Skatte- og Velfærdskommissionen. Skat

Transkript

1 Skatte- og Velfærdskommissionen Skat Baggrundsrapport Marts 2011

2 BAGGRUNDSNOTAT SKAT Indholdsfortegnelse BAGGRUNDSNOTAT...2 SKAT Indledning Målsætninger i et moderne skattesystem Dødvægtstab Dødvægtstab i forbindelse med beskatning af arbejdsindkomst Sammenfatning Reference Grønlands Skattesystem Oversigt personbeskatning Oversigt selskabsbeskatningen Oversigt over afgifter Sammensætningen af provenuet...19 Tabel 9.6 Fordelingen af indkomster og fradrag i personer for forskellige indkomstgrupper (2009) Sammenligning af skattetryk Personbeskatning Beskatning af personlig indkomst i Danmark og Grønland Indkomstfordeling Frie goder og værdi af eget forbrug Kapitalindkomst og udbytter Skattefri B-indkomst, standardfradrag Renteudgifter Pensionsindbetalinger Skattemæssige afskrivninger Kommentarer Samspillet mellem personbeskatning og offentlige overførsler

3 5.1. Samspil mellem overførsler og beskatning Selskabsbeskatning Selskaber fordelt på brancher Selskabsskattesats Skattekontrol af internationale virksomheder Unddragelser Transferpriser Afgifter Indledning Udviklingen i de indirekte skatter Fordele og ulemper ved indirekte skatter Teori vedrørende en generel indførselsafgift Moms Generel indførselsafgift Overvæltning Forbrugerne Producenterne Undtagelser Administration Personskatter Eksisterende administrative problemer Selskabs-, udbytte og royaltyskatter Eksisterende administrative problemer Afgifter Eksisterende administrative problemer Inddrivelse Eksisterende administrative problemer Internationale forpligtelser Dobbeltbeskatningsoverenskomster WTO Udvalgte emner Ensprissystemer Miljøafgifter

4 Kyotoaftalen Københavneraftalen Afgifter...79 Henvisninger...80 Dette notat er udarbejdet i forbindelse med Skatte- og Velfærdskommissionens arbejde, og indgår som en del af baggrundsmaterialet for kommissionens arbejde. Specialkonsulent Morten Wenzel Selvejer har haft ansvaret for udarbejdelsen af notatet. For yderligere information om Skatte- og Velfærdskommissionens opgaver og arbejde henvises til 4

5 1. Indledning Grønlands nuværende skattesystem bygger på grundprincipperne i det danske skattesystem. Skattesystemet i Grønland er mindre komplekst end det danske, hvilket bl.a. hænger sammen med, at indkomstdannelsen i Grønland er forskellig fra den danske og et udbredt ønske om, at skattesystemet bør være så enkelt som muligt. Det grønlandske skattesystem skal dog på alle væsentlige punkter håndtere de samme grundlæggende problemstillinger, som skattesystemerne i andre lande. Det gælder eksempelvis med hensyn til ind- og udførsel af varer, beskatning af indkomster, indkomstfordeling m.v. I de kommende år står skattesystemet overfor betydelige udfordringer. Udfordringerne består især i: At sikre, at skattesystemet understøtter målene for den økonomiske udvikling at sikre skattesystemets robusthed, herunder i forhold til en evt. øget internationalisering af erhvervslivet at mindske samspilsproblemerne i forhold til andre offentlige ordninger, dvs. primært de sociale ydelser at sikre, at skattesystemet drives så effektivt som muligt og at smådrifts ulemperne er så få som muligt at sikre balance mellem skattesystemets indretning og skattemyndighedernes faglige kompetencer Målsætninger i et moderne skattesystem I et velfærdssamfund skal et skattesystem varetage en række vigtige kerneopgaver i samfundsøkonomien, herunder Sikre provenu til finansiering af de offentlige udgifter Omfordele Adfærdsregulere (sundhed, sikkerhed, miljø m.v.) Stabilisere konjunkturer Hvis et skattesystem skal bidrage hensigtsmæssigt til løsning af kerneopgaverne skal følgende betingelser så vidt muligt være opfyldt: Efficiens Effektivitet 5

6 Retssikkerhed Retfærdighed Når der tages en beslutning om at ændre - eller justere - et eksisterende skattesystem, foretages implicit en afvejning af fordele og ulemper ved forskellige skatteregler. Et grundlæggende kriterium ved vurderingen af et givet tiltag er, om det øger velfærden i samfundet. Om et tiltag øger eller forringer velfærden i samfundet angives ofte ved vurdering af tiltagets efficiens (dødvægtstab). Dødvægtstabet ved et givet tiltag angiver, om samfundet som helhed vinder eller taber ved implementeringen af tiltaget. Dødvægtstabet knytter sig ikke kun til de offentlige finanser, men vedrører summen af forbrugernes, virksomhedernes og det offentliges tab, dvs. det samlede samfundsmæssige tab. Værdien af dødvægtstabet er derimod uafhængig af fordelingen mellem de forskellige sektorer: Om et nettotab på 1 krone rammer forbrugerne eller den offentlige sektor er i sig selv ligegyldigt: Begge dele giver et dødvægtstab på 1 krone. Dødvægtstabet påvirkes ikke ved en ren overførsel af midler fra den private til den offentlige sektor eller omvendt. Dødvægtstabet ved et givet tiltag er den del af borgernes velfærdstab, der ikke modsvares af en tilsvarende stigning i de offentlige nettoindtægter. I det omfang reduktionen af borgernes velfærd ikke direkte modsvares af stigende offentlige nettoindtægter, har samfundet som helhed mistet ressourcer. Dødvægtstab er som nævnt ikke det eneste hensyn, der må inddrages ved vurderingen af et skattetiltag. For det første må et tiltag være udformet under hensyn til de juridiske rammevilkår, herunder grundloven, og de restriktioner, som internationale aftaler m.v. pålægger Grønlands skattepolitik. For det andet udformes beskatningen ofte under fordelingspolitiske hensyn. Dvs. spørgsmålet om sammenhængen mellem skatteevnen og fordelingen af skattebyrden. I den forbindelse kan der med fordel skelnes mellem vertikal og horisontal lighed. Med vertikal lighed menes, at skattebyrden primært skal pålægges dem, der bedst er i stand til at bære den. Med horisontal lighed menes, at personer med samme skatteevne bør bære samme skattebyrde. For det tredje bør skattesystemet være udformet under hensyn til borgernes retssikkerhed. I forbindelse med evalueringen af konkrete skatteregler er det først og fremmest spørgsmålet om reglernes gennemskuelighed og forudsigelighed, der er afgørende, således at usikkerhed ikke opstår. Borgeren skal være i stand til at gennemskue de rammer, inden for hvilke vedkommende handler. En væsentlig forudsætning herfor er, at regelgrundlaget er klart og enkelt. For det fjerde har en del skattetiltag i varierende grad indbygget et adfærdsmæssigt sigte. Således vil eksempelvis en afgift på sodavand kunne være begrundet i et politisk ønske om at bruge afgifter til at reducere forbruget af sodavand. Derimod vil en beskatning af en overarbejdstime næppe have et adfærdsmæssigt sigte i sig selv, men en adfærdsændring er snarere en konsekvens af skattesystemets generelle indretning. For det femte bør et skattesystem være indrettet med udgangspunkt i, at reglerne skal kunne fungere effektivt i den virkelighed de skal virke i. Det er centralt for et skattesystem, at borgerne og skatte- 6

7 yderne har mulighed for at efterleve reglerne og at administrationen kan administrere (håndhæve) dem i praksis. For det sjette bør der tages hensyn til det offentliges og det privates administrations- og implementeringsomkostninger. Med denne form for omkostninger menes dels offentlige og private administrationsudgifter og dels de omkostninger, der kan opstå i forbindelse med tilpasning til nye regler. Administrationen af reglerne er eksempelvis forbundet med betydelige omkostninger, når det (lovligt) er muligt at transformere midler fra én skattebase til en anden med en lempeligere beskatning til følge. I dette tilfælde kan den private sektor med fordel afsætte betydelige midler til (lovlig) skatteplanlægning - herunder ikke mindst midler til rådgivere m.v. Dermed må det offentlige også opruste. På denne måde kan en uklar og flydende grænsedragning mellem forskellige skattebaser lede til kanalisering af betydelige ressourcer over i aktiviteter, der ikke direkte øger de samlede forbrugsmuligheder. For det syvende bør reglerne være udformet under hensyn til påvirkningen af borgernes og virksomhedernes adfærd på de forskellige markeder (køb og salg). Hvor administrations- og implementeringsudgifterne påvirker virksomhedens produktionsomkostninger direkte i form af øgede udgifter til administration etc., fremkommer omkostningerne fra påvirkningen af markedsadfærden mere indirekte. Omkostningerne ved påvirkningen af markedsadfærden opstår, fordi agenterne på markedet ikke foretager deres dispositioner på baggrund af de samme priser: skatterne indskyder en kile mellem sælger og køber. Det leder ofte til en kile mellem de privatøkonomiske og de samfundsøkonomiske omkostninger, jf. senere. For det ottende kan det ofte være grund til at tage hensyn til, hvordan andre lande, og især nabolande, har tilrettelagt deres skattesystemer, hvis man vil sikre at systemet understøtter, at ens land er attraktivt at investere og arbejde i. Det bliver stadig mere almindeligt at både virksomheder og arbejdskraft bevæger sig over grænserne. Dette har været en af hovedforklaringerne på de foregående års betydelige globale økonomiske vækst. Udviklingen har gjort det nødvendigt at tilpasse de nationale skattesystemer til de udfordringer, som dette resulterede i. I et grønlandsk perspektiv har det hidtil nok især været udviklingen af det danske skattesystem, som har været af betydning for, hvor attraktivt det var at investere og arbejde i Grønland. På lidt længere sigt kan det vise sig, at det vil være rigtigt også at tage hensyn til forholdene i en række andre lande (f.eks. Norge, Canada, Australien). Et givet skattetiltag indebærer således en afvejning af en række forskellige grundlæggende hensyn. Vurderingen af det enkelte tiltag vanskeliggøres ikke mindst af, at hensynene ofte kolliderer: Eksempelvis vil hensynet til gennemskuelighed ofte kollidere med hensynet til horisontal lighed. Skal alle med samme skatteevne behandles lige, må skattereglerne udformes under hensyn til alle tænkelige situationer, hvilket kan kollidere med idealet om enkle og gennemsigtige love. Hvis det var muligt at sammenveje hensynene - og på denne måde reducere antallet af dimensioner i beslutningsprocessen - ville det aflaste beslutningstagerne og styrke beslutningsgrundlaget. Det er det desværre ikke. Eksempelvis kan fordelingshensynet og hensynet til minimering af administrationsudgifter ikke på forhånd reduceres til én dimension. Endvidere er visse hensyn udformet som et enten-eller: Svaret på, om et tiltag er i overensstemmelse med Grønlands internationale forpligtelser, er et ja eller nej. 7

8 Dødvægtstab Dødvægtstab kan illustreres ved et eksempel. Hansen nyder ofte en sodavand og betaler gerne de 5 kr., den koster. Nu indføres imidlertid en afgift på sodavand på 4 kr. Med denne nye afgift synes Hansen, at det er blevet for dyrt at drikke sodavand, og han begynder i stedet at drikke mælk. Da Hansen ikke længere køber sodavand, opnår det offentlige ikke noget provenu. Alligevel er Hansens velfærd blevet forringet. Man må formode, at Hansen gerne ville betale et vist mindre beløb for til gengæld at slippe for denne velfærdsforringelse. Det beløb som Hansen gerne ville betale udgør dødvægtstabet i dette eksempel, hvor det offentlige slet ikke opnår et provenu som følge af indførelsen af (den høje) afgift på sodavand. Inden afgiften blev indført betalte Hansen netop de 5 kr. pr. sodavand, det faktisk kostede at producere sodavanden. Dvs. han betalte de samfundsmæssige omkostninger. Med indførelsen af afgiften skal Hansen imidlertid betale mere end de samfundsøkonomiske omkostninger. På denne måde skaber afgiften en skattekile mellem de privatøkonomiske omkostninger - som Hansen står overfor - og de faktiske samfundsøkonomiske omkostninger - knyttet til produktionen af sodavanden. Det er denne skattekile, der fører til dødvægtstabet. Det kan uddybes med yderligere et eksempel. Jensen overvejer, om hun skal arbejde over. Derved kan hun øge sin bruttomånedsløn med 150 kr. pr. overarbejdstime. Halvdelen af bruttoindkomsten skal imidlertid betales i skat, hvorfor hun kun opnår 75 kr. efter skat. Da Jensen gør op med sig selv, at hun netto skal have mindst 80 kr. for at arbejde en time ekstra, beslutter hun at undlade at arbejde over. Jensen ville være villig til at betale op til 70 kr. for at undgå beskatningen af den sidste arbejdstime. Da beskatningen af denne sidste arbejdstime ikke indbringer noget provenu - hun arbejder jo ikke over - er dødvægtstabet ved beskatningen af denne sidste time - isoleret set - netop lig det Jensen ville betale for at undgå beskatningen af denne ene time - dvs. 70 kr. Eksemplet med Jensen illustrerer, at dødvægtstabet ved beskatning afhænger af beskatningen af den marginale beslutning - dvs. den ekstra time Jensen overvejer, om hun skal arbejde over. Beskatningen af den marginale beslutning svarer ofte til marginalskatten. I eksemplet ovenfor var marginalskatten 50 pct. Havde den i stedet været 46 pct., kunne Jensen have opnået en efter-skat timeløn på 81 kr. Da hun er villig til at arbejde en ekstra time, hvis blot efter-skat timelønnen er mindst 80 kr., ville hun i så fald have været bedre stillet, og det offentlige ville have opnået et merprovenu på mindst 69 kr. Risikoen for alvorlige velfærdstab ved beskatning er - ofte - stigende med stigende marginalskatter. I det første eksempel ville en ophævelse af afgiften på sodavand stille Hansen bedre uden dermed at reducere det offentlige provenu. I det sidste eksempel ville en reduktion af marginalskatten på en gang stille Jensen bedre og samtidig lede til et større skatteprovenu. I eksemplerne knytter skatten sig til en bestemt (økonomisk) handling - henholdsvis køb af sodavand og udbud af arbejdskraft - som påvirkes af beskatningen. Blev skatten i stedet alene udskrevet med et fast beløb pr. hoved - en såkaldt kopskat - ville der ikke opstå noget dødvægtstab. En kopskat vil imidlertid ofte stride imod andre hensyn. Således er det som regel ikke muligt at indrette et død- 8

9 vægtsfrit skattesystem uden dermed at kollidere med andre grundlæggende hensyn, jf. nedenfor. Men dødvægtstabet bør - alt andet lige begrænses mest muligt. Dødvægtstabet opstår - som ovenfor nævnt - fordi skatten indskyder en kile mellem de privatøkonomiske og de samfundsøkonomiske omkostninger. Indførelsen af en skat vil imidlertid ikke altid lede til et dødvægtstab. Afviger de samfundsøkonomiske omkostninger fra de privatøkonomiske - ved fravær af beskatning - kan introduktionen af en skat rette op på dette forhold og dermed føre til en velfærdsgevinst. Det kan være tilfældet, hvis markedet - på grund af såkaldte markedsfejl - ikke af sig selv sikrer en sådan overensstemmelse, eller hvis der allerede eksisterer andre skatter. Et eksempel på dette er en benzinbeskatning. Når en benzinafgift direkte kan fremme velfærden, skyldes det, at omkostningerne ved benzinforbruget for resten af samfundet - f.eks. i form af luftforurening - ikke automatisk opfanges i priserne. En af årsagerne til markedsfejlen er, at der ikke er nogen, der direkte ejer luften. Derfor kan den omkostningsfrit forurenes, og omkostningerne ved luftforurening bliver således ikke automatisk opfanget i priserne. Vurderer det offentlige - ud fra en paternalistisk indstilling - at forbrugeren ikke kan gennemskue, hvilken effekt forbruget har for forbrugerens velfærd, kan beskatning også fremme velfærden. Et eksempel på dette kunne være tobaksafgifter. I andre situationer kan offentlige tiltag - som eksempelvis regulering (kvoter, forbud m.v.) - udgøre et alternativ til beskatning Dødvægtstab i forbindelse med beskatning af arbejdsindkomst Nedenfor fokuseres på, hvordan den direkte beskatning af arbejdsindkomst fører til et dødvægtstab. Beskatning af arbejdsindkomst reducerer afkastet fra arbejde og påvirker derfor alle beslutninger, der indeholder en afvejning af værdien af arbejde. Når en person yder en indsats på arbejdsmarkedet, opnås en løn, der efterfølgende anvendes på forbrug. Til gengæld mister personen fritid. Da den enkelte får forbrug, men mister fritid, indeholder en persons arbejdsudbudsbeslutning en afvejning af, hvor meget forbrug vedkommende skal have for så til gengæld at opgive fritid. Med beskatning af arbejdsindkomst indføres en kile mellem den privatøkonomiske og den samfundsøkonomiske gevinst ved at arbejde en ekstra time, hvorfor der opstår et dødvægtstab. Skatten reducerer den private gevinst - dvs. efter-skat aflønningen af den sidste time - hvorfor den bliver mindre end den samfundsmæssige gevinst - dvs. lønnen før skat. Skatternes påvirkning af den samlede beskæftigelse er ikke entydig. Det skyldes blandt andet, at indkomst- og substitutionseffekterne trækker i hver sin retning. Indføres beskatning af arbejdskraft, falder det forbrug, der opnås ved at opgive en ekstra enhed fritid. Fritid er blevet billigere i forhold til forbrug, hvorfor der substitueres i retning af mere fritid og mindre forbrug. Substitutionseffekten trækker således i retning af en reduktion af arbejdsudbuddet. På den anden side implicerer beskatningen også, at forbrugeren er blevet fattigere. Denne indkomsteffekt trækker - isoleret set - i retning af en reduktion af såvel fritiden som forbruget. Substitutions- og indkomsteffekten trækker altså forbruget af fritid i 9

10 hver sin retning, og det er derfor ikke givet, at beskatningen af arbejdskraft i sig selv leder til en ændring af arbejdsudbuddet. Ovenfor er forudsat, at den enkelte frit kan vælge, hvor meget arbejdskraft vedkommende ønsker at udbyde, samt at den enkelte ikke kan påvirke lønnen, dvs. at der er fuldkommen konkurrence. Dette er langtfra en realistisk beskrivelse af alle dele af arbejdsmarkedet. Ofte organiseres arbejdstagerne i fagforeninger, der forhandler med arbejdsgiverne om medlemmernes arbejdsbetingelser. Nogle teoretikere hævder, at progressiv beskatning vil være velfærdsforbedrende i denne situation med ufuldkommen konkurrence. Disse teoretikere forudsætter, at den enkelte fagforening søger at fremme medlemmernes (økonomiske) velfærd og derfor som udgangspunkt fastsætter prisen på arbejdskraft, dvs. minimumslønnen, for højt. Ifølge argumentet reducerer beskatning den gevinst, de beskæftigede opnår ved en stigning i lønnen. Skatten vil ganske vist i nogle tilfælde samtidig reducere arbejdsløse medlemmers gevinst ved at komme i arbejde. Men medfører skatteomlægningen, at de arbejdsløses gevinst ved beskæftigelse er uændret, vil fagforeningen ifølge denne teori nu få mindre ud af en høj minimumsløn. Derfor reduceres lønkravet ifølge disse teoretikere og ledigheden falder. Det betyder omvendt, at indsatsen af arbejdskraft og produktionen stiger, hvilket reducerer dødvægtstabet. Gevinsten fremkommer, fordi den ufrivillige ledighed reduceres. Omvendt kan en lavere progression - ifølge synspunktet - lede til større lønkrav, stigende ledighed og et større dødvægtstab. Andre teoretikere anfører imidlertid, at en reduktion af ledigheden ikke altid indebærer en velfærdsgevinst. Afhænger de beskæftigedes kvalitative indsats af lønnen efter skat, kan en stigning i progressionen - ifølge denne teori - føre til en forøgelse af dødvægtstabet på trods af, at ledigheden reduceres. Der kan være mange grunde til, at den enkelte medarbejders kvalitative indsats afhænger af lønnen efter skat. Eksempelvis kan en høj løn føre til, at medarbejderen meget nødigt vil fyres, hvorfor denne øger indsatsen i håbet om dermed at undgå fyring - eller også kan arbejdsgiveren direkte lade lønnen afhænge af den enkeltes kvalitative indsats. Ifølge dette synspunkt kan en stigning i progressionen lede til en reduktion af lønniveauet og dermed af ledigheden. Indførelsen af progressiv beskatning af lønindkomst betyder jo - ifølge synspunktet - at det beløb, arbejdsgiveren skal betale for at få medarbejderne til at yde en ekstra indsats, stiger i forhold til det beløb, han skal betale for at ansætte en ekstra mand. Derfor hævder disse teoretikere, at det optimale lønniveau set fra arbejdsgivernes synspunkt falder, og at ledigheden dermed reduceres. Bemærk, at dette ikke med sikkerhed fører til større produktion. Den samlede kvalitative arbejdsindsats er jo ikke nødvendigvis steget, da produktiviteten er faldet. Den forvridning af afvejningen mellem forbrug og fritid, der fremkommer som en konsekvens af arbejdsindkomstbeskatningen, påvirker også beslutningen om investering i uddannelse. Beslutningen om valg af uddannelse vil være påvirket af den aflønning, der kan opnås som en konsekvens af uddannelsen. Beslutningen implicerer et vist løn- og fritidstab i uddannelsesperioden, desuden skal personen afholde udgifter til bøger mv. Til gengæld kan vedkommende så opnå en større aflønning senere hen. Progressiv beskatning reducerer imidlertid værdien af det fremtidige afkast efter skat i forhold til det tab, personen lider under uddannelsen. Vælger personen at arbejde i stedet for at uddanne sig, bliver lønindtægten lempeligere beskattet, end hvis han uddanner sig og først senere får udbetalt en løn, der til gengæld er større og dermed beskattes hårdere. Ud fra denne betragtning reducerer progressiv beskatning tilskyndelsen til uddannelse, og der fremkommer et dødvægtstab, idet 10

11 skatten jo netop har indført en kile mellem de privat økonomiske og de samfundsøkonomiske gevinster ved uddannelse. I modsat retning trækker så det forhold, at uddannelse er gratis, det tilskynder - isoleret set - til investering i uddannelse og at der kan modtages uddannelsesstøtte i uddannelsesperioden. Beskatningen af arbejdsindkomst har også betydning for aflønningsformen. Beskatning af arbejdsindkomst tilskynder til, at aflønningen tager form af ubeskattede naturalier, eksempelvis ubeskattede eller lavt beskattede frynsegoder (f.eks. feriefrirejser, fri telefon m.v.). Dette sker selvsagt udelukkende, hvis skattereglerne ikke hindrer det. Hvis ikke skattesystemet indrettes under hensyn til dette, vil arbejdstagerens forbrug af visse goder blive højere end ved fravær af beskatning, hvorfor der opstår et dødvægtstab. Beskatningen af arbejdsindkomst har ikke bare betydning for omfanget af frynsegoder, men også for valget af uddannelse. Ved valg af uddannelse afvejes det rene lønmæssige afkast fra uddannelsen i forhold til det afkast, der kan opnås i form af kvalitet i arbejdsindholdet og prestige. Hvis ikke disse tre forhold følges ad, vil beskatning af arbejdsindkomst lede til en højere vægtning af arbejdsindhold og prestige, da fordelen ved en høj løn reduceres. I det omfang et spændende arbejdsindhold og prestige er knyttet til specifikke uddannelsesretninger, kan det lede til overinvestering i disse former for uddannelse, og dermed påvirke arbejdsstyrkens uddannelsesmæssige sammensætning. Det er som udgangspunkt en fordel, hvis det samme gode beskattes på samme måde i hele økonomien, jf. nedenfor. Der er mange grunde til, at det ikke er muligt at beskatte arbejdskraft på den samme måde i hele økonomien. Eksempelvis beskattes langt det meste gør-det-selv-arbejde ikke. Når lønarbejde beskattes, hvorimod gør-det-selv-arbejde ikke beskattes, vælger flere at foretage gør-det-selvarbejde. Således fremkommer situationen, hvor tømmermesteren reparerer sin egen vandhane, mens blikkenslageren bygger sin egen udestue. Dermed udnyttes den enkeltes kompetencer ikke optimalt, og der opstår et dødvægtstab. Endelig er der sort arbejde. Det er ikke muligt uden tab af betydelige ressourcer at sætte effektivt ind over for alt sort arbejde. Derfor vil en del arbejde blive organiseret som sort arbejde. Det er imidlertid ikke alt arbejde, der kan organiseres på denne måde, hvorfor der i realiteten opstår forskel på beskatningen af arbejdskraft i de forskellige sektorer. Det leder til et dødvægtstab. Indtil nu er det forudsat, at den enkelte fuldt ud kender konsekvenserne af valget af uddannelse og beskæftigelse. I virkelighedens verden er der snarere tale om, at beslutningerne påvirker sandsynligheden for en given hændelse. Eksempelvis er det langtfra sikkert, at man bliver millionær af at uddanne sig til revisor, på den anden side er sandsynligheden nok større, end hvis man læser til socialpædagog Sammenfatning Dødvægtstabet opstår, fordi der indskydes en kile mellem de privatøkonomiske og de samfundsøkonomiske omkostninger. Den direkte beskatning af arbejdskraft introducerer en skattekile mellem de privat økonomiske og de samfundsøkonomiske omkostninger ved valget mellem: Forbrug og fritid. 11

12 Uddannelse. Aflønning. Organisering af arbejdskraften. Omfanget af økonomisk usikkerhed, den enkelte vil acceptere. Arbejdsindkomstbeskatningen leder til et dødvægtstab via reduktionen af udbuddet af arbejdskraft. En kompenseret arbejdsindkomstbeskatning reducerer antallet af timer, den enkelte ønsker at arbejde. Progressivbeskatning kan dog øge beskæftigelsesgraden og reducere dødvægtstabet i tilfælde af monopolistisk adfærd (fagforeninger). Empiriske undersøgelser tyder imidlertid på, at den første effekt dominerer den sidste, og at beskatningen således reducerer arbejdsudbuddet og øger dødvægtstabet ved valget mellem forbrug og fritid. Arbejdsindkomstbeskatningen, og herunder særligt en progressiv beskatning, påvirker også kvaliteten af det arbejde, der udføres. Den progressive beskatning reducerer tilskyndelsen til at yde en ekstra indsats. Det bidrager også til dødvægtstabet. Umiddelbart reducerer arbejdsindkomstbeskatning - isoleret betragtet - tilskyndelsen til investering i uddannelse. Der er imidlertid også blevet argumenteret for, at beskatningen påvirker arbejdskraftens uddannelsessammensætning. Hvor beskatningen på den ene side - via forvridningen af valget mellem forbrug og fritid - reducerer arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, kan den på den anden side lede til overinvestering i visse former for uddannelse, dvs. i den form for uddannelse, hvor afkastet er prestige og arbejdsindhold frem for penge. På denne måde påvirker arbejdsindkomstbeskatningen måske særligt arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning. Endelig tilskynder arbejdsindkomstbeskatning til sort arbejde og gør-det-selv-arbejde. En opgørelse af dødvægtstabet som følge af den direkte beskatning af arbejdskraft bør således - ideelt set - tage hensyn til alle disse aspekter Reference Når der nedenfor foretages flere sammenligninger mellem forholdene i Grønland og Danmark skal det ses i sammenhæng med, at Grønlands skattesystem og i vidt omfang den grønlandske velfærdsmodel er inspireret af og opbygget med udgangspunkt i de danske modeller på områderne. Desuden er meget store dele af den tilkaldte arbejdskraft historisk set rekrutteret fra det danske arbejdsmarked, ligesom langt den overvejende del af udvandringen fra Grønland er sket til Danmark. Grønlands primære konkurrent, når det drejer sig om at tiltrække og fastholde arbejdskraft m.v. i Grønland, har således hidtil været Danmark. Bl.a. har de danske ændringer i 2009 i beskatningen af arbejdsindkomster (forårspakke 2.0) haft indvirkning på dette konkurrenceforhold. 12

13 2. Grønlands Skattesystem Skattesystemet i Grønland bygger på grundprincipperne i det danske skattesystem, men er mindre udbygget end i Danmark og andre vestlige lande. Dog skal skattesystemet i Grønland på alle væsentlige punkter håndtere de samme grundlæggende problemstillinger, som skattesystemerne i andre lande Oversigt personbeskatning Personbeskatning Indhold Udgangspunkt Skattesystemet bygger som altovervejende hovedregel på et netto-indkomstprincip. Det indebærer, at alle skattepligtige indkomstformer behandles ens, uanset om indkomsten hidrører fra lønarbejde, selvstændig virksomhed, kapitalafkast eller pension mv. og opgøres under ét. Herfra fratrækkes de samlede fradragsberettigede udgifter. Indkomstskatteloven bygger på et globalindkomstprincip, som indebærer, at udlandsindtægter skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Personskatten i 2010 Kommune Kujalleq og Qaasuitsup Kommunia var 44 %, mens den i Kommuneqarfik Sermersooq og Qeqqata Kommunia var 42 % I områderne uden for kommunal inddeling var satsen i %. Data vedr. 2008: Antal skattepligtige Antal selskaber - heraf selskaber, som betalte skat Antal fysiske personer, som betalte skat Antal fysiske personer med erhvervsindkomst - heraf personer, som ikke også havde lønindkomst Kilde: Skattestyrelsen Lønmodtagere For ikke-erhvervsdrivende fysiske personer er løbende indkomster som hovedregel skattepligtig, mens kapitalgevinster som hovedregel er undtaget fra skattepligt. Normalt vil der således ikke ske beskatning af gevinst ved afståelse af den private bolig, aktier eller obligationer eller lignende værdipapirer. Endvidere er gaver mellem ægtefæller og børn og forældre ikke skattepligtige. Det samme gælder formueforøgelser, der hidrører fra arv eller arveforskud. Værdien af privat benyttelse af egne ejendele, herunder bolig, anses almindeligvis ikke for skattepligtig. 13

14 Løn i form af naturalydelser samt personalegoder i øvrigt er i udgangspunktet skattepligtige på lige fod med lønindkomst. En række personalegoder beskattes imidlertid ikke i praksis. Det gælder f.eks. de såkaldte "vakantboliger, hjemme pc'ere mv. Værdien af privatforbrug af produkter fra jagt, fangst og fiskeri er ligeledes fritaget fra beskatning. Desuden er en række ydelser knyttet til et ansættelsesforhold, f.eks. flyttegodtgørelse samt en årlig frirejse, undtaget fra skattepligt. En række sociale ydelser fra det offentlige, herunder tillæg til alders- og erhvervsudygtighed, boligsikring, børnetilskud, hjælp til vidtgående handicappede mv. er også undtaget fra skattepligt. I en lov om skattebegunstiget opsparing er det bestemt, at bankens præmierente og et løbende rentetilskud fra landskassen er skattefri. Personer, som skal betale indkomstskat i Grønland, indrømmes et årligt personfradrag på kr. (2010) ved beregning af indkomstskatten. Personer, der bor eller opholder sig i Grønland, har ret til at fratrække en række omkostninger af betydning for deres indkomsterhvervelse (ligningsmæssige fradrag). Det gælder bl.a. bidrag til fagforeninger mv., renter og løbende provision af gæld, underholdsbidrag til børn og tidligere ægtefælle og lignende. I stedet for de ligningsmæssige fradrag kan personer, der bor eller opholder sig i Grønland, fratrække et standardfradrag på kr. Standardfradraget kræver hverken dokumentation eller at den pågældende har haft udgifter. Personer, der bor eller opholder sig i Grønland, har herudover et skattefrit bundfradrag i en eventuel B-indkomst. En undtagelse fra globalindkomstprincippet er reglen om, at indtægter og udgifter vedrørende fast ejendom beliggende uden for Grønland ikke medregnes ved indkomstopgørelsen. På pensionsområdet er hovedprincipperne, at der er fradragsret/ bortseelsesret for beløb, der indbetales til pensionsordninger, at løbende afkast (renter, udbytter og fortjenester ved salg af værdipapirer mv.) ikke beskattes, mens løbende udbetalinger fra ordningerne er undergivet indkomstbeskatning. 14

15 Personligt erhvervs- drivende Indkomstopgørelsen for erhvervsdrivende sker med udgangspunkt i de samme regler som for øvrige skatteydere. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan erhvervsdrivende fradrage deres driftsomkostninger. De udgifter, der kan fratrækkes, er de løbende udgifter, typisk udgifter til personale, administration, salgsomkostninger, leje af lokaler mv. Udgifter, der vedrører skatteyderens private tilværelse, er derimod ikke fradragsberettigede. Udgifter, der vedrører formuen, dvs. udgifter til etablering, anlæg, afvikling af grundlaget for indkomsterhvervelsen, er som udgangspunkt heller ikke fradragsberettigede. Et indkomstårs skattemæssige underskud kan fradrages i indkomsten i de nærmest følgende 5 år. Erhvervsdrivende personer kan ikke foretage skattemæssige afskrivninger for et større beløb end det, der svarer til deres indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Der kan foretages skattemæssige afskrivninger på maskiner, inventar og lignende, skibe, fly, bygninger og ombygningsudgifter på lejede lokaler, goodwill, fiskekvoter, tidsbegrænsede rettigheder, tilslutningsafgifter samt produktionsaktiver, der anvendes til efterforskning eller udnyttelse i henhold til lov om mineralske råstoffer mv. i Grønland. Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, kan kun afskrives, såfremt halvdelen af benyttelsen inden for det pågældende år er erhvervsmæssig. Den erhvervsdrivende kan frit vælge, i hvilket år og med hvilken procent et afskrivningsberettiget aktiv skal afskrives skattemæssigt. Ved afhændelse af et afskrivningsberettiget aktiv opgøres fortjenesten eller tabet som forskellen mellem afståelsessummen og den nedskrevne anskaffelsessum. Der er fastsat visse regler om særlig lempelig skattemæssig behandling af overdragelser mellem forældre og børn, søskendes børn og adoptivbørn (generationsskifter) Oversigt selskabsbeskatningen Selskabsbeskat- Indhold 15

16 ning Selskabsskattesatsen i 2010 var 30 %. Der gælder som altovervejende hovedregel de samme regler for opgørelsen af et selskabs mv. skattepligtige indtægter, som de der gælder for personligt erhvervsdrivende. Der findes dog en række særregler. Bl.a. skal selskaber som udgangspunkt medregne fortjeneste og tab ved afståelse af aktier og anpartsbeviser, obligationer, pantebreve og fordringer i øvrigt samt fast ejendom. Med hensyn til underskudsfremførsel gælder nogle særregler om, at såfremt der sker væsentlige ændringer i selskabets ejerkreds eller væsentlig ændring af selskabets aktiviteter i den periode som underskuddet vedrører, kan underskuddet ikke fremføres, medmindre der foreligger en tilladelse hertil fra Skattestyrelsen. Selskaber kan foretage skattemæssige afskrivning på de samme afskrivningsberettigede aktiver og fratrække driftsomkostninger i samme omfang som personligt erhvervsdrivende. Selskaber kan yderligere foretage skattemæssige afskrivninger på beboelsesbygninger beliggende i Grønland. Selskaber er undergivet visse begrænsninger vedrørende skattemæssige afskrivninger. Disse begrænsninger modificeres dog af, at selskaber kan forøge de skattemæssige afskrivninger med op til et beløb, der svarer til halvdelen af selskabets overskud før skat. Udbetales udbytte fra et i Grønland hjemmehørende selskab, skal det udbytteudbetalende selskab indeholde udbytteskat. Det udloddende selskab kan fratrække det udloddede beløb ved sin indkomstopgørelse. Ved udbetaling eller godskrivning af royalty, skal der indeholdes royaltyskat. Selskaber er skattefrie af udbytte fra 25 % ejede udenlandske datterselskaber, men til gengæld ydes der ikke fradragsret for efterfølgende udlodning af udbyttet. 2.3 Oversigt over afgifter Afgifter Indhold Arbejdsmarkeds- Alle arbejdsgivere, som i forbindelse med udbetalinger af lønninger mv. har pligt til at inde- 16

17 afgift (AMA) holde A-skat til Grønland, skal indbetale en afgift på 0,9 % af lønsummerne. Pligten omfatter såvel private som offentlige, grønlandske som udenlandske arbejdsgivere. Den danske stat er dog som følge af sammenhængen til bloktilskuddet fritaget for at indbetale arbejdsmarkedsafgift. Endvidere vil afgiften kunne bortfalde for arbejdsgivere, der er meddelt tilladelse til udnyttelse i henhold til lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland i det omfang, det følger af rettighedshaverens tilladelse. Afgiften medgår til finansiering af efteruddannelse og kompetenceudvikling på erhvervsuddannelsesområdet. Arbejdsmarkedsbidraget opkræves på samme måde og på samme tid som arbejdsgivernes afregning af indeholdte A-skatter. For private arbejdsgivere beregnes arbejdsmarkedsafgiften af den samlede lønsum i den pågældende måned, medens offentlige arbejdsgivere korrigerer for udbetalte pensioner, takstmæssig hjælp og offentlig hjælp, idet disse ydelser ikke indgår i den afgiftspligtige lønsum. Indførselsafgift Der opkræves afgift ved indførsel af visse nydelsesmidler (chokolade, sukker m.m.), alkoholholdige drikkevarer, mineralvand, drikkevareemballage, tobaksvarer, kødprodukter, motordrevne køretøjer (knallerter, biler, sne- og vandscootere mv.), parfumer og spilleautomater. Erhvervsmæssig indførsel af tobaksvarer og alkoholholdige drikkevarer er betinget af indførselstilladelser. Indførsel af øl og cigaretter er i praksis som følge af gældende regler monopoliseret. Størstedelen af afgiftsprovenuet hidrører fra indførslen af alkoholholdige drikkevarer og tobak samt i et lidt mindre omfang motordrevne køretøjer. Eksempler på afgiftsbelægningen på alkohol: Øl, cider 2,2 % Bordvin 12 % Spiritus 40 % Spiritus 65 % 3,50 kr./liter 66,00 kr./liter 361,00 kr./liter 591,00 kr./liter Eksempler på afgiftsbelægningen af tobaksvarer: Cigaretter Pibetobak - groftskåren Finskåren røgtobak Cigaretpapir/-hylstre 2,23 kr./stk. (44,60 kr./20 stk.) 492,00 kr./kg ,00 kr./kg 0,48 kr./stk. 17

18 Eksempler på afgiftsbelægningen af motordrevne køretøjer: Knallerter Snescootere Vandscootere Lastbiler m.v. over 4 t Personbiler kr./stk kr./stk kr./stk kr./stk kr./stk % af fakturapris mellem og kr % af fakturapris over kr. Andre biler under 4 t kr % af fakturapris over kr. Motorafgift Der opkræves en løbende motorafgift på biler, som er registreringspligtige i henhold til den grønlandske færdselslov. Undtaget fra afgiftspligt er bl.a. brandvæsenets og sygehusenes udrykningskøretøjer samt motorkøretøjer, der ejes og anvendes erhvervsmæssigt af fåre- og rensdyrholdere og lignende på deres bedrifter. Afgiftens størrelse afhænger af bilernes egenvægt og varierer fra knap kr. til knap kr. pr. år. Stempelafgift Der skal betales stempelafgift ved overdragelse af fast ejendom. Desuden skal der betales afgift ved pantsætning af fast ejendom eller løsøre samt ved visse former for afbetalingskøb. Stempelafgiften udgør 1,5 %. Lotteriafgift Der skal betales afgift af den samlede præmiesum ved lotterier, uanset om præmierne er penge eller naturalier. Afgiften udgør 15 % af den del af præmierne, som overstiger 200 kr. Afgiftspligten omfatter også præmier vundet på gevinstgivende spilleautomater. Afgiften skal betales af den, der afholder lotteriet. Præmier vundet ved lotteriafgiftspligtige spil er fritaget for indkomstskat. Automatspilsafgift Der betales afgift af automatspil, som opstilles efter tilladelse fra kommunalbestyrelserne. Afgiftens størrelse afhænger af, om spilleautomaterne er gevinstgivende eller ej. Afgiften sti- 18

19 ger med antallet af opstillede automater. Afgiften udgør kr. årligt for gevinstgivende spil og kr. årligt for ikkegevinstgivende spil. Havne- og krydstogtspassagerafgift Der opkræves afgift ved skibes anløb af havne i Grønland. Afgiften opgøres som udgangspunkt efter skibets størrelse og varighed af opholdet i havnen, idet der dog opkræves en særlig passagerbaseret afgift for krydstogtsskibe Afgiften udgør 0,70 kr. pr. bruttoton pr. døgn. Krydstogtspassagerafgiften udgør 525 kr. pr. passager. En række skibstyper er fritaget for afgift. Det gælder bl.a. grønlandske fiskefartøjer, grønlandske skibe på under 200 bruttoton, offentligt ejede skibe, ruteskibe til bygder og yderdistrikter samt passagerskibe, der sejler efter servicekontrakt med Selvstyret. Rejeafgift Der opkræves en afgift på rejer, der ikke landes med henblik på forarbejdning ved et grønlandsk produktionsanlæg. Afgiften svares af personer og selskaber, der har licens til rejefiskeri med grønlandsk indregistrerede skibe. Afgiften er en variabel procentdel, som fastsættes for et kvartal ad gangen på grundlag af et indeks, der tager udgangspunkt i erhvervets gennemsnitlige salgspriser for de afgiftspligtige rejer. Indekset omfatter de gennemsnitlige salgspriser pr. kilo for afgiftspligtige rejer for 4 fortløbende kvartaler, således indekset, der danner baggrund for rejeafgiften for januarkvartalet 2010, fastsættes på baggrund af de gennemsnitlige salgspriser pr. kg afgiftspligtige rejer i oktoberkvartalet 2008 samt i januar-, april- og julikvartalet Ved beregningen af indekset, der danner baggrund for rejeafgiften for aprilkvartalet 2010, udgår de gennemsnitlige salgspriser pr. kilo afgiftspligtige rejer i oktoberkvartalet 2008 og erstattes af de gennemsnitlige salgspriser pr. kg afgiftspligtige rejer i oktoberkvartalet 2009 og så fremdeles. Indekset sættes til 100,00 ved en gennemsnitlig salgspris pr. kilo afgiftspligtige rejer på 11,70 kr. Indekset reguleres for hver øre, den gennemsnitlige salgspris pr. kg afgiftspligtige rejer overstiger 11,70 kr. Rejeafgiften fastsættes til 0,01 %, når indekset udgør 100,0769 stigende proportionalt med 0,01 %, hver gang indekset stiger med 0,0769 procentpoint Sammensætningen af provenuet Det samlede provenu fra indkomstbeskatning og afgifter fremgår af tabel 2.1. Størstedelen (80 %) af det samlede skatte- og afgiftsprovenu i 2008 kommer fra de direkte skatter (indkomstskatter). Ca. 7 % af de direkte skatter vedrørte selskabs- og udbytteskatter, mens ca. 93 % kom fra landsskat, kommunale skatter mv. (personskatter). En mindre del af det samlede provenu i 2008 (20 %) stammer fra indirekte skatter (afgifter). Heraf udgjorde provenuet fra indførselsafgifterne knap 72 %. 19

20 20