Overskrift 1. Praksisplan på kiropraktorområdet i Region Syddanmark

Transkript

1 Overskrift 1 Praksisplan på kiropraktorområdet i Region Syddanmark Gældende fra xx.xx.2010

2 2

3 Forord I forbindelse med udmøntningen af nye ydernumre, skal det prioriteres, at disse kun udløses, når det bidrager til en mere hensigtsmæssig praksisstruktur på området. Der peges i den forbindelse på følgende principper: At det bidrager til kapaciteten i regionens udkantsområder (de såkaldt frie områder) At det bidrager til nærhed i tilbuddene i alle dele af regionen At det indgår i etableringen af tværfaglige behandlerhuse At det sikre, at befolkningen om muligt har valgmulighed mellem flere praksis At det bidrager til praksis af passende størrelse At ydere uden ydernummer efter nærmere fastlagte principper kan tildeles et ydernummer 3

4 0 Indhold Indledning Baggrund for praksisplanen Praksisplanens opbygning Kommissorium for praksisplan på kiropraktorområdet Arbejdsgruppen Godkendelsesproces Regionsrådets beslutning Anbefalinger De formelle rammer for kiropraktisk virksomhed Kiropraktorers virksomhedsområde Undersøgelse og behandling Billeddiagnostik Diverse fakta om kiropraktik og kiropraktisk behandling Overenskomsten Uddannelse Autorisation Faglig udvikling Forskning og kvalitet Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) Kiropraktorfonden Center for Forskning i Bevægeapparatets Funktionelle Lidelser Det nationale indikator projekt NIP Patientklagenævnet og patientforsikringen Statusbeskrivelse; kapacitet og aktivitet Region Syddanmark tal og fakta Kapacitet og struktur Ventetid Aktiviteter og udgifter Lokalaftaler Nuværende tiltag vedr. kvalitetssikring og -udvikling Udvidet lænderygundersøgelse De Tværfaglige Rygteams i det tidligere Ribe Amt (se bilag 2) Praksiskonsulenter Kiropraktorernes relationer til og samordninger med de øvrige aktører i det regionale sundhedsvæsen Kiropraktorer uden ydernummer Akut betjening

5 0 Udviklingsmuligheder og udfordringer Demografisk udvikling og ydelsesforbrug Øvrige forhold med betydning for aktivitet og kapacitet Stor egenbetaling Kapacitet Rekruttering Udvikling i klinikkerne IT i kiropraktorpraksis Billeddiagnostik Det sammenhængende patientforløb Henvisningsret Kvalitetsudvikling Forskning Praksiskonsulentordning i Region Syddanmark Løsningsforslag og anbefalinger Kapacitetsplan Udmøntning af yderligere fire ydernumre i planperioden Udvikling i klinikkerne og kvalitetsudvikling på kiropraktorområdet IT i kiropraktorpraksis Sammenhængende patientforløb (i dette afsnit indgår både MR og henvisning) Kvalitetssikringsprojekter Bilag Bilag Bilag Bilag

6 1 Indledning 1.1 > Baggrund for praksisplanen Denne praksisplan er den første praksisplan for kiropraktik i Region Syddanmark. I henhold til Landsoverenskomsten om kiropraktisk behandling 4, stk. 1 udarbejder Samarbejdsudvalget en samlet regional planlægning af den kiropraktiske behandling til Regionsrådets godkendelse. Samarbejdsudvalget vedrørende kiropraktisk behandling i Region Syddanmark har derfor iværksat arbejdet med at udarbejde en praksisplan for kiropraktik gældende i perioden 2011 til Planen skal indgå i Region Syddanmarks samlede sundhedsplanlægning og danner grundlag for beslutninger vedr. den kiropraktiske kapacitet og udvikling blandt andet med henblik på at sikre samordning af den kiropraktiske betjening i alle områder af regionen. Med det formål at udarbejde en praksisplan vedr. kiropraktisk behandling i Region Syddanmark, har samarbejdsudvalget nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for kiropraktorerne i regionen, praksiskonsulenterne samt sekretariatet i Praksisafdelingen. Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i de politiske målsætninger på sundhedsområdet, der overordnet set omhandler sammenhængende patientforløb samt et tidssvarende, kvalitetsbevidst og effektivt sundhedsvæsen. Disse målsætninger er i praksisplanen konkretiseret i form af følgende overordnede mål for den kommende praksisplan på kiropraktorområdet: Der skal sikres borgerne i Region Syddanmark en nem adgang til kiropraktisk behandling. Det vil sige, at der skal være begrænset ventetid og en vis nærhed. Det skal sikres, at patienterne får en effektiv behandling med god faglig kvalitet og med en god service. Det skal sikres, at patienterne får en kiropraktisk behandling, der er samordnet med øvrige tilbud i sundhedsvæsenet, således at der opnås et sammenhængende sundhedsvæsen. Med udgangspunkt i disse overordnede målsætninger fastlægger praksisplanen, i hvilken retning kiropraktik i regionen ønskes udviklet i fremtiden og på hvilke områder, der skal iværksættes tiltag for at fremme den ønskede udvikling. Praksisplanen vil således danne grundlag for de fremtidige beslutninger vedrørende mulige indsatser indenfor kiropraktisk behandling på udpegede områder. Praksisplanen vil være gældende fra godkendelsestidspunktet til udgangen af > Praksisplanens opbygning Praksisplanen er struktureret med et indledende afsnit (kapitel 3), der omhandler de formelle rammer, der regulerer den kiropraktiske virksomhed. Dernæst er der i kapitel 4 foretaget en beskrivelse af de faktuelle forhold; en statusopgørelse omkring kiropraktisk virksomhed i praksissektoren i Region Syddanmark. I kapitel 5 redegøres for udviklingsmulighederne inden for specialet samt de udfordringer, vi møder i de kommende år i forhold til demografi, sygdomme i bevægeapparatet mv. Med baggrund i de beskrevne rammer, udviklingsmuligheder og udfordringer bliver der i kapitel 6 redegjort for de løsningsforslag samt udmøntningen af de løsningsforslag, som man i Region Syddanmark vil arbejde med i den kommende planperiode. Som et tværgående tema i alle praksisplanens kapitler indgår regionens overordnede sundhedspolitiske målsætninger om kvalitet, nærhed og samordning. 1.3 > Kommissorium for praksisplan på kiropraktorområdet Baggrund og formål I henhold til Landsoverenskomsten om kiropraktisk behandling udarbejder samarbejdsudvalget til regionens godkendelse en samlet planlægning (praksisplan) af den kiropraktiske behandling i regionen, således at det kiropraktiske behandlingstilbud kan indgå i den øvrige sundhedsplanlægning i regionen. På sit møde den 13. marts 2008 drøftede samarbejdsudvalget vedrørende kiropraktik et fremtidigt planlægningsarbejde, og det blev besluttet at iværksætte arbejdet med en praksisplan for kiropraktorområdet i Region Syddanmark. 6

7 1 Organisering Med henblik på udarbejdelse af kiropraktorplanen nedsættes en planlægningsgruppe der sammensættes som følger: o 2 repræsentanter fra kiropraktorerne o 1 medarbejder fra sundhedsstabens planlægningsafdeling o 2 medarbejdere fra sundhedsstabens praksisafdeling. Endvidere kan planlægningsgruppen ad hoc indkalde personer med særlige kompetencer. med henblik på belysning og drøftelse af særlige problemstillinger Praksisafdelingen fungerer som sekretariat for planlægningsarbejdet. Opgave Praksisplanen skal: 1. beskrive de formelle rammer for kiropraktisk virksomhed o lovgivning o røntgenbekendtgørelse mv. o uddannelse o overenskomst 2. beskrive de nuværende tilbud på kiropraktorområdet herunder grænsefladerne til den øvrige del af sundhedsområdet. kapacitet o produktion (ydelser) o kapacitet o relationer til og samordning med den øvrige del af sundhedsområdet, herunder særligt fokus på rygområdet o særaftaler, jr. overenskomstens 2 o aktuelle tiltag omkring kvalitetssikring og udvikling 4. komme med forslag til endelig plan for udviklingen kiropraktorområdet, herunder forslag til: o kapaciteten på området o mulighederne for adgang til røntgen, herunder henvisningsret til sygehusenes billeddiagnostiske afdelinger vedr. diagnostiske undersøgelser som MR og CT-scanning o sammenhængen med sundhedsområdet i øvrigt, herunder spørgsmålet om henvisningsret til praktiserende speciallæger o konkrete initiativer omkring kvalitetssikring og udvikling o rekruttering og fastholdelse Det skal i øvrigt bemærkes, at der på centralt hold har været nedsat et udvalg til udvikling af billeddiagnostik i kiropraktorpraksis og at udvalgets arbejde i april 2010 mundede ud i Rapport fra Moderniseringsudvalget for billeddiagnostik. Der er herudover fra kiropraktorside rejst ønske om en nærmere beskrivelse og afklaring vedrørende følgende indsatsområder: synliggørelse af kiropraktorpraksis smidiggørelse af generationsskifte rekruttering og fastholdelse rygkonsulentordning Med baggrund i beskrivelsen og i planen udarbejdes konkrete anbefalinger til udvikling af området, som kan implementeres bl.a. gennem 2-aftaler. Tidsplan Planlægningsarbejdet igangsættes efter vedtagelse i samarbejdsudvalget og praksisplanen skal forelægges Regionsrådet til godkendelse ultimo beskrive og vurdere udfordringer og udviklingsmulighederne for udøvelse af kiropraktik i praksis o den demografiske udvikling o nærhedsprincip/specialespredning o ventetider o patienten som centrum o kvalitet o rekruttering/fastholdelse 1 Oprindeligt stod der i kommissoriet godkendelse primo 2008, men dette er sidenhen korrigeret til ultimo

8 1 1.4 > Arbejdsgruppen Arbejdsgruppen bestod af: Kiropraktor Lone Kousgaard Kiropraktor Hanne Nøddeskou-Fink Kiropraktor Jørgen Houe Chefkonsulent Mikael Harild, Praksisafdelingen Fuldmægtig Jørgen Madsen, Praksisafdelingen (afløst af fuldmægtig Trine Flemming Larsen medio maj 2009, afløst af fuldmægtig Christine Lund Momme august 2009) Praksiskonsulent Stine Ørskov Olsen (indtrådt medio maj 2009) Gruppen har afholdt i alt 6 møder i perioden fra 2008 til Høringsparter: De praktiserende kiropraktorer i Region Syddanmark De 22 kommuner i Region Syddanmark Regionens sygehuse Kiropraktorkredsforeningen i Region Syddanmark Dansk Kiropraktor Forening Danske Fysioterapeuter Region Syddanmark Foreningen af praktiserende speciallæger i Region Syddanmark Praksisudvalget i Region Syddanmark Danske Regioner Danske patienter Sundhedsstyrelsen 1.5 > Godkendelsesproces Regionsrådets beslutning Hvornår Hvem Hvad Ultimo august 2010 Arbejdsgruppen Udarbejdelse af udkast til høring 2. september 2010 Samarbejdsudvalget Udarbejdelse af endeligt høringsudkast 4. oktober 2010 Udvalget vedr. praksisområdet og kommunesamarbejde 13. oktober Forretningsudvalget Drøftelse af høringsudkast 25. oktober Regionsrådet Drøftelse af høringsudkast Samarbejdsudvalget I perioden 1. november til 10. december 2010 Sundhedsstyrelsen, kommunerne, de praktiserende kiropraktorer i Region Syddanmark m.fl. 14. december 2010 Arbejdsgruppen + samarbejdsudvalget Udvalget vedr. praksisområdet og kommunesamarbejde Forretningsudvalget Regionsrådet Orientering om høringsudkast Drøftelse af høringsudkast med indarbejdede bemærkninger fra regionsrådet Udkast i høring Drøftelse af tilbagemelding samt udarbejdelse af endeligt udkast til praksisplanen Orientering om udkast til praksisplanen Drøftelse af udkast til praksisplan Vedtagelse af praksisplan 8

9 Anbefalinger 2 Samabejdsudvalget har udarbejdet en praksisplan vedr. kiropraktisk betjening i Region Syddanmark, som er gældende i perioden Praksisplanen har de overordnede politiske målsætninger for hele sundhedsområdet i Region Syddanmark som grundlag for de visioner og anbefalinger, der præsenteres i planen. Disse politiske målsætninger omhandler et generelt fokus på kvalitet, sammenhængende patientforløb samt nærhed og tilgængelighed i behandlingsforløbet for den enkelte patient. I Region Syddanmark anbefales det, at der i planlægningsperioden arbejdes med fortsat at sikre en høj kvalitet på kiropraktorområdet. På det teknologiske område finder der konstant udvikling og forbedringer sted, som bl.a. muliggør kommunikation på tværs af behandlere i praksissektoren. Det anbefales derfor, at der i planperioden er fokus på arbejdet med at udbygge den elektroniske kommunikation mellem bl.a. kiropraktorerne og de praktiserende læger, da dette vil kunne sikre sammenhængende patientforløb for de patienter, der indgår i forløb hos både praktiserende læge og kiropraktor. På baggrund af bestemmelser i den nye overenskomst arbejdes der også fra centralt hold med at smidiggøre kommunikationen mellem de forskellige behandlere og det anbefales, at denne udvikling understøttes af Region Syddanmark. Udover den teknologiske understøttelse af det sammenhængende patientforløb anbefales det også i praksisplanen, at der i planperioden arbejdes med at smidiggøre patientforløbene i Region Syddanmark. Helt konkret anbefales det, at der åbnes op for muligheden for at praktiserende kiropraktorer i regionen, i det omfang det er hensigtsmæssigt og praktisk muligt, kan henvise patienter direkte til relevante diagnostiske tilbud, herunder både andre behandlere samt til billeddiagnostiske udredninger. Dette skal naturligvis ske under skyldig hensynstagen til den praktiserende læges tovholderrolle i forhold til den enkelte patient. Det anbefales, at denne udvikling finder sted gennem bl.a. udarbejdelsen af evidensbaserede patientforløbsprogrammer indenfor udvalgte sygdomsområder, således at henvisningerne sker på baggrund af specifikt opstillede og beskrevne sygdomsindikationer samt med udgangspunkt i, at den nødvendige kapacitet er til stede. Det er hensigten, at der på baggrund af specifikke projektbeskrivelser vedr. ovennævnte kvalitetsudviklingsforslag vil blive ansøgt Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse samt Region Syddanmark om midler til at igangsætte og drive kvalitetsudviklingsprojekter i den planlægningsperiode, som er gældende for nærværende praksisplan på kiropraktorområdet. Med hensigten om at sikre nærhed og tilgængelighed for den enkelte patient til behandling hos kiropraktorer, anbefales det i praksisplanen at gennemføre to nye tiltag, som i særlig grad tager højde for problematikken omkring yderområderne i Region Syddanmark, hvor tilgængeligheden til behandling hos kiropraktor generelt er udfordret. Disse tiltag ligger udover overenskomstens umiddelbare opfordringer og er således enestående initiativer for kiropraktorområdet i Region Syddanmark. Det ene af de tiltag, det med praksisplanen anbefales at gennemføre, omhandler at sikre nærhed for den enkelte patient bosat i regionens yderområder. Det foreslås, at der i planperioden etableres frie områder, dvs. kommuner indenfor hvilke, der er fri nedsættelsesret under forudsætning af, at en række opsatte kriterier herfor er opfyldt. Disse frie områder er identificeret på baggrund af en række beregninger vedr. regionens gennemsnitlige niveau af kiropraktisk betjening, og omhandler således de kommuner, som ligger markant lavere end regionsgennemsnittet. Det andet tiltag omhandler primært tilgængeligheden til kiropraktisk betjening, idet det i praksisplanen anbefales, at der i planperioden afsættes en ramme på fire ydernumre, som kan udmøntes af Samarbejdsudvalget med ét ydernummer om året i planperioden. Disse ydernumre kan således enten tildeles en kiropraktor, der ønsker nynedsættelse i et område, som Samarbejdsudvalget vurderer er hensigtsmæssigt for den samlede kiropraktiske betjening i Region Syddanmark. Eller alternativt kan ydernummeret tildeles en kiropraktor, som på tidspunktet for ansøgningen praktiserer uden overenskomst. Tildeling af ydernummer til en sådan kiropraktor vil bl.a. medføre, at den pågældende kiropraktor således bliver underlagt regionens kvalitetskrav og patientforløbsprogrammer, samt at patienterne hos denne kiropraktor bliver berettiget til tilskud for udgiften til behandling. Anbefalingerne i praksisplanen beror på en diskussion af de faktuelle oplysninger, der optræder i planen, og anbefalingerne, samt en uddybning af disse, kan findes i planens kapitel 6. 9

10 3 De formelle rammer for kiropraktisk virksomhed Dette kapitel indeholder en præsentation af kiropraktorers virksomhedsområde samt kiropraktorernes placering i sundhedsvæsnet. Desuden beskrives hvilke rammer, kiropraktikken agerer indenfor lovgivningsmæssigt og aftalemæssigt. 3.1 > Kiropraktorers virksomhedsområde De nærmere regler om kiropraktorvirksomhed er fastsat i en bekendtgørelse udstedt af Sundhedsstyrelsen og i de Bindende retningslinjer for visse former for kiropraktisk behandling, som er udstedt i medfør af denne bekendtgørelse 2. Kiropraktorerne har den fornødne uddannelse til selvstændigt at kunne forestå såvel den diagnostiske, herunder røntgendiagnostik, som den behandlende og den forebyggende indsats over for patienterne. Dette fastlås i Bekendtgørelsen om kiropraktorer og Landsoverenskomsten om Kiropraktisk Behandling. Faget har i Danmark primært været udøvet i praksissektoren, men også i sekundærsektoren er der ansat kiropraktorer. Andre kiropraktorer arbejder på Syddansk Universitet som lektorer, og derudover er et antal kiropraktorer ansat som forskere både på universitetet (SDU), ved Rygcenter Syddanmark og på Nordisk Institut for Kiropraktik og klinisk biomekanik (NIKKB) > Undersøgelse og behandling En kiropraktor beskæftiger sig med undersøgelse, diagnostik, forebyggelse, rådgivning om og behandling af biomekaniske funktionsforstyrrelser og heraf afledte smertetilstande i rygsøjle, bækken og ekstremiteter (armenes og benenes led og muskler). Undersøgelsen omfatter optagelse af patientens sygehistorie, grundig gennemgang af bevægeapparatet, vurdering af patientens almene helbredstilstand, specifikke kiropraktiske tests samt almindelige ortopædiske og neurologiske undersøgelser. Disse bliver ofte suppleret med generelle undersøgelser som f.eks. blodtryksmåling eller lignende afhængigt af problemets art. Røntgenundersøgelse kan også være nødvendig, og det har alle kiropraktorer en forpligtelse til at kunne tilbyde. Til brug for kiropraktorens diagnostik har de derfor adgang til at foretage røntgenundersøgelser i klinikken. Røntgenundersøgelsen er et særkende for kiropraktorer og et vigtigt diagnostisk og differentieldiagnostisk redskab. Jævnfør protokollatet vedr. røntgenundersøgelser i Landsoverenskomsten vedr. kiropraktisk behandling, april 2007, er røntgen integreret del af de ydelser, som kiropraktorerne i indicerede tilfælde stiller til rådighed, hvorfor kiropraktorernes adgang til røntgenoptagelser for nuværende er væsentligt for tilrettelæggelsen den relevante behandling for patienterne. Samtidig er man opmærksom på, at forhold som økonomi, teknologisk udvikling og kvalitetssikring medfører et behov for en løbende vurdering af nødvendigheden af tilvejebringelse af adgangen til røntgenanlæg i kiropraktorpraksis 3. Behandling hos en kiropraktor består af flere elementer: Diagnostisk udredning, hvor patienten informeres grundigt om problemets art, hvilken behandling der skal iværksættes for at kurere problemet, og hvad der kan gøres for at undgå tilbagefald. Manuel behandling af kroppens led og bløddele er en hjørnesten i kiropraktorens behandlingstilbud. Den manuelle behandling består af en bred vifte af metoder, hvor kiropraktoren bruger sine hænder til at løsne/udspænde de stramme eller låste led og muskler. Manipulationsbehandling er et særkende for kiropraktorerne. Manipulationsbehandling er specifikke håndgreb, der nænsomt justerer på funktionen i et led, ofte med en karakteristisk hørlig lyd. Bløddelsbehandling anvendes overfor muskler, sener og ledbånd, ofte som supplement til manipulationsbehandling. Der anvendes mange forskellige bløddels-behandlingsmetoder, herunder målrettede massage og strækteknikker. Behandlende træning/retningsspecifikke bevægeøvelser. Information og rådgivning. Øvelser/genoptræning: Alle kiropraktorer tilbyder individuel genoptræning og en del klinikker har desuden træningsfaciliteter, hvor der kan tilbydes hold- 2 Bek. nr. 520 af den med bilag 3 Protokollat vedr. røntgenundersøgelser, Landsoverenskomsten vedr. kiropraktisk behandling, april

11 3 træning. Det er patientens egen indsats at genoptræne eller styrke den tabte funktion af det skadede område. Dette vil afhængigt af problemet omfatte kiropraktorens rådgivning og vejledning i både stabilitets-, styrke-, smidigheds- og/eller koordinationstræning. Træningen foregår enten som hjemmetræning eller i klinikkens træningsfaciliteter > Billeddiagnostik Kiropraktorer er uddannede til selv at foretage røntgenundersøgelse af skelettet i forbindelse med lidelser i bevægeapparatet, og til at beskrive disse. Røntgenundersøgelse kræver en indikation efter regler udgået fra Dansk Radiologisk Selskab. Som følge af Røntgenbekendtgørelse nr. 975 af 16. december 1998 har der kunnet registreres et fald i brugen af røntgen indenfor kiropraktorområdet såvel som i det øvrige sundhedsvæsen. Røntgenbekendtgørelsen indeholder bl.a. en skærpelse i forhold til anvendelse, drift og vedligeholdelse af røntgenanlæg i hele sundhedsvæsenet. Det indskærpes blandt andet, at man ved behov for billeddiagnostisk udredning skal overveje alternative undersøgelser til røntgen, der ikke baserer sig på ioniserende (røntgen) stråling. MR- og ultralydsscanninger er eksempler på sådanne undersøgelser. Der stilles de samme tekniske og kvalitetsmæssige krav til røntgenanlæg hos kiropraktorer og på sygehusene. Derudover indeholder Røntgenbekendtgørelsen også bestemmelser om en mere hensigtsmæssig anvendelse af røntgen gennem en øget udveksling af eksisterende røntgenundersøgelser mellem sygehuse og kiropraktorer samt udvidede muligheder for anden billeddiagnostisk udredning. Røntgenundersøgelser er dog fortsat den mest anvendte billeddiagnostiske modalitet i sundhedsvæsenet. Tidligere har det været et overenskomstmæssigt krav, at kiropraktorer for at kunne tiltræde landsoverenskomsten har skullet være i besiddelse af et røntgenapparat i klinikken. Med den nye landsoverenskomst på kiropraktorområdet med ikrafttrædelsesdato d. 1. oktober 2010 bliver der åbnet en mulighed for, at praktiserende kiropraktorer, der ikke tilbyder røntgen i egen klinik, fremover vil kunne tiltræde overenskomsten ved at indgå en samarbejdsaftale med en anden kiropraktorklinik om, at patienter kan modtages til røntgenundersøgelser på den pågældende klinik på sædvanlige overenskomstmæssige vilkår. Samarbejdsudvalget skal godkende indgåede samarbejdsaftaler om henvisning af patienter til røntgenundersøgelser på en anden klinik. Med den nye landsoverenskomst vedr. kiropraktik gøres også ultralydsundersøgelsen til en tilskudsberettiget ydelse. Dette sker under den forudsætning, at ultralydsundersøgelser kun udføres af kiropraktorer, der kan dokumentere den nødvendige gennemførte efteruddannelse. 3.2 > Diverse fakta om kiropraktik og kiropraktisk behandling Der kræves ikke lægehenvisning for at få behandling/undersøgelse hos en kiropraktor. Kiropraktorer kan differentialdiagnosticere og har selvstændig diagnoseret. Kiropraktorer er den faggruppe, der behandler flest rygpatienter i det danske sundhedssystem. Kiropraktorer ser mange patienter med skader andre steder i bevægeapparatet end i ryggen (fodled, knæ, skuldre, albue osv.) - både akut opståede skader og mere kroniske overbelastningsskader af kroppens muskler og led. I hele landet er der er ca. 500 praktiserende kiropraktorer på ca. 230 kiropraktorklinikker samt ca. 15 ansatte i sygehusvæsenet. Ca personer i Danmark henvender sig årligt til en kiropraktor. Kiropraktik er et af de behandlingstilbud, der har højst egenbetaling for patienterne, og den er på ca. 80%. Der bliver ydet omkring 2 mio. behandlinger om året i kiropraktorklinikkerne. Der ydes offentligt tilskud til kiropraktorbehandlinger. Der er ingen begrænsning i det antal kiropraktorbehandlinger, der gives tilskud til. Det gennemsnitlige antal behandlinger pr. patient pr. år er godt 6 behandlinger. 3.3 > Overenskomsten Gennem Landsoverenskomst om kiropraktisk behandling, der er indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktor Forening, reguleres og fastsættes ydelserne og honorarerne, der knytter sig til kiropraktisk behandling. Overenskomsten omfatter bestemmelser vedr. samarbejde og udvikling samt 11

12 3 diagnostik, forebyggelse og behandling. Der redegøres i overenskomsten endvidere for de kiropraktiske ydelsers indhold og anvendelse gennem vejledende ydelsesbeskrivelser. I Sundhedslovens bekendtgørelse nr om tilskud til kiropraktisk behandling i praksissektoren fremgår det, at regionerne yder et tilskud til kiropraktiske ydelser svarende til en gennemsnitlig tilskudsprocent på mellem 18 og 22%. Der skelnes i Landsoverenskomsten vedr. kiropraktisk behandling mellem speciale 53, der omfatter ikkekroniske patienter, og speciale 64, som omhandler patienter med kroniske lidelser i bevægeapparatet. Definitionen af kroniske patienter er jf. 22 om tilskudsordninger for personer med kroniske lidelser i bevægeapparatet som følger: Patienten har tilbagevendende eller kroniske lidelser i bevægeapparatet, som kræver en ekstraordinær tidskrævende og længerevarende behandlende og forebyggende indsats og patienten er indstillet på at yde en væsentlig personlig indsats i relation til varig styrkelse af bevægeapparatet. Der er ikke nævneværdig forskel på det tilskud, som ydes til ydelser indenfor henholdsvis speciale 53 og 64. Udover selve overenskomsten kan der lokalt indgås aftaler, der enten fraviger eller supplerer overenskomsten, de såkaldte 2 aftaler, såfremt der er enighed herom i det regionale samarbejdsudvalg. I Region Syddanmark er der pt. indgået syv 2-aftaler. Disse aftaler omhandler bl.a. særlige omstændigheder vedr. afregning, særlige henvisningsmuligheder samt kompensation til praktiserende kiropraktorer for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i udvalg og arbejdsgrupper. Aftalerne kan af begge parter opsiges med tre måneders varsel. En liste over disse 2-aftaler kan findes under afsnit > Uddannelse De gældende regler for kiropraktoruddannelsen er fastlagt i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne 4. Uddannelsen udbydes på Syddansk Universitet og er en fælles nordisk uddannelse, idet der årligt er et studenteroptag fra Norge og Sverige på i alt ca. halvdelen af de 65 pladser, der er til rådighed. Bachelordelen er for ca. 80 procents vedkommende fælles med medicinstudiet. Bacheloruddannelsen tager 3 år og er opdelt i tolv moduler af 8 ugers varighed. Samtidig er uddannelsen inddelt i tre spor, som løber parallelt hele uddannelsen igennem: det biomedicinske, det akademiske og professionssporet. Hvert af de tolv moduler består af undervisningselementer indenfor to eller tre af sporene. Kandidatuddannelsen i klinisk biomekanik har til formål at kvalificere den studerende til at bestride funktionen som kiropraktor på baggrund af naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige discipliner. Efter endt bacheloruddannelse skal de studerende læse yderligere to år for at blive kandidat i klinisk biomekanik. Kandidatuddannelsen er den kliniske del med både praktisk og teoretisk orienteret undervisning. Den følger samme struktur som bacheloruddannelsen med tre parallelle spor. Kandidatuddannelsen består af moduler i kliniske fag, herunder almen diagnostik, klinisk biomekanik, billeddiagnostik og radiografi. 3.5 > Autorisation Lov om autorisation af sundhedspersoner 5 og sundhedsfaglig virksomhed regulerer bl.a. autorisationsforholdene for kiropraktorer. Lovens formål er at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser gennem autorisation af nærmere bestemte grupper af sundhedspersoner, hvor andres virksomhed på det pågældende område kan være forbundet med særlig fare for patienter. En autorisation giver indehaveren ret til at anvende en bestemt titel, og for læger, tandlæger, kiropraktorer m.fl. forbeholdes den autoriserede endvidere ret til at udøve en bestemt virksomhed, dvs. autorisationen er en titelbeskyttelse og beskyttelse af et virksomhedsområde. Kandidatuddannelsen (cand.manu) danner grundlag for Sundhedsstyrelsens udstedelse af autorisation som kiropraktor. Denne autorisation bliver udstedt til alle der består eksamen fra Universitetet. 4 Bek. nr. 338 af den Lov. nr af den

13 3 For at opnå tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor skal en autoriseret kiropraktor have gennemført en supplerende praktisk uddannelse (turnustjeneste) i Danmark eller en praktisk uddannelse, der af Sundhedsstyrelsen kan sidestilles hermed. Retten til at udøve kiropraktorvirksomhed er forbeholdt person, der har autorisation som kiropraktor. Autorisationsloven slår fast, at kiropraktorvirksomhed omfatter diagnostik, forebyggelse og kiropraktisk behandling af biomekaniske funktionsforstyrrelser i rygsøjle, bækken og ekstremiteter. 3.6 > Faglig udvikling Kvalitetsarbejdet på kiropraktorområdet har relation til de nationale initiativer omkring kvalitetsudvikling på sundhedsområdet, herunder Den Danske Kvalitetsmodel. Et aspekt af kvalitetsudvikling er at informere og synliggøre de ydelser og aktiviteter, der udføres i kiropraktorpraksis, dels overfor borgeren og dels overfor de øvrige behandlere i det offentlige sundhedsvæsen. Dette kan medvirke til forventningsafstemning af, hvilke opgaver de praktiserende kiropraktorer kan løse. Derudover opfordrer landsoverenskomstens aftaleparter de regionale samarbejdsudvalg til at fremme arbejdet med kvalitetssikring blandt kiropraktorer, herunder at tilskynde og iværksætte konkrete kvalitetssikringsprojekter > Forskning og kvalitet Danske kiropraktorer hører til de mest forskningsaktive i verden, og Region Syddanmark er centrum for denne aktivitet. Formelt er forskningen organiseret på og omkring Syddansk Universitet ved Institut for Idræt og Biomekanik, Klinisk Institut, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) og Rygcenter Syddanmark. I disse institutioner og enheder udfører kiropraktorer forskning i både mono- og tværfaglige sammenhænge og er ansat i en lang række funktioner fra assistenter over Ph.d- studerende, adjunkter og lektorer til professorer. kiropraktorernes forskningsmæssige samarbejde med andre sundhedsprofessioner omkring forskning i bevægeapparatets funktion og sygdomme. I forbindelse med udbygningen af i første omgang Institut for idræt og Biomekanik og senere Odense Universitetshospital forventes det, at et større antal kiropraktorer fra både ind- og udland vil beskæftige sig med forskning på alle niveauer. Kiropraktorerne har adgang til efteruddannelse ved Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, og Den Danske Kvalitetsmodel er under udarbejdelse med henblik på at højne kvaliteten i det danske sundhedsvæsen. Overenskomstparterne har tilkendegivet, at man gerne ser kiropraktorområdet omfattet af kvalitetsmodellen. Der er derfor ved overenskomstens indgåelse aftalt nedsættelse af et udvalg, der skal arbejde med at fremme kvalitetsudviklingen på kiropraktorområdet, herunder beskrive konsekvenser af anvendelse af elementer fra Den Danske Kvalitetsmodel på kiropraktorområdet samt komme med forslag til en implementeringsmodel > Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) NIKKB et forskningsinstitut og videnscenter, der producerer sundhedsvidenskabelig forskning inden for kiropraktik og klinisk biomekanik. Det er NIKKBs hovedformål at: producere og medvirke til produktion af sundhedsvidenskabelig forskning af højeste kvalitet inden for kiropraktik og klinisk biomekanik formidle og nyttiggøre denne forskning over for kiropraktorer, øvrigt sundhedspersonale og offentligheden sikre vidensoverførsel mellem NIKKB og dets målgrupper udbyde og videreudvikle efteruddannelse af nordiske kiropraktorer, der ruster kiropraktorerne til at praktisere i et samfund og et sundhedsvæsen i udvikling På forskningsområdet er udviklingsmulighederne i regionen næsten ubegrænsede. Kiropraktorer har via den uddannelsesmæssige forankring på Syddansk Universitet direkte adgang til alle relevante forskningsmiljøer, og der ses i disse år en stadig udbygning af 13

14 3 NIKKB udfører endvidere en række servicefunktioner: kvalitetssikring på røntgenområdet praktisk afvikling af turnustjenesten for danske turnusassistenter vedligeholdelse af et bibliotek med relevant kiropraktisk litteratur og førende tidsskrifter har etableret den centrale billedserver, KirPACS- NIKKB, der lagrer digitale røntgenbilleder for kiropraktorklinikker og sikrer hurtig og nem adgang til billeder taget andre steder. NIKKB deltager i øjeblikket i forskning på mange områder se bilag 1. Af de væsentligste projekter kan nævnes undersøgelser om konsekvenser af smerter i ryg og nakke, undersøgelse af mønstre i sygdomme, der optræder samtidigt i forhold til f.eks. livsstilsfaktorer og job mv. samt udvikling i kiropraktorernes patientpopulation (relevant for nærværende praksisplan med hensyn til kapacitetsvurdering og lign). Desuden forskes der i, om det kan kortlægges, hvor i sundhedssystemet patienterne hjælpes bedst, herunder udvikling og evaluering af metoder, der måler relevante forbedringer igen af stor betydning for planlægning af hensigtsmæssige patientforløb i Region Syddanmark > Kiropraktorfonden Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktor Forening har etableret en fond, Kiropraktorfonden. Fondens midler fremkommer ved, at der årligt af kiropraktorernes tilgodehavende hos regionen tilbageholdes 9,47%, der indbetales til kiropraktorfonden, og at regionerne indbetaler 6,2% af kiropraktorudgifterne til kiropraktorfonden årligt. Alt i alt blev der i 2008 tilvejebragt mere end 15 millioner kroner til denne fond. Kiropraktorfonden har til formål, at: finansiere kiropraktorernes turnusuddannelse etablere det økonomiske grundlag for NIKKB i Odense fremme kiropraktisk forskning yde tilskud til efteruddannelsesaktiviteter for kiropraktorer afholde udgifter i forbindelse med kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis Endvidere udbetaler fonden på baggrund af ansøgning årligt ca. 2.5 mio. kr. til konkrete projekter, og fonden finansierer ligeledes ph.d.-uddannelsesstillinger samt et professorat på SDU > Center for Forskning i Bevægeapparatets Funktionelle Lidelser Clinical Locomotion Science (CLS) er det officielle navn for Center for Forskning i Bevægeapparatets Funktionelle Lidelser, som er hjemhørende ved Det Sundhedsvidenskabelige fakultet ved Syddansk Universitet. CLS blev skabt som et formaliseret samarbejde mellem NIKKB, Syddansk Universitet og det daværende Rygcenter Fyn. Formålet med etableringen af CLS er at skabe synergi mellem de fynske forskningsmiljøer på rygområdet, at synliggøre miljøerne både nationalt og internationalt samt at nyttiggøre forskningen i undervisningsmæssige og patientrelaterede sammenhænge. Der er således et udstrakt forskningsmæssigt samarbejde mellem de tre institutioner bestående af fælles forskningsprojekter, udviklingsprojekter, temadage og fælles personale. Centrets konstruktion og indhold skal tages op til revision, når Rygcenter Syddanmark og forskningsenheden ved centret er etableret > Det nationale indikator projekt NIP NIP omhandler udvikling, afprøvning og implementering af indikatorer og standarder til vurdering af kvaliteten af sundhedsvæsenets kerneydelser (den sundhedsfaglige kvalitet). Såvel standarder som indikatorer er beregnet til både internt brug i de enkelte sundhedsinstitutioner med henblik på fortløbende kvalitetsudvikling, understøttelse af rationel dialog mellem det faglige og ledelsesmæssige niveau samt til eksternt brug i offentligheden i forbindelse med formidling af information om den sundhedsfaglige kvalitet til borgere og patienter. I forbindelse med de forrige overenskomstforhandlinger vedrørende landsoverenskomst om kiropraktik, nedsattes i 2007 et udvalg til fremme af arbejdet med kvalitetsudvikling på kiropraktorområdet. Projektet er nu afsluttet og konklusionerne heraf er taget til efterretning i den nye overenskomst. 14

15 3 Udvalg til fremme af Kvalitetsudviklingen på Kiropraktorområdet har til opgave, at: undersøge og beskrive konsekvenserne af at indføre Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) på kiropraktorområdet samt at komme med forslag til, hvordan modellen kan implementeres. Som led heri skal udvalget beskrive, hvilke dele af Den Danske Kvalitetsmodel, der er relevante for kiropraktorpraksis og foreslå en prioritering heraf. udbrede kendskabet til Den Danske Kvalitetsmodel og kvalitetsudviklingen på kiropraktor-området. at komme med forslag, som kan danne grundlag for parternes beslutning om, hvorledes det videre arbejde på kvalitetsudviklingsområdet skal organiseres. I løbet af overenskomstperioden skal konkrete projekter forberedes og gennemføres med henblik på, at udvalget kan præsentere forslag til, hvordan Den Danske Kvalitetsmodel kan implementeres på kiropraktorområdet. Pilotprojekt vedr. indikatorudvikling Udvalg til fremme af kvalitetsudviklingen på kiropraktorområdet besluttede i juni 2008 at gennemføre en kvalitetsmåling af kiropraktorpraksis som et pilotprojekt i regi af Det Nationale Indikatorprojekt (NIP). Projektet er blevet gennemført med henblik på, at kvalitetsudviklingsudvalget har skullet kunne præsentere velfunderede forslag til, hvordan man fremadrettet kan forberede implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel på kiropraktorområdet i relation til sygdomsrelateret indikatorbaseret kvalitetsudvikling. Projektet er løbende blevet fulgt af Udvalg til fremme af kvalitetsudviklingen på kiropraktorområdet, og økonomisk er det blevet gennemført med midler fra puljen på i alt 1.5 mio. kr., som er blevet afsat til udvalgsarbejdet. Det anbefales, at projektet videreføres med henblik på fremtidig implementering i alle kiropraktorklinikker Det anbefales, at et fremtidigt projekt placeres i et allerede eksisterende driftssystem og gerne i NIPkontekst Det anbefales, at der sker en integration med andre kvalitetsudviklingsprojekter, både af mono- og tværfaglig karakter. Det anbefales ved en evt. national implementering, at der afholdes en årlig klinisk auditering på regionalt niveau evt. i samarbejde med praksiskonsulenterne på kiropraktorområdet. Det anbefales, at der udvikles et IT-datafangstmodul for at lette dataregistreringen. 3.7 > Patientklagenævnet og patientforsikringen Patienter har siden oprettelsen af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn i 1988 kunnet klage hertil over kiropraktorernes faglige virksomhed. I 2009 behandlede Patientklagenævnet i alt 5 sager, hvilket skal ses i lyset af, at kiropraktorerne, som tidligere nævnt, årligt behandler ca patienter, som modtager gennemsnitligt ca. 6 behandlinger hver. Siden 2004 har patienterne kunnet søge erstatning hos Patientforsikringen. Alle autoriserede kiropraktorer er dækket af Patientforsikringen, uanset om de har et ydernummer eller ej. Udgifterne til Patientforsikringen afholdes af Danske Regioner. Før 2004 var patienterne dækket af en privat forsikringsordning tegnet gennem Dansk Kiropraktorforening. Klager vedr. kiropraktorernes adfærd, service eller lignende, behandles i det lokale samarbejdsudvalg og i Landssamarbejdsudvalget. Pilotprojektet har båret titlen NIP-kiropraktik og blev afsluttet 30. marts 2010 med en rapport, Afsluttende rapport, pilotprojektet NIP-kiropraktik. I denne rapport fremgår en række anbefalinger fra henholdsvis indikatorgruppen og testklinikkerne, hvoraf nogle fremgår nedenfor. 15

16 4 Statusbeskrivelse; kapacitet og aktivitet 4.1 > Region Syddanmark tal og fakta Region Syddanmark er dannet af de fire tidligere amter: Vejle (sydlige del), Ribe, Sønderjylland og Fyn. I regionen er der 22 kommuner, der befolkningsmæssigt spænder fra ca indbyggere i Fanø Kommune til ca indbyggere i Odense Kommune, og i regionen er der i alt ca. 1,2 millioner indbyggere (opgjort pr. 1. januar 2009). I Region Syddanmark er der 116 praktiserende kiropraktorer fordelt på 50 klinikker. Derudover er der 61 ydernumre i regionen samt et ubesat ydernummer i Tønder. Hertil kommer 10 kiropraktorklinikker, der arbejder uden overenskomst. Det er et kendetegn, at der i den seneste årrække har været et stabilt antal ydernummer, og at udvidelsen af kiropraktorkapaciteten er foregået ved hjælp af ansættelse af kiropraktorer i praksis. Derudover kan kiropraktorerne, jf. 16, stk. 3 i Landsoverenskomsten, ansætte kiropraktisk medhjælp i form af massører, fysioterapeuter og andre. 4.2 > Kapacitet og struktur Udvidelse af antallet af kiropraktorer, der praktiserer efter overenskomsten besluttes i Regionsrådet, mens den enkelte indehaver med ydernummer selv træffer beslutning om ansættelse af flere kiropraktorer i praksis samt benyttelse af kiropraktisk medhjælp i klinikkerne, såsom fysioterapeuter, massører mv. Kiropraktoren er ved fravær berettiget til at antage vikarer. Således er regionens mulighed for at styre kapaciteten på området i realiteten relativt begrænset. Nedenstående tabel 4.1 er en oversigt over kiropraktorkapaciteten i de enkelte kommuner i regionen beregnet på antallet af reelt erlagte kiropraktortimer pr indbyggere pr. uge. Oversigten er fremkommet efter telefonisk kontakt til samtlige kiropraktorpraksis med ydernummer i Region Syddanmark i maj 2009 vedrørende den kiropraktiske kapacitet i hver enkelt klinik. 16

17 4 Tabel 4.1 Oversigt over den kiropraktiske kapacitet fordelt på kommuner Kommune Antal Ydernumre Antal kiropraktorer Antal kiropraktortimer pr. uge Indbyggere i de enkelte kommuner Antal kiropraktortimer pr indbyggere pr. uge Indekstal Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa I alt / gennemsnit Det ene ydernummer er et hvilende ydernummer. 2 En kiropraktor i Svendborg driver også klinik på Langeland. 3 En kiropraktor i Svendborg har en ugentlig dag på Ærø. Med udgangspunkt i tabel 4.1 fremgår det, at der på tværs af kommunerne er stor forskel på, hvor mange kiropraktorer der er i forhold til indbyggertallet, samt hvor mange kiropraktortimer der er i forhold til antallet af indbyggere. Det fremgår, at der i nogle kommuner, f.eks. Billund, Tønder og Varde, er et meget lavt antal kiropraktortimer pr indbyggere, mens andre kommuner, f.eks. Fredericia, Haderslev, Nyborg og Svendborg, har et meget højt antal kiropraktortimer pr indbyggere. I de kommuner, hvor der er et meget lavt antal timer pr indbyggere, er det også kendetegnende, at der kun er én eller to kiropraktorkapaciteter. Det betyder, at serviceniveauet i disse kommuner kan være påvirket i negativ retning, da få kapaciteter kan påvirke en evt. ventetid idet ventetiden typisk vil være højere i områder med få kiropraktortimer. Derudover kan et lille antal kiropraktortimer pr indbyggere betyde, at patienterne må søge behandling i andre kommuner, hvilket medfører lavere grad af tilgængelighed. De kommuner, som ligger meget højt med hensyn til kiropraktortimer pr indbyggere, har til gengæld en høj grad af tilgængelighed for den enkelte borger i kommunen samt et højt serviceniveau. 17

18 4 Nedenfor følger et oversigtskort over kapaciteten i Region Syddanmark 18

19 > Ventetid Ifølge oplysninger fra kiropraktorerne er der ikke ventetid i kiropraktorpraksis. Dette skyldes, at kiropraktorerne i perioder med større tilgang til praksis løser opgaven gennem individuelt merarbejde. Med udgangspunkt i denne fleksibilitet i kiropraktorernes arbejdstid, mulighed for at ansætte flere kiropraktorer i den enkelte praksis samt at nedsætte sig uden overenskomst er det vanskeligt at vurdere, om den kiropraktiske kapacitet i regionen dækker den eksisterende efterspørgsel. 4.3 > Aktiviteter og udgifter Tabel 4.2 på næste side viser det samlede antal ydelser fordelt på kommuner samt ydelsesforbruget gjort op i forhold til antallet af indbyggere i den enkelte kommune. Af indekstallene kan det aflæses, hvorvidt den enkelte kommunes ydelsesforbrug pr indbyggere ligger over, under eller på gennemsnitsforbruget. Tabel 4.2 Forbrugsstatistik. Antal ydelser fordelt på kommuner i 2009 Kommune Ydelser Befolkning Ydelser pr Indbyggere Indeks RSD = 100 Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Region Syddanmark Kilde: SAS Datavarehus, Praksisafdelingen. 19

20 4 Det fremgår af tabel 4.2, at med hensyn til befolkningens forbrug af ydelser i de enkelte kommuner, har befolkningen i kommuner som Fredericia, Faaborg-Midtfyn, Nordfyn, Nyborg og Svendborg et højere forbrug af ydelser end gennemsnittet, mens ydelsesforbruget blandt befolkningen i kommuner som Billund, Fanø, Tønder, Varde, Vejle, Ærø og Aabenraa ligger markant lavere end gennemsnittet. Hvis man sammenholder ovenstående tabel med tallene fra tabellen vedr. kiropraktisk kapacitet fordelt på kommuner fremgår det, at en kommune som Nyborg både har en kapacitet, der ligger markant over gennemsnittet, samt en befolkning som udnytter denne kapacitet. For kommuner som Svendborg, Odense og Haderslev er det kendetegnende, at kapaciteten ligger over gennemsnittet, mens forbruget ligger lige omkring gennemsnittet. Dette er et udtryk for, at kiropraktorerne i disse kommuner tiltrækker borgere fra de omkringliggende kommuner. Tønder og Varde kommuner ligger relativt lavt på kapaciteter, mens de respektive kommunebefolkninger modtager flere ydelser, end der er kapaciteter til, hvilket indikerer, at borgerne i disse kommuner opsøger kiropraktorer i andre kommuner. Dette betyder, at borgerne, for at modtage kiropraktisk behandling, må bevæge sig over større geografisk afstand end det er tilfældet for borgere i kommuner, hvor kapaciteten er tilstrækkelig. Tabel 4.3 Oversigt over antal personer, der benytter sig af kiropraktorbetjening i forhold til det samlede befolkningsantal samt det gennemsnitlige antal grundydelser pr. person i Region Syddanmark i 2007, 2008 og 2009 Befolkning i Region Syddanmark Antal borgere, der har været hos kiropraktor Den procentvise andel af borgere, der har været ved kiropraktor Gennemsnitligt antal ydelser pr. patient % % % 6.4 I tabellen ovenfor fremgår det, at der blandt befolkningen i Region Syddanmark i de forgangne tre år har været mellem 6.6 og 6.8%, der har benyttet sig af kiropraktorbetjening. Samtidig kan det konstateres, at disse 6.6 til 6.8% af befolkningen i gennemsnit modtager lige omkring 6 ydelser pr. person. Derudover har en mindre del af patientgruppen også modtaget røntgen- og træningsydelser, men disse er ikke medregnet. Der er således tale om, at en relativt lille del af befolkningen benytter sig af kiropraktisk betjening. Til gengæld kan det konstateres, at dette tal fra er let stigende. Derudover kan der i den treårige periode registreres et mindre fald i det gennemsnitlige antal ydelser pr. person. På næste side følger en tabel, hvor forbruget af kiropraktorydelser i de enkelte regioner sammenholdes. I perioden 2007 til 2009 er andelen af befolkningen, der har benyttet sig af en kiropraktor været uændret på tværs af regionerne. Udgifterne til kiropraktik er steget i løbet af de tre år, og i Region Syddanmark er den gennemsnitlige udgift pr. tusinde indbyggere steget fra kr til kr Dette kan dels skyldes den overenskomstmæssige takstregulering, der sker halvårligt og som bevirker en generel stigning i udgifterne til kiropraktor på trods af en uændret adfærd blandt befolkningen og dels kan det skyldes, at sammensætningen af ydelser har ændret sig i retning af de dyrere ydelser. 20