Skatte- og Velfærdskommissionen. Skat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skatte- og Velfærdskommissionen. Skat"

Transkript

1 Skatte- og Velfærdskommissionen Skat Baggrundsrapport Marts 2011

2 BAGGRUNDSNOTAT SKAT Indholdsfortegnelse BAGGRUNDSNOTAT...2 SKAT Indledning Målsætninger i et moderne skattesystem Dødvægtstab Dødvægtstab i forbindelse med beskatning af arbejdsindkomst Sammenfatning Reference Grønlands Skattesystem Oversigt personbeskatning Oversigt selskabsbeskatningen Oversigt over afgifter Sammensætningen af provenuet...19 Tabel 9.6 Fordelingen af indkomster og fradrag i personer for forskellige indkomstgrupper (2009) Sammenligning af skattetryk Personbeskatning Beskatning af personlig indkomst i Danmark og Grønland Indkomstfordeling Frie goder og værdi af eget forbrug Kapitalindkomst og udbytter Skattefri B-indkomst, standardfradrag Renteudgifter Pensionsindbetalinger Skattemæssige afskrivninger Kommentarer Samspillet mellem personbeskatning og offentlige overførsler

3 5.1. Samspil mellem overførsler og beskatning Selskabsbeskatning Selskaber fordelt på brancher Selskabsskattesats Skattekontrol af internationale virksomheder Unddragelser Transferpriser Afgifter Indledning Udviklingen i de indirekte skatter Fordele og ulemper ved indirekte skatter Teori vedrørende en generel indførselsafgift Moms Generel indførselsafgift Overvæltning Forbrugerne Producenterne Undtagelser Administration Personskatter Eksisterende administrative problemer Selskabs-, udbytte og royaltyskatter Eksisterende administrative problemer Afgifter Eksisterende administrative problemer Inddrivelse Eksisterende administrative problemer Internationale forpligtelser Dobbeltbeskatningsoverenskomster WTO Udvalgte emner Ensprissystemer Miljøafgifter

4 Kyotoaftalen Københavneraftalen Afgifter...79 Henvisninger...80 Dette notat er udarbejdet i forbindelse med Skatte- og Velfærdskommissionens arbejde, og indgår som en del af baggrundsmaterialet for kommissionens arbejde. Specialkonsulent Morten Wenzel Selvejer har haft ansvaret for udarbejdelsen af notatet. For yderligere information om Skatte- og Velfærdskommissionens opgaver og arbejde henvises til 4

5 1. Indledning Grønlands nuværende skattesystem bygger på grundprincipperne i det danske skattesystem. Skattesystemet i Grønland er mindre komplekst end det danske, hvilket bl.a. hænger sammen med, at indkomstdannelsen i Grønland er forskellig fra den danske og et udbredt ønske om, at skattesystemet bør være så enkelt som muligt. Det grønlandske skattesystem skal dog på alle væsentlige punkter håndtere de samme grundlæggende problemstillinger, som skattesystemerne i andre lande. Det gælder eksempelvis med hensyn til ind- og udførsel af varer, beskatning af indkomster, indkomstfordeling m.v. I de kommende år står skattesystemet overfor betydelige udfordringer. Udfordringerne består især i: At sikre, at skattesystemet understøtter målene for den økonomiske udvikling at sikre skattesystemets robusthed, herunder i forhold til en evt. øget internationalisering af erhvervslivet at mindske samspilsproblemerne i forhold til andre offentlige ordninger, dvs. primært de sociale ydelser at sikre, at skattesystemet drives så effektivt som muligt og at smådrifts ulemperne er så få som muligt at sikre balance mellem skattesystemets indretning og skattemyndighedernes faglige kompetencer Målsætninger i et moderne skattesystem I et velfærdssamfund skal et skattesystem varetage en række vigtige kerneopgaver i samfundsøkonomien, herunder Sikre provenu til finansiering af de offentlige udgifter Omfordele Adfærdsregulere (sundhed, sikkerhed, miljø m.v.) Stabilisere konjunkturer Hvis et skattesystem skal bidrage hensigtsmæssigt til løsning af kerneopgaverne skal følgende betingelser så vidt muligt være opfyldt: Efficiens Effektivitet 5

6 Retssikkerhed Retfærdighed Når der tages en beslutning om at ændre - eller justere - et eksisterende skattesystem, foretages implicit en afvejning af fordele og ulemper ved forskellige skatteregler. Et grundlæggende kriterium ved vurderingen af et givet tiltag er, om det øger velfærden i samfundet. Om et tiltag øger eller forringer velfærden i samfundet angives ofte ved vurdering af tiltagets efficiens (dødvægtstab). Dødvægtstabet ved et givet tiltag angiver, om samfundet som helhed vinder eller taber ved implementeringen af tiltaget. Dødvægtstabet knytter sig ikke kun til de offentlige finanser, men vedrører summen af forbrugernes, virksomhedernes og det offentliges tab, dvs. det samlede samfundsmæssige tab. Værdien af dødvægtstabet er derimod uafhængig af fordelingen mellem de forskellige sektorer: Om et nettotab på 1 krone rammer forbrugerne eller den offentlige sektor er i sig selv ligegyldigt: Begge dele giver et dødvægtstab på 1 krone. Dødvægtstabet påvirkes ikke ved en ren overførsel af midler fra den private til den offentlige sektor eller omvendt. Dødvægtstabet ved et givet tiltag er den del af borgernes velfærdstab, der ikke modsvares af en tilsvarende stigning i de offentlige nettoindtægter. I det omfang reduktionen af borgernes velfærd ikke direkte modsvares af stigende offentlige nettoindtægter, har samfundet som helhed mistet ressourcer. Dødvægtstab er som nævnt ikke det eneste hensyn, der må inddrages ved vurderingen af et skattetiltag. For det første må et tiltag være udformet under hensyn til de juridiske rammevilkår, herunder grundloven, og de restriktioner, som internationale aftaler m.v. pålægger Grønlands skattepolitik. For det andet udformes beskatningen ofte under fordelingspolitiske hensyn. Dvs. spørgsmålet om sammenhængen mellem skatteevnen og fordelingen af skattebyrden. I den forbindelse kan der med fordel skelnes mellem vertikal og horisontal lighed. Med vertikal lighed menes, at skattebyrden primært skal pålægges dem, der bedst er i stand til at bære den. Med horisontal lighed menes, at personer med samme skatteevne bør bære samme skattebyrde. For det tredje bør skattesystemet være udformet under hensyn til borgernes retssikkerhed. I forbindelse med evalueringen af konkrete skatteregler er det først og fremmest spørgsmålet om reglernes gennemskuelighed og forudsigelighed, der er afgørende, således at usikkerhed ikke opstår. Borgeren skal være i stand til at gennemskue de rammer, inden for hvilke vedkommende handler. En væsentlig forudsætning herfor er, at regelgrundlaget er klart og enkelt. For det fjerde har en del skattetiltag i varierende grad indbygget et adfærdsmæssigt sigte. Således vil eksempelvis en afgift på sodavand kunne være begrundet i et politisk ønske om at bruge afgifter til at reducere forbruget af sodavand. Derimod vil en beskatning af en overarbejdstime næppe have et adfærdsmæssigt sigte i sig selv, men en adfærdsændring er snarere en konsekvens af skattesystemets generelle indretning. For det femte bør et skattesystem være indrettet med udgangspunkt i, at reglerne skal kunne fungere effektivt i den virkelighed de skal virke i. Det er centralt for et skattesystem, at borgerne og skatte- 6

7 yderne har mulighed for at efterleve reglerne og at administrationen kan administrere (håndhæve) dem i praksis. For det sjette bør der tages hensyn til det offentliges og det privates administrations- og implementeringsomkostninger. Med denne form for omkostninger menes dels offentlige og private administrationsudgifter og dels de omkostninger, der kan opstå i forbindelse med tilpasning til nye regler. Administrationen af reglerne er eksempelvis forbundet med betydelige omkostninger, når det (lovligt) er muligt at transformere midler fra én skattebase til en anden med en lempeligere beskatning til følge. I dette tilfælde kan den private sektor med fordel afsætte betydelige midler til (lovlig) skatteplanlægning - herunder ikke mindst midler til rådgivere m.v. Dermed må det offentlige også opruste. På denne måde kan en uklar og flydende grænsedragning mellem forskellige skattebaser lede til kanalisering af betydelige ressourcer over i aktiviteter, der ikke direkte øger de samlede forbrugsmuligheder. For det syvende bør reglerne være udformet under hensyn til påvirkningen af borgernes og virksomhedernes adfærd på de forskellige markeder (køb og salg). Hvor administrations- og implementeringsudgifterne påvirker virksomhedens produktionsomkostninger direkte i form af øgede udgifter til administration etc., fremkommer omkostningerne fra påvirkningen af markedsadfærden mere indirekte. Omkostningerne ved påvirkningen af markedsadfærden opstår, fordi agenterne på markedet ikke foretager deres dispositioner på baggrund af de samme priser: skatterne indskyder en kile mellem sælger og køber. Det leder ofte til en kile mellem de privatøkonomiske og de samfundsøkonomiske omkostninger, jf. senere. For det ottende kan det ofte være grund til at tage hensyn til, hvordan andre lande, og især nabolande, har tilrettelagt deres skattesystemer, hvis man vil sikre at systemet understøtter, at ens land er attraktivt at investere og arbejde i. Det bliver stadig mere almindeligt at både virksomheder og arbejdskraft bevæger sig over grænserne. Dette har været en af hovedforklaringerne på de foregående års betydelige globale økonomiske vækst. Udviklingen har gjort det nødvendigt at tilpasse de nationale skattesystemer til de udfordringer, som dette resulterede i. I et grønlandsk perspektiv har det hidtil nok især været udviklingen af det danske skattesystem, som har været af betydning for, hvor attraktivt det var at investere og arbejde i Grønland. På lidt længere sigt kan det vise sig, at det vil være rigtigt også at tage hensyn til forholdene i en række andre lande (f.eks. Norge, Canada, Australien). Et givet skattetiltag indebærer således en afvejning af en række forskellige grundlæggende hensyn. Vurderingen af det enkelte tiltag vanskeliggøres ikke mindst af, at hensynene ofte kolliderer: Eksempelvis vil hensynet til gennemskuelighed ofte kollidere med hensynet til horisontal lighed. Skal alle med samme skatteevne behandles lige, må skattereglerne udformes under hensyn til alle tænkelige situationer, hvilket kan kollidere med idealet om enkle og gennemsigtige love. Hvis det var muligt at sammenveje hensynene - og på denne måde reducere antallet af dimensioner i beslutningsprocessen - ville det aflaste beslutningstagerne og styrke beslutningsgrundlaget. Det er det desværre ikke. Eksempelvis kan fordelingshensynet og hensynet til minimering af administrationsudgifter ikke på forhånd reduceres til én dimension. Endvidere er visse hensyn udformet som et enten-eller: Svaret på, om et tiltag er i overensstemmelse med Grønlands internationale forpligtelser, er et ja eller nej. 7

8 Dødvægtstab Dødvægtstab kan illustreres ved et eksempel. Hansen nyder ofte en sodavand og betaler gerne de 5 kr., den koster. Nu indføres imidlertid en afgift på sodavand på 4 kr. Med denne nye afgift synes Hansen, at det er blevet for dyrt at drikke sodavand, og han begynder i stedet at drikke mælk. Da Hansen ikke længere køber sodavand, opnår det offentlige ikke noget provenu. Alligevel er Hansens velfærd blevet forringet. Man må formode, at Hansen gerne ville betale et vist mindre beløb for til gengæld at slippe for denne velfærdsforringelse. Det beløb som Hansen gerne ville betale udgør dødvægtstabet i dette eksempel, hvor det offentlige slet ikke opnår et provenu som følge af indførelsen af (den høje) afgift på sodavand. Inden afgiften blev indført betalte Hansen netop de 5 kr. pr. sodavand, det faktisk kostede at producere sodavanden. Dvs. han betalte de samfundsmæssige omkostninger. Med indførelsen af afgiften skal Hansen imidlertid betale mere end de samfundsøkonomiske omkostninger. På denne måde skaber afgiften en skattekile mellem de privatøkonomiske omkostninger - som Hansen står overfor - og de faktiske samfundsøkonomiske omkostninger - knyttet til produktionen af sodavanden. Det er denne skattekile, der fører til dødvægtstabet. Det kan uddybes med yderligere et eksempel. Jensen overvejer, om hun skal arbejde over. Derved kan hun øge sin bruttomånedsløn med 150 kr. pr. overarbejdstime. Halvdelen af bruttoindkomsten skal imidlertid betales i skat, hvorfor hun kun opnår 75 kr. efter skat. Da Jensen gør op med sig selv, at hun netto skal have mindst 80 kr. for at arbejde en time ekstra, beslutter hun at undlade at arbejde over. Jensen ville være villig til at betale op til 70 kr. for at undgå beskatningen af den sidste arbejdstime. Da beskatningen af denne sidste arbejdstime ikke indbringer noget provenu - hun arbejder jo ikke over - er dødvægtstabet ved beskatningen af denne sidste time - isoleret set - netop lig det Jensen ville betale for at undgå beskatningen af denne ene time - dvs. 70 kr. Eksemplet med Jensen illustrerer, at dødvægtstabet ved beskatning afhænger af beskatningen af den marginale beslutning - dvs. den ekstra time Jensen overvejer, om hun skal arbejde over. Beskatningen af den marginale beslutning svarer ofte til marginalskatten. I eksemplet ovenfor var marginalskatten 50 pct. Havde den i stedet været 46 pct., kunne Jensen have opnået en efter-skat timeløn på 81 kr. Da hun er villig til at arbejde en ekstra time, hvis blot efter-skat timelønnen er mindst 80 kr., ville hun i så fald have været bedre stillet, og det offentlige ville have opnået et merprovenu på mindst 69 kr. Risikoen for alvorlige velfærdstab ved beskatning er - ofte - stigende med stigende marginalskatter. I det første eksempel ville en ophævelse af afgiften på sodavand stille Hansen bedre uden dermed at reducere det offentlige provenu. I det sidste eksempel ville en reduktion af marginalskatten på en gang stille Jensen bedre og samtidig lede til et større skatteprovenu. I eksemplerne knytter skatten sig til en bestemt (økonomisk) handling - henholdsvis køb af sodavand og udbud af arbejdskraft - som påvirkes af beskatningen. Blev skatten i stedet alene udskrevet med et fast beløb pr. hoved - en såkaldt kopskat - ville der ikke opstå noget dødvægtstab. En kopskat vil imidlertid ofte stride imod andre hensyn. Således er det som regel ikke muligt at indrette et død- 8

9 vægtsfrit skattesystem uden dermed at kollidere med andre grundlæggende hensyn, jf. nedenfor. Men dødvægtstabet bør - alt andet lige begrænses mest muligt. Dødvægtstabet opstår - som ovenfor nævnt - fordi skatten indskyder en kile mellem de privatøkonomiske og de samfundsøkonomiske omkostninger. Indførelsen af en skat vil imidlertid ikke altid lede til et dødvægtstab. Afviger de samfundsøkonomiske omkostninger fra de privatøkonomiske - ved fravær af beskatning - kan introduktionen af en skat rette op på dette forhold og dermed føre til en velfærdsgevinst. Det kan være tilfældet, hvis markedet - på grund af såkaldte markedsfejl - ikke af sig selv sikrer en sådan overensstemmelse, eller hvis der allerede eksisterer andre skatter. Et eksempel på dette er en benzinbeskatning. Når en benzinafgift direkte kan fremme velfærden, skyldes det, at omkostningerne ved benzinforbruget for resten af samfundet - f.eks. i form af luftforurening - ikke automatisk opfanges i priserne. En af årsagerne til markedsfejlen er, at der ikke er nogen, der direkte ejer luften. Derfor kan den omkostningsfrit forurenes, og omkostningerne ved luftforurening bliver således ikke automatisk opfanget i priserne. Vurderer det offentlige - ud fra en paternalistisk indstilling - at forbrugeren ikke kan gennemskue, hvilken effekt forbruget har for forbrugerens velfærd, kan beskatning også fremme velfærden. Et eksempel på dette kunne være tobaksafgifter. I andre situationer kan offentlige tiltag - som eksempelvis regulering (kvoter, forbud m.v.) - udgøre et alternativ til beskatning Dødvægtstab i forbindelse med beskatning af arbejdsindkomst Nedenfor fokuseres på, hvordan den direkte beskatning af arbejdsindkomst fører til et dødvægtstab. Beskatning af arbejdsindkomst reducerer afkastet fra arbejde og påvirker derfor alle beslutninger, der indeholder en afvejning af værdien af arbejde. Når en person yder en indsats på arbejdsmarkedet, opnås en løn, der efterfølgende anvendes på forbrug. Til gengæld mister personen fritid. Da den enkelte får forbrug, men mister fritid, indeholder en persons arbejdsudbudsbeslutning en afvejning af, hvor meget forbrug vedkommende skal have for så til gengæld at opgive fritid. Med beskatning af arbejdsindkomst indføres en kile mellem den privatøkonomiske og den samfundsøkonomiske gevinst ved at arbejde en ekstra time, hvorfor der opstår et dødvægtstab. Skatten reducerer den private gevinst - dvs. efter-skat aflønningen af den sidste time - hvorfor den bliver mindre end den samfundsmæssige gevinst - dvs. lønnen før skat. Skatternes påvirkning af den samlede beskæftigelse er ikke entydig. Det skyldes blandt andet, at indkomst- og substitutionseffekterne trækker i hver sin retning. Indføres beskatning af arbejdskraft, falder det forbrug, der opnås ved at opgive en ekstra enhed fritid. Fritid er blevet billigere i forhold til forbrug, hvorfor der substitueres i retning af mere fritid og mindre forbrug. Substitutionseffekten trækker således i retning af en reduktion af arbejdsudbuddet. På den anden side implicerer beskatningen også, at forbrugeren er blevet fattigere. Denne indkomsteffekt trækker - isoleret set - i retning af en reduktion af såvel fritiden som forbruget. Substitutions- og indkomsteffekten trækker altså forbruget af fritid i 9

10 hver sin retning, og det er derfor ikke givet, at beskatningen af arbejdskraft i sig selv leder til en ændring af arbejdsudbuddet. Ovenfor er forudsat, at den enkelte frit kan vælge, hvor meget arbejdskraft vedkommende ønsker at udbyde, samt at den enkelte ikke kan påvirke lønnen, dvs. at der er fuldkommen konkurrence. Dette er langtfra en realistisk beskrivelse af alle dele af arbejdsmarkedet. Ofte organiseres arbejdstagerne i fagforeninger, der forhandler med arbejdsgiverne om medlemmernes arbejdsbetingelser. Nogle teoretikere hævder, at progressiv beskatning vil være velfærdsforbedrende i denne situation med ufuldkommen konkurrence. Disse teoretikere forudsætter, at den enkelte fagforening søger at fremme medlemmernes (økonomiske) velfærd og derfor som udgangspunkt fastsætter prisen på arbejdskraft, dvs. minimumslønnen, for højt. Ifølge argumentet reducerer beskatning den gevinst, de beskæftigede opnår ved en stigning i lønnen. Skatten vil ganske vist i nogle tilfælde samtidig reducere arbejdsløse medlemmers gevinst ved at komme i arbejde. Men medfører skatteomlægningen, at de arbejdsløses gevinst ved beskæftigelse er uændret, vil fagforeningen ifølge denne teori nu få mindre ud af en høj minimumsløn. Derfor reduceres lønkravet ifølge disse teoretikere og ledigheden falder. Det betyder omvendt, at indsatsen af arbejdskraft og produktionen stiger, hvilket reducerer dødvægtstabet. Gevinsten fremkommer, fordi den ufrivillige ledighed reduceres. Omvendt kan en lavere progression - ifølge synspunktet - lede til større lønkrav, stigende ledighed og et større dødvægtstab. Andre teoretikere anfører imidlertid, at en reduktion af ledigheden ikke altid indebærer en velfærdsgevinst. Afhænger de beskæftigedes kvalitative indsats af lønnen efter skat, kan en stigning i progressionen - ifølge denne teori - føre til en forøgelse af dødvægtstabet på trods af, at ledigheden reduceres. Der kan være mange grunde til, at den enkelte medarbejders kvalitative indsats afhænger af lønnen efter skat. Eksempelvis kan en høj løn føre til, at medarbejderen meget nødigt vil fyres, hvorfor denne øger indsatsen i håbet om dermed at undgå fyring - eller også kan arbejdsgiveren direkte lade lønnen afhænge af den enkeltes kvalitative indsats. Ifølge dette synspunkt kan en stigning i progressionen lede til en reduktion af lønniveauet og dermed af ledigheden. Indførelsen af progressiv beskatning af lønindkomst betyder jo - ifølge synspunktet - at det beløb, arbejdsgiveren skal betale for at få medarbejderne til at yde en ekstra indsats, stiger i forhold til det beløb, han skal betale for at ansætte en ekstra mand. Derfor hævder disse teoretikere, at det optimale lønniveau set fra arbejdsgivernes synspunkt falder, og at ledigheden dermed reduceres. Bemærk, at dette ikke med sikkerhed fører til større produktion. Den samlede kvalitative arbejdsindsats er jo ikke nødvendigvis steget, da produktiviteten er faldet. Den forvridning af afvejningen mellem forbrug og fritid, der fremkommer som en konsekvens af arbejdsindkomstbeskatningen, påvirker også beslutningen om investering i uddannelse. Beslutningen om valg af uddannelse vil være påvirket af den aflønning, der kan opnås som en konsekvens af uddannelsen. Beslutningen implicerer et vist løn- og fritidstab i uddannelsesperioden, desuden skal personen afholde udgifter til bøger mv. Til gengæld kan vedkommende så opnå en større aflønning senere hen. Progressiv beskatning reducerer imidlertid værdien af det fremtidige afkast efter skat i forhold til det tab, personen lider under uddannelsen. Vælger personen at arbejde i stedet for at uddanne sig, bliver lønindtægten lempeligere beskattet, end hvis han uddanner sig og først senere får udbetalt en løn, der til gengæld er større og dermed beskattes hårdere. Ud fra denne betragtning reducerer progressiv beskatning tilskyndelsen til uddannelse, og der fremkommer et dødvægtstab, idet 10

11 skatten jo netop har indført en kile mellem de privat økonomiske og de samfundsøkonomiske gevinster ved uddannelse. I modsat retning trækker så det forhold, at uddannelse er gratis, det tilskynder - isoleret set - til investering i uddannelse og at der kan modtages uddannelsesstøtte i uddannelsesperioden. Beskatningen af arbejdsindkomst har også betydning for aflønningsformen. Beskatning af arbejdsindkomst tilskynder til, at aflønningen tager form af ubeskattede naturalier, eksempelvis ubeskattede eller lavt beskattede frynsegoder (f.eks. feriefrirejser, fri telefon m.v.). Dette sker selvsagt udelukkende, hvis skattereglerne ikke hindrer det. Hvis ikke skattesystemet indrettes under hensyn til dette, vil arbejdstagerens forbrug af visse goder blive højere end ved fravær af beskatning, hvorfor der opstår et dødvægtstab. Beskatningen af arbejdsindkomst har ikke bare betydning for omfanget af frynsegoder, men også for valget af uddannelse. Ved valg af uddannelse afvejes det rene lønmæssige afkast fra uddannelsen i forhold til det afkast, der kan opnås i form af kvalitet i arbejdsindholdet og prestige. Hvis ikke disse tre forhold følges ad, vil beskatning af arbejdsindkomst lede til en højere vægtning af arbejdsindhold og prestige, da fordelen ved en høj løn reduceres. I det omfang et spændende arbejdsindhold og prestige er knyttet til specifikke uddannelsesretninger, kan det lede til overinvestering i disse former for uddannelse, og dermed påvirke arbejdsstyrkens uddannelsesmæssige sammensætning. Det er som udgangspunkt en fordel, hvis det samme gode beskattes på samme måde i hele økonomien, jf. nedenfor. Der er mange grunde til, at det ikke er muligt at beskatte arbejdskraft på den samme måde i hele økonomien. Eksempelvis beskattes langt det meste gør-det-selv-arbejde ikke. Når lønarbejde beskattes, hvorimod gør-det-selv-arbejde ikke beskattes, vælger flere at foretage gør-det-selvarbejde. Således fremkommer situationen, hvor tømmermesteren reparerer sin egen vandhane, mens blikkenslageren bygger sin egen udestue. Dermed udnyttes den enkeltes kompetencer ikke optimalt, og der opstår et dødvægtstab. Endelig er der sort arbejde. Det er ikke muligt uden tab af betydelige ressourcer at sætte effektivt ind over for alt sort arbejde. Derfor vil en del arbejde blive organiseret som sort arbejde. Det er imidlertid ikke alt arbejde, der kan organiseres på denne måde, hvorfor der i realiteten opstår forskel på beskatningen af arbejdskraft i de forskellige sektorer. Det leder til et dødvægtstab. Indtil nu er det forudsat, at den enkelte fuldt ud kender konsekvenserne af valget af uddannelse og beskæftigelse. I virkelighedens verden er der snarere tale om, at beslutningerne påvirker sandsynligheden for en given hændelse. Eksempelvis er det langtfra sikkert, at man bliver millionær af at uddanne sig til revisor, på den anden side er sandsynligheden nok større, end hvis man læser til socialpædagog Sammenfatning Dødvægtstabet opstår, fordi der indskydes en kile mellem de privatøkonomiske og de samfundsøkonomiske omkostninger. Den direkte beskatning af arbejdskraft introducerer en skattekile mellem de privat økonomiske og de samfundsøkonomiske omkostninger ved valget mellem: Forbrug og fritid. 11

12 Uddannelse. Aflønning. Organisering af arbejdskraften. Omfanget af økonomisk usikkerhed, den enkelte vil acceptere. Arbejdsindkomstbeskatningen leder til et dødvægtstab via reduktionen af udbuddet af arbejdskraft. En kompenseret arbejdsindkomstbeskatning reducerer antallet af timer, den enkelte ønsker at arbejde. Progressivbeskatning kan dog øge beskæftigelsesgraden og reducere dødvægtstabet i tilfælde af monopolistisk adfærd (fagforeninger). Empiriske undersøgelser tyder imidlertid på, at den første effekt dominerer den sidste, og at beskatningen således reducerer arbejdsudbuddet og øger dødvægtstabet ved valget mellem forbrug og fritid. Arbejdsindkomstbeskatningen, og herunder særligt en progressiv beskatning, påvirker også kvaliteten af det arbejde, der udføres. Den progressive beskatning reducerer tilskyndelsen til at yde en ekstra indsats. Det bidrager også til dødvægtstabet. Umiddelbart reducerer arbejdsindkomstbeskatning - isoleret betragtet - tilskyndelsen til investering i uddannelse. Der er imidlertid også blevet argumenteret for, at beskatningen påvirker arbejdskraftens uddannelsessammensætning. Hvor beskatningen på den ene side - via forvridningen af valget mellem forbrug og fritid - reducerer arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, kan den på den anden side lede til overinvestering i visse former for uddannelse, dvs. i den form for uddannelse, hvor afkastet er prestige og arbejdsindhold frem for penge. På denne måde påvirker arbejdsindkomstbeskatningen måske særligt arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning. Endelig tilskynder arbejdsindkomstbeskatning til sort arbejde og gør-det-selv-arbejde. En opgørelse af dødvægtstabet som følge af den direkte beskatning af arbejdskraft bør således - ideelt set - tage hensyn til alle disse aspekter Reference Når der nedenfor foretages flere sammenligninger mellem forholdene i Grønland og Danmark skal det ses i sammenhæng med, at Grønlands skattesystem og i vidt omfang den grønlandske velfærdsmodel er inspireret af og opbygget med udgangspunkt i de danske modeller på områderne. Desuden er meget store dele af den tilkaldte arbejdskraft historisk set rekrutteret fra det danske arbejdsmarked, ligesom langt den overvejende del af udvandringen fra Grønland er sket til Danmark. Grønlands primære konkurrent, når det drejer sig om at tiltrække og fastholde arbejdskraft m.v. i Grønland, har således hidtil været Danmark. Bl.a. har de danske ændringer i 2009 i beskatningen af arbejdsindkomster (forårspakke 2.0) haft indvirkning på dette konkurrenceforhold. 12

13 2. Grønlands Skattesystem Skattesystemet i Grønland bygger på grundprincipperne i det danske skattesystem, men er mindre udbygget end i Danmark og andre vestlige lande. Dog skal skattesystemet i Grønland på alle væsentlige punkter håndtere de samme grundlæggende problemstillinger, som skattesystemerne i andre lande Oversigt personbeskatning Personbeskatning Indhold Udgangspunkt Skattesystemet bygger som altovervejende hovedregel på et netto-indkomstprincip. Det indebærer, at alle skattepligtige indkomstformer behandles ens, uanset om indkomsten hidrører fra lønarbejde, selvstændig virksomhed, kapitalafkast eller pension mv. og opgøres under ét. Herfra fratrækkes de samlede fradragsberettigede udgifter. Indkomstskatteloven bygger på et globalindkomstprincip, som indebærer, at udlandsindtægter skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Personskatten i 2010 Kommune Kujalleq og Qaasuitsup Kommunia var 44 %, mens den i Kommuneqarfik Sermersooq og Qeqqata Kommunia var 42 % I områderne uden for kommunal inddeling var satsen i %. Data vedr. 2008: Antal skattepligtige Antal selskaber - heraf selskaber, som betalte skat Antal fysiske personer, som betalte skat Antal fysiske personer med erhvervsindkomst - heraf personer, som ikke også havde lønindkomst Kilde: Skattestyrelsen Lønmodtagere For ikke-erhvervsdrivende fysiske personer er løbende indkomster som hovedregel skattepligtig, mens kapitalgevinster som hovedregel er undtaget fra skattepligt. Normalt vil der således ikke ske beskatning af gevinst ved afståelse af den private bolig, aktier eller obligationer eller lignende værdipapirer. Endvidere er gaver mellem ægtefæller og børn og forældre ikke skattepligtige. Det samme gælder formueforøgelser, der hidrører fra arv eller arveforskud. Værdien af privat benyttelse af egne ejendele, herunder bolig, anses almindeligvis ikke for skattepligtig. 13

14 Løn i form af naturalydelser samt personalegoder i øvrigt er i udgangspunktet skattepligtige på lige fod med lønindkomst. En række personalegoder beskattes imidlertid ikke i praksis. Det gælder f.eks. de såkaldte "vakantboliger, hjemme pc'ere mv. Værdien af privatforbrug af produkter fra jagt, fangst og fiskeri er ligeledes fritaget fra beskatning. Desuden er en række ydelser knyttet til et ansættelsesforhold, f.eks. flyttegodtgørelse samt en årlig frirejse, undtaget fra skattepligt. En række sociale ydelser fra det offentlige, herunder tillæg til alders- og erhvervsudygtighed, boligsikring, børnetilskud, hjælp til vidtgående handicappede mv. er også undtaget fra skattepligt. I en lov om skattebegunstiget opsparing er det bestemt, at bankens præmierente og et løbende rentetilskud fra landskassen er skattefri. Personer, som skal betale indkomstskat i Grønland, indrømmes et årligt personfradrag på kr. (2010) ved beregning af indkomstskatten. Personer, der bor eller opholder sig i Grønland, har ret til at fratrække en række omkostninger af betydning for deres indkomsterhvervelse (ligningsmæssige fradrag). Det gælder bl.a. bidrag til fagforeninger mv., renter og løbende provision af gæld, underholdsbidrag til børn og tidligere ægtefælle og lignende. I stedet for de ligningsmæssige fradrag kan personer, der bor eller opholder sig i Grønland, fratrække et standardfradrag på kr. Standardfradraget kræver hverken dokumentation eller at den pågældende har haft udgifter. Personer, der bor eller opholder sig i Grønland, har herudover et skattefrit bundfradrag i en eventuel B-indkomst. En undtagelse fra globalindkomstprincippet er reglen om, at indtægter og udgifter vedrørende fast ejendom beliggende uden for Grønland ikke medregnes ved indkomstopgørelsen. På pensionsområdet er hovedprincipperne, at der er fradragsret/ bortseelsesret for beløb, der indbetales til pensionsordninger, at løbende afkast (renter, udbytter og fortjenester ved salg af værdipapirer mv.) ikke beskattes, mens løbende udbetalinger fra ordningerne er undergivet indkomstbeskatning. 14

15 Personligt erhvervs- drivende Indkomstopgørelsen for erhvervsdrivende sker med udgangspunkt i de samme regler som for øvrige skatteydere. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan erhvervsdrivende fradrage deres driftsomkostninger. De udgifter, der kan fratrækkes, er de løbende udgifter, typisk udgifter til personale, administration, salgsomkostninger, leje af lokaler mv. Udgifter, der vedrører skatteyderens private tilværelse, er derimod ikke fradragsberettigede. Udgifter, der vedrører formuen, dvs. udgifter til etablering, anlæg, afvikling af grundlaget for indkomsterhvervelsen, er som udgangspunkt heller ikke fradragsberettigede. Et indkomstårs skattemæssige underskud kan fradrages i indkomsten i de nærmest følgende 5 år. Erhvervsdrivende personer kan ikke foretage skattemæssige afskrivninger for et større beløb end det, der svarer til deres indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Der kan foretages skattemæssige afskrivninger på maskiner, inventar og lignende, skibe, fly, bygninger og ombygningsudgifter på lejede lokaler, goodwill, fiskekvoter, tidsbegrænsede rettigheder, tilslutningsafgifter samt produktionsaktiver, der anvendes til efterforskning eller udnyttelse i henhold til lov om mineralske råstoffer mv. i Grønland. Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, kan kun afskrives, såfremt halvdelen af benyttelsen inden for det pågældende år er erhvervsmæssig. Den erhvervsdrivende kan frit vælge, i hvilket år og med hvilken procent et afskrivningsberettiget aktiv skal afskrives skattemæssigt. Ved afhændelse af et afskrivningsberettiget aktiv opgøres fortjenesten eller tabet som forskellen mellem afståelsessummen og den nedskrevne anskaffelsessum. Der er fastsat visse regler om særlig lempelig skattemæssig behandling af overdragelser mellem forældre og børn, søskendes børn og adoptivbørn (generationsskifter) Oversigt selskabsbeskatningen Selskabsbeskat- Indhold 15

16 ning Selskabsskattesatsen i 2010 var 30 %. Der gælder som altovervejende hovedregel de samme regler for opgørelsen af et selskabs mv. skattepligtige indtægter, som de der gælder for personligt erhvervsdrivende. Der findes dog en række særregler. Bl.a. skal selskaber som udgangspunkt medregne fortjeneste og tab ved afståelse af aktier og anpartsbeviser, obligationer, pantebreve og fordringer i øvrigt samt fast ejendom. Med hensyn til underskudsfremførsel gælder nogle særregler om, at såfremt der sker væsentlige ændringer i selskabets ejerkreds eller væsentlig ændring af selskabets aktiviteter i den periode som underskuddet vedrører, kan underskuddet ikke fremføres, medmindre der foreligger en tilladelse hertil fra Skattestyrelsen. Selskaber kan foretage skattemæssige afskrivning på de samme afskrivningsberettigede aktiver og fratrække driftsomkostninger i samme omfang som personligt erhvervsdrivende. Selskaber kan yderligere foretage skattemæssige afskrivninger på beboelsesbygninger beliggende i Grønland. Selskaber er undergivet visse begrænsninger vedrørende skattemæssige afskrivninger. Disse begrænsninger modificeres dog af, at selskaber kan forøge de skattemæssige afskrivninger med op til et beløb, der svarer til halvdelen af selskabets overskud før skat. Udbetales udbytte fra et i Grønland hjemmehørende selskab, skal det udbytteudbetalende selskab indeholde udbytteskat. Det udloddende selskab kan fratrække det udloddede beløb ved sin indkomstopgørelse. Ved udbetaling eller godskrivning af royalty, skal der indeholdes royaltyskat. Selskaber er skattefrie af udbytte fra 25 % ejede udenlandske datterselskaber, men til gengæld ydes der ikke fradragsret for efterfølgende udlodning af udbyttet. 2.3 Oversigt over afgifter Afgifter Indhold Arbejdsmarkeds- Alle arbejdsgivere, som i forbindelse med udbetalinger af lønninger mv. har pligt til at inde- 16

17 afgift (AMA) holde A-skat til Grønland, skal indbetale en afgift på 0,9 % af lønsummerne. Pligten omfatter såvel private som offentlige, grønlandske som udenlandske arbejdsgivere. Den danske stat er dog som følge af sammenhængen til bloktilskuddet fritaget for at indbetale arbejdsmarkedsafgift. Endvidere vil afgiften kunne bortfalde for arbejdsgivere, der er meddelt tilladelse til udnyttelse i henhold til lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland i det omfang, det følger af rettighedshaverens tilladelse. Afgiften medgår til finansiering af efteruddannelse og kompetenceudvikling på erhvervsuddannelsesområdet. Arbejdsmarkedsbidraget opkræves på samme måde og på samme tid som arbejdsgivernes afregning af indeholdte A-skatter. For private arbejdsgivere beregnes arbejdsmarkedsafgiften af den samlede lønsum i den pågældende måned, medens offentlige arbejdsgivere korrigerer for udbetalte pensioner, takstmæssig hjælp og offentlig hjælp, idet disse ydelser ikke indgår i den afgiftspligtige lønsum. Indførselsafgift Der opkræves afgift ved indførsel af visse nydelsesmidler (chokolade, sukker m.m.), alkoholholdige drikkevarer, mineralvand, drikkevareemballage, tobaksvarer, kødprodukter, motordrevne køretøjer (knallerter, biler, sne- og vandscootere mv.), parfumer og spilleautomater. Erhvervsmæssig indførsel af tobaksvarer og alkoholholdige drikkevarer er betinget af indførselstilladelser. Indførsel af øl og cigaretter er i praksis som følge af gældende regler monopoliseret. Størstedelen af afgiftsprovenuet hidrører fra indførslen af alkoholholdige drikkevarer og tobak samt i et lidt mindre omfang motordrevne køretøjer. Eksempler på afgiftsbelægningen på alkohol: Øl, cider 2,2 % Bordvin 12 % Spiritus 40 % Spiritus 65 % 3,50 kr./liter 66,00 kr./liter 361,00 kr./liter 591,00 kr./liter Eksempler på afgiftsbelægningen af tobaksvarer: Cigaretter Pibetobak - groftskåren Finskåren røgtobak Cigaretpapir/-hylstre 2,23 kr./stk. (44,60 kr./20 stk.) 492,00 kr./kg ,00 kr./kg 0,48 kr./stk. 17

18 Eksempler på afgiftsbelægningen af motordrevne køretøjer: Knallerter Snescootere Vandscootere Lastbiler m.v. over 4 t Personbiler kr./stk kr./stk kr./stk kr./stk kr./stk % af fakturapris mellem og kr % af fakturapris over kr. Andre biler under 4 t kr % af fakturapris over kr. Motorafgift Der opkræves en løbende motorafgift på biler, som er registreringspligtige i henhold til den grønlandske færdselslov. Undtaget fra afgiftspligt er bl.a. brandvæsenets og sygehusenes udrykningskøretøjer samt motorkøretøjer, der ejes og anvendes erhvervsmæssigt af fåre- og rensdyrholdere og lignende på deres bedrifter. Afgiftens størrelse afhænger af bilernes egenvægt og varierer fra knap kr. til knap kr. pr. år. Stempelafgift Der skal betales stempelafgift ved overdragelse af fast ejendom. Desuden skal der betales afgift ved pantsætning af fast ejendom eller løsøre samt ved visse former for afbetalingskøb. Stempelafgiften udgør 1,5 %. Lotteriafgift Der skal betales afgift af den samlede præmiesum ved lotterier, uanset om præmierne er penge eller naturalier. Afgiften udgør 15 % af den del af præmierne, som overstiger 200 kr. Afgiftspligten omfatter også præmier vundet på gevinstgivende spilleautomater. Afgiften skal betales af den, der afholder lotteriet. Præmier vundet ved lotteriafgiftspligtige spil er fritaget for indkomstskat. Automatspilsafgift Der betales afgift af automatspil, som opstilles efter tilladelse fra kommunalbestyrelserne. Afgiftens størrelse afhænger af, om spilleautomaterne er gevinstgivende eller ej. Afgiften sti- 18

19 ger med antallet af opstillede automater. Afgiften udgør kr. årligt for gevinstgivende spil og kr. årligt for ikkegevinstgivende spil. Havne- og krydstogtspassagerafgift Der opkræves afgift ved skibes anløb af havne i Grønland. Afgiften opgøres som udgangspunkt efter skibets størrelse og varighed af opholdet i havnen, idet der dog opkræves en særlig passagerbaseret afgift for krydstogtsskibe Afgiften udgør 0,70 kr. pr. bruttoton pr. døgn. Krydstogtspassagerafgiften udgør 525 kr. pr. passager. En række skibstyper er fritaget for afgift. Det gælder bl.a. grønlandske fiskefartøjer, grønlandske skibe på under 200 bruttoton, offentligt ejede skibe, ruteskibe til bygder og yderdistrikter samt passagerskibe, der sejler efter servicekontrakt med Selvstyret. Rejeafgift Der opkræves en afgift på rejer, der ikke landes med henblik på forarbejdning ved et grønlandsk produktionsanlæg. Afgiften svares af personer og selskaber, der har licens til rejefiskeri med grønlandsk indregistrerede skibe. Afgiften er en variabel procentdel, som fastsættes for et kvartal ad gangen på grundlag af et indeks, der tager udgangspunkt i erhvervets gennemsnitlige salgspriser for de afgiftspligtige rejer. Indekset omfatter de gennemsnitlige salgspriser pr. kilo for afgiftspligtige rejer for 4 fortløbende kvartaler, således indekset, der danner baggrund for rejeafgiften for januarkvartalet 2010, fastsættes på baggrund af de gennemsnitlige salgspriser pr. kg afgiftspligtige rejer i oktoberkvartalet 2008 samt i januar-, april- og julikvartalet Ved beregningen af indekset, der danner baggrund for rejeafgiften for aprilkvartalet 2010, udgår de gennemsnitlige salgspriser pr. kilo afgiftspligtige rejer i oktoberkvartalet 2008 og erstattes af de gennemsnitlige salgspriser pr. kg afgiftspligtige rejer i oktoberkvartalet 2009 og så fremdeles. Indekset sættes til 100,00 ved en gennemsnitlig salgspris pr. kilo afgiftspligtige rejer på 11,70 kr. Indekset reguleres for hver øre, den gennemsnitlige salgspris pr. kg afgiftspligtige rejer overstiger 11,70 kr. Rejeafgiften fastsættes til 0,01 %, når indekset udgør 100,0769 stigende proportionalt med 0,01 %, hver gang indekset stiger med 0,0769 procentpoint Sammensætningen af provenuet Det samlede provenu fra indkomstbeskatning og afgifter fremgår af tabel 2.1. Størstedelen (80 %) af det samlede skatte- og afgiftsprovenu i 2008 kommer fra de direkte skatter (indkomstskatter). Ca. 7 % af de direkte skatter vedrørte selskabs- og udbytteskatter, mens ca. 93 % kom fra landsskat, kommunale skatter mv. (personskatter). En mindre del af det samlede provenu i 2008 (20 %) stammer fra indirekte skatter (afgifter). Heraf udgjorde provenuet fra indførselsafgifterne knap 72 %. 19

20 20

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 7. august 2006 EM 2006/30 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund: Lovforslaget er en del af den fornødne lovgivning for at kunne gennemføre den omstrukturering

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Det er pålagt grønlandske arbejdsgiverne at trække grønlandsk A-skat af indbetalinger til

Det er pålagt grønlandske arbejdsgiverne at trække grønlandsk A-skat af indbetalinger til Om de nye grønlandske beskatningsregler for pensionsordninger i pensionsselskaber i ( 39 a i den grønlandske indkomstskattelov) 1 Hvad er de væsentligste ændringer i loven? Fra den 1. januar 2017 er der

Læs mere

Landstingslov nr. 3 af 5. juni 1986 om ændring af landstingslov om indkomstskat

Landstingslov nr. 3 af 5. juni 1986 om ændring af landstingslov om indkomstskat Landstingslov nr. 3 af 5. juni 1986 om ændring af landstingslov om indkomstskat I landstingslov nr. 5 af 19. maj 1979 om indkomstskat, som ændret senest ved landstingslov nr. 9 af 28. oktober 1985, foretages

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Grønlands Selvstyre Skattestyrelsen Juni 2015 HUSK - at blive forskudsregistreret i både Danmark og Grønland * - at begære dig omfattet af artikel 18 i dobbeltbeskatningsaftalen

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

Kapitel 9: Skatter og Afgifter

Kapitel 9: Skatter og Afgifter Kapitel 9: Skatter og Afgifter 9.1 Indledning Skatternes primære funktion er at finansiere de offentlige udgifter. Skatternes størrelse og systemets indretning afhænger derfor først og fremmest af de politiske

Læs mere

Beskatning af børn. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Beskatning af børn. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Beskatning af børn Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ofte fremkommer der spørgsmål om, hvilke konsekvenser, der udløses som følge af overdragelse af aktiver til børn, herunder penge. Spørgsmålene

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

GRØNLANDSSKAT I1 VEJLEDNING FOR TILFLYTTERE TIL GRØNLAND

GRØNLANDSSKAT I1 VEJLEDNING FOR TILFLYTTERE TIL GRØNLAND GRØNLANDSSKAT I1 VEJLEDNING FOR TILFLYTTERE TIL GRØNLAND SKATTESTYRELSEN Januar 2009 GRØNLANDSSKAT I1 VEJLEDNING FOR TILFLYTTERE TIL GRØNLAND 1. INDLEDNING Formål Denne vejledning har til formål i generel

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

VEJLEDNING FOR TILFLYTTERE TIL GRØNLAND

VEJLEDNING FOR TILFLYTTERE TIL GRØNLAND I1 VEJLEDNING FOR TILFLYTTERE TIL GRØNLAND SKATTESTYRELSEN Marts 2014 I1 VEJLEDNING FOR TILFLYTTERE TIL GRØNLAND 1. INDLEDNING Formål Denne vejledning har til formål i generel form at introducere de grønlandske

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Når ægtefæller driver virksomhed sammen

Når ægtefæller driver virksomhed sammen - 1 Når ægtefæller driver virksomhed sammen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skattelovgivningen har gennem tiderne haft et ikke helt opdateret synspunkt på rollefordelingen mellem mand og

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst 2014/1 LSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0188011 Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

2. marts 2016 FM 2016/21

2. marts 2016 FM 2016/21 2. marts 2016 FM 2016/21 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Beskatning af indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) 1 I landstingslov

Læs mere

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien 2007/2 LSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-611-0004 Fremsat den 28. november 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.... 4 BESKATNING AF SOLCELLEANLÆG... 5 - STANDARDMETODEN.... 5 - REGNSKABSMETODEN... 6 SPØRGSMÅL OG SVAR... 7 - REGISTRERINGER...

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Skattenedslag til 64-årige i arbejde

Skattenedslag til 64-årige i arbejde Skattenedslag til 64-årige i arbejde Med den gode beskæftigelsessituation er der brug for alle på arbejdsmarkedet. Ikke mindst de erfarne kræfter blandt seniorerne. Imidlertid vælger mange seniorer at

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter 15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

Vejledning for udfyldelse af A 11

Vejledning for udfyldelse af A 11 INDKOMSTOPLYSNING for 20XX - A 11 Vejledning for udfyldelse af A 11 Bestemmelser i 30, 31 og 32 i landstingslov nr. 11 af 2. november 2006 om forvaltning af skatter 30 Til brug ved ligningen og skatteberegningen

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skattepligt for personer. International dobbeltbeskatning. Den skattepligtige indkomst

Indholdsfortegnelse. Skattepligt for personer. International dobbeltbeskatning. Den skattepligtige indkomst Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forkortelsesliste... 5 Indholdsfortegnelse... 7 I II III Skattepligt for personer 1. Fuld skattepligt... 15 1.1. Bopæl her i landet... 16 1.2. Ophold her i landet... 19

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 54 Offentligt J.nr. 2005-418-0272 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. (Alm. del). Kristian Jensen

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM

Læs mere

Forskerordningen. Skat 2015

Forskerordningen. Skat 2015 Forskerordningen Skat 2015 Danskere og udlændinge kan med fordel vælge en favorabel beskatning af lønindkomst i op til 5 år. Skatte ordningen kan bruges af lønmodtagere, der kommer til Danmark for at arbejde,

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Grønlands Selvstyre Skattestyrelsen Maj 2012 HUSK - at blive forskudsregistreret i både Danmark og Grønland - at begære dig omfattet af artikel 18 i dobbeltbeskatningsaftalen

Læs mere

Forskerordningen. Skat 2016

Forskerordningen. Skat 2016 Forskerordningen Skat 2016 Danskere og udlændinge kan med fordel vælge en favorabel beskatning af lønindkomst i op til 5 år. Skatte ordningen kan bruges af lønmodtagere, der kommer til Danmark for at arbejde,

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom - 1 Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om,

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Afgifter på danske dagligvarer

Afgifter på danske dagligvarer Afgifter på danske dagligvarer DSK modtager ofte spørgsmål om afgifterne på danske dagligvarer, provenuet og om udviklingen over tid i de mest betydende afgifter. På den baggrund har vi indsamlet den aktuelle

Læs mere

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009 - Erhvervsbeskatning 2. marts 2009 Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen

Læs mere

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst Skat i Danmark Som borger i Danmark betaler man forskellige former for skat: Direkte skat i form af hvad man betegner personskat og evt. ejendomsskat (hvis man ejer bolig) Indirekte skat i form af moms

Læs mere

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? 31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige - 1 Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige forhold Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Den 30. juni 2012 omtalte jeg spørgsmålet om mulighederne for at foretage skattemæssige

Læs mere

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009 NYT Nr. 5 årgang 3 april 2009 SKAT FORÅRSPAKKEN 2.0 Fredag den 20. marts blev 11 forslag om Forårspakken 2.0. sendt i ekstern høring. Høringsfristen udløb den 26. marts, og vi forventer, at egentlige lovforslag

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011 - 1 Erstatninger og skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en erstatning godtgøres den skadelidte person for et tab. En erstatning vil som udgangspunkt være en økonomisk erstatning uanset

Læs mere

FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING

FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING 3. februar 2006 Af Frithiof Hagen, direkte telefon 33557719 FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING Resumé: Det samlede offentlige provenutab som følge af skattesubsidierede frynsegoder er i en statusrapport

Læs mere

Skærpede regler for 10-mands-projekter

Skærpede regler for 10-mands-projekter - 1 Skærpede regler for 10-mands-projekter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med et lovforslag fremsat den 14. december 2016 ønsker regeringen at stoppe skattetænkning i forbindelse med de

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere