Indholdsfortegnelse. Oplysninger om pengeinstituttet. Side 2. Side 3. Brev fra direktionen. Ledelsespåtegning. Side 4. Den interne revisors påtegning

Transkript

1

2 1 Indholdsfortegnelse Oplysninger om pengeinstituttet Brev fra direktionen. Ledelsespåtegning Den interne revisors påtegning Den uafhængige revisors påtegning Ledelsesberetning Risikostyring Resultatopgørelse for 2006 Balance pr Egenkapitalopgørelse for Anvendt regnskabspraksis.. Noter..... Ledelseshverv Repræsentantskabet Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 12 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 23 Side 34 Side 35

3 2 Oplysninger om pengeinstituttet Pengeinstitut Pengeinstitut: Den jyske Sparekasse Adresse Borgergade Grindsted CVR-nr Hjemstedskommune Billund Telefon Telefax Internet Bestyrelse Skolebibliotekskonsulent Finn Odegaard, Kærvej 113, 7190 Billund (Formand) Gårdejer Ejnar Lauridsen, Lundhedevej 42, 7200 Grindsted (Næstformand) Fhv. skoleinspektør Tage Holm, Poppelvej 4, 7323 Give Fhv. uddeler Bent Jørgensen, Kærvej 313, 7190 Billund Borgmester Ib Kristensen, Dalsvinget 38, 7200 Grindsted Revisor Jakob Plum Lauridsen, Poppelvej 6, 7441 Bording Souschef Erik Skoubo Poulsen, Søndervold 131, 7200 Grindsted* Regnskabschef Elvin Rasmussen, Kronhedevej 9, 7200 Grindsted* Souschef Søren Vinther, Flintemarken 44, 7190 Billund* * Valgt af medarbejderne Direktion Adm. direktør Robert Kristiansen, Krogen 3, 7200 Grindsted Intern revisor Revisionschef Carl Aage Madsen Ekstern revisor Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Godkendt på repræsentantskabsmødet den 29. marts 2007 Dirigent

4 3 Brev fra direktionen 2006 har været et rigtig godt år for Den jyske Sparekasse. Udviklingen går i den rigtige retning på alle vores forretningsområder, og samtidig mærker vi ude i filialerne dagligt den stigende efterspørgsel fra kunderne på vores kerneværdier: Nærvær, lokalt engagement og personlig rådgivning i øjenhøjde. Det forløbne år har endnu engang bekræftet os i, at den måde, vi driver sparekasseforretning på, er den rigtige! Det får os imidlertid ikke til at skrue ned for ambitionsniveauet. Vi har tværtimod en erklæret målsætning om hele tiden at udvikle vores faglige indsigt, så vi kan blive en endnu bedre samarbejdspartner for vores kunder. Fremgang over en bred kam Det har også været et år med megen travlhed. Knap var kalenderbladet vendt, før vi den 1. januar 2006 åbnede Finans- og Erhvervscenteret i Esbjerg som en selvstændig forretningsenhed placeret i umiddelbar tilknytning til Esbjerg filialen. Robert Kristiansen, direktør Den jyske Sparekasse På investeringsområdet har vi kunnet mærke en stigende kundeaktivitet - både med hensyn til behovet for kompetent rådgivning i forbindelse med hyppigere køb og salg af værdipapirer, og som en konsekvens af, at mange kunder i dag handler via deres pc derhjemme. På såvel bolig-, som på pensionsområdet, er der også stigende kundeaktivitet i takt med, at flere og flere kunder, såvel eksisterende som nye, får kendskab til vores gennemskuelige, fleksible løsninger. Sparekassens filialer har også i stor udstrækning fået endnu bedre forudsætninger for at kunne fokusere på styrkelse af forholdet til kunderne; dels gennem nyansættelser lokalt, dels gennem forbedrede muligheder for støtte fra hovedkontoret i Grindsted. Den ny organisation er på plads Efter en længerevarende implementeringsproces er vores nye organisation på hovedkontoret også faldet endeligt på plads i Det er sparekassens målsætning, også i fremtiden, at have en flad ledelsesstruktur med kortere kommandoveje og mulighed for hurtige beslutninger. Det er både gennem en styrkelse af stabsfunktionerne på hovedkontoret og som følge af hårdt arbejde ude i filialerne lykkedes at skabe optimale rammer for fortsat fremgang. Rekordresultat Vi kan med stolthed konstatere, at vi har nået de mål vi stillede og mere til. Sparekassens resultat blev et rekordoverskud på 105,9 mio. kroner efter skat, hvilket er et pænt stykke over det budgetterede. Samtidig er vores egenkapital vokset med 10,2 % til 1.084,3 mio. kroner, hvilket forstærker indtrykket af en veldrevet og velkonsolideret sparekasse. Fusionen med Jelling Sparekasse er en realitet Det er ingen hemmelighed, at vi har meget store forventninger til fremtiden. Allerede i sidste halvdel af 2006 var vi sammen med Jelling Sparekasse begyndt at tænke fusionstanker, og positive tilkendegivelser fra de to sparekassers repræsentantskaber blev efterfølgende til enstemmige godkendelser af fusionen på ekstraordinære repræsentantskabsmøder i januar Én stærk sparekasse Fusionen mellem Den jyske Sparekasse og Jelling Sparekasse betyder, at vi i fremtiden kommer til at fremstå som én stærk enhed. Masser af krævende udfordringer og spændende opgaver venter lige om hjørnet, og arbejdet er i fuld gang for at gøre overgangen fra to selvstændige pengeinstitutter til én velfungerende sparekasse så gnidningsløs som mulig. Forberedt på fremtiden Vi har en klar målsætning om fortsat vækst, og derfor skal sparekassen være gearet til at følge med udviklingen i en stadig mere konkurrencepræget verden. Det forløbne år har vist, at vi besidder den fornødne forandringsparathed og en stålsat vilje til at investere de fornødne ressourcer i den fremtidige udvikling. Årsresultatet for 2006 betragtes af sparekassens ledelse som meget tilfredsstillende.

5 4 Ledelsespåtegning Vi har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 1. januar december 2006 for koncernen og Den jyske Sparekasse. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernen og moderselskabets aktiver og passiver, finansielle stilling og resultat. Årsrapporten indstilles til repræsentantskabets godkendelse. Grindsted, den 2. marts 2007 Direktion Robert Kristiansen adm. direktør Bestyrelse Finn Odegaard Ejnar Lauridsen Tage Holm Bent Jørgensen Ib Kristensen Jakob Plum Lauridsen Erik Skoubo Poulsen Elvin Rasmussen Søren Vinther

6 5 Den interne revisors påtegning Til repræsentantskabet i Den jyske Sparekasse Vi har revideret årsrapporten for Den jyske Sparekasse for regnskabsåret 1. januar 31. december 2006, omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter for koncernen såvel som for sparekassen. Årsrapporten aflægges efter lov om finansiel virksomhed. Ledelsens ansvar for årsrapporten Sparekassens ledelse har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Revisionen er udført på grundlag af Finanstilsynets bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder mv. samt finansielle koncerner og efter danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen er udført i henhold til den arbejdsdeling, der er aftalt med ekstern revision, og har omfattet vurdering af etablerede forretningsgange og interne kontroller, herunder den af ledelsen tilrettelagte risikostyring, der er rettet mod rapporteringsprocesser og væsentlige forretningsmæssige risici. Ud fra væsentlighed og risiko har vi stikprøvevis efterprøvet grundlaget for beløb og øvrige oplysninger i årsrapporten, herunder undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen har endvidere omfattet stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at de etablerede forretningsgange og interne kontroller, herunder den af ledelsen tilrettelagte risikostyring, der er rettet mod koncernens og sparekassens rapporteringsprocesser og væsentlige forretningsmæssige risici, fungerer tilfredsstillende. Det er tillige vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og sparekassens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2006 samt af resultatet af koncernens og sparekassens aktiviteter for regnskabsåret 2006 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Grindsted, den 2. marts 2007 Carl Aage Madsen revisionschef

7 6 Den uafhængige revisors påtegning Til repræsentantskabet i Den jyske Sparekasse Vi har revideret årsrapporten for Den jyske Sparekasse for regnskabsåret 1. januar december 2006 omfattende ledelsespåtegninger, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter for koncernen såvel som for sparekassen. Årsrapporten aflægges efter lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for sparekassens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og sparekassens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2006 samt af resultatet af koncernens og sparekassens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2006 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fonds mæglerselskaber m.fl. Esbjerg, den 2. marts 2007 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Peter Gammelvind statsaut. revisor

8 Ledelsesberetning Hovedtal * Resultatopgørelsen i sammendrag kr kr kr kr kr. Netto renteindtægter Udbytte af aktier m.v Gebyrer og provisioner (netto) Netto rente- og gebyrindtægter Kursreguleringer Andre driftsindtægter Udgifter til personale og administration Af- og nedskrivninger på materielle aktiver Andre driftsudgifter Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder Resultat før skat Skat Årets resultat Balancen i sammendrag kr kr kr kr kr. Aktiver Kassebeholdning samt tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Udlån Beholdning af værdipapirer Materielle aktiver Øvrige aktiver Aktiver i alt Passiver Gæld til kreditinstitutter og centralbanker Indlån Udstedte obligationer Øvrige passiver Hensatte forpligtelser Egenkapital Passiver i alt * Reglerne for udarbejdelse af regnskaber blev ændret markant i Oversigten over hoved- og nøgletal for 2006, 2005 og 2004 er udarbejdet i overensstemmelse med de ændrede regler, mens sammenligningstal for ikke er tilpasset. Sammenligningstal for 2004 er ikke tilpasset vedrørende finansielle aktiver og forpligtelser. Den jyske Sparekasse 7

9 8 Ledelsesberetning Nøgletal * Solvens og kernekapital Solvensprocent 16,8 16,2 17,7 18,4 14,8 Kernekapitalprocent 18,9 17,1 18,5 18,5 14,8 Indtjening Egenkapitalforrentning før skat 13,5 14,6 10,7 15,0 11,6 Egenkapitalforrentning efter skat 10,9 10,9 7,6 11,6 7,6 Indtjening pr. omkostningskrone 1,83 1,77 1,47 1,55 1,38 Markedsrisici Renterisiko 2,1 2,5 3,9 4,9 5,7 Valutaposition 4,4 3,7 0,3 0,4 0,7 Valutarisiko 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Likviditet Udlån plus nedskrivninger herpå i forhold til indlån 122,6 120,2 101,1 94,9 94,5 Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet 104,6 109,0 105,1 120,4 98,9 Kreditrisici Summen af store engagementer 119,5 40,8 14,1 15,5 30,5 Andel af tilgodehavender med nedsat rente 0,2 0,5 1,0 0,5 0,7 Akkumuleret nedskrivningsprocent. 1,3 1,3 3,9 4,2 4,0 Årets nedskrivningsprocent 0,3 0,3 0,3 0,8 0,8 Årets udlånsvækst 22,8 26,7 17,1 3,0 10,9 Udlån i forhold til egenkapital 3,2 3,3 3,2 3,1 4,0 Andre nøgletal Antal medarbejdere * Reglerne for udarbejdelse af regnskaber blev ændret markant i Oversigten over hoved- og nøgletal for 2006, 2005 og 2004 er udarbejdet i overensstemmelse med de ændrede regler, mens sammenligningstal for ikke er tilpasset. Sammenligningstal for 2004 er ikke tilpasset vedrørende finansielle aktiver og forpligtelser.

10 9 Ledelsesberetning Hovedaktivitet Den jyske Sparekasse driver pengeinstitutvirksomhed jf. Lov om finansiel virksomhed 1, herunder varetagelse af funktioner i forbindelse med omsætningen af penge, kreditmidler og værdipapirer og dermed forbundne serviceydelser. Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold Resultatopgørelse i sammendrag kr kr. Netto rente- og gebyrindtægter Kursreguleringer Andre driftsindtægter Udgifter til personale og administration Af- og nedskrivninger på materielle aktiver Andre driftsudgifter Nedskrivninger på udlån m.v Resultat af kapitalinteresser Resultat før skat Skat Årets resultat I halvårsrapporten forventede vi et overskud på 73 mio. kr. før kursregulering, nedskrivninger og skat. Det tilsvarende realiserede tal for 2006 blev på 87 mio. kr. Merindtjeningen kan henføres til større aktivitetsniveau, besparelser på omkostninger i forhold til det budgetterede samt gennemførte renteændringer i 2. halvår. Stigende kundetilgang og en stærk evne til at kunne tilpasse sig vekslende konjunktur- og konkurrenceforhold er medvirkende til en stor vækst på sparekassens forretningsområder. Udlån Udlån kr. Udlånsindeks Sparekassens udlån er således steget fra mio. kr. pr. 31/ til mio. kr. pr. 31/ Det er en stigning på 22,8%. Udlånsstigningen fordeler sig på øget forretningsomfang med bestående kunder og udlån til nye kunder i hele sparekassens virkeområde, ligesom Finans- og Erhvervscenteret i Esbjerg tegner sig for en pæn del af stigningen. Udviklingen i udlån er tilfredsstillende.

11 10 Ledelsesberetning Indlån kr. Indlånsindeks Indlån i alt er pr. 31/ steget med 483 mio. kr. i forhold til samme tidspunkt i det svarer til en stigning på 20,0%. I samme periode er kundernes samlede depotbeholdninger steget med 483,5 mio. kr. - svarende til 20,0%. Stigningen i indlån skal ses sammen med stigningen i garantikapital. Den samlede stigning i indlån+garantikapital er på 611,3 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 23,9%. Udviklingen anses for tilfredsstillende. Solvens Lovens krav til pengeinstitutternes solvens, altså evnen til at modstå tab, er 8%. Den jyske Sparekasse har en solvens på 16,8%, og sparekassen er således blandt de mest velkonsoliderede pengeinstitutter. 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% Solvens 0% Lovens solvenskrav Den jyske Sparekasse Egenkapital Egenkapital kr. Egenkapitalindeks Efter at årets nettoresultat på 105,9 mio. kr. er henlagt til egenkapitalen, udgør denne 1.084,3 mio. kr. Sparekassens indtjente reserver udgør 75% af egenkapitalen. I årene fra 2002 til 2006 er Den jyske Sparekasses egenkapital mere end fordoblet. Den jyske Sparekasse har således et meget solidt kapitalgrundlag.

12 11 Ledelsesberetning Usædvanlige forhold Den 11. december 2006 afholdtes der orienteringsmøde for repræsentantskabet om et forslag til fusion med Jelling Sparekasse. Forventning til 2007 Der forventes et resultat i niveauet mio. kr. før kursreguleringer, tab på udlån, skat og fusionsomkostninger. Betydningsfulde hændelser indtruffet efter årsregnskabets afslutning Den 10. januar 2007 godkendte Den jyske Sparekasses repræsentantskab en fusion med Jelling Sparekasse. Fusionen er efterfølgende godkendt af Finanstilsynet den 13. februar Der er ikke på nuværende tidspunkt indtruffet andre væsentlige hændelser, som har betydning for sparekassens økonomiske status. Usikkerheder ved måling og indregning I 2005 blev en række nye regnskabsbestemmelser vedtaget. Ændringerne har især betydet væsentlige ændringer for værdiansættelse (måling) af udlån. Sparekassen har siden 2005 arbejdet med at få etableret et datagrundlag, der skal sikre, at de nye regnskabsmæssige krav bliver efterlevet. Arbejdet har været vanskeliggjort af, at de nødvendige understøttende edb-systemer endnu ikke har været fuldt ud tilgængelige for sparekassen. Sparekassen har således måttet etablere alternative systemer for at leve op til reglerne. Sparekassen arbejder løbende med at forbedre de principper, der er gældende for især gruppevise nedskrivninger. Da sparekassen kun har begrænset erfaring med de nye regler og et datagrundlag, der kun rækker få år tilbage i tiden, betyder det, at der må påregnes en vis usikkerhed i opgørelse af værdien af de gruppevise nedskrivninger. Ledelsen er dog af den opfattelse, at regnskabsbekendtgørelsens regelsæt er fulgt fuldt ud, således at usikkerheden er af uvæsentlig betydning for årsrapporten.

13 12 Risikostyring Sparekassen er eksponeret over for forskellige typer af risici. Formålet med sparekassens politikker for risikostyring er at minimere de tab, der kan opstå som følge af bl.a. uforudsigelig udvikling på de finansielle markeder. Sparekassen anvender afledte finansielle instrumenter (derivater) på specifikke områder til at sikre mod visse risici. Sparekassen udvikler løbende sine værktøjer til identifikation og styring af de risici, som til dagligt påvirker sparekassen. Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer og principper for risiko- og kapitalstyring og modtager løbende rapportering om udvikling i risici og udnyttelse af de tildelte risikorammer. Kreditrisiko Risikoen for at den ene part i et finansielt instrument vil påføre den anden part et tab som følge af manglende overholdelse af en forpligtelse. De væsentligste risici i sparekassen vedrører kreditrisiko. Sparekassens risikostyringsværktøjer og politikker er derfor tilrettelagt med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne rammer og politikker. For mellemværende med kreditinstitutter er der vedtaget politikker, der begrænser eksponeringer i forhold til ethvert kreditinstitut, som sparekassen har forretninger med. I henhold til Lov om finansiel virksomhed må et engagement med en kunde eller en gruppe af risikoforbundne kunder ikke udgøre mere end 25% af basiskapitalen. For at sikre en passende spredning på brancher og enkeltkunder tilstræber sparekassen, at enkeltengagementer ikke overstiger 10% af sparekassens basiskapital, så enkeltengagementer ikke udgør en fare for sparekassens eksistens. Sparekassen følger løbende alle engagementer over 10 mio. kr. på individuel basis. Øvrige engagementer overvåges gruppevis, idet engagementer, hvorpå objektive indikationer viser, at der kan opstå et konkret problem med engagementet, ligeledes vurderes individuelt. Den jyske Sparekasses udlån og garantier er på statustidspunktet fordelt med 61% til erhvervskunder og 39% til privatkunder. Til sammenligning udgjorde udlån og garantier til erhvervskunder sidste år 60% og til privatkunder 40%. Sparekassen klassificerer privatkunderne med baggrund i en credit score model, der bygger på en række faktorer omkring privatkunders forhold og anvendelse af sparekassen. Private engagementer Kategori Høj credit score Middel credit score Lav credit score Ingen score * Forøget kreditrisiko Individuelt nedskrevet I alt scoret Beløb t.kr. Relativ fordeling Høj credit score er normalt udtryk for en meget tilfredsstillende kreditkvalitet. * Nye kunder samt kunder med et nyt låneengagement bliver ikke kreditscoret i 6 mdr. og fremstår i modellen som "Ingen score".

14 13 Risikostyring For så vidt angår erhvervskunder lægger sparekassen vægt på, at kundens forretningskoncept er bæredygtigt og at kunden besidder den fornødne kompetence. Er det ikke tilfældet, vil erhvervskundens økonomiske fundament være truet og kunden risikerer at gå konkurs. I disse situationer risikerer sparekassen at få et tab. Derfor er sparekassens vurdering af såvel det økonomiske som det forretningsmæssige fundament for den enkelte virksomhed væsentligt for såvel kunden som sparekassen. Sparekassen klassificerer delvist erhvervskunderne, idet engagementer, der indeholder objektive indikationer på negativ udvikling og dermed forøget kreditrisiko, placeres i 2 risikoklasser (observationsengagementer og engagementer med behov for individuel nedskrivning) ud fra en subjektiv vurdering. Erhvervsengagementer Kategori Normal risiko Forøget kreditrisiko Individuelt nedskrevet I alt Beløb t.kr. Relativ fordeling I løbet af 2007 vil sparekassen færdiggøre et risikoklassifikationssystem for erhvervskunder, der bygger på såvel objektive, økonomiske faktorer fra erhvervskundernes økonomiske oplysninger og subjektive faktorer omkring erhvervskundernes øvrige forhold. Det er hensigten, at denne risikoklassifikation skal understøtte sparekassens styring af risici på erhvervskunderne. Engagementer, hvor der foreligger objektiv indikation af, at værdien er forringet og hvor disse forhold har indflydelse på de forventede, pålideligt målbare betalinger, nedskrives individuelt. Nedskrivningen svarer til forskellen mellem engagementets regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af eventuelle sikkerheder og dividendeforventning. Engagementer, hvorpå der ikke foreligger en objektiv indikation af, at værdien er forringet, indgår i en porteføljemæssig vurdering af et eventuelt nedskrivningsbehov. En porteføljemæssig vurdering foretages for grupper af engagementer, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Porteføljenedskrivningen beregnes som den tilbagediskonterede værdi af den merrente, som sparekassen normalt ville have krævet, såfremt risikoen havde eksisteret ved engagementets etablering. Markedsrisici Risikoen for, at dagsværdien eller fremtidigt cash flow i et finansielt instrument fluktuerer som følge af ændringer i markedspriserne. Markedsrisiko indeholder tre typer af risiko: Renterisiko, valutarisiko, samt andre prisrisici. Den grundlæggende politik vedrørende markedsrisici er, at sparekassen ønsker at holde sådanne risici på et relativt lavt niveau. Sparekassen har for hver risikotype inden for de forskellige markedsrisiciområder konkrete risikorammer, og det indgår ved risikovurderingen, at der skal være et fornuftigt og velafbalanceret forhold mellem risici og afkast. Til afdækning og styring af de forskellige markedsrisiciområder anvender sparekassen afledte finansielle instrumenter, i det omfang sparekassen ønsker at reducere eller borteliminere omfanget af de markedsrisici, som sparekassen har påtaget sig. Den daglige styring af markedsrisici foretages af likviditetsafdelingen. Afdækningsstrategier bliver dagligt styret af likviditetschefen, mens der foretages uafhængig kontrol heraf i regnskabsafdelingen. Renterisiko Risikoen for, at værdien af sparekassens fastforrentede aktiver eller gældsposter ændres væsentligt som følge af ændringer i det generelle renteniveau. Sparekassen udlåns- og indlånsforretninger samt mellemværender med kreditinstitutter, er for hovedpartens vedkommende indgået på flydende variabel basis. Ved indgåelse af fastrenteforretninger sker der internt i sparekassen en registrering, og der vurderes således løbende, om der skal foretages afdækningsforretninger med en deraf følgende reduktion af renterisikoen. Politikken i Den jyske Sparekasse er således at fastholde en lav renterisiko.

15 14 Risikostyring Valutarisiko Mål for, hvordan ændringer i valutakurser kan påvirke værdien af sparekassens valutapositioner. Sparekassens hovedvaluta er danske kroner, men sparekassen har endvidere indgået udlåns- og indlånsforretninger samt optaget lån ved andre pengeinstitutter i andre valutaer, primært euro og schweizer franc. Sparekassen ønsker ikke at påtage sig væsentlige valutarisici, og sparekassen reducerer dermed løbende valutapositioner i udenlandske valutaer. Sparekassens politik er at fastholde en lav valutarisiko. Aktierisiko Et mål for, hvordan ændringer i aktiekursen kan påvirke værdien af sparekassens aktier. Sparekassen er medejer af forskellige sektorselskaber, hvor de væsentligste poster er ejerandele i DLR Kredit A/S, PRAS A/S, BankInvest Holding A/S, Letpension A/S, PBS samt Sparinvest Holding A/S. Herudover har sparekassen en portefølje af børsnoterede aktier, idet denne portefølje i forhold til sparekassens egenkapital dog er af beskeden størrelse, og sparekassens politik er at fastholde en lav aktierisiko. Ejendomsrisiko Sparekassens ejendomsportefølje, der består af både domicilejendomme og investeringsejendomme, er i forhold til sparekassens balance og egenkapital ligeledes af forholdsvis beskeden størrelse. Sparekassen ønsker således ikke at påtage sig væsentlige ejendomsrisici. Likviditetsrisiko Risikoen for at få vanskeligheder med at overholde forpligtelser efterhånden som de forfalder. Fundingen af sparekassens udlånsportefølje sker dels gennem sparekassens indlånsbase, dels gennem optagelse af lån ved andre pengeinstitutter samt sparekassens egenkapital. Sparekassens indlånsbase er primært bygget op omkring kerneindlån, og sparekassen fokuserer dermed ikke på modtagelse af kortvarige tidsindskud. Sparekassens funding fra andre pengeinstitutter er sammensat dels af længere løbende aftaler og dels af kortere løbende pengemarkedsforretninger. Sparekassen har således indgået en række længere løbende fundingaftaler (typisk med 2-5 års varighed) med forskellige danske pengeinstitutter, ligesom der er indgået forskellige kortere løbende pengemarkedsforretninger med danske pengeinstitutter. Sparekassen har dermed samarbejdsrelationer med en række pengeinstitutter i Danmark. Det bemærkes dog, at sparekassens fundingsituation ikke er sammensat således, at sparekassen er afhængig af enkelte institutter. Den daglige likviditet styres ved placering i indskudsbeviser samt lån i Nationalbanken mod sikkerhed i sparekassens beholdning af likvide obligationer, gennem korte depositforretninger med andre danske pengeinstitutter og endelig gennem indgåede længere løbende aftaler om tilsagte kreditter ved danske pengeinstitutter. De tilsagte kreditter indgås successivt for perioder af 1 år og bruges normalt ikke i dagligdagen. Det er således sparekassens politik ikke at have væsentlige uafdækkede nettofundingsbehov. Operationel risiko Alle de risici, der ikke er indeholdt i finansielle risici, og opstår fra virksomhedens aktiviteter, herunder menneskelige og corporate governance fejl. Sparekassen arbejder p.t. med modeller og metoder som led i de nye kapitaldækningsregler. Det er sparekassens politik, at de operationelle risici til stadighed begrænses under hensyntagen til de omkostninger, der er forbundet hermed. Der er udarbejdet skriftlige arbejdsgange med henblik på at minimere afhængighed af enkeltpersoner, ligesom nødplaner for IT skal begrænse tab i tilfælde af manglende IT-faciliteter eller anden lignende krisesituation. Nye CAD 3 / Basel II kapitaldækningsregler pr. 1. januar 2007 Pr. 1. januar 2007 trådte nye kapitaldækningsregler i kraft. Sparekassen vil fra begyndelsen anvende standardmetoden. De nye regler og sparekassens struktur betyder, at vægtningen af sparekassens aktiver inkl. operationelle risici bliver reduceret. Sparekassen har for 2007 valgt at anvende overgangsordningen, således at kapitaldækningsopgørelserne fortsat opgøres efter den gamle ordning.

16 15 Resultatopgørelse for 2006 Den jyske Sparekasse Koncernen Note kr kr kr kr. 1 Renteindtægter Renteudgifter Netto renteindtægter Udbytte af aktier m.v Gebyrer og provisionsindtægter Afgivne gebyrer og provisionsudgifter Netto rente- og gebyrindtægter ,5 Kursreguleringer Andre driftsindtægter Udgifter til personale og administration Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver Andre driftsudgifter Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder Resultat før skat Skat Årets resultat Overskudsfordeling Årets resultat Overførsler fra tidligere år I alt til disposition Henlagt til egenkapital I alt anvendt

17 16 Balance pr Note Den jyske Sparekasse Koncernen Aktiver: kr kr kr kr. Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris Obligationer til dagsværdi Aktier m.v Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Grunde og bygninger i alt Investeringsejendomme Domicilejendomme Øvrige materielle aktiver Aktuelle skatteaktiver Udskudte skatteaktiver Andre aktiver Periodeafgrænsningsposter Aktiver i alt Passiver: Gæld 19 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker Indlån og anden gæld Udstedte obligationer til amortiseret kostpris Aktuelle skatteforpligtelser Andre passiver Periodeafgrænsningsposter Gæld i alt Hensatte forpligtelser Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser Hensættelser til udskudt skat Hensættelser til tab på garantier Hensatte forpligtelser i alt Egenkapital Garantikapital Andre reserver Overført overskud eller underskud Egenkapital i alt Passiver i alt Øvrige noter, herunder eventualforpligtelser

18 17 Egenkapitalopgørelse for 2006 Den jyske Sparekasse Koncernen kr kr kr kr. Garantikapital Primo Kapitaludvidelse Kapitalnedskrivning Ultimo Andre reserver Primo Henlagt af det til disposition værende beløb Anden afgang Ultimo Overført resultat Primo Henlagt af det til disposition værende beløb Ultimo Egenkapital i alt Primo Kapitaludvidelse Kapitalnedskrivning Henlagt af det til disposition værende beløb Anden afgang Ultimo

19 18 Anvendt regnskabspraksis Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Årsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år, dog har Fondsrådet i 2006 offentliggjort flere afgørelser omkring gruppevise nedskrivninger. Herudover har Finanstilsynet den 6. december 2006 orienteret omkring problemstillinger relateret til indregning og måling af udlån. Disse forhold har bevirket, at sparekassen har valgt at foretage en korrektion af tidligere beregnede gruppevise nedskrivninger. Da der er tale om en væsentlig fejl, bevirker dette, at alle berørte poster, herunder sammenligningstal, noteoplysninger m.v. er korrigeret. Årsrapporten for 2006 er således udarbejdet, som om fejlen ikke var begået - altså med tilbagevirkende kraft. Rettelsen kan endvidere specificeres således: Gruppevise nedskrivninger for udlån og garantier udgør i årsrapporten for 2005 i alt Tilbageførsel af gruppevise nedskrivninger Ny saldo for gruppevise nedskrivninger for udlån og garantier i alt Ændring i egenkapitalen: Tilbageførsel af gruppevise nedskrivninger Skat heraf Stigning i egenkapitalen I denne forbindelse er følgende poster (2005) blevet ændre Før Efter korrektion korrektion Ændring Resultatopgørelsen: Tab og nedskrivninger Skat Resultat Aktiver: Udlån Aktiver i alt Passiver: Aktuelle skatteforpligtelser Hensættelser til tab på garantier Overført underskud eller overskud Passiver i alt Ikke balanceførte poster: Finansgarantier Ikke balanceførte poster i alt Generel om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde sparekassen og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når sparekassen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå sparekassen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Dog måles immaterielle og materielle aktiver på tidspunktet for første indregning til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Dog indregnes værdistigninger i domicilejendomme direkte på egenkapitalen. Køb og salg af finansielle instrumenter indregnes på handelsdagen.

20 19 Anvendt regnskabspraksis Regnskabsmæssige skøn Opgørelse af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser er forbundet med et skøn over, hvordan fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser. De væsentligste skøn vedrører nedskrivninger på udlån, hensættelse på garantier, opgørelse af dagsværdier for unoterede finansielle instrumenter samt hensatte forpligtelser. De udøvede skøn er baseret på forudsætninger som ledelsen anser som forsvarlige, men som er usikre. Herudover er sparekassen påvirket af risici og usikkerheder, som kan føre til, at de faktiske resultater kan afvige fra skønnene. For nedskrivninger på udlån og tilgodehavender er der væsentlige skøn forbundet med kvantificeringen af risikoen for, at ikke alle fremtidige betalinger modtages. Endvidere er der væsentlige skøn forbundet med måling af dagsværdien af unoterede finansielle instrumenter samt investeringsejendomme. Konsolidering Der foretages konsolidering af alle virksomheder, hvor der udøves bestemmende indflydelse - uanset om denne bygger på juridiske eller andre forhold. Virksomheder, hvori koncernen direkte eller indirekte besidder mellem 20% og 50% af stemmerettighederne og udøver betydelig, men ikke bestemmende indflydelse, betragtes som associerede virksomheder. Konsolideringsprincipper Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af regnskaber for Den jyske Sparekasse og dens dattervirksomheder. Udarbejdelse af koncernregnskabet sker ved sammenlægning af regnskabsposter af ensartet karakter. Ved konsolideringen foretages eliminering af koncerninterne indtægter og omkostninger, interne mellemværender og udbytter samt fortjenester og tab ved transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder. De regnskaber, der anvendes til brug for konsolideringen, udarbejdes i overensstemmelse med modervirksomhedens regnskabspraksis. Kapitalandele i dattervirksomheder udlignes med den forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes nettoaktiver på overtagelsestidspunktet opgjort til dagsværdi. Virksomhedssammenslutninger Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder indregnes i koncernregnskabet fra overtagelsestidspunktet henholdsvis stiftelsestidspunktet. Solgte eller afviklede virksomheder indregnes i den konsoliderede resultatopgørelse frem til afståelsestidspunktet henholdsvis afviklingstidspunktet. Ved køb af nye virksomheder anvendes overtagelsesmetoden, hvorefter de nytilkøbte virksomheders identificerbare aktiver og forpligtelser måles til dagsværdi på overtagelsestidspunktet. Der tages hensyn til skatteeffekten af de foretagne omvurderinger. Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem kostprisen for den erhvervede kapitalandel og dagsværdien af de overtagne aktiver og forpligtelser indregnes under immaterielle aktiver og nedskrives, hvis der opstår værdiforringelse. Negative forskelsbeløb (negativ goodwill) indregnes som en indtægt i resultatopgørelsen. Fortjeneste eller tab ved afhændelse af kapitalandele Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afvikling af dattervirksomheder opgøres som forskellen mellem salgssummen eller afviklingssummen og den regnskabsmæssige værdi af nettoaktiverne på afhændelseshenholdsvis afviklingstidspunktet, inklusiv ikke nedskrevet goodwill samt forventede omkostninger til salg eller afvikling. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens lukkekurs for valutaen. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, henholdsvis balancedagens kurs, indregnes i resultatopgørelsen som kursreguleringer. Ikke-monetære aktiver og forpligtelser anskaffet i fremmed valuta, der ikke omvurderes til dagsværdi, kursreguleres ikke. Regnskabsmæssig sikring Sparekassen anvender de særlige regler om regnskabsmæssig sikring for at undgå den inkonsistens, der opstår ved, at visse finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser (de sikrede poster) måles til amortiseret kostpris, men afledte finansielle derivater (sikringsinstrumenterne) måles til dagsværdi. I sparekassen er sikringsforholdet etableret på porteføljeniveau for følgende aktiver: udlån. Effektiviteten måles løbende. Resultatopgørelsen Renter, gebyrer og provisioner Renteindtægter og renteudgifter indregnes i resultatopgørelsen i den periode de vedrører. Provisioner og gebyrer, der er en integreret del af den effektive rente af et udlån, indregnes som en del af amortiseret kostpris og dermed som en integreret del af det finansielle instrument (udlån) under renteindtægter. Provisioner og gebyrer, der er led i en løbende ydelse, periodiseres over løbetiden. Øvrige gebyrer indregnes i resultatopgørelsen på transaktionsdagen.

21 20 Anvendt regnskabspraksis Udgifter til personale og administration Udgifter til personale omfatter løn og gager samt sociale omkostninger, pensioner m.v. til sparekassens personale. Omkostninger til ydelser og goder til ansatte, indregnes i takt med de ansattes præstation af de arbejdsydelser, der giver ret til de pågældende ydelser og goder. Omkostninger til incitamentsprogrammer indregnes i resultatopgørelsen i det regnskabsår omkostningen kan henføres til. Pensionsordninger Sparekassen har indgået bidragsbaserede pensionsordninger med hovedparten af medarbejderne. I de bidragsbaserede ordninger indbetales faste bidrag til en uafhængig pensionskasse. Sparekassen har ingen forpligtelse til at indbetale yderligere bidrag. Skat Årets skat, som består af årets aktuelle skat og ændring af udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen. Aktuelle skatteforpligtelser, henholdsvis tilgodehavende aktuel skat, indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for betalt acontoskat. Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser. Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes i balancen med den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres, enten ved modregning i udskudte skatteforpligtelser eller som nettoaktiver. Moderselskabet er sambeskattet med alle danske virksomheder, hvor der udøves bestemmende indflydelse. Den aktuelle danske selskabsskat fordeles mellem de sambeskattede danske selskaber i forhold til disses skattepligtige indkomster (fuld fordeling med refusion vedrørende skattemæssige underskud). Balancen Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker omfatter tilgodehavender hos andre kreditinstitutter samt tidsindskud i centralbanker. Regnskabsposten måles til dagsværdi. Udlån Regnskabsposten består af udlån, hvor udbetaling er sket direkte til låntager samt leasingaktiver (tilgodehavender) i finansiel leasing, hvor sparekassen er leasinggiver. Børsnoterede udlån, og udlån, der indgår i en handelsbeholdning, måles til dagsværdi. Øvrige udlån måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi med fradrag af stiftelsesgebyrer m.v., med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af indtrådte, men endnu ikke realiserede tab. Nedskrivninger til tab foretages, når der er objektiv indikation for værdiforringelse. Nedskrivning foretages med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger på udlånet. Nedskrivninger foretages såvel individuelt som gruppevis. Sparekassen gennemgår lån over 10 mio. kr. individuelt. Lån under denne grænse samt lån, der ikke er nedskrevet individuelt, indgår i de gruppevise nedskrivninger. De gruppevise nedskrivninger foretages baseret på en opdeling i 8 grupper. Grupperne er opgjort således, at de i videst muligt omfang har ensartede kreditrisici. Obligationer Obligationer og pantebreve, der handles på aktive markeder, måles til dagsværdi. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen for det pågældende marked på balancedagen. Aktier Aktier, der handles på aktive markeder, måles til dagsværdi. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen på balancedagen. Illikvide og unoterede kapitalandele, hvor der ikke vurderes muligt at opgøre en pålidelig dagsværdi, måles til kostpris. Kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder En associeret virksomhed er en virksomhed, hvor koncernen kan udøve betydelig men ikke bestemmende indflydelse. En tilknyttet virksomhed er en virksomhed, hvor koncernen kan udøve bestemmende indflydelse. Kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode (equity-metoden), hvilket indebærer, at kapitalandelene måles til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi med tillæg af uafskrevet koncerngoodwill, og med fradrag eller tillæg af urealiserede koncerninterne fortjenester og tab.

22 21 Anvendt regnskabspraksis I resultatopgørelsen indregnes selskabets andel af virksomhedernes resultat efter skat efter eliminering af urealiserede koncerninterne fortjenester og tab med fradrag af af- og nedskrivninger på koncerngoodwill. Nettoopskrivning af kapitalandele i tilknyttede virksomheder overføres til reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode under lovpligtige reserver i det omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen. Nedskrivninger indregnes og fradrages i eventuelle positive lovpligtige reserver, så længe der er en reserve at modregne i. Koncerngoodwill opgøres som forskellen mellem kostprisen for kapitalandelene og dagsværdien af de overtagne aktiver og forpligtelser. Koncerngoodwill behandles efter samme praksis som anden goodwill. Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles ved første indregning til kostpris. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For finansielt leasede aktiver udgør kostprisen den laveste værdi af dagsværdien af aktivet og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Investeringsejendomme er ejendomme, som besiddes for at opnå lejeindtægter og/eller kapitalgevinster, herunder ejendomme udlejet under operationelle leasingaftaler. Domicilejendomme er ejendomme, som sparekassen selv benytter til administration, filial eller øvrig servicevirksomhed. Ejendomme, som indeholder elementer af både domicil- og investeringsejendom, opdeles forholdsmæssigt, hvis andelene kan frasælges separat. Investeringsejendomme måles efter første indregning til dagsværdi i overensstemmelse med bilag 8 i regnskabsbekendtgørelsen. Domicilejendomme måles efter første indregning til omvurderet værdi. Omvurdering foretages så hyppigt, at der ikke forekommer væsentlige forskelle til dagsværdien. Eksterne eksperter er ikke involveret i målingen af investerings- og domicilejendomme. Stigninger i domicilejendommes omvurderede værdi indregnes under opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen. Fald i værdien indregnes i resultatopgørelsen, med mindre der er tale om tilbageførsler af tidligere foretagne opskrivninger. Afskrivninger foretages på baggrund af den opskrevne værdi. Ændringer i dagsværdi på investeringsejendomme indregnes i resultatopgørelsen. Øvrige materielle aktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af de øvrige aktivers forventede brugstider: It-udstyr og maskiner Inventar Biler 3 år 3 år 3 år Øvrige materielle anlægsaktiver vurderes for nedskrivningsbehov, når der er indikation for værdiforringelse, og der nedskrives til genindvindingsværdien, som er den højeste af nettosalgsprisen og nytteværdien. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Udstedte obligationer Udstedte obligationer måles til amortiseret kostpris. Der foretages modregning af egenbeholdning af egne udstedte obligationer. Øvrige finansielle forpligtelser Øvrige finansielle forpligtelser måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Hensatte forpligtelser Forpligtelser, garantier og andre forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte forpligtelser, når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt. Forpligtelsen opgøres til nutidsværdien af de omkostninger, som er nødvendige for at indfri forpligtelsen. Garantier måles dog ikke lavere end den provision, som er modtaget for garantien periodiseret over garantiperioden. Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi. Afledte finansielle instrumenter indregnes under andre aktiver, henholdsvis andre passiver. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. Øvrige ændringer indregnes i resultatopgørelsen som finansielle poster.