Sammenhæng mellem rektaltemperatur og ovulationsstidspunkt hos søer
|
|
- Joachim Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sammenhæng mellem rektaltemperatur og ovulationsstidspunkt hos søer Fagdyrlægeuddannelse vedr. svineproduktion og svinesygdomme. FDS 2006 Afleveret 15/ Charlotte Johannessen Dyrlæge Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste Fynsvej 8, 9500 Hobro. Tlf: Fax: I samarbejde med Flemming Thorup, Dansk Svineproduktion.
2 Indledning...2 Formål...2 Forsøgsbeskrivelse...2 Forsøgsbesætning...2 Metode...3 Fysiologi Brunstcyclus Udvikling af follikler Ovulation Brunstlængde Tidspunkt for løbning...6 Resultater...6 Diskussion 8 Litteraturliste Bilag
3 Indledning: Egentligt var det et helt andet forsøg, der var planlagt! Forsøget skulle have været en afprøvning af produktet Pigwatch, som er en automatisk ovulationsdetektor. Dette skulle have foregået ved at sammenligne det fundne tidspunkt for ovulation og inseminering fra Pigwatch med de fundne ved tre daglige rektale scanninger. Forsøget skulle foregå i samarbejde med Flemming Thorup og Dansk Svineproduktion. Pigwatch fremstilles af det Canadiske firma Ro-main, og lanceres i Danmark af Bopil. Efter adskillige måneders planlægning, prøveskanninger samt praktisk opmåling foretaget af Bopil hos en landmand, meddeles det pludseligt, at Pigwatch endnu ikke er klar til det danske marked. Dette skyldes øjensynligt opstaldningsforholdene i Danmark, samt at danske kontra canadiske søers bevægemønster som data baseres på ikke umiddelbart kan sammenlignes! Eller måske var de bare ikke helt klar til at få Pigwatch afprøvet og resultaterne offentliggjort? Pigwatch sælges fortsat via Bopils hjemmeside. Vi var nu så langt fremme med scanningerne, og landmanden var kørt i stilling så vi måtte hurtigt finde på en ny ide. Dette blev så til sammenhæng mellem temperatur og ovulationstidspunkt. Denne sammenhæng er et kendt fænomen hos mennesker og andre dyrearter, men er så vidt vides aldrig bevist hos søer. Da de forsøg vi kunne finde herom desuden ikke var specielt store, besluttede vi, at dette kunne være en god ide. Formål: Formålet med denne undersøgelse er at undersøge, om der hos søer er sammenhæng mellem rektaltemperatur og ovulationstidspunkt. Forsøgsbeskrivelse: Søerne fravænnes onsdag morgen. Der måles rektaltemperatur hos søerne 3 gange dagligt, kl. 8.00, og Første gang er torsdag morgen og der fortsættes indtil alle søer har ovuleret. Med start fredag aften kl efterfølges temperaturmålingerne af rektalscanninger, hvor ovarier lokaliseres og tilstedeværelse af follikler registreres. Når ovarierne ved scanning fandtes tomme, konkluderedes at ovulation havde fundet sted. Oprindeligt var det planlagt at tælle og måle folliklerne ved hver scanning, men probens udformning gjorde det svært at få alle folliklerne med, og jeg vurderede derfor, at usikkerheden heri ville blive for stor. Derfor defineres ovulationstidspunktet i dette forsøg, som en scanning af tomme ovarier. Ovulationen vil altså have fundet sted et sted i intervallet mellem de to sidste scanninger. Fandtes ovarierne tomme ved scanningen kl. 8 om morgenen, har ovulationen altså foregået mellem kl. 20 aftenen før og kl. 8 om morgenen, dvs. med en usikkerhed på 12 timer. Ved fund af tomme ovarier kl. 14 eller kl. 20 er der dermed kun en usikkerhed over de sidste 6 timer. Forsøgsbesætning: Besætningen består af 500 søer med produktion op til 30kg, hvorefter hovedparten af grisene sælges til fast leverandør eller færdig fedes på anden ejendom. Sundhedsstatus er konventionel + myc, Ap6, Ap12, PRRS(eu), nys og skab.
4 Driften er 2 ugers, og der løbes ca dyr pr. gang, heraf er ca. 8 polte. Søerne er opbokset i 4 uger, hvorefter de er løsgående i T-stier. Drægtighedsprocenten ligger over en længere periode omkring 88%, omløberprocenten omkring 5%. Der fravænnes onsdag morgen og løbninger foretages søndag, mandag og tirsdag med hovedparten om mandagen. Der anvendes intern KS med duroc orner, alle dyr løbes udelukkende ved inseminering. Det tilstræbes at løbe alle dyr 2 gange med ca. 24 timers interval, polte dog med kortere interval. Efter ca. 4 uger scannes alle søer for drægtighed. Metode Initialt fjernes fæces fra rektum, hvorefter hånden forsigtigt fører proben 35-45cm ind i rektum. Herefter forsøges begge ovarier lokaliseret ved at bevæge proben fra lateral mod ventralt. Ovarierne placering noteres, for eksempel kl. 5 og kl. 7 og ligeledes noteres fund af follikler samt eventuelt størrelsen herpå. Den anvendte ultralydsscanner er af typen Scanner 150, Pie Medical, Maastricht, Holland. Proben er en 5,0Mhz rund probe. Der anvendes transrektal scanning idet det i litteraturen beskrives at transkutan og transvaginal scanning er sværere at udføre og kræver meget øvelse. Transrektal scanning kan derimod udføres med et tilfredsstillende resultat efter kort tids øvelse (Soede et al. 1991, Wagner Rietschell 1991). Et præcist kendskab til ovulationstidspunktet vil give mulighed for at inseminere eller løbe soen på det helt optimale tidspunkt. Soede et al. (1998) har undersøgt for eventuelle negative effekter af metoder med gentagne rektalscanninger op til ovulationstidspunktet. Dette er vurderet ud fra parametre som drægtighedsprocent, embryo diversitet, og accesory sperm count dag 5 efter ovulation. I
5 sammenligning med en kontrolgruppe fandtes ingen forskel i disse parametre, og det konkluderes derfor, at der ikke var negative konsekvenser af metoden. Fysiologi: 1. Brunstcyklus Søer gennemgår en brunstcyklus på ca. 21 dage (18-24) fra de er cirka 5-8 måneder gamle. Cyklus reguleres endocrint af hypothalamus og hypofysen i centralnervesystemet, samt af ovarier og uterus. Den østrale cyklus kan inddeles i to faser: follikelfasen på cirka 4-6 dage og lutealfasen på cirka dage. I follikel fasen hos en ikke drægtig so dannes cirka dag 12 i cyklus prostaglandin F 2α, som fører til regression af corpus luteum, hvormed sekretionen af progesteron falder. Et fald i progesteron medfører sekretion af FSH og LH fra hypofysen og dermed vækst og differentiering af preovulatoriske follikler (Martinat- Botté et al. 2000). Samtidig med denne vækst sker atressi af de mindre follikler i ovariet (Foxcroft & Hunter 1985). Fra folliklerne udskilles østrogen, især østradiol som går ind og påvirker flere steder: uterus, hypofyse, hypothalamus med mere. Soens opførsel i brunstperioden stammer fra østrogens påvirkning af centralnervesystemet. Højt østrogen koncentration medfører frigivelse af LH og dermed ovulation. I lutealfasen dannes nu progesteron fra corpus luteum. Progesteron forbereder uterus på en eventuel drægtighed, og samtidig falder den endocrine udskillelse fra hypothalamus og hypofysen. (Martinat-Botté et al. 2000). 2. Udvikling af follikler Efter fravænning starter den endocrine forberedelse af soen til en ny brunst og eventuel drægtighed. Follikelvæksten starter og fortsættes indtil væksten stagnerer og ender med ovulation. Et forsøg med scanning af spontant ovulerende søer viste, at fra dag 3-5 efter fravænning voksede folliklerne fra 4-6mm. til en maksimal diameter på 7-10mm. Derefter stagnerede væksten de næste cirka 24 timer indtil ovulation (Nissen 1995). Soede et al. (1998) finder meget forskellige follikelstørrelser op til ovulationstidspunktet. Der måles første gang 74 timer efter fravænning hvor follikeldiameteren varierer fra 4-8mm. Herefter måltes hver 4. time indtil ovulation. Ved ovulationen varierede follikelstørrelsen fra 4-9,5mm., follikelstørrelsen varierede meget indenfor besætningen. Det konkluderes endvidere, at follikelstørrelsen 16 timer før ovulationen næsten er uændret op til ovulationstidspunktet for søer med follikler over 7mm. For søer med follikler under 7mm. 16 timer før ovulation skete derimod en fortsat vækst. I forsøget fandtes endvidere flere søer med en reduktion i follikelstørrelsen de sidste 16 timer op til ovulationen. Dette forklares med måleusikkerheder samt folliklerne tab af spændstighed op til ovulationen. Forskellen i follikelstørrelse på ovulationstidspunktet havde ingen sammenhæng med varigheden af ovulationen, eller senere drægtighedsprocent og embryo udvikling på dag 5. Til gengæld har follikelstørrelsen eller snarere follikelvolumen indflydelse på de senere stadier af drægtigheden.
6 3. Ovulation Ovulation sker som tommelfingerregel cirka 2/3 henne i brunsten. Dette tidspunkt er undersøgt adskillige gange i litteraturen med mange forskellige resultater, men dog normalt indenfor de samme intervaller. Således beskrives ovulationstidspunktet i timer efter brunststart hos gylte som (37) timer (Weitze et al. 1990), og (40) timer (Martinat-Botté et al. 1995). Hos søer som henholdsvis (44) timer (Weitze et al. 1994), (48) timer (Soede et al. 1995) og endelig som 35± 8 timer( Soede et al. 1998). Antallet af undersøgte dyr varierede fra Soede et al. (1991) definerer varigheden af ovulationen som en reduktion i antallet af follikler større end 5mm. I forsøget blev søerne behandlet med hcg og der måltes 40 timer herefter og med 30 minutters intervaller. Resultatet viste, at ovulationen varierede fra 30 minutter til 7 timer, men der fandtes ingen sammenhæng til brunstens varighed. Det brugte apparatur er af sammen type, som den anvendte i vores forsøg. I et senere forsøg af Soede et al. fra 1998 beskrives varigheden af ovulationen som 1-7 timer men oftest ikke længere end 2-3 timer. Ud fra kendskab til intervallet fra fravænning til brunstbegyndelse kan ovulationstidspunktet estimeres. Sammenhængen viser, at søer der kommer i brunst på dag 3 efter fravænning tidligst vil ovulere 1½ dag senere, hvorimod søer der først kommer i brunst på dag 5 efter fravænning kan ovulere allerede 18 timer senere (Nissen 1995). 4. Brunstlængde Den stående brunst er den periode, hvor soen er parringsvillig. Længden varierer betydeligt både imellem individuelle dyr og racer men også mellem besætninger. Brunstlængden afhænger desuden af faktorer som alder, opstaldningsforhold, ornekontakt, genetik med mere. Soens brunst indtræffer normalt 4-5 dage efter fravænning. Denne starter forinden med en forbrunst, som viser sig ved hævede, røde kønslæber, nedsat ædelyst, urolig adfærd samt øget interesse for omgivelserne. Brunsten varer normalt 2-3 døgn og er kendetegnende ved, at der kan udløses stårefleks ved enten ornens eller inseminørens stimulering (Hedeboe 2007). Soede et al. (1998) beskriver i et forsøg, at søerne kom i brunst 93±18 timer efter fravænning, brunstlængden er ikke noteret i dette forsøg. I en anden undersøgelse fandtes en brunstlængde på 50±13 timer med ornekontakt 3 gange dagligt og en brunstlængde på ca. 60 timer ved konstant ornekontakt. Trods denne forskel viste begge undersøgelser en tydelig sammenhæng mellem længden af perioden fra fravænning til brunstens begyndelse og længden af brunsten. Således havde søer, der kom tidligt i brunst en lang brunst, hvorimod søer der kom sent i brunst havde en kort brunst (Nissen 1995). Et forsøg af Weitze et al. (1994) på 481 søer viste en brunstlængde på 32 til 96 timer. 2 søer havde en brunstperiode på mere end 4 dage. Søer der kom i brunst tidligt efter fravænning havde også i dette forsøg en længere brunst, end søer der startede brunstperioden senere. Der var ingen ovulation efter brunstens ophør. For 80% af søerne startede brunsten 3-5 dage efter fravænning.
7 5. Tidspunkt for løbning: Optimal fertilisation kræver inseminering på et optimalt tidspunkt i forhold til ovulation. Dette igen afhænger af faktorer som sædtransport og kapacitation samt levetid for sæd og oocytter. Teknikken med transrektal ultralydsscanning af ovulationstidspunkt har gjort det muligt at bestemme det optimale tidspunkt for insemination eller løbning. Det optimale insemineringstidspunkt er mellem 24 timer før til 4 timer efter ovulationen (Hedeboe 2007). Dette er der bred enighed om i litteraturen. I et forsøg af Soede et al. (1995) konkluderedes ligeledes, at det optimale insemineringstidspunkt var 0-24 timer før ægløsning. Dette blev konkluderet ud fra drægtighedsprocent, accessory sperm count og embryoudvikling 120 timer efter ovulation. Nissen et al. (1995) målte på faktorer som drægtighedsprocent og kuldstørrelse og konkluderede ligeledes, at det optimale løbetidspunkt var 0 24 timer op til ovulation. I et andet forsøg af Nissen et al. (1997) beskrives det optimale tidspunkt som 28 timer før ovulation og indtil 4 timer efter ovulation. I dette forsøg blev der set på faktorer som embryo overlevelse dag 10 efter ovulation, faringsprocent og kuldstørrelse. Hunter (1984) beskriver en øget risiko for polyspermi og derved embryo losses ved insemination efter ovulation. Denne teori kunne dog ikke genvises af Soede & Kemp (1996). Weitze et al. (1994) har ud fra tidligere beskrevne observationer opstillet følgende anbefalinger for løbe/insemineringstidspunkt: Søer der kommer tidligt i brunst (dag 3-4 efter fravænning) viser brunst over 3 dage, så insemination bør foretages dag 2-3 i brunsten. Søer, der kommer i brunst 5 dage efter fravænning, viser brunst i cirka 2 dage og bør insemineres cirka 24 timer efter brunstens begyndelse og anden gang 12 timer senere. Søer der kommer sent i brunst (dag 6 eller senere) viser ofte en kort brunst, derfor skal inseminationen foretages indenfor 24 timer efter brunst start, en anden inseminering er ofte ikke nødvendig Nissen (1995) laver følgende anbefalinger: Ved brunst på dag 3 skal soen insemineres første gang dag 4 om eftermiddagen og igen 24 timer efter. Ved brunst på dag 4 skal soen insemineres første gang dag 5 om morgenen og igen 24 timer efter. Ved brunst på dag 4 skal soen insemineres første gang dag 5 om eftermiddagen og igen 24 timer efter. Ved brunst senere end dag 5 skal den insemineres med det samme og eventuelt igen 12 timer senere. Resultater: Af de 17 søer havde den første so ovuleret lørdag morgen, yderligere 5 søer havde ovuleret lørdag kl. 14, og endnu 7 søer lørdag kl. 20. De resterende havde ovuleret søndag kl. 8 (2 stk.), søndag kl. 14 (1 stk.) og den sidste so søndag kl. 20. I figur 1 er den gennemsnitlige temperatur for hver so i tiden før ovulation vist ved den grønne kurve. Temperaturen efter ovulationen (fund af tomme ovarier) er vist som den pink kurve. Det totale gennemsnit i temperatur var henholdsvis 38 grader før ovulation og 37,7 grader ved ovulation. Dette er vist som de to vandrette linjer, henholdsvis rød og blå graf.
8 39,0 38,5 38,0 37,5 37,0 36, gnsn før ovu T. ved ovu Overall gnsn v. ovu Overall gnsn før ovu Figur 1: Gennemsnitlig temperatur før og efter ovulation for hver so samt det totale gennemsnit på samme tidspunkt Den gennemsnitlige forskel mellem temperatur op til ovulation og temperatur efter ovulationen var 0,3 grader. Forskellen blev testet for signifikans, først ved en f-test, som viste, at de to populationer (gennemsnitlig temperatur før ovulation per so sammenlignet med temperatur efter ovulation per so) havde signifikant forskellig spredning (p= 0,008). Dernæst med en t-test (for forskellig middelværdi) der også blev signifikant (p=0,026). Så forskellen på 0,3 grader er altså statistisk signifikant. Efterfølgende er der lavet ny beregning, hvor den sidste temperaturmåling op til ovulationen er udeladt. Dette fordi vi rent faktisk ikke ved præcist, hvornår ovulationen har fundet sted i tidsrummet mellem de sidste to målinger. Når denne udelades, bliver forskellen endnu mere signifikant, nemlig 0,35 grader. (P=0,005 og P=0,017 ved henholdsvis f og t-test). Der blev desuden udført både T- og F-test, hvor der i stedet for at sammenligne den totale gennemsnitstemperatur per so i perioden før ovulation, blev testet for signifikant forskel mellem temperatur til de forskellige måletidspunkter og temperaturen ved ovulation (det vil sige temperatur eksempelvis 24 timer før fund af tomme ovarier sammenlignet med temperatur ved fund af tomme ovarier). Der fandtes ikke signifikant forskel ved nogen af disse, på nær ved målingen 36 timer før ovulation. Her var T-testen signifikant med p=0,0006, mens F-testen ikke var signifikant (p=0,071). T-testen kunne indikere, at der måske snarere er en temperaturstigning på dette tidspunkt. So nummer 1327 skiller sig ud ved at have en temperatur på kun 35 grader ved temperaturmålingen fredag kl. 20. Temperaturen blev kontrolleret flere gange og alle med samme resultat. Soen virkede desuden kold at mærke på, men virkede i øvrigt ikke påvirket heraf. Lørdag morgen var temperaturen atter normal med 37,8 grader. Denne måling er med til at trække temperaturen før ovulation ned.
9 So nr. 16 blev udelukket halvvejs i forsøget, da hun havde voldsomme mængder purulent vaginalt flåd samt hyppig vandig urinering, som tegn på en eventuel pyometra. Soen blev behandlet med egnet antibiotikum i 3 dage. Der er ikke medtaget nogen data for denne so i forsøget. Søerne alder fordelte sig fra 1-7 læg. Af de 17 søer var der 1 1. lægs so, 2 2. lægs søer, 1 3. lægs so, 2 4. lægs søer, 3 5. lægs søer, 4 6.lægs søer og 4 7. lægs søer. 3 søer havde været brugt til ammesøer, disse ovulerede alle om lørdagen (1 kl. 14 og 2 kl. 20). Diskussion: Der er gennem tiden forsøgt mange metoder for at kunne finde frem til det optimale tidspunkt for løbning, for eksempel hormonanalyser, temperaturmålinger målt vaginalt og rektalt, ledningsevne i vaginalslim målt ved walsmeta og så videre, men det har vist sig igen og igen, at ingen teknik kan måle sig med en orne når det gælder detektion af brunst og løbetidspunkt. I forsøget er det vist, at der sker et fald i temperaturen op mod ovulationstidspunktet hos søerne, og at denne er signifikant. Dette fald på 0,3 grader vurderes for lille til at kunne få en praktisk relevans. Hovedsageligt fordi udgangstemperaturerne er så forskellige, og at der derfor vil kræve adskillige temperaturmålinger op til ovulationstidspunktet. Selvom dette gøres, vurderes usikkerheden alligevel for stor og metoden derfor uegnet. I hvert fald på nuværende tidspunkt med den tilgængelige teknik i besætningerne. Så vi er atter tilbage til, at den naturlige brunstobservation ved hjælp af orne er den mest sikre! Lignende forsøg for eventuel sammenhæng mellem temperatur og ovulationstidspunkt er lavet af blandt andet Junge-Wentrup & Holtz (1985), Henne (1991) og Soede et al. (1997). Junge-Wentrup & Holtz (1985) fandt en stigning i vaginal temperatur på 0,2 0,3 grader i brunstperioden. Henne (1991) målte på rektaltemperaturen to gange dagligt og fandt en stor variabilitet mellem dyrene. Hos 30% steg temperaturen ved brunststart, hos 20% var der ingen ændring og hos de resterende 50% var der et fald i temperaturen. Soede et al. (1997) undersøgte for sammenhæng mellem vaginaltemperatur og ovulation hos otte søer men fandt ingen sammenhæng. Den første so i dette forsøg ovulerede lørdag kl. 8, hvilket er kun 3 dage efter fravænning. Hovedparten af ovulationerne registreres i løbet af lørdagen og må altså siges at forekomme tidligere end forventet, og i hvert fald tidligere end normalt beskrevet i litteraturen. Normalt starter brunsten 4-5 dage efter fravænning og ovulationen forekommer 2/3 henne i brunsten. Det anbefales at løbe/inseminere i døgnet op til ovulationen. Hvad årsagerne til den tidlige ovulation kan være, er der ikke umiddelbart en forklaring på, men det er noget vi vil tage med ind i vores overvejelser om optimering af fremtidig løbestrategi i besætningen.
10 Litteraturliste: Foxcroft G. R. & Hunter M. G. (1985): Basic physiology of follicular maturation in the pig. Journal of Reprod. Fert. suppl. 33 pp Hedeboe, A. M. (1997): Brunst og brunstkontrol. Info svin, svinefaglig database, Dansk Svineproduktion. Henne, I. (1991): Korpertemperaturen von Jungsauen im ovulationsnahen Zeitraum. Mh. Vet.-Med, 46: pp Hunter, R. H. F. (1984): Pre-ovulatory arrest and pre-ovulatory redistribution of competent spermatozoa in the isthmus of the pig oviduct. Journal of Reprod Fert. 72: pp Junge-Wentrup, S & Holtz, W, (1985): Vaginaltemperatur bei rind und schwein unter besonderer Berucksichtigung ihrer Beziehung zum Sexualcyclus. Z. Zuchthyg. 20: (abstract) Martinat-Botté F., Richard D., Maurel M.C., Plat M., Després P., Locatelli A., Godet G., Landrevie J., Bussiére J., Renaud G., Terqui M. (1995): Relations entra lex taux plasmatiques de LH, de progestérone, l échographie d ultrasons et le moment d ovulation chez la cochette, [Relationships Between LH and Progesterone Plasma Levels, in Ultrasonography at the Time og Ovulation in Gilts] Journeés Rech. Porcine en France, 27 pp Martinat-Botté F., Renaud G., Madec F., Costiou P., Terqui M. (2000): Ultrasonography and reproduction in swine, Principles and practical applications. Intervet International GmbH. Nissen, A.K. (1995): Follikular dynamics, ovulation and initial embryonic development in the sow as studiet by ultrasonography. Ph.D. Thesis. Department of Clinical studies, Section of Reproduction. Department of Anatomy and Physiology. The Royal Veterinary and Agricultural University and Department of Reproduction and Nutrition: The National Committee of Pig Breeding, Health and Production Copenhagen, Nissen, A. K., Soede N. M., Hyttel P., Schmidt M., D Hoore L. (1997): The influenze of time of insemination in relation to time of ovulation on farrowing rate and litter size in sows, investigated by ultrasonography Theriogenology 47: pp Soede N.M., Van der Lende T., Kemp B., Koning M.(1991): Assesment of the duration of ovulation in sows using ultrasonography. Assisted reproductive technology, andrology SERIAL vol. 2 pp Soede N.M., Wetzels C.C.H., Zondag W. de Koning M. A. I., Kemp B.(1995): Effects of time of insemination relative to ovulation, as determined by ultrasonography, on fertilization rate and acessory sperm count in sows. Journal of Reprod. Fert, 104, pp Soede N.M.& Kemp B. (1996): Timing of AI and Ovulation in Sows. Reprod. in dom. animals. vol. 3, nr. 1 pp Soede N.M., Hazeleger W, Broos J., Kemp B. (1997): Vaginal temperature is not related to the time of ovulation in sows. Animal Reprod. Science 47 pp Soede N.M. Hazeleger W, og Kemp B. (1998): Follicle Size and the Process of ovulation in Sows as studied with Ultrasound. Reprod. Dom. Anim. 33 Wagner-Rietschel H. (1991): Studies on the oestrus and ovulation of sows using transcutan sonography. Dissertation, Veterinary Faculty Hannover, Germany Weitze K.F., Rath D., Willmen T, Waberski D., Lotz J. (1990): Advancement of ovulation in the sow related to seminal plasma application before insemination. Reprod. Dom. Anim. 25, pp Weitze K.F., Wagner-Reitschel H., Waberski D., Richter L., Krieter J. (1994): The onset of heat after weaning, heat duration and ovulation as major factors in AI timing in sows. Reprod. Dom. Anim. 29, pp
11 Bilag 1 Temperatur ved fund af tomme ovarier markeret med rødt Tomme ovarier Timer før ovulation sum antal Gnsn før ovulation Gnsn før ovu Gnsn ovu Gennemsnit indtil 12 timer før ovulation So ,3 37,9 37,9 38,4 37,9 37,9 37,9 37,6 37,7 37,4 341,5 9 37,9 38,0 37,7 37, So ,7 38,5 38,1 38,1 38,4 37,9 36,9 266,7 7 38,1 38,0 37,7 38,133 38,1 So ,7 38,7 38,7 38,3 38,6 38,4 38,6 38, ,4 38,0 37,7 38,343 38,3 So ,8 37, ,1 37,4 37,9 37, ,1 7 37,7 38,0 37,7 37,75 37,8 So , ,9 38,8 37,9 38,4 37,9 38,1 38,3 37,2 344,5 9 38,3 38,0 37,7 38,275 38,3 So ,1 38,1 37,6 37,7 37,7 37,6 265,2 7 37,9 38,0 37,7 37,917 37,9 So ,1 38,5 38,5 38,4 38,3 38,3 38,2 38,1 38,6 307,4 8 38,4 38,0 37,7 38,471 38,5 So ,3 38,3 38,1 38,6 38,5 38,3 38,1 38,1 38,4 305,3 8 38,2 38,0 37,7 38,171 38,2 So 35 38,1 37,6 38,7 37,8 37,3 37,7 37,7 37,6 264,9 7 37,8 38,0 37,7 37,867 37,9 So ,2 38,3 37,2 38,1 37,4 38,2 37,8 37,7 37,9 37,6 37,2 378, ,8 38,0 37,7 37,867 37,9 So ,1 37,5 38,6 38,3 38,1 37,5 37,1 37,8 265,2 7 37,9 38,0 37,7 38, So ,2 37,9 38, ,2 37,9 38,4 38,3 37,9 305,4 8 38,2 38,0 37,7 38,157 38,2 So ,1 37,3 37,6 38,2 37,4 37,9 37,4 37, ,4 8 37,7 38,0 37,7 37,7 37,7 So ,4 37,8 37,5 38,3 37, ,8 37,2 37,2 299,7 8 37,5 38,0 37,7 37,5 37,5 So , ,3 38,4 37,5 38,2 37,9 228,6 6 38,1 38,0 37,7 38,08 38,1 So ,4 38, ,1 37, ,8 38, ,6 8 38,0 38,0 37,7 37,9 37,9 So ,4 38, ,5 37,4 37,6 38,1 38,6 37,7 38,1 37,2 417, ,0 38,0 37,7 37,94 37,9 640,2 645,8 37,659 38,012 ftest 0,008 Forskellig spredning på T ved ovu og gnsn T før ftest 0,0056 Forskellig spredning på T ved ovu og gnsn T indtil 12 timer før ovu ttest 0,0256 Der er signifikant forskel på de to gennemsnit (før ovu og ved ovu). ttest 0,0168 Der er signifikant forskel på de to gennemsnit (T indtil 12 timer før ovu og T ved ovu) 0,5087 (Stdev ved ovu) 0,2531 (Stdev Før ovu) 0,2446 Sttev T indtil 12 timer før ovu
12 Bilag 2 Scanning ovarier for ovulation 0=ej ovuleret, 1=ovuleret Scanning ovarier for ovulation 0=ej ovuleret, 1=ovuleret Scanning ovarier for ovulation 0=ej ovuleret, 1=ovuleret Fre 12/12 Lør 13/12 Søn 14/12 So nr. Ovuleret kl 20 So nr. Ovuleret kl 8 Ovuleret kl 14 Ovuleret kl 20 So nr. Ovuleret kl 8 Ovuleret kl 14 Ovuleret kl
Effektiv løbning af polte og søer. Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP
Effektiv løbning af polte og søer Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP 1 Effektiv løbning Søer Polte Stimulering Brunstkontrol Inseminering Side 2 Stimulering Stående brunst Sædtransport Side 3 Stimulering
Læs mereBest Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013
Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol
Læs mereFARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME
FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME Dyrlæge Flemming Thorup, Chefforsker 2. november 2016 SvineRådgivningen Skjern REPRODUKTIONSSYGDOMME HØJ FARINGSPROCENT En sund so at løbe Effektiv brunstkontrol
Læs mereBaggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store
Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller
Læs mereBRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER
BRUG AF SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM FORTYNDER ERFARING NR. 156 Der var ikke numerisk forskel i kuldstørrelse eller faringsprocent efter løbning med ornesæd fortyndet med sammenlignet med sæd
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereDyb inseminering. En døgnflue eller fremtidens KS-teknik? Peter Bakke Krog, Moutrup og Østergård Landbrug Flemming Thorup, Anlæg og miljø
Dyb inseminering En døgnflue eller fremtidens KS-teknik? Peter Bakke Krog, Moutrup og Østergård Landbrug Flemming Thorup, Anlæg og miljø Svinekongres2018. 24. oktober. Herning kongrescenter Dyb inseminering
Læs mereBrug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård
Brug af Altresyn Niels Thing Engholm/Krogsgård KORT OM BEDRIFTEN To ejendomme Engholm og Krogsgård Ejer Erik W. Andersen Har været driftsleder siden år 2004 I år 2005/2006 udvidet til 1170 søer på Krogsgård.
Læs mereReproduktion Fagdyrlægekursus 15. Marts 2012 Flemming Thorup
VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Reproduktion Fagdyrlægekursus. Marts 2 Flemming Thorup Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-13 Indhold
Læs mereSO-SEMINAR DYB INSEMINERING - DET NYE SORT I DANMARK? Flemming Thorup, HusdyrInnovation FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET. 21. marts 2018 Fredericia
SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET 21. marts 2018 Fredericia DYB INSEMINERING - DET NYE SORT I DANMARK? Flemming Thorup, HusdyrInnovation DYB INSEMINERING DET NYE SORT? Hvad er nyt ved teknikken? Hvilke
Læs mereBLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE
BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.
Læs mereHANLIG FRUGTBARHED I DUROC EN DEL AF AVLSMÅLET
HANLIG FRUGTBARHED I DUROC EN DEL AF AVLSMÅLET NOTAT NR. 1628 I oktober 2015 blev hanlig frugtbarhed en del af avlsmålet i Duroc i form af en genetisk orneeffekt på kuldstørrelse. Den økonomiske værdi
Læs mereErdedanskesøerblevetforstore?
Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.
Læs mereRygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?
Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål
Læs mereABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde
ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter
Læs mereTopresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion
Topresultater i soholdet Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Risgårdens Svineproduktion isgaard købt i 1963 af Jens Jensen 0 malkekøer og 135 slagtesvin. øer sættes ud og der etableres
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs merePraktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!
Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give
Læs mereSEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST
UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE 1995 2002-2013 88 KLAMYDIA, LEPTOSPIROSE OG REPRODUKTIONSPROBLEMER FLEMMING THORUP, DYRLÆGE, VSP Reproduktionsseminar, Billund, 12. marts 2015 Faringsprocent
Læs mereTOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION
& TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION Til understøtning af beregningsværktøjet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 01 Beregningsværktøj - temperatur 02 Effect of Temperature on Task Performance in Office
Læs mereDyb inseminering og. langtidsholdbare sæddoser. Flemming Thorup, Anlæg og miljø. Fagligt nyt, Fredericia 19. september 2018
Dyb inseminering og langtidsholdbare sæddoser Flemming Thorup, Anlæg og miljø Fagligt nyt, Fredericia 19. september 2018 Traditionel inseminering Brunstkontrol for at kontrollere om soen er i brunst Fremkalde
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereSØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER
SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:
Læs mereSådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
Læs mereLØBEAFDELING TIL LØSGÅENDE SØER.
& European Agricultural Fund for Rural Development LØBEAFDELING TIL LØSGÅENDE SØER. RAPPORT 39 Når søer opstaldes i grupper i løbestalden, belastes nogle af søerne, ved at andre søer springer på dem. Opspringene
Læs mereSofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden
Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?
Læs merePattegrises tilvækst dag 0 til 2
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 ERFARING NR. 1311 Uanset fødselsvægt så oplever pattegrise en periode med lav tilvækst startende 16 timer
Læs mereEffekt af intrauterin inseminering på hormonspejlet af prostaglandin hos danske søer
Effekt af intrauterin inseminering på hormonspejlet af prostaglandin hos danske søer Effect of intrauterine insemination on the hormone level of prostaglandin in Danish sows [ Charlotte Borg Alexandersen,
Læs mereFlushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018
Flushing af polte Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018 Baggrund Hvorfor beskæftige sig med flushing (++energi) Flushing af polte før løbning øger udskillelsen
Læs mereREFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012
REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012 NOTAT NR. 1404 Effektivitetskontroldata fra 10 veldrevne sobesætninger blev analyseret for at beskrive referenceværdier til brug ved reproduktionsanalysen.
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereLEAN - ledelse i praksis. Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods
LEAN - ledelse i praksis Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods LEAN - ledelse i praksis Ledelse alle snakker om det, men få gør nok ved det! Ledelse
Læs mereHØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN
KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent
Læs mereAVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER
AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet
Læs mereDER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN
Støttet af: DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN ERFARING NR. 1901 Lige efter kuldudjævning er der i gennemsnit én pattegris, som ikke dier ved hver diegivning. Det kan
Læs mereLidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald
Update farestald Møde i ekspertgruppen tirsdag den 17. april 1. Flemming Thorup DW: 1375 Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-183
Læs mereBRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med
Læs mere09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed
Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,
Læs mereIUGR og andre svagfødte grise
Institut for Produktionsdyr og Heste IUGR og andre svagfødte grise Charlotte Amdi Williams Ph.d., Post doc, ca@sund.ku.dk Københavns Universitet, IPH Laura Lundgaard Jensen, dyrlæge, LVK, llj@lvk.dk Slide
Læs mereØKOLOGISK AVLSINDEKS 2018
ØKOLOGISK AVLSINDEKS 2018 MEDDELELSE NR. 1136 De konventionelle og økologiske produktionsrammer er forskellige. Derfor er der udformet et nyt økologisk avlsindeks i såvel Duroc som Landrace og Yorkshire,
Læs mereENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE
ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 1133 To besætninger afprøvede tildeling af glukose og varme til små nyfødte pattegrise. Der var tegn på højest dødelighed efter behandling i den første
Læs mereKvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0
Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst
Læs mereReproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:
Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life 2011 VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Og lidt andet om soens reproduktion Mål Fortælle om normale forventninger til soen Give jer et indtryk af de hyppigste årsager
Læs mereERFARING NR. 0912. 19. NOVEMBER 2009 AF: Gunner Sørensen SIDE 1 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2009 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES
Det er muligt at hæve faringsprocenten i produktionsbesætninger, når medarbejderne er motiveret for at bruge eksisterende viden. De autoriserede svineinseminører er gode til at motivere og implementere
Læs mereSådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
Læs mereDLBR Minigrisen. Registrering af medicinforbrug via Minigrisen
Registrering af medicinforbrug via Minigrisen Registrering af medicinforbrug via Minigrisen Hvordan gør jeg det? Hvad kan vi? I DLBR SvineIT skal du oprette de mediciner, du anvender i produktionen se
Læs mereGODE PERSPEKTIVER I AT LOGGE FODERSTYRKE HOS DIEGIVENDE SØER
GODE PERSPEKTIVER I AT LOGGE FODERSTYRKE HOS DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1515 Der ligger et uudnyttet potentiale i at udnytte automatiske systemer til at logge foderdata hos diegivende søer og sammenkæde
Læs mereDanska försök med olika typer av grisningsboxar. Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Stalde og Miljø Videncenter for Svineproduktion
Danska försök med olika typer av grisningsboxar Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Stalde og Miljø Videncenter for Svineproduktion VIGTIGT! Kan ikke laves om Derfor byg rigtigt første gang Tænk tænk
Læs mereTjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald
Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september
Læs mereKULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE
KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE Flemming Thorup, Anlæg og miljø Fagligt nyt, Fredericia 19. september 2018 KULDUDJÆVNINGENS DILEMMA Sikre 20 grise råmælk fra moderen Antistoffer og energi
Læs mereBrunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so
Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so Fagligt Nyt Indlæg nr., Onsdag den. september Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Indhold Resultater fra afprøvningen Betydningen
Læs mereMælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling
Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,
Læs mereDATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION
DATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION MEDDELELSE NR. 1029 Ud fra analyse af 20 besætningers data fra 2012-2013 blev det konkluderet, at søers kuldstørrelse i efterfølgende kuld ikke blev påvirket
Læs mereSPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereFODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES
FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES Camilla Kaae Højgaard, erhvervs PhD Stud., HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres 23. oktober 2018 Det skal
Læs mereUSK- reproduktion. Dyrlæge, Laboratorium for svinesygdomme, Kjellerup Svend Haugegaard Årsmøde 2015 i Svinepraksis.dk
USK- reproduktion Dyrlæge, Laboratorium for svinesygdomme, Kjellerup Svend Haugegaard Årsmøde 2015 i Svinepraksis.dk USK-repro Hvad er det Hvordan gør vi Hvad ser vi Hvad kan vi bruge det til Og så lidt
Læs mereStyr på poltene gi r styr på soholdet!
Styr på poltene gi r styr på soholdet! LVK Klientmøde Agerskov Kro, Tirsdag den. oktober Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Mål Pulje af løbeklare polte i den rette alder Optimering af udsætterstrategi
Læs mereFOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET
FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,
Læs mereKom godt i gang med DLBR Minigrisen. Udgivet Juni 2007. Dansk Landbrugsrådgivning. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret
Kom godt i gang med DLBR Minigrisen Udgivet Juni 2007 Redaktør Tryk Udgiver Dansk Landbrugsrådgivning Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, SvineIT Support Se
Læs mereSTORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST ERFARING NR. 1316 En deskriptiv dataanalyse af 871 kuld fra 8 besætninger viste store
Læs mereJunior og Senior spørgsmål
Junior og Senior spørgsmål Sektion 1 Avl 1) Hvad er en hingsteplag/-føl? A) En 3 års hoppe eller derunder B) En vallak mellem 10 og 12 år C) En hest mellem 1.48 og 1.58 cm D) En 3 års hingst og derunder
Læs mereFodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?
Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019
Læs mereGør dine polte klar til livet som produktiv so. Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm
Gør dine polte klar til livet som produktiv so Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm Bevar forspringet Dannelse af rangorden Ved sammenblanding
Læs mereDANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER
DanAvl Gennem mere end 100 år har danske eksperter og svine producenter arbejdet på at forbedre og udbrede den danske svinegenetik. Det er det arbejde, der fortsætter. DanAvl hjælper svineproducenter over
Læs mereEr niveauet for pattegrisedødelighed højere i frilandssohold end i indendørs sohold? Datagrundlag
Pattegrisedødelighed ved frilandssvineproduktion af Anne Grete Kongsted & Vivi Aarestrup Larsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Jordbrugssystemer Datagrundlag Baggrunden for de resultater der
Læs mereDANBRED DUROC-ORNER ØGER OVERLEVELSEN HOS AFKOMMET I FORHOLD TIL PIETRAIN-ORNER
DANBRED DUROC-ORNER ØGER OVERLEVELSEN HOS AFKOMMET I FORHOLD TIL PIETRAIN-ORNER MEDDELELSE NR. 1165 Når der benyttes DanBred Duroc-orner, fravænnes der 0,4 grise mere pr. kuld end hvis der benyttes Pietrain.
Læs mereFokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord
Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende
Læs mereFarefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK
Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Foredraget omhandler Farefeber (Margit) Beskrivelse Landmandens diagnose Forebyggelse
Læs mereVarer fra en ægløsning til den næste ægløsning, dvs. 21 dage for kvæg
Reproduktion Reproduktion - kvæg Som repetition fra grundforløbet skal I fremlægge et af disse 4-5 emner for resten af klassen ved hjælp af et powerpoint med stikord og billeder. I må arbejde i grupper
Læs mereReproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet
Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer
Læs mereHvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring
Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring
Læs mereSAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO
Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet
Læs mereAvlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se
Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima
Læs merePCV2: VIRUS I PATTEGRISE OG VACCINATIONSSTRATEGIER
PCV2: VIRUS I PATTEGRISE OG VACCINATIONSSTRATEGIER ERFARING NR. 1719 PCV2 blev ikke fundet i pattegrisene fra undersøgelsens 60 medvirkende besætninger. Ganske få besætninger vaccinerede deres søer og
Læs mereOptimalt insemineringstidspunkt ved brug af Heatime. Søs Ancker, Specialkonsulent VFL Kvæg
Optimalt insemineringstidspunkt ved brug af Heatime Søs Ancker, Specialkonsulent VFL Kvæg Projektorganisation Projektgruppe Søs Ancker, VFL Kvæg (projektleder, faglig ansvarlig) Bent Møller Andersen, VikingDanmark
Læs merea) Har måleresultaterne for de 2 laboranter samme varians? b) Tyder resultaterne på, at nogen af laboranterne måler med en systematisk fejl?
Module 6: Exercises 6.1 To laboranter....................... 2 6.2 Nicotamid i piller..................... 3 6.3 Karakterer......................... 5 6.4 Blodtryk hos kvinder................... 6 6.5
Læs mereIndeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs mereOvulationsinduktion med humant chorion gonadotropin (hcg) under danske forhold
Ovulationsinduktion med humant chorion gonadotropin (hcg) under danske forhold Af Maria Mannfalk, DVM Hestedoktoren I/S Hovedopgave Fagdyrlægeuddannelsen vedr. sygdomme hos heste 2005-2007 Summary This
Læs mereØkonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner
Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste
Læs mereDRÆGTIGE SØER EFTER 2013?
DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og
Læs mereDyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme
Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering
Læs mereStil skarpt på poltene
Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur
Læs mereScenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230)
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøudvalget, Europaudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 208, MIU Alm.del Bilag 249, EUU Alm.del Bilag 470 Offentligt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Læs mereEr der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?
Side 1 af 6 Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? 14. december 2017 af: Lene J. Pedersen, Sarah-Lina Aa. Schild, Marianne Bonde og Tove Serup Ny forskning peger mod, at
Læs mereFravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?
Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereKursusforløb for dyrlæger. som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI
Kursusforløb for dyrlæger som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI OM KURSET BAGGRUND I samarbejde mellem Ø-Vet A/S og Danish Farmers Abroad etableres et kursusforløb
Læs mereFODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
Læs mereUnderviser cand.scient Karen Hulgaard
Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start
Læs mereAntal blandinger til fremtidens sohold
Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereTabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion
Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Læs mereOPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER
Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden
Læs mereFosterudvikling hos højtydende danske søer
Fosterudvikling hos højtydende danske søer Svinekongres 2019 Onsdag den 23. oktober Anja Varmløse Strathe, Adjunkt Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab 24-10-2019 2 Agenda Baggrund for undersøgelse
Læs mereReproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5
BUDSKABER I INDLÆGGET STIL SKARPT PÅ BESÆTNINGENS REPRODUKTION Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion Reproduktionsseminar Billund 12. marts 215 UDFORDRINGER MED KULDSTØRRELSEN?
Læs mereOptimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 2011 Claus Heisel Bornholm 12 april 2011 Bente Johansen
Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 11 Claus Heisel Bornholm 1 april 11 Bente Johansen Emner Egen produktion eller indkøb Fordele og ulemper Vaccinationsstrategi
Læs mereVejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol.
Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol. 1. Medicinregistrering WinSvin kan registrere medicinske behandlinger, genordinere medicin, beregne restmængde og udskrive
Læs mereALTRESYN SYNKRONISERER BRUNSTTIDSPUNKTET HOS POLTE
ALTRESYN SYNKRONISERER BRUNSTTIDSPUNKTET HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1070 Flytning til ornekontakt kunne kun synkronisere 25 og 38 % af poltene i to besætninger til at komme i brunst 4-8 dage senere. Altresyn
Læs mere