Forside. Vejledning om de nationale test. til kommuner. Januar Titel 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forside. Vejledning om de nationale test. til kommuner. Januar Titel 1"

Transkript

1 Forside Vejledning om de nationale test til kommuner Januar 2017 Titel 1

2 Indhold Læsevejledning 5 Bag om de nationale test 6 De nationale test er et supplement 6 Fag og klassetrin for obligatoriske test 6 Frivillige test 6 Hvad tester de nationale test? 7 Særligt ved de nationale test 8 Sådan udarbejdes opgaverne til de nationale test 8 Rasch-modellen 8 Testene er adaptive 9 Forskellen på norm- og kriteriebaserede tilbagemeldinger 10 Normbaseret tilbagemelding sammenligner eleven med landsgennemsnittet 10 Kriteriebaseret tilbagemelding viser elevens faglige niveau 10 De normbaserede og de kriteriebaserede tilbagemeldinger kan ikke umiddelbart sammenlignes 11 De nationale resultatmål 12 Elevernes socioøkonomiske baggrund 12 2 Vejledning om de nationale test til kommunen

3 Brug testresultaterne 13 Det kan I bruge testresultaterne til 13 Adgang til testresultaterne 14 Forvaltningens adgang 14 Fortrolighed 15 Sådan må testresultaterne omtales offentligt 16 Retsgrundlag om fortrolighed 16 Resultaterne beskriver udviklingen 16 Sådan kan testresultaterne bruges til at indfri nationale resultatmål 17 Testresultaterne i lærernes samarbejde 17 Testresultaterne kan bruges i lærernes samarbejde med forældrene 17 Testresultaterne kan bruges i lærernes og skoleledernes samarbejde 18 Testresultaterne kan bruges i skolelederens samarbejde med skolebestyrelsen 18 Læs mere 19 Vejledning om de nationale test til kommunen 3

4 Vejledning om de nationale test til kommuner Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsminisiteret Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk tilrettelæggelse: Pernille Henrioud Foto: Colourbox, Jacob Dall, Ulrik Jantzen Tryk: Rosendahls 1. udgave, 1. oplag, januar 2017 ISBN, trykt udgave: ISBN, web-udgave: Publikationen kan bestilles eller downloades på uvm.dk/nationaletest Udgivet af Undervisningsministeriet, Vejledning om de nationale test til kommunen

5 Læsevejledning Kære medarbejder i forvaltningen Denne vejledning består af to dele. I den første del kan du læse om formålet med de nationale test. I den anden del kan du læse, hvordan den kommunale forvaltning kan bruge testresultaterne, hvordan I får adgang til testresultaterne, og hvor de fortrolige testresultater må bruges. Endelig beskrives det også, hvordan testresultaterne kan bruges til at understøtte udviklingen henimod at indfri de nationale resultatmål. Vejledningen rummer mange af de samme informationer, som fremgår af vejledningerne til lærere og skoleledere. Afsnittet om, hvordan lærerne i praksis bedst kan afvikle testene, er ikke med i denne vejledning til forvaltningerne. Dette afsnit kan du læse i Vejledning om de nationale test til lærere i alle fag, som du finder på uvm.dk/nationaletest. Til sidst i denne vejledning er der en oversigt over supplerende information, hvis du ønsker at læse videre. God læselyst. Vejledning om de nationale test til kommunen 5

6 Bag om de nationale test Formålet med de nationale test Målet med de nationale test er at styrke evalueringskulturen i folkeskolen og at have et ensartet værktøj, der ligesom folkeskolens prøver kan evaluere på tværs af landet. En stærk evalueringskultur handler blandt andet om, at skolerne systematisk arbejder med at vurdere og reflektere over effekten af undervisningen med henblik på at øge kvaliteten. Eleverne bliver ikke fagligt dygtigere alene af at blive testet. Men de kan blive dygtigere, når der er en stærk evalueringskultur, og når eleverne bliver hjulpet med opfølgning, feedback og forældreinddragelse. De nationale test er et supplement Resultaterne fra de nationale test skal ikke stå alene i skolernes arbejde. De er et supplement til de øvrige evalueringsredskaber, som skolerne bruger. Resultaterne fra de nationale test kan indgå i jeres samlede vurdering af skolerne sammen med den øvrige viden, I har om skolerne. Fag og klassetrin for obligatoriske test Eleverne i folkeskolen skal gennemføre 10 nationale test fra 2. til 8. klasse. De obligatoriske test gennemføres i foråret på følgende klassetrin: Figur 1: Oversigt over, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der gennemføres obligatoriske nationale test Fag og klassetrin Dansk, læsning X X X X Matematik X X X* Engelsk X* X Fysik/kemi X Biologi X** Geografi X** *Testene bliver tilgængelige og obligatoriske i skoleåret 2017/18. **Testene bliver frivillige fra skoleåret 2017/18. Frivillige test Kommunalbestyrelsen kan beslutte, om skolerne i kommunen skal gennemføre frivillige test. Kommunalbestyrelsen kan også beslutte, at det er den enkelte skoleleder eller skolebestyrelse, der kan afgøre, om der på den pågældende skole skal gemmeføres frivillige test. En frivillig test kan tages på det klassetrin, testen er målrettet til, men også på klassetrinnet over og under. For eksempel kan en test, der 6 Vejledning om de nationale test til kommunen

7 er målrettet til 8. klasse, bruges frivilligt på 7., 8. og 9. klassetrin. Frivillige test kan både tages om foråret og om efteråret. En frivillig test kan dog ikke tages i det forår, hvor den skal tages som en obligatorisk test. Eleverne kan højst tage den samme test tre gange. Som kommune kan I beslutte, om I vil bruge de frivilige nationale test og i givet fald, hvordan I vil bruge dem. Forvaltningen og kommunalbestyrelsen kan i det omfang, de pågældende personer har brug for oplysningerne i deres arbejde, få udleveret resultaterne af de frivillige test fra skolelederne. Med de frivillige test bliver det muligt at følge elevernes faglige udvikling tættere, end hvis man kun har resultaterne fra de obligatoriske test. Hvad tester de nationale test? I hvert fag tester de nationale test eleverne inden for tre overordnede områder, som kaldes profilområder. Resultaterne giver en generel indikation af klassernes faglige niveau i tre centrale områder af faget. Resultaterne giver kun begrænset viden om elevernes specifikke færdigheder, da der testes inden for nogle overordnede områder. I får heller ikke specifik viden om, hvilke dele af de testede områder der eventuelt er en udfordring, eller om udfordringen skyldes andet end faglige problematikker. Det kunne for eksempel være, hvis der har været uro under testen. Figur 2: De nationale tests profilområder FAG/TEST PROFILOMRÅDE 1 PROFILOMRÅDE 2 PROFILOMRÅDE 3 Matematik Tal og algebra Geometri Statistik og sandsynlighed* Dansk, læsning Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Engelsk Læsning Ordforråd Lytning (4. klasse)** Sprog og sprogbrug (7. klasse) Fysik/kemi Energi og energiomsætning Fænomener, stoffer og materialer Anvendelser og perspektiver Biologi Den levende organisme Levende organismers samspil med hinanden og deres omgivelser At bruge biologien: Biologiens anvendelse, tankegange og arbejdsmetoder Geografi Naturgrundlaget Kulturgeografi At bruge geografien Dansk som andetsprog Ordforråd Sprog og sprogbrug Læseforståelse *Til og med skoleåret 2016/17 er matematik i anvendelse det tredje profilområde i matematiktesten målrettet 6. klasse. **Testen bliver tilgængelig og obligatorisk i skoleåret 2017/18. Vejledning om de nationale test til kommunen 7

8 Særligt ved de nationale test Sådan udarbejdes opgaverne til de nationale test Testopgaverne udarbejdes med udgangspunkt i færdigheds- og vidensmål fra Fælles Mål i faget. Opgaverne laves af medlemmerne af ministeriets opgavekommissioner. Disse medlemmer har praksiserfaring med de nationale test fra undervisning og/eller forskning i faget. Når testopgaverne er udarbejdet, kvalitetssikres de fagligt, sprogligt og testmetodisk, og de godkendes af ministeriets læringskonsulenter, der også har praksiserfaring med de fag, som de er tilknyttet. Desuden kvalitetssikres testopgaverne med den statistiske Rasch-model. Rasch-modellen Rasch-modellen er en statistisk model, der blev udviklet af den danske matematiker og statistiker Georg Rasch i 1950 erne til læseprøver og intelligenstest. I modellen bliver elevens dygtighed og opgavens sværhedsgrad målt på én og samme skala. Elevens resultat (dygtighed) er defineret som sværhedsgraden på den opgave, hvor eleven har lige stor sandsynlighed for at svare rigtigt og forkert. Selve testen handler altså om at finde ud af, hvor svære opgaverne skal være, for at eleven har 50 procent sandsynlighed for at svare rigtigt. Lidt forenklet kan man sige, at jo sværere en opgave er, desto færre elever kan svare på den og omvendt. Man finder opgavernes sværhedsgrad ved at afprøve opgaverne på elever. Det sker altså ikke ved at gætte på, hvad eleverne kan på de forskellige klassetrin. Alle opgaverne er afprøvet på cirka 700 elever, før de tages i brug i testsystemet. 8 Vejledning om de nationale test til kommunen

9 Afprøvningen bruges også til at analysere og tjekke disse forhold: 1. Sandsynligheden for at svare rigtigt afhænger ikke af faktorer som for eksempel elevens køn. Der er altså ikke opgaver, hvor piger på grund af særlig baggrundsviden har lettere ved at svare rigtigt end drenge eller omvendt. 2. Et rigtigt svar er ikke udtryk for andre faglige færdigheder end netop dén færdighed, der konkret testes i. Nye opgaver skal teste de samme egenskaber/kompetencer som de andre opgaver i opgavebanken. 3. Der er direkte sammenhæng mellem opgavernes sværhedsgrad og elevens dygtighed. Det betyder blandt andet, at opgaver bliver sorteret fra, hvis afprøvningen viser, at ingen elever kan svare korrekt på opgaverne, eller hvis resultaterne tyder på, at eleverne blot gætter sig til svaret. Det kan for eksempel antyde gætteri, hvis elevernes besvarelse af en multiple choice-opgave med fire valgmuligheder fordeler sig med cirka 25 procent svar på alle fire muligheder uanset elevens dygtighed. Testene er adaptive de tilpasser sig elevernes niveau Undervejs i testen er det ud fra Rasch-modellen muligt at bestemme, hvilke opgaver der passer bedst til den enkelte elev. Det er baggrunden for, at eleverne får stillet en lettere opgave, hvis de svarer forkert, og en sværere opgave, hvis de svarer rigtigt i de nationale test. Det kaldes, at testen er adaptiv. Du kan læse meget mere om, hvordan resultaterne beregnes i Notat om den adaptive algoritme på uvm.dk/nationaletest. For at testene skal kunne tilpasse niveauet undervejs i testen, skal systemet løbende kunne evaluere, om eleverne svarer rigtigt eller forkert. Derfor kan de nationale test kun anvende selvrettende opgaver. Det vil sige opgaver, hvor der kan gives et eller flere entydige svar, og hvor bedømmelsen af svaret ikke kræver et fagligt skøn. Fordelen er, at det sparer en masse tid til rettearbejde for lærerne. Ulempen er, at det begrænser, hvordan opgaverne kan se ud, og hvad der kan testes i. Opgavebanken rummer kun opgaver, der lever op til Rasch-modellens krav. Rasch-modellens styrke er, at den testmetodisk sikrer test med høj kvalitet, hvor resultatet er et godt udtryk for elevernes niveau i det testede område. En ulempe ved Rasch-modellen kan være, at opgaverne hver for sig tester et forholdsvist snævert fagligt område. Da de nationale test ikke tester alle områder af fagene, er det nødvendigt at supplere de nationale test med andre evalueringsværktøjer for at komme rundt om hele faget. Ingen test kan teste alt på en gang. Vejledning om de nationale test til kommunen 9

10 Forskellen på norm- og kriteriebaserede tilbagemeldinger Testresultaterne kan vises på to forskellige måder: normbaseret og kriteriebaseret. Normbaseret tilbagemelding sammenligner eleven med landsgennemsnittet I alle fag kan de nationale test vise, hvordan en elev og en klasse har klaret sig i testen sammenlignet med første gang, der blev gennemført nationale test på landsplan. Det var i 2010 for de fleste fag og profilområder. Denne måde at vise resultaterne på kaldes en normbaseret tilbagemelding. Elevernes resultater vises på en skala fra Hvis en elev for eksempel har fået resultatet 75 på denne skala, er elevens resultat bedre end eller lige så godt som 75 procent af elevernes resultater i samme test i testens første leveår. Det er ikke meningen, at elever og forældre skal have oplyst resultatet på 100-skalaen. Det skyldes dels, at der altid er større usikkerhed tilknyttet en skala med så mange niveauer, og dels at resultatet ikke skal forveksles med en karakter. I formidlingen til elever og forældre bliver 100-skalaen derfor omsat til fem kategorier, også kaldet femtrinsskalaen: En del over gennemsnittet (91-100) Over gennemsnittet (66-90) Gennemsnittet (36-65) Under gennemsnittet (11-35) En del under gennemsnittet (1-10). Ligesom 100-skalaen viser femtrinsskalaen ikke, hvad eleven faktisk kan. Den viser blot, hvordan eleven præsterer i forhold til referencegruppen. Kriteriebaseret tilbagemelding viser elevens faglige niveau I dansk, læsning og matematik kan resultaterne vises som en kriteriebaseret tilbagemelding. Den kriteriebaserede skala har seks niveauer. Her vises resultatet som et udtryk for elevernes faglige niveau i de dele af fagene, som testes. Eleverne får et resultat inden for hvert profilområde. De seks niveauer på den kriteriebaserede skala er: Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation. Skalaen er udarbejdet i samarbejde med ministeriets opgavekommissioner. De har udvalgt repræsentative opgaver og vurderet, hvor mange af disse opgaver en elev bør kunne besvare rigtigt på hvert trin på skalaen. Det samlede testresultat opfattes som: Fremragende, hvis præstationen har været fremragende på mindst to ud af tre profilområder og mindst god i det tredje Rigtig god, hvis præstationen har været rigtig god eller bedre på mindst to ud af tre profilområder og mindst jævn i det tredje God, hvis præstationen har været god eller bedre på mindst to ud af tre profilområder og mindst mangelfuld i det tredje Jævn, hvis præstationen har været jævn eller bedre i mindst to ud af tre profilområder Mangelfuld, hvis præstationen har været mangelfuld eller bedre i mindst to ud af tre profilområder Ikke tilstrækkelig, hvis præstationen har været utilstrækkelig på to eller tre profilområder. 10 Vejledning om de nationale test til kommunen

11 I afkodning i dansk, læsning er den højeste mulige vurdering god. Når systemet beregner elevens samlede resultat, svarer god i afkodning til fremragende, så elevernes resultat ikke bliver trukket ned. Det kan du læse mere om på hjemmesiden. De kriteriebaserede tilbagemeldinger giver muligheder for både eleverne, lærerne, skolelederen og forvaltningen: Resultaterne tager udgangspunkt i det faglige indhold. De er udtryk for, i hvor høj grad elevernes præstation lever op til de faglige kriterier. Resultaterne er udtryk for, hvor dygtige eleverne er i forhold til de elementer i Fælles Mål, der testes i. Det er lettere at følge elevernes faglige udvikling over tid, fordi man kan sammenligne testresultaterne for test målrettet forskellige klassetrin. For eksempel er det muligt at sammenligne resultater i matematik fra test målrettet henholdsvis 3. og 6. klasse. Skolelederen og forvaltningen kan følge skolernes udvikling i forhold til de nationale resultatmål. De normbaserede og de kriteriebaserede tilbagemeldinger kan ikke umiddelbart sammenlignes Selv om alle resultaterne stammer fra den samme test, er det svært at sammenligne elevernes resultater direkte. Resultaterne giver nemlig forskellig information om eleven. Den normbaserede skala viser, hvordan eleven klarer sig sammenlignet med landsresultatet fra første gang, testen blev gennemført på landsplan. Den viser ikke, hvor eleverne er i forhold til et ønsket fagligt niveau. Den kriteriebaserede skala viser derimod, hvordan eleven klarer sig ud fra en faglig vurdering af, hvad der kendetegner gode og mindre gode faglige præstationer i testen. Derfor kan en elev for eksempel godt få det bedste resultat på den normbaserede skala ( klart over middel ) uden at opnå det bedste resultat på den kriteriebaserede skala ( fremragende ). Vejledning om de nationale test til kommunen 11

12 Figur 3 viser et eksempel fra testen i dansk, læsning i 6. klasse, hvor man kan se, at grænserne for at opnå et godt resultat er forskellige på de norm- og kriteriebaserede skalaer. I kan altså bruge de kriteriebaserede resultater til at få et indblik i det faglige niveau. Sammen med skolelederne kan I også bruge de kriteriebaserede testresultater til at se, om jeres skoler lever op til de nationale resultatmål. Figur 3: Elevernes resultater på de to skalaer kan ikke umiddelbart sammenlignes Klart under middel Under middel Middel Over middel Klart over middel Sprogforståelse Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Afkodning * Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Tekstforståelse Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Kriterierne for, hvornår et resultat er eksempelvis mangelfuldt eller fremragende, er fastsat efter en faglig vurdering i hvert profilområde i hver test, mens den normbaserede skala er fastsat ud fra landsgennemsnittet. *I profilområdet afkodning i dansk, læsning er det ikke muligt at opnå det faglige niveau rigtig god eller fremragende. De nationale resultatmål De kriteriebaserede resultater bruges til at følge op på tre af de nationale resultatmål: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne. Antallet af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik skal reduceres år for år uanset social faglig baggrund. Elevernes socioøkonomiske baggrund I har adgang til oplysninger om testresultater fra skolerne i kommunen, hvor der er taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Det er den såkaldte socioøkonomiske reference. Den viser, hvordan elever på landsplan med lignende social baggrund har klaret testene. Referencen er udarbejdet sådan, at I som kommune kan vurdere skolernes testresultater i forhold til skolernes elevgrundlag. Den socioøkonomiske reference er ligesom testresultaterne fortrolig. 12 Vejledning om de nationale test til kommunen

13 Brug testresultaterne Det kan I bruge testresultaterne til I forvaltningen kan I bruge testresultaterne til at: Skabe overblik over skolernes niveau i forhold til de nationale resultatmål og eventuelle kommunale målsætninger. Få en dialog med skolelederen om skolens udvikling. Skolelederen kan i dialogen bruge resultaterne fra de nationale test sammen med viden fra skolens øvrige evalueringstilgange. Få en databaseret dialog med skolerne om deres behov, hvor resultaterne fra de nationale test bruges sammen med viden fra skolernes øvrige evalueringstilgange. Det kan for eksempel være i forbindelse med dialog om behov for særlige ressourcer. Vidensdele blandt skolerne. Udveksle data i kommunale faglige netværk. For eksempel kan en kommunal læsekonsulent inddrage testresultater i et møde i læsenetværket om udviklingen på læseområdet og tilrettelæggelsen af læseindsatsen på kommunens skoler. På møderne kan skolernes læsevejledere deltage, og her kan de bruge testresultater fra dansk, læsning på skoleniveau (eventuelt klasseniveau) til at beskrive udviklingen og vurdere, om der er behov for yderligere kortlægning eller indsatser. Samarbejde med skolechefen og skoleledergruppen om at tilrettelægge indsatser for at fremme udviklingen i elevernes faglige niveau. Testresultaterne kan sammen med gruppens øvrige viden bruges, når I planlægger, hvordan kommunens faglige niveau kan højnes. Diskutere de aktuelle testresultater fra kvalitetsrapporten, og hvordan de kan bruges, med kommunalbestyrelsen på et lukket møde. Mødet skal være lukket, når testresultaterne diskuteres, så kommunalbestyrelsen kan overholde fortrolighedskravet. Disse spørgsmål kan bruges, når I fortolker de samlede testresultater: Er der særlige mønstre i resultaterne for kommunens skoler? Er der noget, som springer i øjnene eller overrasker, for eksempel særligt gode eller særlig dårlige resultater? Er der påfaldende afvigelser mellem skolerne? Hvordan er skolernes og kommunens resultater i forhold til landsgennemsnittet? Er der andre typer af information, som kan nuancere resultaterne af de nationale test? Er der behov for yderligere undersøgelser eller indsamling af viden fra skolerne? Hvad kan vi gøre for at forbedre de resultater, som vi ikke er tilfredse med? Hvis der har været overraskende resultater, kan I for eksempel gøre dette: I kan undersøge om resultatet skiller sig ud fra tidligere års resultater, eller om det er et enkeltstående resultat. I kan tjekke rammerne for testen, for eksempel om der har været tekniske vanskeligheder, da testen blev gennemført. I kan også tjekke, hvor mange elever der deltog i de forskellige test. I kan tjekke hvilke klasser der tog testen, og om der for eksempel har været specialklasser med. I kan spørge skolelederen, om han eller hun eventuelt kender noget til årsagerne til det særlige resultat. I kan for at belyse testresultaterne sammenligne med andre data eller andre oplysninger, som I har i kommunen det kan for eksempel være prøver eller evalueringer. I kan undersøge om der er særlige forhold i elevernes baggrund. Se for eksempel på den socioøkonomiske reference. Vejledning om de nationale test til kommunen 13

14 Adgang til testresultaterne Testresultaterne er tilgængelige for forvaltning en på tre forskellige måder: I Datavarehuset kan I se resultater på både skole- og kommunalt niveau, så resultaterne kan indgå i jeres evalueringsarbejde i forhold til de nationale resultatmål. På Integrationsplatformen finder I en samlet oversigt over alle data fra tjenester under ministeriet. I testsystemet inde på testogprøver.dk finder I grafiske visninger af testresultaterne. Forvaltningens adgang Forvaltningen har generelt for hver enkelt test adgang til: Andelen af elever i dansk, læsning og matematik med gode og dårlige resultater samt andelen af de allerdygtigste elever på skole- og kommuneniveau. Andelen af elever på skole- og kommuneniveau på hvert af de seks niveauer på den kriteriebaserede skala i dansk, læsning og matematik. Andelen af elever på skole- og kommuneniveau i kommunen på hvert af de fem niveauer på den normbaserede skala. Andelen af elever på skole- og kommuneniveau i kommunen, som er fritaget eller udeblevet. Skolelederne har også adgang til disse oplysninger, men kun for deres egen skole. Figur 4: Oversigt over de testresultater, der er adgang til i testsystemet på kommunalt niveau, skoleniveau og lærerniveau. Niveau Har adgang til Bemærkninger Forvaltningen skolernes normbaserede testresultater (fag/klassetrin) kommunens normbaserede testresultater (fag/klassetrin) skolernes kriteriebaserede resultater i dansk, læsning og matematik (klassetrin) kommunens kriteriebaserede resultater i dansk, læsning og matematik (klassetrin) antal elever, der har deltaget i hver test på den enkelte skole og i alt i kommunen testresultater for kommunens skoler, der korrigerer for elevernes sociale baggrund. Kommunalbestyrelsen skal være orienteret om testresultater på skole- og kommuneniveau. Skolelederen skolens normbaserede testresultater (fag/klassetrin) normbaserede testresultater for de enkelte klasser og elever på skolen skolens kriteriebaserede testresultater i dansk, læsning og matematik (klassetrin) kriteriebaserede testresultater i dansk, læsning og matematik for de enkelte klasser og elever på skolen antal elever, der har deltaget i testene på skolen testresultater for skolen, der korrigerer for elevernes sociale baggrund. Skolebestyrelsen vil kunne få oplysninger på skole- og klasseniveau, men ikke på elevniveau. Oplysningerne er kun tilgængelige for skolebestyrelsen via skolelederen. Læreren norm- og kriteriebaserede resultater for hver elev og klasse samt hver elevs testforløb. Elever og forældre vil få oplyst testresultater for eleven og ikke for klassens øvrige elever. Dette sker skriftligt gennem et forældrebrev, som skolen sender ud. 14 Vejledning om de nationale test til kommunen

15 Fortrolighed Testresultaterne er fortrolige for at undgå, at resultaterne bliver brugt til at lave en offentligt kendt rangordning af skolerne i kommunerne og på landsplan. I må som kommune gerne udarbejde og udveksle fortrolige oversigter til internt brug forudsat, at der ligger en saglig begrundelse bag, og at de medarbejdere, som får adgang til oplysningerne, har brug for disse i deres arbejde. Vurdér fra gang til gang, hvordan resultaterne skal bruges, og om de pågældende medarbejdere har brug for oplysningerne i deres arbejde, før I udveksler testresultaterne. Udveksling af testresultater Testresultater må hvis den modtagende medarbejder har brug for oplysningen i sit arbejde gerne udveksles mellem disse personer: Lærere og andre lærere på egen skole, lærere på andre skoler i kommunen og lærere i andre kommuner og skolelederen på skolen og faglige vejledere, for eksempel matematikvejledere og ministeriets læringskonsulenter og lærere på egen skole og lærere på andre skoler i kommunen Skoleledere og andre skoleledere i kommunen og på tværs af kommuner og skolebestyrelsen på skolen og ministeriets læringskonsulenter og kommunens medarbejdere samt kommunalbestyrelse Forvaltningen og andre kommuner samt deres kommunalbestyrelser og ministeriets læringskonsulenter Denne liste er ikke udtømmende. Du kan læse mere om reglerne for fortrolighed for testopgaver og -resultater i folkeskoleloven. Testresultater må aldrig bruges i offentlige rapporter, i offentligt tilgængelige notater, på offentligt tilgængelige hjemmesider eller andre steder, hvor alle kan læse med. Dog må I gerne beskrive de nationale resultatmål i visse former. På næste side kan I læse eksempler på, hvordan det kan formuleres. Vejledning om de nationale test til kommunen 15

16 Sådan må testresultaterne omtales offentligt I kan bruge testresultaterne til at offentliggøre, om kommunen lever op til de nationale resultatmål. I må offentliggøre disse informationer: Om kommunen eller enkelte skoler indfrier de nationale resultatmål. Om kommunen eller enkelte skoler har forbedret sig i forhold til sidste skoleår. Testresultaterne må altså hverken bruges til at rangordne kommuner eller skoler, men I må gerne offentliggøre, hvilke af jeres skoler der har nået de nationale resultatmål, og hvilke der ikke har. I må desuden gerne offentliggøre, om kommunen lever op til resultatmålene eller ej. Retsgrundlag om fortrolighed Reglerne om fortrolighed fremgår af 55b i folkeskoleloven og af bekendtgørelsen om anvendelse af test i folkeskolen mv. Resultaterne beskriver udviklingen Eksempler på, hvordan resultater kan offentliggøres: I må gerne skrive: Mindst 80 procent af eleverne på skole X i kommunen er ifølge de nationale test gode til at læse. Andelen af elever på skolen med dårlige resultater i de nationale test er steget. Vi har derfor ikke nået den reduktion, de nationale resultatmål foreskriver. Sammenlignet med sidste skoleår er andelen af elever med resultatet fremragende steget med tre procent. I må ikke skrive: 66 procent af eleverne på skole X i kommunen er ifølge de nationale test gode til at læse. Andelen af elever på skolen med dårlige resultater i de nationale test er steget fra 5 til 9 procent. Vi har derfor ikke nået den reduktion, de nationale resultatmål foreskriver. 55 procent af eleverne på skolen opnår resultatet fremragende i testen. Hvis I arbejder med lokale målsætninger i kommunen, skal I også her sikre, at I overholder fortrolighedsbestemmelserne. 16 Vejledning om de nationale test til kommunen

17 Sådan kan testresultaterne bruges til at indfri nationale resultatmål I kan som kommune overveje, hvordan I kan støtte lærerne og skoleledernes brug af testresultater. Herunder kan du se eksempler på, hvordan testresultaterne kan anvendes i deres samarbejde. Testresultaterne i lærernes samarbejde Lærerne kan bruge testresultaterne til at få et overblik over klassens faglige niveau og udvikling i dansk, læsning og matematik. Denne viden kan bruges som supplement til lærernes øvrige viden om eleverne, for eksempel i forbindelse med teamsamarbejde. Resultaterne kan bruges i forbindelse med: Teamsamarbejde på årgange. To matematiklærere på 6. årgang kan arbejde sammen på tværs af klasserne for at afprøve forskellige undervisningsmetoder. I lærernes evaluering kan testresultaterne indgå sammen med deres øvrige viden, så lærerne kan sammenligne effekten af forskellige metoder. Særlige faglige indsatser som for eksempel fokus på læsning i alle fag. Her kan det være nødvendigt, at alle lærerne på tværs af teamet har adgang til elevernes testresultater i de forskellige fag. Fagligt pædagogisk ledelsesmøder. For eksempel kan en 4. årgangs testresultater drøftes for at følge årgangens udvikling i læsning fra 2. til 4. klasse. På mødet kan skolens pædagogiske leder, afdelingslederen, læsevejlederen og årgangsteamet bruge testresultaterne og anden tilgængelig viden til at lægge en plan for 4. årgangs videre arbejde med læsning. Testresultaterne kan bruges i lærernes samarbejde med forældrene Lærerne skal udlevere en skriftlig tilbagemelding til forældrene efter de obligatoriske test. Fra testsystemet kan lærerne udskrive et brev til forældrene, og det kan de sammen med elevplanen sende hjem til forældrene inden skole-hjem-samtalen. I dansk, læsning og matematik kan lærerne vælge, om de vil sende de normbaserede eller de kriteriebaserede resultater. Kommunen kan eventuelt udarbejde retningslinjer for dette. Lærerne opfordres til at vurdere, om testresultatet stemmer overens med deres øvrige viden om eleverne fra andre evalueringsværktøjer og fra deres observationer i undervisningen. Testresultater bør ikke stå alene i tilbagemeldingerne til forældre eller elever. Vejledning om de nationale test til kommunen 17

18 Testresultaterne kan bruges i lærernes og skoleledernes samarbejde I skoleledernes samarbejde med lærerne kan resultaterne fra de nationale test danne grundlag for en dialog om klassen. I denne dialog kan læreren bruge sin viden fra undervisningen og andre evalueringsredskaber til at uddybe og forklare resultaterne fra nationale test for skolelederne. I dette samspil mellem testresultater fra nationale test og lærerens øvrige evalueringsredskaber og viden om eleven kan lærere og ledelse pege på, hvad de kan gøre for at støtte elevernes læring. Det kan for eksempel dreje sig om at indsamle mere viden eller konkrete tiltag til at understøtte læringen. Eksempler på, hvordan lærere og ledelse kan støtte elevernes læring: De kan drøfte klassens faglige niveau. De kan aftale samtaler med eleverne og eventuelt deres forældre. De kan drøfte, om der er behov for ekstra undervisning, hjælpemidler eller andet. De kan tage initiativ til teamsamarbejde og inddragelse af vejlednings- og støtteressourcer. De kan igangsætte samarbejde om forberedelse og udførelse af undervisningen mellem lærere, pædagoger og vejledere. De kan skabe overblik over klasserne i forhold til de nationale resultatmål og eventuelle kommunale målsætninger. De kan igangsætte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Testresultaterne kan bruges i skolelederens samarbejde med skolebestyrelsen Skolebestyrelsen skal ifølge folkeskoleloven føre tilsyn med skolen. Resultater fra de nationale test skal indgå i dette arbejde sammen med viden fra andre evalueringer. I skoleledernes samarbejde med skolebestyrelserne skal de huske på: Resultater på elevniveau er fortrolige og må ikke videregives til skolebestyrelsen. De skal dog orientere skolebestyrelsen om testresultater på klasse- og skoleniveau. Ingen testresultater, heller ikke klasse- og skoleresultater, må stå i offentlige referater fra møder. De skal orientere om udviklingen henimod de nationale resultatmål i dansk, læsning og matematik. Skolebestyrelsen må kun få oplysninger på skole- og klasseniveau fra skolelederne. Skolelederne bør videreformidle, hvis der har været forstyrrelser eller lignende, som kan have påvirket testresultaterne. Ingen test kan vise alt om det faglige niveau. Det er vigtigt, at skolelederen inddrager andre datakilder i fremlæggelsen af skolens faglige niveau. 18 Vejledning om de nationale test til kommunen

19 Læs mere På uvm.dk/nationaletest kan du læse mere om testene og se de andre vejledninger om de nationale test: Vejledning om de nationale test til lærere i alle fag Vejledning om de nationale test til lærere, som underviser elever med særlige behov Vejledning om de nationale test til skoleledere Nationale test information til forældre På testogprøver.dk kan du finde demoopgaverne og teknisk vejledning om testene. Vejledning om de nationale test til kommunen 19

20 Kontaktoplysninger Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test Frederiksholms Kanal København K Telefon Telefontiden er dagligt mellem kl kl Titel

Forside. Vejledning om de nationale test. til skoleledere. Januar Titel 1

Forside. Vejledning om de nationale test. til skoleledere. Januar Titel 1 Forside Vejledning om de nationale test til skoleledere Januar 2017 Titel 1 Indhold Læsevejledning 5 Bag om de nationale test 6 Formålet med de nationale test 6 Disse områder tester de nationale test 6

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Læs mere

DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN. brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde

DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN. brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde Indhold 3 Om denne publikation 4 Om de nationale test 5 Det tester de nationale test 5 Sådan kommer du i gang 6 Adgang

Læs mere

Forside. Vejledning om de nationale test. til lærere i alle fag. Januar Titel 1

Forside. Vejledning om de nationale test. til lærere i alle fag. Januar Titel 1 Forside Vejledning om de nationale test til lærere i alle fag Januar 2017 Titel 1 Indhold Forord og læsevejledning 5 Praktisk guide til at afvikle testene 6 Før testen 6 Tænk testene med i årsplanlægningen

Læs mere

De nationale test foråret National præstationsprofil

De nationale test foråret National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017

Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017 Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017 Resultaterne fra de obligatoriske nationale test i skoleåret 2016/2017 viser meget små udsving i forhold til resultaterne fra 2015/2016. Andelen af

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test April 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om udviklingen af de nationale test (beretning

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

National præstationsprofil dansk, læsning

National præstationsprofil dansk, læsning National præstationsprofil dansk, læsning sammenklip af National præstationsprofil 2012/13 fra Undervisningsministeriets hjemmeside Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Folkeskolens digitale prøver og kriteriebaserede testresultater

Folkeskolens digitale prøver og kriteriebaserede testresultater Folkeskolens digitale prøver og kriteriebaserede testresultater Med særligt fokus på matematik Matematikvejlederkonference Rasmus Vanggaard Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Odense Congress

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

De nationale tests måleegenskaber

De nationale tests måleegenskaber De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.

Læs mere

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Indledning Teststatus Testresultater Årsresultater version 1 (januar 2015) Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

Brug testresultaterne. - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater i matematik. Titel 1

Brug testresultaterne. - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater i matematik. Titel 1 Brug testresultaterne - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater i matematik Titel 1 Brug testresultaterne - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater Matematik

Læs mere

Nyt fra ministeriet. Krogerup Højskole 19-10-15

Nyt fra ministeriet. Krogerup Højskole 19-10-15 Nyt fra ministeriet Krogerup Højskole 19-10-15 Hvem er han?? Martin Villumsen Kongevejens Skole Fagkonsulent i LTK Læringskonsulent i UVM Beskikket censor skriftlig og mundtlig PD som matematikvejleder

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

Test og prøvesystemet De nationale test

Test og prøvesystemet De nationale test Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Version 1 (marts 2016) Styrelsen for It og Læring, 14.03.2016 Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for DNT Kommunevejledning

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

Forslag fra arbejdsgruppe 7:

Forslag fra arbejdsgruppe 7: Forslag fra arbejdsgruppe 7: - En målstyret skole Marts 2015 Billeder: Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Der er 3 nationale

Læs mere

December 2013. Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen

December 2013. Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 71 Offentligt December 2013 Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen 1. Indledning Folketinget vedtog i marts 2006 indførelsen

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

De frivillige nationale test i dansk som andetsprog. 5. og 7. klasse. De frivillige nationale test i dansk som andetsprog 1

De frivillige nationale test i dansk som andetsprog. 5. og 7. klasse. De frivillige nationale test i dansk som andetsprog 1 De frivillige nationale test i dansk som andetsprog 5. og 7. klasse De frivillige nationale test i dansk som andetsprog 1 2 De frivillige nationale test i dansk som andetsprog De frivillige nationale test

Læs mere

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Et to-delt fokus. Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen?

Et to-delt fokus. Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen? Nyt fra ministeriet Et to-delt fokus Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen? Læringskonsulenterne 80 konsulenter fordelt over landet (2 i matematik

Læs mere

Vejledning til nye resultatvisninger i de nationale test

Vejledning til nye resultatvisninger i de nationale test Vejledning til nye resultatvisninger i de nationale test til lærere i alle fag August 2017 Forord Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har i august 2017 indført nye, forbedrede visninger af elevernes

Læs mere

NATIONAL TEST DANSK, LÆSNING 2., 4., 6. OG 8. KLASSE

NATIONAL TEST DANSK, LÆSNING 2., 4., 6. OG 8. KLASSE NATIONAL TEST DANSK, LÆSNING 2., 4., 6. OG 8. KLASSE abcdef ijklmno rstuvxy æøå Inspiration og vejledning Testen i dansk, læsning De nationale test i dansk, læsning er it-baserede test, der tegner et billede

Læs mere

Fokuspunkter i oplæg

Fokuspunkter i oplæg Data i folkeskolen Fokuspunkter i oplæg Sammenhængen til kick-off konferencen Dataforståelser Nationale test Progressionsmåling Nye visninger og funktionalitet Anbefalinger fra forskning Læringskonsulenternes

Læs mere

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen

Læs mere

NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE

NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE 10 10 331,25 22,75 1 1 08,50 Inspiration og vejledning Testen i matematik De nationale test i matematik er it-baserede test, der tegner et billede af, hvad elever

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE am ou are e, she, it is Inspiration og vejledning Testen i engelsk Den nationale test i engelsk er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 7. klasse

Læs mere

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Notat Vedrørende: Notat vedr. nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnavn: Resultater af nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnummer: 17.01.10-P05-1-16 Skrevet af: Louise

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Nationale test i folkeskolen: Afklaring af kontraktuelle forhold til COWI A/S

Nationale test i folkeskolen: Afklaring af kontraktuelle forhold til COWI A/S Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 331 Offentligt Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr.

Læs mere

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,

Læs mere

Forside. Vejledning om de nationale test. til lærere, som underviser elever med særlige behov. Januar Titel 1

Forside. Vejledning om de nationale test. til lærere, som underviser elever med særlige behov. Januar Titel 1 Forside Vejledning om de nationale test til lærere, som underviser elever med særlige behov Januar 2017 Titel 1 Indhold Forord og læsevejledning 5 Praktisk guide til at afvikle testene 6 Før testen 6 Tænk

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Notat Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato: Sendes til: Børn og Skoleudvalget 1. Indledning

Notat Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af:   Forvaltning: Dato: Sendes til: Børn og Skoleudvalget 1. Indledning Notat Vedrørende: Supplerende notat til kvalitetsrapporten 2014 Oversigt over resultaterne af de nationale tests for Randers kommune og fraværstal Sagsnavn: Kvalitetsrapport 2014 Sagsnummer: 17.01.10-P05-2-15

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i forbindelse med testrunden 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse med det formål at få indblik i lærernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

I skoleåret 2016/2017 gennemføres de nationale test i fire perioder:

I skoleåret 2016/2017 gennemføres de nationale test i fire perioder: Nationale test i skoleåret 2016/2017 Som et led i indsatsen for at opnå resultatmålene, er det i Horsens kommune besluttet, at de frivillige nationale test i læsning og matematik bliver obligatoriske at

Læs mere

Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016.

Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016. Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016. Indsat fra Bornholms Regionskommunes Matematikmålsætning : Folketingets mål: 1) Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne

Læs mere

NATIONAL TEST FYSIK/KEMI 8. KLASSE

NATIONAL TEST FYSIK/KEMI 8. KLASSE NATIONAL TEST FYSIK/KEMI 8. KLASSE Inspiration og vejledning Testen i fysik/kemi Den nationale test i fysik/kemi er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 8. klasse kan og ved inden

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

NATIONAL TEST FYSIK/KEMI 8. KLASSE

NATIONAL TEST FYSIK/KEMI 8. KLASSE NATIONAL TEST FYSIK/KEMI 8. KLASSE INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I FYSIK/KEMI Den nationale test i fysik/kemi er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 8. klasse kan og ved inden

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv.

Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv. BEK nr 1000 af 26/10/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sagsnr. 123.713.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 20 af

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Introduktion Denne vejledning skal ses som et tillæg til i Vejledningen til Beregneren i standardudgaven.

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 BUU orienteres

Læs mere

NATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE

NATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE NATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I BIOLOGI Den nationale test i biologi er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 8. klasse kan og ved inden for centrale

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

TESTHANDLEPLAN 2014-2015

TESTHANDLEPLAN 2014-2015 TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har

Læs mere

Status medio april 2007 vedrørende projektet til fremme af evalueringskulturen i folkeskolen

Status medio april 2007 vedrørende projektet til fremme af evalueringskulturen i folkeskolen Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 315 Offentligt Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk

Læs mere

August 2014 Rapport. Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

August 2014 Rapport. Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen August 2014 Rapport Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test Indholdsfortegnelse 1. Formål 3 2. Anvendelse af hjælpemidler i de nationale test 4 2.1. Praksis for anvendelse

Læs mere

Nationale test et eksperiment til mere end 50 millioner

Nationale test et eksperiment til mere end 50 millioner 69 Nationale test et eksperiment til mere end 50 millioner Sebastian Horst, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Abstract De nationale test i folkeskolen er nu snart klar til brug.

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

NATIONAL TEST GEOGRAFI 8. KLASSE

NATIONAL TEST GEOGRAFI 8. KLASSE NATIONAL TEST GEOGRAFI 8. KLASSE INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I GEOGRAFI Den nationale test i geografi er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 8. klasse kan og ved inden for

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Introduktion til Beregneren og arbejde med progression i DNT Vejen kommune, Brørup, 24.-25.marts 2015. Jakob Wandall, NordicMetrics ApS

Introduktion til Beregneren og arbejde med progression i DNT Vejen kommune, Brørup, 24.-25.marts 2015. Jakob Wandall, NordicMetrics ApS Introduktion til Beregneren og arbejde med progression i DNT Vejen kommune, Brørup, 24.-25.marts 2015 Jakob Wandall, NordicMetrics ApS Baggrund Samfundsvidenskab (Cand. Polit) 1984-1994 Forskning, statistik

Læs mere

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE am ou are e, she, it is INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I ENGELSK Den nationale test i engelsk er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 7. klasse

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

PILOTAFPRØVNING AF KRITERIEBASEREDE TILBAGEMELDINGER ERFARINGSOPSAMLING

PILOTAFPRØVNING AF KRITERIEBASEREDE TILBAGEMELDINGER ERFARINGSOPSAMLING Til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato September 2014 PILOTAFPRØVNING AF KRITERIEBASEREDE TILBAGEMELDINGER ERFARINGSOPSAMLING PILOTAFPRØVNING AF KRITERIEBASEREDE TILBAGEMELDINGER

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling. for skoleåret 2015/2016. Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling. for skoleåret 2015/2016. Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret / Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret / Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Foto: Ministeriet for

Læs mere

Høringsnotat til bekendtgørelse om obligatoriske test i folkeskolen

Høringsnotat til bekendtgørelse om obligatoriske test i folkeskolen Undervisningsministeriet Juni 2017 Høringsnotat til bekendtgørelse om obligatoriske test i folkeskolen 1. Indledning Den 11. januar 2017 blev udkast til bekendtgørelse om obligatoriske nationale test sendt

Læs mere

NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE

NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE 10 10 331,25 22,75 1 1 08,50 INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I MATEMATIK De nationale test i matematik er it-baserede test, der tegner et billede af, hvad elever

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-14

Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport en evaluering af skoleåret 2013-14 I denne udgave af kvalitetsrapporten sammenfattes en evaluering af kvaliteten og udviklingen på folkeskolerne i Haderslev Kommune

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Folkeskolerne i Næstved

Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Folkeskolerne i Næstved Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Folkeskolerne i Næstved Hvorfor en brugertilfredshedsundersøgelse? For at Næstved Kommune kan løse opgaverne bedst muligt, er det vigtigt at få viden om, hvordan brugerne

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Debatten om evaluering bliver i medierne ofte til en debat om test. Det betyder, at debatten om evaluering og test bliver overfladisk og uinteressant i en pædagogiske

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere