Københavns Kommune, Sundhed og Omsorgsforvaltningen og Forebyggelsescenter Vanløse. København, 2011.

Transkript

1

2 Projekt Klar, Parat Husum Københavns Kommune, Sundhed og Omsorgsforvaltningen og Forebyggelsescenter Vanløse. København, Materialet Klar, Parat Leg for familien er skrevet og udarbejdet af Liselotte Byrnak, Cand. Scient. i Humanfysiologi. Tak til Vibeke Winter, fysioterapeut i Gentofte Kommune for støtte og vejledning. Forebyggelsescenter Vanløse Indertoften 10, stuen 2720 Vanløse 1 Klar, Parat - Leg for familien

3 INDLEDNING 3 FYSISK AKTIVITET STIMULERER KROPPENS UDVIKLING 4 HVORFOR MOTORIKKEN ER VIGTIG! 5 UDVIKLING AF MOTORIKKEN 6 FØLESANSEN 6 LABYRINTSANSEN 7 MUSKEL-/LEDSANSEN 8 ER DIT BARN MOTORISK USIKKERT? 9 GRUNDØVELSERNE PLAN PLAN PLAN 14 ØVRIGE ØVELSER 15 BEVÆGELSE I HVERDAGEN 16 BAGGRUND 18 BILAG 19 LITTERATURLISTE 21 Klar, Parat - Leg for familien 2

4 Indledning I takt med at vores samfund bliver bygget mere og mere op over stillesiddende aktiviteter og passive transportformer stiger antallet af børn, der ikke når op på de 90 minutters fysiske aktivitet om dagen, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Fysisk inaktive børn kan få sundhedsproblemer såsom overvægt, insulinresistens, dårlig kondition og samtidig hæmmes deres motoriske udvikling (4*). Mere end hvert 10. barn i Københavns Kommune er motorisk usikkert, hvilket har stor betydning for deres videre udvikling (5). Der bliver i dette hæfte kigget nærmere på, hvad I som forældre kan gøre for at for at støtte jeres barn og sikre det en god fysisk start på livet. Der tages i hæftes eksempler udgangspunkt i børn i 4-6-årsalderen. "BEVÆGELSESGLÆDE OG GOD KONDITION GRUNDLAGT I BARNDOMMEN FØLGER OS RESTEN AF LIVET" * Tallene i parentes er kildehenvisninger til litteraturlisten bagest i hæftet. 3 Klar, Parat - Leg for familien

5 Fysisk aktivitet stimulerer kroppens udvikling Jo mere vi bruger vores krop, jo bedre bliver vi til at styre den. Dette gælder op gennem hele livet, men særlig vigtigt er det for børn. Når børn løber, leger og bruger deres krop, sker der forbedringer i stort set alle dele af kroppen. Fysisk aktivitet er nemlig med til at stimulere vores nervebaner, styrke vores muskler og knogler, forbedre vores kredsløb og ikke mindst udvikle vores hjerne. "FYSISK AKTIVE BØRN HAR FÆRRE SYGEDAGE" Ud over en sund og stærk krop er bevægelse og leg med til at udvikle vores sanser og derigennem vores motorik. "HVOR AKTIVT OG EKSPERIMENTERENDE JERES BARN ER OG BLIVER UDFORDRET TIL AT VÆRE HAR STOR BETYDNING FOR DETS FREMTIDIGE MOTORISKE NIVEAU" (1). Klar, Parat - Leg for familien 4

6 Hvorfor motorikken er vigtig! Motorik er evnen til at styre kroppen, en evne som dit barn tilegner sig gennem leg og bevægelse. God motorik er med til at skabe bevægelsesglæde. Dit barns motoriske niveau påvirker dets evne til at indlære fysiske og faglige færdigheder, samt at udvikle sociale kompetencer (2). Set i børnehøjde har motorikken betydning for, at dit barn kan følge med i kammeraternes leg. Fysisk aktivitet Motorik Social succes - deltagelse i leg - selvtillid Fysisk velvære - færre sygedage Indlæringsevne 5 Klar, Parat - Leg for familien

7 Udvikling af motorikken Vores motoriske niveau hænger tæt sammen med vores sanser, særligt følesansen, labyrintsansen og muskel-/ledsansen. Sammen danner disse tre sanser hovedgrundlaget for, at vi kan holde balancen, fornemme rum og retning samt koordinere vores bevægelser. Følesansen Følesansen giver kroppen information om overflader, former og størrelser på de ting, der er i vores omgivelser. Motorisk set har følesansen betydning for vores kropsfornemmelse, balance, finmotorik og håndtering af redskaber. (1). Afvigelser i følesansen kan ses hos de børn, der reagere meget voldsom på berøringer og ændringer i omgivelserne og modsat hos de børn, der piller og nusser ved al ting og fx ikke registrer, at de har mad omkring munden (6). En god måde at stimulere dit barns følesans er ved at tænke over underlaget og omgivelserne. Lad fx dit barn løbe og lege med bare tæer, have lidt og tyndt tøj på og send det ud i sandkasse, på græsset og i bassiner med vand. Massage og generel kropskontakt er også godt til stimulering af følesansen. Klar, Parat - Leg for familien 6

8 Labyrintsansen Labyrintsansen 'sidder' i vores indre øre og gør os i stand til at opfange hovedets bevægelse i forhold til tyngdekraften samt hastigheden af bevægelsen. Takket være labyrintsansen kan vi registrere vores krops position og stilling, skabe ligevægt og fornemme, hvad der er op og ned. Motorisk set er labyrintsansen således vigtig for vores balance, kropfornemmelse og rum- og retningsfornemmelse. Har dit barn problemer med labyrintsansen bliver det let svimmelt og kan have svært ved at holde balancen: det vil ofte falde, og det kan have svært ved at fortage flere bevægelser på en gang, at sidde stille på stolen og at orientere sig i rummet (op/ned og højre/venstre). Afvigelser i labyrintsansen kan i nogle tilfælde være forklaringen, når børn går på tå. Labyrintsansen trænes bedst ved at lave en masse forskellige rotationer såsom kolbøtter, sving- og rulleture (se afsnittet om Grundøvelser s. 11) (6). 7 Klar, Parat - Leg for familien

9 Muskel-/ledsansen Muskel-/ledsansen har indflydelse på vores kropsbevidsthed og gør os i stand til at opfatte vores krops bevægelser, muskelkraft og stillinger (fx hvor vores arme og ben er placeret ). Muskel- /ledsansen spiller også ind på vores retnings- og højre/venstrefornemmelse samt tilpasning af bevægelser, dvs. kroppens evne til at vide, hvad der skal til for at udføre en given bevægelse (muskelkraft, koordination og hastighed). Motorisk set indgår muskel-/ledsansen i vores kropfornemmelse, balance, rum- og retningsfornemmelse og øje-hånd-koordination. Hvis dit barns muskel-/ledsans ikke fungerer optimalt, vil du opleve, at det ofte støder ind i ting, falder og kan have svært ved at styre redskaber som fx kniv og gaffel. Du kan også opleve, at det er bange for at gå på trapper. Dit barn kan også have vanskeligheder med retningsbestemmelse, herunder problemer med at kende forskel på højre og venstre og strukturer som fx at kunne kende 38 fra 83 (6). Muskel-/ledsansen stimuleres i næsten alle bevægelser. Fokus herpå kan dog øges i aktiviteter, hvor børnene bliver bevidste om kroppens stilling, som fx hvis de skal efterligne eller imitere andre eller har bind for øjnene. Klar, Parat - Leg for familien 8

10 Er dit barn motorisk usikkert? Underudvikling af sanserne og dermed motorisk usikkerhed kan, som det fremgår ovenfor, komme til udtryk på mange forskellige måder. Hvis dit barn fx har svært ved at tage skoen på den rigtige fod, kan det være et tegn på, at det har problemer med retnings- og højre/venstrebestemmelse. Nedenfor er der nævnt en række færdigheder, du kan holde øje med, hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit barn er motorisk usikkert (7): 1. Nedsat muskelspænding Føles dit barn tungere end det egentligt er ligesom når det sover? Er det svært at få ordentligt fat om dit barn, når du løfter det, og glider det ligesom ud af dine hænder? Er det svært at have dit barn siddende på din hofte; har det tendens til at falder bagover? 2. Ulyst til at dreje rundt Kan dit barn lide at blive tumlet med, eller bliver det nærmest panisk, hvis du giver det en længere svingtur? Vil dit barn gerne tumles lidt med i lige baner, men bliver utrygt når det svinges rundt? Kan dit barn lide at slå kolbøtter, og giver det sig frivilligt til at rulle? 9 Klar, Parat - Leg for familien

11 3. Bange for højder Er dit barn bange for at gå på trapper, særligt trapper der er 'ukendte'? Er dit barn utrygt ved at hoppe ned fra ting? Undgår dit barn at kravle op på ting? 4. Sen motorik Oplever du, at dit barn er senere til at lære nye færdigheder end andre børn? Ville dit barn ikke ligge på maven og lærte det derfor ikke selv at sætte sig op? Sprang det måske kravlestadiet over? (se desuden skemaet på side 19) Er svaret på flere af disse spørgsmål JA, er der stor sandsynlighed for, at dit barn trænger til en hjælpende hånd med dets motoriske udvikling. Se hvilke øvelser du kan bruge på næste side. Klar, Parat - Leg for familien 10

12 Grundøvelserne Under gennemgangen af sanserne er der nævnt forskellige lege og øvelser, I kan bruge. Er dit barn en smule motorisk usikker, er det dog en god idé at starte med nedenstående øvelser, som alle træner balanceevnen. Øvelserne stimulerer dit barn i 3 forskellige planer. Ifølge børnefysioterapeut Vibeke Winther er træning af disse 3 plan i 5 minutter 3 gange dagligt nok til at udvikle et barns balanceevne og dermed dets motoriske formåen (7). Et træningsprogram kan fx være: 5 kolbøtter 8 rulleture hver vej 1 ordentlig svingtur Se beskrivelse af øvelserne på de næste sider. "BARNET SKAL OPLEVE ØVELSERNE SOM EN LEG 11 Klar, Parat - Leg for familien

13 1. plan Svingture Flet dine fingre ved barnet brystkasse, så barnets arme hviler på dine. Start med at svinge barnet forsigtigt rundt ved at dreje rundt om dig selv. Målet er, at I kan dreje rundt ét minut hver vej. Eller gyngeture Det er vigtigt, at gyngen kan rotere, hvorfor den skal være hængt op i ét ophæng. Skub barnet frem og tilbage, samtidig med at du får gyngen til at rotere om sin egen akse. Start stille og roligt. Målet er, at barnet kan gynge med rotation i ét minut af gangen hver vej. Klar, Parat - Leg for familien 12

14 2. plan Rulle Barnet skal ligge på ryggen med strakte ben og arme (op over hovedet). Herfra skal barnet rulle 8 gange til den ene side og 8 gange tilbage igen (4 hele omgange hver vej). Målet er, at barnet kan rulle lige uden at kigge op, og at det holder sig strakt, mens det ruller ligesom i udgangspositionen. 13 Klar, Parat - Leg for familien

15 3. plan Kolbøtter Hvis barnet ikke selv kan slå kolbøtter, kan du hjælpe det. Dette gør du ved at stille dig bag barnet. Barnet skal nu stille sig med let spredte ben, bukke sig forover, sætte hænderne i underlaget og kigge ind på sin navle. Ved at løfte let i barnets hofte kan du nu hjælpe det med at få vægten ud over hovedet og komme rundt. Barnet skal gerne kunne slå 5 kolbøtter uden hjælp. Klar, Parat - Leg for familien 14

16 Øvrige øvelser Hoppe Motorisk usikre børn har ofte svært ved at hoppe. Dette trænes helt simpelt ved at inddrage hoppen så tit som muligt. Som start skal barnet bare hoppe op og ned, senere kan I øve at hoppe frem mod noget, hoppe med samlede ben, hoppe baglæns osv. Hoppe ned Motorisk usikre børn er ofte også bange for højder. Dette kan trænes ved at hoppe ned fra lave ting, som fx det nederste trappetrin, den nederste række i en ribbe eller lignende. Hold gerne barnet i hånden i starten, og byg langsomt flere niveauer på. 15 Klar, Parat - Leg for familien

17 Bevægelse i hverdagen Fra bjørnetjeneste til børnetjeneste Forældre gør jo som udgangspunkt alting i bedste mening, når det kommer til deres børn. Nogen gange glemmer man bare, hvor meget børnene egentlig kan, og hvor godt de har af at prøve selv. Andre gange tillader tiden bare ikke, at man lige stopper op. Hvad der virker som effektive løsninger nu og her, kan dog vise sige at sænke børnenes udvikling. Nedenfor er listet et par eksempler, I kan tænke over i hverdagen. Se desuden forslag til bevægelsesdagbog på side 20. Trapper En trappen er en installation, der forbinder to eller flere etager i et hus. Kigger man efter, er den dog meget mere end det. Ved at lade dit barn tage trappen selv, medvirker du til, at det får trænet kredsløb og balance, brugt lårmusklerne samt styrket evnen til at koordinere. Cyklen Over halvdelen af børnene i Københavns Kommune bliver kørt i bil til børnehaven. Det kan der være rigtig mange grunde til, som bl.a. at tiden er knap om morgenen. Ved at tage sig tid til at cykle til institutionen sammen med dit barn, kan du dog sikre, at dit barn bliver bedre til at holde balancen, får stærkere muskler i mave og ryg, og ikke mindst at det kommer i bedre form. Faktisk er børn, der cykler, i 8% bedre form, end børn der bliver kørt til og fra børnehaven (4). Klar, Parat - Leg for familien 16

18 I det hele taget gælder det bare om at lade børene prøve selv og være med i hverdagens aktiviteter. Når dit barn spiser med kniv og gaffel træner det finmotorikken, lige så vel som når I sammen hænger vasketøj op eller dækker bord. Så ved at lade dit barn prøve selv, ved at inddrage det og ikke mindst ved at udfordre det kan hverdagens aktiviteter være med til at sikre en god og stimulerende opvækst. Og husk PLETTER PÅ TØJET OG SKRAMMER PÅ KROPPEN ER LIG MED EVENTYR OG TRO PÅ EGNE EVNER BØRN OPLEVER VERDEN OG DANNER VENSKABER VIA KROPPEN Lokale tilbud Det er en stor glæde og fornøjelse at være aktiv sammen med sit barn, hvilket der netop er kommet mulighed for i Energicenter Voldparken. Hver søndag er der familielegestuer i Bevægelsessalen på Kobbelvænget 65; læs mere om dette tilbud på Har dit barn brug for lidt ekstra træning, åbner projekt Klar, Parat - Husum hver torsdag dørene for en gratis motoriklegestue. Skriv til projektmedarbejder Liselotte Byrnak på liselotte.byrnak@suf.kk.dk for at høre mere om dette tilbud. Se i øvrigt flere forslag til lege og andre lokale arrangementer på projekt Klar, Parat Husum's hjemmeside: 17 Klar, Parat - Leg for familien

19 Baggrund Hæftet "Klar, Parat Leg for familien" er udarbejdet at Liselotte Byrnak, som er uddannet på Institut for Idræt som cand. scient. i Humanfysiologi. Liselotte har tidligere arbejdet med fysisk aktivitet for udviklingshæmmede børn og er i dag ansat af Københavns Kommune på projekt Klar, Parat Husum. Projekt Klar, Parat - Husum er et 3-årigt motionsprojekt finansieret af Sundhed- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Projektets mål er at øge bevægelsesglæden hos Husums børn og unge samt at forbedre mulighederne for at være fysisk aktiv i Husum. En del af projektet kaldet: Klar, Parat Leg er specifikt målrettet børn i alderen 3-6 år. Via uddannelse er målet at inspirere pædagogerne i Husums børnehaver til at skabe en mere aktiv hverdag og herigennem et optimalt miljø for børnenes motoriske, sociale og faglige udvikling. Ved at skabe nye motionstilbud i lokalområdet, lave weekendaktiviteter for Husums familier og hverdagsarrangementer for børnehaverne, uddanne pædagogerne og ikke mindst tilbyde viden og vejledning til forældrene håber Klar, Parat Husum at være med til at give alle Husums børn en god indgang til et langt og aktivt liv. Klar, Parat - Leg for familien 18

20 Bilag Skema: Grundlæggende vil aktive børn følge nedenstående udvikling (3). Stå-gå-løbe Balance og hop (labyrintsansen) Følesansen Muskel/ledsansen Øje-hånd koordination Håndgreb 3 4 år 4 5 år 5 6 år Gang med armsving Gang med rotation Gadedrengeløb Løber frit Begyndende Går frit på trappe gadedrengeløb Går på 8 cm bred streg Holder balancen i landingen efter et hop Genkender genstande uden synets hjælp = ved at føle Benævner mange legemsdele Tårn af 9 klodser Klæder sig næsten på inkl. store knapper Penselgreb = fingergreb Gribe stor bold med hænderne Griber lille bold med hænder som skål Står på ét ben Hopper fremad med samlede fødder Kører på 2-hjulet cykel Siger hvor det gør ondt Skelner mellem let og tung Farvelægger indenfor stregerne Griber lille bold med begge hænder Står på ét ben: højre og venstre Fjedrende hop Dansetrin og sjippe Løber på rulleskøjter Regulerer selv badevandet Spænding-afspænding i musklerne Klæder sig selv på (minus sløjfe) Spiser og tegner med voksengreb Griber tennisbold korrekt Kaster med total bevægelse 19 Klar, Parat - Leg for familien

21 Dagbog Navn: Uge: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Slået kolbøtter Balancer et Leget ude Haft pulsen oppe Cyklet Danset Gynget Dagbogen kan downloades på projekt Klar, Parat Husums hjemmeside: under fanen 0-6 år og knappen Sofasjov. Klar, Parat - Leg for familien 20

22 Litteraturliste (1) Andersen, K. og Brøndsted, B.; Leg så hjernerne banker legebog for børnehavebørn. Gyldendals Bogklub, 1. udg. 1. oplag, (2) Andersen, Boll og Rahbek; Sammenhængen mellem børns motorik og kondital. Professionshøjskolen Metropol, Professionsbachelorprojekt 2009, København. (3) Holle, B.; Børns motoriske udvikling normale og retarderede. Munksgaard, 4. udg. 6. oplag, 1996, København. (4) Kulturministeriet; Inspirationskatalog 7 timers idræt og motion om ugen for børn og unge. Idrættens Analyseinstitut, 1. udg. 2011, København. (5) (K.K): Københavns Kommune; Sundhed og trivsel 3-6-årige Børnesundhedsprofil 2009 for Københavns Kommune. Københavns Kommune, 2011, København. (6) Sanseintegration hos børn (7) Winther, V.; Leg der styrker motorikken 0-3 år. Inspirationshæfte ( Klar, Parat - Leg for familien