Genoptræning med borgere med hoftenær fraktur.

Transkript

1 Genoptræning med borgere med hoftenær fraktur. Udarbejdet af: Anne Nors, fysioterapeut med specifik kompetence indenfor rehabilitering med borgere med en knæ-/ hofteproblematik Bjarne Sommer Sørensen, fysioterapeut med specifik kompetence indenfor rehabilitering med borgere med en knæ-/ hofteproblematik, MedAC Ikrafttrædelse dato: Lone Bossen, fysioterapeut og faglig koordinator Godkendt af: Rehabiliteringschef Lykke Jensen Ansvarlig for revidering: Lone Bossen, fysioterapeut og faglig koordinator Dato for næste revision: (gældende, under revision) Seneste revisionsdato: Formål Formål med at beskrive træningstilbuddet på MSO/OGC til borgere, der har pådraget sig en hoftenær fraktur er at sikre, at hver enkelt borger gives et ensartet kvalitativt tilbud. Målet med indsatsen er, at borger opnår den størst mulige grad af tidligere funktionsevne i dagligliv og arbejdsliv. Borgergruppe/Borgerforløb/Andet Borgere som udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan efter en operativt behandlet hoftenær fraktur. Definitioner Vidensgrundlag: Nærværende Social- og sundhedsfaglige procedure er baseret på den teoretiske viden og den erfaringsbaserede praksisviden, som UE teamet på MSO/OGC arbejder ud fra. Der er således i teamet konsensus om indholdet. Der er ikke foretaget litteratursøgning eller - vurdering, ligesom evidensgradueringer heller ikke er beskrevet. Dette forventes af en fremtidig Klinisk Retningslinie for området. Hoftenære frakturer omfatter: Fractura colli femoris: Frakturlinien er placeret medialt for linea intertrochanterica femoris og typeinddeles efter Gardens typeinddeling. Fractura pertrochanterica femoris: Brudlinien er lateralt for linea intertrochanterica og proksimalt for trochanter minor og typeinddeles efter Evans typeinddeling. Fraktura subtrokanterica femoris: Er lokaliseret i området ud for og fem cm nedenfor trochanter minor (1). Hoftebrud inddeles overordnet i intrakapsulære (collum femoris fraktur) og ekstrakapsulære 1

2 brud (pertrochantære og subtrochantære brud). Behandlingen af borgere med hoftebrud er langt overvejende operativ, idet konservativ behandling primært vælges til borgere uden præoperativ gangfunktion, og/eller hvor der er solide kontraindikationer for operation. Sigtet med den operative behandling er, at borgeren hurtigst muligt kan mobiliseres, og hurtigst muligt genvinder den bedst mulige funktionsevne, med en så lille risiko for postoperative immobilitetskomplikationer som muligt. Intrakapsulære brud (collum femoris fraktur) kan principielt behandles med intern fiksation eller hoftealloplastik. Behandling med Total Hofte Alloplastik (THA) tilbydes typisk til aktive ældre med lang forventet restlevetid, og er formentligt den bedste løsning i forhold til at genvinde en god funktionsevne post operativt. Desuden er der ved THA mindst risiko for reoperation. Pertrochantære brud behandles som hovedregel med intern fiksation (Glideskrue, marvsøm) Subtrochantære brud behandles som udgangspunkt med låst marvsøm, der alt efter fraktur typen kan være korte eller lange med låsning såvel proksimalt som distalt (1). VAS/NRS: Visuel Analog Scale/Numerisk Rating Scale. AROM/PROM - Active Range Of Motion/ Passive Range Of Motion SMARTE-mål: SMARTE-metoden går ud på, at det mål, der skal formuleres for genoptræningsforløbet, beskrives så det bliver: Specifikt Målbart Attraktivt Realistisk Tidsbestemt Evaluerbare Fremgangsmåde: Træningsregimer: Genoptræningen med borgere med hoftenære frakturerafhænger af hvilken frakturtype, der er tale om: o o De intrakapsulære frakturer betragtes som stabile efter indsættelse af osteosyntese materiale, og tåler derfor fuld vægtbæring. De extrakapsulære frakturer tåler af stabiltetsmæssige årsager ikke fuld vægtbæring. Hvis borgeren har fået en Total Hofte Alloplastik (THA - disse er ikke beskrevet i nærværende SFV) skal de sædvanlige retningsliner for genoptræning ved hofteprotese følges. Det er særligt vigtigt at borger i minimum de første 3 mdr (2) ikke adducerer benet over kroppens midtlinie (heller ikke i bevægelser eller almindelige funktioner) ikke flekterer over 90 grader i hoften ikke indadroterer - eller alle tre i kombination 2

3 aflaster med stokke Borgere henvises til OGC med en Genoptræningsplan i de tilfælde, hvor borger lider af konkurrerende sygdomme eller har behov for forsigtighed ved vægtbæring i rehabiliteringen. Genoptræningen følger altid det regime/de restriktioner, som måtte være beskrevet i genoptræningsplanen. For alle variationer af forløb foregår genoptræningen med respekt for smerterne, og progredieres løbende. UNDERSØGELSE: Anamnese, ætiologi og årsag til operationen afdækkes, bi-diagnoser, konkurrende lidelser og evt. behandling beskrives. Funktionsanamnese før operativt indgreb (ind til et år før nuværende) og efter operativt indgreb beskrives, smerter, ADL, gangdistance, sygemelding, fritidsaktiviteter og grad af selvhjulpenhed. Forventninger og motivation for aktiv deltagelse i genoptræningsforløbet, og borgers ønsker og behov for sit genoptræningsforløb afdækkes. Smerteanamnese, smertestillende medicin hvad og hvor meget, smerter i hvile og aktivitet beskrives med NRS/VAS, hvordan er nattesøvnen, døgnvariationer og hvor er der smerter? Generel inspektion holdningsanalyse, ganganalyse med opmærksomhed på belastning og evt. restriktioner i forbindelse dermed. Funktionsanalyse af definerede funktioner som f.eks. gang, tå- og hælgang, sidelæns gang, rejse/sætte sig, ét-bens stand mm. Lokal inspektion af hudens trofik og farve, varicer, evt. ødems størrelse og udbredning, cicatricer, atrofi. Ledbevægelighed AROM/PROM måles med Goniometer og endfeel vurderes. Bevægeligheden i knæled og ankelled screenes. Cicatricens smidighed palperes, spændthed og stramhed i lårets muskler vurderes. Ober og Thomas test bruges. Ødem måles ved omfangsmåling på individuelt udvalgte punkter, og målene sammenlignes med sig selv. Benlængden udmåles på både det opererede og modsatte ben i liggende og stående. Muskelstyrke testes efter Muskeltest 0-5, senere i forløbet vurderes muskelstyrken funktionelt eks. trappegang. Særlig opmærksom rettes mod m. Gluteus Medius og -Maximus. Trendelenburg test bruges. Muskel styrken i m. Quadriceps testes i siddende med 90. gr. flekteret hofte og med rejse/sætte sig test. Balancen screenes ved gang på ujævnt terræn og/eller ét bensstand. Sammen med borger identificeres de væsentligste funktionsevnetab i hverdagsliv, arbejdsliv og fritidsliv. Der udspørges mhp. afdækning af behovet for tilknytning til TKI. Der opstilles sammen med borger funktionelle mål (SMARTE-MÅL). 3

4 TUG benyttes til at beskrive borgers funktionsniveau ved begyndelsen og slutningen af genoptræningen. (BILAG 1). Komplikationer - gennem hele genoptræningsforløbet observeres for protesenær fraktur, osteosynteseskred, manglende heling, caputnekrose (gælder ved collum femoris fraktur), luksation (gælder især for alloplastikker - se femtidig SFV for Hofteproteser), infektion, smerter og benlængdeforskel. FAGLIGE MÅL er at borger: sammen med terapeuten identificerer meningsfulde funktions mål opnår et forbedret/normaliseret funktionsniveau herunder forbedret ledbevægelighed og muskelstyrke opnår smertelindring opnår ødemreduktion opnår viden og indsigt i smertehåndtering opnår oplevelsen af motivation for at træne opnår indsigt i hensigtsmæssig brug af hofte og krop opnår indsigt i copingstrategier til håndtering af en ændret livssituation FAGLIG INTERVENTION: Brug af stokke instruktion i korrekt højde og brug af stokke ved gang, og progression i afvikling af brug af stokke. Ledbevægeligheden trænes med multiple ubelastede aktive øvelse, manuel udspænding og massage af bløddele omkring leddet, mobilisering af cicatricer, forsigtig ledmobilisering, når smerterne tillader det (tidligst 9 uger post op), kinesiotape, cykling, bassintræning og instruktion i hjemmeøvelser. Muskelstyrken trænes med ledet aktive og aktive øvelser, særligt fokus på glut med/max. Kinesiotape, el-stimulation, bassintræning, MTT, styrke-/udholdenhedstræning med og uden vægtbæring, funktionel træning med vægtbæring, udetræning. Balancen trænes både statisk og dynamisk, ét-bens øvelser, bassinøvelser, eller øvelser på mobilt underlag og udetræning. Ødem instruktion i venepumpe øvelser, lejring + isbehandling, comprilanbandagering, kinesiotape, multiple ubelastede øvelser eks. cykling. Smertelindring isomslag, kinesiotape, el-stimulation, smertemodulerings-træningsconcept (MTT), bassintræning, akupunktur, generel aktivitet. Smertehåndtering dialog om det forventelige naturlige forløb og de tilknyttede smerter, der som minimum kan vare i indtil 3 mdr. efter operation. En stationær tilstand kan ikke forventes førend tidligst et år efter operation. Erfaring med tilvænning til belastning og egne grænser, som løbende skal udfordres. Forståelse af sammenhængen mellem belastning og smerter, og forståelsen for forskellen mellem gode og dårlige smerter. Funktionstræning i funktioner, som relaterer sig til hverdagsliv, arbejdsliv eller fritidsliv. Reflekterende dialog med borgeren om træningens overførbarhed til hverdagens gøremål. vejledning i hensigtsmæssig brug af benet i hverdagen. 4

5 Dialog med borger om dennes tilgang og muligheder for mestring af en forandret hverdag og borgers rolle i den. Rådgivning om midlertidige og varige hensyn ved brug af hoften i hverdagsliv, arbejdsliv og fritidsliv. Borgeren opfordres til at orientere sig om de restriktioner/leveregler, der evt. måtte være beskrevet af det opererende hospital. ORGANISERING: Borgere henvises til genoptræning på MSO/Ortopædisk GenoptræningsCenter med en genoptræningsplan. Som regel tilbydes borgeren genoptræning individuelt og instrueres samtidigt i hjemmetræning. I starten af træningsforløbet tilbydes træning 1 gang om ugen og senere i forløbet sjældnere - vurderet efter hver enkelt borgers behov. Borgere kan sideløbende deltage i bassintræning, udetræning, akupunktur behandling eller selvtræning efter et aftalt træningsprogram. Afslutning af træningsforløbet sker, når træningsmålene er opnået, typisk 3-6 måneder efter operation. OGC bestiller transport til og fra træning, når der er behov for det, jf. gældende lovgrundlag (6). Hver anden uge mødes UE teamet på OGC mhp. erfaringsudveksling, videndeling og udvikling af området. Ansvar og kompetencekrav På MSO/Ortopædisk Genoptrænings Center varetages genoptræning med borgere efter hoftenær fraktur af autoriserede fysioterapeuter med specifik viden og kompetence indenfor det ortopædiske speciale. Indsigt i nærværende Social- og sundhedsfaglige procedure. Dokumentation og kvalitetsovervågning: For hver individuel træningsgang dokumenteres i borgers elektroniske journal vedr.: - ændringer i borgers funktionsstatus beskrevet dels med afsæt i borgers oplevelse, erfaring og viden om egen situation, og dels med afsæt i terapeutens nye undersøgelsesfund og evalueringer. - informationer om interventionen For hver træningsgang på hold registreres typisk kun fremmøde, aflysning eller udeblivelse. Ved særlige eller handlingskrævende problematikker dokumenteres dette i journalen. Sammen med borger udarbejdes der regelmæssigt status mhp. kontinuerlig evaluering af samarbejdet hen imod målene. Der udarbejdes altid afsluttende status (epikrise), som sendes til egen læge, hvis samtykke er givet dertil. 5

6 Samtykke til videregivelse af slutstatus til egen læge dokumenteres. Måleredskaber Under genoptræningen bruges følgende undersøgelsestests: Ober, Thomas, Trendelenburg og Rejse/sætte sig. Og følgende måleredskaber anvendes: NRS/VAS, muskeltest 0-5, Goniometer. Resultatet af interventionen måles og dokumenteres ved hjælp af TUG og (BILAG 1). SKS-kodning er integreret i det elektroniske bookingsystem i borgerjournalen, som anvendes på OGC. Der foreligger procedure for anvendelse og registrering af SKS kodning. INDIKATOR FOR IMPLEMENTERING: at medarbejdere, som arbejder med borgere med hoftenær fraktur kender og anvender denne vejledning. INDIKATOR FOR KVALITETSOVERVÅGNING: der gennemføres årligt journalaudit vedr. spørgsmålet Er der dokumentation for, at borgeren har haft indflydelse på fastsættelsen af træningsmålene. INDIKATOR FOR KVALITETSFORBEDRING: det er et ledelsesansvar at iværksætte konkrete tiltag til kvalitetsforbedringer, om nødvendigt, på baggrund af kvalitetsovervågningen. Referencer 1) Sneppen, O.; Ortopædisk Kirurgi, 6 udg FADL s Forlag 2) Referenceprogram for patienter med hoftebrud under Fag og Forskning, FFY. 3) Regional retningslinie til hoftenær fraktur 4) Kursus i DF: Fysisk træning til patienter med mobilitets- og basismobilitetsproblemer: aerob, styrke- og funktionstræning ) Ortopædisk GenoptræningsCenter/UE-udviklingsteamet/mappen hofte og knæfraktur/protese 6) Århus Kommunes Kørselsvejledning Baggrundsmateriale: Kæstel, E. & Andersen, B.: Værdigrundlag og Arbejdsmodel, med fokus på borgerens aktive deltagelse og indflydelse på eget genoptræningsforløb, 2012 (kommer snarest på portalen) BILAG 1. TUG 6