Sundhedsfaglig vejledning til genoptræning med borgere efter rekonstruktion af rotator cuff læsion
|
|
- Sofia Pedersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedsfaglig vejledning til genoptræning med borgere efter rekonstruktion af rotator cuff læsion Udarbejdet af: Anja Kjeldsen, fysioterapeut med specifik kompetence indenfor rehabilitering med borgere med en skulderproblematik Jesper Eliassen, fysioterapeut med specifik kompetence indenfor rehabilitering med borgere med en skulderproblematik Ikrafttrædelse dato: Lone Bossen, fysioterapeut og faglig koordinator Godkendt af: Anja Kjeldsen, fysioterapeut med specifik kompetence indenfor rehabilitering med borgere med en skulderproblematik Lisbeth Lyngkær Nielsen, fysioterapeut med specifik kompetence indenfor rehabilitering med borgere med en skulderproblematik, Cert. MDT Helle Foldager Larsen, fysioterapeut med specifik kompetence indenfor rehabilitering med borgere med en skulderproblematik Dato for næste revision: Der nedsættes en tværgående tværfaglig gruppe, som godkender alle Sundhedsfaglige vejledninger i MSO Ansvarlig for revidering: Navn(e) og stilling Seneste revisionsdato: Formål Formål med vejledningen er at tilbyde et systematiseret overblik over et træningsforløb og de tilknyttede fysioterapeutiske indsatser, således at hver enkelt borger sikres et ensartet kvalitativt tilbud. Målet med indsatsen er at borger opnår den størst mulige grad af tidligere funktionsevne i dagligliv og arbejdsliv. Borgergruppe/Borgerforløb/Andet Borgere der er henvist til MSO/Ortopædisk GenoptræningsCenter (OGC) med en genoptræningsplan efter rekonstruktion af rotator cuff læsion. Definitioner Vidensgrundlag: Nærværende sundhedsfaglige vejledning er baseret på den teoretiske viden og den erfaringsbaserede praksisviden, som terapeuter på OGC arbejder ud fra. Der er således konsensus om indholdet. Der er ikke foretaget litteratursøgning eller -vurdering, ligesom evidensgradueringer heller ikke er beskrevet. De nationale kliniske retningslinjer danner grundlag for denne sundhedsfaglige vejledning (9). 1
2 Rotator cuff en består af 4 muskler: M. supraspinatus, M. infraspinatus, M. teres minor og M. subscapularis. Disse musklers sener danner tilsammen en tendinøs manchet, der bidrager til stabiliteten i det glenohumerale led. Denne senemanchet/rotator cuff en væves sammen med den undervedliggende skulderledskapsel (1). En rotator cuff læsion kan alt efter omfanget medføre nedsat bevægelighed og styrke, samt smerter i skulder, nakke og arm. Skaden opstår enten grundet aldersbetingede forandringer, overbelastning over længere tid, eller ved et traume, evt. en kombination heraf. Læsionerne i rotator cuff en kategoriseres som værende enten komplette eller inkomplette/partielle. En komplet ruptur er en læsion, der forekommer gennem hele senens tykkelse og bredde. En inkomplet læsion ses enten på bursasiden eller ledsiden. Læsionen kan også være intratendiøs. Rotator cuff læsionen kan involvere en eller flere af senerne i manchetten. M. supraspinatus er mest udsat grundet placering lige under acromion og skades derfor langt hyppigst. I en del tilfælde af rotator cuff læsioner efter traume vil der også være ruptur af m. biceps brachii longum med efterfølgende nedsat styrke og smerter oftest strålende fra forside af skulder og ud i overarmen (10). Rotator cuff læsioner behandles enten operativt eller konservativt. Konservativ behandling vælges ofte hvis borger er 70+ i alder eller læsionen er asymptomatisk (4). Ved traumatisk rotator cuff ruptur hos yngre med mulighed for kirurgisk rekonstruktion af rotator cuff senerne bør der tilbydes hurtig kirurgisk behandling. Denne gruppe bør ikke henvises til konservativ behandling med træning. Den kirurgiske behandling bør tilbydes indenfor de første 3 måneder efter traumet for at forhindre retraktion af sener og fedtomdannelse af muskelvævet, som kan vanskeliggøre en funktionel rekonstruktion. Ved rekonstruktion af rotator cuffen kan der anvendes forskellige teknikker, hvoraf suturteknikken er bedst undersøgt. Komplikationer til kirurgi omfatter re-ruptur, infektion, ledstivhed, frossen skulder, regionalt smertesyndrom og manglende heling (9). Øget risiko for re-ruptur hos diabetikere. Operation bør altid følges op af postoperativ genoptræning af skulderen. Et relevant genoptræningsforløb bør være på minimum 3 måneder. Tilbagevenden til manuelt arbejde anbefales først at ske omkring 3 måneder postoperativt. Der kan påbegyndes kontorarbejde og andet ikke fysisk arbejde lidt tidligere (9) (10). Passive øvelser: Bevægelser uden aktiv brug af musklerne. Ledet aktive øvelser: Alle bevægelser, hvor muskulaturen er aktiv, men bevægelsen assisteres af terapeut/ hjælper/ borger selv eller et hjælperedskab. Aktive øvelser: Bevægelser, som sker udelukkende ved hjælp af muskelaktivitet uden assistance. Kan udføres med eller uden belastning/modstand. VAS/NRS: Visuel Analog Scale/Numerisk Rating Scale AROM/PROM: Active Range Of Motion/Passive Range Of Motion Muskeltest 0-5: 0 = Ingen bevægeudslag og ingen synlig eller palpabel kontraktion af muskulaturen.. 1 = Intet bevægeudslag, men synlig eller palpabel kontraktion af muskulaturen. 2 = Fuld AROM med tyngden elimineret. 2
3 3 = Fuld AROM mod tyngdens modstand. 4 = Fuld AROM mod tyngden og med moderat modstand. 5 = Fuld AROM mod tyngden og med fuld modstand. Muskeltesten kan gradueres yderligere ved at indføre + og - til tallene (8). TKI: Tværfaglig Koordineret Indsats, hvor terapeut og sagsbehandler med myndighed har et tæt samarbejde med fokus på borgers tilbagevenden til arbejdsmarkedet. SMARTE-mål: SMARTE-metoden går ud på, at det mål, der skal formuleres for genoptræningsforløbet, beskrives så det bliver: Specifikt Målbart Attraktivt Realistisk Tidsbestemt Evaluerbar Fremgangsmåde: FORLØBSDIAGRAM 3
4 Borger efter rekonstruktion af rotator cuff læssion - henvist til OGC med GOP Individuel undersøgelse Individuel træning TKI Bassin Udetræning Akupunktur Selvtræning Afslutning Borger starter genoptræning på OGC efter henvisning fra hospital med en genoptræningsplan. På OGC modtages hovedsageligt borgere, som har fået foretaget et operativt indgreb på Aarhus Universitetshospital. De regimer/restriktioner, som er beskrevet i det nedenstående er således de regimer og restriktioner som er gældende på Aarhus Universitetshospital efter rekonstruktion af en rotator cuff læsion. De er medtaget som et eksempel, der kan give indblik i de rammer, som genoptræningen af en operativt behandlet rotator cuff læsion bevæger sig indenfor. Det er vigtigt at understrege, at variationer fra operation til operation, fra operatør til operatør og fra hospital til hospital kan forekomme. Og det er derfor særdeles vigtigt altid at læse den lagte plan i genoptræningsplanen grundigt inden første møde med borgeren. Genoptræningen følger altid det regime/de restriktioner, som måtte være beskrevet i genoptræningsplanen. For alle variationer foregår genoptræningen med respekt for borgers smerter, og progredieres løbende. Belastnings- og bevægerestriktioner Borger får en bandage på umiddelbart postoperativt og skal bære denne døgnet rundt i 6 uger. Armslyngen må kun tages af ved træning og under bad. Øvelserne skal laves flere gange om dagen. Træn lidt men tit. Der instrueres ambulant, ca. 2 3 dage postoperativt, i restriktioner, brug af slynge og øvelsesprogram Patientvejledning Suturering eller rekonstruktion af Rotator Cuff Ruptur Fra 0-6 uger postoperativt (1. fase) 4
5 Passive bevægelser er tilladte. Der må bevæges passivt i alle retninger indenfor smerte/stramningsgrænse. Fra 6-12 uger postoperativt (2.fase) Aktive øvelser indenfor smertegrænsen er tilladte. Der må i denne periode med forsigtighed påbegyndes lette modstandsøvelser. Fortsat bevægelse i alle retninger indenfor smerte- og stramningsgrænse. Fra 12 uger postoperativt (3. fase) Fortsat aktive øvelser. Egentlig styrketræning må nu påbegyndes. Det er vigtigt, at borgeren informeres om, at genoptræningen er langvarig. Den maksimale styrke i senerne forventes tidligst efter et år. Der kan forekomme varige mén i form af nedsat bevægelighed og kraft (7). Genoptagelse af skulderbelastende sportsaktiviteter er afhængig af mange forskellige forhold og aftales med opererende kirurg eller fysioterapeuten. UNDERSØGELSE: Anamnese, ætiologi og årsag til operationen afdækkes, bi-diagnoser, konkurrerende lidelser og evt. behandling beskrives. Funktionsanamnese, funktionen før operativt indgreb og efter operativt indgreb beskrives, herunder skulderens bevægelighed, smerter, ADL, sygemelding, forventet raskmelding med opmærksomhed på arbejdets krav til skulderfunktionen, grad af selvhjulpenhed og fritidsaktiviteter. Forventninger og motivation for aktiv deltagelse i genoptræningsforløbet, og borgers ønsker og behov for sit genoptræningsforløb afdækkes. Smerteanamnese, smertestillende medicin hvad og hvor meget, smerter i hvile og aktivitet beskrives med NRS/VAS, smertens karakter, hvordan er nattesøvnen, døgnvariationer og hvor er der smerter? Generel inspektion af skulderens/armens spontane bevægelser under gang sammenlignet med ikke afficeret side, og armens placering i slyngen. Funktionsanalyse af definerede funktioner som f.eks. af- og påklædning, op/ned fra briks og rejse/sætte sig. Lokal inspektion af skulderbæltets og skulderleddets spontane stilling herunder: protraktion/retraktion, elevation/depression, scapulas indad-/udadrotation. Endvidere inspiceres hudens trofik og farve, cicatriser og et eventuelt ødems størrelse og udbredning. Nakken og ryggens holdning inspiceres. Ledbevægelighed bevægelighed i nakke, albue og håndled screenes. Når bevægeregimer og -restriktioner tillader det undersøges den generelle skulderbevægelighed funktionelt herunder iagttages også den scapulohumerale rytme. Ved begrænsninger måles den passive og aktive skulderbevægelighed (PROM/AROM) med goniometer i fleksion, ekstension, abduktion, adduktion og indad- og udadrotation og endfeel vurderes (8). Der undersøges for smertebue. Med fikseret scapula undersøges den glenohumerale abduktion og endfeel vurderes. Palpation af AC-led og SC-led mhp. vurdering af mobilitet og smertesvar. Relevante muskler omkring skulder, nakke og skulderblad palperes mhp. ømhed og spændthed. Muskelstyrken undersøges under hensyntagen til de angivne bevægeregimer og belastningsrestriktioner. 5
6 I genoptræningens 1.fase (0-6 uger post-op) undersøges skulderens muskelstyrke ikke. I 2.fase (6-12 uger post-op) undersøges muskelstyrken i overvejende grad funktionelt. Det noteres, hvordan skulderbevægelsen koordineres. I 3.fase (fra 12 uger post-op) undersøges og beskrives muskelstyrken i bevægeretninger efter muskeltest 0-5 og udholdenheden vurderes. Det er her vigtigt at teste styrke/udholdenhed i hverdags- og arbejdsrelaterede funktioner. I slutningen af træningsforløbet vurderes også skulderens funktionelle stabilitet (kan daglige gøremål udføres sikkert, velkoordineret og med den fornødne kraft?). Der udspørges for at afdække behovet for tilknytning til TKI. Der opstilles sammen med borger funktionelle mål (SMARTE-MÅL). FAGLIGE MÅL er at borger: Sammen med terapeuten identificerer meningsfulde funktionsmål i relation til borgers hverdagsliv. Opnår et forbedret funktionsniveau herunder forbedret ledbevægelighed og muskelstyrke samt et velkoordineret bevægemønster omkring skulderen. Opnår smertelindring. Opnår viden og indsigt i smertehåndtering. Opnår oplevelsen af motivation for at træne. Opnår indsigt i hensigtsmæssig og belastningstilpasset brug af skulder og krop. Opnår indsigt i mestringsstrategier til håndtering af en ændret livssituation. FAGLIG INTERVENTION: I 1. fase (0-6 uger post-op) er det primære formål at vedligeholde og optimere den bedst mulige skulderbevægelighed, samt vejledning og dialog om smertelindring og -håndtering: Forventningsafstemning omkring skulderens fremtidige funktionalitet set i forhold til skadens omfang og karakter, eventuelle andre slidskader i skulderen og det præoperative sygdomsforløbs varighed (4). Forventningsafstemning om borgers aktive deltagelse i genoptræningsforløbet. Dialog om genoptræningens forventelige langvarige forløb og intensitet. Information og dialog om de naturlige og tilknyttede smerter og gener i genoptræningsforløbet (2), samt dialog om smertelindring/-håndtering ved f.eks. brug af kuldepakninger, regelmæssigt indtag af smertestillende medicin (ordineret via egen læge) samt korte, men hyppige øvelsesseancer udført til smerte-/stramningsgrænsen. Kontrol af korrekt brug af (abduktions-)bandage, fikseret mitella eller collar n cuff, og afog påtagning af denne, og aktiverende øvelser for scapulas muskler opstartes forsigtigt med bandage på. Instruktion i lejring af armen i siddende og liggende (hvilestillinger). Opfølgning og evt. geninstruktion af de fra hospitalet udleverede (passive) øvelser med særlig opmærksomhed på borgers forståelse af de givne bevæge- og belastningsrestriktioner. Ledet aktive øvelser med f.eks. stokke, trisser og pudseøvelser kan påbegyndes sidst i 1. fase. 6
7 I 2. fase (6-12 uger post-op) er det primære formål at forbedre muskelstyrke og -udholdenhed, samt information og dialog om at inddrage armen i daglige og arbejdsrelaterede aktiviteter: Der trænes fortsat på at øge og optimere bevægeligheden ledet aktivt og nu aktivt. Vejledning og information om den begyndende inddragelse af arm/skulder i lette daglige gøremål i små doser, som øges med tiden. Også vejledning til at undgå situationer, hvor en voldsom spontan bevægelse kan medføre irritation og smerteforværring. Generel ergonomisk information og specifikt om vægtstangsprincippet for at give en forståelse af, at brugen af hånd/arm har betydning for belastningen af skulderen. Der kan nu trænes med aktive øvelser i forskellige udgangsstillinger, som tillader større eller mindre påvirkning af tyngdekraften. El-stimulation kan tilbydes til ekstremt svag muskelstyrke (uden synlig aktivitet). Specifik opmærksomhed mod at styrke den scapulastabiliserende muskulatur for at imødegå scapula dyskinesi. Borger instrueres i at være særlig opmærksom på at udføre bevægelserne i skulderen så naturligt som muligt for at opnå bedst mulig bevægekvalitet. I slutningen af 2. fase kan lette modstandsøvelser med f.eks. elastik, små vægte, MTT (Medicinsk Trænings Terapi), aflastet elevationsøvelse, og øvelser med begyndende vægtbæring anvendes. Terapeuten vurderer, om borgeren kan profitere af bassintræning (ved især svære smerter og deraf manglende bevægelse i skulderen) eller selvtræning i forskellige træningsmaskiner på OGC. Ved behov udfører terapeuten manuel behandling i form af let ledmobilisering, udspænding og bløddelsbehandling. Ved vedvarende smerter kan tilbydes akupunkturbehandling (se inklusionskriterier i Akupunktur-mappen). Dialog om forventninger til tilbagevenden til arbejdsliv hvordan, i hvilket omfang og hvornår, og om muligheden for undervejs i arbejdsdagen at kunne respektere skulderens udtrætning ved f.eks. pauser, ændret arbejdsfunktioner og -stillinger. I 3. fase (fra 12 uger post-op) er det primære formål at optimere skulderens styrke og skulderens funktionelle stabilitet, samt dialog om forventninger til eller erfaringer med tilbagevenden til hverdags- og arbejdsliv: De lette modstandsøvelser progredieres i både modstand og antal repetitioner med samtidigt fokus på skulderens velkoordinerede bevægemønster. Træning af specifikt erhvervsrettede funktioner. Træning af skulderens funktionelle stabilitet med f.eks. bodyblade, vandflaske, pege-elastikøvelser, vægtbæring på armen på mobilt underlag samt plyometriske øvelser (6). Der kan fra OGC tilbydes udetræning. Fortsat dialog om forventninger til eller erfaringer med tilbagevenden til arbejdsliv hvordan, i hvilket omfang og hvornår, og om muligheden for undervejs i arbejdsdagen at kunne respektere skulderens udtrætning f.eks. ved brug pauser, ændret funktioner og arbejdsstillinger. Dialog om det vanskelige i at skulle tage vare på skulderens usynlige begrænsninger. Dialog om forståelsen af den nødvendige respekt for skulderens formåen og behov for aflastning i genoptagelse af borgers hverdagsliv, arbejdsliv og fritidsliv (pacingstrategi) (2). 7
8 ORGANISERING: Borgere henvises til genoptræning på MSO/OGC med en genoptræningsplan. Som regel tilbydes borgeren genoptræning individuelt og instrueres samtidigt i hjemmetræning. Borger tilbydes træning baseret på en helhedsvurdering af borgers behov og ressourcer. På baggrund af en konkret faglig vurdering kan borgeren sideløbende deltage i bassintræning, udetræning, få akupunktur behandling eller selvtræne efter et aftalt træningsprogram. Afslutning af træningsforløbet sker, når træningsmålene er opnået, typisk 4-8 måneder efter operation. OGC bestiller transport til og fra træning, når der er behov for det, jf. gældende lovgrundlag (3). To gange om måneden mødes OE teamet på OGC mhp. erfaringsudveksling, videndeling og udvikling af området. Én gang hvert år afholdes et tværsektorielt skulder-/albuenetværksmøde med terapeuter fra OGC samt ortopædkirurgiske skulderlæger og terapeuter fra Aarhus Universitetshospital mhp. videndeling. Ansvar og kompetencekrav PÅ MSO/OGC varetages genoptræningen med borgere efter rekonstruktion af en rotator cuff læsion af autoriserede fysioterapeuter med specifik viden og kompetence indenfor det ortopædiske speciale. Indsigt i nærværende sundhedsfaglige vejledning. Dokumentation og kvalitetsovervågning: For hver individuel træningsgang dokumenteres i borgers elektroniske journal vedr.: - ændringer i borgers funktionsstatus beskrevet både med afsæt i borgers oplevelse, erfaring og viden om egen situation, og med afsæt i terapeutens nye undersøgelsesfund og evalueringer. - informationer om interventionen. For hver træningsgang på hold registreres ændringer i borgerens status, træning eller videre plan. Sammen med borger udarbejdes der regelmæssigt status mhp. kontinuerlig evaluering af samarbejdet hen imod målene. Der udarbejdes altid afsluttende status, og hvis det vurderes relevant sendes den til egen læge (epikrise), hvis samtykke er givet dertil. Samtykke til forløb samt videregivelse af slutstatus til egen læge dokumenteres. Måleredskaber I genoptræningen anvendes følgende måleredskaber: NRS/VAS, Muskeltest 0-5, Goniometer. 8
9 SKS-kodning er integreret i det elektroniske bookingsystem i borgerjournalen, som anvendes på OGC. Der foreligger procedure for anvendelse og registrering af SKS kodning. INDIKATOR FOR IMPLEMENTERING: At medarbejdere, som arbejder med borgere, der er operativt behandlet efter en rotator cuff læsion kender og anvender denne vejledning. INDIKATOR FOR KVALITETSFORBEDRING: Det er et ledelsesansvar at iværksætte konkrete tiltag til kvalitetsforbedringer, om nødvendigt, på baggrund af kvalitetsovervågningen. Referencer 1) Otto Sneppen, Cody Bünger, Ivan Hvid, Ortopædisk Kirurgi. 6. udgave. FADL s forlag, ) David Butler, Lorimer Moseley: Explain Pain, 1. udgave, 8. oplag 2008, Noigroup Publications 3) Aarhus Kommunes Kørselsvejledning 4) Mikael. R. Krogsgaard, Peter. Rheinlænder, Annette Enemark Larsen: Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter, 1. udgave, Munksgaard Danmark, ) Kim Gorden Ingwersen, Birgit Juul-Kristensen: Supraspinatus Læsion, Dansk Sportsmedicin, 2012, nr. 3 (Fagligt Katelog) 6) Olivier A. van der Meijden, Paul Westgard et al: Rehabilitation after artroscopic rotator cuff repair: Current Concepts Review and Evidence-based Guidelines International Journal of Sports Physical Therapty, 2012, 7(2), ) Aarhus Universitets hospital, Aarhus Sygehus, Ergo- og Fysioterapiafdelingen Søg: Aarhus Universitetshospital, Fysioterapi- og ergoterapiafdeling, rotator cuff 8) Hazel. M. Clarkson, Muscoloskeletal Assessment, 2nd Ed.Lippincott Williams & Wilkins, ) National Klinisk Retningslinje for diagnostik og behandling af patiener med udvalgte skulderlidelser, Sundhedsstyrelsen, Sept ) John Odin og Louise Holst-Sørensen: Den store skulderbog, BoD Books on Demand, København, 2015 Baggrundsmaterieale: Kæstel, E. & Andersen, B.: Værdigrundlag og Arbejdsmodel, med fokus på borgerens aktive deltagelse og indflydelse på eget genoptræningsforløb, 2012 (kommer snarest på portalen). Sundhedsstyrelsen, IMPINGEMENTSYNDROM/ROTATOR CUFF-SYNDROM OG TRAUMATISK ROTATOR CUFF-RUPTUR DEL 2: FAGLIGE VISITATIONSRETNINGSLINJER 9
10 10
Sundhedsfaglig vejledning til genoptræning med borgere efter proksimal
Sundhedsfaglig vejledning til genoptræning med borgere efter proksimal humerus fraktur. Udarbejdet af: Lone Bossen, fysioterapeut og faglig koordinator Godkendt af: Ansvarlig for revidering: Navn(e) og
Læs mereSundhedsfaglig vejledning til genoptræning med borgere efter operation med skulderprotese.
Sundhedsfaglig vejledning til genoptræning med borgere efter operation med skulderprotese. Udarbejdet af: Anja Kjeldsen, fysioterapeut med specifik kompetence indenfor rehabilitering med borgere med en
Læs mereGenoptræning med borgere med hoftenær fraktur.
Genoptræning med borgere med hoftenær fraktur. Udarbejdet af: Anne Nors, fysioterapeut med specifik kompetence indenfor rehabilitering med borgere med en knæ-/ hofteproblematik Bjarne Sommer Sørensen,
Læs mereAnvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune.
Anvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune. Fysioterapi til borgere med Total skulder alloplastik Indholdsfortegnelse FORMÅL... 2 DEFINITION AF BEGREBER... 2 BESKRIVELSE... 2 PATIENTGRUPPE...
Læs mereGenoptræning med borgere efter dekompressions operation i ryggen.
Genoptræning med borgere efter dekompressions operation i ryggen. Udarbejdet af: Troels Balskilde Stoltenborg, fysioterapeut med specifik kompetence indenfor rehabilitering med borgere med rygproblematik,
Læs mereTemaaften om Skulderproblematikker. Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen
Temaaften om Skulderproblematikker Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen Program: Proximale Humerus Frakturer Frossen Skulder/ release Subacromiel Smerte syndrom: Rotator cuff ruptur Impingement Scapula
Læs mereSuturering/rekonstruktion af Rotator Cuff ruptur
Suturering/rekonstruktion af Rotator Cuff ruptur - Fiksering af overrevet styresene i skulderen Side 1 af 7 Tage-Hansens Gade 2 DK-8000 Aarhus C Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen Tlf. 7846 7350 Mail:
Læs mereTENDINITTER OG ANDEN OVERBELASTNING I OVEREKSTREMITETERNE RIKKE HØFFNER, BISPEBJERG HOSPITAL. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden
TENDINITTER OG ANDEN OVERBELASTNING I OVEREKSTREMITETERNE RIKKE HØFFNER, BISPEBJERG HOSPITAL Store Praksisdag den 25. januar 2018 Idrætsfysioterapeut uddannet i år 2000 Stud.cand.scient.san Impingment
Læs mereSådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen
Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen Du har fået en stabiliserende operation af skulderen, som skal mindske risikoen for, at din skulder går af led. EFTER OPERATIONEN Hold
Læs mereSådan træner du armen efter syning af supraspinatus
Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus med abduktionsbandage Du er blevet opereret i skulderen, hvor du har fået syet din supraspinatussene. De første 6 uger efter operationen må du ikke bruge
Læs mereSkulderledsskred (Skulderluksation).
Skulderledsskred (Skulderluksation). Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Beskrivelse, operativ behandling og
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har
Læs mereMuskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse.
Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Anamnese Funktionsundersøgelse Delundersøgelse Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen
Læs mereYdelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.
Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter
Læs mereKvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1
Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 Målgruppe Ældre borgere, der efter sygdom/almen svækkelse uden forudgående hospitalsindlæggelse er midlertidigt svækkede. Udover denne
Læs mereHOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik
HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloploastik Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs merePatientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn)
Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald
Læs merePatientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade
Patientvejledning Overrivning af sener i skulderen Rotator Cuff skade Smerter i skulderen kan stamme fra en eller flere skader på de 4 skulder muskler og deres sener også kaldet rotator cuff. Rotator cuff
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om frossen skulder
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om frossen skulder Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den operative behandling
Læs mereSådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen
Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Du har fået syet supraspinatus-senen og må nu ikke bruge din skulder aktivt i 6 uger. Selvom du skal holde skulderen i ro, er det vigtigt,
Læs mereSkulderimpingement, udredning og behandling
Skulderimpingement, udredning og behandling Simon Døssing M.D. PhD Afdelingslæge Artroskopisk sek=on Hvh/ NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PATIENTER MED UDVALGTE SKULDERLIDELSER
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om frossen skulder
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om frossen skulder Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den operative behandling
Læs merePatientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder
Patientvejledning Ledskred i skulder Løs skulder Din skulder kan blive løs og gå af led, hvis du ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning får en skade på ledlæben og ledkapslen, så disse
Læs merePatientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade
Patientvejledning Overrivning af sener i skulderen Rotator Cuff skade Smerter i skulderen kan stamme fra en eller flere skader på de 4 skulder muskler og deres sener også kaldet rotator cuff. Rotator cuff
Læs mereGenoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien
Genoptræning Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Din skulder har været gået af led, og er nu sat på plads.
Læs mereØvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen
Patientinformation Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Skulderøvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Det er
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs merePatientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad
Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald direkte ned
Læs mereBehandling af lumbal spinalstenose
Behandling af lumbal spinalstenose Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (Weaver Dunn)
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (Weaver Dunn) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information
Læs mereOPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation
SKULDER-/aLBUEektorEN ortopædkirurgisk afdeling e OPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-1189 patientinformation Skulder-/albuesektoren
Læs mereSådan skal du træne, når du har et brud på skulderen
Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Bicepstenodese - Bicepstenotomi
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Bicepstenodese - Bicepstenotomi www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået foretaget operation
Læs mereOrtopædkirurgisk Afdeling. Træningsprogram. Pladsgørende operation i skulderleddet
Ortopædkirurgisk Afdeling Træningsprogram Pladsgørende operation i skulderleddet 1 Efter operationen Du må få dage efter operationen i princippet bruge din arm frit inden for smertegrænsen, med mindre
Læs mereFyraftensmøde d. 20. nov. 2014: Ambulant genoptræning til patienter med impingement- og rotator cuff problematikker
Fyraftensmøde d. 20. nov. 2014: Ambulant genoptræning til patienter med impingement- og rotator cuff problematikker (RGK) Sundhedshus Nørrebro www.kk.dk Side 2 / Program: 17.30-17.40: Velkomst v/ Centerchef
Læs mereFysioterapi og genoptræning - TKA
Fysioterapi og genoptræning - TKA DET AKTIVE PATIENTFORLØB - kort fortalt Fokus på sundhed frem for sygdom patienterne informeres om, at de betragtes som raske, der har behov for hjælp til at få udskiftet
Læs merePatientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose
Patientvejledning Falsk leddannelse i skulder Pseudoartrose Efter brud på kravebenet er der risiko for, at bruddet ikke heler normalt, hvorved der kan dannes et falsk led (pseudoartrose). Ofte skyldes
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af Skulder-højdeled efter ledskred (AC-led)
Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af Skulder-højdeled efter ledskred (AC-led) Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning,
Læs mereFølgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft
Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft - Forebyggelse, behandling og genoptræning af funktionsnedsættelse i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig brystkræft Enhed
Læs mereSådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet
Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne skulderen, så du holder skulderens bevægelighed og styrke
Læs mereSådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet
Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne armen, så du holder armens bevægelighed og styrke ved
Læs mereLov om Social Service 86
KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes
Læs mereKvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.
1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig
Læs merePatientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder
Patientvejledning Ledskred i skulder Løs skulder Din skulder kan blive løs og gå af led, hvis du ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning får en skade på ledlæben og ledkapslen, så disse
Læs mereTræningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hånd- og fingerskader
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hånd- og fingerskader Fagområde Ergoterapi Målgruppe Ergoterapeuter ved Træningsenheden Aalborg Kommune Revideret 3. november 2015 Bilag Forløbsbeskrivelse
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af frossen skulder
Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af frossen skulder Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig.
Læs mereSådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen
Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Du har fået syet supraspinatus-senen og må nu ikke bruge din skulder aktivt i 6 uger. Selvom du skal holde skulderen i ro, er det vigtigt,
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,
Læs mereOverrivning af akillessenen
Din akillessene er revet over, og derfor er din fod i en Walker-støvle med 3 kiler under hælen. Senen aflastes, når foden holdes helt strakt i spidsfod. Overrevet akillessene (foto: IK) Nyere undersøgelser
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af falsk leddannelse i skulder (pseudoartrose )
Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af falsk leddannelse i skulder (pseudoartrose ) Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad,
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skulderstabiliserende operation (Bankart-operation)
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om skulderstabiliserende operation (Bankart-operation) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information
Læs merePatientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen
Patientvejledning Indeklemnings syndrom i skulderen Ved indeklemning i skulderen (impingement syndrom) opstår der - pga. snævre pladsforhold under skulderens højdeben - smerter og irritation omkring senerne
Læs mereInformationspjece til patienter med bristet akillessene.
Akillessenen er den kraftigste sene i kroppen. Denne har stor betydning for stabilitet og bevægelse af foden. For at senen kan vokse sammen igen efter skaden, er det vigtigt at følge nedenstående retningslinjer.
Læs mereSådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne
Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne Du er blevet opereret i skulderen, hvor dit knoglebrud er blevet opereret med en aluminiumsskinne, en såkaldt Philosskinne.
Læs mereSådan træner du efter skulder-releaseoperation
Sådan træner du efter skulder-releaseoperation (CPM) Dit skulderled er blevet stift, så derfor skal du have en skulder-releaseoperation, så bevægeligheden i skulderen øges. Operationen udføres med kikkertteknik,
Læs mereStiv Skulder (Frossen skulder) Information før operationen Pjece 1 af 3. Patientinformation. 5. september 2018 Skrevet af: Per Nyvold Version 2.
Stiv Skulder (Frossen skulder) Information før operationen Pjece 1 af 3 Patientinformation 5. september 2018 Skrevet af: Per Nyvold Version 2.0 Stiv Skulder (Frossen skulder) Information før operationen
Læs mereTilsynsrapport 2017 Lov om Social Service 86, stk. 1. og 2.
Tilsynsrapport 2017 Lov om Social Service 86, stk. 1. og 2. Kommunen har jf. Lov om Social Service 151, stk. 1 pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83, 83a og 86 løses i overensstemmelse
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,
Læs mereSundhedsfaglig vejledning til genoptræning med borgere efter lumbal discusprolapsoperation
Sundhedsfaglig vejledning til genoptræning med borgere efter lumbal discusprolapsoperation Troels Balskilde Stoltenborg, fysioterapeut med specifik kompetence indenfor rehabilitering med borgere med rygproblematik,
Læs mereArbejdsdelingen på træningsområdet
Arbejdsdelingen på træningsområdet Sundhedsstyrelsens konference 2. nov. 2007 Lars Folmer Hansen, Kalundborg Kommune Formand projektgruppen vedr. træning Inger Helt Poulsen, Region Sjælland Kontaktperson
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION
GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet
Læs mereHemi- eller total skulderalloplastik
Hemi- eller total skulderalloplastik Hel- eller halvprotese i skulderen som følge af f.eks slidgigt og leddegigt Side 1 af 6 Fysio- og Ergoterapi Generel information Du har fået isat en skulderledsprotese,
Læs mereHoftenær fraktur. Borgere med hoftealloplastik efter hoftenær fraktur indgår ligeledes i denne retningslinje.
Hoftenær fraktur Borgere der efter et traume har pådraget sig en hoftenær fraktur, uanset hvor frakturen er placeret, og hvilken operativ behandling borgeren har fået. Borgeren har modtaget en genoptræningsplan
Læs mereBØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København
BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København Fysioterapi ved forskellige skulderproblemer v. Peter Rheinlænder, Fysioterapeut Her er idrætsudøveren skadet FFI Screening før sæsonen Forebyggelse
Læs mereRekonstruktion af kravebensleddet (AC-leds luksation / Weaver Dunn) Information før operationen Pjece 1 af 3. Patientinformation
Rekonstruktion af kravebensleddet (AC-leds luksation / Weaver Dunn) Information før operationen Pjece 1 af 3 Patientinformation 13. september 2018 Skrevet af: Mikkel Attrup Version 1.0 Rekonstruktion af
Læs mereOPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a.
Aktivt program OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a. Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0589 patientinformation Skulder-/albuesektoren
Læs mereModel for fysioterapeutens arbejdsjournal
J. nr. 6.2.6 FIA_30-09-09 los/ebo Model for fysioterapeutens arbejdsjournal Fysioterapeutuddannelsen i Århus Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Gældende fra september 2009 1 Model for
Læs mereVelkommen til Hoftesektoren
Velkommen til Hoftesektoren Ekstern Springhofte - Formålet med denne information er at besvare en række spørgsmål i forbindelse med operation for springhofte. Informationen indeholder en beskrivelse af
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1
Kvalitetsstandard Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 1.2 Politiske målsætninger
Læs mereGenoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.
Genoptræning efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit
Læs merePatientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen
Patientvejledning Indeklemnings syndrom i skulderen Ved indeklemning i skulderen (impingement syndrom) opstår der - pga. snævre pladsforhold under skulderens højdeben - smerter og irritation omkring senerne
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af SLAP-læsion (bicepstenodese )
Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af SLAP-læsion (bicepstenodese ) Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse
Læs mereUdvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).
Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af
Læs mereSeneskade i skuldermanchetten (Rotator cuff læsion) Information før operationen Pjece 1 af 3. Patientinformation
Seneskade i skuldermanchetten (Rotator cuff læsion) Information før operationen Pjece 1 af 3 Patientinformation 5. september 2018 Skrevet af: Per Nyvold Version 2.0 Seneskade i skuldermanchetten (Rotator
Læs mereMedicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser
Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Hans Viggo Johannsen Skulder og albueklinikken Ortopædkirurgisk afd. E Hvilke lidelser 1. Impingement
Læs mereTræningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hånd- og fingerskader
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hånd- og fingerskader Retningslinjeansvarlig terapeut Helle Thøgersen Specialeansvarlig leder Lisbet Pagter Fagområde Ergoterapi Målgruppe Ergoterapeuter ved
Læs mereTræningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Release efter frossen skulder (adhæsiv capsulitis)
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Release efter frossen skulder (adhæsiv capsulitis) Retningslinjeansvarlig terapeut Camilla Abel Lindholm Specialeansvarlig leder Lisbeth Pagter Fagområde Ergoterapi
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræningstilbud efter udskrivelse fra sygehus
Kvalitetsstandard for genoptræningstilbud efter udskrivelse fra sygehus Lovgrundlag Sundhedsloven 140 Hvad er formålet med Formålet med er, at du efter indlæggelse modtager et genoptræningstilbud med henblik
Læs mereOPTRÆNING efter indsættelse af skulderprotese som følge af knoglebrud
Skulder-/albuesektoren afd. e TLF. 89 49 22 10 OPTRÆNING efter indsættelse af skulderprotese som følge af knoglebrud Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 12/2007-0829 patientinformation
Læs mereSocial og Sundhed. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune. Maj 2016
Social og Sundhed Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune Maj 2016 Baggrund Genoptræningsområdet i Morsø Kommune er organiseret i Sundhedsafdelingen og har udgangspunkt
Læs mereManual til. standardiseret fysioterapeutisk genoptræningsintervention
Patientens CPR-nummer: - Patientens navn: Patientens tlf.: Godt i gang efter skulderoperation Manual til standardiseret fysioterapeutisk genoptræningsintervention Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i skulderhøjdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)
Patientvejledning Slidgigt i skulderhøjdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) På toppen af skulderen sidder kravebensleddet, som er et lille led, der forbinder kravebenet
Læs mereINDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL
INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2008. Lov om Social Service 86. Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning
KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2008 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning 1 Kvalitetsstandard for træning Indhold Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk.1 og 2 86
Læs mereYderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.
Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk
Læs mereSådan træner du efter operation af brud på kravebenet
Sådan træner du efter operation af brud på kravebenet Du er blevet opereret for et brud på kravebenet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen hele tiden, dog ikke under træning eller ved bad og påklædning.
Læs mereSådan skal du træne, når du har et brud på skulderen
Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereKvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d.
Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelser Ambulant flerfaglig genoptræning til
Læs merePatientvejledning. Frossen skulder
Patientvejledning Frossen skulder En frossen skulder kan opstå spontant, eller den kan udvikles efter en skade eller som komplikation til en operation. En frossen skulder giver smerter og nedsat bevægelighed
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning. (cervikal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken (cervikal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2016 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet
Læs mereSPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING
OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene
Læs mereKvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning
Kvalitetsstandard Lov om Social Service 86 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. Overordnede rammer 1.1. Formål med lovgivningen Genoptræning
Læs merePatientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik
Generel information Det er vigtigt, at du hele tiden tager hensyn til smerter i forbindelse med træning og dagligdags aktiviteter. Dvs. du må gerne mærke ømhed og let smerte under træningen, men ikke opleve
Læs mereGenoptræningsforløbsbeskrivelse. Morten Østergaard, Ledende terapeut, Fysio- og Ergoterapiafdelingen
Genoptræningsforløbsbeskrivelse Morten Østergaard, Ledende terapeut, Fysio- og Ergoterapiafdelingen Genoptræningsforløbsbeskrivelse (agenda) Hvad er en genoptræningsforløbsbeskrivelse Behov for genoptræningsforløbsbeskrivelser
Læs mere