Leg dig til en god motorik. - motorikken kan være en forudsætning
|
|
- Anne Marie Laura Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Leg dig til en god motorik - motorikken kan være en forudsætning
2 Leg dig til en god motorik - motorikken kan være en forudsætning Skrevet af pædagog og motorikvejleder Heidi Aasborg & Projektleder Lars Skafte Når sanserne stimuleres øges motorikken hvilket giver støre mulighed for at følge med og indgå i et aktivt fællesskab. Et fælles ønske er, at vores børn og unge er glade, at de trives med sig selv og andre, samt at de kan bevæge sig frit og ubesværet med masser af overskud til at lege og til fysisk aktivitet. De skal kunne deltage ligeværdigt i aktiviteten med de andre og evne at fordybe og koncentrere sig. Om fysikken og motorikken er egnet og klar er mindst lige så vigtigt som at kunne opføre sig ordenligt, kende regler, tale pænt o.li. for at kunne indgå i teamet og sociale sammenhæng. Som voksen omkring børn og unge bør vi kigge på, om grundforudsætningerne er på plads, og om vi kan være med til at bibringe dem. I arbejdet med børn og unge støder vi ofte ind i en overset problematik der gør, at børnene har svært ved at indgå i idrætssammenhænge. Det kan der være forskellige grunde til, en af dem kan være at barnet ikke har den nødvendige fysik og motorik som let kan være en af betingelserne for at aktiviteten eller idrætten kan blive til en god oplevelse. Undersøgelser viser at omkring 11 % af alle danske børn ikke har en alderssvarende motorik. 5 % af disse børn har medfødte motoriske vanskeligheder, og 6 % har motoriske vanskeligheder pga. understimulation af sanseindtryk. I gruppen af udsatte børn er denne procentsats langt højere end det almene gennemsnit. Motorikken er afhængig af sanseindtrykkene. Man kan ikke sanse, hvis man ikke bevæger sig, og man kan ikke bevæge sig, hvis man ikke sanser. Hvis den motoriske udvikling skal blive god, skal alle sanser stimuleres, så nye bevægelser sættes i gang. Hjerneceller trænes og styrkes igennem sanseindtryk. Hjernen bliver derved bedre til at fortælle, hvad kroppen skal gøre. Aktiviteter og leg er barnets redskab til at indtage og sanse verden. Det er også grundlaget for barnets udvikling, kropsbevidsthed og trivsel. Sansning og oplevelse af egen krop, samt måden hvorpå barnet er til stede i verden, er afgørende for, hvordan barnet har det med sig selv. Det giver velvære og energi at bruge sin krop, og det har betydning både fysisk, psykisk og socialt.
3 Når børn sansemotorisk stimuleres tilstrækkeligt, har det betydning for dem resten af livet. Understimulerede børn kan have mange motoriske problemer, de mest iøjefaldende er: kropslig uro eller meget svære at få i gang. Har svært ved kropskontakt enten fordi de ikke bryder sig om berøring eller fordi de går for tæt på andre børn. Svært ved at holde balancen og bliver hurtigt svimle, svært ved øje-hånd og øje-fod koordination. Kan have svært ved at mærke deres egen krop, fx hvor spændte musklerne er eller skal være for at udføre en aktivitet. For at barnet kan indgå i en fysisk aktivitet, er det derfor en nødvendighed, at barnets motorik fungerer. Bliver Oliver svimmel af at løbe, er det helt sikkert, han gør alt hvad han kan, for at undgå det også selvom det betyder eksklusion fra holdet eller masser af skæld ud det kan hjælpe at styrke sanserne. I arbejdet med at styrke motorikken, er fokus på de 3 primære sanser: Vestibulær (labyrint)sansen der registrerer hovedets bevægelse og stilling. Taktil (føle)sansen der registrerer berøring, tryk, temperatur og smerte. Kinæstesi (muskel-led)sansen der registrerer kroppens stilling og bevægelse. Vestibulærsansen/labyrintsansen der registrerer hovedets bevægelse og stilling Inde bag vores ører sidder labyrint-organet. Det består af 3 buegange og 2 små udposninger kaldet sækkene. En væske inde i labyrintorganet fortæller, hvordan vores hoved vender og registrerer vores bevægelser. Buegangene fortæller, om roterende bevægelser og sækkene holder styr på de retlinjede bevægelser. Hvis sansen er understimuleret, bliver børnene svimle og bryder sig ikke om at få hovedet i alle mulige retninger. Nogle gange er det kun bestemte rotationer, der gør barnet svimmelt. Fx vuggende fra side til side, som lå det i en hængekøje. Og så er det præcis denne bevægelse, der skal trænes. Når man tester labyrintsansen, prøver man derfor at rotere barnet i 3 forskellige retninger. Fx snurre rundt på en kontorstol, kolbøtter og vejrmøller. Alt efter hvor barnet føler ubehag, sætter man ind med træning.
4 Lege der stimulerer Vestibulærsansen Formålet er at få vendt og drejet hovedet i så mange retninger som muligt. Alle tre retninger, roterende og lineære bevægelser skal tænkes ind i overvejelserne. Karrusel stå-trold: Leges som almindelig stå-trold, men i stedet for at befri tikkede ved at kravle igennem benene, skal de tage en svingtur. Finsk rundbold: Deltagerne deles op i 2 hold. Det ene er inde, og det andet ude som i almindelig rundbold. Når en spiller har kastet bolden ud på banen, skal han løbe rundt om sine holdkammerater, der har stillet sig i en rundkreds. Der tælles omgange fortløbende, indtil alle deltagere har været igennem herefter byttes om på inde- og udehold. Før udeholdet kan kaste bolden tilbage til opgiveren, skal den trilles igennem en tunnel, som alle spillerne på holdet har dannet ved at stille sig i en kø med spredte ben. Den sidste i rækken tager bolden og kaster den ind til opgiveren. Tunnel-bold: Hvert hold består af seks-syv børn, som laver en slange (kø) med 1 meters mellemrum mellem hver deltager. Første person i hver slange triller en bold mellem alles ben. Sidste mand tager bolden og løber eller dribler (med hånd eller fod) i slalom mellem alle holdkammerater og op foran den første i slangen, triller igen bolden mellem alles ben osv. Det hold, som først når gennem alle deltagerne en eller to gange, har vundet. I stedet for at trille bolden mellem benene kan bolden afleveres til næste mand på forskellig måde: Med basketball-fatning og drejning af kroppen eller over hovedet på hver anden elev og mellem benene på hver anden. Klemme-tik: Hver deltager får udleveret 1 klemme. Klemmen må fastgøres alle steder på kroppen. Men for bedst stimulering af vestibulærsansen, kan man opfordre til at sætte klemmerne på buksebenene, på ryggen eller numsen. De andre deltagere skal nu prøve at få fat på så mange klemmer som muligt. På et tidspunkt stoppes legen, og det gælder nu om at have så få klemmer som muligt. Man kan komme af med sine klemmer ved at sætte dem på de andre deltagere. Gynge hovedet nedad snurre rundt snurre rundt trille koldbøtter hængekøje vippe svingtur Taktilsansen / følesansen der registrerer berøring, tryk, temperatur og smerte. Under huden ligger der små følere, der hele tiden fortæller hjernen om fx berøringer, varme/kuldepåvirkninger og hvilket underlag vi går eller sidder på. Hvis sansen er understimuleret kan der være uorden i dette system, og et barn kan opfatte berøring som noget negativt, eller have svært ved at mærke noget overhovedet. En taktilsky (meget følsom) vil bryde ud af en rundkreds og trække sig fra kontakten hvilket man skal respektere op prøve at finde en anden tilgang for barnet. Taktilsky børn føler sig truede, når andre kommer for tæt på. Deres grænse for hvornår det er for tæt er ikke 30 cm. som hos de fleste den kan være på cm. Det kan også være, at det har svært ved at regulere varme og kulde og fx går med vin-
5 terjakke om sommeren eller uden overtøj om vinteren. Det kan være at barnet ikke kan tænke på andet, end at gulvet er koldt, fedtet eller sandet og derfor har meget svært ved at høre efter, hvad træneren siger. Hvis et barn har svært ved at tackle berøringer, kan det godt udvise en voldelig adfærd, fordi det ikke bryder sig om at blive rørt ved og derfor ønsker at stoppe det, inden det sker. Dette behøver ikke have noget med psyken at gøre og kan trænes væk gennem taktilsansen. Omkring hvert tyvende barn er født taktilsky. Taktilsansen kan stimuleres ved berøring, temperatursvingninger og tryk. Det er vigtigt, at barnet bliver berørt af andre mennesker og gennem leg får mulighed for at undersøge og opdage forskellige elementer. Fx leg i forskellige vejrforhold med mad, sand, pløre, vand, græs, varme/kolde og hårde/bløde ting. Lege der stimulerer taktilsansen Det er berøringen af huden, der er den primære opgave i disse lege Gæt hvad jeg tegner: Deltagerne er sammen Den ene tegner noget på den andens ryg. Den anden skal herefter gætte, hvad der er tegnet. Katten efter musen: Alle deltagere sidder rundt om en faldskærm med benene under faldskærmen. Musen kravler rundt under faldskærmen katten ovenpå faldskærmen. De øvrige deltagere skal nu prøve at gemme musen ved at lave blæsevejr med faldskærmen. Når katten finder musen, stopper legen, og der udvælges to nye. Udvælgelsen sker ved, at musen og katten hver hiver en af deltagerne i benene ind under faldskærmen. Bilvasken: Deltagerne står i to lige lange rækker. Hvis der fx er 10 i hver række bliver rækken opdelt i 3 afdelinger med 3 personer i hver, og 2 der skal starte med at køre igennem bilvasken. De personer der står forrest i rækkerne, går nu imellem de to rækker. De første 3 sæber ind, de næste 3 vasker og de sidste 3 tørrer. Gæt en ting: Med hænderne på ryggen skal man mærke og gætte en ting. Kan også udføres hvor man putter hænderne i en pose, hvor tingen er. Man kan f.eks. gætte frottèklud, børste, svamp, dun, neglebørste, forskellige stykker stof, mærk forskel mellem ris, sand, majs, gule ærter o.lign. Afspænding : Efter høj aktivitet kan man spænde af ved at gå sammen to og to, den ene ligger på maven medens den anden ruller en bold hen over hele bagsiden af kroppen.
6 Lege der stimulerer Kinæsthesisansen Lege, hvor deltagerne skal bruge deres muskler, bøje og strække arme og ben og bruge kroppen, så de øger deres kropsbevidsthed. Kong Gulerod: Deltagerne ligger på maven med hinanden i hænderne i en cirkel, og forestiller de er gulerødder. 1-2 deltagere er uden for cirklen og er Kong Gulerod. Kongerne ejer gulerodsmarken, og de skal i marken og høste gulerødderne. Kong Gulerod tager fat i anklerne om den gulerod, som skal plukkes, og hiver/ trækker.hvis de har held med at trække guleroden fri fra de to sideliggende gulerødder, bliver den også til Konge og skal hjælpe med at trække de resterende gulerødder fri. Kinæsthesisans / muskel-led sansen der registrerer kroppens stilling og bevægelse. Denne sans hedder på dansk muskel-led sansen og er knyttet til dybereliggende sanseceller, beliggende i muskler, sener og led. Disse celler består af følere, der hele tiden fortæller hjernen, hvordan vores kropslige tilstand er. Er musklerne spændte, bøjede osv. Gennem kinæsthesisansen får barnet fornemmelse for legemets bevægelser, muskel- og ledfunktion, samt hvor de forskellige dele af kroppen befinder sig. Den giver fornemmelse af afstande og retninger, hvor kraftig muskelspænding, der skal til for at udføre en given bevægelse, og hvornår musklen skal spænde og slappe af, bøje og rette ud. Har man dårlig kinæsthesisans optræder man ofte klodset f.eks. går ind i dørkarmen, sidder skævt eller yderst på stolen eller sætter koppen på kanten, så den falder ned. For at et barn kan deltage i en idrætsaktivitet, skal bevægelsesevnen være i orden, barnet skal have en god kropsbevidsthed, og muskler, led og sener må arbejde præcist. Man skal vide, hvor arme og ben befinder sig på kroppen og koordinere bevægelserne således, at de bliver formålstjenligt udført. Muskel-ledssansen stimuleres gennem de bevægelser, barnet aktivt øver sig i. Et overbeskyttet barn, eller et barn med dårlig taktil- og vestibulærsans, sidder ofte meget stille og kommer ikke ud på de vilde våger. Hvis understimulation skal undgås, skal barnet have mulighed for at bevæge sin krop frit, fx ved brydelege på gulvet, bevægelse på ujævne, skrå og kantede underlag, på stranden og skoven. Spejlet: Deltagerne er sammen 2 og 2. Den ene (formeren) laver en figur ud af den anden. Når formeren er færdig, lukker vedkommende øjnene og bliver ført over til en ny figur. Formeren skal nu med lukkede øjne undersøge, hvordan den nye figur er, og stille sig selv på samme måde. Jo flere detaljer, jo sværere, det kan fx være, at tommel- og pegefingre rører hinandens fingerspidser og lillefingeren er bøjet. Flyt hunden: Deltagerne er sammen Begge står på alle fire side om side. Det gælder om at flytte den anden hund så langt som muligt. En anden version er, at den ene hund ligger fladt på gulvet, og den anden skal forsøge at vende hunden fra mave- til rygliggende stilling. Tæppefliseleg: Deltagerne er sammen 3+3. En stiller sig på en tæppeflise, de to andre skal trække, skubbe, hive personen ned i den anden ende af lokalet. Gøres på mange forskellige måder hvem kan finde på den sjoveste måde at blive transporteret på? Stimuler sanserne og få en god motorik Motorik betyder at kunne styre og vælge hensigtsmæssige bevægelser. Motorik kan opdeles i grov- og finmotorik Grov motorik er at bevæge kroppens store led og muskler Finmotorik er at kunne bevæge kroppens små led og muskler, såsom fingre, mund, øjne og tæer. Grundmotorik er betegnelsen for den fysiske udvikling. Bevægelser børnene lærer indefra og som alle raske børn i alle lande kan, uden at de nødvendigvis er blevet oplært i dem. Alle kommer på et tidspunkt op at sidde, også uden at være vist hvordan. Bevægelsesmønstret er naturligt, fx at et barn skal krybe eller gå før end det kan hoppe.
7 Den grundmotoriske udviklingstrappe: OSV,,,, Kaste Hænge Hoppe Løbe Gå Stå Kravle Krybe Rulle Reflekserne er vigtige de er bl.a. med til at sætte barnets motoriske udvikling fra liggende til stående stilling i gang. Reflekserne hjælper f.eks. barnet med at løfte hovedet og kroppen fra underlaget og trille rundt. En refleks er kendetegnet ved, at den samme sansepåvirkning giver den samme bevægelse hver gang. Reflekserne aktiveres og hjælper med at sætte nye bevægelser i gang. Forudsætningerne for en velfungerende motorik er bl.a. velfungerende sanser og velintegrerede reflekser. Når barnet gentager bevægelser rigtig mange gange gennem legen, bliver barnets bevægelser efterhånden mere og mere præcise. Herved opnår barnet kropsbevidsthed og en sikkerhed i den motoriske planlægning af de grov- og finmotoriske bevægelser, balancen og koordinationsevnen. En velfungerende motorik giver barnet muligheder for at udforske verden, lege samt lære nye færdigheder på lige vilkår med andre børn. Hvis hjernen er dårlig til at integrere sanseoplevelser, har det indflydelse på mange ting i livet. Man oplever mere besvær og flere vanskeligheder, og mindre succes og tilfredsstillelse. Mange børn har problemer med deres sanseintegration i et sådan omfang, at det går ud over deres indlæring eller adfærd. Disse børn har brug for hjælp.
8 DGI Midtjylland
Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!
Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik
Læs mereSådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling
Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men
Læs mereKendetegn på labyrintproblemer:
De 3 primære sanser Labyrintsansen: Denne sans er den ene af vores 3 primære sanser. Den udvikles tidligt i fosterlivet, og stimuleres ved moderens bevægelser. Det er derfor vigtigt, at bevæge sig aktivt
Læs mereBarnet udvikles med kroppen i centrum
Barnet udvikles med kroppen i centrum Børn er født med en naturlig glæde ved bevægelse. Opgaven som forældre er således at stimulere til forskellig bevægelse og give barnet plads til at kunne bruge sin
Læs mereDet er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende.
10 år med motorisk træning på Østervangsskolen Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. Dagsorden 1.Hvilke børn møder jeg?
Læs mereLege og aktiviteter der styrker motorikken
Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med
Læs mereHvad har du stjålet fra dit barn i dag?
Hvad har du stjålet fra dit barn i dag? Idræt, leg og bevægelse Fie Illum & Anette Bundgaard Hvad stiller vi skarpt på? Leg & Bevægelse Hvorfor? Forudsætning for Livsduelighed & Trivsel Forudsætning for
Læs mereAt ligge på maven. Sundhedstjenesten
Hver gang dit barn ligger på maven kan det ligge i længere og længere tid, før det græder. Efter nogle dage kan dit barn ligge lidt selv, inden du behøver at lægge dig ned til det, og efterhånden vil det
Læs mereFrilandsbørnehaven Enghøj
Sansemotorik Stimulering, af børns sanser, er en meget væsentlig faktor i barnets udvikling og indlæring. Her har vi samlet nogle ideer, som I forældre kan være opmærksomme på i dagligdagen. Hold øje med
Læs mereNicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!
Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Af Lajla Kristiansen og Hanne Fosgerau, pædagoger og uddannede
Læs merePrimære sanser. Indholdsfortegnelse
Primære sanser Indholdsfortegnelse Indsatsområde: Primære sanser Hvorfor arbejde med Primære sanser Grundmotorikken Grundlege Færdigheder Kreativitet Hvad er primære sanser Følesansen taktilsansen Tegn
Læs mereFind vej gennem tunnelen
Grundmotorisk bevægelse: Krybe Find vej gennem tunnelen Træne motoriske færdigheder som at krybe og koordinere på en sjov måde. Skabe bevægelsesglæde gennem udfoldelse og leg uden fokus på konkurrence
Læs mereMotorikdagplejen. En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer
En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer Dagplejen Holstebro 2016 Motorikdagplejen Hvorfor Motorikdagplejen? Dagplejen Holstebro har
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udrednin 0 Den motoriske udvikling Barnet bliver ikke født med en forståelse for verden eller sig selv. Med omgivelsernes kærlige og
Læs mereLABYRINTSANSEN HOVEDET NED LEG MED. FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad VARIATIONER: LEG:
HOVEDET NED FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad LEG: Du bærer barnet foran dig. Barnet har maven mod din mave og benene rundt om din talje. Hold godt om barnets ryg, barnet kan evt.
Læs mereVi har valgt i disse tre måneder, at have fokus på sanserne, og har derfor, taget udgangspunkt i de tre primære sanser:
Årshjul. Januar Februar -Marts. Ansvarlige :Tina L, Agnete og Annette. Vi har valgt i disse tre måneder, at have fokus på sanserne, og har derfor, taget udgangspunkt i de tre primære sanser: Labyrintsansen
Læs mereMotorik. Sammenhæng. Mål
Motorik Sammenhæng Vi kan ikke forære barnet en god motorik, men vi kan tilbyde det gode rammer for at udvikle sine iboende potentialer. Motorikken er en vigtig del af barnets udvikling. Barnet lærer verden
Læs mereSorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN.
Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN. Dit barn er nu startet i vuggestuen, hvor det prioriteres at arbejde motorisk med dit barn. Begrundelsen for at fokusere på motorik i hverdagen, er et ønske om
Læs mereBARNETS SANSEMOTORISKE UDVIKLING
BARNETS SANSEMOTORISKE UDVIKLING Et barn udvikler sig lige fra fødslen; det sanser, undersøger og eksperimenterer. Udviklingen sker i socialt samspil med omverdenen. I kontakten med nærværende voksne og
Læs mereLABYRINTSANSEN HOVEDET NED LEG MED. FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad VARIATIONER: LEG:
HOVEDET NED FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad LEG: Du bærer barnet foran dig. Barnet har maven mod din mave og benene rundt om din talje. Hold godt om barnets ryg, barnet kan evt.
Læs mereBOLDMASSAGE STORE BOLDE
BOLDMASSAGE STORE BOLDE Bagsiden af kroppen Stor bold Skumgummi hård massagebold blød massagebold Fitness bold Badebolde Bolden skal på jordomrejse på kroppens yderside samlende Kroppens grænser 1 KROPSSTATUS
Læs mereGuldsmeden en motorikinstitution
Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,
Læs mereAktive Lege. Kom godt i gang med Kids Walk
Aktivitetshæfte Kom godt i gang med Kids Walk Her er et par ideer til, hvordan I kan gøre Kids Walk mere varieret og samtidig få trænet børnenes balance, koordination, reflekser og samarbejdsevne. Børneulykkesfonden
Læs mereSanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema
Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)
Læs mereKlub Æblebørn. April 2013
Klub Æblebørn April 2013 Hej og Velkommen til april måneds Guld-tema her i Klub Æblebørn. Jeg håber du har haft en dejlig påske med dine børn. Jeg brugte de 3 dage op til helligdagene på et businesskursus,
Læs mereBørn med bløde led 0-2 år
Børn med bløde led 0-2 år Fysioterapeuterne og ergoterapeuterne ved Tværfagligt center for børn og unge i Vejle Kommune. Hvad er bløde led. Alle børn er født bløde og bevægelige. Ved nogle børn ses det
Læs mereD e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1
rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt
Læs mereBørn i bevægelse. Legekoncept med 14 sjove lege. Baggrund. Brug legene hver dag. Legene kan du også finde på: Idé. Sådan kommer I/du i gang.
Børn i bevægelse Legekoncept med 14 sjove lege Legene stimulerer børns motoriske udvikling og kan gøre bevægelse til det lette valg i hverdagen for professionelle, der arbejder med udvikling af børns motorik.
Læs mereINDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7
til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i
Læs mereHvad menes med øget bevægelighed i leddene?
Hvad menes med øget bevægelighed i leddene? Alle børn er født smidige, men i vores arbejde som fysioterapeuter ser vi en del børn, som er ekstra bevægelige i deres led. Det kan være arveligt. Det behøver
Læs mereIDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup
IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen
Læs mereGrovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe
Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Nogle gange går den grovmotoriske udvikling ikke helt som ventet. Børn udvikler sig forskelligt og nogle børn har brug for, at man stimulerer dem ekstra meget
Læs mereMINI-MOTORIK. Kursus i motorik og leg for 5-6 årige
MINI-MOTORIK Kursus i motorik og leg for 5-6 årige Program 30 min 75 min 15 min Introduktion og teori Praktiske øvelser Gode råd og refleksioner Tak for i dag FORMÅL OG PRAKSIS FØLGES AD Praksis det gør
Læs mereSPECIALPÆDAGOGISK Børnemassage
SPECIALPÆDAGOGISK Børnemassage Line Neess C DAGENS PROGRAM Sparring Flere teknikker Fodbade uden vand Hovedbundsmassage Sansebane Cirkelmassage Haser og achilles Oliemassage af underben og fødder Hvordan
Læs mereBALANCE. Lav en højbro. Robotter (gang i slowmotion) Formål og progression. af øvelserne/ bevægelseslege
Manual til Indhold Formål og progression af øvelserne/ bevægelseslege... 2 BALANCE... 2 Lav en højbro... 2 Robotter (gang i slowmotion)... 2 Flyvemaskinen... 3 Hunden eller løven der letter ben... 3 Tegne
Læs mereMindfulness og Empati Kropsøvelser
Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk
Læs mereSamarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen
Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...
Læs mereInformationsfolder til dagplejer og vuggestuer
Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle?... s. 2 Hvem står bag Hej skal vi tumle?... s. 3 Hvorfor skal vi tumle?... s. 4 Hej skal vi tumle?... s. 5
Læs mereKoordinationsøvelser uden bold
Koordinationsøvelser uden bold Det er helt afgørende at arbejde bevidst med koordination og bevægelsestræning for at give børnene det motoriske grundlag, der gør dem i stand til at udføre teknikkerne og
Læs mereInformationsfolder til dagplejer og vuggestuer
Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle?... s. 2 Hej skal vi tumle?... s. 4 Føl dig frem og se hvad der sker... s. 6 Muskler og led bliv bare ved...
Læs mereSanse Motorik - Det bedste til dit barn
PRIMÆRE REFLEKSER HOS BØRN Primære reflekser er, herhjemme, et meget lidt beskrevet område, når vi taler om børns motorik. Det er ærgerligt, for reflekserne har stor betydning for børns udvikling både
Læs mereSTYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS
STYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD FLEKSIBEL MOTIONSFODBOLD SUNDT, SJOVT OG SOCIALT FORORD TIL STYRKEØVELSER KÆRE FODBOLDSPILLER
Læs mereMUSKEL-LEDSANSEN KAMPLEG LEG MED. FORMÅL: Erfaringer med at dosere kræfter og placere sig klogt i fx en dyst LEG: VARIATIONER:
KAMPLEG FORMÅL: Erfaringer med at dosere kræfter og placere sig klogt i fx en dyst LEG: I skal bruge: 2 aquaorme I har begge en aquaorm i hånden, som I skal fægte med. Først kan det gælde om at ramme hinandens
Læs mereGode tiltag i dagplejen i Allerød FOA
Side 1 af 5 Onsdag den 25.03.2015 Gode tiltag i dagplejen i Allerød Hermed en fortælling fra dagplejen i Allerød kommune, som handler om glade og selvbevidste børn. FACEBOOK TWITTER MAIL Nye tiltag i dagplejen
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue
BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer
Læs merespil gigten af banen undgå skader
spil gigten af banen undgå skader hjælp de unge spillere med at undgå skader 2 Alvorlige skader i knæ- og ankelled hænger ofte sammen med et aktivt fodboldliv. Det gælder for såvel bredde- og elitefodbold
Læs mereRigtig god læselyst! Kærlig hilsen. Rikke Nørregård Carlsen. Brug bolden 2. Motion er ikke kun et spørgsmål om sundhed.
Brug bolden 1 Brug bolden 2 I denne e-bog har jeg samlet 7 supernemme tips til, hvordan du kan bruge den store træningsbold. Du skulle gerne blive inspireret til at bruge bolden i hverdagen og til at få
Læs mereBørn der kommer til mig i Motorikken kan eksempelvis være børn, der har et eller flere problemer af nedenstående art:
Vanda Hundrup Træningsadresse: Tokkerbakken 18 Ellebjergvej 2 8240 Risskov 8240 Risskov Tlf.: 86211982 eller 20146516. Tlf.: 20146516 E-mail: bhundrup@post12.tele.dk Adoption og Samfund Jeg er motoriklærer
Læs mereTRILLIUMS CIRKELTRÆNING
TRILLIUMS CIRKELTRÆNING Med Cirkeltræning kan du inden for en begrænset tid opnå effekt på både styrke, kondition og sundhed. Her får du alle redskaber, der skal til for at dit første cirkelprogram kan
Læs mereTræning af motorik - Kravle / krybe. Du skal bruge følgende redskaber: Denne opstilling træner motorik ved at krybe og kravle.
Træning af motorik - Kravle / krybe Træning af motorik - Kravle / krybe Denne opstilling træner motorik ved at krybe og kravle. Byg to tunneler, hvor den ene er høj og den anden er lav. Kravl under den
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE
GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker
Læs mereInformation og træningsprogram til hjertepatienter
Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne
Læs mereTræning med Redondobold
Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med
Læs mereInformationsfolder til dagplejer og vuggestuer
Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen
Læs mereØvelser til fysisk træning af børn og unge ha ndboldspillere. Praksis hæfte. Udarbejdet af Lars Dalhoff
Øvelser til fysisk træning af børn og unge ha ndboldspillere Praksis hæfte Udarbejdet af Lars Dalhoff Træningsøvelser inspiration til fysisk træning af børn Opvarmning og koordinationstræning: (handler
Læs mereÅrsplan svømning 0.A+B 2013-2014
Årsplan svømning 0.A+B 2013-2014 Alle elever bedes medbringe badetøj og håndklæde. Hvis barnet har let ved at fryse, kan det anbefales, at bruge en svømmedragt med korte arme og ben. Fra starten og indtil
Læs mereEn krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling
En krop i balance - støt dit barns motoriske udvikling 2 En krop i balance Allerede efter fødslen kan du som forælder være med til at styrke dit barns motoriske udvikling. Når du pusler, giver mad og i
Læs mereTrille og Trolles. terningleg. Oversigt
Trille og Trolles terningleg Før vi går i gang: Vi skal bruge 1 (stor) terning og en hulahopring, som placeres midt på gulvet. Vi udvælger 6 opgaver fra oversigten. Vi lægger de seks terningbrikker ud
Læs mereTRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET FORRESTE KORSBÅND (ACL)
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET FORRESTE KORSBÅND (ACL) Ophavsretten
Læs mereDGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Opvarmningsleg - Ståtrold. Opvarmningsleg - Ram minuttet OPVARMNING OPVARMNING
Nr.999 Alder: 9-99 år - Tid: 10 min. Nr.9991 Alder: 9-99 år - Tid: 10 min. Opvarmningsleg - Ram minuttet 3-99 Deltagerne løber af sted uden ur. Opgaven er at komme tilbage fra en lunte/løbetur i området
Læs mereHej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver
Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Hej skal vi lege? Kontaktoplysninger Har din dagpleje, vuggestue eller børnehave lyst til at lege med, eller ønsker du at vide mere om bevægelsesugen
Læs mereRøde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle
Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution Bevægelse Kreativ leg Stjernerstunder Bold Fantasi Vi gør det sammen Cykle Indholdsfortegnelse: Røde Kors Børnehus vision 3 Målsætning 3 Værdigrundlag 3
Læs mereDGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK DGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK
Nr.1605 Alder: 10-12 år - Tid: 6 min. Nr.1603 Flamingoen spiller kaster bolden til makkerens hoved. Spilleren, som står på et ben, header tilbage. Drillepinden med en bold mellem knæene. Den anden spiller
Læs mereVelkommen til børns motorik. 27. Marts 2012. sundhedsplejersken.dk
Velkommen til børns motorik 27. Marts 2012 sundhedsplejersken.dk Databasen Børns sundhed Baserer sig på sundhedsplejerskers journaler i 9 kommuner 7839 børn er med i analyserne Indskoling 2009/2010 30,2
Læs mere0.-1. klasse Boldtilvænning og Leg Skudbane
Skudbane En skudbane (20 x 15 meter) kan laves ud af fem-seks mindre skud- og motorikbaner sammensat ud fra forskellige fokuspunkter. Eleverne introduceres til de forskellige skud- og motorikbaner og ikke
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue
BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,
Læs mere1) Hold ballonen i luften med venstre hånd. 2) med højre hånd 3) Over hovedet med højre og venstre hånd 4) Skift mellem højre og venstre hånd
Kidsvolley Kidsklubsamling Peter Morell Opvarmning Øvelser med balloner 1) Hold ballonen i luften med venstre hånd. 2) med højre hånd 3) Over hovedet med højre og venstre hånd 4) Skift mellem højre og
Læs mereMotorikstyrkende lege
Motorikstyrkende lege Et inspirationshæfte fra Fællesrådgivningen for Børn og Unge, PPR side 1 Indhold Bage boller... 3 Lege med fokus på kropsbevidsthed... 3 Find to ens billeder... 3 Lege med fokus på
Læs mereMASSAGE MED BOLD FORMÅL:
LEG MED FØLESANSEN MASSAGE MED BOLD FORMÅL: Fornemmelse af kroppens overflade - nyde berøring LEG: I skal bruge: En bold det kan være en blød noppebold, en hårdere massagebold eller en tennisbold. Bolden
Læs mereProblemformulering. Målgruppeovervejelser
Indledning De værdier og det udbytte, der er, i de to lege man har leget i gamle dage, finder vi meget brugbare i dag i den pædagogiske verden. Her tænker vi blandt andet på fællesskabsfølelse, udfordringer,
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1
Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og
Læs mereBørn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke.
Sanse-stimulering i passende mængde Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke. Nogle børn har det sværere end andre. De er klodsede, usikre og tør ikke være
Læs mereBFO Rosenlund. fælleslege
BFO Rosenlund fælleslege Indhold 1.Det gyldne skind... 2 2.Fangelege... 3 3.Stjæl æg... 4 4.Høvdingebold... 5 5.Katten efter musen... 5 6.Rundbold... 6 7.Fang fanen... 7 8.Jord... 8 9.Stik bold... 8 10.Alle
Læs meredin guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN
din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle
Læs mereTræningsøvelser. Organisationscirklen. Fodboldtræning med de yngste. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab
Organisationscirklen Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab til dig. DGI Idræt & Fællesskab Træningsøvelser Med spilhjulet har du et godt redskab til både at planlægge
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen
BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden
Læs mere2-8 alt efter hvor mange voksne, der danser og synger med.
Af Nanett Borre Aktiviteter med sang Titel Rekvisitter Underlag Antal deltagere Opmærksomhedspunkter En pose med hemmeligheder i form af motiver af dyr, kropsdele, hverdagsting eller andet. I den ene ende
Læs mereOPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA
OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,
Læs mereBRUG BOLDEN. 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn
BRUG BOLDEN 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn I denne e-bog har jeg samlet 7 supernemme tips til, hvordan du kan bruge den store træningsbold. Du skulle gerne blive inspireret til
Læs mereFOrside. Hej. skal vi lære?
FOrside Hej skal vi lære? sjove skum- Bogstaver Klar til skolestart? Børneulykkesfonden, DGI og bobles vil i samarbejde med børnefysioterapeut Louise Hærvig give inspiration til at lære med kroppen og
Læs mereRAM SPANDEN Ærteposer, spande og vand bliver til vanvittig sjove aktiviteter
RAM SPANDEN Ærteposer, spande og vand bliver til vanvittig sjove aktiviteter Til fødselsdagsselskabet, beach party, picnic, familiedagen eller på legepladsen til enhver tid. Fra 6 til 90 år. Indeholder
Læs mereHvor smidig vil du være? Uge 1
Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne
Læs mereTrivsel og Bevægelse i Skolen. Eksempelsamling. Brain breaks
Trivsel og Bevægelse i Skolen Eksempelsamling Brain breaks Indholdsfortegnelse INTRODUKTION)...)2! SOCIALE)...)3! TÆL TIL 10)...)3! HVEM ER HVEM HAR SCHYYY )...)3! SVUISJ SPOING BANG)...)4! KOORDINATION)...)5!
Læs merenatur / teknik sjove forsøg med kroppen
Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i
Læs mereInformationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver. Hej skal vi lege?
Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Hej skal vi lege? Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi lege? Hvem står bag Hej skal vi lege? Børneulykkesfonden DGI bobles Hvorfor skal vi
Læs mereTræn kroppen. Gode øvelser til dig, der arbejder i tog
Gode øvelser til dig, der arbejder i tog - det virker! Bevægelse er meget vigtig for at undgå ømhed i muskler og led. Derfor har vi samlet en række gode øvelser, som du kan foretage i løbet af din arbejdsdag
Læs mereStimulationsideer - det lille barn 3-6 måneder
Stimulationsideer - det lille barn 3-6 måneder Kom godt i gang Når du skal stimulere dit barn, er det godt at tænke på, at barnet er mest trygt i nærheden af dig. I begyndelsen er dit barn mest interesseret
Læs mereTil patienter og pårørende. Specifik knætræning. Øvelsesprogram for VMO. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken
Til patienter og pårørende Specifik knætræning Øvelsesprogram for VMO Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken VMO Udleveret af: Tlf.nr.: 79 97 61 63 VMO er en muskel og er en forkortelse
Læs mere- brug af hjælpemidler (eks skohorn,specialkop + service, mosgummi, toiletstol, boardmaker)
Krop og bevægelse Kroppen er et meget komplekst system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation. De følelsesmæssige og erkendelsesmæssige
Læs mereOFF SEASON Styrketræning med fokus på kropstamme. Programmet skal gennemføres mindst 3 4 gange om ugen.
OFF SEASON 2012 På de følgende sider følger de træningsprogrammer, som alle spillere skal arbejde med i løbet af sommerperioden (fra start juni til slut august). Styrketræning med fokus på kropstamme Programmet
Læs mereGynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det
Læs mereKrop og bevægelse et oplæg om motorik.
Tirsdag d. 29. Maj 2012 Krop og bevægelse et oplæg om motorik. v/ VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt Videncenter for Sundhed, Kost og Motion Mail: gsa@viauc.dk VIA UCVIA / PSS Fokus
Læs mereMave- og rygtræningsøvelser
Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen
Læs mereHillerød Kommunes. nye. idrætsmærke
Hillerød Kommunes nye idrætsmærke Hillerød Kommunes nye idrætsmærke På de følgende sider kan du læse lidt om det nye idrætsmærke, som idrætskoordinatorerne i samarbejde med Hillerød Kommune og Mats Mejdevi
Læs mereJUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012
JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012 KROP OG BEVÆGELSE Efter en lang pause med temaugerne sommeren over, var det nu tid til vores femte temauge, som var læreplanspunktet Krop og bevægelse. MANDAG: Vi
Læs mereFange haletudsens hale
Fange haletudsens hale Cirka 10 børn danner en cirkel som forstiller haletudsens store krop, og 3-4 børn danner haletudsen hale. Det vil sige at cirka 14 børn en haletudse. Derudover skal 3 børn holde
Læs mereSnik og Snak Hulahop rundkreds
Snik og Snak Eleverne går sammen i par. Hvert par bliver derefter enige om hvem der er Snik, og hvem der er Snak. Det er nu lærerens opgave at give forskellige kommandoer, der bestemmer hvad Snik og Snakskal
Læs mereIndividuelle kompetencer Læringsmål
Individuelle kompetencer Læringsmål Gribeteknik 1. Gribetrekant/pilespids 2. Skovlen 3. Sækken 4. Stakit og låg 5. Bold til krop Andre teknikker 1. Udgangs-/grundstilling 2. Faldteknik 3. 1:1 Spil med
Læs mereTRÆNING 1. Opvarmning (1 øvelse) Opdeling i 3 grupper. Start øvelse 1-2 og 3 (1 station) Vandpause og skift af øvelse
TRÆNING 1 kl. 17:00 Kl. 17:05 Samling Opvarmning (1 øvelse) Tagfat (1 eller 2 fangere) - når man bliver fanget er det udenfor firkanten til træneren evt. variation med kædetagfat Kl. 17:15 Kl. 17:20 Opdeling
Læs mereSkating school. Indholdsfortegnelse
Skating school Kompendiet er delt op i to dele: 1. Elementerne i de forskellige tests listet op i den rækkefølge, de skal gennemgås. Tallet i parentesen angiver det sted i videoen, hvor elementet vises.
Læs mere