Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst

Transkript

1 Aalborg, den 26. april 2006 LHK Referat Emne Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Tid Onsdag den 22. marts 2006 kl Sted Deltagere Hobro-Aalborg Landboforening, Skalborggård Lodsejere fra delindsatsområdet Medlemmer af Land og Vand Repræsentanter fra Hobro - Aalborg Landboforening, Skalborggård Repræsentant fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Skejby Repræsentanter fra Watertech Politikere og embedsmænd fra Forsyningsvirksomhederne 1. Indledning v/rådmand Mariann Nørgaard Mariann Nørgaard bød velkommen til mødet. Med baggrund i delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst, har Forsyningsvirksomhederne udarbejdet udkast til standarddeklarationer, som kan leve op til delindsatsplanens målsætninger i kildepladszone og sårbar nærzone. Standarddeklarationerne skal bruges til individuelle forhandlinger med hver enkelt lodsejer. Der er nedsat en teknisk kontaktgruppe for dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst med deltagelse af Landboforeningen samt Land og Vand. Gruppen har til formål at skabe dialog mellem landbrug og Forsyningsvirksomhederne omkring opfyldelse af målene vedrørende dyrkning i delindsatsplanen. I sidste ende er det Aalborg Kommune, der har ansvaret for at gennemføre indsatsplanen. I de kommende forhandlingerne skal deklarationerne så vidt muligt tilpasses de enkeltes behov og ønsker, inden for de rammer byrådet har vedtaget, og der skal aftales en kompensation for restriktionerne, som kan erstatte tabet. 2. Landboforeningens rolle v/planteavlskonsulent Poul Madsen Poul Madsen deltager i den tekniske kontaktgruppe, og finder det positivt at være med og på den måde få informationer om, hvad der skal foregå og hvorfor. Han har dog ikke indtryk af, at der er den store mulighed for at påvirke resultaterne. Landboforeningens rolle er at forsøge at hjælpe de landmænd, der bliver berørt. Han efterlyser, at det politiske system melder klart ud, hvad landbruget kan forvente. Det er afgørende for landmanden at vide, hvad fremtiden byder på.

2 Gennemgang af det tekniske grundlag for dyrkningsdeklarationer v/agronom Christian Thirup, Watertech Det har været Watertech s opgave at omsætte målene til konkrete dyrkningsmetoder. Watertech har gennemført jordbundskortlægning i rodzonen, og har fundet stor variation indenfor den enkelte mark, mens markerne ligner hinanden. Watertech har gennemført en lang række scenarieberegninger med Daisy-modellen, for at nå frem til, hvilke dyrkningsmetoder, der kan holde sig indenfor målsætningerne. 4. Gennemgang af dyrkningsdeklarationerne v/vandforsyningschef Klaus Kolind-Hansen Klaus Kolind-Hansen gennemgik udkast til dyrkningsdeklarationer, som er udarbejdet med baggrund i Watertech s modelberegninger. Det har været et krav til deklarationerne, at de opfylder målsætningerne, at der kan føres tilsyn med dem, at de er egnede til at betale erstatning ud fra, og at de er fleksible. Der er taget udgangspunkt i forsigtighedsprincippet. Deklarationen med max. 25 mg nitrat pr. liter skal anvendes i kildepladszonen. I sårbar nærzone skal der anvendes en kombination af de 2 deklarationer. Der er dog kun plads til deklarationen med max. 50 mg nitrat pr. liter på op til ca. 20 % af arealerne inden for målsætningerne. Deklarationens bestemmelser om bod og uenighed er en nødvendig del af en frivillig aftale, da der ellers ikke er mulighed for at håndhæve aftalen. Ved det ekspropriationslignende pålæg træder miljøbeskyttelseslovens bestemmelser i stedet. 5. Muligheder for landbrugsproduktion v/landskonsulent Leif Knudsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Leif Knudsen viste en planche med udvaskning af N ved normal landbrugsdrift. Tallene skal ganges med 4,43, for at få det omsat til nitratkoncentrationen. Udvaskning målt med sugeceller ved rodzonen viser mg nitrat pr liter ved traditionel landbrugsdrift. Der vil ske en reduktion under rodzonen, men i Aalborg sydøst vil den være lav på grund af kalken. Ved deklarationen med max. 25 mg nitrat pr liter og ingen anvendelse af pesticider, kan man godt glemme alt om, hvad der ligner landbrug. Ved deklarationen med max. 50 mg nitrat pr liter og ingen anvendelse af pesticider, vil det være vanskeligt at have svinebrug. Plantebrug kan overveje økologisk drift, mens kvægbrug vil være en reel mulighed, især hvis der er mulighed for kløvergræs. 6. Det videre forløb v/rådmand Mariann Nørgaard Lodsejere med jord i kildepladszonen og sårbar nærzone vil blive kontaktet af landinspektør Jens Henrik Sørensen samt Christian Thirup eller Jens Christian Skov fra Watertech. Vi håber at nå disse besøg inden sommerferien. Efterfølgende skal der forhandles aftaler med hver enkelt lodsejer. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at sætte tidsplan for dette.

3 - 3 - Vi er fortsat interesserede i at købe, hvis nogen overvejer at sælge jord. I er også velkomne til at kontakte os med spørgsmål. 7. Spørgsmål og bemærkninger Ejner Jensen: Hvor meget har I at gøre med? Mariann Nørgaard: Vi kan godt håndtere indsatsplanen, du behøver ikke være nervøs. Lillian Mörch: På det sidste møde i den tekniske kontaktgruppe talte vi om at friholde gårdsplads og vej, for ikke at risikere bod, hvis maskinstationen holder der. Det er faldet ud af referatet. Mariann Nørgaard: Det noterer vi og tager med hjem. Kjeld Mortensen: Der er et stort område med skovrejsning syd for Visse. De artikler, I har sendt, viser en fordampning fra løvskov på sandjord på ca. 90 ml/år højere end fra landbrugsarealer. Bliver der produceret nok vand i indsatsområdet, så I ikke tørlægger Poulstrup Sø? Christian Thirup: Det er korrekt, at fordampningen ved løvskov er lidt højere end ved landbrugsdrift på sandjord. På lerjord er det nogenlunde på niveau. Klaus Kolind-Hansen: Fordampningen hænger også sammen med, hvor intensiv skovdriften er. I vores område er det ikke mængden af grundvand, der er et problem. Lillian Mörch: De 300 meter omkring boringerne som er kildepladszonen, er det fra boringernes centrum? Klaus Kolind-Hansen: Så vidt jeg ved, er det fra centrum. Endvidere er der beregnet 5 års transporttid, derfor er kildepladszonen ikke en cirkel. Jette Dissing: Klaus Kolind-Hansen nævnte, at det kun var 20 %, der ville kunne få 50 mg deklarationen. Efter hvilke principper fordeles de? Klaus Kolind-Hansen: Vi har drøftet det i den tekniske kontaktgruppe, og er ikke nået frem til løsningen. Med baggrund i de besøg, vi foretager inden sommerferien, hvor vi vil lodde interessen, vil vi træffe beslutningen. Mariann Nørgaard: Det afhænger af lodsejernes ønske til fremtiden. Det kunne jo være, at mange ønsker 25 mg nitrat deklarationen, fordi den giver højere kompensation. Vi vil også vurdere indlægget fra landbrugets rådgivere. Hans Bøcker Pedersen: Vi er bekymrede for, hvad der sker, hvis I køber jord op, lægger restriktioner på og sælger videre. Risikerer vi, at arealerne bliver brugt til oplagsplads, hvis eneste krav er, at det ikke forurener grundvandet? Mariann Nørgaard: I første omgang, vil jorden indgå i jordfordeling, blive overdraget til andre kommunale formål i overensstemmelse med planlægningen for området (f.eks. skovrejsning) eller blive brugt som del i forhandlingerne med andre. Kjeld Mortensen: Der bliver jo ikke noget, det er jo lagt ud til skov.

4 - 4 - Klaus Kolind-Hansen: Det er ikke det hele, der er lagt ud til skov, det er mest i det vestlige område. Lillian Mörch: Hvor fast ligger grænserne i de kort, I har sendt ud. Klaus Kolind-Hansen: Grænserne er sat efter synlige skel på luftfoto. Det kan være I, har nogle mere praktiske løsninger. Det noget af det, vi skal drøfte, når vi kommer og besøger jer. Klaus Kolind-Hansen: Hvis kommunen pålægger jer restriktioner, der gør det umuligt at drive hele Jeres ejendom, vil I kunne kræve, at kommunen overtager hele ejendommen. Lillian Mörch: Vender det ikke også den anden vej? Klaus Kolind-Hansen: Jo. Ole Skårhøj: Kan skovrejsningsområderne ikke genovervejes? Hvilke erfaringer har I, som viser, at I kan løfte opgaven økonomisk? Mariann Nørgaard: Skovrejsning er ikke en del af grundvandsbeskyttelsesprojektet. Det er Teknisk Forvaltning, der har udlagt områderne. Der kan ske ændringer, men skovrejsningsområderne bunder i et ønske om mere skov i kommunen. Via grundvandssamarbejdet er der økonomi til at løfte projektet. Ole Skårhøj: Hvilke erfaringer har I fra ekspropriation? Mariann Nørgaard: Vi har ikke erfaringer endnu. Vi har en sag kørende, men den er ikke afgjort. Hardy Schmidt: Kan I ekspropriere i sårbar nærzone? Klaus Kolind-Hansen: Der er lovhjemmel til at pålægge dyrkningsrestriktioner i indvindingsoplandet. I indsatsplanen har vi skrevet, at vi starter i kildepladszonen. Der er lagt op til frivillige aftaler. Spørgsmålet om ekspropriation i sårbar nærzone tager vi op i forbindelse med revision af delindsatsplanen. Mariann Nørgaard: Man kan ikke ekspropriere uden at have søgt den frivillige løsning. Christian Thirup: Leif Knudsen rejste spørgsmålet om kløvergræs. Jeg er enig med Leif Knudsen i, at en kløvermark er et vidt begreb, som kan give forskellig udvaskning. Bent Bach: Kunne man ikke spare en masse penge, hvis man brugte de rigtige tal. Mariann Nørgaard: Vi betaler i dyre domme for konsulentbistand, så jeg håber da, at vi bruger de rigtige tal. Bent Bach: Et nitratindhold i drikkevand på 50 mg pr liter er ikke farligt. Mariann Nørgaard: Vi er nødt til at forholde os til de grænseværdier EU har fastlagt. Eigil Jensen: Udbetaler I erstatning årligt eller som engangsbeløb?

5 - 5 - Mariann Nørgaard: Vi udbetaler som engangsbeløb. Så har lodsejer mulighed for at bruge erstatningen til at investere i noget andet. Kjeld Mortensen: Er der politisk vilje til at indgå de frivillige aftaler. Det sidste jeg har set i avisen, er en landmand, der har været nødt til at betale kr. til rådgivning. Jeg mener, det må være bedst at se tiden an. Mariann Nørgaard: Jeg går efter de frivillige aftaler. Det er bedst for landmændene og Aalborg Kommune. Et flertal i byrådet går ind for pålæg af dyrkningsdeklarationer, hvis frivillige aftaler ikke kan opnås. Vi har kun mulighed for at ekspropriere rådighedsindskrænkninger og ikke ejendomsretten. Lillian Mörch: Jeg kan godt forstå Kjeld Mortensens bekymring. Ib Rasmussen har udtalt til avisen, at det er for dyrt. Ib Rasmussen: Hvis jeg var landmand, ville jeg også have mest muligt ud af det. Jeg skal varetage borgernes interesser. Jeg mener, en uvildig fastsættelse vil være bedst. Niels Brøndum: Der er ingen, der siger, at Vandforsyningen vil bestå i kommunalt regi. Lodsejere og vandværker kan slå sig sammen og sælge vandet til højstbydende. Klaus Kolind-Hansen: Man skal passe på med at sælge noget, der ikke er ens eget. Og i Danmark ejer jordejerne ikke grundvandet. Hardy Schmidt: Hvem fører tilsyn med det jord, kommunen ejer? Klaus Kolind-Hansen: Borgmesterens Forvaltning sørger for de kommunale forpagtninger og for at vilkårene for dem overholdes. Forsyningsvirksomhederne sørger for, at der bliver ført tilsyn med alle arealer med en deklaration til grundvandsbeskyttelse, også de kommunale. Karsten Brødbæk: Hvor længe har vi, der bor udenfor kildepladszonen og sårbar nærzone, fred. Mariann Nørgaard: Der er ikke planer for nuværende, med mindre I kommer selv. Hans Bøcker Pedersen: Hvilke liberale erhverv er der mulighed for. Kan jorden bruges til andet end landbrug. Mariann Nørgaard: Hvis man har konkrete ønsker om erhverv, skal man søge hos Teknisk Forvaltning, som vil spørge Forsyningsvirksomhederne og vurdere typen. Området er ikke udlagt til industriformål. Mariann Nørgaard sluttede debatten af med et ønske om, at lodsejerne, når forhandlingerne er bragt til ende, vil føle, at de er blevet behandlet ordentligt og mødt med respekt. Delindsatsplanen skal føres ud i livet. Drikkevandet ligger under landbrugsjorden. Den omfatter klart afgrænsede områder. Hvis der er spørgsmål eller andet, er I velkomne til at kontakte os.