En enkel indsats, der giver mere social lighed i sundhed

Transkript

1 Projekt Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen En enkel indsats, der giver mere social lighed i sundhed Rygning er dén risikofaktor, som bidrager mest til sygdomsbyrden - og mest til den sociale ulighed i sundhed - i Danmark. Den sociale ulighed i sundhed kunne ifølge Sundhedsstyrelsen omtrent halveres, hvis antallet af rygere blandt lavt uddannede var på samme lave niveau som blandt højt- og mellemlangt uddannede. 1 I Vestklyngen ryger 27 % af de lavt uddannede voksne borgere (25 79 år) dagligt, mens tallet for de mellemuddannede er 19 % og for højt uddannede 11 %. Til gengæld vil 70 % af dagligrygerne i Vestklyngen gerne stoppe ( borgere) og 39 % af dem (8.000 borgere) vil gerne have hjælp til det. Det høje ønske om at holde op med at ryge og at få hjælp til det gælder for alle uddannelsesniveauer. 2 Det er positivt, at der er et ønske om at få hjælp til rygestop, idet rygning er en behandlingskrævende tilstand. Og idet vi har evidensbaserede, særdeles kost-effektive behandlingsmetoder. Den mest effektive metode er en kombination af rådgivning og rygestopmedicin. 3 I dette notat gives et overblik over ramme, foreløbige resultater og økonomiske udfordringer i den tværsektorielle rygestopindsats i Vestklyngen. 1. Politisk mål om at reducere rygning blandt kortuddannede I den politiske sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner er der sat mål om i aftaleperioden at nedbringe daglig rygning blandt de kortuddannede i Region Midtjylland med 7 % point. Målet understøttes af de nationale mål for sundhedsvæsenet i Danmark, hvor et af de 8 mål er flere sunde leveår, som måles ved to indikatorer: middellevetid og antal dagligrygere. De politiske mål er i Sundhedsaftalen omsat til en aftale om en tværsektoriel, systematisk indsats for at mindske tobaksforbruget: 1 Sygdomsbyrden i Danmark risikofaktorer. Sundhedsstyrelsen, Hvordan har du det? Region Midtjylland, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis. Sundhedsstyrelsen,

2 Uddrag fra Sundhedsaftalen mellem Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner 2. Implementering af sundhedsaftalen i Vestklyngen Med henblik på implementering af sundhedsaftalen om en systematisk indsats for at mindske tobaksforbruget har Vestklyngen igangsat et 3-årigt tværsektorielt projekt Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen ( ). Projektet er støttet med 6 mio. kr. fra Sundheds- og Ældreministeriets pulje til forstærket indsats overfor storrygere. Projektet har to hovedopgaver: 1. at implementere systematisk tilbud om (elektronisk) henvisning fra almen praksis, hospital og relevante kommunale afdelinger til de kommunale rygestoptilbud og 2. at kapacitetsopbygge og optimere kommunernes rygestoptilbud, herunder etablere tilbud om gratis rygestopmedicin i kombination med rådgivning til storrygere (+15 cigaretter dagligt) Den veldokumenterede og simple henvisningsmetode Very Brief Advice (VBA) er med gode resultater pilotafprøvet og under udrulning i Hospitalsenheden Vest og Regionspsykiatrien Vest, jf. retningslinjen Henvisning af patient til rygestop, HEV. I den forbindelse er der produceret et e-læringskursus målrettet hospitalspersonale (kan også anvendes af andre personalegrupper). Kurset er frit tilgængeligt på 2

3 Når kommunen modtager en henvisning, kontaktes borgeren indenfor en uge og tilbydes en samtale, hvor motivation, resurser, rygevaner mv. afklares. På den baggrund tilbydes et individuelt tilpasset rygestopforløb (forskellige borgere har behov for forskellig støtte). Som et vigtigt element tilbydes storrygere gratis rygestopmedicin i kombination med rådgivning. 3. Markante resultater Projektet monitoreres via den nationale kvalitets- og forskningsdatabase Rygestopbasen og evalueres eksternt sammen med de øvrige puljeprojekter i Danmark af Oxford Research/ Sundhedsstyrelsen. Desuden gennemføres en intern Triple Aimanalyse af projektet mhp. at danne beslutningsgrundlag for eventuel udrulning i de øvrige klynger i Region Midtjylland. De foreløbige resultater er markante: Vestklyngen år (alle aldersgrupper) Beregnet pba. foreløbige resultater fra Rygestopbasen Population i Vestklyngen Sundhedsprofilen 2013 %-andel af population Deltagere dagligrygere 7 % Røgfri ½ år efter rygestoppet (45 % af deltagerne) % Lavt uddannede (85 % af deltagerne) lavt uddannede dagligrygere 20 % Storrygere (+ 15 cigaretter dagligt) borgere (94 % af deltagerne) storrygere 13 % Det tegner således allerede nu til, at vi med en enkel systematisk, tværsektoriel rygestopindsats kan reducere tobaksrygning og forbedre folkesundheden særligt blandt de borgere, der har de korteste uddannelser. 3

4 4. Udfordringer Men implementeringsindsatsen møder også udfordringer. De primære udfordringer er 1) at projektet er ved at drukne i succes. Efterspørgslen på hjælp til rygestop er langt højere end forventet og budgetteret! 2) at det indtil videre ikke er lykkedes at indgå aftale med almen praksis om systematisk at tilbyde borgere at blive henvist til de kommunale rygestoptilbud. Vi er dog fortsat i dialog med PLO-M og forventer med det nye MedComhenvisningsmodul Kommunehenvisningen at kunne gå i gang med at implementere systematisk tilbud om henvisning i almen praksis i løbet af Den økonomiske udfordring uddybes nedenfor. 5. Økonomisk udfordring Der er oprindeligt budgetteret med 45 månedligt, men der har i med gennemsnitligt over 100 månedligt været mere end dobbelt så mange i forløb. Disse har langt overvejende selv henvendt sig, fordi de har hørt om tilbuddet fx via pårørende eller egen læge. let af i de kommunale rygestoptilbud blev således 10-doblet. Samtidig oplevede rygestoprådgiverne, at målgruppen blev tungere : der kom en større andel af borgere med flere udfordringer i livet, fx psykiatri, sociale udfordringer, multisygdom og misbrug. Borgere med mange og tunge udfordringer i livet fordrer som regel mere støtte til rygestoppet og stiller større krav til rygestoprådgivernes kompetencer. Kommunerne har strakt sig langt for at imødekomme den større efterspørgsel: tilbuddet om gratis rygestopmedicin blev reduceret fra 8 til 4 uger, og samtidig øgede kommunerne i forskelligt omfang egenfinansieringen af rygestopaktiviteten. Endvidere er den borgerrettede markedsføring forsøgt kraftigt nedtonet mhp. at mindske efterspørgslen. I september 2016 indledtes udrulning af systematisk henvisning i Hospitalsenheden Vest og i Regionspsykiatrien Vest. let af henvisninger fra hospitalet er støt stigende efterhånden som metoden rulles ud i de enkelte afdelinger, og Vestklyngekommunerne modtog i 3. kvartal 2016 gennemsnitligt 71 henvisninger månedligt. Med det øgede antal henvisninger oplever rygestoprådgiverne, at andelen af borgere med komplekse udfordringer i livet er yderligt stigende. Udrulning af systematisk tilbud om henvisning i almen praksis og i relevante kommunale afdelinger påbegyndes i Vi forventer derfor at se en yderligere stigning i efterspørgslen i 2017.Såfremt Vestklyngekommunerne skal imødekomme efterspørgslen på hjælp til rygestop i de kommende 3 år vurderer vi, at der skal være resurser til gennemførsel af forløb i 2017 og forløb i hhv og

5 Estimat af antal i Estimering af efterspørgslen er baseret på følgende forudsætninger: 1. At antal borgere, der selv henvender sig i 2017 er det samme som antal afsluttede forløb med startdato i perioden registreret i Rygestopbasen Ved at se på et år så tidligt som muligt i projektperioden, er der størst sandsynlighed for, at de fleste rygestopforløb med startdato i perioden er afsluttede og registrerede i Rygestopbasen. 2. At antal hospitalshenvisninger der modtages kvartalsvist svarer til antallet modtaget i 4. kvartal Det er et usikkert tal, idet hospitalsafdelingerne frit kan vælge hvornår de påbegynder implementeringen af systematisk tilbud om henvisning indenfor perioden 1. september 31. december Der kan være hospitalsafdelinger, som endnu ikke har fået indsatsen (fuldt ud) implementeret. Der kan omvendt også være større fokus på henvisning til rygestop i starten af implementeringsfasen end senere. 3. At antal henvisninger fra praktiserende læger fra 1. april 2017 er 50 månedligt Det er et usikkert tal. I oktober 2016 er der implementeret en national standard for elektronisk henvisning til de kommunale forebyggelsestilbud, herunder rygestop, i de praktiserende lægers journalsystemer. Vi er i dialog med almen praksis om implementeringsprocessen, og forventer at påbegynde implementeringen i foråret Det er vanskeligt at vurdere antal henvisninger, når vi ruller ud til klyngens praktiserende læger. 4. At antal henvisninger fra kommunale afdelinger fra 1. september 2017 er 20 månedligt Det er et usikkert tal. Pilotafprøvning har været i gang i 2. halvår 2016 i 13 kommunale afdelinger. Der har været gennemsnitligt 7 henvisninger månedligt. Det er vanskeligt at vurdere antal henvisninger, når vi ruller ud til alle relevante kommunale afdelinger. Under disse forudsætninger vil der i 2017, 2018 og 2019 være følgende antal Kommune der selv henvender sig 4 hospital 5 praktiseren de læge kommunal afdeling i alt Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig Ringkøbing-Skjern Struer Vestklyngekommunerne Baseret på antal afsluttede forløb registreret i Rygestopbasen i perioden Baseret på gennemsnitligt antal henvisninger modtaget fra hospital i 3. kvartal 2016: 71 månedligt. Hvis antal henvisninger fortsætter på samme niveau, vil vestklynge-kommunerne modtage 852 henvisninger årligt. henvisninger pr. kommune er udregnet på baggrund af kommunens andel af dagligrygere (sundhedsprofilen 2013) 5

6 årligt i 2018 og 2019 Kommune der selv henvender hospital praktiseren kommunal i alt sig de læge afdeling Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig Ringkøbing-Skjern Struer Vestklyngekommunerne Gennemsnitlig udgift til et rygestopforløb Vestklynge-kommunernes udgifter til rygestopforløb kan inddeles i følgende udgiftsposter: Deltagerafhængige udgifter, dvs. udgifter til opgaver, der specifikt skal varetages, hver gang en borger bliver tilmeldt et rygestopforløb. Størrelsen på denne post afhænger dermed konkret af antallet af tilmeldte på rygestopforløb. Posten kan budgetteres ved at tage udgangspunkt i det forventede antal. Rådgivning (den afklarende samtale, rådgivning i grupper og individuelt samt forberedelse) Individuel støtte (opkald og samtale ved tilmelding/henvisning, opfølgning ved fravær, støtte undervejs og efterfølgende, epikrise til egen læge, opfølgning efter 6 måneder) Planlægning og dokumentation (planlægning af hold, påsætning af rådgivere - inklusiv ferie og sygdom, indtastning i Rygestopbasen, registrering i KMD Nexus) Rygestopmedicin til 4 uger Delvist faste udgifter. Posterne vil resursemæssigt i nogen grad/ ikke afhænge af antallet af. Kompetenceudvikling af rådgivere (kollegial sparring, supervision og efteruddannelse løn og kursusudgift) Koordinering og udvikling af ramme og metoder i den kommunale rygestoppraksis (evaluering, ledelsesinformation, projektudvikling, vidensamling og spredning, koordinering på tværs af kommuner og sektorer) Fleksible udgifter, dvs. udgifter til opgaver, der afhængig af behov/kapacitet kan skrues op og ned på. Det er rekrutteringsopgaverne. Traditionel markedsføring (hjemmeside, facebook, lokale aviser, materialer o.l.) Events ( ud på gaden i forbindelse med kampagner, sundhedsarrangementer o.l.) 6

7 Rekruttering gennem frontpersonale (undervise og understøtte frontpersonale i anvendelse af VBA-metoden) I det følgende er givet 3 eksempler på kommunal udgift til rygestopforløb afhængig af årligt måltal/kapacitet. I alle eksemplerne er rekruttering holdt på et lavt niveau. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om skønnede udgifter, som bør kvalificeres med udgangspunkt i de faktisk afholdte udgifter i den enkelte kommune. Nedenfor er der en beregning på den gennemsnitlige udgift til et rygestopforløb. Deltagerafhængige udgifter Rådgivningsforløb, 965 kr./deltager (gennemsnitligt 4,5 timer á, 201 kr/time + 60 kr til halvårsopfølgning/ deltager) Individuel støtte, 402 kr./deltager (gennemsnitligt 2 timer á 201 kr./time) Administrative opgaver, 151 kr./deltager (45 min. á 201 kr/ time = 151 kr/deltager) Rygestopmedicin til 4 uger, 750 kr./deltager til 90 % af deltagerne Delvist faste udgifter Kompetenceudvikling af 3 rygestoprådgivere - gruppesupervision, 5 gange årligt á 2,5 timer/gang o løn til rådgivere, inkl. transporttid på 1 time (3 rådgivere, 5 x 3,5 time á 201 kr/time = kr.) o transportgodtgørelse (3 rådgivere, 5 x 50 km tur/retur, 3,72 kr./km = kr.) o kursusudgift (5 x 750 kr./deltager = kr.) - Efteruddannelse, 2 dage årligt pr. rådgiver o Løn til rådgivere (3 rådgivere, 15 timer á 201 kr. = kr.) o Transportgodtgørelse (3 rådgivere, 2 x 50 km tur/retur, 3,72 kr./km = kr.) o Kursusgebyr (3 rådgivere á kr. = kr.) - kollegial sparring ½ time ugentligt i 42 uger (21 timer á 201 kr/ rådgiver = kr) 300 kr./ år 500 kr./ år 700 kr./ år Udvikling af ramme og metoder (1 månedsløn á kr.) Fleksible udgifter Traditionel markedsføring Events (10 timer á 201 kr.) Rekruttering gennem frontpersonale (uddannelse af frontmedarbejdere, 5 timer á 201 kr) Udgift i alt Udgift/ rygestopforløb

8 Finansieringsbehov 2017 Under forudsætning af, at alle seks kommuner vælger at anvende bloktilskuddet på 0,6 mio kr. til gratis rygestopmedicin, vil der i 2017 være et finansieringsbehov på 4,62 mio. kr. i Vestklynge-kommunerne. Kommune Samlet udgift/ kr. Projektmidler /1.000 kr. Bevilget kommunal egenfinansiering 6 / kr. Finansieringsbehov / kr. Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig Ringkøbing-Skjern Struer og 2019 Under forudsætning af, at alle seks kommuner vælger at anvende bloktilskuddet på kr. i 2018 og kr. i 2019 til gratis rygestopmedicin, så er der et finansieringsbehov i 2018 på 6,59 mio kr. og i 2019 på 6,60 mio kr. Kommune Samlet udgift=finansiering sbehov/ kr. Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig Ringkøbing-Skjern Struer Vestklyngekommunerne Vestklyngekommunerne I forbindelse med reduktion af gratis rygestopmedicin bevilgede kommunerne en øget egenfinansiering af rådgivning og opfølgning til rygestopbasen 8

9 9 Projektleder Lene Stokholm Jensen mobil januar 2017