SØVNPROBLEMER? - EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF FORSTÅELSER AF SØVNPROBLEMER BLANDT STOFBRUGERE OG BEHANDLERE
|
|
- Bertha Christoffersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SØVNPROBLEMER? - EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF FORSTÅELSER AF SØVNPROBLEMER BLANDT STOFBRUGERE OG BEHANDLERE
2 HVORFOR STUDERE FORSTÅELSER AF SØVNPROBLEMER? Borgere med komplekse problemer fx arbejdsløse stofbrugere eller borgere med dobbeltdiagnose oplever ofte væsentlige søvnproblemer Søvnproblemernes art og potentielle løsning er ofte underbelyste; både i praksis og forskning
3 FORMÅL Anskueliggøre nogle af de forskellige forståelser af søvnproblemer, som gør sig gældende blandt professionelle behandlere og borgere med komplekse problemer i dansk stofbehandling Dette mhp. at anspore refleksion over nogle af implikationerne forbundet med de forskellige perspektiver på søvn
4 HVAD ER EN SØVNFORSTÅELSE?
5 SØVN FORSTÅS SOM INDIVIDUELT ANLIGGENDE Søvnforskning har ofte et individfokus Medicinsk (fx studier af søvnrytmer, EEG) Psykologisk (tilknytningsprocesser, drømmestudier) Rusmiddelforskning (forbindelser mellem stof og søvn) Psykiatrisk (fx dissociative tilstande, depression, mani, bipolar lidelse) Søvnproblemer ses som afledte effekter af stofbrug eller patologier i individets bio-psykologiske system
6 SØVN FORSTÅS SOM ET SOCIALT ANLIGGENDE Sociologisk og antropologisk søvnforskning stiler mod at belyse søvnens sociale funktioner og hvordan synet på søvn afhænger af teknologi, kulturelle praksisser og værdier Sociologerne Meadows og Williams demonstrerer, hvordan søvn kan forstås i et normativt og et pragmatisk perspektiv (Meadows, 2005)
7 NORMATIVE FORSTÅELSER AF SØVN Normative søvnforståelser formes af samfundsmæssige forestillinger og værdier om den gode eller normale søvn Civiliserede forståelse: synet på den passende søvn afhænger af måden at sove, tidspunkt, sted, alder og socioøkonomisk status Kønnet forståelse af forholdet mellem søvn, køn og social arbejdsdeling
8 NORMATIVE FORSTÅELSER AF SØVN Normative søvnforståelser formes af samfundsmæssige forestillinger og værdier om den gode eller normale søvn Medikaliseret forståelse af den sunde søvn; et medicinsk, psykiatrisk eller psykologisk orienteret syn på, hvordan normal og sund ser ud, hvordan og hvorfor søvnen bør opretholdes Merkantilisereret forståelse af den nytteoptimerende søvn, hvor individet bør tage ansvar for at sove passende for at være en aktiv og effektiv arbejder og/eller samfundsborger
9 PRAGMATISKE SØVNFORSTÅELSER Defineres ved forestillingen om, hvad der ses og opleves som et normalt søvnmønster indenfor rammerne af individets situerede omstændigheder, roller og forpligtelser. Ex. Et tysk søvnprojekt af pragmatiske søvnforståelser Plejehjemsbeboer betragtede hyppige aftaler og hyppige aktiviteter, traumer og mareridt som grundene til deres søvnproblemer Sygeplejerskerne og lægerne så omvendt - institutionens daglige struktur, aktiviteter og sovemedicin som fremmende for beboernes søvn (Flick et al., 2012; Herman and Flick, 2012)
10 METODE OG DATA
11 Studiets setting og inklusionskriterier Søvnstudiets setting indsamlet i en stofbehandlingsindsats i en større dansk kommune. bygger på interviewdata med professionelle og borgere med komplekse problemer Borgere med komplekse problemer: En voksen (+18) borger som på samme tid er (a) tilknyttet det kommunale misbrugsbehandlingssystem, (b) tilknyttet en kommunal beskæftigelsesindsats, (c) at har kontakt med det psykiatriske system.
12 16 SEMISTRUKTUREREDE KVALITATIVE INTERVIEW Fem komplekse brugere af centralstimulerende stoffer 11 professionelle fra behandlingstilbuddet Brugernes alder spændte mellem 21 og 50 år (gennemsnit 30 år) Tre ud af fem af brugerne var kvinder. Alle havde aktuelt eller tidligere haft moderate til svære psykiatriske problemer. Socialfaglige og medicinske professionelle, hvis alder spændte mellem 26 og 58, med et gennemsnit på 41 år. Majoriteten af de professionelle (6 ud af 11) kan betegnes som erfarne, da de havde beskæftiget sig professionelt med stoffeltet i 10 år eller mere.
13 ANALYSER AF SØVNFORSTÅELSER
14 NORMATIVE OG PRAGMATISKE SØVNFORSTÅELSER De professionelle fremstillede en ensartet, normativ forståelse, som signalerede et medikaliseret blik på søvnproblemerne og løsningen herpå Brugerne talte i højere grad om en pragmatisk søvnforståelse, hvor problemerne ses i sammenhængen med en række individuelle og sociale forhold i deres hverdagsliv
15
16 MEDIKALISERET SØVNFORSTÅELSE PROFESSIONELLE Tegningen er eksemplarisk for et medikaliseret syn på søvn blandt de professionelle Forståelsen forudsætter (1) at søvnproblemerne skyldes forandringer i hjernen (2) at personen med viljens kraft kan kontrollere hjernen og derved fremtvinge søvnen (3) fordi vedkommende bør sove for at kunne gå på arbejde eller studere
17 MEDIKALISERET SØVNFORSTÅELSE (1) Medicinsk forudsætning for dårlig søvn De professionelle begrundede netop brugernes søvnproblemer med, at søvnen var dårlig grundet, at belønningssystemet og stressniveauet, det hamrer derudaf, forandringer i hjernen, noget kemisk, hormoner eller, at stofbrug gør noget ved ens hjerne. Så kan de godt se det, et eller andet sted, at det giver nogle vanskeligheder. Så det er vel en af årsagerne og så kan man jo også sige, at det gør jo også noget ved ens hjerne, når man har røget i x-antal år, så det er jo ligesom en måde at slukke og lukke på der sidst på dagen (Professionel, 46 år)
18 MEDIKALISERET FORSTÅELSE PROFESSIONELLE (2) Vilje, ansvarlighed, udholdenhed, aktivitet og motivation = løsning på søvnproblemer Altså hele hans [en bruger med søvnproblemer] personlighed var meget præget af opgivenhed og at andre skal gøre ting. [ ] Rigtig, rigtig tung at danse med. Rigtig, rigtig svær at få til at gøre noget. Rigtig svær at få til at handle og er blevet pakket ind. (Professionel, 40 år) Derfor blev kravene om ansvarlighed, motivation og udholdenhed (etc.) fremhævet igen og igen, fordi søvnproblemerne signalerer, at der en pris at betale i forbindelse med ophør
19 MEDIKALISERET FORSTÅELSE PROFESSIONELLE (3) De medikaliserede søvnforståelse legitimeres af merkantilisering Altså de er jo godt klar over at det er jo et sløvende stof og i dag får du jo ikke lov at gå, ligegyldigt hvor handicappet du er på alle leder og kanter, så skal du jo i noget beskæftigelse et eller andet sted. (Professionel, 46 år) Løsningen på søvnproblemerne formes derfor af kravet om at nytteoptimere borgeren som aktiv arbejder eller studerende
20 PRAGMATISK FORSTÅELSE BRUGERNE Pragmatisk forståelse fremkom som ambivalens Den [søvnen] var også dårligt. Elendigt, var det. Altså jeg var meget stresset. Hash har aldrig sådan. Gjort. Altså forskel i min søvn. Hverken til eller fra. For jeg sover også sådan. Jeg sover måske lidt mere nu, men sover ikke godt om natten. Som jeg har gjort. Eller burde gøre, synes jeg. Altså, jeg synes ikke hashen indvirker på, hvordan man burde sove. (Kvindelig hash-bruger, 21 år) På den ene side henviste brugerne til de medikaliserede normer for, hvordan og hvorfor de burde sove På den anden side udtrykte de, at deres oplevelser af søvn afhænger af individuelle og sociale forhold i hverdagslivet
21 PRAGMATISK FORSTÅELSE BRUGERNE Brugernes forhold til søvn, det at våge og søvnighed formes fx af nydelse jeg havde sådan en overgang, hvor jeg spiste sådan en lille svamp i min morgenkaffe hver lørdag (kvindelig stofbruger, 33 år) Stofbrug og forhold til søvnen forbindes med en oplevelse af nydelse i det daglige.
22 PRAGMATISK FORSTÅELSE BRUGERNE Søvn formes af sociale relationer Jeg kan huske jeg havde en veninde jeg røg lidt med. Så røg vi en hel weekend sammen. Vi lavede en joint. Så rullede vi den. Så lagde vi os til at sove med noget slik. Og så vågnede vi og lavede en joint og så spiste vi noget slik og så lagde vi os til at sove. Sådan kørte hele weekenden. Det var virkelig rart. (Kvindelig hash-bruger, 21 år) Synet på søvn afhænger også af kærester, venskaber, følelser af tryghed og nydelsen ved stofbrug Søvn(problemer) konstitueres derfor af social identitet, synet på nydelse og relationer
23 REFLEKSIONER Forhold mellem pragmatiske og medikaliserede søvnforståelser De professionelles normative forståelser henviser til forestillinger om den sunde søvn og den nytteoptimerende søvn Brugernes pragmatiske søvnforståelse afhænger derimod af individuelle og sociale forhold i deres liv Bliver disse forståelser integreret i daglig behandlingspraksis, og i så fald hvordan?
24
Model for risikovurdering modul 4 og 6
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereFedme i et antropologisk perspektiv
Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant
Læs mereHvem er de unge på kanten og hvordan motiveres de?
Hvem er de unge på kanten og hvordan motiveres de? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Øget polarisering blandt unge Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere til unge der er
Læs mereUdredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning
Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning Aut. Cand. psyk. Specialist i psykoterapi C. Silas Houlberg Bengtson Behandlingskoordinator i Stofrådgivningen 11. juni 2019 1 Stofrådgivningen
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereHvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017
Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Lidt statistik (2012) 61.521 børn og unge har mistet én forælder. 1692 børn og unge har mistet begge forældre. 44.000 børn
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Tiden 'forsvinder' for unge hashmisbrugere Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Tiden 'forsvinder'
Læs mereHVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning
HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse
Læs mereAarhus Kommunes arbejde med en ADHD-strategi for voksne i social- og beskæftigelsesområdet. -Ved Runa Bjørn og Katrine Vestergaard Nissen
Aarhus Kommunes arbejde med en ADHD-strategi for voksne i social- og beskæftigelsesområdet -Ved Runa Bjørn og Katrine Vestergaard Nissen Case Søren, først i trediverne Ballademager som barn I dag stærkt
Læs mereTerapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose
Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose 1 John Schmidt, psykiater Marie Madsen, sygeplejerske og cand. pæd. pæd. psyk. Louise Duus, kunst og musikterapeut Nathalie Larsen, pædagog. 2 Diagnosegrupper
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereJoint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt
Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan
Læs mereSAMARBEJDE mellem botilbud. og psykiatri
SAMARBEJDE mellem botilbud og psykiatri Vi er overbevist om, at vores samarbejde betyder, at vi hver især står stærkere. SAMMEN STÅR VI STÆRKERE Sammenhæng mellem psykiatrisk behandling og den pædagogiske
Læs mereStof og kærester efter behandling:
Stof og kærester efter behandling: Rusmiddelerfarne unge kvinders kærestefortællinger Udfordrende relationer og identiteter hos unge efter behandling En kvalitativ undersøgelse, som empirisk tager udgangspunkt
Læs mereLIVSMESTRING - ET BEHANDLINGSTILBUD I SLAGELSE KOMMUNE FOR UNGE
LIVSMESTRING - ET BEHANDLINGSTILBUD I SLAGELSE KOMMUNE FOR UNGE Eddie Göttsch, centerleder i CPUS Sandra Kiilerich, psykolog i Livsmestring Allan Becker Larsen, psykolog i Livsmestring UDFORDRINGER VI
Læs mereAt være frivillig for flygtninge med traumer
At være frivillig for flygtninge med traumer Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Frivilliggruppen I Varde, den 15.maj 2017 DFH Integration Eftermiddagens program
Læs mereUng i Forandring. Center for Børn og Unges Sundhed
Ung i Forandring Hvad er Ung i Forandring? En støttende og forebyggende indsats Et psykologisk samtaletilbud til unge på forskellige ungdomsuddannelser, UUvejledningen samt jobcentre i Københavns kommune
Læs mereSundhed og seksuallære:
Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereAt arbejde med unge i uhensigtsmæssige grupper. Charlie Lywood SSP konsulent, Furesø Kommune
At arbejde med unge i uhensigtsmæssige grupper. Charlie Lywood SSP konsulent, Furesø Kommune Betydning af sociale relationer 1991 1994 1998 2002 2006 2010 De integrerede 69 % 64 % 64 % 71 % 74 % 79 % De
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereAnoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet
Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.
Læs mereSøvns rolle for ældre i det ortopædkirurgiske patientforløb
Søvns rolle for ældre i det ortopædkirurgiske patientforløb - Set i et hverdagslivs og institutionelt perspektiv At skabe gode dage, november 2017, Trine Schifter Larsen 1 Hvorfor dette projekt? Nationale
Læs mereBeboernes perspektiver Hvad gør folk med den friske luft udefra og ind i boligen og hvorfor?
Department of Sociology Beboernes perspektiver Hvad gør folk med den friske luft udefra og ind i boligen og hvorfor? 1. Praksisstudier = at undersøge folks vaner 2. Metoder & informanter 3. Hovedresultater
Læs mereTOP- Tidlig Opsporing af Psykose
TOP- Tidlig Opsporing af Psykose Hvem er TOP teamet? TOP-teamet består af tre sygeplejersker Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen og en psykolog Mette Damsgaard Hansen Alle har bred erfaring fra psykiatrien
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereBilag 8. Interview med Simon
Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereUnge på kanten. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh. Noemi Katznelson,
Unge på kanten Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Referencer Unges motivation og læring (2013). Hans Reitzels Forlag Unges motivation i udskolingen. Et bidrag til teori og praksis
Læs mereSundhed og seksualitet:
Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereKonsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer
2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende
Læs mereS O V G O D T E B O G
S O V G O D T E B O G FORFATTER P I A T I N G S T E D T 01 S Ø V N E R E N V I T A M I N P I L L E DET BEDSTE DU KAN GØRE FOR DIT HELBRED 02 N Å R V I I K K E S O V E R G O D T PÅVIRKER DET PÅ BÅDE KORT
Læs mereUnge på kanten. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh. Noemi Katznelson,
Unge på kanten Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Unge på kanten af det danske samfund Hverdagsliv, ungdomskultur og indsatser der gør en positiv forskel Tendenser i ungdomslivet Polarisering:
Læs mereUnge, uddannelse og arbejde
Unge, uddannelse og arbejde Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Noemi Katznelson, Tendenser i ungdomslivet Polarisering: Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere
Læs mereDifferentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 1: Resume Titel Nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner til fastholdelse og forbedring af søvnkvalitet hos voksne indlagte patienter. Dato Godkendt dato: 13. februar 2014 Revisionsdato: 13. august
Læs mereHøring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling
Sundhedsstyrelsen Evidens, Uddannelse og Beredskab Att: Enhedeub@sst.dk Dato: 22. juni 2017 Sagsnr.: 1704419 Dok.nr.: 390738 Sagsbeh.: UH.DKETIK Høring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Læs mereVELFÆRDSSTATENS MÅDER AT STØTTE BORGERE MED KOMPLEKSE PROBLEMER
VELFÆRDSSTATENS MÅDER AT STØTTE BORGERE MED KOMPLEKSE PROBLEMER OM PROJEKTET Projektet handler om velfærdsstatens måder at hjælpe borgere med komplekse problemer Borgere med komplekse problemer er i dette
Læs mereFokusgruppeinterview
Fokusgruppeinterview Peter Hjorth, Sygeplejerske, MPH, Ph.d. studerende Helle Østermark Sørensen, Projektsygeplejerske Dagsorden Præsentation af HELPS Hvad er en fokusgruppe Hvornår anvende fokusgruppe
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereNår det normale ikke er godt nok
Når det normale ikke er godt nok Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Mistrivselsmønstre Mere stress Mere ensomhed Mere nedtrykthed Flere spiseforstyrrelser Flere diagnoser for angst,
Læs mereStrandgårdens værdier
Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereNY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS
STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper
Læs mereKortlægning af tilbud til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien, NOPUS, Nordisk Ministerråd 2006
Kortlægning af tilbud til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien, NOPUS, Nordisk Ministerråd 2006 Amund Aakerholt, Psykologspecialist - Østnorsk Kompetensesenter Lars Merinder, Læge - Team for Misbrugspsykiatri,
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereDet gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke
Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs mereBehandling af. set fra brugerperspektiv. gør ikke?
Behandling af dobbeltdiagnoser set fra brugerperspektiv - hvad motiverer og hvad gør ikke? Kort om dobbeltdiagnoser 41 65.5% af langtids stofmisbrugere har mindst én psykisk forstyrrelse (NCS, 1996) 50.9%
Læs mereUngmap erfaringer og muligheder. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI
Ungmap erfaringer og muligheder Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Registrering i DK Registrering anvendes af embedsværket til at skabe overblik, i EU sammenhæng (EMCDDA) og
Læs mereMARGINALISEREDE UNGES FORTÆLLINGER OM SKOLE OG HVERDAG
MARGINALISEREDE UNGES FORTÆLLINGER OM SKOLE OG HVERDAG Lærere, pædagoger og marginaliserede unge muligheder og udfordringer i arbejdet med marginaliserede unges sociale kapital Oplæggets indhold En kort
Læs mereUNGE, RUSMIDLER OG RISIKOADFÆRD
UNGE, RUSMIDLER OG RISIKOADFÆRD PH.D., LEKTOR CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING PSYKOLOGISK INSTITUT AARHUS UNI VERSITET NEW CULTURE OF INTOXICATION Rusmiddelkulturen i Danmark blandt unge er kendetegnet ved:
Læs mereSagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen
Notat Sagsnr.: 2014/0001359 Dato: 22. april 2014 Titel: Mentorindsats i Jobcenter Halsnæs Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Halsnæs Jobcenter
Læs mere26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Læs mereHøjt specialiseret behandling af kompliceret PTSD hos veteraner Fra militær til civil
Højt specialiseret behandling af kompliceret PTSD hos veteraner Fra militær til civil - 28.11.16 Annemarie Gottlieb, klinikleder, ledende psykolog Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Aarhus Universitetshospital
Læs mereSundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Læs mere#1 Undersøgelse af unge hjemløse
#1 Undersøgelse af unge hjemløse - viden om unge hjemløse med særligt fokus på deres forhistorie Den stigende hjemløshed blandt unge er en kendt tendens, og forvaltningen har derfor styrket ungehjemløseindsatsen.
Læs mereCenter for Sundhedsfremmeforskning påp RUC og muligheder for samarbejde med regionen. Lektor Betina Dybbroe, PAES
Center for Sundhedsfremmeforskning påp RUC og muligheder for samarbejde med regionen Lektor Betina Dybbroe, PAES Sundhedsfremme i hverdagslivs-,samfunds,samfunds- og subjekt perspektiv Dynamisk sundhedsforståelse
Læs mereOmrådecenter Bredebo. Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice. Uanmeldt tilsyn Maj 2012 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
Lyngby-Taarbæk Kommune - Tilsynsrapport Maj 2012 Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice Områdecenter Bredebo Uanmeldt tilsyn Maj 2012 Side 1 1. Indholdsfortegnelse 1 TILSYNETS FORMÅL...
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereUddannelsesplan for de 3 praktikperioder
Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag
Læs merefor mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder
Erfaringer fra Indsats for mennesker med Medicinsk Uforklarede Symptomer Resultater efterår 2014 Vibeke Møller Lund vicecenterleder Helle Hardis mindfulness-instruktør kognitiv terapeut Rune S. Rasmussen
Læs mereUdsatte unge, uddannelse og motivation
Udsatte unge, uddannelse og motivation Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Noemi Katznelson, nka@learning.aau.dk Tendenser i ungdomslivet Polarisering: Fra unge der
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereUNGE PÅ VEJ UD I NATTELIVET
14. november 2011 UNGE PÅ VEJ UD I NATTELIVET Signe Ravn Sociolog, Ph.D. stipendiat Center for Rusmiddelforskning præsen TATION PROGRAM Præsentationsrunde Stoffer i nattelivet natklubundersøgelsen Andre
Læs mereStolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R
2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.
Læs mereNy socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard
Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er
Læs mereOpgaveudvikling på psykiatriområdet
Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard
Læs merePosttraumatisk belastningsreaktion.
Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereUge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben
Samtalens indhold Oversigt: Uge 1+2: TRIN 1 Session 1-6. Medicinsk fokus, 0-12 dage efter ophør Uge 3+4: TRIN 2 Session 7-12. Psykologisk fokus, -21 dage efter ophør Uge 5+6: TRIN 3 Session 13-18. Socialt
Læs mereIntern undersøgelse af omfanget
Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen
Læs mereGod søvn. Søvn er bivirkningsfri medicin!!
God søvn Søvn er bivirkningsfri medicin!! 7 tegn på at du sover for lidt Du er afhængig af et vækkeur. Du bliver døsig og træt når du kører bil. Du er afhængig af kaffe. Du laver fejl. Du er glemsom. Du
Læs mereUnge på kanten af det danske samfund
Unge på kanten af det danske samfund Hverdagsliv, ungdomskultur og indsatser der gør en positiv forskel Antallet af unge på kanten s2ger Der skønnes at være mellem 60.000-70.000 unge der lever på kanten
Læs merePTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel
PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge
Læs mereReferat af patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI)
Referat af patientfeedbackmøde 25.4 2019 vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI) Møde: Patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser Dato: 25. april 2019 Kl.: 16.00 18.30 Sted: PC Nordsjælland,
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereI det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.
Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din
Læs mereViborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan
Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan 2013-2016 Indledning Viborg Kommune har med stor interesse læst og drøftet udkastet til Region Midtjyllands psykiatriplan - Strategier
Læs mereHR-organisationen på NAG
2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser
Læs mereMotivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereUndersøgelsesdesign - Det Gode Liv
12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber
Læs mereDet fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE
Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereVisitation og behandling af kroniske smertepatienter
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever
Læs mereIndholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig
Læs mereUledsagede mindreårige med traumer
Uledsagede mindreårige med traumer Anja Weber Stendal og Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Casa Blanca, tirsdag den 7. marts 2017 DFH Integration hvem er
Læs mereDiagnosticerede unge
Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver
Læs mereMødet med praktikstedet, sygeplejen og borgeren Om Liselund... 2 Målgruppen... 2 Specialiseret afsnit... 2 Værdigrundlag...
Indhold Mødet med praktikstedet, sygeplejen og borgeren... 2 Om Liselund... 2 Målgruppen... 2 Specialiseret afsnit... 2 Værdigrundlag... 3 Metode/tilgang... 3 Socialpædagogisk tilgang... 3 Kontakt - øer...
Læs mereVejledning i at skrive en motiveret ansøgning
Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mere