neuroblastom Børnecancerfonden informerer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "neuroblastom Børnecancerfonden informerer"

Transkript

1 neuroblastom i

2 neuroblastom Der findes ingen kendt årsag til at sygdommen opstår, ej heller i de tilfælde, hvor sygdommen er medfødt. Kun i meget sjældne tilfælde kan der findes en øget risiko for, at flere børn i familien får sygdommen Sygdomstegn De sygdomstegn, der fører til diagnosen, er afhængig af, hvor svulsten sidder, og hvor udbredt den er. Svulster, der udgår fra binyren, er ofte store og udbredte, når de konstateres. Symptomerne vil da ofte være mavesmerter, knogle- eller ledsmerter samt almensymptomer som vekslende feber, træthed, nedsat appetit og vægttab. Sygdommen kan også vise sig ved udspilet, hård mave. Svulsten kan vokse ind i rygmarvskanalen og trykke på rygmarven og give smerter, føleforstyrrelser, nedsat kraft i benene, haltende gang og besvær med vandladning og afføring. Nogle gange opdages sygdommen først, når den har bredt sig, for eksempel som en hævet lymfeknude på halsen eller en hævelse på kranieknoglen. I sjældne tilfælde kan sygdomme vise sig ved store vandige diarreer, ukoordinerede øjenbevægelser eller ukoordinerede bevægelser af arme og ben. Undersøgelser Undersøgelserne har til formål at stille den korrekte diagnose og fastslå sygdommens udbredelse, hvilket er afgørende for valget af behandling. Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar Neuroblastom er den hyppigste svulstform uden for hjernen hos børn. Sygdommen har ikke noget dansk navn. Neuroblastom udgår ofte fra nerveceller lokaliseret i binyrerne, der er beliggende lige oven for nyrerne, men sygdommen kan også findes i de nerveceller, der ligger i den del af vores nervesystem der hedder det sympatiske nervesystem, som styrer en række uvilkårlige funktioner i legemet, for eksempel tarmfunktionen. Uden for hjernen løber en del af dette nervesystem i den såkaldte grænsestreng, som strækker sig fra halsen og ned til halebenet tæt på hver side af rygsøjlen, og neuroblastom er derfor ofte lokaliseret langs rygsøjlen. Hvert år konstateres sygdommen hos otte til ti børn i Danmark. Det er ofte børn under fem år, der får neuroblastom. To til tre tilfælde ses hos børn under et år, og sygdommen kan i sjældne tilfælde være medfødt. Der er nogenlunde lige mange drenge og piger, der får sygdommen. MR- eller CT-scanning af hoved, bryst, bughule og bækken og isotopscanninger af knoglesystemet (MIBG- og CT-scanning) kan vise svulstens lokalisation og udbredelse. Da svulsten især hos børn over et år ofte har spredt sig til knoglemarven, skal der tages knoglemarvsprøver flere steder fra hoftekammen til vurdering af, om der er svulstceller i knoglemarven. Undersøgelsen foregår i fuld bedøvelse. Hos 90 procent af børn med neuroblastom danner svulsten øgede mængder af en række stofskifteprodukter, såkaldte katekolaminer (herunder VMA, HVA, adrenalin, noradrenalin og dopamin), som kan påvises i urinen. Disse produkter er meget typiske for neuroblastom og anvendes til at sikre diagnosen, til at følge virkningen af behandlingen og i opfølgningen af børnene efter behandlingen er afsluttet. Diagnosen bekræftes sædvanligvis ved mikroskopi af vævsprøver udtaget fra svulsten med en ca. to mm tyk nål ved en ultralydsvejledt punktur eller ved en operation. Der skal desuden foretages undersøgelse for forskellige såkaldte

3 4 5 biologiske markører i kræftcellernes kerner. Disse undersøgelser har betydning for valg af den rette behandling til det enkelte barn. Disse vævsprøver udtages med barnet i fuld bedøvelse. Det udtagne væv skal undersøges på det lokale sygehus, og i visse tilfælde sendes væv til et andet laboratorium til nærmere undersøgelse. Derfor kan der gå nogle uger, inden lægerne på den behandlende afdeling har svar på alle prøver. I nogle tilfælde bliver man nødt til at vente med start på behandling, til der er svar på alle prøver. Men behandlingen af barnet kan dog starte inden, hvis lægerne skønner, at barnet har livstruende symptomer, og det derfor er uforsvarligt at vente med at starte behandling. Sygdomsstadier På basis af undersøgelserne på diagnosetidspunktet inddeles sygdommen i fire stadier, som har betydning for valget af behandling: MS: Kun hos børn under 18 måneder. Svulsten er lokaliseret (det vil sige L1 eller L2) og har kun spredt sig til leveren, huden eller knoglemarven, men ikke til selve knoglerne (ses hos ca. fem procent af alle børn med neuroblastom, men hos ca. 25 procent af børn under et år). Behandling Behandlingen af neuroblastom i Danmark foregår i øjeblikket på de børneonkologiske afdelinger på Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital, Skejby. Der anvendes to forskellige behandlingsprotokoller afhængig af sygdommens stadie (udbredning), svulstens vævsopbygning, de såkaldte biologiske markører samt af barnets alder på diagnosetidspunktet. Behandlingerne er udviklet i samarbejde med flere andre europæiske lande og anvendes i de fleste andre europæiske lande. På basis af tidligere resultater justeres disse behandlinger jævnligt, således at det er den i øjeblikket bedst kendte behandling, som barnet tilbydes. L01: Svulsten er lokaliseret og medinddrager ikke vitale organer. Svulsten kan fjernes helt ved operation (ses hos fem til ti procent af børn med neuroblastom). L02: Svulsten er ensidig og medinddrager en eller flere organer. Kan ikke fjernes ved en operation uden at beskadige vigtige organer. Disse patienter skal derfor som regel først behandles med kemoterapi. På basis af barnets alder og såkaldte biologiske markører i svulsten opdeles disse svulster i lavrisiko og mellemrisiko svulster. Der anvendes ti forskellige behandlingsstrategier til disse børn M: Svulsten har spredt sig til knoglemarv, knogle, lever eller fjerne lymfeknuder (ses hos 60 procent af børn med neuroblastom, især hos børn over 18 måneder). Børn med lokaliseret sygdom, stadium L1: Børnene skal uanset alder opereres, når diagnosen er stillet, såfremt man skønner, at svulsten kan fjernes, uden at det går ud over vigtige organer. Hvis svulsten er fjernet helt, skal der som regel ikke gives yderligere behandling. Hvis der resterer svulstvæv efter operationen, kan kemoterapi være nødvendig. Hvis der ligeledes findes visse biologiske markører i svulsten, kan efterbehandling i form af kemoterapi være nødvendig efter operationen. Børn med stadium L2: Behandlingen afhænger af, hvilken risikogruppe barnet tilhører. For børn med stadium L2 startes behandling med kemoterapi, hvor der gives kombinationer af forskellige cellegifte med ca. tre ugers mellemrum. Undervejs foretages scanninger efter to behandlingsserier, hvorefter den fortsatte behandling planlægges. Til børn med stadium L2 anvendes fem forskellige behandlingsstrategier. Der gives to til otte serier kemoterapi med tre ugers interval. Valget af behandling afhænger af barnets alder, forekomst af biologiske markører i svulsten og hvor hurtigt svulsten skrumper på

4 6 7 behandlingen. De fleste børn skal opereres efter to til otte serier kemoterapi. Kun børn, der er over 18 måneder på diagnosetidspunktet, skal strålebehandles. Børn under et år, stadium Ms: Hvis der ikke er risikofaktorer, skal barnet måske blot observeres uden behandling, da en stor del af disse svulster svinder af sig selv, også selvom de har spredt sig. De børn, der har risikofaktorer, skal have to til fire serier kemoterapi, hvorefter man vil vurdere, om der er behov for operation. Barnet skal kun stamcelletransplanteres, hvis svulsten indeholder den såkaldte MycN forandring. Børn under 18 måneder med udbredt neuroblastom, stadium M: Børnene, som ikke er positive for N-MYC, behandles med fire til otte serier kemoterapi, hvorefter man vurderer, om barnet skal opereres. Der gives ikke strålebehandling til disse børn, og de skal heller ikke stamcelletransplanteres. Børn med stadium M over 18 måneder og alle børn med stadium L2 eller Ms og forekomst af N-MYC i kræftcellerne (en vigtig biologisk markør) skal uanset alder behandles efter den såkaldte højrisikoprotokol. Godt halvdelen af børnene tilhører gruppen med udbredt sygdom og/eller N-MYC forandring i kræftcellerne. Disse børn skal behandles efter den såkaldte højrisiko protokol, der er indført som afløsning for den forrige i Behandling efter højrisikoprotokol indebærer følgende: Induktionsbehandling Denne behandling varer de første ca. tre måneder. Kemoterapien skal forsøge at reducere antallet af kræftceller i svulsten og i resten af kroppen. Behandlingerne består af fem forskellige slags kemoterapi, der gives over to til fire dage med dages mellemrum. Kemoterapien er forbundet med risiko for bivirkninger (feber, smerter, nedsat væske og fødeindtagelse), som kan medføre, at barnet skal opholde sig på hospitalet det meste af tiden. Hvis barnet ikke får disse bivirkninger, og barnet almentilstand er god, kan det være hjemme imellem behandlingerne. Under denne behandling foretages ultralydsundersøgelse og knoglemarvsundersøgelse for at se, hvordan sygdommen reagerer på behandlingen. Operation og stamcellehøst Når induktionsbehandlingen er overstået, foretages nye scanninger, ligesom der blev gjort, før behandlingen startede, for at se, hvor godt behandlingen har hjulpet. Hvis behandlingen har hjulpet godt nok, det vil sige, at der ikke længere er kræftceller i barnets knoglemarv, skal der udtages (høstes) stamceller. Stamceller er de celler, der danner blodets celler: de røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader. Efter udtagningen nedfryses de til senere brug eller i forbindelse med stamcelletransplantation. Efter stamcellehøsten skal barnet opereres, hvor man forsøger at fjerne hovedsvulsten. Dette er ikke altid muligt på grund af svulstens nærhed tæt ved store blodårer. Kirurgerne vil altid prøve at fjerne så meget af svulsten som muligt, men det er ikke afgørende for mulighederne for helbredelse, at hele svulsten bliver fjernet. Den kemoterapi, der er givet før, og som senere gives i forbindelse med stamcelletransplantationen, kan bevirke, at svulstresten er død og ikke længere giver sig til at vokse. Det fjernede svulstvæv undersøges i mikroskop for at se, om kræftcellerne er døde. Behandlingen suppleres under alle omstændigheder med strålebehandling ind mod hovedsvulsten efter stamcelletransplantationen. Højdosis kemoterapi og autolog stamcelletransplantation (ASCT). Ca. 14 dage efter operationen påbegyndes det forløb, der kaldes autolog stamcelletransplantation (ASCT). I forbindelse med den behandling gives en speciel højdosis kemoterapi bestående af to stoffer, som barnet ikke tidligere er blevet behandlet med. Højdosis kemoterapi er en meget intensiv form for kemoterapi, der gives for at angribe resterende svulstceller mere effektivt. Behandlingen gives over fem døgn ind i blodbanen, hvor barnet konstant er

5 8 9 tilkoblet drop. To dage efter indgives de tidligere høstede stamceller til barnet som en slags transfusion, og der går to til tre uger, hvor barnet er indlagt til behandling af bivirkningerne til højdosis kemoterapien (feber, slimhindesmerter, diarre og opkastninger), hvor barnet har behov for blandt andet væske, ernæring, antibiotika, transfusioner og smertebehandling. Efter et par uger kan man i blodprøver se, at barnets knoglemarvsfunktion kommer i gang, således at barnet får stigende blodværdier i løbet af dage. I denne periode er barnet indlagt. Det kan dog vare op til flere uger, inden barnets blodprøver er helt normale, og barnet kan være træt og med nedsat appetit i mange uger efter transplantationen. Strålebehandling Alle børn skal have strålebehandling ind mod sædet for hovedsvulsten for at nedsætte risikoen for at svulsten kommer igen på samme sted. Behandlingen består af daglige behandlinger over to til tre uger. Børn under fire til fem år må bedøves i forbindelse med de forberedende undersøgelser og i forbindelse med hver behandling. Disse bedøvelser er som regel meget kortvarige. Strålebehandlingen starter ca. to måneder efter stamcelletransplantationen. MRD behandling (vedligeholdelsesbehandling). A-vitamin og immunbehandling. Formålet med denne behandling, der påbegyndes et par uger efter afsluttet strålebehandling, og som varer fem til seks måneder, er at ødelægge de sidste kræftceller, såfremt der er nogen tilbage. De behandlinger, der anvendes i den periode (A-vitamin og antistof), hjælper barnets eget immunsystem med at bekæmpe kræftceller. Selvom de undersøgelser, der foretages inden start på denne behandling, ikke længere kan påvise kræftceller i barnets krop, kan de alligevel være til stede, og det har vist sig, at A-vitamin og antistofbehandling giver bedre behandlingsresultater, end hvis man ikke giver denne behandling, også selvom der ikke længere kan påvises kræftceller. A-vitaminbehandling Denne behandling består af 13 cis-retinol (A-vitamin) som kapsler eller en slags mikstur to gange dagligt i seks perioder a 14 dage efterfulgt af 14 dages pause. Behandlingen starter en til to uger efter, at strålebehandlingen er slut, og foregår i hjemmet under blodprøvekontroller et par gange om måneden. A-vitamin er ikke celledræbende, men kan ændre kræftcellen fra en ondartet til en godartet støttecelle, der ikke vokser og spreder sig. Behandlingen forårsager ofte udtalt tørhed af hud og læber, og det er nødvendigt at smøre barnet med fugtighedscremer. Enkelte kan også få ondt i benene. Disse symptomer svinder i løbet af de to uger, der går mellem behandlingerne Immunbehandling. Inden for de seneste år har det vist sig, at børn med højrisiko neuroblastom har behov for en speciel behandling (kaldet immunbehandling) i tillæg til den øvrige behandling. Alle børn med højrisiko neuroblastom kan blive behandlet med antistof i tillæg til A-vitaminbehandlingen, men fordi antistoffet ikke kan købes i handlen, kræver protokollen, at barnet deltager i et såkaldt randomiseret studie, hvor man ved lodtrækning afgør, om antistofbehandlingen skal suppleres med et andet immunstimulerende stof (Interleukin 2 = IL2 = Aldesleukin). Behandlingen med antistof foregår i løbet af de seks måneder under A- vitaminbehandlingen. Den består af infusion i barnets centrale venekateter af et æggehvidestof, som er udviklet til at lokalisere tilbageværende neuroblastomceller i kroppen. Når æggehvidestoffet (=antistoffet) har bundet sig til tilbageværende neuroblastomceller, aktiveres kroppens immunapparat, som derved prøver at dræbe de neuroblastomceller, som antistoffet har bundet sig til. Antistofbehandlingen foregår under fem til seks døgns indlæggelse i en af de uger, hvor barnet ikke får A-vitamin. Under behandlingen er barnet hele tiden tilkoblet drop og får tilført forskellig medicin for at reducere bivirkningerne til antistofbehandlingen. De væsentligste bivirkninger er smerter, der kræver konstant infusion af morfin, og allergiske reaktioner, der kræver tæt observation og behandling for, at de ikke skal blive livstruende.

6 10 11 Hos halvdelen af de børn, der behandles med antistof, behandles desuden med et immunstimulerende stof, Interleukin 2 (= aldesleukin). Dette gives som en indsprøjtning under huden fem dage i træk, i alt ti gange (50 indsprøjtninger) over et halvt år. Aldesleukin gives i fem hverdage i de to uger, hvor barnet holder pause med A-vitaminbehandlingen. Halvdelen af indsprøjtningerne gives samtidig med, at barnet behandles med antistof, det vil sige under indlæggelse, mens den anden halvdel af behandlingen i alt fem serier a fem dage gives ambulant. I forbindelse hermed kan barnet og familien enten være hjemme eller opholde sig på patienthotellet mellem indsprøjtningerne. Den væsentlige bivirkning til interleukin er høj feber og influenza-lignende symptomer, som i nogle tilfælde kan forebygges ved at give paracetamol (panodil) inden og bagefter indsprøjtningerne. Desuden kan der forekomme kløe og hududslet, dårlig appetit og væskeophobning i vævene. På afdelingen findes en speciel information om immunbehandling af neuroblastom, som forældrene får udleveret, før denne behandling påbegyndes, hvor der gives yderligere information. Og før immunbehandlingen kan påbegyndes, skal forældrene have givet skriftlig tilladelse til lodtrækningsundersøgelsen. Børn, der på diagnosetidspunktet ikke er fyldt et år, og børn hvor sygdommen ikke er udbredt (stadium L1 og L2), har meget gode chancer for at blive helbredt ( procent). Risikoen for, at sygdommen kommer igen, er allerstørst de første to år efter ophørt behandling og meget sjælden efter fem år. Desværre er chancen for helbredelse af børn over et år, hvor sygdommen har bredt sig til lymfeknuder, knogler eller knoglemarv, ikke nær så gode, men inden for de seneste år ser det ud til, at indførelse af immunbehandling til børn med højrisiko neuroblastom medfører, at ca. halvdelen bliver helbredt. Hvis en sygdom, der fra starten er lokaliseret, det vil sige ikke har spredt sig, senere kommer igen, er behandlings- og helbredelsesmulighederne rimelig gode ved anvendelse af operation, intensiv kemoterapi og strålebehandling. Derimod er chancen for helbredelse meget dårlig, hvis sygdommen blusser op igen hos et barn, der fra starten have udbredt sygdom, og som er blevet behandlet med højrisikoprotokollen. Ambulant kontrol Efter afsluttet behandling vil barnet blive fulgt ambulant ca. hver tredje måned de første to år, derefter med længere mellemrum. Lægerne vil tilrettelægge et opfølgningsprogram for hvert enkelt barn ud fra barnets alder og sygdomsudbredning. Efter fem år vil rutinemæssige røntgenundersøgelser, urinundersøgelser, blodprøver og scanninger ikke længere være nødvendige, fordi risikoen for, at sygdommen kommer igen, på det tidspunkt er meget lille. Derefter tilbydes barnet kontrol i den behandlende afdelings senfølgeambulatorium. Se særskilt information om senfølgeambulatorium. Da lægerne hele tiden prøver på at give barnet den bedste behandling, kan der med tiden ske ændringer i den ovenfor beskrevne behandling. Det kan også være, at forældre bliver spurgt, om barnet må deltage i andre videnskabelige undersøgelser, der skal søge at beskrive den bedste behandling af sygdommen. Disse videnskabelige undersøgelser er forinden godkendt af de danske myndigheder, herunder etisk komite, og forældrene vil blive informeret særskilt om dem og skal give deres skriftlige tilladelse for, at barnet kan deltage. Sådanne undersøgelser kan være med til at skaffe ny viden om sygdom og behandling og kan have betydning for forbedring af fremtidige behandlinger. Prognose Chancen for helbredelse afhænger især af barnets alder, sygdommens udbredelse på diagnosetidspunktet samt forekomsten af visse biologiske markører.

7 Børnecancerfonden Dampfærgevej 22 Postboks København Ø t: m: w: boernecancerfonden.dk

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

levertumorer hos børn

levertumorer hos børn i levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar

Læs mere

svulster i bløddelene

svulster i bløddelene i svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København,

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

retinoblastom Børnecancerfonden informerer

retinoblastom Børnecancerfonden informerer retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

Behandling med Pembrolizumab

Behandling med Pembrolizumab Behandling med Pembrolizumab Til patienter med metastatisk moderkræft September 2014 Denne skriftlige information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. Pembrolizumab Pembrolizumab

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn i transplantation af bloddannende stamceller hos børn transplantation af bloddannende stamceller hos børn Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar 2012. Princippet

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Betændelse i ryggens knogler

Betændelse i ryggens knogler Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. spædbarns ALL. Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år

Børnecancerfonden informerer. spædbarns ALL. Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år i spædbarns ALL Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år Spædbarns ALL Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, november

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR

Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Strålebehandling og medicinsk behandling til patienter med kræft i endetarmen Side 1 af 7 Vi vil hermed spørge,

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter.

Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter. Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter. med enten Rituximab eller Peg-Intron hos ældre patienter med Mantelcelle lymfom 1 Patient-Information

Læs mere

Behandling med bendamustin

Behandling med bendamustin Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af

Læs mere

Deltager information

Deltager information Deltager information Protokol DBCG 07-REAL dateret 22. december 2008. Et videnskabeligt forsøg med enten operation efterfulgt af medicinsk behandling eller medicinsk behandling efterfulgt af operation

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS)

Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS) Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS) Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk Afdeling Du skal have fjernet

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Deltager information

Deltager information Deltager information Protokol DBCG 07-REAL dateret 10. oktober 2010. Et videnskabeligt forsøg med enten operation efterfulgt af medicinsk behandling eller medicinsk behandling efterfulgt af operation til

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

akut lymfoblastær leukæmi i Børnecancerfonden informerer

akut lymfoblastær leukæmi i Børnecancerfonden informerer akut lymfoblastær leukæmi i akut lymfoblastær leukæmi 3 Årsagen til sygdommen er ikke kendt. Kraftig radioaktiv bestråling (Hiroshima, Tjernobyl) kan fremkalde leukæmi, men ellers er ydre påvirkninger

Læs mere

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom. Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er

Læs mere

Information til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS)

Information til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS) Information til dig der har myelodysplastiskt syndrom (MDS) 1. Hvad er MDS? Myelodysplastisk syndrom (MDS) er en samlet betegnelse for en gruppe kræftsygdomme med oprindelse fra blodstamcellerne i knoglemarven.

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Side 1 af 2 Hvad er kræft? Kroppens celler kan udvikle sig til kræftceller, hvis der opstår skade i dem. Så vokser de uhæmmet og ødelægger det normale væv,

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Operation for svulst i rygmarven

Operation for svulst i rygmarven Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. hjernetumorer

Børnecancerfonden informerer. hjernetumorer i hjernetumorer hjernetumorer 3 Hjernetumorer udgår fra centralnervesystemets forskellige celletyper, oftest nerveceller, støttevæv eller hinder. Den oprindelige celletype er i de fleste tilfælde en del

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Kikkertundersøgelse af blæren

Kikkertundersøgelse af blæren Patientvejledning Kikkertundersøgelse af blæren m.h.p. fjernelse af polypper/vævsprøver. Patienter der skal indlægges. Kvalitet Døgnet Rundt Urologisk afdeling Kikkertundersøgelse af blæren i bedøvelse

Læs mere

Kikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion)

Kikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion) Kikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion) Sygdom og behandling Mave- og Tarmkirurgi behandler patienter med kirurgiske sygdomme i leveren, galdevejene og bugspytkirtlen. Med

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse, som finder sted i Neurokirurgisk

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det

Læs mere

Operation for svulst i rygmarven

Operation for svulst i rygmarven Aarhus Universitetshospital Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle generelle oplysninger om din indlæggelse og operation

Læs mere

Strålebehandling vejledt af PETskanning ved hoved-/halskræft

Strålebehandling vejledt af PETskanning ved hoved-/halskræft Patientinformation Information til patienter om deltagelse i et forskningsprojekt Strålebehandling vejledt af PETskanning ved hoved-/halskræft "Dosis-eskaleret strålebehandling vejledt af funktionel billeddannelse

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Deltagerinformation og samtykkeerklæring ved deltagelse i en videnskabelig undersøgelse. NeoCol

Deltagerinformation og samtykkeerklæring ved deltagelse i en videnskabelig undersøgelse. NeoCol Deltagerinformation og samtykkeerklæring ved deltagelse i en videnskabelig undersøgelse NeoCol En undersøgelse, der belyser effekten af kombinationskemoterapi før operation hos patienter med tyktarmskræft

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg DALIAH

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg DALIAH Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg DALIAH Forsøgets titel: Dansk Studie af Lav-Dosis Interferon Alpha vs Hydroxyurea i Behandlingen af Ph- Negative Kroniske Myeloide Neoplasier

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Myelomatose. Regionshospitalet. Information til patienten. Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive. Hvad fejler jeg? Og hvad kan der gøres?

Myelomatose. Regionshospitalet. Information til patienten. Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive. Hvad fejler jeg? Og hvad kan der gøres? Information til patienten Myelomatose Hvad fejler jeg? Og hvad kan der gøres? Din sygdom kaldes i lægesprog for Myelomatose Sygdommen har ikke noget dansk navn, men det er en kræftsygdom, hvor nogle af

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Iliaca-Femoral Bypass

Iliaca-Femoral Bypass Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Kolesteatom ( benæder )

Kolesteatom ( benæder ) HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

Salazopyrin. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium

Salazopyrin. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Salazopyrin Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Salazopyrin Entabs (SAZP) VIRKNING Salazopyrin Entabs (SAZP) anvendes bl.a. til behandling af leddegigt

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Endetarmsoperation. med permanent stomi. Hillerød Hospital. Kirurgisk afdeling. Patientinformation Maj 2011. Kirurgisk afdeling

Endetarmsoperation. med permanent stomi. Hillerød Hospital. Kirurgisk afdeling. Patientinformation Maj 2011. Kirurgisk afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Endetarmsoperation med permanent stomi Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Overlæge Jesper Vilandt samt overlæge Jens Erik Jansen IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Hvilken rolle spiller blodcellerne?

Hvilken rolle spiller blodcellerne? Leukæmi Indhold 2 Indledning 3 Hvad er leukæmi? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 De fire overordnede former for leukæmi 10 Akut myeloid leukæmi (AML) 14 Akut lymfatisk leukæmi (ALL) 18 Kronisk myeloid

Læs mere

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Baggrund Dine æggestokke indeholder alle de æg, der fra pubertet til overgangsalder

Læs mere

Patientinformation. Tarmslyng. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling

Patientinformation. Tarmslyng. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling Patientinformation Tarmslyng Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Tarmslyng Tarmslyng er en fællesbetegnelse for en akut tilstand med ophævet passage af luft og afføring gennem tarmsystemet. I tyndtarmen

Læs mere

Methotrexat. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium

Methotrexat. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Methotrexat Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Methotrexat (MTX) VIRKNING Methotrexat (MTX) dæmper sygdomsaktiviteten ved leddegigt, psoriasisgigt

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Diskusprolaps i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Diskusprolaps i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i nakken Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i nakken Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine

BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine DK BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine Denne brochure er tænkt som en vejledning til din behandling. Den behandling du kommer til at gennemgå, kan eventuelt afvige

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det

Læs mere

Endetarmsoperation. eventuelt med stomi. Hillerød Hospital. Kirurgisk afdeling. Patientinformation Maj 2011. Kirurgisk afdeling

Endetarmsoperation. eventuelt med stomi. Hillerød Hospital. Kirurgisk afdeling. Patientinformation Maj 2011. Kirurgisk afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Endetarmsoperation eventuelt med stomi Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Overlæge Jesper Vilandt samt overlæge Jens Erik Jansen IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Deltagerinformation. Dansk udgave. DBCG s radioterapiudvalg/ version 10.3.2009

Deltagerinformation. Dansk udgave. DBCG s radioterapiudvalg/ version 10.3.2009 Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg til sammenligning af delbrystbestråling og helbryst-bestråling efter brystbevarende operation for tidlig brystkræft Protokoltitel: Delbrystbestråling versus

Læs mere