Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut"

Transkript

1 Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse. Dermed er der udsigt til større Nordsøindtægter end ventet. Nye informationer øger råderummet fra Nordsøen med ½ mia. kr. mere end Finansministeriets seneste skøn i Konvergensprogrammet fra februar 1. Det dækker også over, at nye forskningsresultater fra DTU peger på, at indvindingsgraden i Nordsøen ved brug af CO -injektion kan øges med det dobbelte af, hvad Energistyrelsen forudsætter i sin produktionsprognose. af chefanalytiker Martin Madsen 1. november 1 Analysens hovedkonklusioner Finansministeriet bruger ikke IEA s grundforløb for olieprisudviklingen, men et lavprisforløb med en markant lavere oliepris. Anvendes grundforløbet i IEA s nye 1-prognose, er der udsigt til langt større olieindtægter, end Finansministeriet forudsætter Energistyrelsen har nedjusteret sine olieproduktionsskøn år for år de seneste 4 år. Forklaringen skyldes især en nedjustering af det indregnede teknologibidrag. Nye forskningsresultater fra bl.a. DTU (bragt i Børsen den 18. august 1) viser, at indvindingsgraden med CO -injektion kan øge indvindingen med godt det dobbelte af, hvad Energistyrelsen indregner. Den generelle forventning om et fald i olieproduktionen vil ikke bare blive bremset, men ligefrem øget efter ved indregning af DTU s resultater for indvindingsgraden. Statens indtægter fra Nordsøen bliver større end ventet, og det langsigtede finanspolitiske holdbarhedsproblem er på til ½ mia. kr. mindre end hidtil antaget. Kontakt Chefanalytiker Martin Madsen Tlf Mobil 9 64 Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V

2 Nyt olieprisskøn er langt mere positivt end Finansministeriet hidtil har turdet indregne Det Internationale Energi Agentur (IEA) har den 9. november offentliggjort World Energy Outlook 1, som giver det seneste bud på den langsigtede olieprisudvikling. Her forventes det, at olieprisen i vil nå 11 dollar pr. tønde og 13 dollar pr. tønde i 3, begge målt i 9-priser. I år vil olieprisen ende på ca. 78 dollar pr. tønde, svarende til ca. 443 kr. pr. tønde med en uændret oliepris de sidste måneder af 1. Olieprisen er steget kraftigt i 1 oven på krisens kraftige produktions- og efterspørgselsnedgang. På lidt længere sigt forventes knaphed på olieressourcer og stigende efterspørgsel at føre til yderligere stigende oliepriser. 1-prognosen fra IEA er kun en lille opjustering af olieprisprognosen i forhold til IEA s 9- prognose, men der er tale om en langt højere oliepris i forhold Finansministeriets indregnede olieprisskøn, da Finansministeriet i Konvergensprogram 9 fra februar 1 (KP9) ikke anvender IEA s grundforløb i 9-prognosen, men et alternativt lavprisforløb. Det Internationale Energi Agenturs 9-prognoses hovedforløb tager udgangspunkt i, hvordan energimarkederne forventes at udvikle sig, hvis den eksisterende energipolitik ikke ændres. Finansministeriet tager derimod udgangspunkt i det alternative forløb fra IEA 9-prognosen, der indregner en global klimaaftale. Det fremgår bl.a. af KP9 side 134, hvor der står: I det centrale KP9-forløb er det alternative scenarie lagt til grund I det alternative scenarie er den globale efterspørgsel efter olie lavere, hvilket giver en lavere oliepris i forhold til referencescenariet. Desuden er der af forsigtighedshensyn anvendt det alternative scenarie, som indregner en lavere oliepris end IEA s referencescenarie. Derfor er der tale om, at olieprisen er opjusteret faktisk med hele 3 dollar pr. tønde i 3 i forhold til IEA 9-prognose alternative forløb, som Finansministeriet anvendte i sin seneste lange fremskrivning af Nordsøindtægterne. Det fremgår af tabel 1. Tabel 1. Oliepris ifølge Det Internationale Energi Agenturs (IEA) prognoser 1 3 $ pr. tønde olie, 9-priser IEA IEA 9 referenceforløb IEA 9 alternative forløb inkl. klimaaftale (benyttes i Finansministeriets KP9) IEA 6 (benyttes i Finansministeriets 1-plan) Kilde: AE pba. Finansministeriet, diverse publikationer og Internationale Energi Agenturs World Energy Outlook november 1. Figur 1 viser olieprisantagelsen frem mod 3 angivet i både dollar pr. tønde og kroner pr. tønde, hvor Finansministeriets forudsætninger for dollarkursen anvendes til omregningen.

3 Figur 1. Forventning til IEA s 9-prognose for olieprisen på mellemfristet sigt Kroner pr. tønde 1-priser Dollar pr. tønde 1-priser plan (IEA 6) KP9 (IEA 9s alternative lavpris-forløb) IEA 1-grundforløb Kilde: AE pba. Diverse prognoser fra Finansministeriet og det Internationale Energi Agentur bl.a. World Energy Outlook november 1. Nyt internationalt olieprisskøn øger fremtidige Nordsøindtægter I 1-planen fra august 7 opgør Finansministeriet det varige holdbarhedsbidrag fra Nordsøindtægter til ca. 6½ mia. kr. i 1-niveau, dvs. den varige indtægt år efter år fra og med 7 og i al fremtid. Siden Finansministeriets 1-plan er Finansministeriets lange prognose for Nordsøindtægterne senest blevet opdateret i Konvergensprogram 9 fra februar 1 (KP9). I KP9 er de skønnede varige Nordsøindtægter ca. 7 mia. kr. Siden Konvergensprogrammet fra februar 1 er der dog kommet fire nye oplysninger, som er helt centrale for beregningen af provenuet fra Nordsøen: 1. Øget oliepris ifølge IEA s 1-prognose, jf. ovenfor.. Øget dollarkurs ifølge Finansministeriets Økonomiske Redegørelse fra august Fald i olieproduktionen ifølge Energistyrelsens 1-prognose. 4. Nye forskningsresultater fra bl.a. DTU viser, at indvindingsgraden med CO injektion kan øge indvindingen af olie med 1 pct. point. Tabel viser, at den varige råderumsvirkning fra Nordsø-indtægterne med de nye oplysninger for oliepris, produktion, dollarkurs og øget indvindingsgrad samt bidrag for hver enkelt post. Råderummet fra Nordsøproduktionen er nu øget til knap 9½ mia. kr. Det er således en varig forbedring af de offentlige finanser med 3 mia. kr. i forhold til 1-planen, og med ½ mia. kr. i forhold til KP9. 3

4 Af tabel fremgår det, at den højere oliepris bidrager positivt til Nordsøprovenuet med,9 mia. kr. ift. KP9. Tabel viser samtidig, at nedjusteringen af olie- og gasproduktionen opvejes af en højere dollarkurs med Finansministeriets antagelser. Endelig viser tabel, at en øget indvindingsgrad i den størrelsesorden, som DTU anslår, vil øge olieproduktionen yderligere og bidrage med ca. 1½ mia. kr. ekstra til den finanspolitiske holdbarhed. Tabel. Nordsø-råderum og bidrag fra ny information Mia. kr., 1-niveau 1. 1-plan, august 7 6,3. Konvergensprogram, februar 1 (KP9) 7, 3. Nordsøråderum med ny information om oliepris, produktion og $-kurs, og indvinding 9,4 4. Samlet ændring fra KP9 til nu (3-),4 Heraf bidrag fra: 4.1 Det Internationale Energi Agenturs seneste oliepris-prognose, november 1,9 4. Energistyrelsens seneste prognose for olie- og gasproduktion, juni 9 -,3 4.3 Finansministeriets seneste dollarkurs-prognose, august 9,3 4.4 DTU s øgede indvindingsgrad og betydning for olieproduktion 1, Anm.: Virkningen på den finanspolitiske holdbarhed beregnes med udgangspunkt i 7 som i 1-planen. Kilde: AE pba. Finansministeriets publikationer (Økonomisk Redegørelse hhv. august 1, Konvergensprogram februar 1), Det Internationale Energi Agenturs World Energy Outlook, november 1 og Energistyrelsen Danmarks olie- og gasproduktion 8, juni 1. Nordsøindtægter er opjusteret særligt efter 1 Opjusteringen af olieindtægterne sker for alvor efter. Det forudsættes, at der er en gradvis udtømning af olie- og gasreserverne i Energistyrelsens produktionsfremskrivning, som falder bort i årene efter 4. Dermed har indtægterne midlertidig karakter. Det fremgår af figur 3. Figur. Indtægter fra Nordsøen i 1-plan, Konvergensprogram 9 og med nye oplysninger Pct. af BNP 3 Pct. af BNP DK1 KP9 Ny information Ny information + ny teknologi Kilde: AE pba. Finansministeriet Økonomisk Redegørelse august 9, Det Internationale Energi Agenturs World Energy Outlook 9, november 9 og Energistyrelsen Danmarks olie- og gasproduktion 8, juni 9. 4

5 Dollarkursen er opjusteret I Konvergensprogrammet fra 9 er det forudsat, at dollarkursen er, i 1 stigende til,7 i 1, hvorefter denne kurs holdes konstant i den lange fremskrivning. Finansministeriet har opjusteret dollarkursen i sit seneste skøn i Økonomisk Redegørelse, august 1 til,7 i 1 stigende til,8 i 11 og lagt sig fast på dette niveau fremadrettet. Det betyder, at en tønde olie målt i kroner er øget mere end bare IEA s løft i olieprisen målt i dollar pr. tønde. Olieproduktionen er løbende blevet nedjusteret, men en opjustering kan være på vej Energistyrelsen har nedjusteret deres olieproduktionsskøn år for år de seneste 4 år. Produktionen i 1-prognosen 1 er i ca. 6 procent lavere end i Energistyrelsens 7-prognose, som lå til grund for provenuskønnet i regeringens langsigtede 1-plan. Forklaringen skyldes især en nedjustering af det indregnede teknologibidrag, dvs. skønnet over de mængder af olie, der vurderes at kunne indvindes yderligere ved brug af ny teknologi, som for eksempel brug af CO -injektion. Det fremgår af boks 1. I Energistyrelsens 1-prognose (side 8-86) forudsættes det, at teknologiske bidrag til olieindvindingen vil øge den gennemsnitlige indvindingsgrad på de danske felter med pct. point. hvoraf de 3½ pct. point kommer fra ibrugtagning af ny teknologi til CO -injektion i de store producerende felter med vandinjektion, mens de øvrige 1½ pct. point er mindre bidrag fra andre teknologiske tiltag. I Børsen den 18. august 1 fremgår det, at nye forskningsresultater fra bl.a. DTU viser, at indvindingsgraden med CO -injektion kan øge indvindingen af olie med 1 pct. point. Det kan ikke helt sammenlignes med Energistyrelsens 3½ pct. point, da ibrugtagning af CO -injektion formentlig kun er rentabel i de store producerende felter, da udgør omtrent halvdelen af den samlede produktion. Det 1 pct. point øgede indvindingsgrad for de største felter svarer dermed til 7½ pct. point på et gennemsnit felt. Det er imidlertid godt en fordobling af Energistyrelsens indregnede bidrag fra CO -injektion. De nye forskningsresultater peger i retning af, at Energistyrelsens prognoser for olieproduktionen i øjeblikket er for pessimistiske og dermed, at skatteindtægterne fra Nordsøen er undervurderede. Tabel 3. DTU s resultaters betydning for Energistyrelsens olieproduktionsskøn Energistyrelsens Antagelser i 1-pronose Energistyrelsens antagelser med ny DTU forskning 1. CO -injektion på de store oliefelter 7 1. CO -injektion i gennemsnits-felt svarende til halvdelen (1*½) 3. Øvrige teknologibidrag 1, 1, Stigning i teknologibidrag Pct. point Pct. point Procent 3, 7, Teknologibidrag i alt (+3) 9 8 Kilde: AE pba. Energistyrelsen Danmarks olie- og gasproduktion 9 fra juni 1 og Børsen den 18. august 1. Figur 1 viser, at det forventede forløb for olieproduktionen generelt er aftagende selv med indregning af teknologibidrag. Produktionsfaldet kan dog i et vist omfang blive bremset af den teknologiske udvik- 1 Energistyrelsens publikation Danmarks olie- og gasproduktion 9 fra juni 1

6 ling, som kan føre til øget indvinding fra felterne samt af eventuelle nye fund som følge af efterforskningsaktiviteterne. Indregnes der imidlertid et løft i teknologibidraget på 8 pct. i forhold til Energistyrelsens prognose vil det generelle produktionsfald efter vendes til en stigning de efterfølgende ca. 1 år. Energistyrelsen forudsætter, at CO -injektion først vil kunne bidrage til produktionen fra perioden efter, mens bidragene til produktionen fra de øvrige tiltag vil være fordelt ud over prognoseperioden fra 1. Figur 3. Energistyrelsens olieproduktionsprognose med og uden indregning af DTU s resultater Mia. m Energistyrelsens produktionsprognose 1 ekskl. teknologibidrag Teknologibidrag i 1-prognosen Teknologibidrag øges 8% svarene til DTU-forudsætning Anm.: Forklaring på produktionsknækket i 13 skyldes indfasningen af yderligere potentiale på Halfdan-feltet samt, at Hire-feltet sættes i gang. Ny udbygning af produktionen giver en kortvarig stigning som efterfølgende henfalder. Kilde: AE og Energistyrelsen. Statens indtægter fra Nordsøen øges med -½ mia. kr. (målt i 1-pris og lønniveau) i perioden til 4, svarende til 9 mia. kr. akkumuleret ved indregning af DTU s forskningsresultater. Hertil kommer den værdi, som mindre CO repræsenterer. At indtægterne kun er vist i perioden til 4 skyldes, at Energistyrelsen forudsætter, at CO -injektion først vil kunne bidrage til produktionen efter, og at Energistyrelsens produktionsprognoser kun går til 4, selvom produktionen jo langt fra er udtømt så tidligt. Der er stor usikkerhed om indtægterne fra Nordsøen de kommende årtier, da der er usikkerhed om olieprisen, olieproduktionen, der kan påvirkes af ny teknologi, samt dollarkursen. Alle forhold har betydning for indtægterne fra Nordsøen. Ovenstående er en isoleret beregning af, hvad de offentlige indtægter er af et øget teknologibidrag, svarende til DTU s resultater med en oliepris og dollarkurs som forudsat af Finansministeriet. Det forudsættes, at der er en gradvis udtømning af olie- og gasreserverne i Energistyrelsens produktionsfremskrivning, som falder bort i årene efter 4. Dermed har indtægterne midlertidig karakter, og 6

7 virkningen på den langsigtede finanspolitiske holdbarhed af merindtægterne ved øget indvindingsgrad fra er derfor noget mindre svarende til ca. 1½ mia. kr. DTU s resultater vil sandsynligvis bevirke en opjustering af Energistyrelsens næste produktionsprognose. I forhold til at regne på den langsigtede virkning vil det være nyttigt med en udvidelse af prognoseperioden til at omfatte et skøn for udtømningen af olieressourcerne. Boks 1. Revisioner af Energistyrelsens olieproduktionsskøn, herunder teknologibidraget Energistyrelsen har nedjusteret deres olieproduktionsskøn år for år de seneste 4 år. Produktionen i 1- prognosen er i ca. 6 procent lavere end i Energistyrelsens 7-prognose, som lå til grund for provenuskønnet i regeringens langsigtede 1-plan. Det fremgår af figur A. Figur A. Energistyrelsens seneste fire produktionsprognoser ENS 7-prognose ENS 8-prognose ENS 9-prognose ENS 1-prognose Forklaringen på nedskrivning af produktionsprognoserne skyldes ifølge Energistyrelsen, at senere analyser har indikeret, at det tidligere indregnede teknologibidrag, hvor indvindingsgraden steg forholdsvis hurtigt op til 1 pct. point var for optimistisk både med hensyn til tidsprofilen og den opnåede indvindingsgrad. Energistyrelsen har således nedjusteret teknologibidraget i den seneste prognose med knap 9 procent i i forhold til Energistyrelsens 7-prognose. Det fremgår af figur B. Flere steder i verden anvendes allerede en ny generation af indvindingsteknologi, der kaldes tertiære indvindingsmetoder eller EOR, der er en forkortelse af Enhanced Oil Recovery, som betyder forbedret olieindvinding. EOR benyttes endnu ikke i Danmark. Globale erfaringer med forskellige EOR-metoder viser, at den gennemprøvede EOR-metode med injektion af CO kan være anvendelig på danske felter. Størrelsesordenen af teknologibidragene afhænger dog af den skønnede udvikling i olieprisen. Et højt niveau for olieprisen vil alt andet lige gøre det mere rentabelt at udvikle ny teknologi, som kan øge indvindingen af olie og gas. Det vil påvirke holdbarheden af de offentlige finanser positivt, hvis indtægter fra olie- og gasindvinding i Nordsøen er større eller fortsætter længere end antaget, blandt andet via højere oliepriser og forbedret indvindingsteknologi udover det forudsatte. 7

8 Boks 1 fortsat. Revisioner af Energistyrelsens olieproduktionsskøn, herunder teknologibidraget Figur B. Energistyrelsens seneste fire prognoser for teknologibidraget Mia. m ENS 7-prognose ENS 8-prognose ENS 9-prognose ENS 1-prognose Energistyrelsens olieproduktionsskøn ekskl. teknologibidraget er således kun nedjusteret med ca. 3 procent i forhold til Energistyrelsens 7-prognose. Det fremgår af figur B. Figur C. Energistyrelsens seneste fire produktionsprognoser ekskl. Teknologibidraget Mia. m ENS 7-prognose ENS 8-prognose ENS 9-prognose ENS 1-prognose 8

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelser.

Læs mere

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT 18. december 28 af Martin Madsen tlf. 33557718 Resumé: NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. 34½ mia. kr. i 28. Det er 8 mia. kr. mere

Læs mere

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND 6. august 28 af Martin Madsen (tlf. 33557718) REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. mia. kr. i 28 og sætter dermed ny rekord. Indtægterne

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.

Læs mere

OLIEINDTÆGTER HVOR MEGET FÅR VI IND?

OLIEINDTÆGTER HVOR MEGET FÅR VI IND? 23. november 2005/MW Resumé: OLIEINDTÆGTER HVOR MEGET FÅR VI IND? Siden årtusindskiftet er statens indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen mangedoblet, og deres samfundsmæssige og statsfinansielle

Læs mere

Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest

Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Det offentlige forbrug er rekordhøjt målt som andel af den samlede danske produktion (BNP). Baggrunden skal dog findes i, at krisen har bevirket

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

RESSOURCER OG PROGNOSER

RESSOURCER OG PROGNOSER RESSOURCER OG PROGNOSER 1 29. august 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I

Læs mere

RESSOURCER OG PROGNOSER

RESSOURCER OG PROGNOSER RESSOURCER OG PROGNOSER 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I de mellemliggende

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm. del).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm. del). Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 460 Offentligt J.nr. 13-0173341 Den 13. juni 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm.

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder?

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Nulvækst er en reduktion af den offentlige beskæftigelse med 24. i forhold til i dag Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Finansministeriet vurderer, at den offentlige beskæftigelse vil vokse

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017. d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 23. maj 2006 J nr. 004-439 Frederiksholms Kanal

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel

Læs mere

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Færre investeringer i folkeskolen siden 2001 trods flere elever

Færre investeringer i folkeskolen siden 2001 trods flere elever Færre investeringer i folkeskolen siden 001 trods flere elever Folkeskoleinvesteringerne er ifølge de kommunale regnskaber faldet med 1, mia. kr. i perioden 001 til 008. I samme periode er antallet af

Læs mere

Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen

Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen 1 Olie- og gasproduktion Den historiske olie- og gasproduktion for perioden 1990-2014 er vist på figur 1, og Energistyrelsens prognose fra 2015

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

ØKONOMI Februar 2017 MB 1

ØKONOMI Februar 2017 MB 1 ØKONOMI 1 Februar 217 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til samfundsøkonomien via skatteindtægterne samtidig med, at aktiviteterne i Nordsøen skaber arbejdspladser

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 4. oktober 2007 J nr. 004-U03-41 Frederiksholms

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Svag underliggende vækst i det private forbrug

Svag underliggende vækst i det private forbrug Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning

Læs mere

Danskerne har langt større formue end gæld

Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske

Læs mere

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger

Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger I debatten om hvordan Danmark klarer sig i det internationale vækstkapløb henvises ofte til OECD s lange fremskrivninger. OECD s lange fremskrivninger

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

BNP faldt for andet kvartal i træk

BNP faldt for andet kvartal i træk BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Der er intet reelt råderum til skattelettelser

Der er intet reelt råderum til skattelettelser Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Flere fattige og udsigt til stor stigning

Flere fattige og udsigt til stor stigning Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er

Læs mere

Krisen sænker den danske velstand

Krisen sænker den danske velstand Krisen sænker den danske velstand Den økonomiske krise har påvirket dansk økonomi meget markant, og Danmark kæmper stadig med at få genoprettet økonomien. Det betyder blandt andet, at de økonomiske konsekvenser

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt

Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Ifølge OECDs tal ligger Danmarks offentlige investeringer lavt i forhold til sammenlignelige lande som Sverige, Norge, Finland og Holland. Danmark

Læs mere

ØKONOMISK KRISE: OFFENTLIGE INVESTERINGER ER DEN BEDSTE MEDICIN

ØKONOMISK KRISE: OFFENTLIGE INVESTERINGER ER DEN BEDSTE MEDICIN 26. januar 2009 af chefanalytiker Martin Madsen tlf. 33 55 77 18 / 20 95 64 05 ØKONOMISK KRISE: OFFENTLIGE INVESTERINGER ER DEN BEDSTE MEDICIN Udsigterne til stigende ledighed og negativ vækst i år og

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Talepapir Merprovenu og Togfonden. Samrådsspørgsmål A:

Talepapir Merprovenu og Togfonden. Samrådsspørgsmål A: Skatteudvalget 2013-14 L 79 endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt Talepapir Merprovenu og Togfonden Samrådsspørgsmål A: Ifølge regeringens økonomiske redegørelse fra december 2013 er statens Nordsø-indtægter

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Danmarks Statistik har i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med 28 mia. kr. i 214. Samtidig har man proklameret, at der

Læs mere

God samfundsøkonomi i vækstpakke

God samfundsøkonomi i vækstpakke God samfundsøkonomi i vækstpakke Det kortsigtede behov for en vækstpakke er ikke i konflikt med det langsigtede krav om en holdbar finanspolitik tværtimod er der god samfundsøkonomi i en vækstpakke. Offentlige

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Praktikpladser Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Det er især de store virksomheder, der kryber uden om praktikpladsansvaret. Mens mindre virksomheder med højst ansatte tager

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder

Læs mere

Erfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte

Erfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte Erfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte Der har været offentlig nulvækst i gennemsnit over de seneste tre år. Det dækker over et stort forbrugsdyk i 2011 og begrænset vækst i både

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere