PLETTEN. Nu er Benny igen en glad maler, side Øst/Vest leverede forbundsformanden, side 4-5

Transkript

1 PLETTEN N Y H E D S B R E V Marts 2015 Årgang 6 Nr. 7 ØST/VEST Nu er Benny igen en glad maler, side Øst/Vest leverede forbundsformanden, side 4-5 Ta til generalforsamling og vind en ipad Mini, side 20 1

2 Nye vinde blæser for fagbevægelsen AF AFDELINGSFORMAND KIM DYRBERG Fællesskab før forskelle er titlen på en stor undersøgelse som arbejdsmarked forskere på Ålborg universitet har lavet. I store træk er det meget positivt for fagbevægelsen, ud af godt borgere i alderen år der er blevet spurgt, er mere end 80 % for den danske model og at vi skal bevare vores aftale form med overenskomster i Danmark, det er både ledere og medlemmer af de gule fagforeninger der er med i undersøgelsen, det er en fremgang i forholde til tidligere undersøgelse, der i daglig tale kaldes APL 3. Link til hele undersøgelsen vil kunne ses på vores hjemmeside. Året har været præget af stor travlhed i afdelingen ikke mindst i a-kassen. Og regeringen har ikke gjort det nemmere for vore medlemmer. Over heraf nogle hundrede medlemmer af Malerforbundet Nr. 7 - marts årgang Medlemsinformation fra Malernes Fagforening Øst/Vest Rymarken Aarhus C Tlf oestvest@maler.dk Redaktion: KIm Dyrberg (ansv.) Red. assistance: Carsten Dall Opmålerkontoret: Aarhus: Tlf Viborg: Tlf Lay out og grafisk produktion: From Grafisk A/S Tlf mistede (mister) dagpengeretten i Det har skabt stor utryghed hos vore ledige, og den forsørgelsesordning, man indførte som nødløsning, har kun delvist løst problemet, som stadigt er stort, og kræver en varig løsning. Til september ventes det, at en kommission kommer med et udspil til en mere retfærdig dagpengeordning, men lad os nu først se. Efterhånden har jeg ikke tillid til, at politikerne og deres embedsmænd kan tænke solidarisk, når det drejer sig om behandlingen af de ledige. Man fornemmer ikke for alvor, at vi lever i et velfærdssamfund, når man oplever den behandling, de ledige får. Inden september skal vi igen have et folketingsvalg, og det er blevet sværere end nogensinde at beslutte sig for, hvor krydset skal sættes på stemmesedlen. I årtier har vi vidst, at skulle vi tjene lønmodtagernes sag, var det de røde partier, vi skulle holde os til. Men jeg synes ærligt talt, at netop denne regeringsperiode med rød blok har vist, at det ikke længere er tilfældet. Regeringen har været mere erhvervsvenlig end lønmodtagervenlig, og i visse tilfælde har man vedtaget lovgivning, der var direkte lønmodtagerfjendsk. Det kan være, valgkampen vil afsløre en ny udvikling. Bare det så ikke bliver til løftebrud! Vort forbund har fået ny formand. Kresten Vendelboe blev valgt på kongressen i oktober, og han erklærede ved tiltrædelsen, at han var klar til at gå i gang med de udfordringer, der venter forbundet i bestræbelserne på at fastholde vores position som selvstændigt forbund i årene fremover. Kresten har også talt for igen at få gang i en bedre dialog med arbejdsgiverparterne. Det er nødvendigt, at der både på landsplan og ude i afdelingerne er et samarbejde om at gavne malerfaget. Dialogen mellem forbundet og arbejdsgiverne er blevet beskrevet som værende på kuldeniveau i hvert fald på det overordnede forbundsplan, mens det ude i afdelingerne må karakteriseres som på det jævne, men der er plads til forbedringer, så vi igen kan få et frugtbart samarbejde til gavn for beskæftigelsen. Vi ønsker Kresten held og lykke med at løse de mange udfordringer, der venter. Den sociale dumping er ikke blevet mindre udbredt, men det er da glædeligt, at man har afsat 120 millioner 2

3 kroner til at sikre bedre arbejdsforhold. Bl.a. vil SKAT, arbejdstilsynet og politiet i år fordoble antallet af aktioner mod social dumping. Lad os se, om det er nok til at rette et alvorligt stød mod social dumping. Jeg tvivler desværre lidt, men det er da et bidrag ligesom sikkerheds- og id-kortet, som også indføres i år. Og så er der tillige det glædelige, at fradraget på fagforeningskontingentet i 2015 er fordoblet. I skal huske at ændre beløbet på forskudsopgørelsen. Midt i alle disse ændringer må vi ikke glemme arbejdsmiljøet. Det skal ikke kun være i opgangstider, vi forbedrer den vigtige del af arbejdsdagen. Det skal være en daglig forpligtelse at arbejde for at gøre arbejdsmiljøet bedre. I malerfaget søger vi i øjeblikket i samarbejde med arbejdsgiverne at få Arbejdstilsynet til at opdatere reglerne om MAL-koder. Det er et vigtigt og lettilgængeligt redskab, som er til stor gavn for malerfagets udøvere, men også i hverdagen skal vi og vore dygtige arbejdsmiljørepræsentanter være opmærksomme på, at reglerne overholdes på arbejdspladserne både hvad angår regler om brug af værnemidler, indretning af skurvogne, toiletforhold m.v. Fremtiden er det svært at spå om. Men meldinger fra økonomer, analyseinstitutter og arbejdsgiversammenslutninger tyder på, at vi går lysere tider i møde med større lyst til bygge- og reparationsaktiviteter. Det går bedre i samfundet, så lad os endelig komme i gang med maling og pensel! Mange til Krestens 50-års dag Afdelingen markerede daværende afdelingsformand Kresten Vendelboes 50 års fødselsdag den 27. september med en reception den 1. oktober. Receptionen foregik i afdelingens lokaler i Rymarken, hvor Kresten med fru Gitte ved sin side modtog en lang række gæster fra den lokale fagbevægelse, gamle kolleger og kontakter fra de lokale malermestre. Selv om Krestens nuværende virke ligger i København som forbundsformand, har han og Gitte ingen planer om at flytte fra Aarhus-området. Det er her, de hører til, og har familien tæt på. Næstformand i Malernes Fagforening Storkøbenhavn, Gert Hansen, var deltager i en større delegation med københavnske fagfæller. Næstformand og formand i Malernes Fagforening Midtjylland, Thomas Winandy, og Hans Martin Andersen, hilste på fødselaren. Kresten Vendelboe og fru Gitte bliver boende i Aarhus-området. 3

4 Øst/Vest leverede forbundsformanden Uden modkandidat blev Kresten Vendelboe valgt som forbundsformand på Malerforbundets kongres i oktober 2014, og Kim Dyrberg konstitueret som formand for Malernes Fagforening Øst/Vest. Der venter mange udfordringer: kampen mod socialdumping, en udflytning af forbundshuset og en tilpasning af forbundets økonomi til de aktuelle forhold Stående applaus, blomster og varme ord om fremtiden mødte 50-årige Kresten Vendelboe, da han på Malerforbundets kongres i oktober sidste år blev valgt til forbundsformand for Malerforbundet i Danmark, og afløste forgængeren Jørn Erik Nielsen. Næstformand Thomas Lang blev også valgt som HB-medlem på kongressen. De delegerede fra Øst/Vest stemmer. Og allerede dagen efter valget var Kresten Vendelboe i arbejdstøjet, for der er opgaver nok at tage fat på. Over en fireårig periode har forbundet haft et samlet underskud på 45 millioner kroner, og der er stadig medlemstilbagegang. En indsats med begrænsning af forbundets omkostninger er løsningen, hvis der igen skal komme balance i økonomien. Opmålerindsatsen lider også under tilbagegang, og præsterede i 2014 et samlet underskud på ca. to millioner kroner. I Øst/Vest drives opmålerafdelingen dog med overskud. Forbundets organisatorer er blevet fritstillet, og med et Afdelingens Thomas Isaksen i snak med forbundsformandssekretær Jonna Nielsen. 4 Lederen af Malerfagets Faglige Fællesudvalg, Hans Henrik Sønnersgaard (t.v.) i diskussion med tidl. bestyrelsesmedlem i afdelingen Bent Krog og afdelingsformand Kim Dyrberg.

5 De delegerede fra Malernes Fagforening Øst/Vest med forbundsformand Kresten Vendelboe i bageste række satte et markant præg på kongressens aktiviteter. antal medarbejdere i forbundshuset i København er der ligeledes truffet aftale om fratrædelse. Organisationen trimmes således til fremtidens konditioner. På kongressen blev vedtaget en række vedtægtsændringer af mere redaktionel karakter. Mest debat vakte en beslutning om at forhøje kontingentet for forbundets seniorer, som dog stadig får hovedparten af kontingentet tilbage til anvendelse i det lokale seniorarbejde. Der blev udtalt støtte til det fortsatte arbejde mod social dumping og krav om indførelse af kædeansvar, ligesom kongressen forlangte en styrkelse af arbejdet omkring indførelse af id-kort på byggepladser og flere bevillinger til Arbejdstilsynet, Politi og SKAT i bestræbelserne på at håndtere tilgangen af udenlandsk arbejdskraft på arbejdspladserne på et reelt lovgrundlag. Organisatorisk blev konstitueret afdelingsformand for Malernes Fagforening Øst/Vest, Kim Dyrberg, og konstitueret næstformand Thomas Lang, indvalgt i forbundets hovedbestyrelse. De to skal formelt vælges til ledelsesposterne i afdelingen på generalforsamlingen i april. -Kongressen skabte en del af rammerne omkring forbundets virksomhed i de kommende år, og klargjorde, at det er nødvendigt, vi strammer op omkring økonomien i forbundet. Ingen organisation kan køre med et så stort underskud, siger afdelingsformand Kim Dyrberg. TO DELEGEREDE OM KONGRESSEN: Gode forventninger til forbundets fremtid Torben Høj: -Højdepunktet ved kongressen var nok, at vi fik ny forbundsformand. Jeg kender Kresten både som en dygtig sjakbajs på arbejdspladsen og som en dygtig afdelingsformand, og har fuld tillid til, at han nok skal skabe en balance omkring forbundet, så vi fortsat kan være et selvstændigt fagforbund for bygningsmalere, autolakerere og skilteteknikere. -Nu lægges der op til, at vi skal stramme livremmen ind i forbundet, og jeg så da helst, at man havde bevaret organisatorerne og fastholdt den indsats, de har gjort for at hverve nye og for at fastholde de eksisterende medlemmer. Kampen mod de gule er vigtig at fortsætte. Får de overtaget, er det også ude med Den Danske Model. Nu må alle tillidsfolk og ikke mindst afdelingen løfte denne opgave. Peter Munk Hansen: -Det var en god kongres, som vedtog nogle vigtige retningslinier, og med Kresten ved roret skal det hele nok blive realiseret. Han er den rette mand på posten. -Jeg vil godt advare imod, at man nu går i gang med et spare-ræs, som også påvirker den service, medlemmerne er vant til at få. F.eks. er jeg nervøs ved at skære organisatorerne væk, og jeg synes også, stigningen i seniorernes kontingent er lige drastisk nok. Endelig vil jeg også nævne min utilfredshed med, at forbundstoppen får en højere pensionsprocent til sig selv, end de har skaffet til medlemmerne. Det sagde jeg også fra kongressens talerstol, men det vandt ikke gehør. Desværre. 5

6 Jobcenter Randers skævvrider maler-markedet Bygningsmaler Lenette Graham i Randers blev efter få ugers ledighed sendt ud på en maleropgave som erhvervs-praktikant, der er gratis for arbejdsgiveren. -Ganske uhørt, at jobcentret får lov til at udnytte de ledige på denne konkurrenceforvridende måde, siger næstformand Thomas Lang, Malernes Fagforening Øst/ Vest Bygningsmaler Lenette Graham i Randers er en særdeles dygtig og erfaren bygningsmaler, som gerne vil arbejde på ordentlige løn- og ansættelsesvilkår. Alligevel blev hun efter få ugers ledighed sendt ud i et erhvervspraktik-job af Jobcenter Randers, angiveligt for at holde sine kompetencer vedlige. Ifølge aftalen var der tale om en pedelmedhjælper-funktion, men da Lenette Graham mødte op, viste det sig, at det var malerarbejde, der skulle udføres. Malerarbejde, der har en varighed på ca. 14 dage, og som burde være udført af et malerfirma med en malersvend ansat på ordinære vilkår. -Der er tale om en regulær konkurrenceforvridning, for det var ikke en opgave, man ville have fået udført, hvis der ikke var tale om gratis arbejde, siger næstformand Thomas Lang, Malernes Fagforening Øst/Vest. Lenette Graham henvender sig til sin fagforening, som går videre til Jobcenter Randers for at få en forklaring. Den kan man ikke give, men jobcentret vælger i stedet at stoppe Lenettes erhvervspraktik på arbejdspladsen. -Jobcenter Randers har generelt problemer med at vurdere, hvornår der vitterligt er tale om et regulært tilbud. Det har vi set i andre tilfælde også, og det er meget uheldigt, at en offentlig institution ikke kan holde sig inden for lovens rammer, siger Thomas Lang. Undergraver sit eget job Lenette Graham mener, at når hun udsendes i virksomhedspraktik og skal udføre et regulært stykke malerarbejde er det det samme som at tvinge hende til at undergrave sit eget job og fag. -På den måde stjæler de arbejde fra de malermestre og svende, der skal leve af faget, og det kan jo ikke være meningen med virksomhedspraktikken, siger Lenette Graham. Næstformand Thomas Lang, Malernes Fagforening Øst/ Vest: Virksomhederne skal ikke have gratis arbejdskraft. Næstformand Thomas Lang forklarer om baggrunden for problemerne med virksomhedspraktik og job med løntilskud fra Jobcenter Randers: -Der er jo ikke tale om, at virksomhederne skal have gratis arbejdskraft. Nej, målet må være, at praktik og løntilskud bruges til at opkvalificere den enkelte lediges kompetencer i faget. Her menes ikke en ledig, som er sæsonfyret, men at virksomheden på sigt ønsker at ansætte en maler. -Den virksomhed, som Lenette blev sendt ud til, er Assentoft-Hallerne, og jeg fremsendte derfor et krav om tiltrædelsesoverenskomst, fordi de tilsyneladende havde brug for en maler. Ved samme lejlighed blokerede jeg arbejdspladsen de steder, hvor det var muligt, og blokaden var gældende, indtil overenskomsten underskrives. Der kom så en underskrevet tiltrædelsesoverenskomst, og blokaden ophævedes. 6

7 Andre fag misbruger også ordning Lenette Graham har kendskab til andre fag, hvor virksomhedspraktik og job med løntilskud bliver misbrugt, fordi man sender velkvalificerede håndværkere ud i virksomheder, hvor de udfører arbejde til dagpenge, eller også får virksomheden tilskud til lønnen. Et arbejde, som reelt skulle være klaret af virksomheder og svende, der arbejder på ordinære vilkår. -Der har bredt sig en tendens til, at man kan få det antal praktikanter, der er muligt, og får de pågældende ikke aftalen forlænget, får man bare friske folk ind på pladserne igen, siger Lenette. Thomas Lang peger på, at det er svært for ufaglærte at finde et job i dag. -Det er klart, når Jobcenter Randers sender faglærte ud i praktikordninger, hvor de leverer gratis arbejde til firmaerne, og reelt tager de ufaglærtes job, siger Thomas Lang. Han peger på, at flere fagforeninger i Randers har givet udtryk for tilsvarende erfaringer med Jobcenter Randers, og hos LO Midtjylland er konsulent Rune Christensen i gang med at indhente materiale til en samlet LO-henvendelse. Seniorklubben Randers Arrangementer i 2015 Generalforsamling d.16. april kl Hvor vi starter med generalforsamlingen og lidt til maven! Derefter bowles der kl Bowlingcenteret på Mariagervej. Deadline for tilmelding er senest d Skovtur d. 10. juni Du og din bedre halvdel inviteres på den årlige skovtur! Skovturen går i år til Jesper hus blomsterpark d med start fra Randers Regnskov kl Der vil være en sandwich undervejs. Dagen slutter som sædvanligt af på Tronborg Der vil som sidste år være en betaling på 100 kr. pr. person. Deadline for tilmelding er senest d Tilmelding på Mogensbpedersen@privat.dk Kirsten_og_John@webspeed.dk Kresten på skurvognsbesøg Inden Kresten Vendelboe blev valgt som forbundsformand, nåede han et besøg hos klubbestyrelsen og tillidsfolkene i MC Malerforretning A/S i Tilst. De havde inviteret afdelingsformanden og organisator Kirsten Padfield til en faglig orientering og en snak om bl.a. efteruddannelsesmulighederne. Alle er velkomne til at indbyde afdelingen til en faglig snak på arbejdspladsen, og flere kolleger i firmaerne har da også taget imod tilbudet, bl.a. klubben hos malerfirmaet Michael & Helge Jørgensen i Aarhus. 7

8 Stor optimisme breder sig i malerfaget Malernes Fagforening Øst/Vest Skriftlig beretning ET ÅR er gået, og en mild vinter er fulgt efter en solrig sommer. Det ser lyst ud for vores ledige, for vi er som bekendt meget afhængige af vejret, når det gælder beskæftigelse i byggeriet. Afdelingen har i skrivende stund 137 ledige skilteteknikere, vogn- og bygningsmalere. Det svarer til lidt under 10 procent ledige blandt vore A-kasse-medlemmer. Og selv om ledighed er træls for de, der rammes, er det alligevel et positivt tal, for det er tre procent under tallet sidste år på samme tid. DERFOR er der grund til optimisme. Allerede nu er der ved at være efterspørgsel på malersvende. Vi kan samtidig høre på flere af vore samarbejdspartnere blandt malermestrene, at de er meget fortrøstningsfulde, og at de har stor optimisme i forhold til kommende opgaver. ET turbulent år kan vi godt kalde Året blev præget af, at Malerforbundet afholdt kongres i oktober. Og denne gang var der noget specielt med kongressen, fordi vi fra afdelingen havde forbundsformands-kandidaten. Vi anvendte en del energi på at få Kresten Vendelboe valgt til posten, og heldigvis lykkedes anstrengelserne bl.a. takket være indsatsen fra alle i hele afdelingen. I DEN faglige afdeling er det lærlingesagerne, der har præget arbejdet i løbet af året. Om det skyldes de udvidede muligheder for at indgå aftaler er svært at sige på nuværende tidspunkt, men trods alt er det således, at langt størsteparten af uddannelsesforholdene, der bliver etableret og gennemført, er en virkelig god og positiv oplevelse for begge parter. Konkurser inden for branchen præger også arbejdet i faglig afdeling. Antallet har dog været mindre end tidligere, og vi kan næppe forvente, at udviklingen stopper helt. Det er ikke alle malermestre, der sørger for, at dækningsbidraget er i orden, når de driver deres forretning. UDENLANDSK arbejdskraft optager os stadig en del. Vi mener, at når der arbejdes her i landet, skal det ske på lige vilkår og på overenskomstmæssig korrekt måde. Men sådan er det desværre ikke alle steder. Vi har intet Tillykke med de nye poster. Kresten Vendelboe lykønskes af Kim Dyrberg med forbundsformandsposten og omvendt med afdelingsformandsposten. imod udenlandsk arbejdskraft. Blot vi er enige om spillereglerne. Vi håber, at både arbejdsgivere og politikere vil hjælpe med at stramme op på forholdene i fremtiden. Det må og skal være ved fælles hjælp, vi når frem til ordentlige forhold for alle. ANTALLET af mæglingsmøder er faldet en del. Det kan der være flere årsager til. Håbet er, at svende og mestre arbejder sammen og løser problemerne, når de opstår og løser dem i fordragelighed. Og vi frygter ikke, at det faldende antal skyldes, at flere er bange for at miste deres arbejde og dermed ryge i ledighed, hvis de ikke tier. Sådan må det aldrig blive. I 2014 har vi hentet erstatninger og boder til afdelingens medlemmer til et beløb på kr. fordelt på manglende løn, manglende SH- og feriepenge, pension samt bod i faglige sager, hvilket er lidt mere, end hvad der blev hentet hjem i I beløbet er ikke indregnet erstatninger i arbejdsskadesager. VORT opmålerkontor, som drives af forbundet, kører med stor aktivitet, og med mange tilfredse kunder, både blandt svende og mestre. Både med en omsætning, indtægter og udgifter, og sidst, men ikke mindst med et overskud på ca kr. Det resultat kan vi godt være tilfredse med lokalt set i lyset af, at der på landsplan er et samlet underskud på opmåleraktiviteten på ca. to millioner kroner i

9 BAT-samarbejdet er afdelingen også en væsentlig del af. Vi deltager i byggepladspatruljer i Skive, Viborg, Randers og Aarhus. Det er et vigtigt arbejde, for vi kommer ud på byggepladserne og møder vore medlemmer, men får også tjekket arbejdsmiljøet, og følger op på overenskomsterne. AT PLEJE de tekniske skoler er en meget vigtig opgave. Vi er med i uddannelsesudvalgene i Viborg, Randers og Aarhus, svendeprøvekommissionerne i Randers og Aarhus, og vi forsøger at besøge vore elever på alle skoleopholdene på det område kommer vi i øvrigt også i Holstebro. Det er et stort arbejde, for vi har elever på fem tekniske skoler. VI MENER også, at det er vigtigt, at vi har en hjemmeside, som er oplysende og informativ. Brug den og kom endelig med indspark til os, hvis I mener, der er noget, der kan gøres bedre eller anderledes. Kun ved fælles hjælp kan den forbedres. Facebook er også blevet et medie, hvor I kan se nyt og selv komme med indslag. Vi skal blot henstille til, at det sker i en ordentlig tone og relaterer sig til malere i vores afdeling. SIDEN kongressen har vi i afdelingen arbejdet med en medarbejder mindre på kontoret. Kresten blev jo som nævnt valgt til forbundsformand på kongressen. Her var også forbundets økonomi på dagsordenen. Med et underskud over en fire-årig periode på 45 millioner kroner, er det tydeligt, at der skulle ske noget, hvis vi, som vi har bestemt, gerne vil bevare Malerforbundet som et selvstændigt forbund i mange år endnu. DERFOR blev der på hovedbestyrelsesmødet i februar i år vedtaget væsentlige besparelser i forbundets daglige drift. Alle organisatorer og flere andre medarbejdere blev fritstillet. Ikke fordi de ikke har gjort et flot stykke arbejde, men vi måtte konstatere, at vi ikke har råd til det længere. Her i afdelingen har vi valgt at ansætte Kirsten Padfield, som I fremover vil møde som faglig sekretær/a-kassemedarbejder hos os. P.b.v. Kim Dyrberg Henrik har fyldt kalender Opmåler Henrik Andreasen, MOB Øst/Vest, har rygende travlt. Ikke mindst det store hospitalsbyggeri i Skejby, DNU, Det Nye Universitetshospital, har givet ham mange store opmålingsopgaver. Malerfirmaerne Carsten Sørensen A/S og Globe har malerarbejdet på byggepladsen, og de to firmaers medarbejdere arbejder oftest på akkord, så det bliver til mange opmålingsopgaver. -Det er den største opmålingsopgave i mine 24 år som opmåler, siger Henrik Andreasen. I det meste af byggeperioden er mellem 40 og 60 bygningsmalere beskæftiget med at løse opgaver. Mange til fyraftensmøde om uddannelse Ca. 40 medlemmer deltog i en kombineret infoaften og fyraftensmøde på afdelingskontoret i Aarhus, hvor der var mulighed for at høre mere om de mange efteruddannelsesmuligheder, der findes inden for faget. Minna Uhrenholdt fra Aarhus Tech fortalte om udbudet af fagligt relaterede efteruddannelser, oprettelse af interne firmakurser og malerfagets videregående linjeuddannelse. Christina Pedersen fra AOF fortalte om muligheden for at få hjælp af AOF s konsulenter, hvis man føler, man har svært ved at skrive og læse, bruge PC ere m.m. Både som ledig eller i job er der mulighed for tilskud. Man kan få lavet en personlign screening, og blive ledt på vej til forbedring m.v. Susanne Lehmann og Brian Kruse Jacobsen fortalte om muligheder for at tage enten enkelte fag på akademiniveau eller den fulde akademiuddannelse. Endnu et succesrigt fyraftensmøde om efteruddannelse i afdelingen. 9

10 Kirsten fortsætter i afdelingen: Nu med A-kasse og faglige sager Malerforbundets seks organisatorer blev sagt op, men Øst/Vests Kirsten Padfield er blevet knyttet til afdelingen, hvor hun fort sætter med organisering og virksomhedsbesøg, men også skal varetage faglige sager og A-kasse-arbejde Kirsten Padfield er nu faglig sekretær og a-kassemedarbejder, bl.a. på fagforeningens Viborg-kontor. Der er fart over feltet, når organisatoren i Malernes Fagforening Øst/Vest siden 1. september 2009, Kirsten Padfield, rykker ud. Hundredvis af afdelingens medlemmer har mødt Kirsten i hendes egenskab af organisator under besøg på arbejdspladserne, hvor hun både har skullet arbejde for at hverve ikke-medlemmer og har skullet spørge ind til de eksisterende medlemmers syn på fagforeningens arbejde og høre deres ønsker til det faglige arbejde. Selv om Malerforbundet på grund af økonomisk tilpasning til virkelighedens forhold har måttet fritstille de seks ansatte organisatorer, fortsætter Kirsten Padfield i en stilling i Malernes Fagforening Øst/Vest. Udover stadig at være beskæftiget med organisering og medlemsfastholdelse skal hun også arbejde som faglig sekretær og A-kassemedarbejder og ligeledes stå for mandags-åbningstiden i afdelingens Randers-kontor. -Jeg glæder mig til min nye funktion, som jeg allerede er i gang med, siger Kirsten Padfield. Det bliver et job med mange udfordringer, og det sætter jeg pris på. Jeg glæder mig til fortsat at skulle arbejde for medlemmerne, og takket være det arbejde, jeg havde som organisator, kender jeg rigtigt mange. Det samme gør sig gældende for gruppen af tillidsfolk, som jeg også er meget i kontakt med. Besøgene på de tekniske skoler forventer jeg også at fortsætte med, for jeg kan godt lide at arbejde med de unge elever og informere dem om fagforeningens virke, siger Kirsten Padfield: -Organiseringsarbejdet vil fortsat være højt placeret på fagforeningens opgaveliste, for uden medlemmer har vi selvsagt ingen berettigelse som fagforening. Men med mine andre gøremål i afdelingen er det vigtigt, at vi får lavet en planlægning for, hvor meget de enkelte opgaver må fylde i planlægningen, og det arbejder vi på i øjeblikket, siger Kirsten Padfield. Blandt de nye opgaver, hun skal arbejde med i fremtiden er blandt andet ledighedssamtalerne, og her hun fået god oplæring af sin kollega Gitte Gren Pedersen. De to står i fremtiden for en del af afdelingens ledighedssamtaler. -I det daglige har vi travlt på afdelingens kontorer, og der er ofte brug for en hjælpende hånd. Den er jeg nu også parat til at give, og det vil alt sammen være med til at styrke afdelingens service over for medlemmerne, siger Kirsten Padfield. 10

11 En stor tak skal lyde til alle de i afdeling Øst/Vest valgte tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter Tillidsrepræsentanter februar 2015 Bente Christensen Brian Beck Pedersen Ellen Margrethe Madsen Hans Bøjlund Andersen Jørn Brøndum Skytte Kathe L Kirkegaard Kristiansen Kent Ejnar Krogh Sørensen Klaus Kjær Nielsen Lena Sørensen Michael Kim Parby Mogens Thorup Sørensen Nicolaj Hansen Per Gjættermann Rasmussen Poul Vagn Nielsen Roy Egil Michalsen Søs von Mehren Thomas Munck Skjødt Smith Torben Johnsen Knud Asger A Frederiksen Aarbejdsmiljørepræsentanter februar 2015 Anita Fæste Mortensen Anitta Baltzer Nielsen Bent Severin Fischer Berit Back Bryld Claus Villadsen Dyrbye Dorthe Arvad Hesthøj Erik Juncker Knudsen Gitte Birch Wenneberg Heidi Rasmussen Henrik Løhde Christensen Henrik Stougaard Rasmussen Ida Claudell Jesper H Therkildsen Karina Helena Poulsen Karina Marq Hansen Kirsten Hansen Lars Damslund Ethelberg Michael Strøe Bach Michelle Lind Omme Morten Boe Dahl Niels Kristian Hauma Rasmussen Ole Goul Per Sigvard Mortensen Peter Høstrup Sønderholm Steen Bjerregaard Larsen Steve Ryberg Rasmussen Svend Kurt Christensen Søren Bollerup Kam Tage Jens Christian Toma Klaus Jensen Sonja Johnsen Søren Rud Jensen Aage Westergaard Jensen Jørgen Busch Lars Engholm Olesen Lee Maleren A/S Malerfirmaet Frants Larsen ApS Malerfirmaet Carsten Sørensen A/S Ernst Hansen A/S Fr. Nielsen og Søn A/S Malerfirmaet Carsten Sørensen A/S DSB Århus Danmal Malervirksomhed ApS MC Malerforretning A/S Tipsmark Risskov Total Maler A/S Enemærke & Petersen Vest A/S Malermester Preben Rasmussen BoligGruppen Malerhuset R2 Farver John Rasmussen & Søn I/S Thage w Nielsen A/S Malerfirma Broholt A/S Malerfirma Erik Dalsgaard Sørensen A/S Britt Maler ApS Malerfirmaet Carsten Sørensen A/S Ove Laursen & Søn Egå Malerfirma ApS E & P service, Aarhus R2 Farver John Rasmussen & Søn I/S Mortens Malerfirma Thage W. Nielsen A/S Malerfirma Broholt A/S Sadolin Farveland I/S Malerfirma Helge og Michael Jørgensen A/S MJ Malerfirma ApS Lakspecialisten A/S Århus Sygehus Randlev Malerfirma ApS Bent Skovsgaard ApS MC Malerforretning A/S Wittrups Malerforretning ApS Malerfirmaet Carsten Sørensen A/S Danmal Malervirksomhed ApS Favrskov og Løgten Malerfirma Malerfirma Overgaard ApS Risskov Total Maler A/S DSB Århus Malermester Preben Rasmussen Ernst Hansen A/S LakExperten Skive Au2lak A/S Kronjyllands Malerfirma A/S MalerfirmaetTipsmark Den Gamle By Fr. Nielsen og Søn A/S Malerfirma Erik Dalsgaard Sørensen A/S Byens Malerfirma A/S Henning Kristensen A/S Bjerregaard & Co. A/S 11

12 Allan malede down under i halvandet år Nyudlært bygningsmaler Allan Sørensen var uden arbejde, da han blev udlært hos Arne Skovs Eftf. i Skive. Så tog han en hurtig beslutning og rejste til New Zealand, hvorfra han nu er vendt tilbage efter halvandet års spændende ophold Allan Sørensen har gået ledig, siden han vendte hjem fra New Zealand, men håber, at han kommer hurtigt i arbejde som bygningsmaler i Danmark, senest når sæsonen sætter ind. -I New Zealand er man glad for dansk arbejdskraft. -Så er jeg klar til at tage fat igen Sådan lød det forleden fra bygningsmaler Allan Sørensen, da han mødte op på Viborg-kontoret i Malernes Fagforening Øst/Vest. Allan var vendt tilbage efter halvandet års ophold i et malerfirma i byen Christchurch på New Zealand. A-kassemedarbejderen på afdelingskontoret havde ikke lige et job til Allan, men det skal nu nok hurtigt komme, for den hjemvendte eventyrer er frisk på det hele. -Ledighed er ikke lige mig, siger Allan. Efter jeg var blevet udlært, havde jeg en kortere periode som ledig, men da så jeg fik meldingen om, at et stort malerfirma i Christchurch var glad for dansk arbejdskraft, slog jeg til, og søgte et job derovre. Og det har jeg ikke fortrudt én eneste dag. Det har været halvandet år med en masse oplevelser, en masse gode kolleger og en masse gode arbejdsdage. -Jeg valgte faget i sin tid, fordi jeg gerne ville prøve noget kreativt og noget med håndværk. Det har jeg også fået opfyldt. Nu vil jeg gerne have et fast job igen, og er klar til at tage fat. Når Allan Sørensen kom i kontakt med det new zealandske firma, skyldtes det, at de i forvejen havde et par danske maler-kollegerne, og var meget tilfredse med den danske arbejdskraft. -Firmaet havde også andre håndværkere end malere ansat, og vi var bl.a. aktive omkring udbedring af jordskælvsskader i området, som ret ofte rammes af mindre, men alligevel ødelæggende jordrystelser. -Det var rart, at der var andre danskere i firmaet. Så var overgangen alligevel lidt lettere. Arbejdsdagene er længere, fordi en arbejdsuge er på timer. Vi havde 50 minutters pause i løbet af en dag, og fik 20 minutter betalt. Selv om jeg synes, at vi har en god uddannelse herhjemme, er der alligevel forskel på dem og os. Klimaet betyder kun lidt, selv om der hen over året er lidt varmere dernede, fortæller Allan Sørensen. Han havde 4-6 danske håndværkerkolleger på jobbet, og boede man i nærheden af dem, tilbragte man også fritiden sammen med dem. Sproget er ikke noget større problem, og der er meget stor åbenhed og venlighed fra både kolleger, firma og lokalbefolkning over for indvandrere som Allan Sørensen. 12

13 -Det var en stor oplevelse at arbejde i New Zealand, og var firmaet ikke lukket, var jeg nok også fortsat, siger Allan Sørensen. Spiser lidt usundt efter danske forhold -Maden kan godt være lidt af et problem. Man spiser lidt usundt efter danske forhold, og der er ikke tradition for, at man har madpakke med på jobbet. Man tager noget junkfood og køber hos burgerbarer eller bagere. Det er ikke særligt ernæringsrigtigt, og det er da også medvirkende til, at man let tager en del kilo på, hvis ikke man af egen fri vilje holder igen. Det er Allan Sørensens opfattelse, at ingen håndværkere i Christchurch-området går ledig. -Jordskælvene, som ikke er særligt voldsomme, er store nok til, at de anretter skader på en række huse, som så efterfølgende skal genoprettes. Der er mange udfordringer for myndighederne med skælvene, men det giver masser af arbejde til håndværkerne efterfølgende. Start-timelønnen er på 90 kr., men svendene arbejder sig opad med tiden, og skatten er på 18 procent, så der bliver en pæn skilling tilbage. Til gengæld skal borgerne selv finansiere sundhedsomkostninger og hospitalsbehandlinger. Er man uheldig med en stor operation og et efterfølgende rekreationsforløb, kan det nemt have en ruinerende effekt. Newzealænderne kan slet ikke sættes sig ind i vores forhold med 43 procent i skat og gratis sygehusophold. Deres opfattelse af velfærd er helt anderledes end vores, og jeg foretrækker da den danske form for velfærd, siger Allan Sørensen. Lejede bolig ved firmaet Firmaet, han arbejdede i, besluttede sig for at lukke malerafdelingen ned, og var det ikke sket, var Allan Sørensen nok fortsat i firmaet. -Jeg kunne godt lide at være dér. Kollegerne var også blevet til venner, og jeg skriver da stadig med dem, der er tilbage. Jeg ville gerne have haft en periode mere, men sådan skulle det ikke gå. Byggefirmaet havde et hus, hvor de lejede boliger ud til medarbejderne, herunder Allan. Og det fungerede godt. -Vi sparede kr. i måneden i husleje, fordi vi kunne leje ved firmaet. Men når man er udenlands, bruger man også mange penge. Man vil gerne rundt for at se landet, og man går også mere i byen sammen med unge kolleger. Det er alt sammen meget dyrt, så jeg er ikke vendt tilbage til Danmark med en masse penge på lommen. Faktisk brugte jeg de sidste penge, inden jeg forlod landet. - Men jeg har også fået en masse oplevelser, jeg ikke ville have undværet. Under normale omstændigheder ville jeg aldrig være kommet til New Zealand og se den smukke natur og de dyr, man kun har hørt om. -Jeg vil da også godt erkende, at der går en del øl i opholdet. Fritiden skal slås ihjel, og det gør man selvfølgelig altid på en hyggelig måde. Masser af snak og øl både med de lokale beboere og kollegerne. Det skal man lige vænne sig af med nu, hvor man er kommet hjem igen. Allan Sørensen synes også, at han er blevet fagligt udviklet af opholdet i New Zealand. -Deres boligbehov er anderledes end vores. Man sætter ikke så meget tapet, filt og væv op. Udbedringerne efter jordskælvene stiller også andre krav til håndværket. De revner, skælvene giver, klarer man ved at spartle filt ind i væggene, og så topcoater man med fin spartelmasse efterfølgende. -Arbejdsmiljøet tager man lidt lettere på end her. F.eks. bruger man stylter til mange opgaver, og det må man jo ikke herhjemme. 13

14 Dagpengesatser 2015 Satser pr. 5. januar 2015 Forsikringsart Sats kr. pr. dag Beløb kr. pr. uge Dagpenge Fuldtid x 52 = Dagpenge Deltid x 52 = Dagpenge Dimittend fuldtid x 52 = Dagpenge Mindstesats lønmodtagere Børnepasningsorlov Sygedagpenge 1. januar 2015 Midlertidig arbejdsmarkedsydelse Midlertidig arbejdsmarkedsydelse 60% af max dagpengesats Fuldtidsforsikrede Satsen er pr. time kr.111,76 kr. 827,02 kr. 4135,10 Personer med forsørgelsespligt ovf. børn (80% pct. sats) andre personer (60% pct. sats) Efterløn, ny fleksibel ordning Fuldtidsforsikrede (91 pct. sats) x 52 = Efterløn, ny fleksibel ordning Fuldtidsforsikrede (100 pct. sats) x 52 = Skattefri præmie Fuldtid Pr. potion (481 timer) 12 præmieportioner År 2014 kr År 2015 kr Omregningssatsen *220,50 Lempeligt fradrag for arbejde i efterlønsperioden Fuldtid Fuldtid Fuldtid År 2013 kr År 2014 kr År 2015 kr Aktiveringsydelse Fuldtid Ungesats (50 % sats) 52a stk.2 Fuldtid G-dage: nr. 1, 2, 3 ½ G-dag 1 G-dag 2 G-dage 3 G-dage ½. g-dag kr g-dag kr g-dag kr g-dag kr Mindre administrationsudgift hos PensionDK Det bliver nu endnu billigere for de medlemmer at have deres pensionsordning i PensionDanmark. I 2015 sænker PensionDanmark nemlig de omkostninger, som medlemmerne betaler til administration, til 336 kr. pr. medlem mod 372 kr. i 2014 og 396 kr. i Det svarer til et fald på 15 pct. på to år. 14

15 Arbejdsgivergodtgørelse (G-dage) Din arbejdsgiver skal betale de tre første dage, du er ledig. - G-dage. For en arbejdsgiver ville det være praktisk at kunne sende medarbejderne hjem, hver gang der ikke er flere arbejdsopgaver. Men for at sikre dig som lønmodtager mod, at du bliver opsagt hele tiden, skal arbejdsgiveren betale arbejdsgivergodtgørelse (g-dage). Det er altså din arbejdsgiver, der skal betale de første 3 dage, du er ledig (godtgørelsesdage). Nye regler januar 2015 Hvis du har været ansat mindre end 3 måneder, skal din arbejdsgiver kun betale de første 2 dage, du er ledig. Reglerne for udbetaling af arbejdsgivergodtgørelse er ens for både fuldtids- og deltidsforsikrede. Hvornår er du berettiget til at få arbejdsgivergodtgørelse? For at være berettiget til arbejdsgivergodtgørelse skal du: 1. være medlem af en a-kasse 2. have været ansat som lønmodtager og 3. være afskediget (fx efter en vikaransættelse, opgavebestemt ansættelse eller andet) Desuden skal du inden for de sidste 4 uger i alt have haft mindst 74 arbejdstimer hos arbejdsgiveren. Perioden på 4 uger bliver forlænget af perioder med fx sygdom og ferie. Hvornår er du ikke berettiget til at få arbejdsgivergodtgørelse? Hvis du arbejder på fast nedsat tid eller i en turnusordning, skal din arbejdsgiver ikke betale dig g-dage, før ansættelsesforholdet ophører helt. Du er heller ikke berettiget til g-dage hvis: du selv er skyld i, at du er blevet ledig du har fået nyt arbejde du får sygedagpenge du holder ferie arbejdsgiveren er gået konkurs eller er under betalingsstandsning du allerede har fået arbejdsgivergodtgørelse 16 gange i år fra samme arbejdsgiver. Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun skal betale for en halv g-dag. du er ledig fra et job med løntilskud Hvor meget skal du have? Der er to forskellige satser afhængig af, hvor mange timer du er ledig, den dag, du bliver sagt op. Du skal have betaling for en hel g-dag, hvis du er ledig en hel dag, eller bliver sagt op mere end fire timer før din arbejdstid ender. Du skal have betaling for en halv g-dag, hvis du er ledig fire timer og derunder, den dag du bliver ledig. En hel g-dag svarer til højeste dagpengesats. For en halv g-dag skal du have det halve beløb. Sådan skriver du g-dage på dagpengekortet Når du udfylder dit dagpengekort skal du vælge Andet og så skrive, at der er tale om g-dage de tre første dage du er ledig. Hvis du ikke er berettiget til at få g-dage, vil du normalt kunne få dagpenge. Det forudsætter dog, at du har ret til dagpenge. Hvis din arbejdsgiver ikke vil betale Din arbejdsgiver skal udbetale dine g-dage senest sammen med den 2. lønudbetaling, efter at du er stoppet. Din arbejdsgiver kan inden 14 dage efter, at du er fratrådt bede dig underskrive en erklæring om, at du ikke har haft arbejde, holdt ferie eller været syg på de dage hvor du skal have g-dage. Hvis din arbejdsgiver ikke udbetaler g-dagene efter, at du har henvendt dig om dem, så kontakt os, så hjælper vi dig med at skaffe pengene. Stærkt afkast på pensionen PensionDanmark fik et samlet investeringsafkast på 16,2 mia. kr. før skat i Afkastet blev på 10,5 pct. for de yngre medlemmer (alder 40 år) og 10,6 pct. for de ældre medlemmer (alder 65 år) Så godt bliver afkastet næppe i år, mener PensionDanmark selv, men en ny afkastssammenligning fra analysehuset Morningstar viser, at PensionDanmark ligger helt i top på fem-års sigt med et samlet afkast på 58,4 pct. for et medlem med 10 år til pensionering. 15

16 Supplerende dagpenge Du kan søge om supplerende dagpenge, hvis du får arbejde på mindre end fuld tid. Supplerende dagpenge dækker forskellen mellem fuld tid og det antal timer, du arbejder. Hvis du f.eks. arbejder 20 timer, kan du få supplerende dagpenge for 17 timer. Der er ikke noget minimumskrav til antal arbejdstimer. Du skal være opmærksom på, at supplerende dagpenge opgøres pr. uge, og at du som fuldtidsforsikret ikke kan modtage supplerende dagpenge i uger, hvor du har mere end 29,6 arbejdstimer. Når du modtager dagpenge og får et deltidsjob og er: Fuldtidsforsikret, skal du være tilmeldt Jobcenteret og have ret til dagpenge have højest 29,6 timers arbejde om ugen aktivt søge arbejde på 37 timer om ugen kunne få supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger få din arbejdsgiver til at udfylde en frigørelsesattest og aflevere, den til din a-kasse senest 5 uger efter den første dag, du er ansat Deltidsforsikret, skal du være tilmeldt Jobcenteret og have ret til dagpenge have et job med et timetal, som højest udgør 4/5 af dit sædvanlige timetal aktivt søge arbejde på op til 30 timer om ugen kunne få supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger få din arbejdsgiver til at udfylde en frigørelsesattest, og aflevere den til os senest 5 uger efter den første dag, du er ansat. Frigørelsesattesten - dit ansvar: Hvis du er omfattet af et opsigelsesvarsel, skal du få din arbejdsgiver til at udfylde en frigørelsesattest for at få supplerende dagpenge. Det er vigtigt, at du er opmærksom på tidsfristen. Din arbejdsgiver skal udfylde frigørelsesattesten inden 5 uger efter den første dag, du er ansat. Attesten skal være a-kassen i hænde senest 5 uger efter første arbejdsdag. Modtager vi blanketten for sent, kan du først få dagpenge fra den dag, hvor vi modtager den. Intet opsigelsesvarsel: Hvis du ikke har et opsigelsesvarsel, kan du modtage supplerende dagpenge, selv om din arbejdsgiver ikke har udfyldt frigørelsesattesten. Supplerende dagpenge, når du er i deltidsjob med løntilskud: Hvis du arbejder for en privat arbejdsgiver kan du få supplerende dagpenge, men ikke hvis du arbejder inden for det offentlige. Du skal dog være opmærksom på tidsbegrænsningen på 30 uger inden for 104 uger Supplerende arbejdsmarkedsydelse og deltidsarbejde: Hvis du modtager arbejdsmarkedsydelse, har du mulighed for at modtage supplerende arbejdsmarkedsydelse. Reglerne for supplerende arbejdsmarkedsydelse er de samme som for supplerende dagpenge. Eneste undtagelse er, at tidsbegrænsningen på 30 uger nulstilles ved overgangen til arbejdsmarkedsydelsen. Du får således ret til 30 uger med supplerende arbejdsmarkedsydelse, uanset om du tidligere har modtaget supplerende dagpenge. Det er et krav, at du i øvrigt opfylder betingelserne herfor, som beskrevet ovenfor. Bestem, hvordan pensionen skal udbetales Som noget nyt kan du få udbetalt en del af din pension, selv om du stadig er i job. Det kan fx være en god idé, hvis du har valgt at gå ned i tid frem mod pensionsalderen. Du kan typisk begynde udbetalingerne, når du fylder 60 år. Tidligere kunne de månedlige pensioner kun udbetales, når du stoppede med at arbejde, og udbetalingen skulle omfatte hele opsparingen. Sådan er det ikke mere. De mere fleksible muligheder betyder, at du nu fx kan: -Starte delvis udbetaling af såvel den livsvarige alderspension som af ratepensionen -Vælge at få udbetalt den livsvarige pension og ratepensionen på forskellige tidspunkter. -Vælge at få ratepensionen udbetalt i en periode på mellem 10 og 20 år fx udbetaling i 12 år. -Vælge at lade din alderspension stå og vente med at hæve pengene til du har brug for dem. Du bevarer dine forsikringer og din sundhedsordning, mens du er i job. Du kan læse mere om dine muligheder på pension.dk/pension 16

17 6 ugers jobrettet uddannelse til ledige Som ledig har du mulighed for at få støtte til voksen- og efteruddannelse. Dagpenge til uddannelse til ledige: Du kan få dagpenge til uddannelse til ledige, hvis uddannelsen er på én af positivlisterne på (styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering) Du kan højest få dagpenge til seks ugers uddannelse. Du skal være opmærksom på, at du kun har ret til ét kursus eller ét uddannelsesforløb. Hvis du for eksempel deltager på et kursus på en uge, har du opbrugt din ret. Betingelser for at komme på uddannelse med dagpenge: For at have ret til 6 ugers jobrettet uddannelse, skal du være enten ufaglært eller faglært. Du kan også deltage, hvis du har både en kort videregående uddannelse og samtidig en erhvervsuddannelse. Du skal have været til en samtale på Jobcentret og CV-samtale hos os, før du kan begynde på uddannelsen. Du skal have ret til dagpenge og ikke have været ledig i mere end 9 måneder. Er du under 25 år, kan du kun søge om dagpenge under uddannelse inden for de første 6 måneders ledighed. Kurset/uddannelsen skal være afsluttet inden for de første 6/9 måneders ledighed. Hvor meget kan jeg få? - Du kan få din sædvanlige dagpengesats og da uddannelsen er på dagpenge, følger udbetalingen det normale udbetalingstidspunkt for dagpenge. Hvordan søger jeg? - Kontakt skolen vedr. det aktuelle kursus. På skolen vil du få udleveret optagelsespapirer Ansøgning om og bekræftelse af ret til og optagelse på jobrettet uddannelse for ledige dagpengemodtagere - skemaet hedder AR 237. Skemaet skal du udfylde og sende til os. Hvis du opfylder betingelserne for at modtage dagpenge under uddannelsen, godkender BFA (byggefagenes arbejdsløshedskasse ) hovedkassen papirerne og sender det til skolen og Jobcentret. Hvis du ønsker at søge befordringstilskud til en arbejdsmarkedsuddannelse skal du søge på blanketten AB421. Befordringsgodtgørelse: Du kan søge befordringsgodtgørelse, når du deltager i: 6 ugers jobrettet uddannelse (dog ikke på videregående niveau) Vejledning og opkvalificering Virksomhedspraktik Løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver Bemærk, at du ikke kan modtage befordringsgodtgørelse, hvis du er ansat med løntilskud hos en privat arbejdsgiver. Der kan udbetales befordringsgodtgørelse, når din daglige transport mellem bopæl og uddannelsessted/ ansættelsessted er over 24 km. Hvis du er indkvarteret et andet sted end din bopæl, regnes de 24 km. fra dit indkvarteringssted. For at få udbetalt befordringsgodtgørelse skal du udfylde skemaet AB421. Du skal søge om befordringsgodtgørelse senest fire måneder efter, at tilbuddet er slut. Befordringsgodtgørelse Hvis du deltager i en arbejdsmarkedsuddannelse og har mere end 24 km i transport til og fra uddannelsesstedet, kan du søge om befordringstilskud. Ny hjælp til langtidssyge Er du sygemeldt, eller må du ofte melde dig syg, så er der nu målrettet hjælp at hente i PensionDanmarks sundhedsordning. Ordningen udvides nemlig med et team af erfarne sygeplejersker, der skal hjælpe langtidssyge, som risikerer at ryge ud af arbejdsmarkedet. Foreløbig har PensionDanmark ansat fem sygeplejersker, der er klar til at rådgive og hjælpe langtidssyge medlemmer med at få bugt med deres problemer. På den måde får de bedre muligheder for at komme i gang med jobbet igen. Alle medlemmer, der har adgang til sundhedsordningen via deres pensionsordning i PensionDanmark, kan ringe til PensionDanmarks team af erfarne sygeplejersker. De sidder klar til at rådgive dig og måske hjælpe gennem et behandlingsforløb. Du kan ringe på alle hverdage mellem kl. 8 og

18 Nu er Benny igen en glad maler -Jeg smed penslen og gad ikke have noget med malerfaget at gøre mere. Det var simpelt hen bare for træls. Så gik der en række år, hvor jeg prøvede en masse andet forskelligt arbejde, men pludselig fik jeg lysten til faget igen, og takket være Henrik Andreasen i afdelingen kom jeg så i job igen. 55-årige Benny Ladefoged er igen en glad bygningsmaler i MC Malerforretning A/S i Tilst Benny Ladefoged kan næsten sætte dato og klokkeslæt på dagen, hvor han med egne ord smed det hele. Benny Ladefoged har igen fået lysten til at være bygningsmaler tilbage. Efter lang tids frustration omkring faget sagde han stop: Nu skulle han prøve noget andet efter årtier som bygningsmaler både som ansat og som selvstændig. Det bliver til meget solo-arbejde for Benny Ladefoged, men han kan sagtens holde ensomheden ud. Især det sidste havde tæret på kræfterne. Han havde arbejdet mange timer for at få forretningens økonomi til at hænge sammen gennem de 15 år, selvstændigheden varede ved. Der stødte sygdom til, lidt sukkersyge, som gjorde, at han ikke kunne holde til det samme arbejdspres som tidligere. -Jeg har altid slappet af ved at køre bil, så jeg søgte og fik et job som buschauffør. Det var jeg sgu glad for. Det var selvfølgelig en omvæltning, men også meget mere reguleret end malerarbejdet, hvor jeg næsten aldrig vidste, hvor lang tid arbejdstiden var. Vel skulle køreplanen overholdes ved buskørslen, men når man kørte efter den, var der ikke så mange bekymringer. Jeg havde det godt med at køre bus i lidt mere end tre år. Jeg kørte bus mellem Billund Lufthavn og nogle destinationer med bagage og passagerer. Det var rutinepræget, og der var ikke mange overraskelser, men det var frit, og lønnen var sikret, fortæller Benny Ladefoged. Da finanskrisen udviklede sig, blev der mindre behov for lufthavnskørsel, og Benny blev afskediget. Han søgte job på Teknisk Skole Silkeborg, hvor man skulle bruge praktiske folk til skp-afdelingen. En anden ansøger fik imidlertid jobbet, fordi han havde en voksen-pædagogisk tillægsuddannelse, og den manglede Benny. Kan lide at arbejde med unge mennesker -Jeg fik så tilbud om at være inde på skolen som vikar i et par omgange, og det har jeg taget imod. Jeg kan godt lide at arbejde med de unge mennesker. Jeg havde en del erfaring, jeg kunne give fra mig, og det var 18

19 mit indtryk, at de godt kunne lide at få praktisk viden serveret af en erfaren kollega. Benny Ladefoged søgte som han skulle en masse jobs. Hans interesse gik også i retning af at blive pedel på en skole eller institution, og var bl. a. med i et projekt i Silkeborg, som var meget vellykket, syntes Benny. -Jeg regnede så småt med at kunne komme i betragtning til et job her, men man ville hellere have én, der havde baggrund i en uddannelse som elektriker, tømrer eller VVS er. Malere var de ikke interesserede i, så jeg fik ikke en chance her, Benny Ladefoged fik så arbejde på DNU-byggepladsen i Skejby. -Det var en stor omvæltning for mig at skulle i gang på den store byggeplads. Det var noget helt andet, end det jeg tidligere har arbejdet med, og jeg havde svært ved at komme i gang med den daglige rytme. -Jeg tænkte, at det ikke kunne passe, at jeg ikke kunne komme i gang med et godt forløb, men det duede ikke, og jeg kom så i gang med nogle mindre malerfirmaer med forskelligt vikararbejde. Efter en ledighedsperiode fandt Benny Ladefoged ud af, at hans dagpenge var ved at slippe op. -Skulle jeg nu til at æde mine mursten i huset derhjemme, eller hvordan skulle jeg klare situationen. Jeg var inde hos Morten i afdelingen, hvor vi fik regnet efter på dagpengeforbruget, og det så ikke for godt ud. På kontoret må Morten have snakket med opmåler Henrik Andreasen om min situation, og pludselig en dag ringede Henrik og snakkede lidt om min situation. Han mente godt, han kunne hjælpe, for der var et ledigt job hos MC Malerforretning A/S, som han syntes, jeg skulle søge. Har genvundet glæden Det gjorde Benny Ladefoged, og nu har han været i firmaet i over et år. Og han er tilfreds med jobbet hver eneste dag. -Jeg troede egentlig selv, de havde en liste over folk, de gerne ville ansætte, når der blev ledige stillinger, men det havde de ikke. Jeg kontaktede MC om torsdagen og startede i jobbet om mandagen. Det var hurtigt, og jeg er blevet mere og mere glad ved jobbet, som tiden er gået, fortæller Benny Ladefoged. Han erklærer glad, at han igen har genvundet glæden ved at være bygningsmaler. Og i firmaet er alle flyttelejligheder beregnet på akkordarbejde. -Det er skønt at arbejde på akkord, for så bestemmer man selv farten. Og glæden ved at stå op om morgenen og gå på arbejde ja, den er uvurderlig. -Henrik Andreasen spurgte mig en dag, hvordan det gik: -Jeg er bare så glad, svarede jeg.- Det er sgu det bedste, du og fagforeningen har gjort for mig. Det er dejligt at have et godt job. Når man ikke har haft det i en lang periode, så lærer man at sætte pris på, når man endelig har det. Benny håber at kunne blive hos MC i mange år: -Kollegerne mødes på værkstedet en gang imellem, og til festlige lejligheder. Ellers arbejder vi meget solo på mindre og kortvarige opgaver. -Jeg glæder mig også over den gode behandling, jeg får og altid har fået i fagforeningen. Man kan så nemt gå rundt og se sig sur på fagforeningen, og synes, at de ikke gør noget for medlemmerne. Jeg synes da selv, jeg er et godt eksempel på det modsatte, siger Benny Ladefoged. På job i Hou ved Odder. Benny Ladefoged kører hver dag fra sin bopæl i Silkeborg ud til jobbene hos MC Malerforretning A/S 19

20 Malernes Fagforening Øst/Vest afholder generalforsamling afholdes onsdag d. 15. april 2015, kl på adressen Vinkelvej 36, 8800 Viborg (Danhostel Viborg) Vi starter kl med middag Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetællingsudvalg 3. Protokoller fra generalforsamlingerne d. 6. marts Beretning 5. Regnskab 6. Indkomne forslag 7. Valg af bestyrelse Formand Kim Dyrberg, opstiller Næstformand Thomas Lang, opstiller Kasserer Claus Clavilla, genopstiller Bestyrelsesmedlem Poul Vagn Nielsen, genopstiller Bestyrelsesmedlem Asger Frederiksen, genopstiller Bestyrelsesmedlem Torben Høj, genopstiller Suppleant 8. Bevillinger 9. Eventuelt Forslag til dagsordenens punkt 6, skal indgives skriftligt til bestyrelsen (kontoret) senest 7 dage før generalforsamlingen. Protokol fra ordinær generalforsamling d. 6. marts 2014, ligger til gennemsyn på afdelingens kontorer 7 dage før generalforsamlingen. Af hensyn til traktementet bedes tilmelding foretaget til kontoret senest tirsdag den 7. april Vores hoved kasserer Ib Hansen kommer og taler om forbundets fremtid set fra den økonomiske side og svarer hvis I har spørgsmål til ham. Blandt de fremødte trækker vi lod om en I Pad Mini.