AKTUEL ÆLDREPOLITIK. Landsbestyrelsesmøde, juni 2017

Transkript

1 AKTUEL ÆLDREPOLITIK Landsbestyrelsesmøde, juni 2017 JUNI 2017

2 Aktuel Ældrepolitik, juni 2017 Side 2 af 6 Modregning af folkepension nu løses problemet Folketinget har vedtaget en lov, der løser problemet for de folkepensionister, der har fået modregnet deres folkepension på grund af tilbagebetalt efterløns- og fleksydelsesbidrag. Problemet har siden foråret 2015 kostet en række pensionister dyrt. Den nye lov er vedtaget med tilbagevirkende kraft. Så alle dem, der er ramt af modregningen, vil få deres penge tilbage. De nye pensionister har stået i en frustrerende situation, hvor de hverken har kunnet gøre til eller fra for at undgå modregningen. Derfor er det særligt glædeligt, at politikerne har valgt at give de mennesker, der er kommet i klemme, deres penge tilbage. Loven fjerner også kravet om, at man skal søge om at udsætte sin folkepension, hvis man vælger at blive i jobbet efter folkepensionsalderen. De, der ikke har søgt om at udsætte deres folkepension, har inden ændringen mistet retten til et tillæg ventetillægget. Ældre Sagen har længe arbejdet for at få løst problemet, så det er dejligt, at politikerne endelig har lyttet! Desværre er problemet med modregning ikke løst for dem, der får udbetalt feriepenge, efter de er gået på pension. Problemet opstår, når arbejdsgivere ikke indberetter feriepenge til SKAT, inden pensionsperioden starter. Så indgår feriepengene i beregningen af folkepensionen, og derfor bliver pensionstillægget sat ned - selvom skattereglerne siger, at de feriepenge, man har ret til, når man går på pension, skal beskattes i fratrædelsesmåneden.

3 Aktuel Ældrepolitik, juni 2017 Side 3 af 6 Kørekort slut med aldersbaseret lægetjek ved fornyelse af kørekort Folketinget har vedtaget et forslag, der afskaffer kravet om lægeattest for ældre over 75 år, der skal have nyt kørekort. Med loven bliver gyldighedsperioden for kørekortet ens uanset alder. Ældre Sagen har længe kæmpet for at få det aldersbaserede tjek fjernet. Tjekket har givet unødigt bureaukrati uden at give mere trafiksikkerhed, så vi hilser politikernes beslutning velkommen. Når loven træder i kraft 1. juli, gælder der de samme regler om gyldighed og kørekortfornyelse uanset alder. Det betyder, at man ikke længere skal forny kørekortet hver andet år, når man er over 75 år, eller hvert år, når man er over 80 år plan og Flere år på arbejdsmarkedet Regeringen har fremlagt en ny og revideret 2025-plan samt i forlængelse heraf udspillet Flere år på arbejdsmarkedet. Flere år på arbejdsmarkedet indeholder dels forslag til ændringer af pensionssystemet, dels en række forslag, der skal gøre det mere attraktivt at forblive længere på arbejdsmarkedet. Pensionsforslagene omfatter bl.a. mulighed for at indbetale kr. årligt til alderspension i de sidste 5 år før folkepensionsalderen og en obligatorisk pensionsopsparing for bl.a. overførselsmodtagere. Desuden afsættes en pulje på 2,5 mia. kr. til udmøntning i efteråret 2017 til at understøtte, at det skal kunne betale sig for alle at spare op til pension. Efter Ældre Sagens opfattelse har forslagene mere karakter af lappeløsninger, der vil gøre pensionssystemet (endnu) mere indviklet, end en fundamental løsning af problemerne. Derfor arbejder vi fortsat for Ældre Sagens forslag til ændringer i

4 Aktuel Ældrepolitik, juni 2017 Side 4 af 6 pensionssystemet, som mindsker samspilsproblemet betydeligt ved at tage fat om problemets rod og halvere aftrapningen af pensionstillægget. Desuden har vores restgruppeforslag - i modsætning til regeringens forslag en social profil og vil på sigt løfte restgruppen stort set helt ud af samspilsproblemet, samt sikre alle grupper en rimelig grundlæggende forsørgelse. Ældre Sagen er glade for, at regeringen har taget forslaget om, at efterløns- og folkepensionsalderen skal hæves hurtigere eller med mere, end det allerede er aftalt, af bordet. I stedet har regeringen fremlagt forslag om bl.a. mulighed for frivillig skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og mulighed for hurtigere udbetaling af opsat pension. Ældre Sagen mener, at medlemmer af efterlønsordningen skal informeres grundigt om både fordele og ulemper ved at få efterlønsbidraget udbetalt, inden de træffer valget, om de vil træde ud af ordningen. Ældre Sagen mener, at det er positivt, at regeringen tager fat på opsat pension. Betingelserne for udbetaling af opsat pension er i dag ikke tilstrækkeligt gunstige. Forslaget er en klar forbedring af ordningen. Ved at man kan få udbetalt opsat pension over en kortere periode, mindskes risikoen for, at man når at dø, inden man får glæde af de penge, man har udskudt. Derudover mener Ældre Sagen, at det er glædeligt, at regeringen som en del af udspillet tager initiativ til en målrettet indsats for at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet. Et styrket både fysisk og psykisk arbejdsmiljø er nøglen til, at flere både kan og har lyst til at arbejde længere. Desuden forslår vi, som supplement til regeringens forslag, at man øger udbyttet af og dermed incitamentet til - at arbejde lidt mere for folkepensionister. Vi foreslår, at man skal kunne tjene kroner om året ved siden af folkepensionen, før arbejdsindkomsten modregnes i pensionstillægget.

5 Aktuel Ældrepolitik, juni 2017 Side 5 af 6 Værdighedsmilliarden er ikke slået fuldt igennem Værdighedsmilliarden, som skulle sikre bedre pleje af svækkede ældre i landets kommuner, slår ikke fuldt igennem hos borgerne ude i kommunerne. Med Finanslov 2016 bevilgede et flertal i Folketinget 1 mia. kr. ekstra om året til at sikre værdig ældrepleje. Men fra 2015 til 2017 er kommunernes udgifter til ældrepleje samlet set kun steget med omkring mio. kr. målt i faste priser. Det fremgår af en analyse af kommunernes ældreøkonomi , som er udarbejdet for Ældre Sagen af Data og Formidling på basis af kommunernes og 2016-regnskaber, 2017-budget samt antallet af ældre i de enkelte kommuner. Alt andet lige burde værdighedsmilliarden have givet en stigning på 1 mia. kr. i kommunernes udgifter til ældre. Men de samlede udgifter til ældreomsorg er altså kun steget med lidt over en halv mia. kr. fra , viser Ældre Sagens analyse. Ser man på udviklingen pr. borger på 80 år og derover, viser analysen, at 72 kommuner har afsat færre penge pr. borger på 80+ i 2017-budgettet, end der blev brugt i 2015, til trods for at de har haft værdighedsmilliarden til rådighed. For 52 af disse 72 kommuner vil det ovenikøbet være andet år i træk, at der bruges færre penge pr. 80+-årig, fordi disse kommuner har haft faldende udgifter til ældre i både 2016 og 2017 trods værdighedsmilliarden. I forbindelse med, at regeringen har forhandlet en ny økonomiaftale med landets kommuner, får kommunerne mulighed for at prioritere op til 800 mio. kr. ekstra til at yde værdig pleje og omsorg for ældre med plejebehov. Det bemærkes, at KL (og dermed formentlig også regeringen) ved aftalens indgåelse var bekendt med Ældre Sagens analyse og dens resultater. Med kommuneaftalen får ældreområdet forhåbentlig et reelt løft. Vi vil fortsat holde et vågent øje med, om der i praksis ude i kommunerne bliver leveret den værdige ældrepleje, som politikerne lover.

6 Aktuel Ældrepolitik, juni 2017 Side 6 af 6 Ændringer i bygningsreglementet Som omtalt i Aktuel Ældrepolitik maj 2017 havde Trafik-, Bygge- og Boligministeren foreslået ændringer i Bygningsreglementet, der ophæver de nuværende bestemmelser om tilgængelighed til enfamiliehuse (bl.a. krav om niveaufri adgang) samt kravet om affaldsskakter i etageejendomme med tre eller flere etager. Ældre Sagen afgav høringssvar, hvor vi anbefalede ikke at gennemføre disse ændringer. Desværre er ændringerne trods disse og andre advarsler blevet gennemført. Dog skal der ved bygning af enfamiliehuse udarbejdes beskrivelser/byggeanvisninger på, hvordan der kan sikres niveaufri adgang. Ejendomsskatter og leje i almene boliger I forbindelse med forliget om ejendomsskat var der udsigt til, at højere ejendomsskatter via den omkostningsbestemte husleje kunne betyde ikke ubetydelige huslejestigninger, hvilket (bl.a. pga. loftet over boligydelsen) ikke fuldt ud ville blive fanget af boligydelsen for pensionisters vedkommende. Ældre Sagen arbejdede, bl.a. i kontakt med Boligselskabernes Landsforening, for at sikre pensionisterne mod sådanne huslejestigninger. I forliget om den fremtidige ejendomsbeskatning blev det aftalt, at dette spørgsmål drøftes mellem forligspartierne primo 2020 med det formål at sikre en rimelig huslejeudvikling. Indtil videre er huslejestigningerne således blevet afværget. Grundkapital i almene boliger I forbindelse med kommuneforhandlingerne ønskede Finansministeriet at hæve den kommunale grundkapital ved bygning af almene boliger markant. Det ville kunne betyde en meget markant nedgang i byggeriet af almene boliger, herunder også af plejeboliger og ældreboliger. Ældre Sagen arbejdede delvis under radaren og også i samarbejde med Boligselskabernes Landsforening for at forhindre dette. Det endte med, at Finansministeriet i sidste øjeblik droppede kravet om kapitalforhøjelse. Spørgsmålet skal nu nærmere udredes af de involverede parter frem til næste års kommuneforhandlinger.