomener med Excel John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Det kan være en ret krævende læreproces at udvikle fornemmelse for mange begreber fra sandsynlighedsregningen

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 B5 Indledning Mange mennesker har køkkenhave, hvor de dyrker forskellige grøntsager. Nogle har også et drivhus i haven. På den måde kan man i sommerhalvåret

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

Nervefysiologi - Excitable membraner

Nervefysiologi - Excitable membraner Nervefysiologi - Excitable membraner Formålet med øvelsen er at give de studerende mulighed for at aflede aktionspotentialer fra regnormens kæmpeaxoner, og derved iagttage nogle af egenskaberne ved aktionspotentialer.

Læs mere

Planter og salt set med en planteøkologs briller

Planter og salt set med en planteøkologs briller Planter og salt set med en planteøkologs briller Helge Ro-Poulsen Lektor i plante-økologi Studieleder for Biologistudiet Biologisk Institut, Københavns Universitet Det drejer sig om ioner: Na + og Cl

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

FARVEGENETIK - med fokus på coton de tulear

FARVEGENETIK - med fokus på coton de tulear FARVEGENETIK - med fokus på coton de tulear Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos Dansk Kennel Klub 1 Farvegenetik Grundlæggende farvegenetik delvist fra DKK s modulkursus Særligt

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

1. Kost og fordøjelse

1. Kost og fordøjelse 1. Kost og fordøjelse - Gøre rede for kostens bestanddele og give en oversigt over de enkelte bestanddeles opgaver i kroppen. - Gennemgå fordøjelsessystemets opbygning og beskrive fordøjelsen af kulhydratet

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Kulstof-14 datering. Første del: Metoden. Isotoper af kulstof

Kulstof-14 datering. Første del: Metoden. Isotoper af kulstof Kulstof-14 datering Første del: Metoden I slutningen af 1940'erne finder et team på University of Chicago under ledelse af Willard Libby ud af, at man kan bruge det radioaktive stof kulstof 14 ( 14 C),

Læs mere

Kartoflens genetiske puslespil

Kartoflens genetiske puslespil Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar

Læs mere

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven. PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx101-BIO/A-28052010 Fredag den 28. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Opgave 1. Hormonforstyrrende

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Chr. Graver cand. scient. biologi

Chr. Graver cand. scient. biologi Chr. Graver cand. scient. biologi 1980-1983: Speciale i modning og genfodring af hanål. 1983-1987: Driftsleder 20 tons produktionsanlæg. DK 1987-1988: Driftsleder 100 tons produktionsanlæg. N 1988-1991:

Læs mere

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer

Læs mere

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Når planter skal lave fotosyntese absorberer de lys fra solen. Sollys består af lys med forskellige bølgelængder. Når en plante bruger sollys til fotosyntese absorberer

Læs mere

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1 ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2015 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Biologi C, jf. bekendtgørelse

Læs mere

Simulering af stokastiske fænomener med Excel

Simulering af stokastiske fænomener med Excel Simulering af stokastiske fænomener med Excel John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Det kan være en ret krævende læreproces at udvikle fornemmelse for mange begreber fra sandsynlighedsregningen

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014-15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Biologi B

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Tirsdag den 28. august 2012 kl. 9.00-14.00. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Tirsdag den 28. august 2012 kl. 9.00-14.00. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Vejledende opgavesæt 1 Tirsdag den 28. august 2012 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Respiratorisk

Læs mere

Chris MacDonald: Få en perfekt powernap. Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap

Chris MacDonald: Få en perfekt powernap. Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap Chris MacDonald: Få en perfekt powernap Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap Af Chris MacDonal,september 2012 03 Powerfulde powernap 05 Ugens udfordring - Udforsk powernappen 06 Syv stærke fra

Læs mere

De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Duer for 100 år siden For omkring hundrede

Læs mere