Søren Jakobsen Ledende overlæge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Søren Jakobsen Ledende overlæge"

Transkript

1 Ledende overlæge 1 Geriatrisk Afdeling G Soeren.Jakobsen@rsyd.dk

2 DemensDagene 2017 Når diagnosen ikke kun er demens 2 Demens og andre samtidige helbredsproblemer

3 Sygehistorie En sjælden sygdom og demens 3

4 Demens og comorbiditet 61% af pt. med Alzheimers demens har 3 eller flere diagnoser (Bunn, F et al (2014) Pt. med demens og comorbiditet får et hurtigere fald i ADL funktioner Pt. med demens for stillet deres comorbiditets diagnoser senere end pt. uden demens, som f.eks. arthrose, hypertension, høretab og synsnedsættelse. Comorbiditet hos pt. med demens er under diagnosticeret. 4

5 demens og andre samtidig helbredsproblemer Infektioner Smertebehandling Ikke fratage behandling pga. demens FAM Vægt Pårørendeomsorg Motion Oplysning/tabu Kompetencer i plejen Kontinuitet 5 Comorbiditet Her og nu oplevelser

6 demens og andre samtidig helbredsproblemer Infektioner Smertebehandling Ikke fratage behandling pga. demens FAM Vægt Pårørendeomsorg Motion Oplysning/tabu Kompetencer i plejen Kontinuitet 6 Comorbiditet Her og nu oplevelser

7 Comorbiditet Patienter med demens, især de ældre har de samme kroniske sygdomme som andre ældre, men udgør en sårbar gruppe, idet de i mindre grad er tilbøjelige til at henvende sig til sundhedsvæsnet. 7

8 Antal somatiske indlæggelser pr. borger med demens og pr. borger uden demens (+65 år) fordelt på alder, Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet, 10. marts 2015) samt reviderede (marts 2015) udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), Sundhedsdatastyrelsen.

9 Ligeledes har borgere med demens over 75 år færre ambulante og færre fysiske kontakter til almen 9 praksis end borgere uden demens

10 Comorbiditet Vægttab Infektion Fald Smerter 10 Hjerte/kar-sygdomme Diabetes Obstipation Depression

11 Comorbiditet - vægttab Ældre over 70 år taber 2-4 kg/10 år Vi ved at patienter med Alzheimer og vasculær demens taber sig nedsat appetit, glemmer at spise, besvær med at tygge og synke. Studier (Mayo Clinic 2006) har vist, at pt. med demens, begyndt, at tabe sig op til 10 år før demens diagnosen blev stillet 11 Vægttab fører til øget risiko for bl.a. infektioner og fald HUSK AT VEJE PATIENTER!

12 Comorbiditet - infektion Infektion er hyppig indlæggelsesårsag hos patienter med demens. Hyppigst er UVI og pneumonia. Infektion hos den demente kan føre til delir og kan være den første brik i en dominoeffekt Tidlig opsporing og forebyggelse 12

13 Comorbiditet - fald Risikoen for fald er 3-doblet hos personer med demens Risikoen for hoftenær fraktur er 2½ gange større hos demente Ældre med demens har mindre udbytte af rehabilitering og har større risiko for institutionalisering og øget dødelighed efter hoftenær fraktur Ortogeriatri Profylakse: Fysisk aktivitet, balancetræning Hoftebeskyttere hos plejehjemsbeboere nedsætter frakturrisiko ved fald Omgivelsernes indretning 13

14 Tjekliste ved faldtendens hos demente Almen tilstand, ernæring Kognitiv dysfunktion Angst/depression Ekg Mislyd over cor Ortostatisk blodtryk Distal sensibilitet Muskelstyrke Balance Medicingennemgang Alkohol Blodprøver Fodstatus og fodtøj Gennemgang af hjemmet Comorbiditet Osteoporose Hoftebeskyttere Synsstyrke 14 U.f.L. 20/3 17. Hanne Pedersen et al.

15 Comorbiditet - depression 587 pt. med demens og 2050 pt. uden demens, viste depression hos 20,5% med demens og 8,6% uden demens (Curran,E et al. 2012) Der er flere med depression hos med pt. vasculær demens, Lewy body demens og Parkinson demens end hos pt. med Alzheimer demens (Yamane,Y et al. 2011) Depression hos pt. med demens er under diagnosticeret. (van Asch, IF 2013) 15

16 Comorbiditet - depression Ifølge NICE bør pt. med depression og demens, tilbydes medicamentel behandling på samme måde som pt. uden demens. Fysisk aktivitet og cognitiv træning har effekt på depression hos pt. med demens 16

17 Comorbiditet - smerter Patienter med demens har generelt færre smerteklager DAISY: 33% hjemmeboende demente angiver smerter, 52% af de pårørende vurderer at den demente har smerter Selvrapportering af smerter hos demente patienter kan være vanskeligt Bettina Husebø fra Bergen 17

18 Vurderingsredskaber Visuel Analog Skala (VAS) VAS er en streg på et stykke papir. Stregen er oftest 100 mm lang, og har ankerordene ingen smerte og værst tænkelig smerte angivet i enderne Numerisk Rang Skala NRS er en tal skala hvor smertebehandlingen evalueres ved at bede patienten om at angive et tal for sin smerte ved at nævne et tal mellem 0 og 10, hvor "0" er ingen smerte og "10" er den værst tænkelige smerte Wong-Baker ansigtsskala Et hyppigt anvendt og valideret smertescoringsredskab målrettet børn 18

19 Smertens udtryksform, Demens Ansigt: Anspændthed Grimasserer Rynker panden Bider tænderne sammen Sammenknebne øjne Hurtig blinkende Svedende Varm Koldsvedende Kropsholdning: Stiv Rører sig ikke Anspændt Slap Sammensunken holdning Motorisk urolig Begrænset bevægelighed Afværgende Beskyttende, masserende, gnubbende bevægelser Ændre ofte stilling Ryster 19 19

20 Smertens udtryksform, Demens Ændringer i aktivitetsmønstre: Nægter at spise Appetitløshed Vil ikke åbne munden Toiletbesøg Søvnmønster/flere hvileperioder Vandrer rastløs omkring Verbale udtryk: Udtrykker indimellem klart og tydeligt de har ondt Klager Sukker Stønner Støjende vejrtrækning Skælder ud Råber om hjælp 20 20

21 Smertens udtryksform, Demens Ændring i mental tilstand: Er på vagt Trækker sig væk Græder Irriteret Øget forvirring Slår Kaster med ting Sparker/river Spytter Ændringer i sociale sammenhæng: Søger eller afslår menneskelig kontakt Modsætter sig hjælp Kamplysten Viser utålmodighed Søger opmærksomhed 21 21

22 Comorbiditet hjerte/kar sygdomme Atrieflimmer Frekvensregulerende behandling AK-behandling (NOAK) DC-konvertering, Ablatio Kardiel inkompensation Vægt AMI Atypiske symptomer Hypertension Aktiv behandling Pas på overbehandling Pas på elektrolytforstyrrelser 22

23 Comorbiditet - Diabetes I en artikel fra JAMA, 2015, konkluders det at ældre helbredssvækket diabetes patienter formentlig overbehandles patienter +65 årige, som har fået målt Hgb,A1C, inddeles i 3 grupper, friske, relativ komplex sygdom og meget komplex sygdom. 23

24 24 Konklusion: Potientelt overbehandles en stor gruppe diabetes patienter Ens behandling til alle typer diabetes patienter uanset forskellen i patientens helbredsstilstand?

25 Comorbiditet - obstipation Registrering af afføringsmønster Væske Motion 25 Aldrig morfika uden laksantia Sterkoral diarré

26 Kommunikation Fra pt. til sundhedspersonale og omvendt Inter kollegialt Tværfaglig Tværsektoriel 26 Pårørende inddragelse Over tid Livshistorie

27 Inhabil og tvang Pr. 1. august 2016, er der kommet en ny paragraf i sundhedsloven. 1) Anvendelse af personlig alarm- og pejlesystemer 27 2) Tilbageholdelse og tilbageførsel Der er indberetningspligt

28 Comorbiditet - medicingennemgang Præparat Dosering Indikation Start Slut Donepezil 10 mg mane demens Selo-Zok 100 mg mane AFI Pradaxa 110 mg x 2 AK-beh Simvastatin 80 mg mane hopokolesterolomi Amlodipin 5 mg mane hypertension Serenase 2 mg t.n. uro Metformin 500 mg x 2 diabetes Pantoprazol 20 mg x 1 For maven Spørg ind til håndkøbsmedicin

29 29 Velkommen til Jens-Ulrik

30 Tak for opmærksomheden 30

Søren Jakobsen Ledende overlæge

Søren Jakobsen Ledende overlæge Ledende overlæge 1 Geriatrisk Afdeling G Soeren.jakobsen@rsyd.dk Giver forebyggelse mening efter demensdiagnosen 2? JA! 3 Forebyggelse = profylakse 4 At bevogte på forhånd Definition Primær forebyggelse

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Velkommen til undervisning.

Velkommen til undervisning. Velkommen til undervisning. Hvad er demens? Demens Sekundær demens Længerevarende lavt stofskifte Udtalte saltforstyrrelser Meget lave B12 Visse blodansamlinger Trykforstyrrelser i hjernen Borrelia Pseudodemens

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

Demens og svækkede ældre medicinske patienter. Frederikshavn Jørgen Peter Ærthøj

Demens og svækkede ældre medicinske patienter. Frederikshavn Jørgen Peter Ærthøj Demens og svækkede ældre medicinske patienter Frederikshavn 21.1.2014 Jørgen Peter Ærthøj Program - formiddag Kl. 08.30-08.45 Velkomst og kaffe Kl. 08.45-09.45 Kognitiv funktion og dysfunktion v/neuropsykolog

Læs mere

DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET

DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Tidlige tegn på demens opsporing og udredning Geriatrisk Afdeling G OUH Svendborg Sygehus Soeren.Jakobsen@rsyd.dk Søren Jakobsen 16-04-2019 National

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til personale

Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til personale Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til personale Hvad betyder reglerne for dig? Denne pjece informerer om Lov nr. 655 af 8. juni 2017 om anvendelse af tvang ved

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune. Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Titel: Instruks for sygeplejefaglige optegnelser, inklusiv plan for plejen og behandling Gældende for: Ansvarlig:

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

Tjek på beboerens medicin

Tjek på beboerens medicin Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte

Læs mere

Smertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens

Smertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens Smertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens Ulla Helsted Klinisk oversygeplejerske Holmegårdsparken (www.holmegaardsparken.dk) Hvad vil jeg fortælle om? Baggrunden for at dette projekt

Læs mere

diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre

diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre Udfordringer ved diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre Karen Andersen-Ranberg MD, PhD Geriatrisk i afd. OUH, Region Syddanmark Epidemiologi, IST, Syddansk Universitet Hvad ved vi om depression

Læs mere

Sedationsstrategi, bilag

Sedationsstrategi, bilag Sedationsstrategi, bilag Alkohol abstinens scoring 2 Delirium screening 3 Sedations-scorings redskaber 4 RAMSAY sedationscore 4 Richmond Agitation Sedation Scale (RASS) 5 Smerte-scoringsværktøjer 6 Numerisk

Læs mere

Hvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv?

Hvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv? Hvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv? Michaela Schiøtz, Seniorforsker Tværsektoriel Forskningsenhed Hvad er multisygdom? 2 Definition på multisygdom

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala

Hamiltons Depressionsskala Bilag 3 - Tværregional retningslinje Unipolar depression udredning, behandling og rehabilitering af voksne DokID 520881 Pt.-etiket Dato: Læge: Hamiltons Depressionsskala (HAM-D 17 ) Scoringsark Nr. Symptom

Læs mere

Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med.

Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med. Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med. Rettidig diagnose = rettidig indsats Lette kognitive problemer Let demens Moderat demens Svær demens Medicin Indsats

Læs mere

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant

Læs mere

DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes

DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes V. Diabetessygeplejerske Susanne Myrup Houe ERFARINGER MØDET MED PERSONEN Indlagte patienter med demens/hukommelsesbesvær

Læs mere

Demens juridiske udfordringer. Sløjfen, januar 2018

Demens juridiske udfordringer. Sløjfen, januar 2018 Demens juridiske udfordringer Sløjfen, januar 2018 Retlige og etiske udfordringer Hvordan kan vi både hjælpe og beskytte borgere, som ikke kan tage vare på egne anliggender? Hvordan kan vi sikre borgerens

Læs mere

Kend din krop når den ældes

Kend din krop når den ældes Kend din krop når den ældes Danske Ældreråds Konference Vingstedscenteret 24. oktober 2017 Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk At ældes

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Praktikvejledertræf 2018

Praktikvejledertræf 2018 Praktikvejledertræf 2018 SSH - Uddannelsen 2. Skoleperiode 1 Mål for (1.og) 2. Skoleperiode Personlig hjælp, omsorg og pleje 1. Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende behov og funktionsniveau

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Demenssygdomme. Eksempel på basismodul. www.implementum.dk

Demenssygdomme. Eksempel på basismodul. www.implementum.dk Demenssygdomme Eksempel på basismodul Om denne powerpoint- serie OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS Denne powerpoint- serie er et eksempel på en kort undervisningsgang det vil sige fra et

Læs mere

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til læger. Hvad betyder reglerne for dig?

Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til læger. Hvad betyder reglerne for dig? Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til læger Hvad betyder reglerne for dig? Denne pjece informerer om Lov nr. 655 af 8. juni 2017 om anvendelse af tvang ved somatisk

Læs mere

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Visitatorernes årsmøde 8.11.2016 Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge jegk@regionsjaelland.dk Rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger,

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1 Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1 1. Henvisningskriterier 2. Mål med rehabiliteringen 3. Henvisningsblanket 4. Visitationsforløb Da det drejer sig om et projekt, hvor

Læs mere

Faglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet

Faglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet Faglig demensdag for medarbejdere indenfor ældreområdet Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer Hanne Harrestrup, Sygeplejerske, Demenskonsulent Birgitte Fisker, Assistent 1 Delir Identifikation

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Christina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende

Christina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende Smerter ved demens?, Læge, PhD studerende Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet 50 % > 65 år hyppigt smerter - 25 % kroniske smerter 1, 2 80.000 danskere er demente 40-50.000 har Alzheimers

Læs mere

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019 PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål Program Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af fysiske symptomer. Alle mennesker

Læs mere

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder Middellevetid i Danmark 90 80 70 60 50 40 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 1945 1955 1965 1975 1985 1995 2005 2014 Mænd Kvinder Middellevetid 1. Veluddannede 30-årige københavnske mænd

Læs mere

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?

Læs mere

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk

Læs mere

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder Middellevetid i Danmark 90 80 70 60 50 40 Mænd Kvinder 2012 2008 2005 1995 1985 1975 1965 1955 1945 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 Middellevetid 1. Veluddannede 30-årige københavnske

Læs mere

DEMENS OG ANTIPSYKOTISK MEDICIN hvordan forbedrer vi indsatsen? Case på tværs

DEMENS OG ANTIPSYKOTISK MEDICIN hvordan forbedrer vi indsatsen? Case på tværs DEMENS OG ANTIPSYKOTISK MEDICIN hvordan forbedrer vi indsatsen? Case på tværs Ægteparret Kira og Tim Jansen bor sammen med hund i rækkehus i Haslev. De har gode naboer og overskuelig have. Huset er i to

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør

Læs mere

Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams

Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams Ellen Holm, lektor og specialeansvarlig overlæge for geriatri, Medicinsk Afdeling, Nykøbing Falster Sygehus Oplæg ved DSS møde, 8.6,2017 Behandlingskæden

Læs mere

Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet

Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet Oktober 218 Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet En sammenligning af sygelighed og kontaktmønster for tre udvalgte grupper af borgere, fordelt på regioner 1. Resumé Analysen er en del af et samlet

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, Sundhedsanalyser 23.

Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, Sundhedsanalyser 23. Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, 2014 Sundhedsanalyser 23. maj 2016 Hovedresultater Demenssygdomme er ofte fremadskridende og

Læs mere

Tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri

Tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri Tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri Side 1 af 8 Introduktion Velkommen til tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri for både kommunale og regionale medarbejdere i Region Sjælland. Formål og

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program 1 Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring. NOTATARK Statistisk materiale til brug for høring. J.nr.: Ref.: Henrik Sprøgel Dato: 17. december 2008 e-mail: Nærværende statistiske materiale er udarbejdet på grundlag af data fra Region Nordjylland

Læs mere

Tværfaglig klinik for personer med Demens med Lewy Bodies

Tværfaglig klinik for personer med Demens med Lewy Bodies Regionalt Videnscenter for Demens, Roskilde Tværfaglig klinik for personer med Demens med Lewy Bodies Kristian Winge Overlæge, ph.d. Parkinsonisme Kognitiv dysfunktion Autonom dysfunktion Parkinsonisme

Læs mere

Identifikation af den ældre depressive patient

Identifikation af den ældre depressive patient Identifikation af den ældre depressive patient Karen Andersen-Ranberg MD, Ph.D Geriatrisk afd., Institut for Sundhedstjenesteforskning,Syddansk Universitet Eller. Hvorfor er det så svært med den ældre

Læs mere

Faldende ernæringsindtagelse Mindre end 800 ml

Faldende ernæringsindtagelse Mindre end 800 ml Metformin Digoxin Tramadol Pinex Movicol Sub.dulcolax pn Morfin pn Svært ved at sidde stille. Roder med sin aff. Især om natten Nedsat pga immobilisering Virker til at være tør i munden. Problem: obstipation

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune

Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 BAGGRUND...3 1.2 AKUTTEAM KØGE...3 2. STYRINGSGRUNDLAG OG IMPLEMENTERING AF AKUTTEAM KØGE... 4 3. DOKUMENTATION...

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Generelt om aldring. Skrøbelighed Funktionsevne. Finn Rønholt Ledende overlæge Medicinsk afdeling Herlev-Gentofte Hospital

Generelt om aldring. Skrøbelighed Funktionsevne. Finn Rønholt Ledende overlæge Medicinsk afdeling Herlev-Gentofte Hospital Generelt om aldring Skrøbelighed Funktionsevne. Finn Rønholt Ledende overlæge Medicinsk afdeling Herlev-Gentofte Hospital Når jeg bliver gammel? 102 år 78 år Hundrede årige i Danmark 1870-2000 2000: Ca

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune

Vesthimmerlands Kommune Vesthimmerlands Kommune Audittens resultater Borgere der har været akut indlagt, men som vurderes at kunne have haft gavn af et subakut udredningsforløb. Potientiel til subakut TIT-udredning Måske I alt

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Sådan kan hospitalsbyggerierne hjælpe geriatrien til fordel for patienterne

Sådan kan hospitalsbyggerierne hjælpe geriatrien til fordel for patienterne Sådan kan hospitalsbyggerierne hjælpe geriatrien til fordel for patienterne Else Marie Damsgaard Professor, ledende overlæge Aarhus Universitetshospital Akut Centeret Geriatrisk Afdeling Fru Christensen

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt? Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en

Læs mere

Erfaringer fra gerontopsykiatrisk sygeplejerske ved udredning og behandling af adfærdsproblemer ved BPSD

Erfaringer fra gerontopsykiatrisk sygeplejerske ved udredning og behandling af adfærdsproblemer ved BPSD Erfaringer fra gerontopsykiatrisk sygeplejerske ved udredning og behandling af adfærdsproblemer ved BPSD Sygeplejerske Jonna Sørensen Afdeling M, Aarhus Universitetshospital, Risskov 06.05.2013 Tidslinje

Læs mere

Curriculum for Systematisk Efteruddannelse Maj 2019

Curriculum for Systematisk Efteruddannelse Maj 2019 Curriculum for Systematisk Efteruddannelse Maj 2019 Den diagnostiske udfordring i almen praksis (2 dage = 10 effektive timer) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

ALS og palliation

ALS og palliation ALS og palliation 26.09.17 Anne-Mette Friis Sottrup-Jensen Sygeplejerske & Merete Karlsborg Overlæge MND-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Tværfaglige MND-team Daghospital Ptt. ses ca. hver

Læs mere

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering 1. Henvisningskriterier 2. Behandlingsmål 3. Henvisningsblanket 4. Visitationsforløb Da det drejer sig om et projekt, hvor effekten af rehabiliteringsforløbet

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

KONTROL. Afhængig af den operation du har fået foretaget, kan der være behov for ambulant opfølgning. Den omfat- Efter udskrivelse fra Sengeafsnit A1

KONTROL. Afhængig af den operation du har fået foretaget, kan der være behov for ambulant opfølgning. Den omfat- Efter udskrivelse fra Sengeafsnit A1 De fleste mennesker er trætte, når de bliver udskrevet efter at have gennemgået en operation. Denne træthed og følelse af uoverkommelighed kan vare fra uger til måneder. At denne træthed varer så længe

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Palliativ pleje, omsorg og behandling. 13. Marts 2019

Palliativ pleje, omsorg og behandling. 13. Marts 2019 Palliativ pleje, omsorg og behandling 13. Marts 2019 Baggrund Sundhedsstyrelsens Demenshåndbog Palliativ pleje, omsorg og behandling blev udgivet i marts 2019. Håndbogen består af tre moduler: Indsatser,

Læs mere

Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:

Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: Ældre medicinske patienter nye udfordringer for sundhedsvæsenet PrimærSektor konference 2017 Dansk Selskab for Patientsikkerhed Kolding 1. November 2017 Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge,

Læs mere

Opgave 2. Opgaver på medicinsk afdeling på sygehus, bedømmelsesskema

Opgave 2. Opgaver på medicinsk afdeling på sygehus, bedømmelsesskema Opgave 2. Opgaver på medicinsk afdeling på sygehus, bedømmelsesskema Sygepleje til indlagte patienter med akutte sygdomme Dommer: Hold nr.: Deltagere: og 1. Planlægning og fordeling af opgaverne Planlægning

Læs mere

Hvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens

Hvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Hvad er demens Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for Demens 5. maj 2017 Demenssygdomme Demens er ikke en naturlig følge af at blive

Læs mere

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, Sundhedsanalyser 23. maj 2016

Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, Sundhedsanalyser 23. maj 2016 Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, 1 Sundhedsanalyser 3. maj 1 Hovedresultater Demenssygdomme er ofte fremadskridende og uhelbredelige, og er forbundet med et behov for behandling og

Læs mere

Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde?

Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde? Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde? Demenskonsulent Susie Dybing, Hillerød kommune Livet skal leves også med demens!

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold Bedømmelseskriterier for arbejdsmiljø og ergonomi... 2 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation (Avanceret niveau)... 5 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation

Læs mere

Dysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser

Dysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser Dysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser HEIDI ADAMSEN, ERGOTERAPEUT OG UNDERVISER PÅ SOSU SILKEBORG Et kig i hverdagen: Ordet DYSFAGI stammer fra Græsk - DYS betyder vanskeligheder eller besvær -

Læs mere

Demens. Peter Roos Speciallæge i neurologi

Demens. Peter Roos Speciallæge i neurologi Peter Roos Speciallæge i neurologi Indhold begrebet Kognitive funktioner Specifikke demenssygdomme Udredning for demens Medicinsk behandling af demens Adfærdsforstyrrelser ved demens (BPSD) 31te januar

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

oplevelse Hvad er smerte (ikke)? www.videnomsmer ter.d k Når smerte ikke svarer til nociception bliver vores kliniske modeller sat på en prøve

oplevelse Hvad er smerte (ikke)? www.videnomsmer ter.d k Når smerte ikke svarer til nociception bliver vores kliniske modeller sat på en prøve Adapteret fra David Hume (1748) SMERTE OPLEVELSE? Hvad er smerte (ikke)? Nociception Videnomsmerter.dk? www.videnomsmer ter.d k Når smerte ikke svarer til nociception bliver vores kliniske modeller sat

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH -forum for patienter med kræft i bugspytkirtlen, tolvfingertarm eller galdeveje www.pancreaspatient.dk pancreaspatient@gmail.com Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge,

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

Præsentation af publikationen for sundhedspersonale med den daglige kontakt til borgerne

Præsentation af publikationen for sundhedspersonale med den daglige kontakt til borgerne Præsentation af publikationen for sundhedspersonale med den daglige kontakt til borgerne Præsentation udarbejdet af Ingrid Salling, Lene Ljungquist & Helene Agerholm, temagruppe om forebyggelse af ældres

Læs mere

Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH

Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demensbehandling 19 april 2016 Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demens Af hvem og hvor udredes patienten Hvordan stilles diagnosen Behandling og opfølgning Samarbejdsaftalen

Læs mere

Ånde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D

Ånde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D Ånde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D. 15-6-2017 Program for denne workshop Du tænker og reflekterer Et samlet blik på Ånde-nød som afhandling At være dødelig fakta om patienter med KOL Den tilslørede

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave Halsbrand, sur mave og mavesår Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til

Læs mere