UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG. Den 9. marts 2017 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 42, København.

Transkript

1 B CMJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 9. marts 2017 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 42, København. Som dommere fungerede landsdommerne Ole Dybdahl, Peter Thønnings og Marianne Nørregaard (kst.) førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 24. afd. kære nr. B : Forenede Danske Motorejere som mandatar for (advokat Lennart Fogh) mod SKAT (Kammeradvokaten v/advokat Anders Bang Mønster Hansen) og Københavns Kommune (advokat Anders Valentiner-Branth) Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 28. juni 2016, hvorved Forenede Danske Motorejere som mandatar for med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 15. juni 2016 har kæret Glostrup Fogedrets kendelse af 18. november 2015 (FS /2015) om, at parkeringsafgiften er pålagt med rette, og at SKAT s tvangsinddrivelse forud for sagens indenretlige afgørelse har været berettiget.

2 - 2 - Endvidere fremlagdes Procesbevillingsnævntes afgørelse af 15. juni 2016, dommerens fremsendelsesbrev af 30. juni 2016 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse. Endelig fremlagdes SKAT s kæresvarskrift af 17. august 2016 samt processkrift af 22. august 2016 fra Københavns Kommune. Det fremgår af kæresvarskriftet fra SKAT, at pålagte rykkergebyrer vil bortfalde, hvis får medhold i påstanden om manglende hjemmel for opkrævning af afgiften. Fogedretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes k e n d e l s e: 1. Påstande Kærende, Forenede Danske Motorejere som mandatar for, har gentaget sine påstande for fogedretten. De indkærede, Københavns Kommune, Center for Parkering, og SKAT, har påstået stadfæstelse. 2. Faktiske omstændigheder 2.1 Parkeringen Efter de foreliggende oplysninger kan det lægges til grund, at den 7. februar 2013 ca. kl parkerede på et areal ved bebyggelsen Dronningegården beliggende hvor Dronningens Tværgade krydser Adelgade i København K ud for Dronningens Tværgade nr. 44, og at satte parkeringsskiven til kl samt i en billetautomat på stedet købte en parkeringsbillet for 2½ times parkering.

3 - 3 - På baggrund fotos i sagen kan det endvidere lægges til grund, at der i Dronningegården var opsat skilte med et layout, som tilnærmelsesvis så således ud: PP-billet påkrævet På en undertavle var det herudover angivet: 1 time 0-24 (0-17) P-tilladelse KN undtaget blev den 7. februar 2013 kl ca. 1½ time efter parkeringens begyndelse pålagt en p-afgift på 510 kr. med følgende begrundelse: Tidsbegrænset parkering/urigtigt indstillet p-skive. Din bil er parkeret i strid med tidsbegrænsningen i et område, hvor der er tidsbegrænset parkering, eller med urigtig indstillet p-skive Der er i sagen ikke oplysninger om, hvorvidt der på de opstillede billetautomater for betaling af parkeringsafgifter i området var vejledning om tidsbegrænsning. Det fremgår af sagens oplysninger, at der i de pågældende automater kunne købes parkeringsafgifter af mere end en times varighed. 2.2 Klage og tvangsinddrivelse Det fremgår, at den 7. februar 2013 klagede til Københavns Kommune over den pålagte afgift, og at kommunens Center for Parkering ved brev af 1. marts 2013 med nærmere angiven begrundelse fastholdt, at afgiften skulle betales inden 10 dage. Center for Parkering anførte samtidig, at overskridelse af betalingsfristen ville medføre udsendelse af en betalingspåmindelse, og ved forsat manglende betaling ville sagen blive overgivet til Opkrævningen/SKAT, som ville udsende rykker(e) med et pålagt ekspeditionsgebyr på 250 kr. pr. rykker. Det var endvidere anført, at hvis afgiften stadig ikke var betalt, kunne SKAT inddrive beløbet ved udlæg, modregning eller indeholdelse i løn, hvilket ville medføre et

4 - 4 - ekspeditionsgebyr på 250 kr. og retsafgift på mindst 300 kr. Det var om klagemuligheder anført, at Center for Parkerings afgørelse ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed, men at klageren kunne bede om at få sagen prøvet i fogedretten, hvilket dog krævede at afgiften ikke var betalt. Det var nærmere om fogedretsprøvelsen anført, at klageren normalt selv skulle betale de omkostninger, der er forbundet med behandlingen af sagen i fogedretten. Det var videre anført, at inden sagen kunne indbringes for fogedretten, skulle SKAT have truffet beslutning om at foretage udlæg, lønindeholdelse eller modregning, og at dette ville medføre et ekspeditionsgebyr på 250 kr. og retsafgift på mindst 300 kr. Det fremgår videre, at FDM på vegne af ved brev dateret 11. marts 2013 bad om, at Københavns Kommune, Center for Parkering, annullerede afgiften og satte betalingsfristen i bero under sagens behandling. FDM henviste herved til, at det følger af p- skivebekendtgørelsens 1, at der kun kan stilles krav om anvendelse af p-skive på steder, hvor adgangen til parkering er tidsbegrænset, og hvor der ikke er opstillet parkometre eller er stillet krav om særlige parkeringsbilletter og/eller parkeringstilladelser. Københavns Kommune, Center for Parkering udsendte den 23. marts 2013 en rykkerskrivelse for den pålagte afgift på 510 kr. og fastsatte en ny betalingsfrist på 10 dage. Det var anført, at ved manglende betaling ville afgiften blive overdraget til opkrævning, og at yderligere rykkere ville udløse et rykkergebyr på 250 kr., ligesom der kunne iværksættes tvangsinddrivelseskridt af SKAT. Ved brev af 28. november 2013 til rykkede SKAT for betaling af afgiften på 510 kr., et rykkergebyr på 140 kr. samt renter på 4,01 kr., i alt 654,01 kr. Det fremgik, at rykkergebyret var pålagt den 27. november 2013 og tilkom SKAT som Restanceinddrivelsesmyndighed. FDM skrev den 9. december 2013 på ny til Københavns Kommune, Center for Parkering, og henviste til telefonisk aftale af 5. april 2013 med navngiven medarbejder hos Center for Parkering om sagens berostillelse og opfordrede til, at afgiften blev annulleret. Ved brev af 10. december 2013 anførte Center for Parkering med henvisning til FDM s brev modtaget den 12. marts 2013, at man fastholdt den pålagte afgift med henvisning til begrundelsen i afgørelsen af 1. marts Center for Parkering anførte i brev af 11. december 2013 med henvisning til FDM s brev af 9. december 2013, at sagen igen var sat i bero til der er en afgørelse.

5 - 5 - Ved brev af 18. februar 2014 til FDM anførte Københavns Kommune, Center for Parkering, at man havde indhentet vurdering af sagen fra sin advokat. Med henvisning til en udførlig redegørelse for sagens spørgsmål fastholdt Center for Parkering den pålagte afgift og den tidligere givne klagevejledning, herunder at sagen kunne prøves i fogedretten, forudsat at afgiften ikke blev betalt, blev gentaget i kort form. Ved afgørelse af 5. april 2014 foretog SKAT modregning af tilgodehavende på 140 kr. vedrørende rykkergebyr pålagt den 27. november 2013 i krav på overskydende skat. Det var anført, at afgørelsen kunne påklages til Skatteankestyrelsen senest tre måneder efter modtagelsen af afgørelsen om modregning. Der er efter det oplyste ikke indgivet en sådan klage, og dette gebyr blev ikke omfattet af de yderligere tvangsinddrivelsesskridt, som senere i sagen blev foretaget af SKAT, og som blev påklaget til fogedretten. Ved brev af 19. september 2014 til traf SKAT afgørelse om betalingsordning og anførte, at s gæld var mindre end et af SKAT opgjort indkomstafhængigt månedligt afdragsbeløb, og at s gæld til SKAT derfor kunne afvikles med et afdrag. I en vedhæftet opgørelse var gælden til Københavns Kommune opgjort til 784,25 kr. svarende til summen af parkeringsafgift fra 7. februar 2013 på 510 kr., gebyr til kommunen på 250 kr. fra 20. marts 2014 samt renter på i alt 24,25 kr. Ved brev af 17. november 2014 til varslede SKAT lønindeholdelse af gæld på 797,57 kr. svarende til det den 19. september 2014 opgjorte krav med yderligere påløbne renter. Den 13. december 2014 traf SKAT afgørelse om lønindeholdelse af 1.098,76 kr. I forhold til det den 17. november 2014 opgjorte krav var der pålagt et gebyr til SKAT på 300 kr., jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 28, og yderligere renter. Ved brev af 16. februar 2015 til Fogedretten i Glostrup meddelte SKAT, at man fra Københavns Kommune, Center for Parkering, havde fåret oplyst, at ønskede sagen indbragt for fogedretten, jf. gældsinddrivelseslovens Landsrettens begrundelse og resultat 3.1 Hjemmel for parkeringsafgift

6 - 6 - Det er oplyst, at Københavns Kommune varetager den del af sagen, der vedrører berettigelsen af den pålagte parkeringsafgift. SKAT har således ikke forholdt sig til dette spørgsmål. Det centrale spørgsmål er, om der er hjemmel til at kræve anvendelse af parkeringsskive i en situation, hvor der for det pågældende område er krav om parkeringsbillet, og hvor der samtidig er tidsbegrænset parkering. Om retsgrundlaget bemærkes indledningsvist, at Højesteret ved kendelse gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2010, side 1027 fastslog, at behandling af en sag om parkeringsafgift til det offentlige indebærer en stillingtagen til en anklage for en forbrydelse, således som dette udtryk er anvendt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6, og at retten ved behandling af en sådan sag skal iagttage de retssikkerhedsgarantier, der i medfør af artikel 6 gælder for tiltalte i straffesager. Landsretten tiltræder af de grunde, fogedretten har anført, at færdselslovens 92, stk. 1, nr. 1, og lov om offentlige veje 107, stk. 2, (nu 90, stk. 2) overordnet set ikke er til hinder for, at myndigheden opstiller krav om anvendelse af parkeringsskive på et område, hvor der er krav om parkeringsbillet. Spørgsmålet er derfor alene, hvilken betydning bekendtgørelsen om parkeringsskiver har. Bekendtgørelse om parkeringsskiver er udstedt med hjemmel i blandt andet færdselslovens 93, stk. 1, hvori det hedder: [ministeren] kan bestemme, at parkering af motorkøretøjer, hvor adgangen til parkering er tidsmæssigt begrænset, kun må ske under benyttelse af parkeringsskive. [ministeren] fastsætter bestemmelser om parkeringsskiver og deres benyttelse. Af den på tidspunktet for s parkering gældende bekendtgørelse nr. 327 af 29. april 2003 om parkeringsskiver hedder det blandt andet: 1. På steder, hvor adgangen til parkering er tidsbegrænset, og hvor der ikke er opstillet parkometre eller er stillet krav om særlige parkeringsbilletter og/eller parkeringstilladelser, må kun parkeres biler, som er forsynet med parkeringsskiver.

7 Påbegyndes parkeringen i en periode, hvor adgangen til parkering er tidsbegrænset, skal parkeringsskivens viser indstilles på tidspunktet for parkeringens begyndelse. Begyndelsestidspunktet angives som udløbet af det kvarter, inden for hvilket parkeringen fandt sted. Bestemmelsen i 1 må fortolkes således, at der på steder med tidsbegrænset parkering ikke kan stilles krav om anvendelse af parkeringsskive, hvis der er stillet krav om parkeringsbillet. De af Københavns Kommune påberåbte hensyn vedrørende problemer med kontrol og håndhævelse af den tidsbegrænsede parkering kan ikke føre til en anden fortolkning af bestemmelsen. Landsretten tager derfor kærendes påstand 1 til følge, og Københavns Kommune skal anerkende, at parkeringsafgiften der knytter an til s benyttelse af parkeringsskiven er pålagt med urette. 3.2 Gebyrer og tvangsinddrivelse Spørgsmålet er, om der med føje blev iværksat og gennemført tvangsinddrivelse af fordringen, gebyrer mv., og om det i den forbindelse var med rette, at der blev pålagt rykkergebyrer mv. Vedrørende Københavns Kommunes dispositioner i denne forbindelse kan fremhæves, at kommunen ved begrundede afgørelser af 1. marts 2013 og 18. februar 2014 i anledning af klager fra og FDM for fastholdt, at der var fornøden hjemmel for den parkeringsafgift på 510 kr., som var blevet pålagt den 7. februar er desuden den 20. marts 2014 blevet pålagt et gebyr på 250 kr., som efter det oplyste tilkommer kommunen, og der er tillige opkrævet renter af den samlede fordring. Kommunen overgav fordringen til inddrivelse hos SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed i medfør lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. SKAT har som restanceinddrivelsesmyndighed ved afgørelse af 5. april 2014 foretaget modregning i s krav på overskydende skat af et tilgodehavende på 140 kr. vedrørende et rykkergebyr til SKAT pålagt den 27. november Dette rykkergebyr kunne påklages til Skatteankestyrelsen og var ikke omfattet af den videre klagesag og prøvelse ved fogedretten. Herudover har SKAT den 13. december 2014 truffet afgørelse om lønindeholdelse hos og i den forbindelse pålagt et gebyr på 300 kr., jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 28, samt rente.

8 - 8 - Forenede Danske Motorejere som mandatar for har i første række gjort gældende, at en borgers sag mod det offentlige om parkeringsafgift er en sag om anklage for en forbrydelse, og at borgeren herunder formodes uskyldig, jf. EMRK art. 6. Dette betyder, at der er en begrundet formodning for, at kravet ikke består eller er opgjort korrekt, hvorfor gældsinddrivelsen skulle have været sat i bero, jf. gældsinddrivelseslovens 2, stk. 2. At inddrivelsen burde have været sat i bero underbygges af de fremsatte, kvalificerede indsigelser mod kravet. Opkrævning af rykkergebyrer må grundlæggende kræve, at der udsendes en rykkerskrivelse for at bringe en fordring i erindring, og at den manglende betaling beror på forglemmelse, sløseri eller lignede fra debitors side. Når debitor er fremkommet med indsigelser, og fordringshaver må forvente, at sagen vil blive indbragt for fogedretten, er der ikke grundlag for at rykke debitor yderligere. Det bør ikke være nødvendigt for sagens prøvelse ved fogedretten, at der pålægges rykkergebyrer mv. SKAT har gjort gældende, at det efter gældsinddrivelseslovens 2, stk. 1, er hovedreglen, at indsigelser fra skyldner ikke har opsættende virkning på inddrivelsen, og at bestemmelsen i lovens 2, stk. 2, giver SKAT mulighed for, men ikke pligt til, at sætte inddrivelsen af fordringen i bero dette beror på SKAT s konkrete vurdering af, om der er begrundet formodning for, at kravet ikke er opgjort korrekt eller ikke eksisterer. SKAT har ikke benyttet sig af denne mulighed i den foreliggende sag. Der er i lovens ordlyd og forarbejder ikke opregnet situationer, hvor SKAT altid skal sætte inddrivelsen i bero. EMRK art. 6 er ikke til hinder for, at en strafferetlig sanktion kan fuldbyrdes, inden der foreligger en endelig domstolsafgørelse. Det bør tillægges betydning, at det offentlige må sikres en effektiv og praktisk administrerbar adgang til inddrivelse af gæld, og at der ikke bør ske tilfældig forskelsbehandling af borgerne. Det bør tillige tillægges betydning, at der i den foreliggende sag er tale om en standardiseret p-afgift, som inddrives i stort antal. Det er af samme grund med rette, at SKAT har opkrævet gebyrer i forbindelse med inddrivelsen. Fremsættelse af indsigelse mod fordringen bør således ikke automatisk føre til, at der ikke kan pålægges gebyrer. Hvis får medhold i, at der ikke er hjemmel til at opkræve parkeringsafgiften, vil de pålagte rykkergebyrer bortfalde. Københavns Kommune, Center for Parkering, har anført, at man varetager den del af sagen, der angår berettigelsen af den pålagte parkeringsafgift, mens SKAT varetager den del af sagen, der angår inddrivelsen af parkeringsafgiften, og de af SKAT pålagte rykkergeby-

9 - 9 - rer. Københavns Kommune, Center for Parkering har derfor ikke ytret sig vedrørende disse spørgsmål. Landsretten bemærker vedrørende den beløbsmæssige opgørelse af de omhandlede gebyrer mv., at det rykkergebyr på 250 kr., som er opkrævet for Københavns Kommune, samt påløbne renter, ses at have hjemmel i 2 og 3 i lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden (senest gengivet i lovbekendtgørelse nr. 29 af 5. januar 2017). Landsretten lægger herved til grund, at dette var i overensstemmelse med Københavns Kommunes dagældende opkrævningspolitik. Det bemærkes endvidere, at det rykkergebyr på 140 kr., som SKAT for sig har inddrevet ved modregning, SKAT s gebyr på 300 kr. ved den iværksatte lønindeholdelse samt påløbne renter ses at have hjemmel i 4, stk. 3, og 28 i bekendtgørelse nr af 13. december Spørgsmålet er herefter, om det var med rette, at der blev iværksat inddrivelse og pålagt rykkergebyrer og rente. Retten skal ved behandlingen af en sag om parkeringsafgift til det offentlige som anført ovenfor under pkt. 3.1 iagttage de retssikkerhedsgarantier, der i medfør af art. 6 i EMRK gælder for tiltalte i en straffesag, herunder reglen om uskyldsformodning. Landsretten finder, at dette ikke i sig selv udelukker, at en kommune som parkeringsafgiftsmyndighed eller SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed kan gennemføre inddrivelse af et mindre takstmæssigt afgiftsbeløb og i den forbindelse pålægge en borger lovhjemlede rykkergebyrer mv. som led i en sædvanlig inddrivelsesproces inden sagens indbringelse for retten. Landsretten finder tillige, at iværksættelsen og gennemførelsen af tvangsinddrivelse af den i sagen bestridte fordring på parkeringsafgift, herunder ved udstedelse af gebyr på 250 kr. til Københavns Kommune for rykkerskrivelse og gebyr på 300 kr. til SKAT for den gennemførte lønindeholdelse inden fogedrettens prøvelse, har udgjort en samlet set afbalanceret proces med behørig hensyntagen til de involverede parters interesser, alt jf. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme af 23. juli 2002 i sagerne Janosevic mod Sverige, præmis 106, og Västberga Taxi Aktiebolag og Vulic mod Sverige, præmis 118. Landsretten har herved henset til, at pligten til betaling af hovedfordringen det omhandlede afgiftsbeløb præsumptivt hviler på lov eller andet sikkert hjemmelsgrundlag, at ind-

10 drivelsesproceduren overordnet set herunder SKAT s undladelse af at tillægge indsigelserne opsættende virkning havde hjemmel i gældsinddrivelsesloven, herunder 2, stk. 2, at det i den foreliggende sammenhæng ikke havde noget videre for sig at tillægge indsigelserne opsættende virkning, eftersom det er fogedretten, der efter gældsinddrivelseslovens 18 har kompetence til at prøve SKAT s inddrivelseskridt og herunder tage stilling til klagerens indsigelser, at kommunen som afgiftsmyndighed konkret havde besvaret klagerens indsigelser, inden der blev udstedt rykkerskrivelse med gebyr og iværksat inddrivelse ved SKAT, at de omhandlede beskedne gebyrer størrelsesmæssigt var lovhjemlede og på forhånd oplyst for skyldneren, at udsendelse af i hvert fald én gebyrbelagt rykkerskrivelse også i sager, hvor afgiftsfordringen forinden er blevet bestridt kan udgøre et relevant sagsbehandlingsskridt med erindring og vejledning for skyldneren om myndighedens videre inddrivelsesprocedure, at en inddrivelsesproces vedrørende almindelige, mindre takstmæssige afgiftskrav til en vis grad må være standardiseret for at have den fornødne effektivitet, og at alle inddrevne gebyrer og renter bliver tilbagebetales til klageren, hvis denne får medhold i, at afgiftsfordringen ikke eksisterer, eller hvis det viser sig, at der er væsentlige unøjagtigheder eller fejl ved opgørelsen af fordringen. Landsretten tiltræder af disse grunde, at fogedretten ikke har taget kærendes påstand 2 til følge. T h i b e s t e m m e s : Købehavns Kommune skal anerkende, at parkeringsafgiften er pålagt med urette. SKAT s tvangsinddrivelse forud for sagens indenretlige afgørelse har været berettiget. Københavns Kommune skal i sagsomkostninger for fogedretten og landsretten inden 14 dage betale kr. til Forenede Danske Motorejere som mandatar for. Forenede Danske Motorejere som mandatar for skal i kæremålsomkostninger inden 14 dage betale kr. til SKAT. Kæreafgiften tilbagebetales. Retten hævet.

11 (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den