Notat om Ankestyrelsens praksis undersøgelse: hjælp til boligindretning eller anskaffelse af anden bolig. Anne Mette Nielsen Planlægningskonsulent

Transkript

1 Forebyggelse og Sundhed Notat Til: Udvalget for Voksne og Sundhed Sagsnr.: 2010/01994 Dato: Sag: Sagsbehandler: Notat om Ankestyrelsens praksis undersøgelse: hjælp til boligindretning eller anskaffelse af anden bolig Birgitte Harild Leder af visitationen Anne Mette Nielsen Planlægningskonsulent Indledning Kommunerne skal ifølge servicelovens 16 stk. 1 og 2 yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for, at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for ansøgeren. Er boligindretningen ikke tilstrækkelig til at gøre boligen egnet som opholdssted, kan kommunen yde hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden bolig. Ankestyrelsen har vurderet 16 Kommuners praksis, hvor der er givet bevilling til boligændring i I undersøgelsen indgik 146 sager. Halsnæs Kommune har deltaget i undersøgelsen. Således anmodede Ankestyrelsen, i marts 2009, Halsnæs Kommune om at indsende 10 afsluttede sager, hvor borgere havde ansøgt om boligændringer. Sagerne skulle udvælges efter udgift. Undersøgelsen viste at samtlige sager i Halsnæs kommune var korrekte. I dette notat er hovedresultaterne af undersøgelsen gengivet. Notatet er opbygget på følgende måde: Ankestyrelsens generelle vurdering af praksis samt anbefalinger på baggrund af undersøgelsen Karakteristik af de undersøgte sager Materiel vurdering af sagerne Formel vurdering af sagerne

2 Afslutningsvis skal det bemærkes, at Ankestyrelsen lægger op til at følge kommunerne over 3 år, for at se udviklingsforløbet. Ligeledes har Ankestyrelsen inviteret til dialogmøde på baggrund af undersøgelsen. Ankestyrelsens generelle vurdering af praksis samt anbefalinger på baggrund af undersøgelsen Ankestyrelsen vurderer generelt at: I 89% af sagerne har kommunerne truffet korrekte afgørelser. Der er en rimelig sagsbehandlingstid i kommunerne Det er de økonomisk letteste sager der tager kortest tid I 54 % af sagerne er der en skriftlig afgørelse og i 39 % af sagerne fremgår afgørelsen af et sagsnotat: Det er ikke et krav, at der er skriftlig afgørelse, men der er større sandsynlighed for der opstår uoverensstemmelser borger og kommune imellem uden skriftlig afgørelse. 7 af kommunerne har generelle retningslinjer på området, og deres sager vurderes mest overskuelige. Generelle anbefalinger til kommunerne: Kommunerne skal sikre sig der er tale om mur og nagelfaste genstande, når der træffes afgørelse efter 116. Således er fx flytbare skabe og lamper ikke boligændringer. Kommunerne anbefales en skriftlig afgørelse, for at undgå uoverensstemmelse i forståelsen af bevillingen. Kommunerne anbefales at notere alle væsentlige oplysninger, således at der ikke opstår tvivl ved sagsbehandlerskift. Kommunerne anbefales at der tages stilling til, hvor lang tid der må gå fra afgørelse til bevilling. Denne anbefaling kan være en udfordring for kommunerne, idet bevillingen først kan gives når leverandøren - fx en snedker går i gang. Kommunerne anbefales at udarbejde sagsbehandlervejledning: evt. i form af funktionsvurdering og aktivitetsanalyse til brug for sagens vurdering. Det skal bemærkes, at visitationen bruger begge redskaber i deres sagsbehandling. Side 2 af 6

3 Karakteristik af de undersøgte sager Kvinder og mænd ligeligt fordelt 20 % af sagerne omhandler børn under 10 år I 5 % af sagerne ligger bevillingens størrelse over 1 million kroner. Kommunernes afgørelser omhandler: Ombygning af badeværelse Lift / elevator Køkkenombygning Ramper Udendørs forhold Bredere døre Fjernelse af dørtrin Ændrede adgangsforhold Installering af greb Tilbygning Hjælp til anden bolig Andet: Døråbner, dørtelefon, omlægning af gulve, ekstraudstyr til lifte, m.v. Ofte er der behov for mere end én boligændring. Her er der vurderet på den dyreste. I 35 sager har borgerne ønsket mere end det bevilligede 23 % har selv finansieret yderligere end det bevilligende. Materiel vurdering af sagerne. Ankestyrelsen har vurderet, hvorvidt afgørelserne er i overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis samt oplysningsgrundlaget i sagerne. I forhold til oplysningsgrundlaget er det vurderet, hvorvidt der er dokumentation for borgerens funktionsnedsættelse samt hvorvidt det er dokumenteret, at der er behov for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted. Side 3 af 6

4 Ankestyrelsen har fokuseret på, hvorvidt ovenstående var opfyldt - Ankestyrelsen har godtaget sagsbeskrivelser, der kunne give et fornuftigt skøn over nødvendigheden af boligindretningen, og vurderet om de er i overensstemmelse med lov og praksis. Hvis begge manglede, ville sagen være blevet hjemvist dvs. der skal udarbejdes ny dokumentation og ny vurdering. I forhold til lovgrundlaget finder Ankestyrelse, at det volder kommunerne flest problemer at skelne boligindretning fra hjælpemidler og forbrugsgoder. Eksempelvis flytbare hjælpemidler (ikke boligændringer) eller haveændringer: ikke boligændringer, da haven ikke er en del af boligen. Derimod er etablering af adgangsforhold i haven eller fliser til en el-scooter boligændringer, da de er nært forbundne til boligen- herunder garage forhold. I forhold til dokumentation har Ankestyrelsen vurderet sagerne ud fra følgende kriterier: Der skal foreligge en helhedsvurdering: En bred beskrivelse af den nedsatte funktionsevne: hvad og omfang hvordan borgeren klarer hverdagen, og hvordan borgeren ønsker at indrette sin tilværelse. Analyse af hvad der er tilstrækkeligt til at tilgodese det boligmæssige behov på lang sigt: Beskrivelse af eksisterende bolig, funktionsevne i relation til boligen og andre særlige forhold, af betydning for fremtidige boligsituation Foreligger der lægefaglig dokumentation. Det er ikke et krav der skal foreligge lægefaglig dokumentation men det kan være nyttigt i forhold til at belyse borgerens situation Undersøgelsen viste at: 55 % af sagerne er fuldt oplyste. 36 % af sagerne mangler enkelte mindre væsentlige oplysninger 9 % af sagerne har væsentlige mangler (flere oplysninger eller afgørende oplysninger manglede) Ankestyrelsen vurderer at oplysningsgrundlaget generelt er fornuftigt 96% af sagerne er fuldt oplyste eller manglede kun få mindre væsentligt oplysninger. Der er dog eksempler på, at der er indforstået sagsbehandling og manglende oplysninger om, hvad borgeren fejler. Ligeledes er mange af sagerne rodede og ustrukturerede, og svære af få overblik over. FORMEL VURDERING AF SAGERNE: Ankestyrelsen har vurderet, hvorvidt sagerne formelt er korrekte. Der er fokuseret på sagsbehandlingstiden, hvilken form afgørelsen har samt om kommunen har generelle Side 4 af 6

5 retningslinjer på området for boligindretning, herunder om disse retningslinjer er i overensstemmelse med lovgivningen og praksis. Sagsbehandlingstid: I forhold til sagsbehandlingstiden kan den deles op i to: 1. Tiden fra ansøgningen modtages og til afgørelsen træffes og 2. Tiden fra afgørelsen er truffet og til ændringen er udført / ibrugtaget. Ankestyrelsen har kun vurderet på den første fra ansøgningen er modtaget og afgørelsen er truffet. Generelt var der et stort antal sager som ikke kunne vurderes fordi start og sluttidspunkt for sagsbehandlingen ikke var journalført. Undersøgelsen viste at: 55 % havde sagsbehandlingstid på under ½ år 16 % havde en sagsbehandlingstid på ½ - 1 år 7% havde en sagsbehandlingstid på 1-2 år 3% havde en sagsbehandlingstid på over 2 år 18% af sagerne kunne ikke undersøges idet de var uoplyste. Afgørelsens form Ankestyrelsen har vurderet hvilken form afgørelsen har: skriftlig, notat eller mundtlig orientering. Det skal bemærkes at der er ingen formkrav til hvorledes afgørelsen skal gives. Undersøgelsen viste at: I 54 % af sagerne har borgeren fået en skriftlig afgørelse, I 39 % foreligger afgørelsen som et notat i borgeren journal I 6 % foreligger afgørelsen som en mundtlig orientering. af mundtlig tilkendegivelse, i 2 % ingen. Ankestyrelsen bemærker, at det tilsyneladende er i de langvarige sager, der ikke er skriftlige afgørelser på. Dette kan medføre, at borgeren kan komme i tvivl om, hvad der er bevilliget og om borgeren har fået medhold / sit ønske opfyldt, herunder om der er givet relevant information om klageadgang. Ankestyrelsen bemærker, at kommunerne er gode til at få noteret i journal og sag, hvad der er givet af bevilling samt at lovhjemlen er beskrevet. Side 5 af 6

6 Generelle retningslinjer for boligindretning: 44 % af de undersøgte kommuner har retningslinjer for området for boligindretning. Ankestyrelsen har set på om retningslinjerne er i overensstemmelse med lov og om det har betydning for rigtigheden og kvaliteten af sagerne. Ankestyrelsens undersøgelse viste at generelt er der flest fejl i sager fra de kommuner der ikke har retningslinjer og Ankestyrelsen anbefaler at kommunerne udarbejder retningslinjer for boligindretning. Derudover var der eksempler på retningslinjer der ikke er i overensstemmelse med lovgivningen. Side 6 af 6