Vindmøller ved Vindtved. Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (april 2017)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vindmøller ved Vindtved. Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (april 2017)"

Transkript

1 Vindmøller ved Vindtved Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (april 2017)

2 Vindmøller ved Vindtved Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (april 2017) Udgiver: Tønder Kommune Redaktion, foto og layout: Arkitektfirma Mogens B. Leth, Magnoliavej 16, 7700 Thisted. Arkitekterne Jesper K. Nygaard og Mogens B. Leth samt landskabsarkitekt Lea J. B. Christensen Bidrag fra: WindPro-beregninger: EMD International A/S Rapportskrivning og div. undersøgelser: Dansk Bioconsult ApS - Marine Observers ved biologerne Jan Durinck og Elsemarie Nielsen samt Thomas W. Johansen Kort: Geodatastyrelsen VINDMØLLER VED VINDTVED 2

3 INDHOLDS FORTEGNELSE FORORD... 4 IKKE-TEKNISK RESUMÉ INDLEDNING Projektforslag og alternativer Rapportens temaer Rapportens opbygning Lovgivning og planlægning Planproceduren PROJEKTBESKRIVELSE Vindressourcer Anlægget Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Sikkerhedsforhold Retablering af areal PÅVIRKNING AF LANDSKABET Landskabets dannelse og form Kulturlandskabet Kulturhistoriske interesser Visuelle forhold Samlet vurdering af landskabelig påvirkning FORHOLD VED NABOER Afstand og visuelle forhold Støjberegninger Skyggekastberegninger Reflekser Samlet vurdering af naboforhold PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT Luftforurening og klima Ressourcer og affald Geologi og grundvandsinteresser Naturbeskyttelse Friluftsliv Samlet vurdering af øvrige miljømæssige forhold ANDRE FORHOLD Arealanvendelse Lufttrafik Radiokæder Ledningsoplysninger Militære anlæg Socioøkonomiske forhold Mangler ved oplysninger og vurderinger SUNDHED OG OVERVÅGNING Indledning Reduktion af emissioner fra kraftværker Støjpåvirkning og sundhed Skyggekast og sundhed Overvågningsprogram REFERENCELISTE BILAG Bilag 1 - Notat om støjberegning (DK) Bilag 2 - Støjberegning med analyse af støjbidrag ved naboer i Tyskland Bilag 3 - Støjberegning, 0-alternativ (udendørs opholdsareal / Danmark) Bilag 4 - Støjberegning, projektforslag (udendørs opholdsareal / Danmark) Bilag 5 - Støjberegning, tysk projekt (udendørs opholdsareal / Danmark) Bilag 6 - Støjberegning, 0-alternativ (lavfrekvent indendørs / Danmark) Bilag 7 - Støjberegning, projektforslag (lavfrekvent indendørs / Danmark) Bilag 8 - Støjberegning, tysk projekt (lavfrekvent indendørs / Danmark) Bilag 9 - Skyggekastberegning, 0-alternativ (udendørs opholdsareal / Danmark) Bilag 10 - Skyggekastberegning, projektforslag (udendørs opholdsareal / Danmark) Bilag 11 - Skyggekastberegning, 0-alternativ (vindue / Danmark) Bilag 12 - Skyggekastberegning, projektforslag (vindue / Danmark) Bilag 13 - Skyggekastberegning, 0-alternativ (Tyskland) Bilag 14 - Skyggekastberegning, projektforslag (Tyskland) Bilag 15 - Skyggekastberegning, kun nye (Tyskland) Bilag 16 - Udpegningsgrundlag for EF-fuglebeskyttelsesområder Bilag 17 - Udpegningsgrundlag for EF-habitatområder VINDMØLLER VED VINDTVED

4 FORORD Ecopartner ApS har ansøgt Tønder Kommune om opstilling af seks vindmøller med en totalhøjde på lige under 150 meter ved Vindtved sydøst for Sæd i den i den sydligste del af Tønder Kommune på grænsen til Tyskland. For at projektet kan gennemføres, skal Tønder Kommune foretage en vurdering af projektets virkninger på miljøet i form af en miljørapport. Miljørapporten indeholder både VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) og miljøvurdering af planlægningen for vindmølleprojektet ved Vindtved. Tønder Kommune vil sideløbende udsende forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleområdet. Da vindmøllerne placeres tæt ved den tyske grænse, kan projektet medføre grænseoverskridende miljøpåvirkninger. Miljøstyrelsen - tidligere SVANA - er derfor formelt VVM-myndighed, men efter anmodning er ansvaret overdraget til Tønder Kommune. Miljøstyrelsen / SVANA er dog ansvarlig for høring af de tyske myndigheder i henhold til ESPOO-konventionen. Der planlægges desuden et nyt projekt med op til seks vindmøller ved Ellhöft på den tyske side af grænsen, som nærværende projekt tager højde for. Plangrundlaget er baseret på et samarbejde med de tyske myndigheder og projektmagere. VINDMØLLER VED VINDTVED IKKE-TEKNISK RESUMÉ Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for vindmølleprojektet og Miljøvurdering af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som skal muliggøre opstillingen af vindmøller ved Vindtved i den sydligste del af Tønder Kommune. Projektforslag Beskrivelser og vurderinger tager udgangspunkt i et projekt bestående af seks Vestas-vindmøller med en totalhøjde på lige under 150 meter fra terræn til vingespids i topposition. Møllernes navhøjde er ca. 87 meter over terræn og rotorens diameter er på 126 meter. Der kan ligeledes opstilles en tilsvarende vindmølle fra Siemens med en rotordiameter på 130 meter eller vindmølletyper med mindre rotorer på 117 eller 113 meter samt en totalhøjden på lige under 150 meter. 0-alternativ Herudover redegøres der for et såkaldt 0-alternativ, som beskriver konsekvenserne af ikke at gennemføre projektet. Projektbeskrivelse Vindmøllerne opstilles med en indbyrdes afstand på ca. 392 meter på en række, som strækker sig fra vest mod øst parallelt med Sønderå, som udgør grænsen mod Tyskland. Adgang til vindmøllerne fra offentlig vej foregår fra Grøngårdvej mod nord via en eksisterende markvej. Der anlægges ca. 5 meter brede tilkørselsveje til møllerne, og ved hver af møllerne etableres et permanent arbejdsareal på ca m 2. Herudover skal der opføres to fælles teknik- 4 og kabelskure på op til 30 m 2 i forbindelse med mølleområdets tilslutning til elnettet. De seks nye møller vil årligt kunne forsyne hvad der svarer til ca husstande med elektricitet i mere end 20 år. I anlægsfasen vil der være øgede aktiviteter med entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler mv., og dette kan medføre periodiske forstyrrelser for nabobeboelserne. I driftsfasen overvåges møllerne af computerudstyr. Ud over almindelig service på møllerne, som foregår med person- og varevogne 2-4 gange årligt, vil der kun undtagelsesvist være behov for kraner og større lastbiler ved reparation af eventuelle større defekter. Møllernes type- og projektgodkendelse samt specificerede sikkerhedsforanstaltninger sikrer overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav, og med en afstand på mere end omkring 800 meter til beboelser og befærdede offentligt veje udgør møllerne ingen væsentlig sikkerhedsrisiko. Der er stor afstand til overordnede veje og jernbaner. Møllerne har en levetid på år, og når driften indstilles, vil møllerne og de tilhørende anlæg blive fjernet, og materialerne vil i videst muligt omfang blive genanvendt. De anvendte arealer vil blive retableret til landbrugsformål. Landskab Mølleområdet ligger på Tinglev Hedeslette, som breder sig mod øst med bakkeøen ved Süderlügum mod syd, Jejsing Bakkeø mod nord og Abild Bakkeø og Tønder mod nordvest samt Tøndermarsken mod vest. Landskabelige interesser Mølleområdet ligger i et større område i den sydøstligste del af Tønder Kommune, der er udpe-

5 get som uforstyrret landskab, og de tilstødende arealer mod øst i Aabenraa Kommune er udpeget som større sammenhængende landskab. Området påvirkes i dag visuelt af mange eksisterende møller, både syd for Rens Hedegård Plantage på den danske side af grænsen og i Tyskland langs grænsen i området syd for Tønder. Der er udpeget et bevaringsværdigt landskab ca. 300 meter mod øst, som omfatter ådalene omkring Gammelå og Sønderå. På større afstand godt 2 km mod nord og nordvest er arealer omkring henholdsvis Jejsing Bjerg og Tøndermarsken ligeledes udpeget som bevaringsværdige landskaber. De nævnte områder er ligeledes udpeget som geologisk bevaringsværdige landskaber. De planlagte vindmøller vil være synlige fra dele af de udpegede områder, men møllerne vil ikke sløre geologiske bevaringsværdier eller hindre oplevelsen af de karakteristiske landskaber. Landskabelig påvirkning Landskabet opdeles i tre afstandszoner jævnfør anbefalingerne i rapporten Store vindmøller i det åbne land. Nærzonen er området fra 0 4,2 km omkring selve mølleområdet. Indenfor dette område ligger blandt andet Sæd, Rørkær, Jejsing og Lydersholm. I Tyskland ligger blandt andet Ellhöft, Süderlügum og udkanten af Wimmersbüll. Det fredede område Jejsing Bjerg og skovområdet øst for Süderlügum ligger ligeledes indenfor denne zone. I nærzonen vil møllerne opleves som markante, og de vil fra mange områder være dominerende i landskabet, med mindre foranliggende bebyggelse og beplantning helt spærrer af for udsynet. Møllerne er væsentligt større end de fleste andre landskabselementer, både naturlige elementer såsom bakkeformationer og beplantning, men også bygningsværker som for eksempel kirker og højspændingsledninger. Flere af de mange eksisterende vindmøller, som er placeret inden for nærzonen på den tyske side af grænsen, er dog af tilsvarende størrelse eller større. Set fra enkelte områder opleves de planlagte møller som et separat anlæg, idet opstillingsprincip og skalaforskelle er særligt tydelige fra de nære områder, men fra langt de fleste områder opleves de tyske og de danske møller som en samlet vindmøllepark. Mellemzonen er området fra 4,2 8 km. I denne zone ligger blandt andet Tønder, mens man på den tyske side af grænsen blandt andet finder Humptrup og udkanten af Braderup og Ladelund. Herudover findes den øvrige del af skovarealerne øst for Süderlügum i mellemzonen ligesom Rens Hedegård Plantage ligger indenfor 8 km fra mølleområdet. Set fra mellemzonen vil møllerne generelt være mindre dominerende end i nærzonen, men fra de betragtningspunkter, hvor møllerne er synlige, vil de stadig optræde som markante elementer. Der vil dog i højere grad være tale om en skalamæssig balance mellem vindmøllerne og de øvrige elementer i landskabet, og terrænforhold, læhegn og andre beplantninger vil have stor betydning for møllernes synlighed og landskabelige betydning. De planlagte møller vil ofte visuelt og skalamæssigt være sammenfaldende med de eksisterende tyske møller, og de planlagte møller vil generelt opleves som en del af en større vindmøllepark. Fjernzonen er områder, som ligger mere end 8 km fra projektområdet. Her ligger blandt andet byerne Møgeltønder, Abild, Bylderup-Bov og Rens foruden de store åbne marskområder vest for mølleområdet. I fjernzonen opleves møllerne mest markant i klart og solrigt vejr, og de vil primært være synlige set fra åbne områder uden større beplantninger eller fra højdedrag i det omgivende landskab. Når man i klart vejr betragter landskaber med møller især i direkte medlys kan store møller ses over meget store afstande. Derfor kan man forvente, at møllerne ved Vindtved er synlige på store afstande. Landskabet omkring mølleområdet har dog stor betydning for oplevelsen af møllerne. De store åbne landskaber bevirker, at møllerne generelt virker mindre dominerende og mere skalamæssigt indpasset, idet landskabets skala kan måle sig med møllernes skala. Især set fra de åbne, flade og sparsomt bebyggede områder mod vest giver landskabet et godt skalamæssigt modspil til møllerne. Det vil under specielle forhold være muligt at se møllerne endnu længere væk, men det forudsætter meget god sigtbarhed og stor kontrastvirkning mod baggrunden (himlen) foruden frit udsyn i retning mod møllerne, hvilket sjældent forekommer i det flade landskab, idet landskabselementer hurtigt spærrer for det frie udsyn. Den store afstand til mølleanlægget bevirker, at møllerne generelt vil opleves som en del af en større vindmøllepark sammen med de eksisterende tyske møller. Vindmøller og andre tekniske anlæg På den danske side af grænsen er der relativt stor afstand til den nærmeste eksisterende møllegruppe, som er placeret ca. 3,6 km mod nord mellem Jejsing og Rørkær. Herudover er der tre enkeltstående møller inden for en afstand af 2 til 4 km. De eksisterende møller har totalhøjder på mellem 67 og 80 meter, og på grund af størrelses- og afstandsforholdene er der ikke noget væsentligt visuelt samspil mellem de eksisterende og de nye vindmøller. På den tyske side af grænsen er der 26 eksisterende vindmøller med totalhøjder på mellem 99 og 163 meter indenfor en afstand af ca. 500 meter til 3,7 km. Hertil kommer seks planlagte 5 VINDMØLLER VED VINDTVED

6 møller med totalhøjder på mellem 150 og 180 meter indenfor en afstand af ca. 700 meter til 3,3 km. De tyske møller er ikke opstillet i et præcist geometrisk mønster, sådan som der er praksis for i Danmark med baggrund i gældende lovgivning. De nye vindmøller ved Vindtved vil derfor kunne opfattes som et selvstændigt anlæg i kraft af opstillingen på en række med ensartet afstand mellem møllerne, som alle har samme størrelse. Generelt vurderes de nye vindmøller ved Vindtved dog at blive opfattet som en del af en større vindmøllepark sammen med de eksisterende tyske vindmøller. Dette forhold vil blive yderligere forstærket ved eventuel opstilling af de seks planlagte tyske møller. På grund af afstanden vurderes de nærmeste højspændingsledninger i området nord for Jejsing og Rørkær, ikke at have et egentligt visuelt samspil med de nye vindmøller ved Vindtved. Opstillingsmønster og harmoniforhold Møllernes placering på en lige række med samme indbyrdes afstand svarende til godt 3 gange rotordiameteren fremstår generelt som et tydeligt og enkelt opstillingsprincip. Møllerne har en relativ stor rotor i forhold til navhøjden, men de enkelte møller såvel som det samlede anlæg vurderes generelt at fremtræde harmonisk i landskabet. I praksis opleves vindmøllerne kun sjældent i deres helhed, så man direkte kan se harmoniforholdet mellem navhøjde og rotordiameter. Møllernes harmoniforhold er dog ikke i overensstemmelse med kommuneplanens generelle retningslinjer, og det forudsættes derfor, at der fastsættes en ny retningslinje for harmoniforholdet i kommuneplantillægget for vindmølleområdet ved Vindtved. VINDMØLLER VED VINDTVED Møllernes rotor har en omdrejningshastighed på ca. 12 omgange pr. minut, hvilket er væsentligt langsommere end på ældre, mindre møller, og dette bidrager til at give mølleanlægget en rolig fremtræden i landskabet. Kulturhistorie Fortidsminder og beskyttede diger De nærmeste fredede fortidsminder ligger alle mere end 1,3 km fra de planlagte vindmøller, og der er ligeledes mere end 1 km til de nærmeste registreringer af ikke-fredede fortidsminder. Der vurderes dog at være risiko for at støde på væsentlige fortidsminder i forbindelse med jordarbejder under normal pløjedybde. Det anbefales derfor, at der foretages en frivillig forundersøgelse af de berørte arealer inden anlægsarbejderne påbegyndes. Der er ingen beskyttede diger, som kan blive berørt af anlægsarbejderne. Kulturmiljøer Vindmøllerne berører ikke kulturmiljøer, men der er udpeget flere kulturmiljøer i det omkringliggende landskab. Det nærmeste kulturmiljø er landegrænsen mellem Danmark og Tyskland, som ligger omkring 300 meter syd for møllerækken, herunder Sæd grænseovergang med den tidligere toldbygning, som ligger ca. 1,1 km mod vest. Landsbyen Sæd, der ligger ca. 1,3 km nordvest for møllerækken, er ligeledes udpeget som kulturmiljø, og længere mod nordvest i en afstand af henholdsvis 3,7 og 3,8 km ligger de to værftsgårde Hestholm og Mejerholm, der også er udpeget som kulturmiljøer. Alle øvrige udpegninger af kulturmiljøer ligger mere end 4,5 km fra de planlagte vindmøller. 6 Herudover indgår landsbyen Rørkær i udpegningen af bevaringsværdige bebyggelser og mindre byer, og Sæd indgår i et udstrakt område, der omfatter Tøndermarsken syd og vest for Tønder, som er udpeget som bevaringsværdigt kulturlandskab. Der vil være frit udsyn til vindmøllerne fra de nærmeste af de udpegede kulturmiljøer, men vindmøllerne vurderes ikke at have direkte betydning for oplevelsen af disse, og den visuelle påvirkning af kulturmiljøer på større afstande vil være begrænset på grund af bebyggelse og beplantning, som skærmer for udsynet i retning mod møllerne. Kirker Den nærmeste kirke ligger ca. 3,8 km mod sydvest i Süderlügum i Tyskland. På grund af den relativt store afstand og ikke mindst det store antal eksisterende møller i landskabet nord og nordøst for Süderlügum på den tyske side af grænsen, vil de planlagte vindmøller ved Vindtved være af helt underordnet betydning i forhold til oplevelsen af denne kirke. Der er stor afstand til de nærmeste kirker på den danske side af grænsen. Der er således kun tre kirker inden for en afstand af 5 km. Det drejer sig om henholdsvis Ubjerg Kirke ca. 4,7 km mod vest, Hostrup Kirke ca. 4,8 km mod nord og Tønder Kristkirke ca. 4,9 km mod nordvest. På grund af afstandsforholdene samt bebyggelse og beplantning omkring kirkerne i retning mod vindmøllerne, vurderes udsynet fra kirkerne ikke at blive påvirket, og der er ikke konstateret væsentlige, markante indblik til kirkerne fra det omkringliggende landskab, som vurderes at kunne blive forstyrret af de planlagte vindmøller.

7 Fredninger Udover mindre arealer ved Ubjerg Kirke og Hostrup Kirke, omfatter de nærmeste fredede områder Jejsing Bjerg og Tøndermarsken, hvoraf de nærmeste dele ligger henholdsvis ca. 2,6 km og ca. 3,6 km fra mølleområdet. Møllerne vil kunne være synlig fra dele af de fredede områder, men på grund af afstandsforholdene vurderes mølleprojektet ikke at påvirke fredningsinteresserne. Nabobeboelser Afstandskrav Vindmølleplaceringerne overholder den danske lovgivnings afstandskrav på 4 gange møllernes totalhøjde i forhold til de nærmeste nabobeboelser, hvilket svarer til 600 meter. Der er omkring 800 meter til de to nærmeste beboelser, som begge ligger mod nord ved henholdsvis Grøngårdvej og Sædholm. Der er omkring 1 km eller mere til alle øvrige nabobeboelser, herunder de nærmeste nabobeboelser i Tyskland, hvor afstandskravet i Schleswig-Holstein er på 400 meter, og der skal desuden overholdes en afstand på 3 gange møllernes totalhøjde svarende til 450 meter. Visuel påvirkning Den visuelle påvirkningen fra vindmøllerne vurderes generelt at være sløret eller begrænset af beplantning eller bebyggelse omkring de nærmeste nabobeboelser. Møllerne vil dog være dominerende i de tilfælde, hvor der er mere eller mindre frit udsyn fra beboelserne eller udendørs opholdsarealer. Møllerækken vil brede sig over en større del af synsfeltet set fra nabobeboelserne mod nord og syd, hvor der desuden vil være et visuelt samspil med møllerne på den tyske side af grænsen. Møllerækken vil være placeret inden for en meget begrænset del af synsfeltet set fra nabobeboelserne mod øst og vest, men der vil kunne forekomme et visuelt overlap mellem de nye møllers rotorer, hvilket kan give et lidt uroligt indtryk. Støj Støjgrænserne ved udendørs opholdsarealer indtil 15 meter fra beboelser i det åbne land er på 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 meter i sekundet og 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 meter i sekundet. De beboelser i det åbne land på den danske side af grænsen, som påvirkes mest i projektforslaget, ligger ved Sønderløgumlandevej 9B mod vest, hvor der er beregnet et samlet støjbidrag på 40,6 / 41,6 db(a), og Grøngårdvej 23 mod nord, hvor der er beregnet et samlet støjbidrag på 40,8 / 41,3 db(a). De eksisterende vindmøller på den tyske side af grænsen indgår i beregningen, og ved opstilling af de seks planlagte nye vindmøller på den tyske side af grænsen vil det samlede støjbidrag ved de to nævnte beboelser blive øget til henholdsvis 40,8 / 41,7 db(a) og 41,1 / 41,7 db(a). Den største stigning er dog beregnet ved Karlsmindevej 2, som ligger nordøst for de planlagte vindmøller ved Vindtved, hvor det samlede støjbidrag stiger fra 36,7 / 37,3 db(a) til 37,8 / 38,4 db(a). Støjgrænserne ved udendørs opholdsarealer i områder med støjfølsom arealanvendelse er på 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 meter i sekundet og 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 meter i sekundet. Landsbyen Sæd udgør det nærmeste område med støjfølsom arealanvendelse, og her er det samlede støjbidrag i projektforslaget beregnet til 36,8 / 37,6 db(a). Ved opstilling af de seks planlagte vindmøller på den tyske side af grænsen vil det samlede støjbidrag ved Sæd blive øget til 37,0 / 37,9 db(a). Ved Jejsing, som ligger på relativt stor afstand mod nord, er det samlede støjbidrag beregnet til 37,7 / 39,8 db(a), idet de eksisterende vindmøller umiddelbart vest for Jejsing ikke overholder de støjgrænser, som gælder i dag ved opstilling af nye vindmøller. Støjbidraget fra de nye vindmøller ved Vindtved ligger imidlertid mindst 15 db(a) under støjbidraget fra de eksisterende vindmøller, og dermed er kravene overholdt. Tilsvarende gør sig gældende ved opstilling af de planlagte nye vindmøller på den tyske side af grænsen, hvor det samlede støjbidrag ved Jejsing er beregnet til 37,7 / 39,9 db(a). Støjgrænserne for lavfrekvent støj indendørs er på 20 db(a) både ved en vindhastighed på 6 meter i sekundet og ved en vindhastighed på 8 meter i sekundet. Den lavfrekvente støj indendørs er beregnet til 15,2 / 17,3 db ved Sønderløgumlandevej 9B, der er den beboelse på den danske side af grænsen, som påvirkes mest. Ved opstilling af de seks planlagte vindmøller på den tyske side af grænsen vil den lavfrekvente støj indendørs ved denne beboelse blive øget til 15,6 / 17,5 db. Den største stigning er dog beregnet i forhold til Karlsmindevej 2, som ligger nordøst for de planlagte vindmøller ved Vindtved, hvor det samlede støjbidrag stiger fra 11,8 / 13,4 db(a) til 13,6 / 15,0 db(a). Støjbidraget fra hver enkelt af projektforslagets vindmøller vil ligge 15 db(a) eller mere under støjgrænsen på 45 db(a), som gælder om natten ved beboelser i det åbne land på den tyske side af grænsen. Dermed kan man i henhold til de tyske regler se bort fra støjbidraget fra de danske vindmøller ved alle beboelser på den tyske side af grænsen. Projektforslagets vindmøller vil således ikke i praksis have betydning for overholdelse af støjgrænsen ved de tyske beboelser. Dermed har de heller ikke betydning for det samlede støjbidrag ved de tyske naboer ved opstilling af 7 VINDMØLLER VED VINDTVED

8 de seks planlagte vindmøller på den tyske side af grænsen. Skyggekast For projektforslagets vindmøller er der beregnet et samlet skyggekast på 9 timer og 10 minutter pr. år indendørs og 11 timer og 12 minutter pr. år på udendørs opholdsareal ved Sædholm 1, der er den nabobeboelse på den danske side af grænsen, som udsættes for mest skyggekast. Der er ligeledes beregnet omkring 11 timers skyggekast på udendørs opholdsarealer ved Grøngårdvej 23, mens skyggekastet er beregnet til omkring 8 timer eller mindre ved alle øvrige nabobeboelser på den danske side af grænsen. Der er således kun to nabobeboelser, hvor der er beregnet et skyggekast på over 10 timer pr. år beregnet som reel skyggetid, hvilket er den anbefalede grænseværdi. Disse to nabobeboelser påvirkes udelukkende af skyggekast fra de planlagte vindmøller på den danske side af grænsen, og disse nabobeboelser vil ikke blive påvirket af skyggekast fra de seks planlagte vindmøller på den tyske side af grænsen. Møllerne installeres med teknik og software til håndtering af skyggestop, så en eller flere af møllerne kan stoppes i nødvendigt omfang. Herved kan det sikres, at ingen af de danske nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timer om året. VINDMØLLER VED VINDTVED De nærmeste beboelser på den tyske side af grænsen er i betydeligt omfang påvirket af skyggekast fra de eksisterende vindmøller i området, der antages at være forsynet med skyggestop, så de tyske grænseværdier er overholdt. Disse er på henholdsvis 30 timers skygge pr. år og 30 minutters skygge pr. dag beregnet som det værst tænkelige og 8 timers skyggekast pr. år beregnet som reel skyggetid. Der er beregnet skyggekast fra projektforslagets vindmøller ved syv tyske nabobeboelser, som ligger sydvest for møllerækken, og det forudsættes, at der etableres skyggestop i forhold til de pågældende nabobeboelser, så de ikke påføres skyggekast fra de planlagte vindmøller ved Vindtved eller de planlagte nye vindmøller på den tyske side af grænsen. Reflekser Møllevingerne er overfladebehandlede så de fremstår med lavt glanstal, hvilket vurderes at reducere gener med reflekser. Øvrige miljømæssige forhold Luftforurening og klima Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af vedvarende energi uden udledning af blandt andet kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO x ), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen og den globale opvarmning. Eksempelvis vil projektforslagets møller kunne bidrage med en reduktion i udledningen af CO 2 på ca tons over en periode på 20 år i forhold til, hvis den samme mængde strøm blev produceret på traditionel vis (en blanding af fossile og vedvarende energikilder). Ressourcer Moderne vindmøller producerer mere end 35 gange mere energi, end der anvendes til deres fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil stort set alle dele kunne indgå i genbrugssystemet. 8 Jord og vand Projektområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser. De nærmeste vandværker ligger i Rørkær og Jejsing nord for mølleområdet. Afstanden fra de planlagte vindmøller til den nærmeste del af de afgrænsede indvindingsoplande er henholdsvis ca. 2,7 km og ca. 3,5 km. Herudover er der vandboringer i forbindelse med indvindingsanlæg til markvanding eller anden erhvervsmæssig anvendelse ved flere af de omkringliggende ejendomme i en afstand af mere end 500 meter. Ved uheld vil der hurtigt kunne træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre jord- og grundvandsforurening, og møllerne er konstrueret således, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i møllen. Det planlagte mølleanlæg vurderes således til ikke at udgøre nogen risiko for områdets drikkevandsinteresser, og møllerne vil ikke påvirke eksisterende offentlige eller private vandindvindingsanlæg. Naturbeskyttelse International naturbeskyttelse De nærmeste Natura 2000-områder er henholdsvis EF-habitatområde H90, der blandt andet omfatter Vindtved Kanal og Sønderå henholdsvis ca. 200 meter øst og ca. 300 meter syd for den planlagte møllerække, og EF-fuglebeskyttelsesområde F60, der ligger omkring 300 meter mod sydøst og omfatter området omkring Sønderå øst for Vindtved Kanal. På baggrund af den eksisterende viden om naturindhold og forekomst af arter i de nærmeste Natura 2000-områder vurderes det, at vindmølleprojektet ved Vindtved ikke vil påvirke disse negativt, herunder naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. Fugle De registrerede arter i mølleområdet ved Vindtved viser, at området udnyttes af mange almindelige arter. Derudover er der observeret flere arter,

9 der forekommer på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Rørhøg og Hedehøg indgår desuden i udpegningsgrundlaget for de nærmeste EF-fuglebeskyttelsesområder. Det vurderes generelt, at der er en lav kollisionsrisiko, og at opstilling af vindmøllerne ikke medfører en fortrængning i væsentlig grad eller påvirker overlevelsesevnen for de arter, der forekommer på udpegningsgrundlaget og fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. De planlagte vindmøller etableres i nærheden af eksisterende tyske møller, der ikke står på en decideret vigtig træk- eller fourageringsrute, og det vurderes, at projektet ikke vil udgøre nogen væsentlig barriere for forbipasserende fugle. Det direkte habitattab omfatter relativt begrænsede arealer til de seks vindmøller med tilhørende kranpladser, hvilket ikke vurderes at påvirke fuglearter væsentligt i projektområdet. Flagermus Der er registreret relativt mange arter, men aktiviteten af flagermus i området er lille, sammenlignet med gode flagermuslokaliteter andre steder. Pipistrelflagermus er dominerende og udgør næsten halvdelen af registreringerne. Der er desuden registreret en del Troldflagermus, Vandflagermus og Sydflagermus, mens Dværgflagermus, Brunflagermus og Langøret flagermus er mere fåtallig. Skimmelflagermus er kun registreret en enkelt gang. De i alt otte registrerede arter er forholdsvis almindelige, og bestandene vurderes generelt at være robuste nok til at kunne tåle et vist tab af individer. Vindmøllerne opstilles på dyrkede arealer i det åbne landskab, og projektet ændrer ikke på egnede habitater for flagermus. Enkelte af møllerne opstilles i nærheden af vandløb, der antages at fungere som ledelinjer, men møllerækken vil med stor sandsynlighed ikke gennemskære vigtige ledelinjer for flagermus inden for projektområdet. Samlet set kan det ikke udelukkes, at der en risiko for, at flagermus kolliderer med vindmøllernes rotorer, og at der kan ske lejlighedsvise tab af individer. Da vindmøllerne placeres på dyrkede marker og med passende afstand til naturarealer, hvor størsteparten af flagermus forekommer, vurderes det, at områdets økologiske funktionalitet ikke påvirkes væsentligt af mølleprojektet. Internationalt beskyttede arter Udover over flagermus vurderes odder at benytte vandløb i området, og paddearterne løgfrø, løvfrø, spidssnudet frø strandtudse og stor vandsalamander kan potentielt forekomme. Fiskearten snæbel er kun registreret i Sønderå, som ikke vil blive berørt. Projektet forårsager ikke tab af habitater for de pågældende arter, der er opført på Habitatdirektivets bilag IV, og bestandenes yngleog rasteområder vurderes ikke at blive berørt. Den samlede konklusion er, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger på egnede habitater og beskyttede arter, herunder arter på udpegningsgrundlaget for de nærmeste Natura-2000 områder. Beskyttede naturtyper Der findes i nærområdet enkelte mindre 3 søer og arealer med mose langs Vindtved Kanal mod øst. Vindtved Kanal er 3 vandløb ligesom Sønderå syd for møllerækken og vandløbet nord for møllerækken. De planlagte møller placeres alle på dyrkede marker i et åbnet landskab, og vindmøllerne og de tilhørende arbejdsarealer ligger uden for de beskyttede naturarealer. Adgangsvejen til mølleområdet krydser det beskyttede vandløb nord for møllerækken via en eksisterende overkørsel. Udvidelse og forstærkning af overkørslen kræver dispensation fra Tønder Kommune. Krydsning af vandløbet med kabler i forbindelse med vindmøllernes tilslutning til el-nettet kræver ligeledes dispensation. I forbindelse med dispensationerne stilles vilkår for anlægsarbejdernes udførelse, og på denne baggrund vurderes det samlet set, at projektet ikke påvirker områdets beskyttede naturtyper negativt. Øvrige naturinteresser Møllerne opstilles i et større område, der er udpeget som potentielt naturområde, men mølleanlægget lægger beslag på relativt små arealer og vil ikke være til hinder for, at de omkringliggende marker kan genskabes som naturarealer. Der er udpeget økologiske forbindelser langs Sønderå mod syd og Vindtved Kanal mod øst, men mølleanlægget vurderes ikke at forringe spredningsmulighederne for dyre- og plantelivet langs vandløbene. Mølleprojektet berører ikke arealer inden for åbeskyttelseslinjerne ved Sønderå og Vindtved Kanal eller arealer med fredskov, og der er ikke fastlagt skovbyggelinjer i området. Friluftsliv Der er ingen større friluftsanlæg i de nære omgivelser omkring mølleområdet, og de væsentligste interesser i forbindelse med friluftsliv og turisme knytter sig til kystnærhedszonen og området omkring Tønder, der er udpeget til turistområde. 9 VINDMØLLER VED VINDTVED

10 Friluftsinteresser i nærområdet knytter sig hovedsageligt til de større vandløb, herunder Vindtved Kanal ca. 200 meter øst for møllerne, hvor der er stisystem samt mulighed for lystfiskeri og kanosejlads. Herfra vil møllerne være markant synlige og dominerende, men de vil ikke udgøre nogen sikkerhedsmæssig risiko eller på anden vis begrænse de friluftsmæssige muligheder. På lidt større afstand er der ligeledes rekreative interesser i forbindelse med skovarealerne omkring Grøngård slotsruin, der ligger ca. 2,4 km mod nordøst. Andre forhold Landbrugsinteresser Vindmøllerne opstilles på ejendomme, der er omfattet af landbrugspligt, men området indgår ikke i Tønder Kommunes udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder. Vindmøllerne lægger beslag på relativt små arealer, og de tilhørende vejanlæg placeres under størst mulig hensyntagen til de jordbrugsmæssige interesser. De omkringliggende arealer vil således fortsat kunne drives landbrugsmæssigt, og ved vindmølledriftens ophør vil de anvendte arealer kunne tilbageføres til landbrugsdrift. Øvrige interesser i forhold til arealanvendelse Mølleprojektet vurderes ikke at påvirke interesser i forhold til byudvikling, udvidelse eller omlægning af overordnede veje, råstofindvinding, skovrejsning eller genopretning af vådområder. Afmærkning af hensyn til lufttrafik Vindmøllerne skal afmærkes af hensyn til lufttrafikken efter de almindeligt gældende regler med to faste, lavintensive røde lys, som placeres på nacellen (generatorhuset). Lysene vil svare til baglygterne på en bil, og denne afmærkning VINDMØLLER VED VINDTVED vurderes ikke at give væsentlige gener for de omkringboende. Andre tekniske anlæg Der foreligger ikke oplysninger om eksisterende tekniske anlæg, herunder radiokæder, naturgasledninger og højspændingsledninger, som kan blive påvirket eller udgøre en sikkerhedsmæssig risiko. Der er dog planer om en ny 400 kv luftledning mellem Danmark og Tyskland. Linjeføringen er ikke fastlagt på nuværende tidspunkt, men dersom det vælges at føre højspændingsledningen gennem området med de planlagte vindmøller ved Vindtved, vurderes det muligt at overholde gældende sikkerhedskrav, da der er relativt stor afstand mellem møllerne. Militære anlæg Der er ikke registreret militære anlæg i umiddelbar nærhed af mølleområdet. Den østlige del af møllerækken er dog i lighed med de eksisterende og planlagte vindmøller syd for grænsen placeret inden for et militært interesseområde omkring et antenneanlæg, som ligger 8-10 km mod sydøst ved Bramstedtlund i Tyskland. Socioøkonomiske forhold Vindmølleprojektets miljøpåvirkninger vurderes ikke at have negative socioøkonomiske effekter på eksempelvis turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrug eller jagt og fiskeri. Det kan ikke udelukkes, at opstilling af vindmøller vil kunne påvirke ejendomspriserne på grund af de påvirkninger, som møllerne medfører. Alle lovpligtige afstandskrav og grænseværdier for støj kan overholdes i forhold til nabobeboelser, og der vil desuden blive installeret skyggestop, så det sikres, at ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timer om året. 10 Opstilling af de nye vindmøller vil være omfattet af den gældende lov om fremme af vedvarende energi, der blandt andet fastsætter regler for anmeldelse af krav om værditab på beboelsesejendomme og for udbud af vindmølleandele for lokale borgere. I alt 66 % af vindmølleandelene vil blive udbudt til salg lokalt i Tønder Kommune, hvilket er væsentligt mere end kravet i VE-loven, der stiller krav om udbud af mindst 20 %. I henhold til VE-loven er der endvidere oprettet en såkaldt grøn ordning, som kan yde tilskud til initiativer, der iværksættes for at fremme lokal accept af opstillingen af nye vindmøller på land. Der ydes tilskud med kr. pr. MW installeret effekt, hvilket svarer til kr. ved opstilling af projektforslagets 6 vindmøller på hver 3,45 MW. Projektet ved Vindtved dobler op ved at udlodde et tilsvarende beløb til lokalsamfundet, som vil blive administreret af Sæd-Ubjerg Lokalråd. Projektet vil endvidere overskudsdele med Jejsing Lokalråd og Sæd-Ubjerg Lokalråd samt Lydersholm Forsamlingshus ved hvert år at bidrage økonomisk fra hver vindmølle. 0-alternativ Dersom der ikke opstilles nye vindmøller i området, vil der ikke forekomme nogen øget visuel påvirkning af de landskabelige forhold i og omkring mølleområdet, som dog er væsentligt påvirket af de mange eksisterende vindmøller syd for grænsen i Tyskland. Påvirkningen med støj vil generelt ikke afvige væsentligt fra støjen i projektforslaget, dog vil der generelt være lidt mindre støj ved den nærmeste nabobeboelse mod nord. Der vil endvidere kun forekomme skyggekast fra vindmøller ved enkelte nabobeboelser.

11 Der opnås ingen reduktion i udledningen af blandt andet CO 2, SO 2 og NO x. Sundhed og overvågning Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne vil være til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernes udledning af CO 2 medfører globale klimaforandringer på grund af drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO 2, NO x og partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på menneskers sundhed. Ved at reducere udledningen af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse skadevirkninger som følge af luftforureningen. VVM-redegørelse og miljøvurdering, vil denne blive suppleret med en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for mølleområdet. Støjpåvirkningen fra projektforslagets vindmøller overholder de gældende lovkrav, og tilsvarende kan de vejledende danske regler for skyggekast fra vindmøller overholdes ved alle nabobeboelser forudsat der installeres teknik og software til håndtering af skyggestop for at sikre, at ingen nabobeboelser bliver påvirket med mere end 10 timers skyggekast pr. år. Efter opstilling af vindmøllerne vil der blive ført tilsyn efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, og skyggekast vil indgå i overvågningsprogrammet med henblik på fastsættelse af det konkrete behov for skyggestop i forhold til nabobeboelser. Herudover forventes der ikke at være behov for overvågning af øvrige miljøpåvirkninger. Den videre proces Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med 11 VINDMØLLER VED VINDTVED

12 1. INDLEDNING 1.1. Projektforslag og alternativer Baggrund Ecopartner ApS har ansøgt Tønder Kommune om opstilling af seks vindmøller med en totalhøjde på lige under 150 meter ved Vindtved sydøst for Sæd ved grænsen til Tyskland. Området ved Vindtved er ikke udpeget til opstilling af vindmøller i Tønder Kommuneplan Området indgik imidlertid i forslag til kommuneplantillæg nr (Temaplan for vindmøller) fra efteråret 2014, som omfattede forslag til i alt 19 mulige vindmølleområder. Efter den offentlige høring besluttede Kommunalbestyrelsen på mødet den 30. april 2015 at droppe det videre arbejde med temaplanen for vindmøller. Figur 1.1. Mølleområdets beliggenhed. VINDMØLLER VED VINDTVED Det besluttedes i stedet at arbejde videre med planlægningen for to af områderne, herunder området ved Vindtved. Kommunalbestyrelsen besluttede, at opstillingen af vindmøller i de to områder skulle følge retningslinjerne fra temaplanen vedrørende minimum antal, højde, udseende mv. For så vidt angår området ved Vindtved angiver rammebestemmelserne i temaplanen, at der maksimalt kan opstilles syv vindmøller med en højde under 150 meter, dog med en mindstehøjde på 125 meter. Temaplanens generelle retningslinjer for vindmølleområder angiver blandt andet, at vindmøllerne skal opstilles med samme indbyrdes afstand på en lige linje eller i to eller flere parallelle linjer. Ved opstilling af mindst seks vindmøller i én række kan møllerne eventuelt opstilles i en bue. Vindmøllerne skal have et harmonisk forhold mellem navhøjde og rotordiameter på mellem 1:1 og 1:1,35. I perioden fra den 15. september 2015 til den 5. oktober 2015 gennemførte Tønder Kommune en idéhøring med henblik på at udlægge området ved Vindtved til opstilling af store vindmøller. Ecopartner indsendte et forslag til opstilling af seks vindmøller med udgangspunkt i en mølletype med en totalhøjde på 145 meter. I forslaget opstilles vindmøllerne på en lige række langs med grænsen til Tyskland og med en indbyrdes afstand mellem møllerne på ca. 400 meter. Der indkom desuden forslag om i stedet at anvende området til solceller, samt forslag om at flytte området længere væk fra Sæd i retning mod Vindtved eller at opstille møllerne i en række nord-syd i stedet for øst-vest. Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 29. oktober 2015 at igangsætte udarbejdelsen af plangrundlaget (kommuneplantillæg og lokalplan) for projektet med seks vindmøller, 12 idet det præciseres, at maksimalhøjden for vindmøllerne fastsættes til 150 meter. Ecopartner har efterfølgende indgivet anmeldelse af et tilrettet projekt med seks vindmøller med en totalhøjde på maksimalt 150 meter i henhold til bekendtgørelsen om visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Da projektområdet ligger ved grænsen til Tyskland, og projektets miljøpåvirkninger derfor vil kunne berøre et naboland, er det formelt Miljøstyrelsen, der er VVM-myndighed. Formel VVM-myndighed var tidligere Naturstyrelsen og i perioden 1. juli 2016 til 1. februar 2017 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA). Naturstyrelsen afgjorde den 21. april 2016, at projektet er VVM-pligtigt, hvilket indebærer, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) har vurderet, at statens interesser i det konkrete projekt er af underordnet betydning, og efter anmodning fra Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune er kompetencen til at varetage opgaver og beføjelser i forbindelse med VVM-proceduren overladt til kommunalbestyrelsen. Miljøstyrelsen / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) er dog den kompetente myndighed i forhold til høring af de tyske myndigheder i henhold til Espoo-konventionen om vurdering af virkninger på miljøet på tværs af landegrænserne. I perioden 17. august til 14. september 2016 har Tønder Kommune indkaldt idéer og forslag fra offentligheden og berørte myndigheder til brug for fastlæggelse af VVM-redegørelsens indhold. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) har sideløbende gennemført en høring af de tyske myndigheder frem til den 23. september Der er ikke indkommet konkrete forslag til alternativer, som skal undersøges nærmere. De

13 tyske myndigheder har dog gjort opmærksom på igangværende planlægning for opstilling af nye vindmøller i Tyskland i området umiddelbart syd for grænsen. Der har løbende været dialog med de tyske myndigheder i Schleswig-Holstein og projektudviklerne bag det tyske mølleprojekt. Det tyske projekt er reduceret fra oprindeligt otte vindmøller til seks vindmøller, og møllerne er endvidere rykket længere mod syd efter krav fra de tyske myndigheder for at overholde et afstandskrav i henhold til tysk lovgivning på 300 meter til alle Natura 2000-områder, herunder også områder udpeget i Danmark. På denne baggrund er det besluttet udelukkende at vurdere det anmeldte projektforslag i en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet), da der ikke vurderes at være fremkommet rimelige forslag til alternativer. Der redegøres dog overordnet for alternative mølletyper, som eventuelt vil kunne anvendes i projektet, men mølleplaceringerne og møllernes totalhøjde vil være de samme uanset mølletype. Der redegøres ligeledes for forholdet til de seks planlagte nye møller på den tyske side af grænsen, hvor der i forvejen allerede står 26 store vindmøller med totalhøjder på mellem 99 og 163 meter, hvoraf én mølle vil blive nedtaget ved opstilling af de nye tyske møller med totalhøjder på mellem 150 og 180 meter. Der redegøres endvidere for det lovbefalede 0-alternativ, hvor der ikke opstilles nye vindmøller. Projektforslag Projektforslaget tager udgangspunkt i seks Vestas-møller på 3,45 MW med en navhøjde på 87,0 meter over terræn, en rotordiameter på 126 meter og en totalhøjde på ca. 150 meter til vingespids i topstilling. De seks møller opstilles på en lige linje parallelt med den tyske grænse med ens SØNDERÅ (GRÆNSE TIL TYSKLAND) Figur 1.2. Møllernes placering i projektforslaget. 13 VINDMØLLER VED VINDTVED

14 indbyrdes afstand på ca. 392 meter. Inden for de beskrevne rammer vil der eventuelt kunne opstilles en tilsvarende mølletype fra Siemens med 130 meter rotor eller eventuelt mølletyper med mindre rotorer på 117 eller 113 meter, hvor den totale højde ligeledes vil være på lige under 150 meter. 0-alternativ Konsekvenserne af at projektet ikke gennemføres, beskrives som et 0-alternativ. Det vil sige, at de nye møller ikke rejses, og der sker ingen øget påvirkning af området ved Vindtved. Der sker desuden ingen øget reduktion i udledningen af bl.a. CO Rapportens temaer Denne miljørapport identificerer og undersøger de problemstillinger, som må forventes forbundet ved et projekt med opstilling af vindmøller samt den ventede påvirkning af det omgivende miljø. For det første beskrives genevirkninger for de omkringboende. Selv om mølleprojektet overholder gældende love, kan møllerne påvirke naboerne i et vist omfang. Det gælder især i forhold til støj- og skyggekastgener. For det andet beskrives og vurderes påvirkningen af områdets natur, herunder de særligt beskyttede naturtyper i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 samt de omkringliggende internationale naturbeskyttelsesområder og særligt beskyttede arter i henhold til habitatdirektivets bilag IV. For det tredje redegøres for mølleprojektets visuelle og landskabelige konsekvenser - både i nærområdet og længere væk. Samspillet med VINDMØLLER VED VINDTVED de nærmeste eksisterende og planlagte vindmøller samt påvirkningen af blandt andet områdets kirker beskrives og vurderes. For det fjerde beskrives mølleprojektets positive sider. Produktion af vindmøllestrøm fortrænger strøm produceret på traditionelle kraftværker, hvilket medfører miljøfordele såvel lokalt som globalt Rapportens opbygning Rapporten indledes med et ikke-teknisk resumé. Selve miljørapporten indeholder i alt syv kapitler - en VVM-redegørelse (kapitel 1-6) samt et kapitel vedrørende emner, som skal indgå i miljøvurderingen, og som ikke er inkluderet i VVM-redegørelsen (kapitel 7). Det første kapitel beskriver kort mølleprojektet, lovgivning og planlægning på området. Det andet kapitel giver en detaljeret beskrivelse af projektet. Desuden redegøres for aktiviteter i både anlægs- og driftsfasen, ligesom det beskrives, hvordan området retableres efter møllerne er udtjente og tages ned. Det tredje kapitel omhandler arkæologiske, kulturhistoriske og landskabelige forhold, herunder den visuelle påvirkning af omgivelserne, som opstilling af vindmøllerne vil medføre. Der gengives en række visualiseringer af vindmøllerne set fra nærmere udvalgte punkter i det omkringliggende landskab. Det fjerde kapitel beskriver konkrete forhold ved naboer. Der redegøres for støj- og skyggekastpåvirkninger, og påvirkningen af de nærmeste naboers boliger og udendørs opholdsarealer vurderes. 14 Det femte kapitel beskriver mølleprojektets påvirkning af natur- og miljøforhold i øvrigt, herunder luft, vand, jord og biologi. Det sjette kapitel omhandler projektets forhold til andre emner, såsom arealanvendelse, lufttrafik og en række andre hovedsageligt tekniske aspekter samt socioøkonomiske forhold. Det syvende kapitel indeholder beskrivelse af projektets mulige påvirkning af menneskers sundhed, og redegør for hvordan man kan kvalitetssikre projektet i et overvågningsprogram, så det også i de følgende år vil overholde gældende love og regler. Sidst i rapporten findes referencer og bilag i form af støj- og skyggekastberegninger samt udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder Lovgivning og planlægning I dette afsnit redegøres for relevant planlægning for området samt relevant lovgivning for det konkrete projekt. Kommuneplan Vindmølleområder Området ved Vindtved er ikke udlagt til opstilling af vindmøller i Tønder Kommuneplan Kommuneplanens generelle retningslinjer for vindmølleområder fastsætter blandt andet følgende: 'Vindmøller skal altid opstilles i grupper i et let opfatteligt geometrisk mønster. Vindmøller skal opstilles på en lige linje eller i 2 eller flere parallelle linjer. En gruppe skal fremstå samlet og klart afgrænset i forhold til andre vindmøller. Vindmøl-

15 lerne skal have samme udseende, og vingerne skal have den samme omdrejningsretning og hastighed. Vindmøllernes navhøjde og vingediameter skal have et harmonisk forhold på mellem 1:1 og 1:1,2.' Forslag til temaplan for vindmøller Forslag til kommuneplantillæg nr (Temaplan for vindmøller) vil ikke blive endeligt vedtaget, men kommunalbestyrelsen har besluttet, at planlægningen for vindmølleområdet ved Vindtved skal følge retningslinjerne fra temaplanen vedrørende minimum antal, højde, udseende mv. Temaplanens forslag til generelle retningslinjer fastsætter bl.a., at vindmøllerne skal have en totalhøjde på mindst 125 meter og under 150 meter. Vindmøller skal altid opstilles i grupper med mindst 3 vindmøller, og vindmøllerne skal opstilles på en lige linje eller i 2 eller flere parallelle linjer, dog kan vindmøller opstilles i en bue, hvis der kun er én række og mindst 6 vindmøller i gruppen. Inden for gruppen skal vindmøllerne opstilles med samme indbyrdes afstand, således at vindmøllerne afspejler de overordnede linjer i terrænet og rækkerne være ubrudte. Vindmøller i samme gruppe skal have samme størrelse (navhøjde og rotordiameter), udseende, farve, have rørtårn og 3 vinger. Vingerne skal have den samme omdrejningsretning og hastighed. Vindmøllernes navhøjde og rotordiameter skal have et harmonisk forhold på mellem 1:1 og 1:1,35. I henhold til temaplanens forslag til rammebestemmelser for vindmølleområdet ved Vindtved kan der maksimalt opstilles syv vindmøller. Kommuneplantillæg for vindmølleområde ved Vindtved Det ansøgte projektforslag er i overensstemmelse med kommuneplanens generelle retningslinjer for vindmølleområder såvel som forslaget til nye generelle retningslinjer og specifikke rammebestemmelser for vindmølleområdet ved Vindtved, der fremgår af forslaget til temaplan for vindmøller. De mulige mølletyper er dog ikke i overensstemmelse med harmoniforholdet (forholdet mellem navhøjde og rotordiameter), som er angivet i den gældende kommuneplan. Mølletyperne med de største rotorer på 126 eller 130 meter er heller ikke i overensstemmelse med harmoniforholdet, der er angivet i forslaget til temaplanen. For at muliggøre projektet skal der vedtages et kommuneplantillæg, der fastlægger rammer for lokalplanlægningen i forhold til det konkrete mølleanlæg, herunder møllernes forventede maksimale antal og totalhøjde. I denne forbindelse skal der også fastlægges ny retningslinje for harmoniforholdet mellem navhøjde og rotordiameter. Kommunalbestyrelsen skal beslutte om interval for harmoniforholdet skal udvides i forhold til temaplanens angivelse på mellem 1:1 til 1:1,35, der kun giver mulighed for opstilling af vindmøller med 113 eller 117 meter rotor, så der også gives mulighed for vindmøller med 126 meter rotor og et harmoniforhold på 1:1,45 eller vindmøller med 130 meter rotor og et harmoniforhold på 1:1,53. Rammeområdets afgrænsning vil endvidere blive fastlagt svarende til det nødvendige arealforbrug inklusiv vejarealer. Samtidigt med offentliggørelsen af kommuneplantillæg for vindmølleområdet ved Vindtved, offentliggøres en lokalplan for området, hvor mere detaljerede forhold vedrørende områdets udnyttelse bliver fastlagt, herunder møllernes præcise placering, antal, mindste og største totalhøjde samt udformning. Planloven Vurdering af virkninger på miljøet Planlægning for vindmøller sker med udgangspunkt i Planloven (LBK nr af 23/11/2015), herunder Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning' (BEK nr. 957 af 27/06/2016), som fastsætter, at der, som forudsætning for opstilling af nye vindmøller med en totalhøjde på over 80 meter og/eller opstilling af grupper af vindmøller med flere end 3 møller, skal udarbejdes en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM-redegørelse). VVM-redegørelsen har til formål at påvise, beskrive og vurdere et anlægs direkte og indirekte virkninger på: 1) Mennesker, fauna og flora, 2) jordbund, vand, luft, klima og landskab, 3) materielle goder og kulturarv, og 4) samspillet mellem disse faktorer, hvilket vil sige projektets planlægnings-, natur- og miljømæssige konsekvenser, herunder mulige gener for naboer, natur og landskab. Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVM-redegørelsen skal indeholde de oplysninger, der er listet i bekendtgørelsens bilag 4, hvilket bl.a. omfatter oplysninger om anlæggets fysiske udformning og karakteristika, arealanvendelsesbehov under anlæg og drift, samt en beskrivelse af anvendte materialer og et skøn over forventede reststoffer og emissioner i forbindelse med driften. Bygherrens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal oplyses sammen med en oversigt over de væsentligste alternativer, 15 VINDMØLLER VED VINDTVED

16 som bygherren har undersøgt, og øvrige væsentlige alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, herunder 0-alternativet, dvs. konsekvenserne af at projektet ikke gennemføres. De vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal ligeledes oplyses. De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af anlægget, og de betydelige påvirkninger af omgivelserne skal beskrives, herunder navnlig virkninger på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang samt socioøkonomiske forhold. Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede og langsigtede virkninger som følge af påvirkning af overflade- og grundvandssystemer, luftforurening, støjbelastning, anvendelse af naturlige råstoffer, emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger og bortskaffelse af affald, samt en beskrivelse af anvendte metoder til beregning af virkningerne på miljøet. De foranstaltninger, der tænkes anvendt for at undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal beskrives, og endelig skal redegørelsen indeholde et ikke-teknisk resumé og en oversigt over eventuelle mangler ved oplysninger eller vurderinger. Redegørelsen skal tillige i relevant omfang forholde sig til de forhold, som har været fremdraget af offentligheden. Ved offentliggørelsen af VVMredegørelsen og tilhørende planforslag har offentligheden ligeledes mulighed for at fremsende VINDMØLLER VED VINDTVED bemærkninger eller spørgsmål. Herved kan kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag forbedres, inden der tages endelig stilling til projektet. Anlægget må ikke påbegyndes før der er meddelt VVM-tilladelse, hvilket tidligst kan ske, når det nødvendige plangrundlag for anlægget er gældende. Miljøstyrelsen - tidligere Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) - er formelt VVMmyndighed, idet styrelsen jf. bekendtgørelsens 9 varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for anlæg, der vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet i en anden stat, hvilket gør sig gældende i det aktuelle projekt på grund af projektområdets placering tæt på grænsen til Tyskland. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) har imidlertid vurderet, at statens interesse i det konkrete projekt anses for at være af underordnet betydning, og efter anmodning fra kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune er kompetencen til at varetage opgaven overladt til kommunalbestyrelsen jf. bekendtgørelsens 11, stk. 4. Lov om miljøvurdering Vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleområdet stiller krav om miljøvurdering jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK 1533 af 10/12/2015), idet planerne fastlægger rammer for et anlæg, som er opført på lovens bilag 4, pkt. 3i. Det er valgt at indarbejde lovens krav om miljøvurdering i VVM-redegørelsen, idet der er et stort sammenfald mellem krav til indholdet af VVMredegørelse og miljøvurdering. Der er gennemført indledende høringer af berørte myndigheder, og sammen med det indledende ikke-tekniske 16 resumé samt kapitel 7 om sundhed og overvågning opfylder den samlede miljørapport kravene til både VVM-redegørelse og miljøvurdering. Ved den endelige vedtagelse af planforslagene er der desuden krav om udarbejdelse af en sammenfattende redegørelse, hvor det blandt andet fremgår, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan de indkomne bemærkninger i offentlighedsfasen er taget i betragtning. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller 'Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller' (BEK nr af 10/12/2014) fastsætter blandt andet, at der kun må opstilles vindmøller inden for områder, der er udpeget hertil i kommuneplanens retningslinjer. Der må kun fastsættes retningslinjer for områder til opstilling af vindmøller med en totalhøjde på 150 meter eller derover, hvis vindmøllerne er til forsøgsformål. Ved planlægningen for udbygningen med vindmøller skal der tages omfattende hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen såvel som til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser. Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde, og projektet vil overholde dette afstandskrav. Ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet. Bestemmelsen gælder dog ikke for husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 meter. På den danske side af grænsen findes en eksisterende

17 møllegruppe med tre møller samt tre enkeltstående møller indenfor en afstand af 4,2 km, hvilket svarer til 28 x møllernes totalhøjde i projektforslaget. På den tyske side af grænsen er der 26 eksisterende vindmøller indenfor den angivne afstand, og hertil kommer seks planlagte vindmøller lige umiddelbart syd for grænsen. Ved opstilling af disse møller nedtages én af de eksisterende tyske møller. Der er redegjort for den landskabelige påvirkning i kapitel 3. I vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller (Naturstyrelsen / Miljøministeriet 2015) anbefales blandt andet, at det ved planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid. Der er redegjort for påvirkningen af nabobeboelserne i kapitel 4 og 7, hvoraf det fremgår, at det forudsættes, at vindmøllerne forsynes med teknik og software til håndtering af såkaldt skyggestop, idet der er beregnet et skyggekast på lidt mere end 10 timer ved et par af de danske nabobeboelser. Vejledningen angiver desuden, at ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer skal redegørelsen for planforslaget så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement. Der henvises endvidere til rapport fra en arbejdsgruppe under Transportministeriet om mindsteafstand mellem vindmøller og overordnede vej- og baneanlæg. Rapporten anbefaler en afstand på 1 gange møllehøjden. I en zone mellem 1 og 1,7 gange møllehøjden kan der optræde sikkerhedsmæssige spørgsmål i forbindelse med opstilling af vindmøller, såsom fysiske konsekvenser (f.eks. nedfald) eller visuelle konsekvenser (f.eks. skyggekast). Såfremt Vejdirektoratet eller Banedanmark fremkommer med specifik begrundelse, kan der ikke placeres møller i denne zone. For møller længere væk end 1,7 gange møllehøjden vurderes der ikke at være sikkerhedsmæssige problemer ved af placere vindmøller i forhold til veje og baner. De anbefalede afstande er fastlagt ud fra en vurdering af risikoen for bl.a. isafkast og havari set i forhold til trafikintensiteten for overordnede statslige veje og jernbaner, og afstandskriterierne kan derfor ikke umiddelbart overføres til andre situationer, hvor trafikintensiteten er mindre. Lov om fremme af vedvarende energi Vindmøllerne er omfattet af bestemmelserne i Lov om fremme af vedvarende energi (LBK nr af 27/10/2016). Loven fastsætter, at der, inden 4 uger før udløbet af høringsfasen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, skal afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme. På mødet skal Energinet.dk redegøre for værditabsordning og køberetsordning. Ejere, som vurderer at opstillingen påfører deres beboelsesejedom et værditab, skal anmelde kravet til Energinet. dk inden 8 uger efter mødets afholdelse. Ejere af beboelsesejendomme, som er beliggende i en afstand af mere end 6 gange højden af de planlagte møller, skal indbetale et gebyr på kr. for behandling af kravet. En taksationsmyndighed træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering, med mindre opstilleren af møllerne og ejere af de pågældende beboelsesejendomme indgår aftale om værditabets størrelse. Kravet på betaling bortfalder, hvis værditabet udgør 1 % eller derunder af beboelsesejendommens værdi, og beløbet kan nedsættes eller bortfalde, hvis ejeren af beboelsesejendommen har medvirket til tabet. I det aktuelle tilfælde ved Vindtved er der kun to nabobeboelser indenfor en afstand af 6 gange møllehøjden. Loven fastsætter også, at inden nettilslutning af møllerne finder sted, skal der ved annoncering udbydes mindst 20 % af ejerandelene til personer over 18 år med fast bopæl inden for en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet for møllerne. Øvrige personer over 18 år med fast bopæl i den kommune, hvor møllerne opstilles, er ligeledes berettigede til at afgive købstilbud, men kan kun købe andele efter, at en fortrinsret til køb af op til 50 andele hver er opfyldt af den førstnævnte personkreds. Udbud skal ske inden nettilslutning af vindmøllerne og kan tidligst finde sted, efter at vindmølleopstilleren har sikret sig, at vindmøllerne lovligt kan opføres efter byggeloven og regler udstedt i medfør heraf. Fristen for at afgive købstilbud skal være mindst 8 uger fra det tidspunkt, hvor udbuddet er annonceret. Tidligst 2 uger efter indsættelse af annonce, og senest 4 uger inden fristen for afgivelse af købstilbud skal der afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for udbuddet. Ejerandelene udbydes som udgangspunkt til en pris beregnet ud fra en produktion på kwh pr. andel. Vindmølleopstilleren og køberne skal stilles lige, og andelsprisen må således kun indeholde en forholdsmæssig andel af opstillerens omkostninger til det konkrete projekt. Udbudsmaterialet udarbejdes af vindmølleopstilleren og skal ledsages af en erklæring fra en statsautoriseret revisor. Udbudsmaterialet skal endvidere godkendes af Energinet.dk. Herudover fastsætter loven blandt andet bestemmelser om en grøn ordning, der administreres af Energinet.dk. Ordningen giver kommunal- 17 VINDMØLLER VED VINDTVED

18 bestyrelsen mulighed for at søge om tilskud til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen samt til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Der kan ydes tilskud med et beløb på 0,4 øre pr. kwh for fuldlasttimer, svarende til kr. pr. installeret MW, hvilket indebærer, at der kan opnås en samlet ramme på op til kr. ved godkendelse af det ansøgte projektforslag med seks møller på hver op til 3,6 MW. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller Vindmøllerne er omfattet af Miljøministeriets 'Bekendtgørelse om støj fra vindmøller' (BEK nr af 21/12/2015). I henhold til bekendtgørelsen skal støjbelastningen fra vindmøller beregnes ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s, og der er fastsat grænseværdier på henholdsvis 42 og 44 db(a) i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 meter fra beboelse i det åbne land. I områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse (bolig-, institutions-, sommerhus-, camping- eller kolonihaveformål), eller områder, der i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til støjfølsom rekreativ aktivitet, er der fastsat grænseværdier på henholdsvis 37 og 39 db(a) i det mest støjbelastede punkt. Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må ikke overstige 20 db indendørs. Dette gælder både ved beboelser i det åbne land og i områder med støjfølsom arealanvendelse, og både ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at der bliver VINDMØLLER VED VINDTVED udført kontrollerende støjmåling. Der er redegjort for påvirkningen af de nærmeste beboelser og områder med støjfølsom arealanvendelse i kapitel 4 og 7 samt bilag 1 til 8, hvoraf det fremgår, at de fastsatte støjgrænser kan overholdes. Teknisk godkendelsesordning Bekendtgørelse om teknisk certificeringsordning for vindmøller (BEK nr. 73 af 25/01/2013), herunder bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om teknisk certificeringsordning for vindmøller (BEK nr af 27/09/2015), fastsætter bestemmelser om certificering af vindmøller, herunder projektcertificering ved opstilling af vindmøller med et rotorareal på over 200 m 2, samt bestemmelser for vedligeholdelse, service og indberetning af havari. Formålet hermed er at sikre, at vindmøllerne opfylder fastsatte krav til energiproduktion, sikkerhed og miljø, samt at vindmøllerne serviceres og vedligeholdes som foreskrevet. Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at producenten eller leverandøren er ansvarlig for, at der er gennemført en CE-mærkning, og at vindmøllen ved levering ledsages af en EF-overensstemmelseserklæring for overholdelse af krav til sikkerhed og sundhed. Certificering af vindmøller med et rotorareal på over 40 m 2 og projektcertificering af vindmøller med et rotorareal på over 200 m 2 skal som minimum omfatte krav svarende til de obligatoriske moduler og krav til henholdsvis typeeller prototypecertificering og projektcertificering fastsat i den europæiske standard DS/EN Certificeringen skal endvidere omfatte en kildestøjsmåling udført i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om støj fra vindmøller. 18 Ejeren af vindmøllen er ansvarlig for, at der foreligger et gyldigt projektcertifikat senest 3 måneder efter alle vindmøllerne omfattet af projektet har leveret elektricitet til elforsyningsnettet. Projektcertifikatet skal være udstedt af en certificeret virksomhed og udstedt for en bestemt placering til ejeren af en vindmølle eller et vindmølleprojekt. Ejeren af vindmøllen har desuden pligt til at sikre, at der gennemføres regelmæssig vedligeholdelse og service af en certificeret eller godkendt virksomhed, så længe møllen er i drift. Ved hver service skal der udarbejdes en servicerapport, og for vindmøller, der forudsættes at operere med særlige støjbegrænsende foranstaltninger, skal støjindstillingen aflæses ved hver service. Gennemført service samt dato for næste service skal løbende indberettes til Energinet.dk. Ved større skader og skader af sikkerhedsmæssig betydning har ejeren af vindmøllen pligt til straks at indsende oplysninger herom til Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for Vindmøller. Naturbeskyttelsesloven og Internationale beskyttelsesområder Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 121 af 26/01/2017) har til formål at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af plante- og dyrelivet. Loven fastlægger blandt andet bestemmelser for beskyttelse af søer, vandløb, ferske enge, overdrev mv. ( 3-beskyttede områder) samt bygge- og beskyttelseslinjer for åer, søer, skove og fortidsminder. Loven indeholder også bestemmelser for administration af internationale beskyttelsesområder også kaldet Natura 2000 områder (EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder). Disse områder er desuden omfattet af 'Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyt-

19 telsesområder og beskyttelse af visse arter' (BEK nr. 926 af 27/06/2016). Der er redegjort for vindmøllernes påvirkning af 3-områder, Natura 2000-områder og anden form for beskyttet natur i - eller i nærheden af mølleområdet - i kapitel 5. Efter Habitatdirektivets artikel 12, bilag IV, redegøres ligeledes for vindmøllernes betydning for en række dyrearter, herunder småflagermus, odder, markfirben, padder, snæbel m. fl. Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr af 27/09/2016) indeholder bl.a. bestemmelser om bortskaffelse af affald. Der er redegjort for dette i projektbeskrivelsen i kapitel 2. Okkerloven 'Bekendtgørelse af lov om okker' (LBK nr af 10/12/2015) har til formål at forebygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer eller havet. Loven fastsætter, at der ikke uden tilladelse må påbegyndes grøftning og grundvandssænkning i områder, der er klassificeret som okkerpotentielle (klasse I, II og III). Museumsloven Museumsloven (LBK nr. 358 af 08/04/2014) sikrer kulturarven i forbindelse med planlægning af jordarbejder. Loven oplyser, at den kulturarv, der skal beskyttes, omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Herunder hører bevaring af fortidsminder samt sten- og jorddiger. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger, jf. 29a, eller fortidsminder, jf. 29e. Hvis der påtræffes fortidsminder i forbindelse med jordarbejderne, skal arbejdet indstilles i det omfang det berører fortidsmindet, jf. 27, stk. 2. Fundet skal straks anmeldes til det nærmeste kulturhistoriske museum (i det aktuelle tilfælde Museum Sønderjylland), som vurderer om yderligere undersøgelse skal finde sted. Fundene kan ifølge museumsloven forlanges undersøgt for bygherrens regning. Med henblik på at undgå forsinkelse af anlægsarbejdet og uforudsete udgifter, er der mulighed for at få foretaget en forundersøgelse, inden anlægsarbejdet igangsættes. I henhold til museumsloven skal museerne foretage en omkostningsfri arkivalsk kontrol i forbindelse med et lokalplanforslag såfremt museerne bliver anmodet herom forud for større bygge- og anlægsarbejder. Museerne fremkommer efter den arkivalske kontrol og eventuelt en mindre forundersøgelse med en udtalelse om, hvorvidt eventuelle anlægs- og byggearbejder indebærer risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder, og om det vil være nødvendigt at gennemføre arkæologiske undersøgelser, inden anlægs- eller byggearbejdet gennemføres. Der er redegjort for de arkæologiske og kulturhistoriske interesser i og omkring projektområdet i kapitel 3. Landbrugsloven Vindmøllerne opstilles på arealer, der er omfattet af landbrugspligt. Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen mv. (CIR nr af 19/04/2010) foreskriver blandt andet, at lokalplaner, der udlægger arealer til opstilling af en eller flere vindmøller på en landbrugsejendom i landzone, der fortsat skal kunne udnyttes til landbrugsmæssige formål, normalt kun bør omfatte vindmøllernes egentlige opstillingsfelter svarende til mindre arealer omkring den enkelte mølle afgrænset af rotordiameteren plus 5 meter. Lokalplanen kan dog også omfatte tilkørselsveje mv. Jf. afsnit 9.5 i Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme (VEJ nr. 97 af 22/11/2010) kan aftaler om opstilling af mindre vindmøller på en landbrugsejendom som hovedregel indgås, uden at det er nødvendigt at gennemføre udstykning og ophæve landbrugspligten. En sådan aftale kan indgås og tinglyses uden tilladelse fra NaturErhvervstyrelsen, hvis brugs- eller lejeaftalen alene angår arealer til vindmøller, hvis grundareal hver for sig er under 25 m 2, og aftalen ikke gælder for et længere tidsrum end 30 år. Det er en forudsætning, at aftaler om vejadgang, placering af jordkabler, underjordiske fundamenter, sikkerhedszone mv. sikres som servitutrettigheder. Ved eventuel udstykning af vindmølleparceller kan landbrugspligten ophæves uden NaturErhvervstyrelsens tilladelse ved en erklæring fra en praktiserende landinspektør, når der foreligger en landzonetilladelse til udstykningen, eller en endeligt vedtaget landzonelokalplan jf. landbrugslovens 6, stk. 1 (LBK nr. 27 af 04/01/2017). Der tinglyses almindeligvis deklaration om, at arealet skal ryddes for vindmølleanlæg mv. og afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, når anvendelsen til vindmølleanlæg ophører. 19 VINDMØLLER VED VINDTVED

20 Vejloven Lov om offentlige veje m.v. (LOV nr af 27/12/2014) indeholder blandt andet bestemmelser om adgangsforhold til offentlige veje. De nærmere vilkår aftales med lodsejerne samt den berørte vejmyndighed, i dette tilfælde Tønder Kommune. Der er redegjort nærmere for adgangsforhold i kapitel 2. Luftfartsloven 'Bekendtgørelse af lov om luftfart' (LBK nr af 28/08/2013) fastsætter, at projekter til anlæg, der ønskes opført i en højde af 100 meter eller mere over terræn, skal anmeldes til Trafikstyrelsen, og at opførelsen af anlægget ikke må påbegyndes, før der er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Attesten kan gøres betinget af afmærkning eller af at højden nedsættes. De forventede krav til afmærkning af vindmøllerne fremgår af afsnit 6.2. Lovgivning i Tyskland Afstandskrav Ved udpegning af vindmølleområder gælder et generelt afstandskrav på 400 meter til bygninger og mindre bebyggelser, der varigt benyttes af mennesker til beboelse eller arbejdsformål, og et afstandskrav på 800 meter til bymæssige bebyggelser. Ved godkendelse af det konkrete projekt skal der overholdes en afstand på tre gange vindmøllens totalhøjde til beboelser, hvilket svarer til 450 meter for de aktuelle vindmøller [1a]. Støjkrav I forhold til enkelthuse, mindre bebyggelser samt VINDMØLLER VED VINDTVED landsbyer gælder en støjgrænse på 60 db(a) om dagen (kl. 6-22) og 45 db(a) om natten (kl. 22-6). For almene boligområder er støjgrænsen på 55 db(a) og dagen og 40 db(a) om natten. For andre områdetyper kan der være skærpede eller lempede krav [1b]. Da de planlagte danske vindmøller forudsættes at være i drift døgnet rundt skal det sikres, at den lavere grænseværdi, som gælder om natten, kan overholdes. Skyggekrav De tyske myndigheder anbefaler maksimalt 30 timers skyggekast pr. år ved nabobeboelser beregnet efter 'worst case'-modellen eller det værst tænkelige. Herudover må der maksimalt forekomme 30 minutters skyggekast pr. dag. Ved overskridelse af disse grænseværdier skal der installeres skyggestop, så det sikres at grænserne overholdes. Hvis styringsautomatikken indbefatter en lyssensor skal det sikres, at der maksimalt er 8 timers reel skyggetid [1c] Planproceduren Offentlighedsfase og indsigelsesfrist Miljørapport (VVM-redegørelse og Miljøvurdering) for vindmøller ved Vindtved samt kommuneplantillæg nr for Tønder Kommune og lokalplan nr fremlægges som forslag i minimum 8 ugers offentlig høring. Inden for denne periode er der mulighed for at komme med bemærkninger og indsigelser til projektet. På baggrund af de indkomne bemærkninger i offentlighedsfasen vil kommunen tage endelig stilling til projektet. Myndighedskompetencer Miljøstyrelsen - tidligere Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) - er formelt VVMmyndighed, idet vindmølleanlægget vil kunne få 20 væsentlig indvirkning på miljøet i en anden stat pga. projektområdets beliggenhed ved grænsen til Tyskland. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) har imidlertid vurderet, at statens interesse i det konkrete projekt anses for at være af underordnet betydning, og efter anmodning er kompetencen til at varetage opgaven overladt til kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune. Miljøstyrelsen / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) er dog ansvarlig myndighed i forhold til høring af myndigheder i andre lande (dvs. Tyskland i det aktuelle tilfælde) i henhold til Espoo-konventionen (FN-konvention af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne). Konventionens formål er at modvirke påtænkte aktiviteters grænseoverskridende skadevirkninger på miljøet. Konventionen indeholder derfor bestemmelser om vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), offentlig høring og samråd mellem de implicerede lande for at forhindre, mindske og overvåge mærkbare skadevirkninger på miljøet på tværs af landegrænserne. Ved Espoo-høringen får offentligheden i alle de områder, der må antages at blive berørt af et påtænkt projekt, mulighed for at deltage i processen om vurdering af projektets miljøpåvirkninger, dvs. også områder beliggende i andre lande. Resultat af foroffentlighedsfasen I perioden fra den 15. september 2015 til den 5. oktober 2015 gennemførte Tønder Kommune en idéhøring med henblik på at udlægge området ved Vindtved til opstilling af store vindmøller. Ecopartner ApS indsendte et forslag til opstilling af seks vindmøller med udgangspunkt i en mølletype med en totalhøjde på 145 meter. Vindmøllerne foreslås opstillet på en lige række langs med grænsen til Tyskland og med en indbyrdes

21 afstand mellem møllerne på ca. 400 meter. Der indkom desuden forslag om i stedet at anvende området til solceller, samt forslag om at flytte området længere væk fra Sæd i retning mod Vindtved eller at opstille møllerne i en række nord-syd i stedet for øst-vest. Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 29. oktober 2015 at igangsætte udarbejdelsen af plangrundlaget (kommuneplantillæg og lokalplan) for projektet med seks vindmøller, idet det præciseres, at maksimalhøjden for vindmøllerne fastsættes til 150 meter. Ecopartner ApS har efterfølgende indgivet anmeldelse af et revideret projekt med seks vindmøller med en totalhøjde på maksimalt 150 meter i henhold til bekendtgørelsen om visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Forud for udarbejdelsen af Miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering har Tønder Kommune gennemført en idéhøring i perioden fra den 17. august til den 14. september Her har offentligheden og berørte myndigheder i Danmark kunnet kommentere et idéoplæg med redegørelse for det ansøgte projektforslag og komme med ideer og forslag til fastlæggelse af VVM-redegørelsens indhold (scoping). Der blev desuden afholdt et borgermøde i Sæd den 23. august 2016, hvor der blev orienteret nærmere om projektet. I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer er der desuden foretaget en høring af berørte myndigheder i Danmark om afgrænsning af miljøvurderingen. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) har sideløbende foretaget en Espoo-høring af berørte myndigheder i Tyskland i perioden frem til den 23. september 2016 på baggrund af en redegørelse og projektbeskrivelse på tysk. I idéfasen indkom i alt fire høringssvar fra berørte myndigheder i Danmark. Der indkom ingen bemærkninger fra lokale borgere eller interesseorganisationer. Vandløbsmyndigheden i Tønder Kommune kom med bemærkninger om hvilke tilladelser, der skal søges ved placering af anlæg tæt på områdets vandløb samt ved krydsning af vandløbene. Disse forhold er nærmere beskrevet i projektbeskrivelsen i kapitel 2. Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev gør opmærksom på, at der er registreret væsentlige fortidsminder omkring de planlagte vindmøller, og at der derfor er risiko for at støde på væsentlige fortidsminder. Det anbefales, at der foretages en forunderundersøgelse inden anlægsarbejdet går i gang, og der henvises til museumslovens bestemmelser. De arkæologiske interesser er nærmere beskrevet i kapitel 3. Ribe Stift anmoder på baggrund af en udtalelse fra den kongelige bygningsinspektør om, at det vurderes i hvilket omfang vindmøllerne vil få indflydelse på de kulturhistoriske og landskabelige forhold, der knytter sig til kirkerne i Ubjerg og Hostrup. Disse forhold er nærmere beskrevet i kapitel 3. Energinet.dk gør opmærksom på en planlagt 400 kv luftledningsforbindelse fra Niebüll i Tyskland til Endrup ved Esbjerg. Idet der potentielt kan være en interessekonflikt mellem vindmøllerne og luftledningen anmoder Energinet.dk om at blive inddraget i VVM-processen og planlægningen for vindmølleområdet. Der er nærmere redegjort for forholdet mellem vindmøllerne og planlægningen for luftledningen i kapitel 6. I forbindelse med Espoo-høringen gør det tyske transmissionsselskab TenneT ligeledes opmærksom på den ovennævnte planlagte højspændingsledning. Da der kan være en interessekonflikt, indgiver selskabet formelt indsigelse mod projektet og anmoder om at blive inddraget i den videre planlægning. De tyske myndigheder i Schleswig-Holstein vurderer, at påvirkning fra skyggekast og lysafmærkning er uden væsentlig betydning, men der henvises til støjkrav og afstandskrav til beboelser. Der gøres endvidere opmærksom på den igangværende planlægning for opstilling af nye vindmøller i Tyskland i området umiddelbart syd for grænsen. Det konstateres på baggrund af foreløbige støjberegninger, at de nye tyske møller såvel som de nye danske møller vil skulle støjdæmpes, og forudsat der tages højde for de planlagte tyske vindmøller, er der ingen betænkeligheder ved det danske projekt. Der har efterfølgende været dialog med de tyske myndigheder og projektudviklere om forudsætninger for beregning af støj og skyggekast i forhold til tyske naboer. Det tyske projekt er endvidere reduceret fra oprindeligt otte vindmøller på 200 meter til seks møller på 150 til 180 meter for at overholde afstandskrav (300 meter + rotorradius) i henhold til tysk lovgivning [1a] i forhold til de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000), der er udpeget i Danmark. Støj og skyggekast er nærmere beskrevet i kapitel 4 og i miljø rapportens bilag 1 til 15. De tyske myndigheder fremsender oplysninger om beliggenheden af de nærmeste områder med naturbeskyttelsesinteresser. Det konstateres, at der er tilstrækkelig afstand til de planlagte vindmøller, og det anføres, at der ikke forventes 21 VINDMØLLER VED VINDTVED

22 negative påvirkninger i forhold til naturbeskyttelsesinteresser. Naturbeskyttelsesinteresser er nærmere beskrevet i kapitel 5 og i miljørapportens bilag 16 og 17. De tyske myndigheder har endvidere ingen betænkeligheder i forhold til beskyttelse af vandmiljøet, idet det forudsættes, at der i anlægsfasen træffes de nødvendig sikkerhedsforanstaltninger. Der er nærmere redegjort for disse forhold i kapitel 2. Den sammenfattende redegørelse skal ligeledes beskrive, hvordan den fremtidige overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger skal foregå. Forslag til overvågningsprogram fremgår af miljørapportens afsnit 7.5. Anlægget må ikke opføres, før Tønder Kommune har meddelt VVM-tilladelse. VVM-tilladelsen kan først meddeles, når det nødvendige plangrundlag er endeligt vedtaget. VVM-tilladelsen og retlige spørgsmål i forbindelse med planlægningen kan påklages til Planklagenævnet. Ovenstående bemærkninger fra offentligheden har medvirket til at danne baggrund for indholdet af det videre arbejde med miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering, hvor de pågældende miljømæssige emner er beskrevet og vurderet nærmere. Den videre proces Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering samt de tilhørende planforslag, skal der udarbejdes en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleområdet. Den sammenfattende redegørelse skal indeholde en beskrivelse af, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, samt hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet. VINDMØLLER VED VINDTVED 22

23 2. PROJEKT BESKRIVELSE 2.1. Vindressourcer Vindressourcernes udbredelse i Danmark er kortlagt af Energi- og Miljødata og Forskningscenter Risø i projekt Vindressourcekort for Danmark, der blev færdiggjort i Kortlægningen beskriver vindens energiindhold i 200 x 200 meter kvadrater dækkende hele landet, og beregnes i fire forskellige højder, nemlig for navhøjder på 25 meter, 45 meter, 70 meter og 100 meter. Som kortene i figur 2.1 viser, vil området ved Vindtved være et middel-godt vindområde, når møllernes navhøjde ligger omkring 70 meter over terræn, mens det vil være et godt vindområde, når møllernes navhøjde nærmer sig 100 meter over terræn. Der er beregnet en middelvind-hastighed på mellem 6,7 og 6,9 meter pr. sekund i 85-92,5 meters højde, hvilket svarer til navhøjden for de mulige mølletyper i projektforslaget Anlægget Møllernes udseende Projektforslaget tager udgangspunkt i opstilling af seks Vestas-møller med en installeret effekt på 3,45 MW. Disse møller har en navhøjde på 87 meter og en rotordiameter på 126 meter, hvilket 70 meter 100 meter Figur 2.1. Vindressourcekort i henholdsvis 70 og 100 meters højde angivet i W/m VINDMØLLER VED VINDTVED

24 svarer til en totalhøjde på lige under 150 meter over terræn. Alternativt vil der eventuelt kunne opstilles en tilsvarende mølletype fra Siemens med en rotor på 130 meter og en navhøjde på 85 meter eller mølletyper med mindre rotordiameter. Det drejer sig om Siemens-møller med 113 meter rotor og en navhøjde på 92,5 meter, Vestas-møller med 117 meter rotor og en navhøjde på 91,5 meter samt Nordex-møller med 117 meter rotor og en navhøjde på 91 meter. De alternative mølletyper har ligeledes en totalhøjde på lige under 150 meter, og en installeret effekt på 3,2 mellem 3,6 MW. Figur 2.2. Principtegning af vindmølle. VINDMØLLER VED VINDTVED Vindmøllerne har mindre navhøjde end rotordiameter, hvilket betyder, at der er et harmoniforhold mellem navhøjde og rotordiameter på 1:1,45 for Vestas-møllerne med 126 meter rotor. For Siemens-møller med 130 meter rotor er harmoniforholdet på 1:1,53, og for Vestas- eller Nordex-møller med 117 meter rotor er harmoniforholdet på 1:1,28. For Siemens-møller med 113 meter rotor er harmoniforholdet på 1:1,22. De generelle retningslinjer for vindmøller i Tønder Kommuneplan angiver, at harmoniforholdet skal være mellem 1:1 og 1:1,2, men i forslaget til kommuneplantillæg nr (Temaplan for vindmøller), som ikke blev endeligt vedtaget, var der angivet et forhold på mellem 1:1 og 1:1,35. Ingen af de aktuelle mølletyper er i overensstemmelse med harmoniforholdet i den gældende kommuneplan, og kun harmoniforholdet for mølletyperne med 113 eller 117 meter rotor er i overensstemmelse med forslaget til temaplan for vindmøller. Det forudsættes derfor, at der fastsættes ny retningslinje for harmoniforhold i kommuneplantillægget for mølleområdet ved Vindtved. Harmoniforholdet mellem navhøjde og rotordiameter er nærmere vurderet i afsnit 3.4 om visuelle forhold. Der vurderes overordnet set ikke at være afgørende forskel på de ovennævnte mølletyper med hensyn til støj og øvrige miljøpåvirkninger, men de to mølletyper med de største rotorer - Vestasmøller med 126 meter rotor og Siemens-møller med 130 meter rotor - vil have en væsentligt større produktion. De efterfølgende beskrivelser tager udgangspunkt i Vestas-møllerne med 126 meter rotor, idet denne mølletyper er mest optimal med de aktuelt gældende kildestøjstal, og der redegøres kun nærmere for de øvrige mølletyper, såfremt der vurderes at kunne forekomme væsentlige forskelle. Møllerne er tre-vingede og har koniske mølletårne. Møllerne leveres malet i lys grå farve (RAL 7035), og vingernes overflade er behandlet, så de fremstår matte med et glanstal på ca. 30. Derved minimeres refleksioner fra glasfiberoverfladerne. 24 Projektforslagets Vestas-møller med 126 meter rotor har en nominel rotorhastighed på omkring 12 omdrejninger pr. minut, og rotorhastigheden er noget tilsvarende for mølletyperne fra Siemens og Nordex. Siemens-møllerne med 113 meter rotor har dog en lidt større nominel rotorhastighed på godt 14 omdrejninger pr. minut. Rotorhastigheden for alle de aktuelle mølletyper er væsentligt langsommere end rotoren på ældre, mindre vindmøller såvel som nye husstandsmøller. Dermed fremstår møllerne med et meget roligt og harmonisk udseende. Det forventes, at møllerne monteres med lysafmærkning af hensyn til flytrafikken. I henhold til de almindeligt gældende regler får hver mølle på nacellen (generatorhuset) monteret to lyskilder med lavintensivt rødt lys, som er aktiveret døgnet rundt. De to lyskilder skal sikre, at lyset altid er synligt i et vandret plan uanset vingernes position, men lyskilderne vil være afskærmet, således at lyset stort set ikke ses fra terræn i nærområdet. Lysstyrken ved lavintensivt lys er fastsat til 10 Candela svarende til 10 stearinlys eller en 8,5 W glødepære. Der er nærmere redegjort for afmærkningen i afsnit 6.2. Møllerne opstilles på en lige linje med en indbyrdes afstand på ca. 392 meter, hvilket svarer til ca. 3,1 gange rotordiameteren ved opstilling af projektforslagets møller med 126 meter rotor. Ved opstilling af mølletyper med 130, 117 eller 113 meter rotor svarer afstanden til henholdsvis ca. 3,0, ca. 3,4 og ca. 3,5 gange rotordiameteren. Møllerækken er ikke helt optimalt orienteret i forhold til fremherskende vindretning, men den indbyrdes afstand mellem møllerne opfylder mølleproducenternes krav. Opstillingen på en lige linje med samme indbyrdes afstand er desuden i overensstemmelse med de generelle retningslin-

25 jer for vindmølleområder i Tønder Kommuneplan , der fastsætter, at vindmøller skal opstilles i et let opfatteligt geometrisk mønster, og forslaget til temaplanen for vindmøller, der desuden blandt andet fastsætter, at vindmøllerne skal opstilles med samme indbyrdes afstand. Vindmølleområdet er placeret i et fladt terræn, der stiger svagt fra vest mod øst, og projektforslagets seks møller opstilles i koter, der varierer fra ca. 0,9 til 2,5 meter. Møllernes forventede produktion Møllernes produktion afhænger af flere forhold. Når et projekt vurderes, lægges tre væsentlige faktorer til grund. For det første ser man på vindressourcerne i det pågældende område. Dernæst vurderes de potentielle mølletyper, som kan opstilles på den valgte lokalitet. Sidst vurderes om møllernes opstillingsform og eventuelle støjdæmpning giver mulighed for en fornuftig produktion. Årsproduktionen for projektforslagets seks vindmøller med 126 meter rotor er beregnet til ca. 65,3 mio. kwh, og det svarer til årsforbruget af el i ca husstande med et gennemsnitligt forbrug på kwh pr. år. Det vil sige, at møllerne i projektforslaget kan producere en strøm-mængde, der næsten svarer til forbruget i alle husstande i Tønder Kommune, der ifølge Danmarks Statistik havde husstande pr. 1. januar 2016 [2a]. Sammenlignet med beregningen for projektforslagets seks vindmøller med 126 meter rotor forventes årsproduktionen for mølletypen med 130 meter rotor at være tilsvarende, mens årsproduktionen for mølletyperne med mindre rotor på 117 eller 113 meter vurderes at være henholdsvis ca. 8 % og ca. 13 % mindre. Arealudlæg og vejadgang til møllerne Til hver mølle vil der være behov for et areal på ca. 20 m 2 svarende til arealet af møllens tårn, der har en diameter på knap 5 meter. Fundamentet har en diameter på ca. 24 til 28 meter og etableres med bunden ca. 3,0-4,0 meter under terræn, og størstedelen af fundamentet dækkes af et ca. 1 meter tykt lag jord. Der vil være behov for en kørefast plads på ca m 2 ved hver mølle. Arealet, der svarer til arbejdsområdet for en større kran, fastholdes som kørefast areal indtil møllerne skrottes efter ca år. I anlægsfasen vil der endvidere være brug for et midlertidigt arbejdsareal på ca. 70 x 70 meter omkring hver mølle. Den del af det midlertidige arbejdsareal, som ikke indgår i den permanente kranplads, kan fjernes efter møllebyggeriet er færdiggjort. Arealet kan retableres til landbrugsjord eller beplantes svarende til arealets tilstand før byggeriet. Adgang fra offentlig vej sker fra Grøngårdvej via eksisterende markveje og nyanlagte veje, som vist på figur 2.4. Placering af adgangsvejene, herunder placering af overkørsler ved områdets vandløb, er planlagt efter aftale med de berørte lodsejere. Der skal anlægges en ca. 5 meter bred vej til hver vindmølle. Langs vejen afrettes kanterne med det afgravede jord, således, at den samlede anlægsbredde inklusiv rabatter kan komme op på meter. De permanente græsrabatter på hver side af vejen vil dog typisk være på ca. 0,5 meter. Vejene kan anlægges med en overflade af stabilgrus og en bund af sten og andet godkendt materiale. Den eksisterende del af tilkørselsvejen skal både udvides og forstærkes for, at kunne anvendes af de store og tunge køretøjer, som skal transportere mølledele frem til området. Vejene vil efterfølgende fortsat kunne anvendes som tilkørselsveje til området i forbindelse med den landbrugsmæssige drift af arealerne. I forbindelse med den nye tilkørselsvej fra Grøngårdvej nord for møllerækken anlægges en skurplads på ca m 2, som kun skal benyttes i anlægsfasen. Der opstilles skurvogne med Mølletype Antal Navhøjde Rotordiameter Totalhøjde Harmoniforhold Effekt pr. mølle Siemens 6 85,0 m 130,0 m 150,0 m 1:1,53 3,6 MW Vestas 6 87,0 m 126,0 m 150,0 m 1:1,45 3,45 MW Vestas 6 91,5 m 117,0 m 150,0 m 1:1,28 3,45 MW Nordex 6 91,0 m 117,0 m 149,5 m 1:1,29 3,6 MW Siemens 6 92,5 m 113,0 m 149,0 m 1:1,22 3,2 MW Figur 2.3. Hoveddata for potentielle mølletyper. 25 VINDMØLLER VED VINDTVED

26 VINDTVED KANAL velfærdsfaciliteter samt containere til materiel og affald. Pladsen vil endvidere blive benyttet til parkering. Arealet med skurpladsen retableres som landbrugsareal, når vindmøllerne er opstillet. GRØNGÅRDVEJ Alle møllefundamenter, veje og permanente kranpladser samt midlertidige arbejdsarealer og skurplads i forbindelse med opstillingen af vindmøllerne etableres udenfor arealer, som er beskyttede i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Der kræves dog dispensation i et enkelt tilfælde, hvor den eksisterende markvej, der indgår i adgangsvejen fra Grøngårdvej, krydser det offentlige vandløb nord for møllerækken, der har status som beskyttet vandløb. Den eksisterende overkørsel skal ændres af hensyn til en udvidelse af adgangsvejen og etablering af svingbaner af hensyn til mølletransporterne. 1 SØNDERÅ I henhold til vandløbslovens 17 må vandløb kun reguleres efter vandløbsmyndighedens bestemmelser, og i henhold 47 kræves tilladelse til anlæg af nye eller ændring af ensisterende broer, overkørsler og lignende. Der kræves derfor tilladelse til ændring af den tidligere omtalte overkørsel ved det offentlige vandløb nord for møllerækken. Anlæg eller ændring af overkørsler i forbindelse med de private, mindre vandløb og grøfter i området kræver ligeledes tilladelse. Efter aftale med de berørte lodsejere placeres den vestligste af møllerne (mølle 1) i skel. Her er der et vandløb, som skal omlægges, så det ledes uden om møllefundament og kranplads, hvilket ligeledes kræver tilladelse fra vandløbsmyndigheden. Øvrige møller placeres så områdets vandløb ikke berøres ved etablering af møllefundamenter. Figur 2.4. Kort med mølleplaceringer, arbejdsarealer og adgangsveje samt midlertidig skurplads (grøn). VINDMØLLER VED VINDTVED 26 Langs det offentlige vandløb nord for møllerækken er der i regulativ fastlagt arbejdsbælter på 5 meter fra vandløbenes kant. Der må ikke placeres

27 bygninger, bygværker, faste hegn, beplantninger og lignende faste anlæg inden for arbejdsbæltet. Mølle 4 placeres tættest på arbejdsbæltet, men med en afstand på mere end 60 meter berøres arbejdsbæltet ikke af møllefundamentet eller den tilhørende kranplads. De planlagte adgangsveje til vindmøllerne placeres på en strækning over ca. 1,2 km på sydsiden af det offentlige vandløb nord for møllerækken og delvist indenfor arbejdsbæltet, hvilket kræver tilladelse fra vandløbsmyndigheden. På dele af strækningen er der eksisterende markveje. Møllernes nettilslutning For at forbinde møllerne med elnettet fremføres jordkabler fra møllerne til et af elforsyningsselskabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet kendes først præcist, når elforsyningsselskabet har behandlet en ansøgning om nettilslutning. Elforsyningsselskabet sørger selv for at udføre kabelarbejdet og håndtere de deraf følgende problemstillinger, såsom udpegning af tracé, dispensationsansøgning ved eventuel berøring af 3-områder og tinglysning af ledningerne. Der er ved opførelse af de store vindmøller ikke behov for bygninger til transformere i området, da de placeres i selve møllen. Der er dog behov for to fælles teknik- og kabelskure med et areal på op til ca. 30 m 2 til betjening af mølleområdet. Nettilslutning af møller til elnettet sker i henhold til gældende lovgivning og efter bestemmelserne udarbejdet af det lokale elforsyningsselskab. Møllernes indhold af olie mv. I forbindelse med møllernes drift anvendes olie og forskellige kemikalier. I hver af møllerne fra Vestas er der ca. 250 liter hydraulikolie og ca liter kølervæske samt ca liter gearolie. Transformeren, som er placeret i nacellen (generatorhuset) indeholder ikke olie. I hver af møllerne fra Siemens er der ca liter hydraulikolie/nitrogen og ca liter kølervæske. Siemens-møllernes generator er direkte drevet uden gear, men krøjegear indeholder ca liter olie, og der er ca kg olie i transformeren i bunden af tårnet. Herudover kan der eventuelt være et svingningsdæmpningsmodul, som indeholder ca. 200 liter kølervæske. Samlet set er der ikke væsentlige forskelle på det samlede olieindhold i de forskellige mølletyper, herunder den mulige mølletype fra Nordex. Herudover anvendes mindre mængder af fedt og smøremidler samt rengøringsmidler mv. i møllerne. Håndtering af olie og øvrige kemikalier i forbindelse med møllernes opstilling og drift, herunder foranstaltninger for at undgå jord- og grundvandsforurening i tilfælde af uheld, er nærmere beskrevet i afsnit Aktiviteter i anlægsfasen Opmåling og afsætning af møllerne For naboer og andre som færdes i området, vil de første synlige aktiviteter være landmålernes opmåling af projektområdet, fastlæggelse af vejene i området og fastlæggelse af møllernes nøjagtige placering i forhold til de nærmeste nabobeboelser. Denne opmåling forventes skønsmæssigt at vare 2-3 dage, og normalt vil denne fase ikke skabe gener for hverken naboer eller andre i området. Afmærkning af mølleplaceringerne og de nye tilkørselsveje sker typisk med træpæle. Jordbundsanalyser Der må påregnes geotekniske forundersøgelser på baggrund af prøveboringer for at undersøge jordbundsforholdene med hensyn til blandt andet stabilitet, grundvand og okkerindhold. Boringerne foretages af godkendt virksomhed ved hver mølleplacering og danner grundlag for dimensionering af fundament for hver enkelt vindmølle og opbygning af kranpladser. Herudover kan der være behov for boringer på vejstrækninger, hvor det vurderes gavnligt at kende mere til bundforholdene i forhold til anlæg af veje. Boringerne foretages fra køretøjer og forventes at tage 2-3 dage. Prøveboringer foretages sandsynligvis inden der etableres veje i området. Etablering af veje og kranpladser mv. I mølleområdet forstærkes eksisterende markveje, og nye veje og kranpladser etableres efter møllefabrikantens anvisninger, så vejanlæggene har den fornødne bæreevne til transport med tunge køretøjer og opstilling af kraner. Alle nye veje vil fremstå som markveje i ca. 5 meters bredde belagt med stabilgrus, og med græsrabatter på ca. 0,5 meter i hver side. Vejføringer og kranpladser er vist på figur 2.4. Først rømmes ca cm jordlag af som lægges langs vejene i projektområdet. Dernæst bundsikres vejene, hvorefter de tromles for til sidst af få pålagt ca. 20 cm stabilgrus, som afrettes og tromles. Overskudsjord fordeles langs vejene og kan eventuelt anvendes i forbindelse med regulering omkring møllefundamenterne eller køres i anvist depot. Etablering af veje vil vare ca. 2-3 uger, men kan forsinkes af dårligt vejr. På grund af de forholdsvis store afstande mellem arbejdsområdet og 27 VINDMØLLER VED VINDTVED

28 nabobeboelserne forventes ingen væsentlige gener i form af rystelser og lignende, men der må påregnes en del aktivitet med gravemaskiner og transporter med lastbiler til og fra området. Ændringer i forbindelse med vandløb, som berøres af de planlagte adgangsveje, vil blive detailplanlagt i dialog med vandløbsmyndigheden i Tønder Kommune (Team Natur og Vandløb) og udført efter kommunens anvisninger, herunder de vilkår som opstilles i tilladelser udstedt i henhold til vandløbslovens 47. Udvidelse af overkørslen ved det beskyttede vandløb nord for møllerækken forventes som udgangspunkt at ske ved, at den eksisterende rørlægning forlænges med rør af tilsvarende dimension. Ved behov for udvidelse af eksisterende overkørsler ved de private, mindre vandløb i området er udgangspunktet ligeledes, at rørlægninger forlænges med rør af tilsvarende dimension. Ved behov for anlæg af nye overkørsler etableres disse med rørlægning med dimensioner svarende til de tilsvarende rørlagte vandløb i området. Veje beliggende helt eller delvist inden for arbejdsbæltet langs det beskyttede vandløb nord for møllerækken udformes efter vandløbs myndighedens anvisninger, og tilsvarende omlægges privat vandløb ved mølle 1 efter vandløbs myndighedens anvisninger og ledes uden om møllefundament og kranplads. Støbning af fundamenter I forbindelse med udgravning til fundamenterne i ca. 3,0-4,0 meters dybde forventes det at blive nødvendigt at bortlede grundvand og eventuelt regnvand for at opnå en tilstrækkelig midlertidig sænkning af grundvandsspejlet ved etablering af fundamenterne. Mølleområdet er kategoriseret som et område med lav risiko for okkerudledning, og det må VINDMØLLER VED VINDTVED derfor forventes, at grundvandet kan være okkerbelastet. Midlertidig grundvandssænkning og bortledning af grundvandet kræver tilladelse fra Tønder Kommune i henhold til okkerloven. I tilladelsen vil der blive stillet vilkår om udtagning af vandprøver og etablering af okkerrensningsanlæg i nødvendigt omfang, så det sikres, at bortledningen ikke medfører okkerforurening af områdets vandløb. Vandprøverne analyseres for okker-indhold (ferrojern), og på denne baggrund fastlægges den mest hensigtsmæssige rensningsmetode, som skal sikre, at det bortledte vand kan overholde de fastlagte grænseværdier for okker. Såfremt analyser viser, at vandet kan renses for okker ved hjælp af iltning og udfældning, dokumenteres dette af bygherren over for Tønder Kommune, som herefter kan udstede en udledningstilladelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 1, til en af kommunen nærmere bestemt recipient i området (vandløb eller evt. sø). Ved mindre vandmængder kan bortledning eventuelt ske ved nedsivning på omkringliggende marker. Såfremt analyser viser, at vandet ikke kan renses tilstrækkeligt for okker, gennemføres en såkaldt 'reinjicering i et u-iltet system'. Det betyder, at det oppumpede grundvand føres i et lukket system til en anden boring i området, hvor vandet pumpes tilbage i undergrunden uden at der er tilføjet ilt. Herved sikres det, at okkeren ikke iltes og frigøres i vandet. I tilfælde af kraftigt vandførende lag vil der med fordel kunne etableres en midlertidig spunsvæg omkring udgravningen for at begrænse vandtilstrømningen. Såfremt det på baggrund af de geotekniske forundersøgelser vurderes, at der samlet set skal oppumpes og bortledes mere end m 3 grundvand, kræves tilladelse fra Tønder Kommune i henhold til vandforsyningslovens 26, stk. 1. Fundamenterne støbes på stedet. Da mølleområdet ligger i et lavbundsområde, hvor jordbunden består af humus, kan der eventuelt være behov for at foretage pælefundering. Den bortgravede jord deponeres midlertidigt ved den enkelte mølleplacering. Til sidst i byggefasen afrettes arealerne rundt om møllerne, og evt. overskudsjord køres i anvist depot. Anlæg af fundamenter forventes at vare ca. 1-2 måneder. Det forventes, at der skal anvendes ca læs beton til hver af møllernes fundamenter, hvilket resulterer i en del transporter til og fra området med lastbiler, som kan holde parkeret på områdets veje i kortere eller længere tid. Levering og opsætning af møllerne Transport af møllekomponenterne fra fabrikken via det offentlige vejnet til mølleområdet fastlægges, når valg af mølletype er endeligt bestemt. I den forbindelse foretager møllefabrikanten og transportfirmaet en kortlægning af transportvejen, hvor den mest optimale rute bliver udvalgt i forhold til møllekomponenternes oprindelsessted, samt de fysiske forhold, såsom rundkørsler, vejsving, skilte, sten, træer, bygninger og andre genstande, som kan vanskeliggøre transport af møllekomponenter. Ved skarpere sving og indsnævringer vil skilte og refleksstandere mv. blive midlertidigt fjernet, og det kan i enkelte tilfælde være nødvendigt at udlægge jernplader, hvis rabatten skal i brug for at komme rundt i et sving. Alle foranstaltninger vil blive udført efter anvisninger fra møllefabrikanten og transportøren i samarbejde med politiet og vejmyndigheden, og områderne retableres umiddelbart efter endt

29 transport. I selve mølleområdet udvides de permanente vejes svingbaner eventuelt midlertidigt med grus eller jernplader for at kunne overholde krav til drejeradier mv., og tilsvarende udvides de permanente kranpladser ved vindmøllerne midlertidigt med grus eller jernplader til oplagring af møllekomponenterne, så de er klar til opstilling, når hovedkranen ankommer til området. Mølletårne, naceller (generatorhuse) og vinger leveres med lastbil så tæt ved hver placering som muligt. I forbindelse med opsætning af møllerne ankommer 2-3 mobilkraner, som i løbet af ca. 4-8 uger monterer møllerne på fundamenterne. Der forventes ingen væsentlige nabogener i den forbindelse, men der må forventes en del ekstra trafik til og fra området, ligesom større lastbiler kan holde parkeret på områdets veje i kortere eller længere tid. Krandelene leveres på ca. 20 lastvognlæs. Det forventes, at ca lastvognstræk kan levere komponenterne til de seks møller. Kabelarbejder Møllerne tilsluttes el-nettet med jordkabler, dels mellem de enkelte møller, dels fra mølleområdet til et tilslutningspunkt, som udpeges af elforsyningsselskabet, når selskabet har behandlet ansøgningen om nettilslutning. Kabelarbejdet vil tidsmæssigt ofte blive placeret sidst i byggefasen, men forsyningsselskabet kan selv fastsætte et andet tidspunkt. Ud over kabel til strøm skal der nedgraves kabel til telefonforbindelse til hver enkelt mølle. Krydsning af områdets vandløb med kabler, skal udføres i overensstemmelse med vilkår i tilladelse udstedt i henhold til vandløbslovens 47. Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Anlægsarbejderne forventes generelt at foregå på hverdage indenfor normal arbejdstid. I visse perioder af anlægsfasen vil der være intens trafik med lastbiler i forbindelse med transporter til og fra projektområdet, som vurderes at ville udgøre den væsentligste støjkilde for naboerne i anlægsfasen. Aktiviteter med entreprenørmateriel, herunder gravemaskiner og kraner, vil fortrinsvis foregå umiddelbart omkring mølleplaceringerne, og på grund af afstanden til nabobeboelser forventes ingen væsentlige støjgener i forbindelse med disse aktiviteter. Ved eventuel pælefundering vil der dog i perioder være støjgener i forbindelse med nedramning af pæle. Midlertidige støv-, støj- eller vibrationsfrembringende aktiviteter i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder skal senest 14 dage i forvejen anmeldes til Tønder Kommune i henhold til bekendtgørelsen om miljøregulering af visse aktiviteter (BEK nr. 467 af 23/05/2016). Anmeldelsen skal redegøre for driftsperiodens længde og de foranstaltninger, som foretages for at forebygge eller afhjælpe forurening eller gener for omgivelserne, herunder driftstidens fordeling på dag-, aften- og nattetimer. Affald skal håndteres i henhold til gældende regulativer Aktiviteter i driftsfasen Indkøringsperioden I indkøringsperioden er der behov for skærpet tilsyn fra mølleproducenten, som er ansvarlig for opstillingen. Ligeledes er der behov for at optimere møllernes drift, når de har kørt i en periode med stærk blæst. Indkøringsperiodens længde afhænger af vejrforholdene og strækker sig over mindst 3 uger. Daglig drift Den daglige drift af vindmøllerne foregår ved hjælp af computerstyret overvågningsudstyr, og der vil kun i særlige situationer være behov for at besøge møllerne. Ud over almindelig service på møllerne ca. 2-4 gange årligt forventes der ikke fysisk tilstedeværelse af hverken personer eller materiel. Den almindelige service foregår udelukkende ved hjælp af person- og varevogne. Større skader Ved større skader på materiellet kan der være behov for at anvende kraner til at nedtage større dele af møllen, ligesom der kan være behov for, at større lastbiler fragter defekte dele væk og kører nye dele til møllen. Større skader repareres mest effektivt på jorden eller på værksted f.eks. defekt generator eller ødelagte vinger Sikkerhedsforhold Sikkerhed i forbindelse med opførelse Der findes generelle sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med byggeri. Disse bestemmelser forudsættes beskrevet i udbudsmaterialet og efterfølgende overholdt i byggefasen. Vindmølleproducenten udarbejder detaljerede sundheds-, sikkerheds- og miljøplaner, som angiver, hvorledes opstilling og drift af møllerne skal foregå, herunder håndtering af olie og øvrige kemikalier samt bortskaffelse af affald. Det angives desuden, hvorledes eventuelle uheld og nødsituationer skal håndteres. I anlægsfasen opbevares al olie og øvrige kemikalier i containere eller evt. udendørs stående i spildbakker. Såvel containere som spildbakker skal have en opsamlingskapacitet på mindst 110 % af den opbevarede mængde. Inden arbejder 29 VINDMØLLER VED VINDTVED

30 med olie og øvrige kemikalier påbegyndes, beskyttes jordoverfladen / underlaget med presenning og / eller et lag af absorberende materiale. Der er endvidere krav om, at der skal forefindes et spildsæt, som bl.a. består af absorberende materiale ( kattegrus ). I forbindelse med opstillingen af møllerne vil der evt. blive efterfyldt mindre mængder olie eller andre kemikalier, som medbringes i nacellen, når denne løftes op på tårnet. Eventuelt spild tørres op af montørerne med klude eller evt. ved anvendelse af absorberende materiale ( kattegrus ), som efterfølgende opsamles og bortskaffes i henhold til gældende regler for affaldssortering og bortskaffelse til godkendt aftager. Ved opførelse af vindmøllerne vil der være en betydelig aktivitet med køretøjer og maskiner i området. Der vil derfor være en lille risiko for udslip af diesel- og hydraulikolier i forbindelse med uheld, men det må karakteriseres som undtagelsestilfælde. Da eventuelt spild i anlægsfasen typisk vil foregå i forbindelse med arbejdets udførelse, vil afværgeforanstaltninger straks kunne iværksættes i form af opsamling, afgravning eller oppumpning, så miljøpåvirkninger undgås. Optankning af almindelige, indregistrerede køretøjer skal foregå udenfor anlægsområdet på almindelig, offentlig tankstation. I anlægsområdet kan der dog være brændstoftanke til generatorer eller specialkøretøjer på pladsen. Brændstoftankene skal være dobbeltvæggede, og der skal forefindes spildudstyr og CO 2 -slukkere. VINDMØLLER VED VINDTVED Sikkerhed i forbindelse med drift I Danmark er det et krav, at vindmøller typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning inden de opstilles. Typegodkendelsen sikrer overensstemmelse med gældende krav vedrørende sikkerhedssystemer, mekanisk - og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Inden idriftsættelse af vindmøllerne skal der desuden foreligge en gyldig projektgodkendelse, og det er en betingelse for anvendelse af møllerne, at der gennemføres regelmæssig vedligeholdelse og service af en certificeret eller godkendt virksomhed. Under møllernes almindelige drift er der tilknyttet en driftsleder med ansvar for, at alt forløber som det skal. Der forefindes specificerede sikkerhedsforanstaltninger for drift af vindmøllerne. Der er f.eks. opsamlingsanordning for evt. spildt olie med spildbakker og absorberende materialer ( kattegrus ) samt sikkerhedsanordninger til brug ved servicering af maskindele i nacellen. Ved de periodevise serviceeftersyn på møllerne, medbringer montørerne olie mv. i lukkede beholdere samt spildsæt, som transporteres op i nacellen med lift inde i mølletårnet. I forbindelse med servicen fjernes udpresset smørefedt fra lejer, der løbende er blevet opsamlet i dertil indrettede fedtbakker. Udskiftning af gearolie mv. sker typisk med intervaller på 3 til 7 år, dog er der almindeligvis ikke behov for udskiftning af eventuel olie i transformerne. Udtjent olie og andre væsker suges fra de lukkede systemer til beholdere, der transporteres ned gennem mølletårnet med liften og returneres til mølleproducenten eller bortskaffes direkte til godkendt aftager. Skulle der ske udslip i forbindelse med service og udskiftning af olie mv., vil montørerne straks kunne iværksætte afværgeforanstaltninger. I driftsfasen vil et eventuelt spild fra møllen som følge af lækage hurtigt blive opdaget grundet 30 elektronisk niveauovervågning og automatisk alarmering, så afgravning / oprensning kan iværksættes. For så vidt angår risikoen for lækager til det omgivende miljø af olier, køle- og smøremidler anses denne for værende ubetydelig. Hydrauliske væsker samt køle- og smøremidler løber i lukkede systemer, og under normale omstændigheder sker der ikke udslip. Skulle uheldet imidlertid være ude, er vindmøllen konstrueret således, at et evt. oliespild vil blive opsamlet i nacellen eller ledt ned i tårnet og opsamlet i bunden af tårnet, der fungerer som opsamlingsreservoir. Herved minimeres risikoen for at det omgivende miljø påvirkes. Havari I perioden 2009 til 2013 er der i alt registreret 49 havarier med vindmøller i Danmark [2b]. I 18 tilfælde har der været tale om alvorlige totalhavarier, og i henholdsvis 19 og 6 tilfælde har der været tale om nedfaldne vinger eller nedfaldne vingedele. I de resterende seks tilfælde har der været tale om brand. 32 af havarierne fandt sted i 2013, hvilket dels skyldes det usædvanligt hårde vejr i slutningen af 2013 med stormene Allan og Bodil i henholdsvis oktober og december 2013, og dels en øget indsats for at gøre mølleejere, servicefirmaer og fabrikanter opmærksomme på gældende krav om indberetning af større skader og skader af sikkerhedsmæssig betydning. Små vindmøller (husstandsmøller) udgjorde 60 % af havarierne i 2013, hvor kun en enkelt stor vindmølle på 2 MW havarerede. Havarier skyldes typisk manglende vedligeholdelse, og i de seneste år er lovgivningens krav til service og vedligeholdelse blevet skærpet. Moderne, store vindmøller overvåges elektronisk, og ved uregelmæssigheder stoppes møllerne automatisk, så risikoen for havari minimeres.

31 Isafkast Isdannelser på møllevingerne kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Det er dog ikke sandsynligt, at is, der falder fra møllens vinger, kan ramme beboelser eller biler. Dels er afstanden omkring 800 meter til nærmeste beboelse og offentligt befærdede veje, og dels falder is almindeligvis lodret ned fra vingerne i forbindelse med møllens opstart, hvor vingerne drejer langsomt rundt. Møllerne er desuden forsynet med forskellige sikkerhedsfunktioner, som via sensorer og automatisk overvågning almindeligvis stopper møllerne i tilfælde af overisning. Overisning er ikke et generelt problem under danske klimaforhold. I gennemsnit forekommer overisning med isstykker større end 3 mm 0,175 gange pr. år i Danmark, og isstykker vurderes at skulle have en tykkelse på minimum 2 cm for at kunne kastes over større afstande uden at gå i mindre stykker, og samtidig kunne gøre skade på et forbikørende køretøj [2c]. Trafiksikkerhed Gældende afstandskrav til overordnede veje og jernbaner er dels fastsat på baggrund af en vurdering af risici og konsekvenser i forbindelse med eventuelt havari eller nedblæsning af is og dels af hensyn til trafiksikkerheden ved distraktion af trafikanter og lokoførere. Afstandskravet er som udgangspunkt 1 gange møllehøjden. Indenfor en planlægningszone på 1 til 1,7 gange møllehøjden kan der optræde sikkerhedsmæssige spørgsmål ved opstilling af vindmøller. Det kan eksempelvis dreje sig om strækninger, hvor trafikanters opmærksomhed bør være fuldt rettet mod hastighedsskift, indfletninger, krydsningsområder, færdselstavler, vejvisning og signaler, samt lokoføreres mulighed for at se signaler og signalgivning. De statslige myndigheder har vurderet, at der ikke er belæg for at regulere vindmøllers placering ved afstande over 1,7 gange møllehøjden i forhold til overordnede veje og jernbaner [2c]. Dette svarer til en afstand på ca. 255 meter for de planlagte vindmøller. Den nærmeste overordnede vej er Sønderløgumlandevej (Rute 11) ca. 1,1 km vest for mølleområdet, mens der er ca. 3,5 km til jernbanen mellem Tønder og Süderlügum, som ligeledes ligger vest for mølleområdet Retablering af areal Demontering af møller Når driften af vindmøllerne ophører, er ejeren af den enkelte vindmølle på afviklingstidspunktet forpligtiget til fuldstændig at fjerne alle anlæg i et omfang, som modsvarer de krav, som lokalplanen eller en eventuel landzonetilladelse fastsætter. Det forventes, at adgangsveje, som ikke skal benyttes i forbindelse med den fortsatte landbrugsdrift, samt arbejdsarealerne ved hver mølleplacering fjernes, når vindmøllerne er nedtaget. Nedlæggelse af veje kan dog forudsætte tilladelse fra kommunen i henhold til Naturbeskyttelseslovens 26a. Ligeledes forventes det, at møllefundamenterne fjernes mindst til en meter under terræn, hvorefter arealerne retableres til landbrugsformål eller andet relevant formål. Møller og transformatorer kan nedtages og skrottes efter brug, ligesom fundamenter kan knuses. Det er ikke muligt at forudsige kommende krav til skrotning og genbrug af materialer fra mølleprojektet. Møllerne forventes at have en levetid på år, og udviklingen indenfor genbrugsområdet må forventes at gå hurtigt i de kommende år. Allerede på nuværende tidspunkt kan langt størstedelen af vindmøllernes komponenter indgå i genbrugssystemer efter endt brug, og der forskes i at opnå en 100 % genanvendelse af alle mølledele. 31 VINDMØLLER VED VINDTVED

32 3. PÅVIRKNING AF LANDSKABET 3.1. Landskabets dannelse og form Mølleområdet og de omgivende områder ligger langs grænsen mellem Danmark og Tyskland lige sydøst for Tønder. Området er en del af Tinglev Hedeslette, som strækker sig mellem Tønder, Padborg og Rødekro [3a]. Lidt nord for mølleområdet findes Abild Bakkeø og en mindre bakkeø omkring Jejsing, og mod syd i Tyskland findes Harlum Berg (bakkeø) og mindre bakkeøer omkring Ladelund og Medelby. Mod øst strækker Tinglev Hedeslette sig hele vejen til den Jyske Højderyg, der ses som et tydeligt skift i landskabets udformning og dermed også i markeringerne på landskabskortet i figur 3.1. Landskabet vest for mølleområdet er præget af marsken, som gennem tiden er opbygget af tidevandets oversvømmelser af området. Selve mølleområdet er således placeret i et åbent og fladt landskab, som strækker sig over et stort område, særligt mod øst og vest. Området mod nord er præget af Abild Bakkeø og Jejsing Bjerg, som markerer sig på Tinglev Hedeslette, der strækker sig hele vejen op til Løgumkloster og Rødekro nordøst for mølleområdet. Hedesletten udgør et åbent og fladt landskab med enkelte mindre bakkeøer foruden den lidt større Abild Bakkeø. Alle morænelandskaberne er dannet under den næstsidste istid, Saale-istiden. Mod øst præges landskabet ligeledes af Tinglev Hedeslette, som strækker sig hele vejen til den Jyske Højderyg. Den østligste del af hedesletten er i høj grad præget af dødisrelieffer, som grænvindmøller VED VINDTVED Figur 3.1. Landskabskort med mølleområdet markeret med en rød cirkel [3a]. 32

33 ser op til det noget mere markante landskab øst for den Jyske Højderyg med randmorænelandskaber, smeltevandsdale og tunneldale. Tinglev Hedeslettes flade landskab dominerer ligeledes oplevelsen af landskabet syd for mølleområdet med enkelte bakkeøer herunder Harlum Berg samt små områder med klitlandskab, som bryder med den åbne hedeslette. Mod vest er det den åbne marsk som præger landskabsbilledet og strækker sig ud mod Vesterhavet, kun afbrudt af enkelte mindre klitlandskaber. Landskabet vest for den Jyske Højderyg er generelt præget af store, åbne og forholdsvis flade landskaber, mens landskabet øst for højderyggen generelt er mere komplekst og dramatisk. Ved sidste istid, Weichsel-istiden, stoppede isens fremstød ved den Jyske Højderyg, hvorfor man ser den store forskel mellem landskaberne henholdsvis øst og vest for højderyggen. I landskabet på lidt større afstand øst for mølleområdet finder man således en række markante tunneldale, og flere steder kan man opleve dødislandskaber og randmorænelandskaber, mens landskabet nord, syd og vest for mølleområdet præges af de store åbne landskabstyper Kulturlandskabet Anvendelse og landskabelige interesser Selve anlægsarealerne for de nye vindmøller anvendes i dag til agerbrug med intensivt dyrkede markarealer. Diger har gjort det muligt at afvande og opdyrke marsken. Det traditionelle billede med græsning og høslet har været dominerende i området, men i dag er det ikke rentabelt med kvæg på græs, hvorfor store dele af områderne dyrkes intensivt. Nærområdet er præget af ganske store markstykker med flere afskærmende læhegnsbeplantninger, som hovedsageligt løber i nord-sydgående retning samt få spredte skov- og kratbevoksninger og mindre naturområder. Herudover findes en del afvandingskanaler i området, som danner et retlinet mønster, der er med til at give landskabet den særlige karakter, som er kendetegnende for landskaberne omkring Vadehavet. Lige øst for mølleområdet i en afstand af ca. 230 meter løber Vindtved Kanal. En udløber fra denne ligger lige nord for møllerækken i en afstand af ca. 65 meter i forhold til nærmeste mølle, og i tilknytning til denne er der flere mindre afvandingskanaler i mølleområdet. Langs med den dansk-tyske grænse syd for mølleområdet løber Sønderå i en afstand af ca. 280 meter i forhold til nærmeste mølle. Det flade landskab betyder, at man kan se langt, men samtidig vil landskabselementer som eksempelvis beplantning hurtigt skærme af for udsynet. Udsigtsmulighederne ud over det åbne land afhænger således meget af beplantningen og andre visuelle barrierer i landskabet. Der findes hovedsageligt kun mindre skovstykker i landskabet omkring mølleområdet. Nærmeste større skovområde ligger syd for mølleområdet i Tyskland, øst for Süderlügum, og består af Süderlügum naturreservat med skov, indlandsklitter og mose. Nærområdet omkring vindmøllerne vurderes ikke at have nogen større rekreativ værdi, hvorimod skovarealerne ved Süderlügum naturreservat har rekreativ værdi, som følge af nærheden til bymæssige bebyggelser. Set herfra vil de planlagte vindmøller ved Vindtved dog være af underordnet betydning set i forhold til det store antal eksisterende vindmøller, der er placeret i området umiddelbart syd for grænsen mellem Danmark og Tyskland. De rekreative interesser i regionen knytter sig særligt til kystområderne og de gamle købstæder samt ikke mindst grænsehandlen. De store vindmøller kan med deres synlighed have betydning for de besøgendes oplevelse af blandt andet købstaden Tønder. Den visuelle påvirkning af denne og andre potentielle rekreative interesseområder er særligt belyst med visualiseringer i afsnit 3.4. I afsnit 5.5 om friluftsliv er der nærmere redegjort for påvirkningen af de nærmest beliggende rekreative anlæg og områder, som fremgår af udpegningerne i Kommuneplan for Tønder Kommune. Bevaringsværdige landskaber I Kommuneplan for Tønder Kommune er der udpeget bevaringsværdige landskaber, der som udgangspunkt skal friholdes for byudvikling, byggeri og tekniske anlæg, der skæmmer de visuelle, kulturhistoriske og oplevelsesmæssige værdier. Mølleområdet er ikke omfattet af udpegningen af bevaringsværdige landskaber, men der er flere udpegninger i området omkring mølleområdet. Det nærmeste udpegede bevaringsværdige landskab ligger ca. 300 meter øst for møllerækken. Udpegningen omfatter ådale omkring Gammelå nord for Lydersholm og Sønderå syd for Lydersholm. Ådalene er med til at fortælle historien om landskabets dannelse, foruden den kulturhistoriske fortælling om dalenes anvendelse som græsningsarealer. 33 VINDMØLLER VED VINDTVED

34 Foruden udpegningen mod øst er de nærmeste udpegninger henholdsvis Jejsing Bjerg ca. 2,1 km nord for møllerækken og Tøndermarsken ca. 2,1 km nordvest for møllerækken. Jejsing Bjerg er et markant element i det flade landskab nord for mølleområdet og med gode udsigtsmuligheder over det flade landskab syd for området. Udpegningen af Tøndermarsken dækker hele området vest for møllerækken fra Højer, Møgeltønder og Tønder mod nord og til grænsen mod syd. Udpegninger dækker selve marsken såvel som Vidådalen. Omkring 4,1 km nordvest for møllerækken ligger det udpegede bevaringsværdige landskab Korntved. Området er udpeget i Sønderjyllands Amt Regionplan , men der foreligger ingen beskrivelser for udpegningen. Visuelt fremstår området som en del af det flade landskab i forlængelse af Tøndermarsken og Vidådalen. Alle øvrige udpegede værdifulde landskaber ligger mere end 4,5 km fra mølleområdet. Det nye mølleanlæg vil være synligt set fra dele af de nære områder, og mølleanlægget vil have betydning for oplevelsen af landskabet i de nære områder. Den visuelle påvirkning af de omkringliggende værdifulde landskaber er belyst nærmere gennem analyse, rekognosceringer og udarbejdelse af visualiseringer, som er gengivet i afsnit 3.4. Geologiske bevaringsværdier Kommuneplanens udpegning af geologiske områder omkring mølleområdet er i høj grad sammenfaldende med de udpegede bevaringsværdige landskaber. Nærmeste udpegning ligger således cirka 300 meter sydøst for mølleområdet omkring ådalene. Herudover er Jejsing Bjerg ca. 2,1 km nord for møllerækken og Tøndermarsken ca. 2,1 VINDMØLLER VED VINDTVED Figur 3.2. Bevaringsværdige landskaber omkring mølleområdet. 34

35 km vest for møllerækken udpeget som geologiske bevaringsværdier. I disse områder skal de geologiske værdier bevares, og det skal sikres, at de er synlige i landskabet. Etablering af møllerne i det planlagte område vil ikke sløre de geologiske bevaringsværdier eller hindre oplevelsen af det karakteristiske landskab omkring Tøndermarsken, Vidådalen eller Jejsing Bjerg. Møllernes visuelle påvirkning af de geologiske bevaringsværdige områder er belyst nærmere gennem analyse, rekognosceringer og udarbejdelse af visualiseringer, som er gengivet i afsnit 3.4. Uforstyrrede landskaber I Kommuneplan for Tønder Kommune er der udpeget uforstyrrede landskaber. Der er dog ingen specifikke retningslinjer for uforstyrrede landskaber, og de udpegede områder er ikke nærmere beskrevet eller udpegningerne begrundet. I forbindelse med den kommende kommuneplansrevision forventes udpegningerne af bevaringsværdige landskaber såvel som uforstyrrede landskaber at blive opdateret. Med de nuværende udpegninger ligger mølleområdet i et af de uforstyrrede landskaber - et udpeget område som dækker den sydøstligste del af Tønder Kommune. Længere mod øst er de tilstødende arealer i Aabenraa Kommune udpeget som større sammenhængende landskab. Området påvirkes i dag visuelt af de mange eksisterende møller, både syd for Rens Hedegård Plantage på den danske side af grænsen og i Tyskland langs grænsen i området syd for Tønder. Figur 3.3 Geologisk bevaringsværdige landskaber. Møllernes betydning for det uforstyrrede landskab er undersøgt nærmere gennem analyse og rekognosceringer, og de planlagte møllers 35 VINDMØLLER VED VINDTVED

36 Figur 3.4. Uforstyrrede landskaber. VINDMØLLER VED VINDTVED 36 påvirkning af området i forhold til de eksisterende møller vurderes som begrænset i forhold til det store antal vindmøller, der er opstillet syd for grænsen. Beplantning Omkring selve mølleområdet ligger åbne markstykker side om side, og der findes en del læhegn, som stort set alle løber i samme retning fra nord mod syd, og som bryder med den åbne struktur. De beplantede arealer i området ligger primært som mindre skovstykker og spredte kratbeplantninger - særligt omkring bebyggelse. Mønsteret med åbne markstykker med nord-syd gående læbælter, spredte, mindre skovstykker og kratbeplantninger præger generelt det åbne land omkring mølleområdet. Det nærmeste skovareal ligger syd for den vestligste af de planlagte vindmøller i en afstand af ca. 90 meter. Der er dog tale om et fredskovsareal med nyplantede træer. Syd herfor, på den tyske side af grænsen, findes en mindre beplantning i en afstand af ca. 300 meter, som udgør det nærmeste egentlige skovareal. De nærmeste sammenhængende skovbevoksninger med et samlet areal på over 20 ha, som i henhold til naturbeskyttelseslovens 17 er omgivet af en skovbyggelinje på 300 meter, ligger nordøst for mølleområdet omkring Grøngård Slotsruin. Afstanden til disse skovbevoksninger er mere end 1,4 km fra nærmeste mølle. Nærmeste større skovområde ligger syd for grænsen ca. 2,7 km syd for mølleområdet i området mellem Süderlügum og Ladelund. Herudover er der stor afstand til øvrige større skovområder. Der er således ca. 5,7 km til skovområdet ved Aventoft mod vest og ca. 5,9 km til Rens Hede-

37 gård Plantage mod øst, som er de nærmeste øvrige større skovområde. Bebyggelse De nærmeste nabobeboelser i det åbne land ligger nord for møllerækken på Grøngårdvej og Sædholm, med ca. 800 meter til nærmeste mølle, samt i Tyskland syd for mølleområdet, med lige knap 1 km til nærmeste mølle. Der er syv beboelser indenfor 1 km fra de planlagte møller, hvoraf de to ligger i Danmark. Mod vest ligger de nærmeste beboelser i forbindelse med Sæd Grænse ca. 1,1 km fra nærmeste mølle og mod øst ligger de nærmeste beboelser på Karlsmindevej og Vindtvedvej ca. 1,1-1,2 km fra nærmeste mølle. De nærmeste naboer er nærmere beskrevet i kapitel kv luftledning Sæd ligger som den nærmeste landsby mod nordvest med ca. 1,3 km fra udkanten af bebyggelsen til den vestligste mølle. Ellhöft ligger syd for de planlagte møller ved Vindtved, med ca. 1,7 km fra udkanten af bebyggelsen til den nærmeste planlagte mølle. Omkring 2,5 km mod øst ligger landsbyen Lydersholm, mens der er ca. 2,9 km til Süderlügum mod syd og henholdsvis 2,8 km til Rørkær og 3,3 km til Jejsing mod nord. For boliger, der er orienteret med udsyn i retning af mølleområdet, vil de nye vindmøller opleves som markant synlige og dominerende i nærområdet. En del boliger ligger dog omkranset af beplantning eller lidt i ly af de spredte beplantninger samt læhegn, som skærmer for udsynet. For disse beboelser vil der kun være meget begrænset udsyn mod møllerne fra boligen og de primære udendørs opholdsarealer, hvor det øverste af møllevingerne evt. vil kunne ses henover beplantningen. Figur 3.5. Kort med skovbeplantning, bebyggelse og infrastruktur omkring projektområdet. 37 VINDMØLLER VED VINDTVED

38 Møllerne vil hovedsageligt kun være synlige fra beboelser i udkanten af landsbyerne, som ligger med frit udsyn i retning mod mølleanlægget. For langt de fleste beboelser i byerne vil udsynet mod mølleområdet være afskærmet af bygninger og beplantning. De visuelle forhold er undersøgt nærmere med visualiseringer fra nogle af de nærmeste bebyggelser i afsnit 3.4. Møllerne vil være synlige set fra udkanten af flere af de øvrige bymæssige bebyggelser på større afstand omkring vindmølleområdet og særligt set fra de nærmeste byer. Når møllerne opleves på så forholdsvis nært hold vil de opleves som markante i landskabet og langt overgå de øvrige elementer i landskabet. Det flade landskab bevirker dog at visuelle barrierer som eksempelvis beplantninger og bebyggelser hurtigt skærmer for udsigten i retning mod møllerne og særligt i forbindelse med bebyggelserne i byerne vil det hovedsageligt være ejendommene i udkanten af bebyggelserne i retning mod mølleområdet, som vil have hel eller delvis udsigt til mølleanlægget. Bakkeformationerne nord for Tønder, omkring Jejsing samt mellem Süderlügum og Ladelund vil være med til at skærme af for dele af møllerne. Særligt området mellem Süderlügum og Ladelund har en afskærmende effekt som følge af kombinationen mellem bakkeformationer og skovbeplantning. Sæd ligger forholdsvis tæt på møllerækken og hvor møllerne er synlige vil de stå som markante elementer i landskabet. Møllerækken vil dog opleves fra den ene ende og udbredelsen af mølleanlægget i landskabet vil være begrænset set fra denne vinkel. Møllerne vil ligeledes være markant synlige set fra udkanten af bebyggelserne Rørkær, Jejsing, Lydersholm, Ellhöft, Süderlügum og VINDMØLLER VED VINDTVED Wimmersbüll, hvor særligt bebyggelserne beliggende nord og syd for møllerækken vil opleve møller i en relativt stor del af landskabsbilledet, da møllerækken opleves i sin fulde udbredelse. Særligt set fra Rørkær, Jejsing, Süderlügum og Wimmersbüll vil møllerne dog fremstå mindre dominerende i forhold til det øvrige landskab på grund af afstande. Set i forhold til de mange eksisterende vindmøller på den tyske side af grænsen, vil de planlagte danske vindmøller generelt være af mindre betydning for den samlede landskabsoplevelse, når der ses bort fra Sæd. Øvrige bymæssige bebyggelser ligger på længere afstand af det planlagte mølleanlæg og fælles for dem alle er, at møllerne kun sjældent vil være synlige, og når de er synlige, vil de have en størrelse, hvor de passer ind i skalaen med de øvrige landskabselementer og generelt ikke vil forstyrre oplevelsen af det lokale landskab. Vindmøller med en højde på 150 meter kan være synlige over meget store afstande - især når de betragtes i godt vejr og medlys. Det kan således ikke udelukkes at møllerne vil kunne ses fra enkelte højtliggende og åbne områder, hvorfra der er frit udsyn i retning mod møllerne. Infrastruktur Veje og jernbaner Mølleområdet ligger i det åbne land, og er omgivet af både større og mindre infrastrukturelle anlæg. Nærmeste offentlige vej er Vindtvedvej mod øst som løber ca. 500 meter fra nærmeste mølle samt Grøngårdvej og Sædholm mod nord med ca. 800 meter til nærmeste mølle. Sønderløgumlandevej (rute 11) er nærmeste 38 overordnede vej mod vest, ca. 1,1 km fra nærmeste mølle, mens Flensborglandevej (rute 8) ligger ca. 3 km nord for mølleområdet. Mod syd er den nærmeste offentlige vej Böglumer Straße i Tyskland i en afstand af ca. 1 km, mens der er ca. 1,8 km til Grenzstraße, som er den nærmeste større vej mod syd. Vest for mølleområdet løber jernbanen mellem Tønder og Süderlügum i en afstand af ca. 3,4 km, og mod nord løber jernbanen mellem Tønder og Tinglev i en afstand af ca. 3,8 km, der dog ikke har været i drift siden Højspændingsledninger Master og højspændingsledninger kan give anledning til et uheldigt visuelt samspil med vindmøller, hvis der ikke er et klart hierarki mellem anlæggene. Uheldige samspil er imidlertid vanskelige at undgå, da samspillet konstant skifter, når man bevæger sig gennem landskabet. Nord for mølleområdet løber en højspændingsledning på 60 kv mellem Tønder og Bolderslev. På den nærmeste strækning er der ca. 3,6 km mellem højspændingsledningen og den nærmeste mølle. Fra Tønder fortsætter højspændingsledningen henholdsvis mod nord til Bredebro samt syd om Tønder og videre mod vest til Højer. Der kan forekomme visuelle samspil mellem ledningen og møllerne, men oftest vil udsynet mod et af de to tekniske anlæg være afskærmet af visuelle barrierer. Set fra områder hvor såvel møller som højspændingsmaster er synlige vil forskellen mellem de to anlæg generelt være tydelig som følge af afstanden mellem de to anlæg og der vil dermed være en skalamæssig forskel. Det visuelle samspil mellem vindmøller og højspændingsledninger fremgår af enkelte af de

39 udarbejdede visualiseringer. Andre vindmøller Bekendtgørelsen om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller fastlægger, at der ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegøres for anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder oplyses hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig. Husstandsmøller er undtaget fra denne bestemmelse. Påvirkningsafstanden for det nye mølleanlæg ved Vindtved svarer til 4,2 km ved opstilling af de planlagte vindmøller med en totalhøjde på lige under 150 meter. Eksisterende vindmøller Der står flere eksisterende vindmøller i landskabet omkring det nye mølleanlæg ved Vindtved og særligt i landskabet syd for den dansk-tyske grænse. Nord for mølleområdet, mellem Rørkær og Jejsing står en række med tre møller, heraf to møller på 900 kw med en totalhøjde på 80 meter og en mølle på 600 kw med en totalhøjde på 68 meter. I området mellem Vindtved og Jejsing står en enkelt 750 kw vindmølle med en totalhøjde på 69 meter ved Jejsing Mark, og nord for Majborg Holmgård står en enkelt 600 kw-mølle med en totalhøjde på 67 meter. Mod øst ved Grøngård Mark står ligeledes en enkelt mølle på 600 kw med en totalhøjde på 67 meter. I landskabet syd for grænsen står i alt 26 vindmøller i afstande mellem ca. 500 meter og 3,7 km fra nærmeste planlagte mølle ved Vindtved. Møllerne er opstillet i flere etaper, og området består af mange forskellige vindmøllefabrikater af Ny mølle (Vindtved) Eksisterende mølle Mølle nedtages (tysk projekt) Ny mølle (tysk projekt) Figur 3.6. Eksisterende og planlagte vindmøller omkring projektområdet. 39 VINDMØLLER VED VINDTVED

40 forskellig størrelse med totalhøjder varierende fra 99 meter til 163 meter. Møllerne er ikke opstillet på linje eller på anden måde efter et geometrisk letopfatteligt mønster, som er praksis for møller i Danmark. Der er således markante forskelle ved opstilling af vindmøller i Danmark og Tyskland, idet den tyske lovgivning ikke omfatter krav om, at vindmøllerne skal være ensartede og opstilles med ensartet indbyrdes afstand i geometriske mønstre. Afstanden til de eksisterende relativt små møller nord for mølleområdet samt mølleanlæggenes placering i landskabet betyder, at møllerne sjældent vil opleves i samme landskabsbillede. Set fra områder, hvor møllerne opleves i samme landskabsbillede, og eventuelt også med visuelt overlap, er det let at adskille mølleanlæggene visuelt på grund af stor forskel i møllernes skala. De planlagte møller ved Vindtved vil derimod ofte opleves i et eller andet samspil med de eksisterende tyske møller på grund af det store antal vindmøller i området syd for grænsen samt nærheden mellem møllerne nord og syd for grænsen. Generelt opleves det planlagte anlæg som en del af et større vindmølleområde, men samtidig kan det danske anlæg opfattes som et selvstændigt anlæg, da de danske møller, som de eneste i området, står i et præcist geometrisk opstillingsmønster. Møllernes visuelle samspil med omgivelserne, herunder eksisterende møllegrupper på længere afstand og de eksisterende tyske møller, er undersøgt gennem landskabsanalysen, herunder gennem valg af fotopunkter og de udarbejdede visualiseringer, som er gengivet i afsnit 3.4. Planlagte vindmøller Der er ikke planlagt opstilling af nye møller på den danske side af grænsen indenfor påvirkningsafstanden på 4,2 km fra Vindved-møllerne. VINDMØLLER VED VINDTVED Den tyske vindmøllepark umiddelbart syd for Vindtved-møllerne påtænkes udvidet med 6 møller med totalhøjder på mellem 150 og 180 meter, og i denne forbindelse forvente en eksisterende mølle med en totalhøjde på 99 meter at blive nedtaget. Det eksisterende, tilfældige opstillingsprincip forventes videreført Kulturhistoriske interesser Den kulturhistoriske udvikling Der findes ingen fortidsminder i selve mølleområdet, og kun ganske få, spredte fortidsminder i det omkringliggende landskab. Der er således langt til de nærmeste gravhøje fra oldtiden, som vidner om, at der fra gammel tid har været beboelse. Befolkningstallet har været begrænset og primært koncentreret på de lidt højere liggende bakkeøer, hvor der var mulighed for at hæve sig op i terrænet som beskyttelse mod højvande og stormfloder. Store dele af landskabet, særligt syd og vest for mølleområdet, har reelt set været hav indtil digerne i området blev opført. Nogle af de ældste danske digearbejder findes således i dette område. 40 Frem mod middelalderen begyndte bebyggelserne at få mere faste placeringer. Beboerne begyndte samtidig at efterlade sig større og mere markante aftryk, særligt med store kirkebygninger gennem tallet, som i dag stadig står som solide stenbygninger i gamle landsbyer. Købstaden Tønder er opstået i løbet af 1100-tallet på en bakkeø ud mod marsken. Gennem middelalderen var bebyggelserne omkring mølleområdet meget begrænset, hvilket generelt var kendetegnende for de lavtliggende hedesletter vest for den Jyske Højderyg og ikke mindst marsken. Store dele af regionen, herunder også selve mølleområdet, lå enten hen som uopdyrket og ufremkommeligt terræn, som hav eller marsk som jævnligt oversvømmes. Mennesker har mange steder medvirket til dannelsen af marsken ved at indhegne store vandarealer med flettede hegn. Hegnene medvirker til at dæmpe vandets bevægelser og således fremme aflejringer i området, og samtidig har man sikret hurtig afvanding af områderne. Udskiftningen i slutningen af 1700-tallet satte sit præg på landbruget i hele landet, men kun i begrænset omfang i vadehavsregionen. Jorderne til de enkelte gårde var sammensat af lodder med marsk, enge, ager, hede og mose, hvilket gjorde det vanskeligt at samle den enkelte gårds jorde. Mølleområdet er en del af det dansk-tyske grænseland og har som sådan haft stor politisk, strategisk og økonomisk betydning. Området har således også lagt jord til mange stridigheder gennem tiden og allerede i middelalderen har den danske kongemagt og Holstenske adelsmænd kæmpet om området. Kulturhistorien i området afspejler således både grænselandets historie og vadehavets historie. Reformationen slog tidligere igennem i Slesvig end i det øvrige Danmark, og i forbindelse med denne fastlagdes en grænse mellem dansk og tysk kirkesprog, der forløb stort set som den nuværende dansk-tyske grænse. Kirkesproget fik senere stor betydning for blandt andet valg af sprog i skolerne, hvilket i sidste ende fik betydning for placeringen af den dansk-tyske grænse, som vi kender den i dag. Kirkerne i området er relativt store, og vidner om den rigdom marsken medførte op gennem middelalderen. Fra begyndelsen af 1800-tallet blev den liberale ide om et folkestyret samfund mere og mere udbredt. Samtidig vandt tankegangen frem, at de

41 moderne stater skulle opdeles efter folkets sprog og kultur frem for efter fyrsternes magtområder. Det resulterede i treårskrigen, som tydeliggjorde befolkningens opdeling i henholdsvis de danskorienterede slesvigere og de tyskorienterede slesvig-holstenere, og senere kom krigen i Omkring 1830 begyndte den økonomiske modernisering, men efter krigen i 1864 blev landsdelen en afsides udkant at det store tyske rige, hvilket svækkede den økonomiske ekspansion og betød udvandring fra området og kun sparsom byvækst. Tilsvarende havde industrialiseringen en begrænset indvirkning på området set i forhold til andre dele af landet. Tyskernes nederlag under 1. verdenskrig åbnede vejen for en genforening mellem Nordslesvig og Danmark, og i 1920 gennemførtes folkeafstemningen, hvorefter den nuværende dansk-tyske grænse blev fastlagt af den såkaldte grænseafstikningskommission. Herefter blev landbruget indrettet efter danske markedsforhold. Tøndermarsken blev afvandet i perioden , og industrialiseringen i Sønderjylland fremskyndedes, med blandt andet grundlæggelsen af Danfoss. Frem mod årene efter 2. verdenskrig havde landskabet fuldstændig ændret karakter og langt størstedelen af det åbne land, herunder selve mølleområdet ved Vindtved, fungerede nu som dyrkede markarealer til landbruget. Landboreformerne medførte store ændringer af strukturen i det åbne land, hvor landsbyfællesskaberne opløses og selvejerbønder begyndte at flytte ud i fritliggende gårde i det åbne land. Landskabet ændrede sig til den struktur, med en blanding af landsbyer og fritliggende ejendomme i det åbne land, som vi kender i dag. Siden middelalderen er der ikke sket store ændringer i de ældre byer langs vadehavet, herunder Tønder. Mange af byerne og landsbyerne omkring mølleområdet er således særdeles velbevarede i forhold til opbygning og struktur. Den generelle økonomiske stangnation i regionen menes at være årsagen til stilstanden i udviklingen af byerne, hvorfor de i dag fremstår særdeles velbevaret i forhold til byer og bymæssige bebyggelser i den øvrige del af landet. Fredede fortidsminder og arkæologiske fund Jævnfør Kulturstyrelsens database Fund og Fortidsminder [3b] er der ikke registreret fredede fortidsminder i umiddelbar nærhed af mølleområdet. Det nærmeste fredede fortidsminde er et mindesmærke fra nyere tid (en skamstøtte fra 1700-tallet over en kvinde, der i 1712 forgiftede sig selv og sine fire børn) beliggende i den sydøstlige udkant af Sæd, ca. 1,3 km fra nærmeste mølle. Nordøst for mølleanlægget ca. 2,4 km fra nærmeste mølle findes Grøngård slotsruin, som består af granitfundamenter og rester af teglstensmurværk fra en rektangulær bygning på 16 x 18 meter med fire ottekantede hjørnetårne, der har været omgivet at en kunstig sø (voldgrav) med en samlet udstrækning på 65 x 70 meter. Bygningen har været i tre etager og blev opført i 1570 som jagtslot af Hertug Hans den Ældre. Alle øvrige fredede fortidsminder nord for den dansk-tyske grænse ligger mere end 4,8 km fra nærmeste af de planlagte møller. Som følge af den forholdsvis store afstand, samt landskabets udformning og de fredede fortidsminders placering, vurderes disse ikke at få noget væsentlig visuelt samspil med de planlagte møller. Museum Sønderjylland har i en arkæologisk udtalelse oplyst, at der ved en bæk (ca. 1,2 km nord for møllerækken) er fundet et skår fra førromersk jernalder, og lidt nordligere (ca. 1,5 til 1,6 km fra møllerækken) findes rester fra det middelalderlige voldsted Elhjem Pold. Mod nordvest (i den vestlige udkant af Sæd ca. 2 km fra nærmeste vindmølle) er der fundet en mejsel fra stenalderen. De nævnte ikke-fredede fortidsminder er ligeledes omtalt i Kulturstyrelsens database [3b], hvoraf det fremgår, at alle øvrige registreringer af ikke-fredede fortidsminder ligger mere end 2 km fra møllerækken. Det fremgår endvidere af Kulturstyrelsens database [3b], at der ikke er udpeget kulturarvsarealer i området omkring mølleområdet. Kulturarvsarealer er ikke fredede, men de har særlig interesse, fordi der med en vis sandsynlighed kan findes arkæologiske fund af national eller international videnskabelig betydning i områderne. De nærmeste udpegede kulturarvsarealer er beliggende henholdsvis sydøst og øst for Tønder mere end 4,5 km fra mølleområdet. Området øst for Tønder er desuden udpeget som fortidsmindeområde i Kommuneplan for Tønder Kommune. Museum Sønderjylland har oplyst, at man i forhistorien har foretrukket bakkeøerne til placering af bopladser, men på de lavere beliggende arealer er der risiko for at støde på væsentlige fortidsminder som f.eks. anlæg med forbindelse til vandmøller, broer og lignende. Endelig er der også risiko for at støde på gamle værfter (husbakker). Museet vurderer derfor, at der er risiko for at træffe på væsentlige jordfaste fortidsminder ved jordarbejder under normal pløjedybde i projektområdet. Museet anbefaler derfor, at der inden anlægsarbejdet går i gang foretages en frivillig forundersøgelse, hvor der skal være jordarbejder 41 VINDMØLLER VED VINDTVED

42 under normal pløjedybde. Forundersøgelsen vil kunne afsløre, om der findes væsentlige fortidsminder i området, og om de har en sådan karakter, at de skal udgraves, inden de ødelægges ved anlægsarbejdet. I nogle tilfælde er det dog muligt at ændre ved jordindgrebet, så en udgravning ikke bliver nødvendig. Der henvises i øvrigt til oplysningerne om bestemmelserne i museumsloven i miljørapportens afsnit 1.4. Beskyttede diger Visse sten- og jorddiger er beskyttede i henhold til museumslovens 29a. Tilsvarende fortidsminder er der meget få beskyttede diger i området omkring mølleområdet. Det nærmeste beskyttede dige ligger ved Sæd ca. 1,4 km fra møllerækken. Etablering af mølleanlægget vil således ikke få betydning for beskyttede diger. Figur 3.7. Fredede fortidsminder, kulturarvsarealer samt beskyttede diger omkring projektområdet. VINDMØLLER VED VINDTVED 42 Ny vindmølle Fredet fortidsminde Fredet fortidsminde med beskyttelseslinje Kulturarvsareal Beskyttet dige Kulturmiljøer I Tønder Kommunes Kommuneplan er udpeget værdifulde kulturmiljøer, hvoraf enkelte områder ligger i nærheden af mølleområdet ved Vindtved. De udpegede kulturmiljøer omfatter afgrænsede og velbevarede områder, der fortæller om tidligere generationers liv og virke. Generelt har udpegningerne til hensigt, at sikre og beskytte bevaringsværdierne i kulturmiljøerne. Med deres størrelse og synlighed kan de nye vindmøller have en vis visuel påvirkning af de nærtliggende kulturmiljøer og dermed påvirke oplevelsen af disse. Dette gælder særligt for de kulturmiljøer, hvor der indgår markante bygningsanlæg, som fungerer som vartegn og pejlemærker i landskabet. De visuelle forhold for de udpegede værdifulde kulturmiljøer er undersøgt og vurderet i

43 forbindelse med visualiseringerne i afsnit 3.4. Kendetegnende for vadehavsområdet har været en særlig byggeskik, som afviger fra byggeskikken i den øvrige del af landet. Samtidig er sammenhængen mellem byerne og landskabet karakteristisk for vadehavsregionen, og denne understreges af, at landsbyerne er uden de store byudviklingsområder med parcelhuse og industri, der ellers har sløret karakteren i mange danske landsbyer. Fælles for mange af landsbyerne i regionen er således de ældre bebyggelsesmønstre og vejstrukturer, der fortsat er velbevarede og genkendelige den dag i dag. Enkelte af landsbyerne er desuden kendetegnede af enkelte store træer og rumdannende beplantning, hvilket blandt andet gælder for Sæd. Sæd er i Tønder Kommunes Kommuneplan udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Sæd ligger nordvest for mølleområdet med ca. 1,3 km fra udkanten af landsbyen til den vestligste mølle. Landsbyen ligger på en mindre banke i et lavt område i landskabet. Omkring flere af de ældre bygninger er terrænforskellen forstærket, idet bygningerne er anlagt på såkaldte værfter, som er kunstigt skabte banker/forhøjninger. Byen er en såkaldt vejklyngeby, hvor de ældre gårde ligger langs med veje, der omkranser et grønt areal, hvilket fortsat ses tydeligt på bystrukturen den dag i dag. Ubjerg Mejerholm Hestholm Sæd Sæd Grænseovergang Landegrænsen Sæd grænseovergang er ligeledes udpeget som værdifuldt kulturmiljø sammen med hele den dansk-tyske grænse, og nærmeste del af det udpegede område ved grænseovergangen ligger ca. 1,1 km fra den vestligste planlagte mølle, mens møllerne er ca. 300 meter fra grænsen på det nærmeste sted. Toldbygningerne har siden 2001 været benyttet til et privat museum for Figur 3.8. Værdifulde kulturmiljøer. 43 VINDMØLLER VED VINDTVED

44 grænsen anno Kulturmiljøerne omfatter 1920-grænsen, grænsepæle, grænseovergange, toldstationer, gendarmstier og -huse karakteriseres som truet, idet den politiske situation med åbne grænser har overflødiggjort grænsens funktionsbygninger. Værftsgårdene Hestholm og Mejerholm ligger henholdsvis 3,7 og 3,8 km nordvest for møllerækken. Begge er udpeget som værdifulde kulturmiljøer. Udpegningerne begrænser sig til matriklen omkring bebyggelserne. Ubjerg landsby ligger vest for mølleområdet med ca. 4,5 km fra udkanten af landsbyen til den vestligste mølle. Ubjerg landsby er en såkaldt værftsbebyggelse, hvor bebyggelsen ligger tæt samlet omkring kirken og præstegården. Den oprindelige struktur er særdeles velbevaret i landsbyen og såvel bebyggelse som beplantning er med til at afgrænse byen i forhold til det flade landskab, som omgiver den. Ubjerg nævnes første gang omkring 1330 og omfatter i dag fire store bevaringsværdige gårdanlæg. Herudover indgår fortelandsbyen Rørkær i udpegningen af bevaringsværdige bebyggelser og mindre byer i Tønder Kommunes Kommuneplan Rørkær er beliggende nord for mølleområdet med ca. 2,8 km fra udkanten af landsbyen til nærmeste mølle. Rørkær ligger på spidsen af Jejsing Bakkeø og er med sin beliggenhed højt i landskabet på kanten af bakkeøen typisk for placeringen af bebyggelse i området. Landsbyen har en velbevaret bebyggelsesstruktur og flere velbevarede bygninger, som bidrager til oplevelsen af den gamle landsby. De øvrige kulturmiljøer, der blandt andet omfatter flere områder i Tønder, samt øvrige bevaringsværdige bebyggelser og mindre byer ligger på VINDMØLLER VED VINDTVED længere afstand, dvs. mere end 4,5 km fra mølleområdet. Fra langt de fleste områder vil de planlagte møller ved Vindtved ikke være synlige, dels på grund af afstanden, dels på grund af terrænets udformning og kulturmiljøernes placering i forbindelse med bebyggelser. Møllernes synlighed på længere afstande er undersøgt og vurderet med visualiseringer i afsnit 3.4. Flere af kulturmiljøerne, herunder landsbyerne Sæd og Ubjerg indgår endvidere i et udstrakt område, der i Kommuneplan for Tønder Kommune er udpeget som bevaringsværdigt kulturlandskab. Området omfatter hele Tøndermarsken syd og vest for Tønder. Udpegningen har til hensigt at beskytte områdets kulturlandskabelige fortælleværdi, og sikre at marskens særpræg med kogene, værfterne, digerne og kanalerne bevares. Dette indebærer blandt andet, at der ikke må etableres større tekniske anlæg eller bebyggelser i området. Kirker Kirker er ofte væsentlige lokale kulturarvselementer i landskabet. I det flade landskab med sparsom bebyggelse står de højtliggende kirker som markante elementer, der kan være synlige over store afstande. Den visuelle påvirkning fra vindmøllerne vil kunne påvirke oplevelsen af kirkerne. Kirkerne i sig selv er beskyttede i henhold til folkekirkeloven. I henhold til naturbeskyttelsesloven er kirkerne almindeligvis beskyttet af en kirkebyggelinje på 300 meter, dog ikke hvis kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse. De nære omgivelser er desuden ofte omfattet af de såkaldte Provst Exner-fredninger. Herudover er der i kommuneplanen udpeget større beskyttelsesområder (kirkelandskaber), som omfatter større områder med særlig betydning for oplevelsen af kirkerne 44 som kulturhistoriske pejlemærker i landskabet. Der må kun placeres eksempelvis tekniske anlæg på arealer, der er udpeget som kirkelandskaber, hvis oplevelsen af kirken eller landsbymiljøet ikke visuelt sløres eller forringes. Udstrækningen af de udpegede kirkeomgivelser er vist på figur 3.9, hvoraf det fremgår, at områderne ikke berøres af de planlagte vindmøller. Der findes ingen kirker i nærheden af det nye mølleanlæg på den danske side af grænsen, dvs. indenfor en afstand af ca. 4,2 km fra de planlagte vindmøller. På den tyske side af grænsen ligger St. Marien-Kirche i Süderlügum med en afstand på ca. 3,8 km til nærmeste vindmølle. De nærmeste kirker i Danmark er Ubjerg Kirke ca. 4,7 km mod vest, Hostrup Kirke ca. 4,8 km mod nord og Tønder Kristkirke ca. 4,9 km mod nordvest. De fire nævnte kirker er kort beskrevet herunder. Alle øvrige kirker ligger mere end 5 km fra møllområdet, herunder Burkal Kirke ca. 7,3 km mod øst. Grundet de relativt store afstande til de planlagte vindmøller ved Vindtved samt kirkernes placering og orientering i landskabet, vurderes møllerne ikke at få visuel betydning for disse. St. Marien-Kirche (Süderlügum) St. Marien-Kirche ligger i Süderlügum syd for det planlagte vindmølleprojekt med ca. 3,8 km til nærmeste vindmølle. Kirken blev opført omkring 1240 i senromansk stil. Kirken, der er opført i munkesten, blev i sengotisk tid udvidet mod vest. Ubjerg Kirke Ubjerg Kirke ligger ca. 4,7 km fra nærmeste planlagte mølle. Kirken har både en dansk og en tysk menighed ligesom menighedsrådet også er dansk-tysk repræsenteret. Kirken er opført i munkesten mellem årene og har romansk

45 (Fortidsmindelandskab) + Hostrup Kirke + Tønder Kristkirke + Ubjerg Kirke Figur St. Marien-Kirche (Süderlügum). + St. Marien-Kirche Ny vindmølle Kirkebyggelinje Kirkelandskab Figur 3.9. Kirker vist med kirkebyggelinjer og udpegede kirkelandskaber. Figur Ubjerg Kirke. 45 VINDMØLLER VED VINDTVED

46 Figur Hostrup Kirke. Figur Tønder Kristkirke. VINDMØLLER VED VINDTVED kor og apsis. Skibet blev skalmuret i forbindelse med en større ombygning omkring 1597, og kor og apsis er blevet cementpudset i nyere tid, hvorfor det oprindelige murværk ikke ses. Kirken har intet tårn, men i 1857 blev der anbragt en tagrytter med et lille svajet pyramidespir på taget i skibets vestlige ende. Kirken ligger på en klitbanke hævet over marskens flade landskab ligesom de fleste gårde og huse i den lille landsby. Den tilhørende fredede præstegård, der ligger mod vest, er opført omkring som et trefløjet anlæg. Den øvrige bebyggelse i landsbyen ligger mod øst i retning mod mølleområdet og mod nord. Det udpegede kirkelandskab omkring kirken har samme udstrækning som kirkebyggelinjen på 300 meter, og Provst Exner fredningen omfatter hovedsageligt arealer syd for kirken. Hostrup Kirke Hostrup Kirke ligger nord for den planlagte møllerække med ca. 4,8 km til nærmeste vindmølle. Kirken er opført omkring 1250 i romansk stil. I 1650 brændte kirketårnet, og dette er ikke siden blevet genopført i sin fulde højde. Kirken er opført i munkesten, men fremstår hvidkalket. Kirken ligger midt i landsbyen og er således omgivet af en del bebyggelse og beplantning. Kirken er omfattet af en kirkebyggelinje, og mindre arealer syd, vest og nord for kirken er omfattet af en Provst Exner fredning. Det udpegede kirkelandskab strækker sig fortrinsvis mod nord og syd i en afstand af godt 600 meter fra kirken. Tønder Kristkirke Inden reformationen fandtes der mange forskellige kirker i Tønder, herunder Sct. Laurentius og Sct. Nicolai, som var forgængere for Tønder Kristkirke, samt Gråbrødreklosteret og klosterkirken. Den nuværende Kristkirke er bygget af 46 efterladenskaberne fra Nicolaikirken, som blev revet ned i Kristkirken stod færdig i 1592, og tårnet, der således er den ældste del af kirken, er opført omkring Kristkirken ligger ca. 4,9 km fra nærmeste planlagte mølle. Kirken ligger midt i den gamle bydel og er omgivet af tæt bymæssig bebyggelse. Der er således ikke fastlagt kirkebyggelinje eller udpeget kirkelandskab, og kirkens omgivelser er heller ikke omfattet af en Provst Exner fredning. Fredede områder Udover de mindre arealer omkring kirkerne (Provst Exner fredninger) er en række særlige landskaber og kulturelementer fredede i henhold til naturbeskyttelsesloven eller den tidligere naturfredningslov. Fredningskriterierne er unikke for den enkelte lokalitet. Overordnet betyder fredningerne, at der ikke må ske ændringer og anlægsarbejder, der kan forringe kvaliteten af de naturog kulturhistoriske værdier. Som for kulturmiljøer og kirker gælder det, at de nye store vindmøller kan være synlige og have betydning for oplevelsen af de fredede områder med landskabelige interesser, selv på længere afstand. De nærmeste fredede områder er henholdsvis Jejsing Bjerg ca. 2,6 km nord for møllerækken og Tøndermarsken, hvoraf den nærmeste del ligger ca. 3,6 km vest for den nærmeste planlagte mølle. Bortset fra de tidligere omtalte Exner-fredninger ved Ubjerg Kirke og Hostrup Kirke, ligger alle øvrige fredede områder mere end 5 km fra mølleområdet. Jejsing Bjerg er en ca. 10 km lang og meget smal bakkeø, der står markant over det flade hedelandskab og marskenge i området. For området gælder blandt andet, at det ikke må bebygges eller beplantes, og at terrænformerne ikke må

47 Jejsing Bjerg Hostrup Kirke ændres. Formålet med fredningen er at bevare Jejsing Bjergs særlige karakteristiske og markante placering i det flade landskab, samt udsigten fra bjerget og udsigten til de stejle skrænter. Fredningen af Tøndermarsken er fastlagt gennem Bekendtgørelse af lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken (LBK nr. 123 af 26/01/2017). Formålet med denne er jf. kapitel 2 2 'at bevare Tøndermarskens ydre koge og den nedre del af Vidå-systemet som et samlet naturområde af national og international betydning samt at oplyse offentligheden om Tøndermarskens fredningsmæssige værdier'. Ubjerg Kirke Tøndermarsken 3.4. Visuelle forhold Landskabsopdeling i afstandszoner Vindmøller med en totalhøjde på lige under 150 meter vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne, og de kan ses på stor afstand. Vindmøllens påvirkning af landskabet aftager dog gradvist i forhold til afstanden. Det er derfor hensigtsmæssigt at operere med forskellige konsekvenszoner. Den landskabelige vurdering tager udgangspunkt i Miljøministeriets anbefalinger fra januar 2007 for opstilling af store vindmøller på land. Anbefalingerne for opstilling af vindmøller på op mod 150 meter totalhøjde fremgår af rapporten 'Store vindmøller i det åbne land' udgivet af Skov- og Naturstyrelsen [3c]. I denne opstilles tre konsekvenszoner for store vindmøller: nærzone, mellemzone og fjernzone. Konsekvenszonernes rækkevidde afhænger af møllernes totalhøjde, for vindmøller på op til 150 meters totalhøjde er det valgt at arbejde med følgende definitioner: Figur Fredede områder. Nærzonen er området fra 0 4,2 km omkring 47 VINDMØLLER VED VINDTVED

48 Figur Principtegning af vindmølle med angivelse af henholdsvis navhøjde over terræn, rotordiameter og totalhøjde over terræn. VINDMØLLER VED VINDTVED selve mølleområdet. Indenfor dette område ligger blandt andet Sæd, Rørkær, Jejsing og Lydersholm. I Tyskland ligger blandt andet Ellhöft, Süderlügum og udkanten af Wimmersbüll. Det fredede område Jejsing Bjerg og skovområdet øst for Süderlügum ligger ligeledes indenfor denne zone. I nærzonen vil møllerne opleves som markante, og de vil fra mange områder være dominerende i landskabet, med mindre foranliggende bebyggelse og beplantning helt spærrer af for udsynet. Møllerne er væsentligt større end de fleste andre landskabselementer, både naturlige elementer såsom bakkeformationer og beplantning, men også bygningsværker som for eksempel kirker og højspændingsledninger. Flere af de mange eksisterende vindmøller, som er placeret inden for nærzonen på den tyske side af grænsen, er dog af tilsvarende størrelse eller større. Mellemzonen er området fra 4,2 8 km. I denne zone ligger blandt andet Tønder, mens man på den tyske side af grænsen blandt andet finder Humptrup og udkanten af Braderup og Ladelund. Herudover findes den øvrige del af skovarealerne øst for Süderlügum i mellemzonen ligesom Rens Hedegård Plantage ligger indenfor 8 km fra mølleområdet. Set fra mellemzonen vil møllerne generelt være mindre dominerende end i nærzonen, men fra de betragtningspunkter, hvor møllerne er synlige, vil de stadig optræde som markante elementer. Der vil dog i højere grad være tale om en skalamæssig balance mellem vindmøllerne og de øvrige elementer i landskabet, og terrænforhold, læhegn og andre beplantninger vil have stor betydning for møllernes synlighed og landskabelige betydning. Fjernzonen er områder, som ligger mere end 8 km fra projektområdet. Her ligger blandt andet byerne Møgeltønder, Abild, Bylderup-Bov og Rens foruden de store åbne marskområder vest for mølleområdet. I fjernzonen opleves møllerne mest markant i klart og solrigt vejr, og de vil primært være synlige set fra åbne områder uden større beplantninger eller fra højdedrag i det omgivende landskab. Når man i klart vejr betragter landskaber med møller især i direkte medlys kan store møller ses over meget store afstande. Derfor kan man forvente, at møllerne ved Vindtved er synlige på store afstande. Landskabet omkring mølleområdet har dog stor betydning for oplevelsen af møllerne. De store åbne landskaber bevirker at møllerne generelt virker mindre dominerende og mere skalamæssigt indpasset, idet landskabets skala kan måle sig med møllernes skala. Især set fra de åbne, flade og sparsomt bebyggede områder mod vest 48 giver landskabet et godt skalamæssigt modspil til møllerne. Det vil under specielle forhold være muligt at se møllerne endnu længere væk, men det forudsætter meget god sigtbarhed og stor kontrastvirkning mod baggrunden (himlen) foruden frit udsyn i retning mod møllerne, hvilket sjældent forekommer i det flade landskab, idet landskabselementer hurtigt spærrer for det frie udsyn. Der er medtaget enkelte visualiseringer af de planlagte vindmøller ved Vindtved set fra mere end 8 kilometers afstand. Møllevingernes rotation Når møllen er i drift, skaber møllevingernes roterende bevægelse i sig selv en øget synlighed, og møllerne er - særligt på længere afstande mere iøjefaldende i landskabet, når de kører, end når de står stille. Rotordiameteren er afgørende for den hastighed, vingerne roterer med. Ældre og mindre mølletyper roterer typisk meget hurtigt, og bevægelsen kan skabe et uroligt og til tider hektisk billede. Nye, store vindmøller roterer derimod meget langsomt, og dette opleves som en rolig, afslappet bevægelse, der i sig selv virker mindre forstyrrende i landskabsbilledet. Harmoniforhold Vindmøllerne opstilles med en indbyrdes afstand på ca. 390 meter, hvilket svarer til ca. 3 gange rotordiameteren for vindmøller med en rotordiameter på 126 meter. Miljøministeriet vurderer i deres anbefalinger for opstilling af store vindmøller i det åbne land [3c], at vindmøller ved en afstand på over 5 gange rotordiameteren ikke længere fremstår som en klart sammenhængende enhed. Der anbefales derfor

49 en afstand på mellem 3 og 4 gange rotordiameteren. På baggrund af visualiseringerne vurderes møllerækken generelt at fremstå som et samlet anlæg og uden at virke klemt. I Tønder Kommunes Kommuneplan angiver de generelle retningslinjer for store vindmøller ingen anvisninger vedrørende navhøjde i møllegrupper. Miljøministeriet angiver i deres anbefalinger for opstilling af store vindmøller i det åbne land [3c], at indbyrdes forskelle i navhøjder generelt blot vil blive opfattet som variationer i terrænet uden at virke forstyrrende for den overordnede opfattelse af opstillingens geometri. Miljøministeriet anfører, at ved indbyrdes forskelle på mindre end 5 meter i navhøjden mellem nabomøller er der ingen æstetiske argumenter for at lave særlige tilpasninger af navhøjderne. Som det fremgår af projektbeskrivelsen i kapitel 2 opstilles vindmøllerne i et fladt terræn, og vindmøllernes navhøjder vil tilnærmelsesvist ligge på en ret linje. Anlægget vurderes generelt at fremstå som et klart og enkelt anlæg. Kommuneplanens generelle retningslinjer angiver, at vindmøllernes navhøjde og rotordiameter skal have et harmonisk forhold på mellem 1:1 og 1:1,2. Miljøministeriet angiver i deres anbefalinger for opstilling af store vindmøller i det åbne land [3c], at et forhold mellem møllernes navhøjde og rotordiameter på mellem 1:1,1 og 1:1,2 er mest harmonisk (dvs. afvigelse på 10 til 20 %), og at et forhold større end 1:1,3 (dvs. afvigelse på mere end 30 %) kan få vingerne til at virke overdimensionerede. I praksis opleves harmoniforholdet kun, når møllerne ses frit i landskabet, og som oftest vil dele af tårnet være skjult af landskabselementer i forgrunden. Herved ændres harmoniforholdet, og oplevelsen af møllen vil afhænge af beskuerens evne til at se hele møllen for sig og danne sig et billede af et harmonisk forhold. Vindmøllerne i projektforslaget har et harmoniforhold mellem navhøjde og rotordiameter på 1:1,45 (dvs. en afvigelse på 45 %) ved opstilling af Vestas-møller med en rotordiameter på 126 meter. Ved opstilling af Siemens-møller med en rotordiameter på 130 meter vil forholdet være på 1:1,53, og ved opstilling af Vestas- eller Nordexmøller med 117 meter rotordiameter vil forholdet være på 1:1,28. Ved opstilling af Siemens-møller med 113 meter rotordiameter vil forholdet være på 1:1,22. Ingen af de aktuelle mølletyper er således i overensstemmelse med kommuneplanens generelle retningslinje for harmoniforholdet, og som det blandt andet fremgår af projektbeskrivelsen, forudsættes det, at der fastsættes ny retningslinje for harmoniforhold i kommuneplantillægget for mølleområdet ved Vindtved. På baggrund af visualiseringerne vurderes det, at møllerne generelt fremtræder harmoniske i landskabet. Visualiseringer Der er udarbejdet visualiseringer for at belyse den visuelle påvirkning, som mølleprojektet medfører. Visualiseringerne er gengivet sammen med det tilhørende foto af de eksisterende forhold (0-alternativet). En samlet oversigt over placering af fotopunkter og afstandszoner fremgår af oversigtskortene (figur 3.16 og figur 3.17), og de efterfølges af visualiseringerne, som hver især er kommenteret. Visualiseringsmetode Til visualiseringerne i denne miljørapport er der anvendt et digitalkamera med et objektiv med en fast brændvidde svarende til ca. 50 mm. Dette objektiv kan betegnes som et normalobjektiv, der gengiver virkeligheden, som den opleves med det menneskelige øje. Den optimale betragtningsafstand for visualiseringsbillederne i denne miljørapport er ca. 38 cm (gælder for billederne gengivet i et liggende A4-format). Ved denne betragtningsafstand gengives perspektiv og proportioner, som det opleves i virkeligheden, når man står på stedet. Ved fotopunkterne er der registreret et koordinatsæt opmålt med GPS. Nøjagtigheden er ca. +/- 5 meter. Billederne er efterfølgende behandlet i programmet WindPRO 3.1 (Visual), hvor de nye møller er vist, som de vil se ud i landskabet i forhold til beplantning og bygninger. I forbindelse med visualiseringerne fra flere af fotopunkterne er der udarbejdet panoramaer sammensat af flere billeder. Panoramaerne er ikke direkte sammenlignelige med de øvrige visualiseringer i miljørapporten, og de gengives derfor ligeledes opdelt i to adskilte billeder, hvor den optimale betragtningsafstand er ca. 38 cm ligesom visualiseringerne fra de øvrige fotopunkter. Dette fremgår af de tilhørende beskrivelse til de pågældende billeder. På visualiseringerne er møllerne generelt vist med beskæring, så de fremstår som mølleanlægget vil opleves fra det konkrete fotopunkt. I forbindelse med nogle af visualiseringerne er det valgt at gengive enkelte eller alle møller uden beskæring eller anden form for bearbejdning for at markere deres placering, idet de ellers ville være mere eller mindre skjult af terræn, bebyggelse og beplantning. Dette fremgår af de tilhørende billedbeskrivelser. Det nye mølleanlæg ved Vindtved er visualiseret med Vestas-møller med en navhøjde på 87 meter 49 VINDMØLLER VED VINDTVED

50 og en rotordiameter på 126 meter, hvilket svarer til en totalhøjde på lige under 150 meter. Visualiseringerne er vurderet enkeltvis i forhold til, hvad der er relevant for det enkelte fotopunkt. Generelt vurderes der på møllernes størrelse og skala i forhold til det omgivende landskab. Møllernes synlighed i landskabet og udbredelse i landskabsbilledet. Møllernes betydning for den samlede landskabsoplevelse og forhold til øvrige markante eller karakteristiske elementer og landskabstræk. Herudover vurderes på oplevelsen af møllernes harmoniforhold, mølleanlæggets opstillingsprincip og hvordan anlægget samlet set opleves set fra det enkelte fotopunkt Nærzonen (<4,2 km) Fotopunkt 1: Sæd Grænse Fotopunkt 2: Den Gamlevej, Sæd Fotopunkt 3: Stenvej, Sæd Fotopunkt 4: Grøngårdvej Fotopunkt 5: Nabo ved Grøngårdvej 23 Fotopunkt 6: Sønderløgumlandevej Fotopunkt 7: Rundkørslen sydøst for Tønder Fotopunkt 8: Rørkær Fotopunkt 9: Mellem Rørkær og Jejsing Fotopunkt 10: Jejsing Bjerg Fotopunkt 11: Sydvest for Jejsing Fotopunkt 12: Sydlige del af golfbanen Fotopunkt 13: Lydersholm Fotopunkt 14: Grenzstraße øst for Ellhöft Fotopunkt 15: Ellhöft Fotopunkt 16: Mellem Süderlügum og Ellhöft Fotopunkt 17: Sydøst for Sæd Grænse Figur Visualiseringspunkter i nærzonen VINDMØLLER VED VINDTVED 50

51 Mellemzonen (4,2-8 km) Fotopunkt 18: Sydvest for Tønder Fotopunkt 19: Sønderlandevej Fotopunkt 20: Tønder ved Sønderlandevej Fotopunkt 21: Golfbane vest for Jejsing Fotopunkt 22: Nord for Hostrup Fotopunkt 23: Øst for Jejsing Fotopunkt 24: Grenzstraße nord for Ladelund Fotopunkt 25: Syd for Süderlügum Fotopunkt 26: Vest for Wimmersbüll Fotopunkt 27: Øst for Aventoft Fjernzonen (>8 km) Fotopunkt 28: Slotfelt, Møgeltønder Fotopunkt 29: Kværnholt Fotopunkt 30: Rens Hedegård Plantage Figur Visualiseringspunkter i mellem- og fjernzonen. 51 VINDMØLLER VED VINDTVED

52 Fotopunkt 1 - Sæd Grænse (nærzone) Eksisterende forhold 1 Fotoet er taget fra området ved Sæd Grænse. I dag ses flere eksisterende møller syd for grænsen, og bag dem kan Rens Hedegård-møllerne anes. VINDMØLLER VED VINDTVED 52

53 Fotopunkt 1 - Sæd Grænse (nærzone) Projektforslag De planlagte vindmøller ved Vindtved vil, set fra dette punkt, stå som markante og dominerende elementer i landskabet. Samlet set udfylder vindmøller en relativ stor del af landskabsbilledet, og de planlagte møller ved Vindtved bidrager til det lokale landskabs tekniske karakter. Skalamæssigt overgår de eksisterende og planlagte vindmøller de øvrige landskabselementer, men det store, flade landskab har en skala, som kan bære de høje strukturer, som møllerne udgør. Samtidig bevirker det flade landskab, at møllerne hurtigt skjules bag beplantning eller bebyggelse, som skærmer for udsynet i retning mod møllerne. Opstillingsprincippet for de planlagte møller fremstår tydeligt, og det er i nogen grad i kontrast til de eksisterende tyske møllers placeringer, som er planlagt uden noget geometrisk mønster. Møllerækken opleves fra en vinkel, hvor møllevingerne vil overlappe hinanden, hvilket kan give mølleanlægget et lidt uroligt udtryk. De planlagte møller ved Vindtved fremstår som et separat anlæg, set fra dette punkt, uden visuelt overlap med de eksisterende møller. Dele af mølletårnet er skjult bag beplantningen, og derfor fremstår møllernes harmoniforhold ikke klart. Oplevelsen af et harmonisk anlæg afhænger således af beskuerens evne til at se hele møllen for sig og danne et billede af et harmonisk forhold. Afstanden til projektforslagets møller er mellem 1,1 og 3,1 km. 53 VINDMØLLER VED VINDTVED

54 Fotopunkt 1 - Sæd Grænse (nærzone) Eksisterende forhold (panorama) Fotoet er taget fra området ved Sæd Grænse. I dag ses flere eksisterende møller syd for grænsen, og bag dem kan Rens Hedegård-møllerne anes, ligesom en af de eksisterende møller nord for mølleområdet kan ses til venstre i billedet. 1 På denne og modstående side gengives eksisterende forhold og projektforslaget som panoramaer, der ikke er direkte sammenlignelige med de øvrige visualiseringer i denne miljørapport. VINDMØLLER VED VINDTVED 54

55 Fotopunkt 1 - Sæd Grænse (nærzone) Projektforslag (panorama) De planlagte vindmøller ved Vindtved vil, set fra dette punkt, stå som markante og dominerende elementer i landskabet. Samlet set udfylder vindmøller en relativ stor del af landskabsbilledet, og de planlagte møller ved Vindtved bidrager til det lokale landskabs tekniske karakter. Skalamæssigt overgår de eksisterende og planlagte vindmøller de øvrige landskabselementer, men det store, flade landskab har en skala, som kan bære de høje strukturer, som møllerne udgør. Samtidig bevirker det flade landskab, at møllerne hurtigt skjules bag beplantning eller bebyggelse, som skærmer for udsynet i retning mod møllerne. Opstillingsprincippet for de planlagte møller fremstår tydeligt, og det er i nogen grad i kontrast til de eksisterende tyske møllers placeringer, som er planlagt uden noget geometrisk mønster. Møllerækken opleves fra en vinkel, hvor møllevingerne vil overlappe hinanden, hvilket kan give mølleanlægget et lidt uroligt udtryk. De planlagte møller ved Vindtved fremstår som et separat anlæg, set fra dette punkt, uden visuelt overlap med de eksisterende møller. Dele af mølletårnet er skjult bag beplantningen, og derfor fremstår møllernes harmoniforhold ikke klart. Oplevelsen af et harmonisk anlæg afhænger således af beskuerens evne til at se hele møllen for sig og danne et billede af et harmonisk forhold. Afstanden til projektforslagets møller er mellem 1,1 og 3,1 km. 55 VINDMØLLER VED VINDTVED

56 Fotopunkt 2 - Den Gamlevej, Sæd (nærzone) Eksisterende forhold Fotoet er taget fra Den Gamlevej lige sydøst for Sæd. I dag ses flere tyske møller hen over landskabet mod syd og sydøst. 2 VINDMØLLER VED VINDTVED 56

57 Fotopunkt 2 - Den Gamlevej, Sæd (nærzone) Projektforslag De planlagte vindmøller ved Vindtved vil, som ved den foregående visualisering, stå som markante og dominerende elementer i landskabet, der præges af vindmøller. Skalamæssigt overgår møllerne de øvrige landskabselementer, men det store, flade landskab har en skala, som kan bære de høje strukturer. Opstillingsprincippet for de planlagte møller fremstår tydeligt i forhold til de eksisterende møller. Dette er med til visuelt at adskille møllegruppen fra de tyske møller, foruden forskellen i skala, men samlet set vil de danske og tyske møller opfattes som en samlet vindmøllepark. En mindre del af mølletårnene er skjult bag beplantningen, og derfor fremstår møllernes harmoniforhold ikke klart. Afstanden til projektforslagets møller er mellem 1,3 og 3,2 km. 57 VINDMØLLER VED VINDTVED

58 Fotopunkt 3 - Stenvej, Sæd (nærzone) Eksisterende forhold Fotoet er taget fra den sydøstlige udkant af Sæd på Stenvej. De mange møller på den tyske side af grænsen ses tydeligt i landskabet i dag. 3 VINDMØLLER VED VINDTVED 58

59 Fotopunkt 3 - Stenvej, Sæd (nærzone) Projektforslag De planlagte vindmøller ved Vindtved vil, set fra dette punkt, stå som markante og dominerende elementer i landskabet, der præges af vindmøller. Møllerne i den østlige del af møllerækken er dog vist uden beskæring, da de ellers stort set vil være skjult af beplantningen i venstre side af billedet. Møllerækken vil således i højere grad være synlig i vinterhalvåret, når der ikke er blade på træerne. Skalamæssigt overgår møllerne de øvrige landskabselementer, når det åbne land betragtes fra bygrænsen, men bygninger og beplantning i byen vil have en størrelse, som overgår møllerne, når møllerne ses fra byområderne. Samtidig skjules møllerne bag beplantning eller bebyggelse, som skærmer for udsynet i retning mod møllerne. Opstillingsprincippet for de planlagte møller fremstår tydeligt - især hvis alle seks møller kan ses. Afstand til projektforslagets møller er mellem 1,4 og 3,3 km. 59 VINDMØLLER VED VINDTVED

60 Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) Eksisterende forhold Fotoet er taget fra Grøngårdvej nord for den vestligste mølle. De eksisterende tyske møller ses tydeligt i landskabet. På denne og modstående side gengives eksisterende forhold og projektforslaget som panoramaer, der ikke er direkte sammenlignelige med de øvrige visualiseringer i denne miljørapport. Efterfølgende gengives eksisterende forhold og projektforslaget opdelt i to billeder. Disse billeder er direkte sammenlignelige med de øvrige visualiseringer i denne miljørapport med en anbefalet betragtningsafstand på ca. 38 cm ved gengivelse på en liggende A4-side. VINDMØLLER VED VINDTVED 60 4

Fotopunkt 14 - Grenzstraße øst for Ellhöft (nærzone)

Fotopunkt 14 - Grenzstraße øst for Ellhöft (nærzone) Fotopunkt 14 - Grenzstraße øst for Ellhöft (nærzone) Eksisterende forhold Fotoet er taget fra Grenzstraße lidt øst for Ellhöft. På billedet ses flere af de eksisterende tyske møller. 14 VINDMØLLER VED

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle

Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle Marts 2016 Vindmøller ved Skodsebølle Lolland Kommune er et af de steder i verden, hvor der produceres mest vedvarende energi pr. indbygger, og kommunen vil fortsætte

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Projektbeskrivelse. Vindmøller vest for Birkende

Projektbeskrivelse. Vindmøller vest for Birkende Projektbeskrivelse Vindmøller vest for Birkende Februar 2014 1 Projektansøger: Wind1 A/S Jesper Houe Projektleder Holgersgade 1 7900 Nykøbing Mors Mobil: 22 52 30 11 E-mail: jh@wind1.dk På vegne af lodsejeren

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2004-2016 Gl. Varde Kommune Tillæg 33

KOMMUNEPLAN 2004-2016 Gl. Varde Kommune Tillæg 33 KOMMUNEPLAN 2004-2016 Gl. Varde Kommune Tillæg 33 Varde Kommune September 2007 Tillæg nr. 33 til Kommuneplan 2004-2016, Gl. Varde Kommune Baggrund Baggrunden for kommuneplantillægget er et ønske om at

Læs mere

Notat om VVM Screening af. Projektændring af vindmøller ved Skiffard

Notat om VVM Screening af. Projektændring af vindmøller ved Skiffard 1 of 17 Notat om VVM Screening af Projektændring af vindmøller ved Skiffard Side 1 2 of 17 INDHOLDSFORTEGNELSE Projektet...3 Sagens dokumenter...4 Screening efter bilag 3 i VVM-bekendtgørelsen...5 1. Anlæggets

Læs mere

DEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april 2015. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.

DEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april 2015. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs. DEBATOPLÆG Vindmøller ved Ålsrode Norddjurs Kommune april 2015 UDVIKL INGSFOR V A L T NINGE N Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Visualisering af 150 meter høje vindmøller,

Læs mere

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller Vindmøller ved Bredlund Oplæg til debat Planlægning for to 150 m høje vindmøller Juni 2015 Oplæg til debat om vindmøller ved Bredlund Møllerne visualiseret fra nordøst fra Godrumvej. SFP WIND Denmark ApS

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Idéoplæg. Indkaldelse af idéer og forslag Havndal vedr. nye vindmøller ved Overgaard Dalbyover. fra til

Idéoplæg. Indkaldelse af idéer og forslag Havndal vedr. nye vindmøller ved Overgaard Dalbyover. fra til Idéoplæg Indkaldelse af idéer og forslag Havndal vedr. nye vindmøller Dalbyover geodatastyrelsen, Miljøministeriet Udbyhøj Råby Gjerlev Gassum Øster Tørslev fra 16.11.2016 Asferg Spentrup Fårup Mellerup

Læs mere

vindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde

vindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde 1 MØLLE SKJULT AF BEPLANTNING Vindmøller øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller øst for Rendbæk. Det nye vindmølleområde forventes

Læs mere

Vindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller

Vindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller Vindmøller ved Marsvinslund Oplæg til debat Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller September 2014 Oplæg til debat om vindmøller ved Marsvinslund SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune om at

Læs mere

Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) VINDMØLLER VED VINDTVED

Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) VINDMØLLER VED VINDTVED Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) Mølle 6 Mølle 5 Mølle 4 Mølle 3 VINDMØLLER VED VINDTVED 64 Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (højre del) Mølle 2 Mølle

Læs mere

Tillæg 33. Silkeborg Kommuneplan

Tillæg 33. Silkeborg Kommuneplan Tillæg 33 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 21. december 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 33 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 21. december 2015

Læs mere

Ansøgning og projektbeskrivelse. Vindmøller og solceller ved Marsvinslund

Ansøgning og projektbeskrivelse. Vindmøller og solceller ved Marsvinslund Ansøgning og projektbeskrivelse Vindmøller og solceller ved Marsvinslund August 2018 1 Projektansøger: SFP Wind Denmark ApS Nordmandshave 2 8700 Horsens Peter Nielsen Telefon: 25397972 og Vindpark Marsvinslund

Læs mere

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune og Skanderborg Kommune om, at opføre tre vindmøller syd for Låsby.

Læs mere

Tillæg 33. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

Tillæg 33. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Tillæg 33 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 21. december 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 33 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 21. december 2015

Læs mere

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Forslag Dato for offentliggørelse af forslag 10. april 2013 Høringen starter 10. april 2013 Høringen slutter 5. juni 2013 Redegørelse Med dette kommuneplantillæg

Læs mere

Till. 4 til Kommuneplan 2013, vindmøller øst for Søby. Vindmøller øst for Søby. Forslagsdato 20. oktober 2015. Høring start 3.

Till. 4 til Kommuneplan 2013, vindmøller øst for Søby. Vindmøller øst for Søby. Forslagsdato 20. oktober 2015. Høring start 3. Status Plannavn Titel Forslag Till. 4 til Kommuneplan 2013, vindmøller øst for Søby Vindmøller øst for Søby Forslagsdato 20. oktober 2015 Høring start 3. november 2015 Høring slut 5. januar 2016 Gælder

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 543

Forslag til Lokalplan nr. 543 PLAN, BYG OG MILJØ Forslag til Lokalplan nr. 543 For vindmøller ved St. Løgtvedgård Forslag til Tillæg nr. 9 til Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 Forslaget er fremlagt fra den til den Indholdsfortegnelse

Læs mere

Scopingsnotat. Hjørring Kommune

Scopingsnotat. Hjørring Kommune Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der

Læs mere

DEBATOPLÆG. Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby

DEBATOPLÆG. Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby DEBATOPLÆG Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby November 2010 Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby I planstrategien for Lolland Kommune fremhæves, at Lolland er det sted i verden, hvor

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Projektbeskrivelse. Vindmøller ved Broholm

Projektbeskrivelse. Vindmøller ved Broholm Projektbeskrivelse Vindmøller ved Broholm Maj 2018 1 Projektansøger: Lars Kronshage Ødemark Gods 4190 Munke Bjergby Tlf. 40 75 35 35 www.oedemark.dk På vegne af lodsejer: Anders Sehested Broholm Gods Broholmsvej

Læs mere

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014 Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.02.00-K04-1-14 Notat - scoping Dato: 17-09-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold der

Læs mere

Debatoplæg. 8 vindmøller ved Rødby Fjord III

Debatoplæg. 8 vindmøller ved Rødby Fjord III Debatoplæg 8 vindmøller ved Rødby Fjord III September 2016 DEBATOPLÆG TIL 8 vindmøller ved Rødby Fjord III Vindmøller ved Rødby Fjord III Lolland vil være et moderne bæredygtigt samfund og et internationalt

Læs mere

Fotopunkt 28 - Slotfelt, Møgeltønder (fjernzone)

Fotopunkt 28 - Slotfelt, Møgeltønder (fjernzone) Fotopunkt 28 - Slotfelt, Møgeltønder (fjernzone) Eksisterende forhold Tønder Kristkirke 28 Fotoet er taget fra Slotfelt, sydøst for Møgeltønder. Til højre i billedet ses de eksisterende møller på den tyske

Læs mere

Vindmøller og solceller ved Marsvinslund

Vindmøller og solceller ved Marsvinslund Vindmøller og solceller ved Marsvinslund Oplæg til debat Planlægning for vindmøller og solceller Oplæg til debat om vindmøller og solceller ved Marsvinslund SFP Wind Denmark ApS har på vegne af Vindpark

Læs mere

N O T A T. Indhold i miljørapport scoping for:

N O T A T. Indhold i miljørapport scoping for: N O T A T Afdeling Planlægning Direkte telefon 99741392 E-post tine.reimer@rksk.dk Dato 15. august 2016 Sagsnummer 16-018874 Indhold i miljørapport scoping for: Tillæg nr. 62 til Kommuneplan 2013-2025,

Læs mere

Vindmøller ved Skodsebølle

Vindmøller ved Skodsebølle Vindmøller ved Skodsebølle Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering December 2016 Vindmøller ved Skodsebølle Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering December 2016 Lolland Kommune Udgiver:

Læs mere

På vegne af Eurowind Project A/S fremsendes hermed VVM anmeldelse af et vindmølleprojekt ved Batum

På vegne af Eurowind Project A/S fremsendes hermed VVM anmeldelse af et vindmølleprojekt ved Batum Viborg Kommune Teknik og Miljø Plan Att: Nina Bødker Prinsens Alle 5 8800 Viborg ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DATO 22. november

Læs mere

Vindmøller ved Skiffard

Vindmøller ved Skiffard Vindmøller ved Skiffard Ikke-teknisk resumé December 2010 Titel: Udgivet december 2010: Udarbejdet af: Forsidefoto: Ikke-teknisk resume til miljørapport for vindmøller ved Skiffard Syddjurs Kommune Natur

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. XX

Forslag til Kommuneplantillæg nr. XX Forslag til Kommuneplantillæg nr. XX Kommuneplanramme 6.T.0X Februar 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Forslag til Kommuneplantillæg

Læs mere

Tillæg nr. 3B til Kommuneplan for Viborg Kommune

Tillæg nr. 3B til Kommuneplan for Viborg Kommune Tillæg nr. 3B til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinjer og rammebestemmelser for et vindmølleområde ved Kirkebækvej sydøst for Romlund Rammeområde 04.VM.07_T3 Forslag Tillæggets område

Læs mere

Vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby. Ikke-teknisk resumé af Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (juli 2015)

Vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby. Ikke-teknisk resumé af Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (juli 2015) Vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby Ikke-teknisk resumé af Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (juli 2015) FORORD Ejeren af ejendommen Thorsminde vest for Låsby og SFP Wind har i fællesskab

Læs mere

NOTAT. Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold, der forventes påvirket ved opstilling af vindmøller sydvest for Hogager - scoping

NOTAT. Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold, der forventes påvirket ved opstilling af vindmøller sydvest for Hogager - scoping Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.16.06-P05-3-13/01.02.00-K04-1-13 Scoping Dato: 28-08-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold,

Læs mere

Tillæg 35 til Kommuneplan 2010-2022

Tillæg 35 til Kommuneplan 2010-2022 Tillæg 35 til Kommuneplan 2010-2022 Kommuneplantillæg 35 vedrører en ændring af afgrænsningen af den eksisterende kommuneplanramme 360-T4 Vindmølleområde ved Korsnakke, samt en præcisering af rammebestemmelserne

Læs mere

Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo

Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo Anmeldelse af Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo Eksempel på visualisering af projektet set fra sydsydvest (EMD) Projektansøger Energi Fyn Holding A/S Att: Jette I. Kjær Sanderumvej 16 5250

Læs mere

Tillæg nr. 3A til Kommuneplan for Viborg Kommune

Tillæg nr. 3A til Kommuneplan for Viborg Kommune Tillæg nr. 3A til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinjer og rammebestemmelser for et vindmølleområde ved Kirkebækvej sydøst for Romlund Rammeområde 04.VM.07_T3 Forslag Tillæggets område

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Tillæg nr. 6 til Kalundborg Kommuneplan 2009-2021

Tillæg nr. 6 til Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 PLAN, BYG OG MILJØ Tillæg nr. 6 til Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 For vindmøller nord for Ørslev Kalundborg Kommune Plan, Byg og Miljø Tillæg nr. 6 til Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 1. Indledning

Læs mere

Jernbanegade 7 Planteamet, Fruegade 7, 4970 Rødby 4930 Maribo E-mail: tmm@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Telefon nr. 54 67 67 67 Kortbilag 1 - Matrikelkort Lokalplan 360-41 - Vindmøller ved Knuthenborg Tegnforklaring

Læs mere

Debatoplæg om vindmøller ved Holmen 2

Debatoplæg om vindmøller ved Holmen 2 Debatoplæg om vindmøller ved Holmen 2 Udvidelse af vindmøllepark ved Holmen Debatoplæg om Lokalplan nr. 400 og Tillæg nr. 62 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den

Læs mere

Idéoplæg til. Vindmøller ved Bogø Inddæmning

Idéoplæg til. Vindmøller ved Bogø Inddæmning Idéoplæg til Vindmøller ved Bogø Inddæmning Februar 2019 Baggrund Lolland Kommune har udlagt et muligt vindmølleområde ved Bogø Inddæmning vest for Vestenskov. HOFOR har sammen med tre lodsejerne i området

Læs mere

NOTAT. Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil

NOTAT. Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil Returadresse Land, By og Kultur - Planlægning Toften 6 6880 Tarm NOTAT Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil Ansøgers oplysninger:

Læs mere

Idéoplæg VVM-redegørelse for vindmølleprojekt ved Vindtved Tønder Kommune August 2016

Idéoplæg VVM-redegørelse for vindmølleprojekt ved Vindtved Tønder Kommune August 2016 Idéoplæg VVM-redegørelse for vindmølleprojekt ved Vindtved Tønder Kommune August 2016 1 INDHOLD VI VIL GERNE HØRE DIN MENING 2 VINDMØLLEPROJEKT VED VINDTVED 3 DET HANDLER PROJEKTET OM 4 MILJØPÅVIRKNINGER

Læs mere

Vindmølleprojekt. ved Døstrup/Finderup. Indkaldelse af forslag, ideer og synspunkter

Vindmølleprojekt. ved Døstrup/Finderup. Indkaldelse af forslag, ideer og synspunkter Vindmølleprojekt ved Døstrup/Finderup Indkaldelse af forslag, ideer og synspunkter Forslag og ideer ønskes Dette debatoplæg er indledningen på Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) af en planlagt opstilling

Læs mere

Forudgående offentlighed 29. okt. til 26. nov Debatoplæg. Vindmøller ved Gårestrup. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Forudgående offentlighed 29. okt. til 26. nov Debatoplæg. Vindmøller ved Gårestrup. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående offentlighed 29. okt. til 26. nov. 2014 Debatoplæg Vindmøller ved Gårestrup Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet FORUDGÅENDE INDLEDNING OFFENTLIGHED Ideer, forslag og synspunkter ønskes

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 28. maj 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Novej 10.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 28. maj 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Novej 10. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Novej 10, 6950 Ringkøbing som følge af opstilling af vindmøller ved Nørhede-Hjortmose i henhold til lokalplan nr. 283 for Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Debatoplæg om vindmøller ved Lønborg Hede

Debatoplæg om vindmøller ved Lønborg Hede Debatoplæg om vindmøller ved Lønborg Hede Debatoplæg om udvidelse af vindmølleparken Lønborg Hede (Lønborg Hede II) Tillæg nr. 59 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra

Læs mere

Vindmøller på Avedøre Holme

Vindmøller på Avedøre Holme Indkaldelse af ideer og synspunkter Hvidovre Kommune planlægger nu for opstilling af tre nye vindmøller på Avedøre Holme. Det nye vindmølleområde forventes at bestå af tre vindmøller, som opstilles langs

Læs mere

Vindmøller ved Hallendrup

Vindmøller ved Hallendrup Debatopl æg Vindmøller ved Hallendrup Indkaldelse af ideer og forslag Vindmølle Område for vindmøller fra 50-80 meter i total højde Område for Vindmøller fra 100 meter i total højde Voldum Vissing erg

Læs mere

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer #BREVFLET# Aalborg Kommune, Plan og Udvikling Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby 14. november 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune har modtaget en ansøgning om

Læs mere

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk Vindmøller nord for Krejbjerg November 2014 sammenfattende redegørelse Indhold Indledning og baggrund 3 Planvedtagelse 4 Integrering af miljøhensyn i planerne 4 Miljørapportens betydning og udtalelser

Læs mere

Høringsperioden går fra 27. august 2013 til 24. september 2013.

Høringsperioden går fra 27. august 2013 til 24. september 2013. Vindmøller Kærhuse Indkaldelse af ideer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Kærhuse mellem Lørsted og Holmsø. Det nye vindmølleområde vil bestå af 4 vindmøller

Læs mere

Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering. Vindmølleområde ved Trøllundvej Januar 2011 1

Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering. Vindmølleområde ved Trøllundvej Januar 2011 1 Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering Vindmølleområde ved Trøllundvej Januar 2011 1 Vindmølleområde ved Trøllundvej Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering Januar 2011 Udgiver:

Læs mere

Herning Kommune Byplanudvalget

Herning Kommune Byplanudvalget 3 41. Ny planlægning for vindmøller ved St. Soels i Herning og Holstebro Kommuner Sagsnr.: 01.16.06-P19-1-17 Sagsbehandler: Louise Kruse Hansen Forventet behandlingsforløb DIR FOU BFU SOS BSK KFU BYP TMU

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune

Debatoplæg. Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune Debatoplæg Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune Kolofon: Debatoplæg til vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune. Udgivet af Vejle Kommune, september 2012. Teknik og Miljø. Indledning Vejle Kommune har i

Læs mere

Vindmøller ved Saltø Gods. Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (september 2014)

Vindmøller ved Saltø Gods. Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (september 2014) Vindmøller ved Saltø Gods Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (september 2014) Vindmøller ved Saltø Gods Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Donsted

Debatoplæg Vindmøller ved Donsted DEBATOPLÆG 6. februar 2013 til den 6. marts 2013 Visualisering af 4 nye vindmøller på 130 meter, set fra Hyttenvej Skagen Frederikshavn Sæby Debatoplæg Vindmøller ved Donsted rojekt: Baggrund Frederikshavn

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller mellem Sdr. Rubjerg og Vejby. Forudgående offentlighed til den xx.xx Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Debatoplæg. Vindmøller mellem Sdr. Rubjerg og Vejby. Forudgående offentlighed til den xx.xx Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående offentlighed til den xx.xx 2018 Debatoplæg Vindmøller mellem Sdr. Rubjerg og Vejby Foreløbigt foto visende 150 m høje vindmøller Skal tilrettes med 125 m høje vindmøller inden offentliggørelse

Læs mere

Godkendelse af annullering af Kommuneplantillæg og Lokalplan Vindmølleområde ved Øster Hassing Kær, landområde Hals (2.

Godkendelse af annullering af Kommuneplantillæg og Lokalplan Vindmølleområde ved Øster Hassing Kær, landområde Hals (2. Punkt 17. Godkendelse af annullering af Kommuneplantillæg 9.012 og Lokalplan 9-6-105. Vindmølleområde ved Øster Hassing Kær, landområde Hals (2. forelæggelse) 2014-18303 By- og Landskabsudvalget indstiller,

Læs mere

Randers 46 nye vindmøller ved Overgaard

Randers 46 nye vindmøller ved Overgaard I 4 ugers offentlig høring fra den 05.04.2017 til den 03.05.2017 Havndal Dalbyover Udbyhøj 46 nye vindmøller ved Overgaard Forudgående offentlig høring om kommende kommuneplantillæg og indkaldelse af idéer

Læs mere

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig 30. april 2013 Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig På lokaliteten Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig Indsendt til: Lemvig

Læs mere

Tillæg nr. 7B. Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose. Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 7B. Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose. Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 7B Til Ringkøbing-plan 2009-2021 Område til vindmøller ved Videbæk Mose Kort- & Matrikelstyrelsen og Ringkøbing- Ringkøbing- 16. august 2011 1 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget

Læs mere

Solid Wind Power, Frejasvej 4, 6950 Ringkøbing, ,

Solid Wind Power, Frejasvej 4, 6950 Ringkøbing, , Center Natur og Miljø Journalnr: 01.16.04-P19-19-15 Ref.: Lene Lauridsen Dato: 13. januar 2016 VVM Myndighed Rebild Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af en SWP 10

Læs mere

Anmeldelse af en stk. 10 kw husstandsvindmølle fra KVA Diesel. Søren og Lene Nielsen, Horsmarkvej 3, 9230 Svenstrup.

Anmeldelse af en stk. 10 kw husstandsvindmølle fra KVA Diesel. Søren og Lene Nielsen, Horsmarkvej 3, 9230 Svenstrup. Center Natur og Miljø Journalnr: 01.16.04-P19-14-15 Ref.: Lene Lauridsen Dato: 11-11 2015 VVM Myndighed Rebild Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre

Læs mere

Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose

Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose Forslag til Tillæg nr. 7A Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2009-2021 Område til vindmøller ved Videbæk Mose Kort- & Matrikelstyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 15. marts 2011

Læs mere

Vindmøller øst for Søby. Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (september 2015)

Vindmøller øst for Søby. Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (september 2015) Vindmøller øst for Søby Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (september 2015) Vindmøller øst for Søby Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (september 2015) Udgiver: Norddjurs

Læs mere

DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8

DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8 DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8 November 2010 Baggrund Lolland Kommune vedtog den 23. september 2010 Temakommuneplan for vindmøller. Temakommuneplanen vil blive en del af

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller mellem Sdr. Rubjerg og Vejby. Forudgående offentlighed til den 28. marts Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Debatoplæg. Vindmøller mellem Sdr. Rubjerg og Vejby. Forudgående offentlighed til den 28. marts Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående offentlighed til den 28. marts 2018 Debatoplæg Vindmøller mellem Sdr. Rubjerg og Vejby Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Visualisering nr. 1. Projektets fi re 125 meter høje vindmøller

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 9. oktober 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Kærbyvej 49.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 9. oktober 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Kærbyvej 49. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Kærbyvej 49, 8983 Gjerlev J som følge af opstilling af vindmøller ved Allestrupgård i henhold til lokalplan nr. 565 for Randers Kommune 8.

Læs mere

Vindmøller - Nye retningslinjer

Vindmøller - Nye retningslinjer Vindmøller - Nye retningslinjer 26.1 Principper for planlægning af vindmølleparker Planlægning af vindmølleparker med store møller skal ske med udgangspunkt i følgende principper: Koncentration af vindmøller

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Bogø Inddæmning og Store Vejlø

Debatoplæg Vindmøller ved Bogø Inddæmning og Store Vejlø Debatoplæg Vindmøller ved Bogø Inddæmning og Store Vejlø Lokalitet 360-T11 Vindmøller ved Bogøinddæmningen og Store Vejlø Lolland kommune har modtaget en anmodning om at måtte opstille op til 6 vindmøller

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2009-2021 for Lemvig Kommune EKSISTERENDE VINDMØLLEOMRÅDE 8 IFØLGE KOMMUNEPLAN 2009 2021

Tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2009-2021 for Lemvig Kommune EKSISTERENDE VINDMØLLEOMRÅDE 8 IFØLGE KOMMUNEPLAN 2009 2021 FORSLAG Tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet med henblik på: - at ændre afgrænsningen af det fremtidige rammeområde vindmølleområde 8 kommuneplanområde

Læs mere

Vindmøller ved Birkende. Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (Februar 2015)

Vindmøller ved Birkende. Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (Februar 2015) Vindmøller ved Birkende Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (Februar 2015) Vindmøller ved Birkende Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering Februar 2015 Udgiver: Kerteminde Kommune

Læs mere

VVM-tilladelse Testvindmølle ved Drantum, Ikast- Brande Kommune

VVM-tilladelse Testvindmølle ved Drantum, Ikast- Brande Kommune VVM-tilladelse Testvindmølle ved Drantum, Ikast- Brande Kommune Oktober 2016 Indhold 1. VVM-tilladelse til testvindmølle ved Drantum, Ikast-Brande Kommune 3 1.1 Indledning 3 1.2 Baggrund 3 1.3 Beskrivelse

Læs mere

Mellemzone - fotostandpunkt 9

Mellemzone - fotostandpunkt 9 9 Skrotningsmølle Mellemzone - fotostandpunkt 9 70 Eksisterende mølle ved Rens Eksisterende mølle ved Rens Billede 9-0-alternativ Eksisterende forhold set fra nordvest fra området mellem Burkal og Grøngård.

Læs mere

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive.

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive. FO FO R RS SL LA AG G Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010 Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6 www.skive.dk/vindenergi INDLEDNING OG BAGGRUND Skive Kommune

Læs mere

Miljørapport med VVM og Miljøvurdering Vindmøller ved Søllested April 2011 Vindmøller ved Søllested - Miljørapport med VVM og Miljøvurdering April 2011 Udgiver: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo

Læs mere

Projektbeskrivelse. Vindmøller ved Kjellingbro

Projektbeskrivelse. Vindmøller ved Kjellingbro Projektbeskrivelse Vindmøller ved Kjellingbro Marts 2014 1 Udarbejdet af: Arkitektfirma Mogens B. Leth ApS Magnoliavej 16, 7700 Thisted Mail: mogens.leth@gmail.com Tlf. 40 59 17 01 2 Indledning Denne projektbeskrivelse

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 29. maj 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Novej 26.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 29. maj 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Novej 26. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Novej 26, 6950 Ringkøbing som følge af opstilling af vindmøller ved Nørhede-Hjortmose i henhold til lokalplan nr. 283 for Ringkøbing-Skjern

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby

Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby - Indkaldelse af forslag og idéer Debatperiode 6. februar til 6. marts 2013 Februar 2013 Vindmøller ved Lavensby Visualiseringen på forsiden viser 5 stk. vindmøller

Læs mere

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev. Kalundborg Kommune September 2010

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev. Kalundborg Kommune September 2010 Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev Kalundborg Kommune September 2010 Fotopunkter til visualisering i nærzonen N 14 13 3 2 1 4 12 11 5 9 10 7 6 8 20 Fotopunkter til visualisering

Læs mere

Vindmøller ved Saltø Gods. Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (september 2014)

Vindmøller ved Saltø Gods. Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (september 2014) Vindmøller ved Saltø Gods Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (september 2014) Vindmøller ved Saltø Gods Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan

Læs mere

Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL Sammenfattende redegørelse.

Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL Sammenfattende redegørelse. Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL 2011 Sammenfattende redegørelse www.skive.dk Indhold 1 2 3 4 5 6 Indledning og baggrund...3 Planvedtagelse...3 Integrering af miljøhensyn i planerne...4 Miljørapportens

Læs mere

Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr Vindmølleområde ved Gårestrup. Offentlig fremlagt XX.XX.XX - XX.XX.XX

Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr Vindmølleområde ved Gårestrup. Offentlig fremlagt XX.XX.XX - XX.XX.XX Nørlevvej Offentlig fremlagt XX.XX.XX - XX.XX.XX Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 28 - Vindmølleområde ved Gårestrup Liver Å Gårestrupvej Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Vejledning

Læs mere

Debatfase. den 6. december 2018 til den 14. januar Debatoplæg: Nye vindmøller og solceller ved Veddum Kær

Debatfase. den 6. december 2018 til den 14. januar Debatoplæg: Nye vindmøller og solceller ved Veddum Kær Debatfase den 6. december 2018 til den 14. januar 2019 Debatoplæg: Nye vindmøller og solceller ved Veddum Kær Kort over området ved Veddum Kær, hvor 8 eksisterende møller nedtages og erstattes af 9 nye

Læs mere

Overordnet screening af udfordringer

Overordnet screening af udfordringer Overordnet screening af udfordringer Basis oplysninger Ansøgning om vindmøller ved Skibsted projektet er VVM pligtigt, og kræver derfor Kommuneplantillæg, VVM og lokalplan. Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:

Læs mere

Forslag til tilæg nr. 9 til Kommuneplan for Lemivg Kommune. Tillæg nr. 9 til Kommuneplan for Lemvig Kommune

Forslag til tilæg nr. 9 til Kommuneplan for Lemivg Kommune. Tillæg nr. 9 til Kommuneplan for Lemvig Kommune Forslag Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013-2013 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013-2025 er udarbejdet med henblik på: - At ændre afgrænsningen af det fremtidige rammeområde vindmølleormåde

Læs mere

Side 1 af 12. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 11. november Basis oplysninger

Side 1 af 12. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 11. november Basis oplysninger Center Natur og Miljø Journalnr: 01.16.04-P19-9-15 Ref.: Lene Lauridsen Dato: 11. november 2015 VVM Myndighed Rebild Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Opsætning af en 10 kw

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 13. august 2012 samledes Taksationsmyndigheden på Paarupvej 42.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 13. august 2012 samledes Taksationsmyndigheden på Paarupvej 42. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Paarupvej 42, 6933 Kibæk som følge af opstilling af vindmøller ved Assing i henhold til lokalplan nr. 99.T21.1 for Herning Kommune sagsnr.

Læs mere

VVM og Miljøvurdering

VVM og Miljøvurdering Borgermøde 10. januar 2016 i Halvrimmen VVM og Miljøvurdering Vindmøller ved Nørre Økse Sø Miljørapport VVM, Vurdering af virkninger på miljøet Miljøvurdering November 2016 Ansvarlig for miljørapport:

Læs mere

Tillæg nr. 9 til Kommuneplan for Lemivg Kommune. Tillæg nr. 9 til Kommuneplan for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 9 til Kommuneplan for Lemivg Kommune. Tillæg nr. 9 til Kommuneplan for Lemvig Kommune Tillæg nr. 9 til plan 2013-2025 for Lemivg Tillæg nr. 9 til plan 2013-2025 for Lemvig Tillæg nr. 9 til plan 2013-2025 er udarbejdet med henblik på: At ændre afgrænsningen af det fremtidige rammeområde

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Nybøl

Debatoplæg Vindmøller ved Nybøl Debatoplæg Vindmøller ved Nybøl INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG I PERIODEN FRA DEN 6. MARTS 2013 TIL DEN 3. APRIL 2013 Vindmøller ved Nybøl Baggrund Danmarks nationale energipolitiske målsætning er, at

Læs mere

VVM-anmeldelse for vindmøller vest for Stadil Ringkjøbing-Skjern Kommune - Side 2

VVM-anmeldelse for vindmøller vest for Stadil Ringkjøbing-Skjern Kommune - Side 2 23. januar 2013 Anmodning om igangsættelse af VVM-behandling for et nyt vindmølleområde i Ringkjøbing-Skjern Kommune indsendt af lodsejer Jørgen Thesbjerg Halkærvej 1, 6980 Tim VVM-anmeldelse for vindmøller

Læs mere

Vindmøller og solceller ved Marsvinslund

Vindmøller og solceller ved Marsvinslund Vindmøller og solceller ved Marsvinslund Oplæg til debat Planlægning for vindmøller og solceller Oplæg til debat om vindmøller og solceller ved Marsvinslund Fornyet opstart af planlægningsforløbet. Dette

Læs mere

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Hjørring Kommune 7. oktober 2015 Side 1. Mødedato: 7. oktober 2015 Mødet påbegyndt: kl. 08:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested:

Læs mere