DEGENERATIVE LIDELSER I PERIFERE LED Patologi. Paraklinisk Patofysiologi. Symptomer. Fund
|
|
- Niels Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 REUMATOLOGISKE SYGDOMME Sygdom Osteoartrose (Slidgigt, artrose) Definition Forekomst MONO/POLYARTIKULÆR SYMMETRISK Ledlidelse med symptomer i form af smerter eller funktionsnedsættelse. Degenerative forandringer af bl.a. ledbrusk, knogle og bløddele LED: DIP PIP Tommelfingerens rodled Skulder Hofte Knæ (ofte mediale ledkammer-> varus) Columna OPDELING PRIMÆR Idiopatisk. Arvelig. POLYARTIKULÆR SEKUNDÆR 1. Tidl. beskadiget led 2. Ledsygdom 3. DM 4. Knogleudviklingsdefekt MONOARTIKULÆR DEBUT >40 år DEGENERATIVE LIDELSER I PERIFERE LED Patologi Symptomer Paraklinisk Patofysiologi Fund Diagnose DISPONERENDE FAKTORER 1. Multifaktoriel 2. Kvinde 3. Genetisk 4. Alder 5. BMI NB Osteoporose og rygning NEDSÆTTER risikoen for osteoartrose MULIG PATOLOGI Produktion af proteolytiske enzymer og proinflammatoriske cytokiner Tab af kondrocytter og i.c. substans Brusk mindre modstandsdygtig over for tryk MULIG ÆTIOLOGI 1. Svagere muskelstyrke Belastning af led 2. Karforsyning 3. Tendens til kalkkrystaldannelse med alderen START LANGSOMT indsættende 1. Ledsmerter 2. BELASTNINGSTRIADEN 3. Ledstivhed Kun KORTVARIG morgenstivhed 4. Bevægeindskrænkning 5. Skuren 6. Hævelse 7. Fejlstilling 8. Muskelatrofi 9. Heberdens noduli over DIP 10. Bouchards noduli over PIP Begge er ossøse noduli Begge er specifikke for artrose RTG MED BELASTNING 1. Ledspalteforsnævring 2. Subkondral sklerosering 3. Osteofytter 4. Knoglecyster (Mørke på rgt pga. knoglenekrose) Normale Udelukning af RA Diff. diagnoser 1. Psoriasisartrit 2. RA 3. Krystalartrit 4. Periart. bløddelsgener TIL SMERTER I KNÆ 1. Knæartrose 2. Artrose i hofte 3. Ryglidelse 4. Claudicatio intermittens 5. DVT Behandling Forløb FORLØB Gradvis progredierende Let overdødelighed TRÆNING EVT. VÆGTTAB PARACETAMOL/NSAID I.A. STEROID Ved synovitis ALLOPLASTIK Sidste mulighed Necrosis capitis femoris / humeris Manglende blodforsyning af caput (a. acetabularis/a. circumflexa humeri) Nekrose RISIKOGRUPPE 1. Fraktur 2. Luksation 3. Alkoholisme 4. DM 5. SLE 6. Steroidbehandling 1. Smerter RTG EVT MR EVT KNOGLESKINTIGRAFI ALLOPLASTIK Osteochondriti s dissecans DEFINITION Lokal nekrose i et område af ledfladen Løsning af et subkondralt knoglefragment Asymptomatisk 1. Ledmus 2. Aflåsningssymptomer RTG EVT MR 1
2 Sygdom Discusprolaps Definition Forekomst DEFINITION Udposning på discus der medfører rodtryk og symptomer deraf CERVIKAL LOKALISATION 1. C5/C6 2. C6/C7 LUMBAL LOKALISATION 1. L4/L5 2. L5/S1 Patologi Patofysiologi Degenerative forandringer i disci Læsion af anulus fibrosus Penetration af nucelus pulposus Rodtryk DEGENERATIVE RYGLIDELSER Symptomer Parakliniske Fund undersøgelser OG FUND 1. Rygsmerter 2. Bevægelighed 3. Bensmerter 4. Sensibilitet 5. Kraft 6. Reflekser CERVIKAL DISCUS PROLAPS Foramen-kompression-test: Ekstension + lat. fleksion: POS ved radikukulære smerter til flekterede side C6: Biceps C7: Bracioradialis C8: Triceps LUMBAL DISCUS PROLAPS 1. Laseque 2. Krydset Laseque L4: Knæekstension: Patella L5: Hæl: Med. hase refleks S1: Tæer: Achilles CAUDA EQUINA 1. Sensivilitet i ridebukseområde 2. Urinretension/ Overløbsinkontinens 3. Fækal inkontinens MR LUMBALIS UL AF BLÆRE Urinretension Diff. diagnoser R 1. Lumbago med/uden ischias 2. Spinal stenose 3. Spondylolistese 4. Spondylitis 5. Fraktur 6. Malignitet Behandling Forløb ANALGETIKA FYSIOTERAPI McKinzie øvelser KIRURGI INDIKATION FOR OP 1. Cauda equina 2. Kraftnedsættelse < grad 3 3. Behandlingsrefraktære smerter Facetledssyndrom DEFINTION Akut smertetilstand i ryggen forårsaget af dysfunktion i facetled Morbus Scheuermann (Kyfose) DEFINITION Segmentært øget kyfosering pga. 3 på hinanden kileformede (>5 grader) vertebrae DEBUT Udvikles i puberteten Skævt led ifm leddets akser 1. Rygsmerter Forværres over natten Lindres ved forsigtig bevægelse 1. Muskelspændinger og - smerter over og under det stive afficerede område 2. Stivhed ved fjedringstest RGT R 1. Discusprolaps 2. Lumbago med/uden ischias 3. Spinalstenose 4. Spondylolistese 5. Spondylitis 6. Fraktur 7. Malignitet DIFF. DIAGNOSE Mb. Bechterew FORLØB Ofte spontan remission FYSIOTERAPI FYSIOTERAPI ERHVERVSVEJLEDNING EVT. KORSET UNDER OPVÆKST 2
3 . Sygdom Tendinit (Senebetændelse) Definition Patologi Forekomst Patofysiologi DEFINITION Inflammatorisk reaktion omkring sener efter belastning EKSEMPLER 1. Skuldertendinitis 2. Tennisalbue 3. Golfalbue 4. Achillesenetendinitis Mekanisk irritation af området SENE- OG BURSITLIDELSER Symptomer Parakliniske Fund undersøgelser 1. Lokale smerter 2. Stivhed af sene og tilhørende muskel ved igangsætning 3. Peritendinøst ødem UL 1. Fortykkelse af sene 2. Blodflow ved Doppler Diff. diagnoser 1. Ruptur 2. Bursitis 3. Inflammatorisk sygdom Behandling Forløb ANALGETIKA AFLASTNING OG GRADUERET TRÆNING EVT. UL-VEJLEDT STEROID INJ FORLØB Både akut og kronisk Tenosynovit (Seneskedehinde betændelse) PATOLOGI Synovialis i seneskeden, præget af inflammation 1. Smerter i hvile 2. Trykømhed 3. Hævelse UL 1. Fortykkelse af sene 2. Væske omkring sene 3. Blodflow ved Doppler 1. Artrit 2. Synovit i led AFLASTNING OG GRADUERET TRÆNING ANALGETIKA EVT. INJ STEROID EVT. KIRURGI Bursit DEFINITION Inflammatorisk reaktion i seneskeden omkring en eller flere sener LOKALISATION Hånd og ankelleddets fleksoreller ekstensorsener SYGDOMME 1. Mb De Quervain 2. Karpaltunnelsyndrom 3. Springfinger DEFINITION Bursa : Slimsæk mellem sene og knogle Inflammation i bursa ifm belastning eller hos pt. med inflammatorisk leddesygdom TYPISKE LOKALISATION 1. Subakromialbursit 2. Subdeltoideusbursit 3. Olecranonbursit 4. Trochanterbursit Aseptisk inflammation i slimsækkens synovialismembran Eksudation i slimsækkens hulrum Udspiling 1. Øm, varm og hævet bursa UL Visualisering af bursa Hgb, L+D, CRP (Udelukkelse af infektion) BURSIT PUNKTUR MIkroskopi for krystaller RTG Forkalkning af sener 1. Tendinit PROGNOSE God Evt. recidiv AFLASTNING OG GRADUERET TRÆNING ANALGETIKA EVT. ASPIRATION OG INJ. STEROID 3
4 . Sygdom Fibromyalgi Definition Forekomst DEFINTION Muskel/sene/ledsmerter i min. 3 mdr. med min. 11/18 tenderpoints uden anden medicinsk årsag DEBUT år DISPONERENDE FAKTORER 1. Kvinde 2. Vis arvelig komponent NON-INFLAMMATORISKE REUMATOLOGISKE SYGDOMME Patologi Symptomer Parakliniske Diff. diagnoser Patofysiologi Fund undersøgelser Smertetærskel pga. descenderende inhibition 1. Træthed 2. Hovedpine 3. Dårlig søvn 4. Ømhed af muskulatur, sener og led 5. Forværring ved aktivitet 6. Morgenstivhed 7. Kuldeoverfølsomhed 8. Tørhed i øjne og mund 9. Uregelmæssig afføring SPG SKEMA Diagnosen stilles vha et spørgeskema R 1. Polymyalgia reumatica 2. Hypo/hyperthyreose 3. Hypo/hypercalcæmi 4. Sjögrens syndrom 5. Psykisk Behandling Forløb TCA (TRICYKLISKE ANTIDEPRESSIVA) ANALGETIKA TRÆNING I GODE PERIODER AFKLARING AF PSYKOSOCIALE FORHOLD Hypermobilitets syndrom DEFINITION Ledbevægelighed ledsaget af risiko for skader og luksation Ofte ingen egentlige symptomer KLINISK STYRKETRÆNING ERHVERVSVEJLEDNING 4
5 Sygdom Reumatoid artrit (RA) Kronisk leddegigt Definition Forekomst POLYARTIKULÆR SYMMETRISK Kronisk autoimmun perifer artrit LED MCP PIP Håndled Albue Skulder KÆBELED Knæ Ankel MTP CERVIKALE columna NB IKKE DIP imt artrose DEBUT Hele livet - Særligt år DISPONERENDE FAKTORER 1. Kvinde 2. Rygning 3. Genetisk HLA-DR4 og 1 1. generation har 16 gange risiko Patologi Patofysiologi PATOLOGI 1. Villøs fortykkelse af synovialmembranen 2. Pannus (Invasiv front) 3. Infiltrat af kroniske inflammationsceller (Makrofager, lymfocytter, plasmaceller) 4. Ledvæske (hævelse) Ukendt MULIG Dannelse af autoantistoffer mod Fc delen af IgG = Reumafaktor Immunkompleksaflejring Komplementaktivering Synovit med proliferation af synoviocytter Frigivelse af proteinase Destruktion af brusk INFLAMMATORISKE LEDDELIDELSER Symptomer Parakliniske Fund undersøgelser START 1. Langsom debut over mdr 2. Akut debut 3. Intermitterende debut (Perioder) GENERELLE 1. Morgenstivhed i led Finmotorik 2. Hævelse og ømhed 3. Subluksationer og ledinstabilitet 4. Træhed, feber, vægttab SPECIFIKKE HÅND 1. Ulnar deviation 2. Z-deformitet af 1. finger 3. Svanehalsdeformitet: PIP: Ekstension DIP: Fleksion 4. Knaphulsdeformitet: PIP: Fleksion DIP: Ekstension 5. Karpaltunnelsyndrom Pga. bursit i bursa manus EKSTRAARTIKULÆRE MANIFESTATIONER 1. Reumatiske noduli (Gigtknuder = BV-knude) Specifik for RA A. Ekstensorside ved hånd og albue B. Achillesenen C. Sclera D. Hjertet E. Lungevæv og pleura 2. Muskelatrofi (pga ømhed ved brug af led) SEKUNDÆRE SYGDOMME 1. Pleuritis/pericarditis 2. Interstitiel lungefibrose 3. Amyloidose (Sjælden) 4. Sjögrens syndrom 5. Vaskulit CRP IgM-RF-POS Anti-CCP-POS ANA-POS RA POS HØJ IgM-RF: Aggresiv form for RA med destruktion af led RA NEG./ POS. LAV IgM-RF: Mildere form af RA ØVRIGE Diff. diagnostisk 1. ANCA 2. HLA-B27 2. Urat LEDPUNKTUR For at udelukke septisk artrit og krystalartrit RTG Først forandringer efter 1/2-1 år: 1. Ledspalteforsnævring 2. Juxtaartikulær halisterese 3. Erosioner (Billetklip) 4. Subluksationer NB Subluksationer ses sjældent i dag pga. hurtigt aggresiv behandling UL Ved synovit og erosive forandringer MR Ved synovit og erosive forandringer Bone bruise (Knogeødem) KNOGLESKINTIGRAFI Oplysninger om ikkeerkendelig inflammatorisk aktivitet Diff. diagnoser R 1. Artrose 2. Psoriasisartrit 3. Mb Bechterew 4. Septisk artritis 5. Reaktiv artrit 6. Krystalartrit 7. SLE 8. Mixed connective tissue disease 9. Polymyalgia reumatika 10. Kæmpecellearterit 11. Infektion 12. Cancer KLASSIFIKATIONSKRITERIER: (ACR) (Min 4/7 i 6 uger) 1. Morgenstivhed > 1 time 2. Artrit i min 3 ledområder 3. Artrit i MCP-, PIP- eller håndled 4. Symmetrisk artrit 5. Reumatiske noduli 6. IgM-RF 7. Karakterisktiske rtg. forandringer NYERE KLASSIFIKATION Hurtigere påbegyndelse af behandlingen. Point-score opbygget ud fra: 1. Ledinvolvering 2. Serologi 3. Akut fase protein 4. Varighed Behandling Forløb MEDICINSK PARACETAMOL OG NSAID I.A. STEROID Direkte i led for at mindske dosis DMARD (METOTREXAT) 10 mg x 1/uge Monitorering ved DMARD: 1. Hgb, L+D, trombocytter 2. ALAT, albumin 3. CK TNF-ALFA-HÆMMER ERGOTERAPI FYSIOTERAPI REHABILITERING EVT. KIRURGI Se noter SMÅL INGEN symptomer PROGNOSTISKE FAKTORER 1. Lav social status 2. IgM-RF-POS 3. Anti-CCP POS 4. CRP 5. HLA-DR4 og 1 6. Høj sygdomsaktivitet ved debut 7. Tidlig forekomst af erosioner 8. Ekstraartikulær sygdom KOMPLIKATIONER 1. Tenosynovit Seneruptur Dropfinger/fod 2. Baker-cyste (Herniering af knæledskapsel) 3. Erosion af dens axis 4. Osteoporose (Pga. fysisk aktivitet + steroidbehandling) MORTALITET GRUNDET 1. Kardiovaskulære sygdomme 2. Infektion 3. GI-blødning Lever 8-10 år mindre end normalbefolkning 5
6 Juvenil kronisk artrit Børneleddegigt OLIGO/POLYARTIKULÆR Kronisk autoimmun perifer artrit hos børn DEBUT Debut inden 16 års alderen DISPONERENDE FAKTORER 1. Pige OPDELING 1. Systemisk 2. Oligoartikulær 3. Polyartikulær Se RA SYSTEMISK 1. Feber 2. Laksefarvet udslæt på truncus og lår 3. Lymfeknudesvulst 4. Hepato- splenomegali 5. Evt. perikarditis 6. Evt. pleuritis OLIGOARTIKULÆR Ses hos små børn 1. Store led (Knæ, fodled, albue) POLYARTIKULÆR 1. CRP 2. ANA-POS 3. IgM-RF-POS/NEG RTG UL 1. Coxit 2. Calvé-Legg-Perthes sygdom 3. Epifysiolyse KOMPLIKATIONER 1. Iridocyklit (Akut inflammation iøjet) 2. Vækstforstyrrelser Se RA IgM-RF-POS/NEG 1. Entesopati 2. Psoriasis Psoriasisartrit Mono/OLIGO/ PolyARTIKULÆR ASYMMETRISK LED HELE columna (Imt RA) Sakroiliakaleddet (Ofte ASYMMETRISK imt SA) DIP (Imt RA) PIP MCP (Imt artrose) DEBUT år LED- OG HUDAFFEKTION 2/3 har hudaffektion FØR led 1/6 har ledaffektion FØR hud DISPONERENDE FAKTORER 1. Lige hyppig hos begge køn 2. Hud-psoriasis 3. HLA-B27 4. HIV ARTIKULÆRE 1. Lændesmerter 2. Hvilesmerter/ Morgenstivhed/ Natlig forværring 3. Daktylitis: Pølsefingre/tæer En fingerstråle MCP + PIP + DIP. PSORIASIS- 1. Hud- og negleforandringer EKSTRARTIKULÆRE MANIFESTATIONER 1. Entesitis Hælspore Hælsmerter 2. Conjunctivit 3. Iridocyklit Urat ( Celleturnover) Normal CRP IgM-RF-NEG Anti-CCP-NEG RTG 1. Erosion (Billetklip) Også i DIP 2. Juxtaartikulær knoglenydannelse Imt juxtaartikulær halisterese ved RA 3. ASYMMETRISK sakroilit Imt SA 4. Entesitis af paravertebrale ligamenter Knoglenydannelse yderst af anulus fibrosus Syndesmofytter Bamboo spine 5. Hælspore Kan IKKE skelnes fra RA ud fra rgt LEDPUNKTUR Udelukkelse af krystalartrit 1. SA 2. RA 3. Krystalartrit 4. Septisk artrit 5. Reaktiv artrit DIAGNOSEKRITERIER Skal opfylde 3/5 1. Aktuel eller familiær psoriasis 2. IgM-RF-NEG 3. Juxtaartikulær knoglenydannelse 4. Daktylitis 5. Psoriasis negleforandringer Se RA FORLØB Ofte godartet forløb 6
7 Morbus Bechterews sygdom Spondylitis ankylopoietica SA OLIGOARTIKULÆR Ofte ASYMMESTRISK Kronisk autoimmun artrit præget af synovit og entesit LED HELE columna Sakroiliakaleddet (Ofte SYMMETRISK imt psoriasis) Costae Skulder Hofte Knæ DEBUT Debut: år DISPONERENDE FAKTORER 1. Mand 2. HLA-B27 Ukendt 1. Lændesmerter 2. Hvilesmerter/ Morgenstivhed/ Natlig forværring 3. Involverer leddene foran på thorax Lungefunktion FUND 1. Direkte/indirekte provokationstest af sakroiliacaled 2. Positiv Schobers test 3. Lat. fleksion EKSTRASKELETALE MANIFESTATIONER 1. Entesitis Hælspore Hælsmerter 2. Conjunctivit 3. Iridocyklit 4. Kardielle symptomer CRP ved aktiv inflammation IgM-RF-NEG Anti-CCP-NEG RGT 1. Entesitis af paravertebrale ligamenter Knoglenydannelse yderst af anulus fibrosus Syndesmofytter Bamboo spine 2. SYMMETRISK sakroilit Imt. psoriasis artrit 3. Hælspore FORDEL 1. Let tilgængelig ULEMPE 1. Viser IKKE pågående sygdomsaktivitet men kun følger efter inflammation KNOGLESKINTIGRAFI FORDEL 1. Viser pågående sygdomsaktivitet ULEMPE 1. Svær tilgængelig MR DIFF. DIAGNOSE 1. Psoriasisartrit 2. Reaktiv artrit 3. Enteropatisk artrit 4. Degenerativ ryglidelse Smerte AFTAGER i hvile, dvs. BELASTNINGSSMERTE 3. Infektiøs spondylit (TB) DIAGNOSEKRITERIER FOR SA Bi/unilateral sakroilit + 1 af følgende symptomer 1. Lænderygsmerter i hvile i > 3 mdr 2. Bevægelighed i columna lumbalis 3. Thorax-udvidelse PARACETAMOL OG NSAID TNF-ALFA HÆMMER FYSIOTERAPI KOMPLIKATIONER 1. Osteoporose (Pga. fysisk aktivitet + steroidbehandling) FORLØB Ofte godartet forløb Enteropatisk atritis OLIGOARTIKULÆR ASYMMESTRISK Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme, som kan give anledning til ekstraintestinale manifestationer TARMSYGDOMME FUND 1. Spondylartrit 2. Perifer artrit (Sygdomsass) + Øvrige ekstraintestinale fund som ses ved MC Se Gastroenterologi Særligt MC 7
8 . Sygdom Reaktiv artrit Definition Forekomst OLIGO/poly/ARTIKULÆR ASYMMETRISK INGEN KLAR INTERNATIONAL DEFINITION Akut synovit som udvikles i efterforløbet af infektion andet steds i kroppen Levende mikroorganisme kan IKKE påvises i leddet OPDELING 1. HLA-B27-associerede (60-80%) 2. HLA-27-ikke-associerede LED Knæ Ankler Columna DISPONERENDE FAKTORER Patologi Patofysiologi DE HLA-B27 ASSOCIEREDE SPREDES FRA MTK Gastroenteritis: 1. Campylobacther 2. Shigella 3. Yersenia 4. Salmonella UROGENITAL 1. Chlamydia trachomatis DE HLA-B27-IKKE- ASSOCIEREDE 1. Borrelia 2. TB 3. Virus INFEKTIONSRELATEREDE ARTRITIS Symptomer Parakliniske Fund undersøgelser 1. Smerte, rødme, hævelse, varme omkring led 2. Bevægelsesindskrænkning DE HLA-B27 ASSOCIEREDE EKSTRAARTIKULÆRE MANIFESTATIONER 1. Entesitis 2. Conjunctivit 3. Iridocyklit 3. Circinat balanit Udslæt på glans penis 4. Keratoderma blenorrhagicum Huslæsioner på håndflader og fodsåler 5. Erythema nodosum MORBUS REITER 1. Synovit 2. Conjunctivit 3. Uretrit Blodpr: CRP IgM-RF-NEG Anti-CCP-NEG Ledvæske steril IgM pos for pågældende mikroorganisme RTG AF THORAX Udelukkelse af sarkoidose (hilusadenit: sommerfugl) Diff. diagnoser 1. Septisk artrit 2. IgM-RF-NEG RA 3. Psoriasisartrit 4. Mb Bechterew 5. Krystalartrit 6. Artrose 7. Systemisk BV-sygdom ANDRE ÅRSAGER TIL ERYTHEMA NODOSUM 1. Sarkoidose (Evt. del af Löfgrens syndrom) 2. IBD (Særligt MC) 3. Streptokok-infektion 4. P-piller og andre lægemidler Behandling Forløb LEDASPIRATION I.A. STEROID PROGNOSE God prognose Kronisk forløb i sjældne tilfælde 1. Yngre mand 2. HLA-B27 8
9 Septisk artrit MONOARTIKULÆR Reaktion i leddet som følge af ekstraartikulær bakteriel infektion Levende mikroarganisme KAN påvises i leddet LED Store led: Ankel Knæ Hofte Skulder Håndled DISPONERENDE FAKTORER 1. Alkohol 2. DM 3. I.v. stofmisbruger 4. Ledoperation SPREDNING TIL LED 1. Hæmatogent 2. Invasivt (injektion, alloplastik) 3. Direkte fra lednære strukturer Begynder i synovialis og giver derpå purulent ansamling i leddet MIKROBE 1. S. areus 2. Gram-neg. stave 1. Smerter, rødme, hævelse, varme omkring led 2. Bevægelsesindskrænkning 3. Påvirket AT med feber LEDPUNKTUR D+M LEDVÆSKENS INDHOLD 1. Leukocytter > Glucose (Ledvæske/plasma < 0,5) 3. Laktat >2,5 mm 4. Bakteriefund ved mikroskopi med Gramfarvning Findes hos 50% LEDVÆSKENS UDSEENDE 1. Gulliggrøn 2. Uklar 3. TYNDflydende 1. Venyler 2. CRP 3. Leukocytter GENNEMGANG FOR PRIMÆR FOCI 1. Rgt af thorax 2. Urinstix EVT RTG AF LED 1. Bruskdegenerationer 2. Erosioner 1. Reaktiv artit 2. IgM-RF-NEG RA 3. Psoriasisartrit 4. Mb Bechterew 5. Krystalartrit 6. Artrose 7. Systemisk BV-sygdom Diff. diagnoserne er naturligvis oligo/ polyartikulære men kan fremgår monoartikulære ved akut opblussen EMPERISK AB I.v. Dicloxacillin 1 g x 3 (S. aureus) Allergi: Ceftriazon KOMPLIKATIONER Øget mortalitet Varig ledskade 9
10 Sygdom Definition Forekomst Artritis urica Akut: MONOARTIKULÆR Urinsur gigt Kronisk: POLYARTIKULÆR ASYMMESTRISK Artrit pga. uratkrystaller LED HYPPIGSTE LED MTP (Podagra) ØVRIGE LED Knæ (Gonagra) Ankel Fingre Håndled DEBUT år Ofte mænd Patologi Patofysiologi ÆTIOLOGI 1. Produktion af urinsyre 2. Udskillelse af urinsyre (Hyppigst) Udfældning/frigivelse af uratkrystaller i/fra led Inflammation DISPONERENDE FAKTORER 1. Alkoholindtag 2. Psoriasis 3. Diuretisk behandling 4. Celleturnover SYGDOMME SAMMEN MED ARITIS URICA 1. Type 2 DM 2. Hypertension 3. Højt BMI 4. Nyreinsuff. SYGDOMME MED AFLEJRING AF KRYSTALLER Symptomer Parakliniske Diff. diagnoser Fund undersøgelser Akut rødme, varme, ømhed og hævelse af led EKSTRAARTIKULÆRE TOFI Aflejring af urinsyre i forskellige væv (Led, brusk, knogle) Specifik for AU LOKALISATION AF KUTANE TOFI Mere gullige ift. reumatiske noduli 1. Albueregionen 2. Håndryg 3. Øreflip S-urat (>0,65 mm) CRP Urat er ofte men ikke altid forhøjet LEDPUNKTUR Uklar og purulent pga indhold af neutrofile granulocytter POLARISATIONS- MIKROSKOPI Dobbeltbrydende nåleformede krystaller D+R Ledvæske dyrkes ALTID for at udelukke septisk artrit RTG Akut: Blot bløddelshævelse Kronisk: Erosioner (Billetklip) 1. Pyrofosfatartrit 2. Septisk artrit 3. Reaktiv artrit 4. IgM-RF-NEG RA 5. Psoriasisartrit 6. Mb Bechterew 7. Artrose 8. Systemisk BVsygdom Behandling Forløb AKUT ANFALD NSAID CAVE acetylsalisylsyre: Hæmmer udskillelse af urat Evt. i.a. steroid hvis kontraindikationer for NSAID AKUT SVÆRT ANFALD + Kolkicin 0,5 mg x 2 hver 2. time indtil klinisk effekt/bivirkninger RECIDIV/TOFI/S-URAT > 0,65 mm Allopurinol (EFTER anfald) (Hæmmer omdannelsen af hypoxanthin til xanthin Urat) Mål for behandling: S-urat < 0,35 BIVIRKNINGER/KONTRAINDIKATIONER SAMT INFO TIL PT NSAID 1. Tidl. ulcus 2. Nyreinsuff. 3. HI 4. Leversygdom (Paracetamol) Kontakt læge ved mavesmerter, sure opstød og halsbrand Kontrolblodpr.: 1. Kreatinin, karbamid, Na, K 2. ALAT, albumin, billirubin, BF, INR 3. Hgb, jern, trombocytter (Blødning) KOLKICIN 1. GI-gener 2. Dosisreduktion ved simvastatin, erythromycin og cyclosporin STEROID Forværring af eksisterende eller udløsning af latent DM ALLOPURINOL 1. Hududslæt ( Seponering) 2. Bør ikke kombineres med captopril eller ampicillin Kontrol blodpr. hver 6. uge: 1. Kreatinin, karbamid, Na, K 2. ALAT, albumin, billirubin, BF, INR FORLØB 1. Akutte anfald svinder ofte ubehandlet efter en uge 2. Evt recidiv KOMPLIKATIONER 1. Nyresten (Uratsten) 10
11 Pyrofosfat artrit Akut: MONOARTRKULÆR Kronisk: POLYARTIKULÆR ASYMMESTRISK Artrit pga. calciumpyrofosfatkrystaller LED: Knæ (Hyppigst) Ankel Håndled DEBUT Efter 60 år DISPONERENDE Pyrofosfat er nedbrydningsprodukt fra bl.a. ekstracellulært ATP KONDROKALCINOSE Calciumpyrofosfat aflejres i brusk Særligt i knæenes menisker og discus triangulare i håndleddet Akut rødme, varme, ømhed og hævelse af led CRP UDREDNING FOR DISPONERENDE FAKTORER 1. PTH, Ca Hyperparathyreoidisme 2. Ferritin, jernmætning af transferrin Hæmokromatose 3. PO34 Hypofosfatæmi 4. Mg Hypomagnesiæmi LEDPUNKTUR 1. Artritis urica 2. Septisk artrit 3. Reaktiv artrit 4. IgM-RF-NEG RA 5. Psoriasisartrit 6. Mb Bechterew 7. Artrose 8. Systemisk BVsygdom NSAID EVT. I.A. STEROID Hvis kontraindikation for NSAID FORLØB Ofte recidiv FAKTORER 1. Lige hyppigt hos mænd og kvinder 2. Hyperparatyroidisme 3. Hæmokromatose 4. Hypofosfatasi 5. Hypomagnesiæmi POLARISATIONS- MIKROSKOPI Dobbelbrydende rombeformede krystaller D+R Ledvæske dyrkes ALTID for at udelukke septisk artrit RTG Kalkaflejringer i brusken (Kondrokalcinose) 11
12 Sygdom Sjögrens syndrom (SS) Definition Forekomst DEFINITION Autoimmun bindvævssygdom med involvering af exokrine kirtler Udtørring af slimhinder OPDELING PRIMÆR SEKUNDÆR Sammen med RA og SLE Klinikken er ens ved primær og sekundær DEBUT ÅR DISPONERENDE FAKTORER INFLAMMATORISKE BINDEVÆVSSYGDOMME Patologi Symptomer Parakliniske undersøgelser Diff. diagnoser Patofysiologi Fund 1. Tørhed i øjne 2. Tørhed i mund EKSTRAGLANDULÆRE MANIFESTATIONER 1. Lungeinvolvering 2. Artralgier 3. Myalgier 4. Raynaud-fænomener 5. Vaskulit MANGE DIFF IgM-RF-POS DIAGNOER ANA-POS 1. Mundtørhed uden Anti-SSA sygdom Anti-SSB 2. DM 3. Farmaka SCHIRMERS TEST 4. Infektioner Vurdering af øjenvæskeproduktion... SALIOMETRI Spyttest SPYTKIRTHELBIOPSI Diagnostisk kriterie Behandling Forløb Ingen helbredende behandling KUNSTIG TÅREVÆSKE GOD MUNDHYGIEJNE HYPPIGE TANDLÆGEBESØG Forebyggelse mod caries KOMPLIKATION Malignt B-celle lymfom 1. Kvinde Systemisk lupus erythematosus (SLE) POLYARTIKULÆR SYMMETRISK Autoimmun systemisk multiorgan sygdom med mange autoantistoffer LED PIP (Som ved RA) MCP (Som ved RA) Håndled Knæ DEBUT år DISPONERENDE FAKTORER 1. Kvinde UKENDT MULIG Cirkulerende immunkomplekser aflejres i forskellige organer Komplementaktivering INVOLVEREDE ORGANER 1. Led 2. Hud 3. CNS 4. Serøse hinder 5. Blodets formede elementer 6. Nyrer (Glomerulonefritis) 1. Polyartrit 2. Sommerfugle-exanthem 3. Lysoverfølsomhed (Lys medfører hududslæt) 4. Træthed, vægttab SEKUNDÆRE SYGDOMME 1. Sjögrens syndron 2. Vaskulit SR (Hypergammaglobulinæmi) IgM-RF-POS ANA-POS Anti-DNA-ANTISTOFFER BLODETS FORMEDE ELEMENTER 1. L+D 2. Trombocytter HÆMOLYTISK ANÆMI 1. Hgb 2. LDH 3. Haptoglobin 4. Bilirubin (Ukonjugeret) 5. Reticulocytter (Kompensatorisk) NYRER Kreatinin, karbamid, Na, K, egfr DØGNURINOPSAMLING 1. Protein 2. Erythrocytter 3. Kornede cylindre Pga mulighed for glomerulonefrit RTG THORAX MANGE DIFF DIAGNOSER ADSKILLELSE FRA RA Artritten er non-erosiv Anti-DNA-antistoffer ANALGETIKA Mod ledsmerter DMARD: KLOROKIN Mod hud- og ledsymptomer MONITORERING AF SYGDOM Anti-DNA Titer-stigning associeret med sygdomsaktivitet PROGNOSE Mortalitet EKG 12
13 Sklerodermi Systemisk BV-sygdom der påvirker bindevæv og mikrovaskulatur DEBUT år DISPONERENDE FAKTORER Kvinder UKENDT 1. Fortykkelse af hud 2. Ødem af fingre (Tidlig fase) 3. Subkutan calcinose 4. Raynaud Vasokonstriktion af fingrenes kar CRP Anæmi CK (Ved myosit) ANA-POS IgM-RF-POS RTG AF THORAX Kan afsløre lungefibrose KONTRAST-US Kan afsløre peristaltik i oesofagus MANGE DIFF DIAGNOSER ADSKILLELSE FRA MCTD Ikke skleroderme hudforandringer NSAID Ledsmerter STEROID Immunsupression AMLODIPIN Kardilatation PPI-HÆMMER Refluksgener CYCLOFOSFAMID Lungefibrose ACE-HÆMMERE Renal krise FØLGER EFTER VÆVSFIBROSE 1. Lungeinsufficiens pga lungefibrose 2. Cor pulmonale 3. Lungecancer 4. Refluksgener 5. Renal krise pga. karinvolvering PROGNOSE Mortalitet Polymyosit / dermatomyosi t Kronisk myosit i skeletmuskulatur DERMATOMYOSIT 1/3 har karrakteristiske hudforandringer = DERMATOmyosit OPDELING PRIMÆR SEKUNDÆR 1. Sjøgrens syndrom 2. SLE 3. Sklerodermi DISPONERENDE FAKTORER Polymyosit: Mand Dermatomyosit: Kvinde UKENDT 1. Svækkelse af muskulatur prox. på ekstremiteter, i svælg og på hals 2. Dysfagi Synkevanskeligheder 3. Dysartri Talevanskeligheder 4. Vaskulit DERMAMYOSIT Blåviolet erytem i ansigt og over PIP og MCP led CK IgM-RF-POS ANA-POS Anti-DNA-ANTISTOFFER EMG Forandringer MUSKELBIOPSI Myosit 1. Polymyalgia reumatica 2. Parasitinfektioner 3. Progressiv muskeldystofi 4. Medikamentinducere t STEROID EVT. CYTOSTATIKA FORLØB Progredierende forløb Mortalitet Forekomst af cancer Mixed connective tissue disease (MCTD) Syndrom med samtidig tilstedeværelse af kliniske træk fra SLE, sklerodermi og polymyosit samt forekomst af RNP-antistof DEBUT UKENDT Blanding af symptomer fra SLE, sklerodermi og polymyosit CK (Ved myosit) IgM-RF-POS ANA-POS Anti-RNP-antistof DIFF. DIAGNOSER 1. Sklerodermi 2. SLE 3. Polymyosit Se ovenstående PROGNOSE Ofte GOD Alle aldre Gennemsnit 35 år DISPONERNDE FAKTORER Kvinde 13
14 . Sygdom Definition Patologi Patofysiologi Arteriitis temporalis Kæmpecelle-arterit Non-infektiøs GRANULOMATØS nekrotiserende inflammation i aorta og dennes grene (STORE ARTERIER) A. temporalis er ofte involveret FOREKOMST HYPPIGSTE vaskulit DEBUT > 50 år Gennemsnitsalder: 73 år DISPONERENDE FAKTORER 1. Koblet til polymyalgia rheumatica 2. Kvinde GENERELT UKENDT PATOLOGI Inflammation i alle 3 lag af karvæggen Dog primært media GRANULOM: 1. Kæmpeceller 2. Epitheloide makrofager 3. Plasmaceller 4. Lymfocytter PRIMÆRE VASKULITTER Symptomer Parakliniske Fund undersøgelser 1. Træthed, feber, vægttab 2. Unilateral hovedpine Øvrige symptomer afhænger af dominerende sygdom: 1. Polymyalgia rheumatica 2. Kæmpecelleartrit ISKÆMI 1. Tyggeclaudicatio Smerter ved tygning 2. Synsnedsættelse A. ophtalmica SR CRP Hgb (Anæmi) Normal CK (Ifm polymyalifa rheumatica) ANCA-NEG BIOPSI FRA A. TEMPORALIS Arteriebiopsi og histologisk verifikation af biopsimatriale fra a. temporalis NB Segementært udbredt, dvs. udtag 1 cm OFTALMOSKOPI Diff. diagnoser 1. Malignitet 2. Arteriosklerotiske forandringer Behandling Forløb Prednisolon 1 mg/kg/d KOMPLIKATIONER Blindhed ved aflukning af a. ophtalmica PROGNOSE GOD hvis blindhed ikke er opstået + VASKULIT - GLOMERULONEFRIT + GRANULOMATØS INFLAM - HUDUDSLÆT Polyarteritis nodosa Non-infektiøs nekrotiserende inflammation i MIDDELSTORE OG SMÅ ARTERIER (IKKE i arterioler, kapillærer og venoler) FOREKOMST Sjælden DEBUT år DISPONERENDE FAKTORER UKENDT 1. Træthed, feber, vægttab 2. Hovedpine 3. Artralgier 4. Myalgier 5. Abd.smerter GI-vaskulit 6. Perifer neuropati 7. Nyreinfakt (Nefrologisk vaskulit) 8. PURPURA i huden CRP ANCA-NEG NYRER Kreatinin, karbamid, Na, K DØGNURINOPSAMLING 1. Protein 2. Erythrocytter 3. Kornede cylindre Pga mulighed for nyreinfarkt BIOPSI Andre former for vaskulit Prednisolon 1 mg/kg/d i aktufasen Evt. cyclofosfamid PROGNOSE Dårlig ubehandlet prognose Mand GENERELT + VASKULIT - GLOMERULONEFRIT - GRANULOMATØS INFLAM + HUDUSLÆT ANGIOGRAFI Renal eller mesenterial med aneurisme 14
15 Mikroskopisk polyangiitis Non-infektiøs nekrotiserende inflammation i ARTERIOLER, VENOLER OG KAPILLÆRER Mange ligheder med polyarteritis nodosa GENERELT + VASKULIT + GLOMERULONEFRIT - GRANULOMATØS INFLAM + HUDUDSLÆT UKENDT 1. Træthed, feber, vægttab 2. Artralgier 3. Myalgier 4. GLOMERULONEFRITIS 5. Hoste, dyspnø og hæmoptyse 6. Perifer neuropati 7. PURPURA i huden CRP MPO-ANCA-POS MIKROSKOPISK HÆMOLYTISK ANÆMI 1. Hgb 2. LDH 3. Haptoglobin 4. Bilirubin (Ukonjugeret) 5. Reticulocytter (Kompensatorisk) NYRER Kreatinin, karbamid, Na, K DØGNURINOPSAMLING 1. Protein 2. Erythrocytter 3. Kornede cylindre Pga mulighed for glomerulonefritis BIOPSI Luftveje, nyre- eller hudbiopsi Andre former for vaskulit Prednisolon 1 mg/kg/d i aktufasen Evt. cyclofoasfamid PROGNOSE Afhængig af nyreinvolvering Wegeners granulomatose Non-infektiøs nekrotiserende GRANULOMATØS inflammation i MIDDELSTORE OG SMÅ ARTERIER Granulomatøs inflammation i ØVRE OG NEDRE LUFTVEJE Alle organer kan påvirkes DEBUT Alle aldre Gennemsnit: 40 år GENERELT + VASKULIT + GLOMERULONEFRIT + GRANULOMATØS INFLAM + HUDUDSLÆT UKENDT 1. Træthed, feber, vægttab 2. Atralgier 3. Myalgier 4. GLOMERULONEFRITIS 5. Hoste, dyspnø og hæmoptyse 6. Sinusit, otitis media og rinitis 7. PURPURA i huden CRP PR3-ANCA-POS MIKROSKOPISK HÆMOLYTISK ANÆMI 1. Hgb 2. LDH 3. Haptoglobin 4. Bilirubin (Ukonjugeret) 5. Reticulocytter (Kompensatorisk) NYRER Kreatinin, karbamid, Na, K DØGNURINOPSAMLING 1. Protein 2. Erythrocytter 3. Kornede cylindre Pga mulighed for glomerulonefritis BIOPSI Luftveje, nyre- eller hudbiopsi RTG AF THORAX Andre former for vaskulit Prednisolon 1 mg/kg/døgn i akutfase Evt. cyklofosfamid PROGNOSE HØJ ubehandlet mortalitet CT AF BIHULER Kutan leukocytoklastisk vaskulit Kutan vaskulit FOREKOMST Hyppig GENERELT - SYSTEMISK VASKULIT - GLOMERULONEFRIT - GRANULOMATØS INFLAM + PURPURA UKENDT FUND Palpabel PURPURA på UE (2-10 mm i diameter) HUDBIOPSI Andre former for vaskulit Ingen specifik behandling PROGNOSE Ofte selvlimiterende 15
16 Sygdom SYGDOMME 1. RA 2. Sjögrens syndrom 3. SLE 4. Sklerodermi 5. Dermato/polymyositis Panniculitis Definition Forekomst Non-infektiøs vaskulit i subcutis Ledsagefænomen til infektioner eller allergi HYPPIGSTE UNDERTYPE Erythema nodosum ÅRSAGER TIL ERYTHREMA Patologi Patofysiologi UKENDT SEKUNDÆR VASKULITIS Symptomer Parakliniske Fund undersøgelser FUND Akut udviklede subkutane knuder omgivet af kraftig rødme og ødem LOKALISATION Ofte på forsiden af crus RTG THORAX Undersøgelse for hilus adenit Diff. diagnoser Behandling Forløb Ingen specifik behandling PROGNOSE GOD NODOSUM 1. Reaktiv artrit 2. Sarkoidose (Evt. del af Löfgrens syndrom) 3. IBD (Særligt MC) 4. Steptokok-infektion 5. P-piller og andre LM 16
17 REUMATOLOGI Definition Bevægeapparatets sygdomme Gr rheuma : Det, der flyder, dvs. det flydende sygdomsstof der breder sig i organismen og trænger ind i leddene og fremkalder sygdom Ofte kun delvist kendt ætiologi og patologi BINDEVÆVETS SAMMENSÆTNING 1. Kollagen Type I: Knogle Type II: Hyalin brusk Type III; Hud, kar, ligamenter Type IV: Basallamina 2. Elastin 3. Glykosaminoglykaner og proteoglykaner Vandbindende Ledbrusk: Nøje afstemt mængdeforhold mellem aggrecan (proteoglykan) og kollgen II Osteoartrose: Depletering af proteoglykan Nedbrydning af kollagennetværket LED - STRUKTUR OG FUNKTION Belastning på subkondral knogle og ledkapsel Synovialled Omgivet af synovial ledkapsel. Fri bevægellig Ledbrusk: Ingen blodkar eller nerver Ernæreres via diffusion fra synovialvæske og delvist fra synkondrale kapillærer Enteser: Tilhæftning af sener og ligamenter Sæde for entesitis ved f.eks. Bechterews sygdom og psoriasis arttritis Synovialis: Væv der afgrænser den fibrøse ledkapsel fra selve ledhulen Udgøres af tyndt lag synoviocytter der profucerer synovialvæsken (Fibroblast og makrofagkarakter) Ledkapsel og ligamenter: Sikre leddets stabilitet Muskler og sener: Udvikling af kraft til bevægelse af leddet Synovialvæske: Bestående af plasma med hyaluronan. Sikre friktionsfri bevægelighed mellem bruskfladerne samt ernæring til brusken. Dræneres fra leddet via lymfen Innervation: Afferente, proprioceptive og autonome (Regulering af blodforsyning) 17
18 Synartroser 1. Symfyser Knogleender forenes via fibrøs brusk og ligamenter 2. Synkondroser Knogleender forenes via ledbrusk UDEN synovialis (Manubriumsternaleddet) 3. Syndesmoser Fibrøse sammenføjninger af tilstødende knogler UDEN brusk og ledhule (Distale tibiofibulærleddet) 4. Synostoser Opstår ved ankylose, dvs. patologisk fusion af beskadiget led ANAMNESE Smerter ved discus prolaps - 1. Lokalisation 2. Debut 3. Varighed 4. Døgnvariation 5. Udstråling 6. Karakter 7. VAS (Belastning vs. hvile/ Ryg vs. ben) 8. Tidligere samme smerte 9. Traume, 10. Lindrende/forværrende 11. Kraftnedsættelse 12. Føleforstyrrelser 13. Forsøgt behandlet (Hvad, hvornår, hvor meget, effekt) Cauda equina 1. Føleforstyrrelser i ridebuskeområdet 2. Vandladningsgener (Initialt urinretention. Senere overløbsinkontinens) 3. Fækal inkontinenes 18
19 Ledsmerter/Hævede led 1. Lokalisation 2. Debut 3. Varighed 4. Døgnvariation 5. VAS (Belastning vs. hvile) 6. Tidligere samme smerte/hævelse 7. Traume 8. Lindrende/forværrende 9. Infektion 10. Rødme, varme 11. Forsøgt behandlet (Hvad, hvornår, hvor meget, effekt) Muskelsmerter 1. Lokalisation 2. Debut 3. Varighed 4. Døgnvariation 5. Karakter 6. VAS (Belastning vs. hvile) 7. Tidligere samme smerte/hævelse 8. Traume 9. Lindrende/forværrende 10. Rejse sig/trappe gang (Polymyalgi) 11. Gangdistance (Iskæmi) 12. Hovedpine, tyggesmerter, synsforstyrrelser (Artriitis temporalis) 13. Forsøgt behandlet (Hvad, hvornår, hvor meget, effekt) 14. Effekt af prenisolon B-symptomer (Spørg ALTID) 1. Træthed 2. Feber 3. Utilsigtet vægttab 4. Nattesved Afgørende opdeling inden for ledsygdomme 19
20 1. ARTRITIS Morgenstivhed, hvilesmerter Ledhævelse, rødme, varme, ømhed Akut fase reaktanter 2. DEGENERATIV LEDSYGDOM Belastningstriaden INGEN morgenstivhed 3 akutte tilstande inden for reumatologi 1. Cauda equina 2. Atriitis temporalis 3. Septisk artrit PARAKLINIK - LEDSMERTER/HÆVET LED 1. Blodpr 1. Hgb, L+D, CRP, trombocytter (AT) 2. Kreatinin, karbamid, Na, K 3. ALAT, BF, bilirubin, albumin, INR 4. TYPE ARTRIT: 1. IgM-RF (RA, Sjögrens syndrom, SLE, sklerodermi, poly/dermatomyositis, MCTD) 2. Anti-CCP (RA) 3. ANA (RA, Sjögrens syndrom, SLE, sklerodermi, poly/dermatomyositis, MCTD) 4. Anti-DNA (SLE, poly/dermatomyositis) 5. Anti-SSA/SSB (Sjögren) 6. ANCA (Mikroskopisk polyangitis, Wegeners granulomatose, Churg-Strauss syndrom) 7. Urat (Artritis urica) 8. HLA-B27 6. Venyler (Septisk artrit) 7. Jern, ferritin, transferrin (Anæmi ved kronisk sygdom) 8. D-vitamin, Ca (Længerevarende steroid-behandling) 2. Rtg af led 3. UL af led 4. Ledpunktur 5. Rtg thorax Gigtsygdom med organinvolvering 20
21 SPECIFIKKE IgM rheumafaktor (RF) 1. RA Autoantistoffer mod Fc-del af IgG/M/A 2. Sjögrens syndrom 3. SLE RF afspejler IKKE sygdomsaktiviteten (Bør derfor kun tages 1 gang) 5% af raske har sero-pos Anti-CCP (Anticyklisk citrullineret peptid) Autoantistoffer mod cyklisk citrullinerert peptider Specifik for RA Anvendes i højere grad end RF ifm RA ANA (Antinukleære antistoffer) Kerne og cytoplasma autoantistoffer Først foretages en generel screening for alle ANA. Er denne pos. laves en specifik udredning antistoftypen Bruges i vurdering af samlet sygdomsbillede 1. RA 2. Sjögrens syndrom 3. SLE 4. Sklerodermi 5. Poly/dermamyositis 6. MCTD ANCA (Antineutrofilt-cytoplasmatisk antistoffer) Autoantistoffer mod neutrofile 1. Mikroskopisk polyangitis (MPO-ANCA) 2. Wegeners granulomatose (PR3-ANCA) 3. Churg-Strauss syndrom (MPO/PR3-ANCA) SR (Sænkningsreaktionen) Ved inflammation ændres erytrocytternes ladningsforhold, hvorved de aggregerer og dermed sænker sig hurtigere 1. Aritiis temporalis 2. SLE 3. Renalcellecarcinom 4. Myolomatose 21
22 SMERTE LÆGEMIDDEL DOSIS BIRVIRKNINGER Paracetamol (Pinex, Pamol, Panodil) Tabl. 1 g x 4 dagl 1. Leverpåvirkning ved > 4 g dagl. 2. Hovedpine Ibuprofen (Ipren, Burana) Tabl. 600 mg x 3 dagl 1. Ulcus PPI-hæmmer (Omeprazol, Pantoprazol) Alder > 70 år Tabl. 40 mg x 1 dagl Svagt opioid: Tramadol (Dolol) Stærkt opioid: Morfin/Coltalgin/Malfin Tabl. 50 mg, maks x 4 dagl 1. Kvalme, opkast, hudkløe 2. Træthed/sløvhed 3. Synsproblemer 4. Mundtørhed 5. Resp. insuff 6. Urinretention 7. Obstipation Muskelsmerter: Klorzoxazon Tabl. 250 mg x 3 dagl Neuropatiske smerter: Gapapentin 22
23 HLA-B27-ASSOCIEREDE SYGDOMME 1. Spondylartritis (Mb. Becterew, reaktiv artritis, psoriasis artritis, enteropatisk artrit) 2. Akut anterior uveitis LEDINVOLVERING OLIGO: 2-4 led POLY: >4 led MONOARTRIT 1. Osteoartrose 2. Septisk artrit 3. Krystalartrit (Akut) SYMMETRISK POLYARTRIT 1. RA 2. SLE ASYMMETRISK OLIGOARTRIT Spondylartritter 1. Mb Bechterew 2. Psoriasis artrit 3. Reaktiv artrit 4. Enteropatisk artrit (Kronisk inflammatorisk tarmsygdom = CU og MC) 23
24 ORDLISTE Ømhed Smerte ved palpation Smerte Artralgi (Leddesmerter) Ankylose Ledstivhed Artrocentese Ledpunktur Artroplastik Rekonstruktion af led Alloplastik Rekonstruktion af led med indsættelse af FREMMEDLEGEME Belastningstriaden Igangsætningsbesvær, lindring ved bevægelse og senere smerte ved nogen tids belastning Osteofytose Knoglenydannelse i kanten af leddet (Randudbygning) Syndesmofytter Knoglenydannelse mellem vertebrae, dvs. yderste lag af anulus fibrosus Sklerose Synlig fortætning af væv til en fastere og hårdere struktur Pannus Aktive inflammatoriske celler Angiogenese og frigivelse af proteinaser der medfører erosioner Entesopati Betændelse af sene/fascie/ligamenttilhæftninger til knogler Non-infektioøs tilstand 1. Achilles tenosynovitis 2. Plantar faciitis 3. Costoschondritis Hælspore Plantar faciitis (entesitis) Knogleerosion og halisterese Knoglenydannelse svarende til tuber calcanei (hækspore) Daktyli Pølefingre/tæer Kombination af artrit i led og tenosynovit Arkolyse Fraktur af arcus vertebrae Recesstenose Smerte pga. dårlig plads til nerverod pga. slidgigtforandrigner Onykylose Løsning af neglepladen fra neglelejet DANBIO 1. CRP 2. Global VAS (Egen vurdering) 3. Ledinvolvering 24
DEGENERATIVE LIDELSER I PERIFERE LED Symptomer. Paraklinisk Fund. Diagnose DEBUT >40 år. START LANGSOMT indsættende SYMPTOMER
REUMATOLOGI Sygdom OSTEOARTROSE SLIDGIGT, ARTROSE Definition Forekomst MONO/POLYARTIKULÆR SYMMETRISK Ledlidelse med symptomer i form af smerter eller funktionsnedsættelse. Degenerative forandringer af
Læs mereReumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling. Berit Schiøttz-Christensen
Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling Berit Schiøttz-Christensen Spondylartritis Spondyloarthropathy or Spondyloarthritis Rygsmerter hvor mange?
Læs mereJuvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?
Læs mereDe varme led A s t a L i n a u skas O ve r l æ ge Afsnit for Gigt- og Rygsygdomme Regionshospitalet Nordjylland, Hjørring. Nordjysk Praksisdag 2016
De varme led A s t a L i n a u skas O ve r l æ ge Afsnit for Gigt- og Rygsygdomme Regionshospitalet Nordjylland, Hjørring Nordjysk Praksisdag 2016 Ledsmerter eller/og muskelsmerter/knoglesmerter? - ledsygdom,
Læs mereRadiologisk Afdeling NBG Anna Zejden
REUMATOID ARTRIT I DE PERIFERE LED RADIOLOGISKE ASPEKTER A-kursus 11. september 2014 Radiologisk Afdeling NBG Anna Zejden DEFINITION AF RA Hyppigst forekommende inflammatorisk ledsygdom Kronisk polyartikulær,
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?
Læs mereOrtopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser
Zell eleven 2015 Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Uffe Jørgensen. Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afd. O Odense Universitetshospital Syddansk Universitet uj@quattroclinic.dk
Læs mereMålepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 30. januar 2014 1. Reumatoid artrit 1.1 Journal: Udredning Gennemgang af et antal journaler viste, at nydiagnosticerede
Læs mereTroels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev
Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt
Læs mereBlokader. Kiropraktor Stine Clausen Fysioterapeut Lønne Godskesen Professor, overlæge Niels Wedderkopp
Blokader Kiropraktor Stine Clausen Fysioterapeut Lønne Godskesen Professor, overlæge Niels Wedderkopp formål Formålet er at reducere inflammationen i led, slimsække, seneskeder og bløddele. Formålet kan
Læs mereSLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.
Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt
Læs mereSPONDYLITIS. Ebbe Stender Hansen. Rygkirurgisk symposium 21/3 2011
SPONDYLITIS Ebbe Stender Hansen Rygkirurgisk symposium 21/3 2011 Spondylitis infektion i Vertebrae Disci Paravertebralt Epiduralt M. psoas Patogenese 1 - bakteriæmi Sår, abcesser UVI Øvre luftveje Stiknarkomani
Læs mereRodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut)
KIROPRAKTIK 2014 Rodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut) RODPÅVIRKNINGER, HVORNÅR SER VI DEM? Stenose på degenerativ basis
Læs mereTræning til personer med gigt og bindevævslidelser hvordan og hvor meget?
Træning til personer med gigt og bindevævslidelser hvordan og hvor meget? Myositis, lupus/sle og sklerodermi Trine Seneca Fysioterapeut, cand. scient. san. Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen Aarhus Universitetshospital
Læs mereDansk Reumatologisk Selskabs uddannelsesprogram i reumatologisk ultralyd
Dansk Reumatologisk Selskabs uddannelsesprogram i reumatologisk ultralyd Dansk Reumatologisk selskab tilbyder et uddannelsesprogram i reumatologisk ultralyd. Reumatologisk ultralyd adskiller sig fra ultralydsprocedurer
Læs mereArtiklen stammer fra "Dit Lægemagasin", nr. 4, 2002, side 6-9 med enkelte rettelser april 2009.
Page 1 of 5 Gigt Af overlæge dr.med., Troels Mørk Hansen Artiklen stammer fra "Dit Lægemagasin", nr. 4, 2002, side 6-9 med enkelte rettelser april 2009. Der er mere end 200 forskellige gigtsygdomme. Mindst
Læs merePERIFER OSTEOMYELIT / ARTRIT PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI / ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit
PERIFER OSTEOMYELIT / ARTRIT Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske
Læs merePERIFER OSTEOMYELIT / ARTRIT
PERIFER OSTEOMYELIT / ARTRIT Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker
Læs merePERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI / ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit
PERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereUltralydskanning i kiropraktorpraksis. Stine Haugaard Clausen Kiropraktor og ph.d.-studerende
Ultralydskanning i kiropraktorpraksis Stine Haugaard Clausen Kiropraktor og ph.d.-studerende Formål Kursets formål er at introducere og diskutere anvendelsen af muskuloskeletal ultralydskanning i kiropraktorpraksis,
Læs mereREAKTIV ARTRIT. Kristian Stengaard-Pedersen Department of Rheumatology, Aarhus University Hospital
REAKTIV ARTRIT Kristian Stengaard-Pedersen Department of Rheumatology, Aarhus University Hospital HLA-B27-associeret reaktiv arthritis REAKTIV ARTHRITIS Årsag Enteroartritter, uroartritter Klinisk Asymmetrisk
Læs mereMålepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Version: 19. september 2014 1. Udredning med henblik på stillingtagen til behandling 1.1 Journal
Læs mereOverbelastning Vævets styrke Belastningen
Overbelastning Vævets styrke Belastningen Idrætsskade Vævets styrke Belastningen Akutte//overbelastningsskader Brukner & Kahn 2013 Vævets styrke Muskel Muskel-sene-overgang Senen Sene-knogle-overgang (entesen)
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereTRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.
TRIATHLON og overbelastningsskader Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.11 DISPOSITION Introduktion Triathlon skader Træningsmængde og overbelastning
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen
Læs mereOpgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt
Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereAnvendelse af anti-ccp i praksis Kan anti-ccp erstatte Rheumafaktor? ANA analyse og anvendelse i praksis
Anvendelse af anti-ccp i praksis Kan anti-ccp erstatte Rheumafaktor? ANA analyse og anvendelse i praksis Trine Korsholm Klinisk Immunologisk Afdeling CEK Aarhus Universitetshospital, Skejby November 2016
Læs mereRADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX
RADIOLOGI HJEMMESIDER 1. www.drs.dk (Dansk Radiologisk Selskabs hjemmeside) 2. radiologymasterclass.co.dk 3. learningradiology.com 4. Radiologyassitant.nl. 5. sonoworld.com 6. ctisus.com 7. imaios.com
Læs mereSygehistorie. Lønborg, Niels: Orthopædisk Kirurgisk Cases. 85 Sider
Sygehistorie Hvilke udsagn om udredning for knæartrose er korrekte? Ubelastet røntgenoptagelse viser graden af artrose. Artroskopi er en rutineundersøgelse. MR-scanning kan ligeledes overvejes. Stående
Læs merePERIFER OSTEOMYELITIS/ARTHRITIS PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI/ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit
PERIFER OSTEOMYELITIS/ARTHRITIS Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske
Læs mereSygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.
FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng
Læs mereRegion Hovedstaden September 2014
Region Hovedstaden September 2014 Varighed /tidligere episoder Bensmerter Smerteintensitet Røde flag Tidligere eller aktuel cancer Uforklaret vægttab Ingen ændring gn. 1 måned eller mere Traume Konstante
Læs mereSLE og Nyreinvolvering
SLE og Nyreinvolvering Marselisborg Centeret 6 marts 2010 Overlæge Per Ivarsen Nyremedicinsk afdeling Århus Universitetshospital, Skejby Systemisk Lupus Erythromatosus SLE hvor hyppigt er det. 1500-2000
Læs mereRygsygdomme. Discusprolaps. Klaus Søndergaard Reumatologisk afdeling Århus Universitetshospital
Rygsygdomme Discusprolaps Klaus Søndergaard Reumatologisk afdeling Århus Universitetshospital Lænderygsmerter 35% i det sidste år 26% inden for 14 dage 90% spontant svind af symptomer inden for tre måneder
Læs mereSLE - Systemisk Lupus Erythematosus
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro SLE - Systemisk Lupus Erythematosus Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen SLE stilles udfra en kombination af
Læs mereGigtmedicin. lindre og behandle gigt. Der findes mange former for. Denne brochure handler om medicin, som kan bruges til
Gigtmedicin Denne brochure handler om medicin, som kan bruges til lindre og behandle gigt. Der findes mange former for gigt. Her omtales medicin til slidgigt og leddegigt. SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste
Læs mereKroniske lænderygsmerter
Rygkirurgi 2014 Kroniske lænderygsmerter Berit Schiøttz-Christensen Forskningsleder, professor Agenda: Omfang Smerter og smertetyper Smertemekanismer og smerteårsager Behandling af kroniske lænderygsmerter
Læs mereUNDERSØGELSE AF RYGGEN
UNDERSØGELSE AF RYGGEN Smertetyper Belastningsrelaterede rygsmerter Triaden igangsætningsbesvær, lindring, forværring Inflammatoriske rygsmerter Morgenstivhed Vågner pga smerter Lindring ved aktivitet
Læs mereHospi t al senhed Mi dt. Ovl. Peter Hvidt. Fod- & Ankelsektor Viborg. A-kursus Århus Regi onshospi t al et Vi bor g
Hospi t al senhed Mi dt Ovl. Peter Hvidt Fod- & Ankelsektor Viborg A-kursus Århus 2018 Smertetilstande i forfoden. De små tæers patologi, udredning og mulige behandlinger - dvs. ondt i foden på 1 time.!
Læs mereREUMATOID ARTRIT I DE PERIFERE LED RADIOLOGISKE ASPEKTER. Røntgen og Skanning PJJB Anna Zejden
REUMATOID ARTRIT I DE PERIFERE LED RADIOLOGISKE ASPEKTER Røntgen og Skanning PJJB Anna Zejden A-kursus 13.september 2018 Klinisk evaluering Alder og køn Laboratorieresultater Billeddiagnostisk manifestation
Læs mereRheumafoden. A-kursus i Fod og Ankel Kirurgi 2011 Inge Lunding Kjær
Rheumafoden RA er en progredierende og led-destruerende lidelse, hvor de involverede led gradvist deformeres og stivner. Smerter, mens det sker og svær stivhed når det er sket. Epidemiologi Epidemiologi
Læs mereSlidgigt Værd at vide om slidgigt
Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: reumatologi
j.nr. 7-203-01-90/6 Specialevejledning for intern medicin: reumatologi Specialebeskrivelse Intern medicin: reumatologi omfatter forebyggelse, diagnostik og behandling af patienter med medfødte og erhvervede
Læs mereLivstilsmedicin mod. slidgigt. med hjælp fra nettet. Af John Buhl Nomedica
Livstilsmedicin mod slidgigt med hjælp fra nettet Af John Buhl Nomedica Livsstilsmedicin mod slidgigt Forfatter: John Buhl Forlag: Nomedica 1. udgave maj 2019 ISBN: 978-87-90009-41-0 Til indholdsfortegnelsen
Læs mereSlidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.
Gigt Slidgigt Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt
Læs mereForelæsning i Rheumatologi 1 Krystalsynovitis. Akut eller kronisk synovit/artrit pga. urat- eller pyrofosfatkrystaller i ledvæsken.
Forelæsning i Rheumatologi 1 Krystalsynovitis Akut eller kronisk synovit/artrit pga. urat- eller pyrofosfatkrystaller i ledvæsken. Arthritis urica: Forekomst: 2 pr. 1000 hos voksne. Mænd:kvinder 7:1 Debut:
Læs mereNordjysk Praksisdag 2014
Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen
Læs mereUdredning og klassificering - Praktiske Anbefalinger
Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkesmerter v/per Kjær, ph.d Inge Ris, DipMT, MR, ph.d-stud Heidi Eirikstoft, fys Dip MDT Udredning og klassificering - Praktiske
Læs mereHvad er. dagligdagen? Ultralydscanning -kast jer ud i det Det kan ikke gå galt!-? Silkeborg Centralsygehus. Indhold. Praktisk klinik.
Reumatologia minor omkring foden Sådan gør jeg.. Silkeborg Centralsygehus Ultralydscanning -kast jer ud i det Det kan ikke gå galt!-? Indhold Artritis Artrosis Ankelleds distorsioner - m komplikationer
Læs mereDisposition. Ryg. Anatomi Anatomi. Torticollis. Obj 04-05-2010. Af Læge Torben Stryhn
Disposition Ryg Af Læge Torben Stryhn Anatomi Obj undersøgelse Torticolli Skolioser Mb Scheurmann Spondylolistese Diskus prolapser Spondylose og stenose Inflammatoriske/infektiøse lidelser Div Whiplash?
Læs merewww.pediatric-rheumathology.printo.it
www.pediatric-rheumathology.printo.it SJÆLDNE PRIMÆRE VASKULITSYGDOMME Hvad er det? Vasculitis betyder inflammation af blodkar. Vasculit sygdommene dækker over en stor gruppe af sygdomme. Primær vasculitis
Læs mereHospitalsenhed Midt. Ovl. Peter Hvidt. Fod- & Ankelsektor. Viborg. A-kursus Ålborg 2014. Regionshospitalet. Viborg
Hospitalsenhed Midt Ovl. Peter Hvidt Fod- & Ankelsektor A-kursus Ålborg 2014 Forfods-, svang- og hælsmerter - dvs. ondt i foden på 45 min.! Hvad I møder ofte i et fod-ambulatorie Case 1: 45-årig let overvægtig
Læs mereBørn & Unge Idræt & Skader
Børn & Unge Idræt & Skader Torsdag den 5.februar 2015 Medical and Scientific Department 2015-2018 Tommy Frisgaard Øhlenschlæger Administrerende- Uddannelsesansvarlig- overlæge Institute of sportsmedicine
Læs mereBruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital
Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er
Læs mere17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N & M Smertestillende
Læs mereColumna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi. Københavns Massageuddannelse
Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Dagsorden Repetition Opgave Patologi Repetition ANATOMI Opgave Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker
Læs merewww.pediatric-rheumathology.printo.it
www.pediatric-rheumathology.printo.it JUVENIL DERMATOMYOSITIS Hvad er det? Juvenil dermatomyosit (JDM) er en autoimmun sygdom. Autoimmun betyder, at det er en sygdom i immunsystemet som i stedet for at
Læs mereINFLAMMATORISKE RYGSGD.
INFLAMMATORISKE RYGSGD. Rheumatoid artrit Juvenil kronisk artrit Seronegativ spondyloartrit Ankyloserende spondylit (Spondylitis ankylopoitica) Psoriatisk artrit Reaktiv artrit Artrit associeret med inflammatoriske
Læs mereSjældne Primære Vaskulitsygdomme
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Sjældne Primære Vaskulitsygdomme Version af 2016 1. HVAD ER VASKULITIS? 1.1 Hvad er det? Vaskulitis er inflammation af blodkar. Vaskulit sygdomme dækker en
Læs mereCryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Cryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) Version af 2016 1. HVAD ER CAPS 1.1 Hvad er det? Cryopyrin Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) består
Læs mereSacroiliacaled RADIOLOGISKE FUND VED AKSIAL ARTRIT. SERONEGATIVE SPONDYLOARTRITTER Radiologiske forandringer
RADIOLOGISKE FUND VED AKSIAL ARTRIT Anne Grethe Jurik, Radiologisk afd. Aarhus Universitetshospital, Århus Sygehus SERONEGATIVE SPONDYLOARTRITTER Radiologiske forandringer Sacroiliitis ses ved de fleste
Læs mereLeverbiopsi. Fra et klinisk synspunkt
Leverbiopsi Fra et klinisk synspunkt Skønsmæssigt er??% af alle leverbiopsier: Ul-vejledt efter fokale forandringer Lever-Tx rejektionsdiagnostik Kronisk hepatitis B/C - fibrosegrad Alle de andre biopsier
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik
Læs mereINDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED
INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED Knæleddet er et meget kompliceret led. Det er ikke et kugleled som skulder og hofte, det er heller ikke et hængselled som albue eller fingerled. Et knæled kan bedst sammenlignes
Læs mereDagsorden. Sygdomslære 7/8/14. Discusprolaps. Lænde- eller nakkehold. OBS på ryggen. Københavns Massageuddannelse
Dagsorden Sygdomslære Københavns Massageuddannelse Discusprolaps Lænde- eller nakkehold Slidgigt / Artrose Leddegigt / reumatoid artrit Hjertekarsygdomme Diabetes Akut sportsskade Myoser og triggerpunkter
Læs mereMR-teknik og indikationer. John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG
MR-teknik og indikationer John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG Fidusen ved MR Fremstiller væv med mange protoner Der er mange protoner i vand Der er oftest meget vand i patologisk
Læs merewww.pediatric-rheumathology.printo.it
www.pediatric-rheumathology.printo.it JUVENILE SPONDYLOARTROPATIER Hvad er det? Juvenile spondyloarthropathier (JS) er en gruppe kroniske sygdomme med gigt (inflammation) i led og senetilhæftningssteder
Læs mereSerøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat.
Serøse væsker Serøse væsker Fra pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis Serøse væsker Ekssudat højt protein indhold cellerig ofte fibrin kan være hæmoragisk Inflammationer Malignitet
Læs mereColumna Cervicalis Operationsindikationer
Columna Cervicalis Operationsindikationer Sygdomsgrupper Degenerative sygdomme Inflammatoriske (RA, Mb Bechterew) Udviklingsanomalier (Klippel-Feil, os odontoideum) Neoplasmer (primære, sekundære) Spondyliter
Læs mereLUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D.
LUMBAL DISCUSPROLAPS Peter Helmig Overlæge Ph.D. Forekomst af rygsmerter Prolaps genese Prolaps genese Objektiv undersøgelse Tensionstegn ( SBT, Laseque) Refleksundersøgelse Rectaleksploration Ryggens
Læs mereKikkertundersøgelse i ankelleddet
Ved lidelser i ankelleddet vil det ofte være nødvendigt at gennemføre en kikkertundersøgelse (artroskopi). Som hovedregel vil lidelsens karakter være fastslået, og i forbindelse med artroskopien være planlagt
Læs mereInformation om reumatologi Patientvejledning
Information om reumatologi Patientvejledning 045 Velkommen Hos PrivatHospitalet Danmark kommer vores kunder altid i første række. Som kunde hos os oplever du en høj faglig kvalitet og tidssvarende faciliteter,
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?
Læs mereHÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)
HÅNDEN Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst
Læs mereDet haltende barn - Radiologiske overvejelser
Det haltende barn - Radiologiske overvejelser Lene Bak, overlæge, Radiologisk afdeling, Kolding Sygehus Michel Bach Hellfritzsch, overlæge, Radiologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Case 7-årig
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereSygehistorie. 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der. betydelige pruritus. Angiv: manan.dk
Sygehistorie 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der forværring i sygdommen, med betydelige pruritus. Angiv: Diagnose-forslag? Behandlings-forslag? Diagnose: Atopisk dermatit
Læs mereDiagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde
Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax
Læs mereMUSKULOSKELETAL ULTRALYD (MSUS) 6. SEMESTER
MUSKULOSKELETAL ULTRALYD (MSUS) 6. SEMESTER Michel Bach Hellfritzsch Overlæge Røntgen & Skanning Nørrebrogade 1 Give indblik i anvendelse af MSUS Vise indikationer for MSUS Sætte MSUS i relation til andre
Læs mereSpecialevejledning for Intern medicin: Reumatologi
Specialevejledning for Intern medicin: Reumatologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen
Læs mereKøbenhavns Universitet. Reumatologi. Af Asma Bashir, stud med. www. asmabashir.com
Københavns Universitet Reumatologi Af Asma Bashir, stud med www. asmabashir.com Indholdsfortegnelse Generel Reumatologi Undersøgelsesmetoder Behandlingsprincipper Degenerative Lidelser i Perifere Led Osteoartrose
Læs mereIndhold. Redaktører og forfattere... 17. Forord... 21
Indhold Redaktører og forfattere... 17 Forord... 21 1 Degenerative ledsygdomme.23 Definition... 23 Forekomst... 23 Ætiologi... 24 Patogenese... 24 Ledbrusk... 24 Den subkondrale knogle ved osteoartrose.
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner
Læs merelangerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer
langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale
Læs mereNår diæt, motion og medicin ikke er nok
Når diæt, motion og medicin ikke er nok HAR DU SLIDGIGTSSMERTER I KNÆET? Hvad sker der i mit knæ? Knoglerne i et sundt knæ beskyttes og polstres af brusk og ledvæske, så knæet er let at bøje og bevæge.
Læs mereHidrosadenitis suppurativa
Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor
Læs mereBiosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter
Biosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter Ulrik Tarp Ledende overlæge, lektor, dr.med. Reumatologisk afdeling Aarhus Universitetshospital Interessekonflikt Investigator/konsulent/underviser:
Læs mereUdredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015
Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):
Læs mereFAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne
FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne 1. Hvilke forskellige typer smertestillende håndkøbspræparater findes der? Der findes smertestillende håndkøbsmedicin som tabletter, hvor det smertestillende
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: reumatologi
j.nr. 4-1012-14/16 Specialevejledning for intern medicin: reumatologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse
Læs mereRådgivningssituationer fra den daglige klinik. Cases
Rådgivningssituationer fra den daglige klinik Cases Sygehistorie 1 58årig kvinde med reumatoid artrit debuteret da hun var 46 år. Let deformering af grundled på begge hænder og intermitterende hævelse
Læs mereSygdomslære Hånden på hjertet
Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose
Læs mereUrinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center
Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er
Læs mereHoften. Henvendelses årsag: ONDT. Hvad kan jeg. Anamnese. og det vil I så høre om. Hvad er karakteristisk for de patienter jeg ser
Hvad er karakteristisk for de patienter jeg ser Hoften -Sådan gør jeg -Med udgangspunkt i de patienter jeg ser Set af egen læge Behandlet hos FT Behandlet hos kiropraktor Set af speciallæge Diverse alternative
Læs mereSystemisk sklerodermi Foredrag Overlæge John Bonde Knudsen, Reumatologisk Afdeling C, Odense Universitetshospital
Systemisk sklerodermi Foredrag Overlæge John Bonde Knudsen, Reumatologisk Afdeling C, Odense Universitetshospital John præsenterer sig selv, og siger, at der må stilles spørgsmål undervejs. Odense Universitetshospital
Læs mere