Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet"

Transkript

1 Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende psykisk arbejde, sammenlignet med personer der ikke har et belastende psykisk arbejde, selv når der tages højde for faktorer såsom rygning, motion, alkohol, kost og søvn. Det viser nye tal fra LO s spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og tilbagetrækning. Dette hænger sammen med, at personer med et psykisk belastende arbejdsmiljø har et dårligere fysisk helbred, er mere begrænsede i deres daglige aktiviteter, oplever flere smerter og tager mere medicin for at klare arbejdsdagen, end gruppen med et almindeligt psykisk arbejdsmiljø. Det psykiske arbejdsmiljø spiller således en væsentlig rolle for den enkeltes helbred. LO s survey-undersøgelse Følgende analyse tager udgangspunkt i data fra LO s survey-undersøgelse fra oktober Analysebureauet Epinion har i perioden 23. september 10. oktober 2016 interviewet personer mellem 18 og 75 år vedrørende en lang række spørgsmål om sundhed, pensionsalder, arbejdsmiljø samt tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Undersøgelsen omhandler således både nuværende og tidligere lønmodtageres vilkår på arbejdsmarkedet. Nærværende analyse vil tage udgangspunkt i en afgrænset gruppe bestående af lønmodtagere, dagpengemodtagere og langtidssyge. I denne gruppe udgør lønmodtagerne med eller uden personaleansvar en andel på 90 pct., hvorfor gruppen i generelle termer vil blive omtalt som lønmodtagere. Analysemetode I det følgende anvendes dels beskrivende statistik i form af krydstabuleringer og dels analytisk statistik i form af logistiske regressioner. Den beskrivende statistik benyttes med henblik på at belyse, i hvilket omfang helbredsvilkårene blandt dem med et psykisk belastende arbejdsmiljø adskiller sig fra helbredsvilkårene for dem med et almindeligt arbejdsmiljø. Den analytiske statistik (se side 10-11) bruges til at belyse, om en påvist forskel mellem dem med et psykisk belastende arbejde og Side 1 af 11

2 dem der ikke har et psykisk belastende arbejde opretholdes, når der kontrolleres for andre forhold, fx rygning eller motion. Et dårligere helbred blandt personer med et psykisk belastende arbejde kunne blandt andet hænge sammen med, at de ryger mere eller dyrker mindre motion. Men via en regressionsanalyse er det netop muligt at undersøge, hvorvidt arbejdet har signifikant betydning for helbredet, når der kontrolleres for andre faktorer såsom fx kost, rygning, alkohol og motion. Den deskriptive analyse vil gøre brug af en opdeling af lønmodtagere i to grupper med henholdsvis et almindeligt psykisk arbejdsmiljø og et belastende psykisk arbejdsmiljø. Denne opdeling skaber et klart grundlag at undersøge og sammenligne arbejdsforhold og helbred på tværs af arbejdsmiljøforhold ud fra. Den følgende tabel viser, hvordan respondenterne fra LO s spørgeskemaundersøgelse er blevet fordelt i de to forskellige arbejdsmiljøgrupper. Tabel 1. Operationalisering af hhv. almindeligt og belastende psykisk arbejdsmiljø Gruppen med et almindeligt psykisk arbejdsmiljø indeholder de lønmodtagere, som har angivet ét af de følgende svar på begge spørgsmål Gruppen med et belastende psykisk arbejdsmiljø indeholder de lønmodtagere, som har angivet ét af de følgende svar på begge spørgsmål Spørgsmål: Svarkategorier: Svarkategorier: Hvor enig eller uenig er du i følgende Helt uenig Helt enig udsagn? Arbejdet er psykisk eller følelsesmæssigt Delvist uenig Delvis enig belastende Hverken enig eller uenig Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Mit arbejde er kendetegnet ved højt arbejdspres Svarkategorier: Helt uenig Delvis uenig Hverken enig eller uenig Svarkategorier Helt enig Delvis enig Total Antal respondenter: 433 Antal respondenter: 527 Kilde: Epinion for LO, oktober 2016 De der er helt enige eller delvist enige i, at deres arbejde er psykisk eller følelsesmæssigt belastende, og som samtidigt er enige eller delvist enige i, at deres arbejde er kendetegnet ved højt arbejdspres, kategoriseres som havende et belastende psykisk arbejdsmiljø. Omvendt, de der er hverken enige eller uenige, uenige eller helt uenige i, at deres arbejde er psykisk eller følelsesmæssigt belastende, og som samtidig er helt uenige, uenige eller hverken enig eller uenig i, at deres arbejde er kendetegnet ved højt arbejdspres, Side 2 af 11

3 kategoriseres som havende et almindeligt psykisk arbejdsmiljø. Første del af analysen vil således være baseret på svar fra 960 respondenter (jf. tabel 1). For at inddrage flere observationer og mere præcision i den efterfølgende regressionsanalyse (side 10-11), tages der her blot udgangspunkt i ét af spørgsmålene fra tabel 1 - nemlig om arbejdet er psykisk eller følelsesmæssigt belastende. Et belastende psykisk arbejdsmiljø giver dårligere helbred Ulighed i helbred Hver femte med et belastende psykisk arbejdsmiljø angiver, at deres psykiske helbred er mindre godt eller dårligt. Det er over dobbelt så mange som blandt dem, der har et almindeligt psykisk arbejdsmiljø, hvor blot 7 pct. angiver at have et mindre godt eller dårligt psykisk helbred (jf. figur 1). Figur 1. Egen vurdering af psykisk helbred % 47% 34% 27% 19% 7% Fremragende/vældig godt Godt Mindre godt/dårligt Anm.: Spørgsmålet lyder: Hvordan synes du, at dit psykiske helbred er? Denne ulighed går igen, når det handler om respondenternes fysiske helbred. Blandt gruppen med et belastende psykisk arbejdsmiljø vurderer 27 pct., at de har et mindre godt eller dårligt fysisk helbred, mens det samme gør sig gældende for 15 pct. af dem med et almindeligt arbejdsmiljø (jf. figur 2). Side 3 af 11

4 Figur 2. Egen vurdering af fysisk helbred % 32% 38% 41% 15% 27% Fremragende/vældig godt Godt Mindre godt/dårligt Anm.: Spørgsmålet lyder: Hvordan synes du, at dit fysiske helbred er? Et psykisk belastende arbejdsmiljø fører til flere begrænsninger Uligheden i det fysiske helbred på tværs af de psykiske arbejdsmiljøforhold tydeliggøres yderligere, når det handler om begrænsninger i hverdagen. Halvdelen af dem med et psykisk belastende arbejdsmiljø angiver, at de er fysisk begrænset i en eller flere af ni konkrete dagligdagsaktiviteter. Blandt personer med et almindeligt psykisk arbejdsmiljø gør det samme sig gældende for 37 pct. (jf. figur 3). Der tegner sig derved et billede af, at et psykisk belastende arbejdsmiljø har væsentlige konsekvenser for den enkeltes psykiske såvel som fysiske helbred. Figur 3. Begrænsninger i daglige aktiviteter % 63% 49% 51% Meget/lidt begrænset Slet ikke begrænset Anm.: Spørgsmålet lyder: Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? 1) Lettere aktiviteter som at flytte et bord, støvsuge eller cykle, 2) Løfte eller bære dagligvarer, 3) Gå flere etager op ad trapper, 4) Gå én etage op ad trapper, 5) Bøje sig ned og gå i knæ, 6) Gå mere end en kilometer, 7) Gå nogle hundrede meter, 8) Gå hundrede meter, 9) Gå i bad og tage tøj på. Side 4 af 11

5 Et belastende psykisk arbejdsmiljø øger medicinforbruget Op mod hver fjerde af dem med et belastende psykisk arbejdsmiljø tager smertestillende medicin dagligt eller ugentligt for at klare arbejdsdagen. Blandt dem med et almindeligt psykisk arbejdsmiljø gør det tilsvarende sig gældende for 14 pct. Omvendt svarer næsten 80 pct. af dem med et almindeligt psykisk arbejdsmiljø at de sjældent eller aldrig har brug for smertestillende medicin for at klare arbejdsdagen. Tilsvarende gør sig gældende for 61 pct. af dem med et belastende psykisk arbejdsmiljø (jf. figur 4). Figur 4. Andel der tager smertestillende medicin % 61% 23% 14% 16% 8% Dagligt/ugentligt Et par gange om måneden Sjældent/slet ikke Anm.: Spørgsmålet lyder: Hvor ofte tager du smertestillende medicin for at klare arbejdsdagen? Det skæve forbrug af smertestillende medicin hænger tæt sammen med, at dem med et belastende psykisk arbejdsmiljø oplever flere smerter i løbet af arbejdsdagen, end gruppen med et almindeligt psykisk arbejdsmiljø. Et psykisk belastende arbejdsmiljø giver flere smerter Godt hver anden af de personer med et psykisk belastende arbejdsmiljø oplever daglige eller ugentlige smerter. Blandt gruppen med et almindeligt psykisk arbejdsmiljø gør det tilsvarende sig gældende for hver tredje (jf. figur 5). Side 5 af 11

6 Figur 5. Andel med smerter i løbet af arbejdsdagen % 49% 49% 36% 17% 15% Dagligt/ugentligt Et par gange om måneden Sjældent/slet ikke Anm.: Spørgsmålet lyder: Hvor ofte oplever du smerter i kroppen i løbet af arbejdsdagen? Der tegner sig således et billede af, at et psykisk belastende arbejdsmiljø øger risikoen for fysiske smerter samt et større medicinforbrug. Derudover vidner tallene om, at konsekvenserne ved et psykisk belastende arbejdsmiljø ikke kun viser sig i form af psykiske bivirkninger, men at forskellige fysiske skavanker ligeledes kan ses som en konsekvens ved et belastende psykisk arbejdsmiljø, herunder f.eks. smerter og bivirkninger. Privatlivet lider under et belastende psykisk arbejdsmiljø Et psykisk hårdt arbejdsmiljø påvirker privatlivet Et belastende psykisk arbejdsmiljø har ikke kun konsekvenser for den enkeltes helbred, det kan samtidig medføre væsentlige konsekvenser for privatlivet. Op mod hver anden i gruppen med et belastende psykisk arbejdsmiljø angiver, at arbejdet tager så meget af deres energi, at det går ud over privatlivet. Blandt dem med et almindeligt psykisk arbejdsmiljø gør det samme sig gældende for blot hver tiende. Omvendt angiver 57 pct. af dem med et almindeligt psykisk arbejdsmiljø, at de sjældent eller aldrig oplever at arbejdet tager så meget af deres energi, at det går ud over privatlivet. Blandt gruppen med et belastende arbejdsmiljø er det blot 16 pct. der sjældent eller aldrig oplever, at arbejdslivet går ud over deres privatliv. Side 6 af 11

7 Figur 6. Arbejdslivet går ud over privaten % 47% 31% 37% 11% 16% Altid/ofte Sommetider Sjældent/aldrig Anm.: Spørgsmålet lyder: Hvor ofte oplever du, at dit arbejde tager så meget energi, at det går ud over dit privatliv? Et psykisk belastende arbejdsmiljø gør tilknytningen til arbejdsmarkedet vanskelig Et psykisk belastende arbejdsmiljø har betydning for den enkeltes forventninger om tilbagetrækning. 17 pct. af dem med et belastende psykisk arbejdsmiljø angiver, at de er uenige eller delvist uenige i, at de kan blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen. Blandt dem med et almindeligt psykisk arbejdsmiljø gælder det samme for 10 pct. Figur 7. Jeg kan blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen % 63% 2 Helt enig/delvist enig 18% 13% Hverken enig eller uenig 17% 7% Delvist uenig/helt uenig 7% Ved ikke Anm.: Spørgsmålet lyder: Jeg kan blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen? Side 7 af 11

8 Der tegner sig således et billede af, at gruppen med et psykisk belastende arbejdsmiljø oplever at være lidt mere udfordret i forhold til at blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen, sammenlignet med gruppen med et almindeligt psykisk arbejdsmiljø. Spørges respondenterne ind til, om der er forhold i deres arbejdsliv, der gør det vanskeligt at blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen, bliver tendensen endnu tydeligere. 44 pct. af dem med et belastende psykisk arbejdsmiljø angiver, at der er forhold i arbejdslivet, der gør det vanskeligt at blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen. Det er dobbelt så mange, som blandt gruppen med et almindeligt psykisk arbejdsmiljø, hvor det samme gør sig gældende for 19 pct. Figur 8. Arbejdsforhold gør det vanskeligt at blive til pensionsalderen % 53% 35% 19% 19% Helt enig/delvist enig 17% Hverken enig eller uenig Delvist uenig/helt uenig 9% 5% Ved ikke Anm.: Spørgsmålet lyder: Der er forhold i mit arbejdsliv, der kan gøre det vanskeligt for mig at blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen? Arbejdsmiljøet har betydning for uligheden i sundhed I debatten om ulighed i sundhed og arbejdsmiljø hører man ofte om de såkaldte KRAM-faktorer, som er en betegnelse der omfatter livsstilsfaktorerne kost, rygning, alkohol og motion. Introduktionen af disse faktorer foranlediger ofte at arbejdsmiljøet bliver negligeret som årsagsforklaring på ulighed i sundhed. Men som de ovenstående tal og figurer illustrerer, tegner der sig et billede af, at arbejdsmiljøet har en væsentlig betydning for helbredet på trods af, at KRAM-faktorer også har betydning. Side 8 af 11

9 Gruppen af personer med et belastende psykisk arbejdsmiljø har et dårligere helbred, endda på alle parametre, end gruppen med et almindeligt psykisk arbejdsmiljø. Kun lille forskel i livsstilsfaktorer Ser man på respondenternes kostvaner er der næsten ingen forskel af spore mellem de to arbejdsmiljøgrupper. 8 pct. af dem med et belastende psykisk arbejdsmiljø angiver, at de er usunde eller meget usunde, mens det samme gør sig gældende for 6 pct. blandt dem med et almindeligt psykisk arbejdsmiljø. Når det gælder alkoholvaner, drikker dem med et belastende psykisk arbejdsmiljø lidt mindre end gruppen med et almindeligt psykisk arbejdsmiljø. Men igen er der tale om en minimal forskel. Figur 9a. Kostvaner Figur 9b. Alkoholvaner % 47% 47% 41% % 77% Meget sunde/sunde Hverken sunde eller usund Usunde/meget usunde 6% 8% 2 15% 12% 9% 0-7 genstande 8-14 genstande 15 genstande eller over Anm.: Spørgsmålet til figur 9a lyder: Hvordan vurderer du dine kostvaner alt i alt? Spørgsmålet til figur 9b lyder: Hvor meget alkohol drikker du i gennemsnit om ugen? Ser man på rygning bliver forskellen mellem de to grupper en lille smule større. 21 pct. af dem med et belastende psykisk arbejdsmiljø ryger dagligt, mens det samme gør sig gældende for 14 pct. af gruppen med et almindeligt psykisk arbejdsmiljø. Der er således tale om en forskel på 7 pct.-point. I forhold til motion er der ligeledes en meget lille forskel mellem de to grupper. Mens 19 pct. af gruppen med et belastende psykisk arbejdsmiljø angiver, at de ikke dyrker motion, gør det samme sig gældende for 15 pct. af gruppen med et almindeligt arbejdsmiljø. Der er derved tale om en meget lille forskel på kun 4 pct.-point. Side 9 af 11

10 Figur 10a. Rygevaner 6 5 Figur 10b. Motionsvaner % 21% 5% 25% Ja, dagligt Ja, af og til Jeg, har røget, men ryger ikke mere 51% 44% Nej, har aldrig røget 2 64% 61% 21% 2 19% 15% Ja, en eller flere gange i ugen Ja, sjældnere Nej Anm.: Spørgsmålet til figur 9a lyder: Ryger du? Spørgsmålet til figur 9b lyder: Dyrker du motion? Svarene viser således, at der ikke er en særlig stor forskel i livsstil mellem de to arbejdsmiljøgrupper. Forskellene i livsstil er langt mindre end de helbredsmæssige forskelle tilsiger. Med andre ord illustrerer indikerer tallene, at det psykiske arbejdsmiljø også spiller en væsentlig rolle for den enkeltes helbred. Et psykisk belastende arbejde mere end fordobler risikoen for et dårligt psykisk helbred Et hårdt psykisk arbejdsmiljø øger risikoen for dårligt helbred Ser man nærmere på tallene med afsæt i en regressionsanalyse, bliver sammenhængen mellem et belastende psykisk arbejde og et dårligt psykisk helbred endnu tydeligere. Analysen viser nemlig, at personer med et belastende psykisk arbejde har mere end 2 gange så stor risiko for at have et dårligt psykisk helbred som personer der ikke har et psykisk belastende arbejde. Dette selvom der renses for effekter fra faktorer såsom rygning, alkohol, kost, motion søvn (og endda det fysiske arbejdsmiljø), jf. tabel 2. Tabel 2. Sandsynligheden for at have et dårligt psykisk helbred Forklarende variable Belastende psykisk arbejde (reference: ikke belastende psykisk arbejde) Sandsynlighed for dårligt psykisk helbred (Odds ratio) Hårdt fysisk arbejde (reference: ikke hårdt fysisk arbejde) 1,68 *** Ryger (reference: ryger ikke) 1,91 *** Usund kost (reference: spiser sundt) 4,69 *** Ingen motion (reference: motionerer) 1,15 - Alkoholforbrug over anbefalinger (reference: forbrug i overensstemmelse med anbefalinger) Forstyrret søvn (reference: sover godt) 4,75 *** 2,18 0,88 Signifikans Konstant - *** Anm.: Analysen er foretaget vha. en logistisk regressionsmodel. Antal respondenter: ** indikerer at den forklarende variabel er signifikant på et 5%-signifikansniveau, mens *** indikerer at variablen er signifikant på et 1%-signifikansniveau. Variable der ikke er signifikante er markeret med en streg. Kilde: Epinion for LO, oktober 2016 *** - Side 10 af 11

11 Samtidig er flere af KRAM-faktorerne også signifikante, jf. tabel 2. At ikke alle KRAM-faktorerne i modellen er signifikante kan bl.a. skyldes en betydelig intern korrelation mellem disse faktorer. Med andre ord at de stjæler forklaringskraft fra hinanden. Overordnet set har KRAM-faktorerne også betydning for helbredsvurderingen ligesom det er tilfældet for både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Undersøgelsen tydeliggør dermed, at forskellige livsstilsfaktorer langt fra alene kan forklare uligheden i sundhed. Når det gælder det psykiske helbred synes både det fysiske og særligt det psykiske arbejdsmiljø således at have markant betydning. For en uddybende forklaring af, hvordan resultaterne i tabel 2 og 3 fortolkes, se boks 1. Boks 1. Logistisk regression og odds ratio Sandsynligheden for at have et dårligt psykisk helbred er estimeret ved at benytte en binær logistisk regressionsmodel. De afledte effekter, dvs. sandsynligheder, for at have et dårligt psykisk helbred er udtrykt ved odds ratioer (OR). Odds ratios måler for hver variabel forskellen mellem den aktuelle gruppe og referencegruppen. Hvis odds ratio er 1, er der ingen forskel mellem de to grupper. Hvis odds ratio er over 1, angiver det, at den aktuelle gruppe i højere grad end referencegruppen har et dårligt psykisk helbred. Hvis odds ratio er mindre end 1, betyder det, at den aktuelle gruppe i mindre grad end referencegruppen har et dårligt psykisk helbred. Kun de signifikante resultater påviser en tydelig statistisk sammenhæng. Jo tydeligere signifikans, jo mere sikker er sammenhængen. Jo større odds ratios, jo større er effekten/risikoen. Estimaterne af arbejdsmiljøets betydning i tabel 2 tager højde for en række faktorer, herunder livsstilsfaktorer (KRAM) samt søvnvaner. Modellen er derfor bedre til at præcisere effekten af arbejdsmiljøet på det psykiske helbred end det er tilfældet ved en ren deskriptiv analyse. Der tages naturligvis forbehold for, at også andre faktorer, der ikke indgår i modellen, kan have betydning. Side 11 af 11

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Spørgeskema side 1 Dato: SF-36 Spørgeskema om helbredstilstand

Spørgeskema side 1 Dato: SF-36 Spørgeskema om helbredstilstand side 1 SF-36 om helbredstilstand Vejledning: Dette spørgeskema handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at udføre

Læs mere

Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at udføre dine daglige gøremål.

Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at udføre dine daglige gøremål. Dette spørgeskema handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at udføre dine daglige gøremål. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Dit Helbred og Velbefindende

Dit Helbred og Velbefindende Løbe-nummer: Opstart Afslutning Dit Helbred og Velbefindende Dette spørgeskema handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er

Læs mere

SF-36 SPØRGESKEMA OM HELBREDSTILSTAND

SF-36 SPØRGESKEMA OM HELBREDSTILSTAND SF-36 SPØRGESKEMA OM HELBREDSTILSTAND VEJLEDNING: Dette spørgeskema handler om din opfattelse dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

Patient Details. Section to be completed by the RITAZAREM Participant

Patient Details. Section to be completed by the RITAZAREM Participant Section to be completed by the RITAZAREM Participant VEJLEDNING: Dette spørgeskema handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø

NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø 44% af lederne angiver, at de i høj eller meget høj kan løse deres arbejde som leder inden for de rammer de er givet.

Læs mere

Spørgeskema til tandlæger i privat praksis

Spørgeskema til tandlæger i privat praksis Spørgeskema til tandlæger i privat praksis I disse år ændres samfundets krav og patienternes forventninger til sundhedsprofessionerne. Formålet med denne undersøgelse er at belyse, hvordan vi som privatpraktiserende

Læs mere

Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet behandlet med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i opfølgningen på behandlingen har vi brug for nogle oplysninger

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred Side 1 1. CPR-nummer - 1.a Angiv din alder år 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt De følgende spørgsmål

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 2.juni 216 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at

Læs mere

Tabel 1. BMI, kropsvægt, overvægt og fedme for voksne og børn fordelt på køn. BMI gennemsnit Kropsvægt Normalvægtig Overvægtig Fed Totalt % (N) Alle voksne 25,60 50 35 15 100% (1746) Kvinder 25,54 52 33

Læs mere

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver

Læs mere

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred Side 1 1. CPR-nummer - 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 4. Er du på grund af dit helbred begrænset

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Psykiske belastninger i det offentlige og private

Psykiske belastninger i det offentlige og private Sagsnr. 15-1955 Den 16. september 2015 Psykiske belastninger i det offentlige og private Følgende indeholder krydstabeller for psykiske belastningsmål fordelt på den private og offentlige sektor. Kilde:

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Statistik og skalavalidering. Opgave 1

Statistik og skalavalidering. Opgave 1 Statistik og skalavalidering Opgave 1 Opgavens formål: Denne opgave har, ligesom det vil være tilfældet for de fleste andre øvelsesopgaver på dette kursus, flere forskellige formål. For det første et praktisk/teknisk

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen Skanderborg GRUNDLAG

Læs mere

Køge Kommune Trivsels- og sundhedsundersøgelse i 4 områder Tekstrapport

Køge Kommune Trivsels- og sundhedsundersøgelse i 4 områder Tekstrapport Køge Kommune Trivsels- og sundhedsundersøgelse i 4 områder Tekstrapport Maj 2016 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Om MEGAFON MEGAFON er dedikeret til at levere præcise og klare analyser,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015

NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Resultaterne viser, at ledernes psykiske arbejdsmiljø opleves forskelligt afhængig af hvilket ledelsesniveau, anciennitetskategori

Læs mere

Patient Details. Evaluation Date: / / Section to be completed by the RITAZAREM Participant

Patient Details. Evaluation Date: / / Section to be completed by the RITAZAREM Participant Evaluation Date: Section to be completed by the RITAZAREM Participant VEJLEDNING: Dette spørgeskema handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Antal søskende: Alder: Dato for Indledende samtale: Vægt: Højde: BMI: Dato for 3. måneders samtale: Vægt: Højde:

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Arbejdsliv og privatliv

Arbejdsliv og privatliv 4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indhold Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser, at 60 pct.

Læs mere

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som

Læs mere

3 Vi et styrker medarbejderne

3 Vi et styrker medarbejderne Virksomhedstyper 3 Vi et styrker medarbejderne Medarbejderne er i centrum i de gode virksomheder. Det er ikke kun ingeniørerne, der er med til at sikre virksomhedens produkt- og serviceinnovation; det

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge Store konsekvenser af et hårdt arbejdsliv Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge Risikoen for at komme på sygedagpenge er næsten dobbelt så stor for personer, der har et hårdt fysisk

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Supplerende materiale til Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Sune Welling Hansen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet (swh@sam.sdu.dk)

Læs mere

Forhold til kolleger og ledelse

Forhold til kolleger og ledelse 16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 7 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere