Fælles udvikling og gennemførelse af ny uddannelsespraksis til mennesker med leddegigt

Transkript

1 Indlæg v.ulla Møller Ølgaard, Carsten Dalegaard, Kim Hørslev-Petersen Projekt DUPAL, Forskningsenheden, Kong Christian X`s Gigthospital, Gråsten. Fælles udvikling og gennemførelse af ny uddannelsespraksis til mennesker med leddegigt

2 Indlæg 1. Projekt DUPAL 2. Projektresultater - Det nye uddannelsesprogram - Hvordan har det virket - Betydning af brugerindragelse

3 Projekt DUPAL Udvikling og gennemførelse af et nyt uddannelsesprogram/uddannelsespraksis til mennesker med leddegigt - På tværs af fag, sektorer og brugerinddragelse DUPAL: Differentieret uddannelse til patienter med leddegigt.

4 DUPAL havde afsæt i ønsker om Involvering af brugere/brugerindflydelse Bevidst pædagogisk grundlag (værdier) Opmærksomhed på læreprocesser Bredt perspektiv på livet med leddegigt Tværfagligt samarbejde Deling af ansvar og opgave på tværs af sektor

5 Uddannelsesprogram Forpligtigende dokumenter/grundlag Bruges til planlægning, gennemførelse og evaluering af uddannelsesaktiviteter Giver legitimitet og indflydelse Hiim & Hippe 2009

6 Leddegigt Reumatoid artrit (RA) Kronisk autoimmun sygdom m. inflammation af led, nedsat mobilitet, træthed og smerter Periodevis afhængighed af hjælp fra andre og medicinsk behandling Vekslende gode og dårlige perioder, uden mulighed for at forudsige forløbet Usikkerhed om fremtiden

7 Vejle Kommunes Sundhedscenter Aabenraa Kommunes Sundhedscenter Projektgruppen, har udviklet og gennemført det nye program: Mennesker med leddegigt og fagfolk (psykolog, socialrådgiver, sygeplejersker, læger ergoterapeuter, fysioterapeuter, diætist, jordemoder) Styregruppe, har støttet projektarbejdet: Repræsentanter med leddegigt, ledelse, sekretær, kommunale koordinatorer, intern proceskonsulent. Projektleder, har det overordnede ansvar for projektet Intern proceskonsulent, facilitetering af aktionslæring i projektgruppen Kong Christian X s Gigthospital Gråsten Reumatologisk amb. Sygehus Lillebælt, Vejle

8 Aktionslæring som projektmetode Udvikle, organisere og gennemføre pædagogisk praksis ved løbende at eksperimentere,undersøge og reflektere. Skaber praksisnær viden og pædagogiske kompetencer som raffinerer praksis Plauborg, Andersen og Bayer 2007

9 Aktion og læring AKTION LÆRING Forpligtigende fællesskab Undersøgelse og refleksion Stram og rummelig ramme/facilitering

10 AKTIONSLÆRING ER EVALUERING! Ideudvikling og design Data er tilvejebragt via samtaler, spørgeguide, værkstedsopgaver, telefonmøder, sammenskriv, undervisning/foredrag, Undersøgelse/refleksion via ideværksted, log, tre, designværksteder, opfølgningsmøder og hjemmeopgaver Organisere Data er tilvejebragt via samtaler, SMTTE guide, læringens hus, værksteds/hjemmeopgaver, sammenskriv, undervisning/foredrag Undersøgelse/refleksion via tre pædagogiske værksteder, opfølgningsmøder, teammøder, hjemmeopgaver, log Gennemføre Afsluttende opsamling af erfaringer/ resultater Data er tilvejebragt via samtaler, tapas, tre vækstspørgsmål til kursister, fælles logbøger, debriefingsmøder hvert temamøde Undersøgelse/refleksion m. kursister på temamøder, medarbejder debriefing og møder i projektgruppe og styregruppe Data er tilvejebragt via samtaler, beskrivelser af forløb og resultater, lydoptagelser på møder efterår 2012, spørgeskema us., evalueringsseminar 2013 Undersøgelse/refleksion via indberetning, cafegrupper, rapportskrivning, styregruppemøder, evalueringsgruppe møder

11 S September august 2011 Ideudvikling og design af ny praksis September december 2012 Organisering og afprøvning af ny praksis Januar marts 2013 Projekt evaluering, Opsamling/bearbejdning af erfaringer/resultater Videreførelse april 2013

12 Ideudvikling og design Ideer er gode til at transportere viden! Kreativitet fordrer uhæmmet anvendelse af viden. Konstant opmærksomhed på at tænke og handle på tværs Ingen bedømmelse af hinanden Altid fokus på opgaven Alle har samme fokus (Hansen, Søren & Byrge, Christian 2010,

13 Ideudvikling og design En ide består af viden, som er konstrueret til lejligheden, og det er lettere at omsætte sin viden til nye ideer, når man løser en bestemt opgave Den kreative platform, Hansen & Byrge 2010.

14 Organisering tænke over og formulere handlingsplanen Mødeplaner, lokaler, forplejning Pjecer invitation til kursister Pædagogisk grundlag Læreplaner SMTTE model Undervisningsmateriale Programteori Masterplan evaluering Evaluering fra gang til gang (tre vækstspørgsmål) Fælles åben log, medarbejder debriefing Elektronisk spørgeskema

15 Projekt resultater

16 Det nye uddannelsesprogram er gennemført med seks hold kursister i 2012 på Sundhedscenter Vejle og Aabenraa Kommunes Sundhedscenter i Rødekro (10 13 kursister pr. hold i alt 66 kursister).

17 Pædagogisk grundlag Fem strukturerede temamøder m. foredrag, tapas og tid til snak om det som betyder noget for kursisterne. Kursisterne former fokus på møderne (dialog, involvering og differentiering ) Auditoriet Laboratoriet Opmærksomhed på de problemer kursisterne oplever i hverdagen samt forestillingsevnen om en god fremtid, nysgerrighed og åbenhed overfor muligheder (problembaseret, anerkendende) Informationer om tema Kommunikation Konstruktion Realisering Foredrag Billeder, fortællinger, skemaer, vise øvelser, udlevere tapas oversigt m.m. Planlagte og spontane pauser mellem/under foredrag samt mentorsamtaler. Dialog, involvering, observation, refleksion, aktion/afprøvning og repetition (læring i fællesskabet) Leve et godt liv med leddegigt.

18 Projektgruppens nye roller Mentorer (har selv leddegigt) Fagundervisere (sundhedsprofessionel kommune/sygehus) Kommunal kursuskoordinator (sundhedsprofessionel kommune)

19 Mentorfunktionen er knyttet til hverdagsliv og erfaringer (ikke ekspert patienter). anerkendende støtte, til at se muligheder og mobilisere håb støtte gennem spejling støtte til udvidelse af handlemuligheder. skabe dialog mellem kursisterne i et trygt miljø.

20 Uddannelsesprogram - grundlag virker som en drejebog, som skaber sikkerhed og frihed til at differentiere og improvisere den pædagogiske indsats i mødet med kursisterne Projektgruppen efterår 2012

21 Hvordan har det virket for kursisterne? Temamøderne Indsigt gennem udveksling af erfaringer Overvejelser over det gode liv Fællesskabet jeg var nydiagnostiseret da jeg meldte mig til, havde jeg stort behov for at vide mere om hvorledes mit liv og min hverdag kunne fungere med leddegigt. det har gjort mig tryg og givet mig mod på at tro det kan lade sig gøre ved at møde andre som trods smerter og andre ting bevarer det gode humør og udveksler erfaringer, både de gode og dårlige. Udsagn fra spørgeskemaundersøgelse

22 92 % af kursisterne oplever, at de har fået den information, de har brug for på temamøderne. 80 % føler, at de har fået bedre mulighed for at klare deres egen hverdag med leddegigt. 90 % føler sig bedre rustet til at søge hjælp fra andre omkring deres leddegigt. 96 % føler, at de har fået mulighed for at dele erfaringer og ideer med andre deltagere i udviklingsprogrammet. 88 % føler sig bedre rustet til at tale om de ting, som er svære. 92 % føler sig bedre rustet til at sortere i de forskellige råd, de har fået fra deres omgivelser. 77 % føler sig mere trygge ved deres medicinske behandling. 85 % føler sig bedre rustet til at finde balance mellem hvile og aktivitet. 89 % føler sig mere trygge ved at motionere. 83 % har fået bedre indsigt i området omkring hjælpemidler, der kan lette hverdagen. 80 % føler sig bedre rustet til at klare hverdagens udfordringer i forhold til familie og venner.

23 Hvordan oplever fagunderviserne mentorernes indvirkning den der personlige erfaring. Det giver en anden åbenhed end man oplever i andre undervisningssituationer Projektgruppen efterår 2012

24 Mentorerne er en vigtig katalysator i forbindelse med samtaler om svære emner på temamøderne.

25 Hvordan har det virket for mentorerne et nyt betydningsfuldt netværk med hinanden vigtig indsigt via de faglige indlæg og erfaringsudveksling.

26 Fra mikrofonholder til fælles udvikling Brugerindragelse via mikrofon : søge information om brugerens behov (hvad) Brugerindragelse via fælles udvikling: skabe løsninger sammen med brugere, som har direkte kobling til brugerens behov (hvad og hvordan)

27 Fælles udvikling = brugerinnovation Brugerinnovation: Skabe løsninger som har direkte koblinger til brugerens virkelige behov Eric Von Hippel 2005 Innovation: en proces, igennem hvilken nye ideer, objekter og praktikker skabes og tages i brug (Damanpour & Evan, 1984).

28 Opsummering Projektmedarbejdere som selv har leddegigt (mentorer): Deltog på ligefod med sundhedsprofessionelle hele vejen igennem i udvikling, gennemførelse, evaluering og justering af nyt uddannelsesprogram. Skabte løsninger. Kursisterne (målgruppen) Deltog i temamøderne (det nye uddannelsesprogram) og i evaluering under og efter temamøderne. Kom med feedback, og deltog i justering af aktiviteter i relation til temamøderne.