TIDLIG TVÆRSEKTORIEL REHABILITERINGSINDSATS I MIDDELFART KOMMUNE FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR (TRIM)

Transkript

1 TIDLIG TVÆRSEKTORIEL REHABILITERINGSINDSATS I MIDDELFART KOMMUNE FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR (TRIM) Evalueringsrapport for Middelfart Kommune Signe M.A. Petersen, Louise M. Jakobsen, Marie H.T. Martin, Anette F.B. Jørgensen, Reiner Rugulies og Maj Britt D. Nielsen

2

3 TIDLIG TVÆRSEKTORIEL REHABILITERINGSINDSATS I MIDDELFART KOMMUNE FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR (TRIM) Evalueringsrapport for Middelfart Kommune Signe M.A. Petersen, Louise M. Jakobsen, Marie H.T. Martin, Anette F.B. Jørgensen, Reiner Rugulies og Maj Britt D. Nielsen 1

4 Tidlig tværsektoriel rehabiliteringsindsats i Middelfart Kommune for sygemeldte med muskelskeletbesvær (TRIM) Undertitel Forfattere Institution(er) Evalueringsrapport for Middelfart Kommune Signe M.A. Petersen, Louise M. Jakobsen, Marie H.T. Martin, Anette F.B. Jørgensen, Reiner Rugulies og Maj Britt D. Nielsen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Udgiver Forebyggelsesfonden Redaktion afsluttet December 2011 Finansiel støtte Forebyggelsesfonden, projektnr Bedes citeret Petersen SMA, Meinertz LJ, Martin MHT, Jørgensen AFB, Rugulies R og Nielsen MBD. Tidlig tværsektoriel rehabiliteringsindsats i Middelfart Kommune for sygemeldte med muskelskeletbesvær (TRIM). Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø ISBN nr Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk Hjemmeside: 2

5 FORORD I maj 2009 vedtog Folketinget en ny lov om sygefravær, der udspringer af trepartsaftalen om sygefravær, som regeringen indgik med arbejdsmarkedets parter i efteråret Den nye lov hviler på et grundprincip om, at syge skal hjælpes med at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet gennem øget dialog om sygefravær på den enkeltes arbejdsplads og tilbud til syge, så de kan være mere aktive under sygeforløbet. De fleste mennesker oplever på et eller andet tidspunkt i deres liv at få muskelskeletbesvær, hvilket kan medføre fravær fra arbejdet i kortere eller længere perioder. Interventionsforskningen viser, at en flerstrenget intervention er mest effektiv med henblik på at reducere sygefraværet og fremme tilbagevenden til arbejdet. I Danmark er den tværfaglige tilgang tidligere anvendt i et interventionsprojekt i Vejle Amt for langtidssygemeldte borgere med muskelskeletbesvær - det såkaldte KIA-projekt (Koordineret Indsats for Arbejdsfastholdelse). Projektet viste gode resultater i form af bl.a. reduceret sygefravær for interventionsgruppen. Denne rapport redegør for evalueringen af en tidlig tværsektoriel rehabiliteringsindsats inspireret af KIA-metoden, som i Middelfart Kommune var målrettet sygemeldte med muskelskeletbesvær. Projektet er finansieret af Forebyggelsesfonden og gennemført i et samarbejde mellem Middelfart Kommune og Center For Sundhed og Arbejdsliv (CFSA), som er en tværfaglig virksomhed med speciale i rehabilitering. Efter ønske fra Forebyggelsesfonden har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) gennemført en ekstern evaluering. Som ekstern evaluator har NFA ikke haft indflydelse på projektets forløb og indhold. 3

6 4

7 INDHOLD Resumé... 7 Indledning...11 Baggrund...13 Evidens for effekten af tilbagevenden til arbejdet interventioner...13 Tidlig tværsektoriel indsats i Middelfart Kommune (TRIM)...15 Evalueringsdesign...19 Dataindsamling...19 Kvalitative data...19 Beskrivelse af deltagere...21 Implementering og erfaringer...23 Visitation...23 Tværfaglig udredning...25 Rundbordssamtale...26 Handlingsplaner...26 Jævnlig opfølgning...28 Koordinering af involverede aktører...29 Sagsbehandlernes erfaringer med projektet...30 Deltagernes erfaringer med indsatsen...31 Diskussion...35 Konklusion...39 Referencer...41 Bilag

8 6

9 RESUMÉ Denne rapport redegør for evalueringen af TRIM-projektet (Tidlig Tværsektoriel Indsats i Middelfart Kommune), som er finansieret af Forebyggelsesfonden og bygger på et samarbejde mellem Middelfart Kommune og Center For Sundhed og Arbejdsliv (CFSA). CFSA stod for den rehabiliterende indsats, mens Jobcenter Middelfart var ansvarlig for at henvise sygemeldte borgere til projektet. Den rehabiliterende indsats bestod af et 16 ugers forløb med henblik på udredning. Den planlagte indsats bestod af: tværfaglig udredning, rundbordssamtale, udarbejdelse af rehabiliteringsplan, opfølgning og afslutning. TRIM-projektet er inspireret af KIA-metoden (Koordineret Indsats for Arbejdsfastholdelse). Metoden bygger på en tværfaglig udredning, som afdækker den sygemeldtes arbejds- og funktionsevne og identificerer barrierer og ressourcer for tilbagevenden til arbejdet med det formål at udvikle handlingsorienterede opfølgningsplaner, som løbende koordineres med relevante aktører. Metoden er tidligere afprøvet i Vejle Amt med gode resultater i form af bl.a. reduceret antal sygefraværstimer. Formålet med nærværende projekt var ligeledes at fremme tilbagevenden til arbejdet for langtidssygemeldte borgere med muskelskeletbesvær. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) stod for evalueringen af projektet. Oprindeligt var tanken, at NFA skulle evaluere både proces og effekter på sygefravær og tilbagevenden til arbejdet. Da det ikke var muligt at oprette en sammenlignelig referencegruppe kunne der ikke gennemføres en decideret effektevaluering. Formålet med procesevalueringen var at belyse implementeringen samt deltagernes og sagsbehandlernes vurdering af projektet. Procesevalueringen bygger på data fra spørgeskemaer, registre, observationer, rehabiliteringsplaner samt interviews med det tværfaglige team, interventionsdeltagere og kommunale sagsbehandlere fra Jobcenter Middelfart. DELTAGERNE Mellem juni 2008 og august 2009 henviste Jobcenter Middelfart i alt 117 personer til interventionsgruppen, hvoraf 86 personer rent faktisk deltog i TRIM-projektet. De resterende 31 personer deltog af ukendte årsager ikke i interventionen. Et år efter første sygefraværsdato var 44 % fortsat sygemeldte. De resterende personer var enten selvforsørgende (33 %), ledige (13 %), under uddannelse (2 %), i revalidering (4 %), i fleksjob (2 %) eller på førtidspension (1 %). I gennemsnit var deltagerne sygemeldt i 9 måneder. VISITATION Generelt viser vores analyse, at sagsbehandlerne ikke oplevede problemer med at identificere borgere, som passede ind i målgruppen, og tilsvarende at TRIM-teamet ikke oplevede, at de fik de forkerte deltagere ind i projektet. Ifølge projektbeskrivelsen skulle sagsbehandlerne visitere deltagerne inden 20 ugers sygemelding. Vores opgørelser viser, 7

10 at der i gennemsnit gik ca. 8 uger fra første sygefraværsdag til visitation. Det viste sig dog langt mere vanskeligt at opnå den helt tidlige indsats. Der var således 53 % af deltagerne, der blev visiteret til TRIM-teamet mellem 9-20 uger og 3 % efter 20 uger. Kun 3 % af deltagerne blev visiteret senere end målsætningen. TVÆRFAGLIG UDREDNING Evalueringen viser, at der i overensstemmelse med projektbeskrivelsen blev gennemført en tværfaglig udredning af deltageren bestående af 1) en fysisk udredning, 2) en samtale vedrørende arbejdsmæssige forhold, 3) besøg på arbejdsplads hvor det var muligt, 4) vurdering af eventuelle psykologiske barrierer for tilbagevenden til arbejdet. RUNDBORDSSAMTALEN Rundbordsamtalen dannede blandt andet grundlag for handlingsplanen. Ved samtalen deltog TRIM-teamet, deltageren, sagsbehandlere og evt. A-kasse, læge, arbejdsgiver, jobkonsulent og andre involverede aktører. Rundbordssamtalen havde en varighed af ca. en time. HANDLINGSPLANER Af 79 handlingsplaner fremgik det, at TRIM-teamet havde fokus på at afdække deltagerens barrierer i forhold til muligheder for forbedring af funktionsniveau, og at handlingsplanerne angav anbefalede aktiviteter i forbindelse med udredning af funktionsniveau og aktiviteter vedrørende forbedring af funktionsniveau og opstart på arbejdet. Tilpasning af arbejdsopgaver/arbejdsforhold (43 %) og gradvis tilbagevenden til arbejdet (38 %) fremgik i under halvdelen af handlingsplanerne. JÆVNLIG OPFØLGNING Det første halve år af interventionsprojektet fulgte TRIM-teamet op på deltagere i projektet 4, 8 og 12 uger efter rundbordssamtalen. Senere besluttede TRIM-teamet dog, at sagsbehandlerne selv skulle gennemføre opfølgningen af deltagernes aktiviteter i TRIM-projektet i resten af projektperioden i forbindelse med deres lovpligtige opfølgning. KOORDINERING I TRIM-projektet var koordineringen hovedsageligt baseret på rundbordssamtaler og den udarbejdede handlingsplan. Rundbordssamtalerne i TRIM-projektet viste sig at være et godt redskab for sagsbehandlerne, som lagde vægt på styrken i, at deltageren sammen med relevante aktører lagde en plan for deltagerens videre forløb. SAGSBEHANDLERNES VURDERINGER Sagsbehandlerne i jobcenteret var meget positivt stemte over for rundbordssamtalerne, og gav udtryk for, at handlingsplanen var et godt og brugbart redskab. Sagsbehandlerne var dog mindre tilfredse med, at TRIM-teamet stoppede med opfølgningen af deltagerne. DELTAGERNES VURDERINGER Overordnet var deltagerne glade for at få tilbudt en henvisning til TRIM-projektet, de følte sig klar til at indgå i et afklarende forløb og motiverede for tilbagevenden til 8

11 arbejdet. I forhold til rehabiliteringsindsatsen oplevede en del deltagere, at opfølgningsindsatsen ikke var tilstrækkelig, de oplevede ikke, at handlingsplanerne spillede en central rolle i deres forløb, mens de fremhævede psykologsamtaler og rundbordssamtalerne som særlige positive elementer i indsatsen. KONKLUSION Overordnet viser evalueringen, at både sagsbehandlere, deltagere og TRIM-teamet var tilfredse med forløbet. Dog gav sagsbehandlerne udtryk for, at de syntes, at TRIMteamets opfølgning på deltagerne godt kunne have været tættere. De faste rundbordssamtaler blev fremhævet som et væsentligt element i indsatsen, som sikrede en tæt koordinering mellem TRIM-teamet og de kommunale sagsbehandlere. Overordnet lykkedes det sagsbehandlerne at få visiteret deltagerne inden projektets grænse på 20 uger, mens det viste sig langt mere vanskeligt at opnå den helt tidlige indsats. Der var således 53 % af deltagerne, der blev visiteret til TRIM-teamet mellem 9-20 uger og 3 % efter 20 uger. Da det ikke var muligt, at oprette en referencegruppe kan denne evaluering ikke sige noget om effekten af indsatsen på sygefravær. I gennemsnit var deltagerne sygemeldt i 9 måneder. 9

12 10

13 INDLEDNING Denne rapport redegør for evalueringen af TRIM-projektet (Tidlig Tværsektoriel Indsats i Middelfart Kommune), som er finansieret af Forebyggelsesfonden og bygger på et samarbejde mellem Middelfart Kommune og Center For Sundhed og Arbejdsliv (CFSA). Projektets formål var at fremme tilbagevenden til arbejdet for langtidssygemeldte borgere med muskelskeletbesvær gennem en tværfaglig udredning af den sygemeldte funktionsevne og en koordineret indsats mellem relevante aktører f.eks. sundhedsprofessionelle og sagsbehandlere fra det kommunale jobcenter. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har foretaget en ekstern evaluering af projektet og har derfor ikke haft indflydelse på projektets forløb og indhold. Oprindeligt var formålet at gennemføre en effekt- og procesevaluering. Effektevalueringen skulle belyse om deltagerne i projektet vendte hurtigere tilbage til arbejdet, var kortere tid på sygedagpenge og oplevede færre symptomer efter at have deltaget i indsatsen sammenlignet med en referencegruppe, som ikke modtog indsatsen. Dette lykkedes dog ikke af følgende årsager: 1) Idet kommunen havde forpligtet sig til at visitere et vist antal borgere til indsatsen, men havde svært ved at rekruttere nok borgere (i forhold til den aftalte kvote), var det ikke muligt også at rekruttere deltagere til en sammenlignelig referencegruppe 2) Som alternativ bad NFA sagsbehandlerne om at udsende spørgeskemaer til deltagere i et konkurrerende tilbud, BMO (Beskæftigelse Med Omtanke), som ligeledes var målrettet sygemeldte borgere med muskelskeletbesvær. Desværre modtog kun 17 borgere fra BMO et spørgeskema, hvilket betød, at vi ikke kan undersøge, hvorvidt borgere visiteret til BMO og til TRIM adskiller sig fra hinanden på en række vigtige faktorer med betydning for tilbagevenden til arbejdet (herunder helbred og socioøkonomiske karakteristika). Som konsekvens heraf kan vi ikke gennemføre en analyse af projektets effekt. Rapporten begynder med baggrunden for projektet herunder en gennemgang af tidligere erfaringer og en beskrivelse af nærværende projekt. Dernæst følger en introduktion til evalueringsdesignet, en beskrivelse af deltagerne og deres tilbagevenden til arbejdet og til slut en gennemgang og vurdering af implementeringen af projektet. 11

14 12

15 BAGGRUND De fleste mennesker oplever på et eller andet tidspunkt i deres liv at få muskelskeletbesvær, hvilket kan medføre fravær fra arbejdet i kortere eller længere perioder. Ifølge tal fra SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) udgør muskelskeletbesvær ca. 25 % af alle længerevarende sygemeldinger (over otte uger), mens tal fra Ankestyrelse peger på, at ca. 20 % af alle førtidspensioner tildeles grundet muskelskeletbesvær [1]. De fleste sygemeldte borgere vender dog tilbage i løbet af den første måned, og efter et år er ca. 90 % tilbage i arbejde igen. Selvom vi, på gruppeniveau, kender en del risikofaktorer for længerevarende fravær, kan det være svært at forudsige i de enkelte tilfælde. I Danmark har sagsbehandlere i de kommunale jobcentre hovedansvaret for at identificere personer i høj risiko for permanent udstødelse fra arbejdsmarkedet og for at iværksætte fornødne fastholdelsesinitiativer. Dette kan dog være en udfordrende opgave, da tilbagevenden til arbejdet ikke udelukkende er betinget af den specifikke diagnose og graden af symptomer, men også af den sygemeldtes egen forståelse og oplevelse af deres helbred samt af den sygemeldtes øvrige ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet (fx uddannelsesbaggrund). Dertil kommer, at en lang række faktorer relateret til sygemeldtes omgivelser fx arbejdsmiljøet kan virke fremmende eller hæmmende for den sygemeldtes mulighed for at vende tilbage. For at iværksætte tiltag som tager højde for denne kompleksitet, kræves en tværfaglig udredende indsats. I praksis kan sådan et tværfagligt samarbejde dog vise sig mere vanskeligt end som så. Således viser en undersøgelse fra SFI, at koordineringen mellem sagsbehandlerne, læger og arbejdspladsen ikke prioriteres så højt, som sygedagpengeloven lægger op til. Fx kontaktes arbejdsgiveren i under 10 % af alle sygedagpengesager [1]. I det resterende af dette afsnit beskriver vi den videnskabelige evidens for effekten af tilbagevenden til arbejdet interventioner for sygemeldte borgere med muskelskeletbesvær. Derefter forklarer vi principperne bag TRIM-projektet. EVIDENS FOR EFFEKTEN AF TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDET INTERVENTIONER Interventionsforskningen viser, at en tværfaglig flerstrenget intervention, som indeholder optimal medicinsk behandling, kognitiv adfærdsterapi, og modifikation af arbejdspladsen er mest effektiv i forhold til at reducere sygefraværet og fremme tilbagevenden til arbejdet [2]. I Danmark er den tværfaglige tilgang tidligere anvendt i et interventionsprojekt i Vejle Amt for langtidssygemeldte borgere med muskelskeletbesvær det såkaldte KIA-projekt (Koordineret Indsats for Arbejdsfastholdelse). Projektet viste gode resultater i form af bl.a. reduceret antal sygefraværstimer i interventionsgruppen [3, 4]. KOORDINERET INDSATS FOR ARBEJDSFASTHOLDELSE (KIA) TRIM-projektet er inspireret af KIA-metoden. KIA-metoden hører til inden for kategorien af person- og arbejdspladsorienterede interventioner og bygger på et rehabiliteringskoncept oprindeligt udviklet af canadiske forskere, den såkaldte Sherbrooke model. Sherbrooke modellen fordrer en tværfaglig og helbredsorienteret 13

16 rehabiliteringsindsats, som tager højde for den sygemeldtes helbred og indstilling/ motivation for tilbagevenden til arbejdet og for forhold i den sygemeldtes omgivelser (herunder arbejdsmiljø). Vi har identificeret fem indsatsområder, som er centrale for KIA-metoden: koordinering af involverede aktører, tværfaglig udredning, fokus på barrierer og ressourcer, jævnlig opfølgning og justering og tidlig identifikation af de sygemeldte. Forventningen er, at disse fem indsatsområder forbedrer rehabiliteringsindsatsen og dermed sikrer en hurtigere og mere stabil tilbagevenden til arbejdet, en reduktion i symptomer og en forbedring af arbejdsevnen. Figur 1. illustrerer de fem centrale indsatsområder og angiver, hvordan metoden antages at kunne forbedre deltagernes tilbagevenden til arbejdet. Koordinering af involverede aktører Sammenhængende forløb Tværfaglig udredning Fokus på barrierer og ressourcer Helhedssyn Målrettet, individuel plan Hurtigere afklaring & Mere målrettet og grundig rehabilitering Hurtigere og mere stabil tilbagevenden til arbejdet & Færre symptomer Jævnlig opfølgning & justering Fleksibilitet i indsatsen Tidlig identifikation af deltagere Mindre alvorlige problemstillinger Figur 1. Kia-metodens centrale indsatsområder. Som vist i Figur 1., bygger metoden på antagelsen om, at en bedre koordinering af de forskellige aktører (fx sygemeldte, læge, fysioterapeut, psykolog, kommunal sagsbehandler og arbejdsgiver) fører til et mere sammenhængende og gennemsigtigt rehabiliteringsforløb og en klarere rollefordeling mellem de involverede aktører. Endvidere antages det, at et tværfagligt samarbejde internt i interventionsteamet betyder, at teamet hurtigere kan identificere deltagernes barrierer og ressourcer for tilbagevenden til arbejdet. Formålet med at identificere barrierer og ressourcer er at udvikle målrettede og helhedsorienterede rehabiliteringsplaner, som reducerer barrierer og styrker deltagernes muligheder for og redskaber til at kunne vende tilbage til arbejde. Gennem jævnlig opfølgning på deltagerens situation forventes en højere grad af fleksibilitet, som skal sikre, at rehabiliteringsplanerne hele tiden er opdateret, og at støtte og krav hele tiden er tilpasset den sygemeldtes situation. Endeligt fordrer metoden, at 14

17 indsatsen iværksættes tidligt i sygemeldingen (gennem en tidlig identifikation af deltagerne) for at undgå, at den sygemeldtes problemer er blevet så svære, at de udgør alvorlige barrierer for tilbagevenden til arbejdet. TIDLIG TVÆRSEKTORIEL INDSATS I MIDDELFART KOMMUNE (TRIM) TRIM-projektet løb oprindeligt fra februar 2008 til februar Grundet en tillægsbevilling blev projektet forlænget til august Evalueringen afdækker perioden fra februar 2008 til og med august I denne periode blev 117 borgere visiteret til projektet, og 86 personer gennemførte forløbet. Projektet er opstået som et samarbejde mellem Middelfart Kommune og Center For Sundhed og Arbejdsliv (CFSA). CFSA er en privat tværfaglig virksomhed bestående af en kiropraktor og to fysioterapeuter, hvoraf den ene er uddannet sundhedscoach. I forbindelse med TRIM-projektet havde CFSA endvidere tilknyttet en ekstern psykolog. CFSA er etableret på baggrund af et praktisk samarbejdsfællesskab, der er opstået imellem fysioterapeutklinikken og kiropraktorklinikken på adressen i Aarup, og er således en videreudvikling af det daglige tværfaglige samarbejde. Det overordnede formål med TRIM-projektet er at forbedre langtidssygemeldte borgeres tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Dette skal ske gennem en tværfaglig og tværsektoriel rehabiliteringsindsats 1, som skal sikre en hurtigere og mere sammenhængende proces for borgeren, gennemsigtighed i sagsgangen og en klar rollefordeling mellem de involverede parter (jobcenter, borger, behandlere og arbejdsgiver). Formålet er, at tilvejebringe de redskaber, borgeren og kommunen skal bruge i forbindelse med tilbagevenden til arbejdet. Indsatsen har ikke et selvstændigt behandlingsmæssigt sigte, hvilket betyder, at fx genoptræning eller anden form for behandling ikke indgår som en del af projektet men varetages i det almindelige sundhedssystem. BESKRIVELSE AF PROJEKTET Projektet blev gennemført med udgangspunkt i Bestiller-Udfører-Modtager - (BUM) modellen, hvor Jobcenter Middelfart havde den visiterende og bestillende rolle, mens TRIM-teamet udførte den rehabiliterende indsats. Den rehabiliterende indsats bestod af et 16 ugers forløb med henblik på udredning og afklaring af borgerens situation. Figur 2. illustrerer den planlagte indsats, som bestod af: tværfaglig udredning, rundbordssamtale, udarbejdelse af rehabiliteringsplan, opfølgning og afslutning. Udredningen af deltagerne blev varetaget af TRIM-teamet, som er et tværfagligt team bestående af en kiropraktor, to fysioterapeuter, (hvoraf den ene er sundhedscoach) og en psykolog. Teamet har igennem flere år samarbejdet tværfagligt med rehabilitering af sygemeldte borgere, og er fysisk placeret uden for Jobcenter Middelfart. Udredningen dannede grundlag for en foreløbig handlingsplan, som diskuteredes ved en rundbordssamtale mellem deltager, TRIM-team, sagsbehandler og evt. A-kasse, læge, 1 Rehabilitering defineres i denne rapport som en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger og relevante aktører. Rehabilitering består af en helhedsorienteret, koordineret, sammenhængende og viden baseret indsats [5] 15

18 arbejdsgiver, jobkonsulent og andre involverede aktører tre uger efter den første udredning af deltageren. Det tværfaglige team foretog opfølgninger 4, 8 og 12 uger efter rundbordssamtalen, og deltagerne afsluttede TRIM-forløbet efter maximalt 16 uger. Jobcenter Middelfart var ansvarlig for at visitere deltagere til projektet (2 borgere om ugen). Deltagere til projektet blev udvalgt efter følgende kriterier: Inklusionskriterier Lønmodtagere, kontanthjælpsmodtagere og borgere i flexjob. Sygemeldte mellem 2 og 20 uger. Muskelskeletbesvær. Eksklusionskriterier Svær psykisk sygdom, maligne lidelser og graviditet (medmindre det fx er bækkenbund eller lignende forhold, der knytter sig til bevægeapparatet) ekskluderes. Borgere med manglende færdigheder i dansk skrift og tale ekskluderes. Borgere med fastlagt plan for forsørgelse (fx pension) og/eller for behandling (fx operation) ekskluderes. Udover visitationen var jobcentret forpligtet til at gennemføre den lovpligtige opfølgning på deltagerne. Sygedagpengeloven stiller krav om, at kommunen skal indkalde alle sygemeldte borgere til en såkaldt førstegangssamtale inden udgangen af den ottende sygemeldingsuge, og at alle sygedagpengesager kategoriseres i en af tre kategorier: 1) kategori 1, (sager hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er nært forestående), 2) kategori 2, (sager med risiko for langvarigt sygdomsforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen) og 3) kategori 3, (sager hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb). Det er særligt kategori 2 sager, som er aktuelle for TRIM-projektet. Kategoriseringen af borgerne har også betydning for hyppigheden af den efterfølgende opfølgning af den sygemeldte. Borgere visiteret til kategori 2 skal således opfølges hyppigere. I forbindelse med opfølgningen er sagsbehandlerne forpligtigede til at revurdere kategorisering, at sikre at den sygemeldte har ret til sygedagpenge og at iværksætte arbejdsmarkedsrettede tiltag efter behov. Ved første samtale skal sagsbehandlerne endvidere udvikle en handlingsplan. 16

19 I arbejde, ledig, i flexjob Sygemelding Visitation via Jobcenter Middelfart Rehabiliteringsplan for 12 uger Rundbordssamtale Tværfaglig udredning ved TRIM-teamet Diverse aktiviteter og evt. ekstern behandling Opfølgning 4, 8 og 12 uger senere (evt. justeringer af plan) Afslutning Raskmelding til arbejdsløshed I arbejde Fortsat sygemelding Figur 2. Trim-forløbet. 17

20 18

21 EVALUERINGSDESIGN DATAINDSAMLING Vi indsamlede data fra en spørgeskemaundersøgelse, registre, observationer af interventionen, rehabiliteringsplaner samt interviews med det tværfaglige team, interventionsdeltagere og kommunale sagsbehandlere fra Jobcenter Middelfart. KVANTITATIVE DATA SPØRGESKEMAER Efter aftale med TRIM-teamet og Jobcenter Middelfart modtog interventionsgruppen i perioden juni august 2009 et baselinespørgeskema ved udredning hos TRIMteamet. NFA udsendte et opfølgende spørgeskema til deltagerne ni måneder efter deltagerens opstart i TRIM-projektet. Baseline- og opfølgningsskemaet indeholdt instrumenter til måling af helbred, arbejdsevne og generelle socio-demografiske karakteristika. REGISTERDATA Alle deltagere blev fulgt i DREAM-registeret. DREAM indeholder information om alle typer overførselsindkomster, herunder sygedagpenge og har været benyttet i adskillige videnskabelige undersøgelser [6]. DREAM opgøres på ugebasis, hvilket betyder, at vi ikke kan se hvor mange timer, deltagerne er fraværende. Styrken ved DREAM er, at vi er i stand til at opgøre varigheden af sygefraværet. KVALITATIVE DATA INTERVIEWS MED INTERVENTIONSDELTAGERE Vi interviewede otte sygemeldte deltagere i forbindelse med deres udredning det vil sige, mens de stadig var sygemeldte. Interviewene var semistrukturerede, varede mellem 45 og 90 minutter og fandt sted i borgerens hjem. Et tilfældigt udsnit af deltagere modtog en skriftlig invitation, og deltagelse var således baseret på fuldstændig frivillighed. INTERVIEWS MED TRIM-TEAMET Vi gennemførte to interviews med de tre TRIM-medlemmer. Det første interview blev foretaget i juni 2008, hvor projektet ca. havde forløbet i fire måneder, og omhandlede primært tankerne og ideerne bag projektet samt de foreløbige erfaringer. Det andet interview blev gennemført i februar 2009, hvor den oprindelige projektperiode udløb, og handlede om, hvad der rent faktisk var sket i løbet af projektperioden samt teamets erfaringer og refleksioner over tilbuddet. Der blev efterfølgende bevilliget penge til at projektet kunne fortsætte i seks måneder. INTERVIEW MED JOBCENTERET Vi gennemførte et interview med to sagsbehandlere fra Middelfart Kommune, som kom fra hver deres team (tidlig indsats og kategori 2-3-sager). Sagsbehandlerne havde således forskellige funktioner og roller i forhold til samarbejdet med TRIM-teamet. Begge var erfarne sagsbehandlere og havde været ansat i kommunen i mange år. Interviewet anvendes til at belyse sagsbehandlernes oplevelse af og tilfredshed med samarbejdet i forbindelse med TRIM-projektet. 19

22 OBSERVATIONER OG REHABILITERINGSPLANER Vi foretog en observation af et visitationsmøde på det kommunale Jobcenter og af to borgeres udredningsforløb og rundbordssamtale i TRIM. Desuden foretog vi analyser af 79 handlingsplaner, som blev udarbejdet for deltagere februar august

23 BESKRIVELSE AF DELTAGERE I løbet af spørgeskemaperioden (juni august 2009) henviste Jobcenter Middelfart i alt 117 personer til interventionsgruppen, hvoraf 86 personer rent faktisk deltog i TRIMprojektet. De resterende 31 personer deltog af ukendte årsager ikke i interventionen. SPØRGESKEMADELTAGERE Af de 117 henviste personer modtog 86 personer et baselinespørgeskema fra NFA, hvoraf 65 besvarede (svarprocent: 56 %). Afslutningsvis udsendte NFA et opfølgningsskema ca. ni måneder efter deltagerens opstart i projektet med henblik på at vurdere ændringer i helbred og arbejdsevne. I alt besvarede 44 personer opfølgningsspørgeskemaet (svarprocent: 51 %). BESKRIVELSE AF INTERVENTIONSGRUPPEN VED BASELINE Tabel 1. giver en oversigt over interventionsdeltagerne i forhold til alder, køn, erhvervsgruppe, sygemelding (fuldtid versus deltid), ansættelsesforhold og sygefraværsårsager. Af Tabel 1. fremgår det, at de fleste interventionsdeltagere var kvinder (62 %) med en gennemsnitsalder på 44 år. Ved baseline var 84 % af deltagerne sygemeldt på fuldtid, og 65 % var stadig ansat ved den arbejdsplads, som de var sygemeldt fra. Tabel 1. Oversigt over interventionsgruppe ved baseline. Køn, % (antal) Kvinde Mand Intervention (antal=65) 62 (40) 38 (25) Gennemsnitsalder, (SD) 44 Erhvervsgruppe, % (antal) Højere funktionærer 9 (5) Funktionærer 20 (12) Arbejdere 71 (42) Ansættelse ved baseline, % (antal) Nej Ja Sygemelding, % (antal) Fuldtid Deltid Selvrapporteret fraværsårsag, % (antal) Nakke Skuldre Lænderyg Ryggens øvre del Bækken Arme eller hænder Ben, knæ eller fødder Psykiske helbredsproblemer Andet 35 (21) 65 (39) 84 (53) 16 (10) 33 (26) 31 (24) 46 (36) 22 (17) 9 (7) 23 (18) 32 (25) 10 (8) 3 (2) 21

24 SYGEFRAVÆR OG TTA Fra TRIM-teamet modtog vi informationer om deltagerne og deres visitationsdato 2. Vi har fulgt deltagerne i projektet i DREAM -registeret i et år fra de blev sygemeldt. Af de i alt 117 deltagere måtte vi ekskludere 15 personer, fordi der var fejl i cpr. nr., visitationsdatoen, eller fordi personen ikke kunne genfindes i registeret. Opgørelsen over længden på sygefravær er derfor baseret på i alt 102 deltagere. Af disse var to personer sygemeldt fra et fleksjob, mens de resterende var sygemeldt fra ledighed (4 personer) eller beskæftigelse (96 personer). Et år efter første sygefraværsdato var 44 % fortsat sygemeldte. De resterende personer var enten selvforsørgende (33 %), ledige (13 %), under uddannelse (2 %), i revalidering (4 %), i fleksjob (2 %) eller på førtidspension (1 %). Af Tabel 3. fremgår det endvidere, at gennemsnitslængden på sygefraværet målt fra første sygefraværsdato til raskmelding var 37 uger (eller cirka 9 måneder) svarende til at halvdelen af deltagerne var raskmeldte efter 43 uger (11 måneder). Tabel 2. Oversigt over opfølgning efter 12 måneder. Status ved opfølgning efter 12 måneder Antal=102 Antal (procent) Sygemeldt Selvforsørgende Ledig Efterlønsmodtager Under uddannelse 45 (44,1 %) 34 (33,3 %) 13 (12,7 %) 1 (1,0 %) 2 (2,0 %) Fleksjob 2 (2,0 %) Revalidering 4 (4,0 %) Førtidspension 1 (1,0 %) Total 102 Sygefraværslængde Antal=102 Gennemsnit (min. maks.) 37 (4-52) Median 42 2 Vi fik kun oplysning om visitationsdato og ikke første sygefraværsdato. Vi estimerede den første sygefraværsdato i DREAM ved at finde den nærmeste sygefraværsperiode, som lå før visitationsdatoen. 22

25 IMPLEMENTERING OG ERFARINGER I de følgende afsnit præsenteres resultaterne af procesevalueringen. De overordnede formål var, at 1) dokumentere interventionsprocessen og eventuelle justeringer foretaget undervejs, og 2) beskrive deltagernes og sagsbehandlernes oplevelse af og erfaringer med indsatsen (i perioden februar august 2009). Først gennemgås implementeringen af visitationen, den tværfaglige udredning, handlingsplanernene og opfølgningen. Dernæst følger en analyse af koordinering af indsatsen på tværs af de ovennævnte indsatsområder med fokus på koordinering mellem TRIM-teamet og sagsbehandlerne. Afslutningsvis præsenteres sagsbehandlernes og deltagernes erfaringer med indsatsen. VISITATION Sagsbehandlerne havde hovedansvaret for at visitere sygemeldte borgere med muskelskeletbesvær til TRIM. I dette afsnit beskriver vi, hvordan visitationen er forløbet, hvorvidt det er lykkedes at overholde inklusionskriterierne, og hvilke tanker sagsbehandlerne gjorde sig om organiseringen af visitationen. I Jobcenter Middelfart var opfølgningsindsatsen organiseret således, at alle sager i udgangspunktet blev kategoriseret som kategori 1 og varetaget af jobcenterets team for tidlig indsats. Den første opfølgning på borgeren skete oftest ved en telefonisk opfølgning. Herefter foretog sagsbehandleren en revurdering af kategoriseringen af borgeren og vurderede, om det var aktuelt at sende borgeren til TRIM-projektet eller et af kommunens andre tilbud. En endelig visitation til TRIM skete på et ugentligt visitationsmøde, hvor sagsbehandlerne diskuterede de enkelte sager. Der var ca. tre sagsbehandlere, der stod for at visitere deltagere til TRIM. TRIM-projektet var normeret til at modtage to deltagere per uge. Nogle uger havde jobcenteret imidlertid kun en relevant borger, mens der i andre uger var 3-5 borgere, der opfyldte kriterierne. I et forsøg på at få et mere kontinuerligt flow af sygemeldte til projektet iværksatte TRIM to tiltag; for det første deltog TRIM-teamet på nogle af jobcenterets visitationsmøder for at udbrede kendskabet til TRIM-projektet og oplære sagsbehandlerne i udvælgelsen af deltagere til projektet. Derudover afholdt TRIMteamet et møde med ledelsen på jobcenteret. Konsekvensen blev, at sagsbehandlerne fremadrettet benyttede en venteliste, således at projektet havde booket deltagere 1-2 uger ud i fremtiden. Tabel 3. Visitationsflow. Borgere visiteret til TRIM Antal (%) Første halvdel, (21 %) Anden halvdel, (38 %) 2009 (til og med august) 42 (41 %) 23

26 INKLUSIONSKRITERIER Sagsbehandlerne benyttede i høj grad inklusionskriterierne som rettesnor i udvælgelse af deltagere. Interviewene med sagsbehandlerne viste, at de generelt ikke oplevede problemer med at finde egnede deltagere til projektet, der overholdt inklusionskriterierne. I den resterende del af dette afsnit gennemgås inklusionskriterierne: Tidlig identifikation, arbejdsmarkedsstatus og muskelskeletbesvær. TIDLIG IDENTIFIKATION Ifølge projektbeskrivelsen skulle en tidlig indsats ske ved, at sagsbehandlerne visiterede deltagerne inden 20 ugers sygemelding Vores opgørelser viser, at der i gennemsnit gik ca. 8 uger (min:3; maks:24) fra første sygefraværsdag til visitation. For 43 % af deltagernes vedkommende skete visitationen indenfor de første 8 uger, mens 53 % blev visiteret mellem 9-20 uger og 3 % efter 20 uger. Der var således kun 3 %, der blev visiteret senere end målsætningen. Vi fandt endvidere en tendens til, at deltagerne blev visiteret senere hen over projektperioden. Figur 3. viser således, at 71 % af deltagerne visiteret i løbet af første halvdel af 2008 blev visiteret før otte uger, mod 53 % i anden halvdel af 2008 og 19 % i Denne udvikling var statistisk signifikant. Interviewene med sagsbehandlerne viste således også, at en overbelastning af sager på jobcenteret i evalueringsperioden medførte, at der ofte gik 1-2 uger fra jobcenteret modtog en anmodning om sygedagpenge, før sagen landede på sagsbehandlerens skrivebord, og der dermed kunne foretages den første opfølgning på borgeren. Figur 3. Procent visiteret før og efter ottende uge i tre tidsperioder. ARBEJDSMARKEDSSTATUS TRIM-projektet inkluderede både lønmodtagere og ledige. Data fra spørgeskemaerne viste, at 21 af deltagerne ikke havde tilknytning til en arbejdsplads ved visitation. Heraf havde 19 personer modtaget en opsigelse. MUSKELSKELETBESVÆR Interviewene viste, at sagsbehandlerne vurderede deltagernes egnethed baseret på behov for udredning og/eller behov for tilpasning af deltagerens arbejdsopgaver på arbejdspladsen. Sagsbehandlerne anså således TRIM-projektet for et særligt relevant tilbud, når 1) borgeren endnu ikke var udredt, 2) når borgeren havde været rundt til forskellige undersøgelser men stadig ikke var afklaret i forhold til, hvad lidelsen betød 24

27 for borgeren og dennes arbejdsliv, og 3) når sagsbehandlerne antog, at forslag til tilpasning af borgerens arbejdsopgaver på arbejdspladsen kunne være med til at muliggøre tilbagevenden til arbejdet. Interviewene peger på, at sagsbehandlerne oplevede et behov for en koordineret indsats for borgere med muskelskeletbesværsærligt borgere, som allerede havde konsulteret forskellige læger, som gav modstridende vurderinger. Dette skabte store frustrationer for den sygemeldte og besværliggjorde sygedagpengesagen for sagsbehandlerne, som havde behov for en afklaring af deres situation og helbred for at kunne komme videre i sagen. MOTIVATION FOR AT VISITERE TIL PROJEKTET Interviewene med sagsbehandlerne viste, at sagsbehandlerne overordnet betragtede projektet som et relevant og brugbart tilbud til målgruppen, og at dette forhold, sammen med et tværfagligt team som udviste professionalisme og troværdighed, positivt påvirkede sagsbehandlernes motivation for at visitere til projektet. Interview med TRIMteamet viser desuden, at medlemmer overvejende var positiv over for den måde, hvorpå sagsbehandlerne varetog deres rolle i projektet. Jobcenteret havde tidligere erfaringer med aktive tilbud til sygemeldte borgere, og TRIM-teamet oplevede således, at der i jobcenteret, allerede fra projektets start, var forankret en kultur, der understøttede samarbejde med udbydere af tilbud til sygemeldte. Dette betød dog samtidig, at der var andre konkurrerende indsatser, sagsbehandlerne kunne visitere TRIM-projektets målgruppe til. TVÆRFAGLIG UDREDNING I det følgende fremlægger vi det tværfaglige teams erfaringer fra projektet og dokumenterer den udredende indsats. Afsnittet er baseret på interviews med det tværfaglige team, analyse af rehabiliteringsplanerne og observationer af udredning og rundbordssamtaler. TRIM-projektets team var tværfagligt sammensat, og hvert teammedlem havde deres eget ansvarsområde: Kiropraktoren og en af fysioterapeuterne stod for den indledende fysiske udredning af deltageren, sundhedscoachen stod for de individuelle samtaler vedrørende arbejdsmæssige forhold, og psykologen stod for udredning og vurdering af behovet for psykologisk støtte. Observationer og interviews viste, at der i overensstemmelse med projektbeskrivelsen blev gennemført en tværfaglig udredning af deltageren bestående af: 1) en fysisk udredning, 2) en samtale vedrørende arbejdsmæssige forhold, 3) besøg på arbejdsplads hvor det var muligt, 4) vurdering af eventuelle psykologiske barrierer for tilbagevenden til arbejdet, og 5) en rundbordssamtale. Når sagsbehandlerne fra jobcenterets visitationsteam henviste en borger til TRIMprojektet, modtog deltageren en skriftlig indkaldelse til en udredning 1-2 uger efter visitationen. Udredningen havde en varighed af ca. tre timer og bestod af en tværfaglig fysisk udredning, som blandt andet var baseret på spørgeskemaer omhandlende deltagerens muskelskeletbesvær. Spørgeskemaerne anvendtes som grundlag for den efterfølgende undersøgelse, som TRIM-teamets fysioterapeut og kiropraktor foretog. De to teammedlemmer fremlagde udredningen for hinanden i deltagerens påhør, hvilket gav deltageren mulighed for at korrigere og rette teamets udlæggelse. Derefter 25

28 gennemførte teamet en depressions - og en stresstest, der blev sendt til den eksterne psykolog, som vurderede, hvorvidt der var behov for en uddybende samtale vedrørende psykiske barrierer for tilbagevenden til arbejdet. Som afslutning på udredningen gennemførte fysioterapeut/sundhedscoach en individuel samtale med deltageren vedrørende arbejdsmæssige forhold. Denne samtale foregik på baggrund af et standardspørgeskema, hvorudfra mulighederne for deltagerens tilbagevenden til arbejdet blev vurderet. Om muligt foretog fysioterapeuten/sundhedscoachen et arbejdspladsbesøg. RUNDBORDSSAMTALE Udredningen og den efterfølgende indsamling af oplysninger vedrørende borgerens helbred og arbejdsplads dannede grundlag for en foreløbig handlingsplan, som blev fremlagt ved en rundbordssamtale mellem deltager, TRIM-team, sagsbehandler og evt. A-kasse, læge, arbejdsgiver, jobkonsulent og andre involverede aktører. Rundbordssamtalen havde en varighed af ca. en time. Ved rundbordssamtalen blev handlingsplanen diskuteret, endeligt besluttet og iværksat umiddelbart herefter. HANDLINGSPLANER Tabel 4. viser analyseresultaterne af 79 handlingsplaner, som blev indsamlet i perioden februar august Handlingsplanerne angiver det tværfaglige teams anbefalede indsats (evt. justeret efter input fra deltagende aktører ved rundbordssamtalen). Aktiviteterne er derfor ikke nødvendigvis gennemført. Handlingsplanerne indeholder følgende elementer: 1) en anamnese der redegør for deltagerens gener og disses udvikling over tid, 2) resultater af fysisk undersøgelse, 3) resultater af MR-scanning eller røntgen, 4) angivet diagnose, 5) psykologisk vurdering af barrierer, 6) plan for forbedring af funktionsniveau, 7) plan for tilbagevenden til arbejdet. FOKUS PÅ BARRIERER Af handlingsplanerne fremgik det, at TRIM-teamet havde fokus på deltagerens barrierer i forhold til mulighederne for forbedring af funktionsniveau. Med udgangspunkt i TRIM-teamets udredning af deltageren identificerede rehabiliteringsplanen således både fysiske og psykiske barrierer for deltagerens tilbagevenden til arbejdet. Barrierer kunne både være knyttet til arbejdsmæssige og personlige forhold. Eksempelvis fremgik det af handlingsplanerne, at stillesiddende og/eller monotont arbejde og tunge løft ofte blev betragtet som en barriere knyttet til arbejdsmæssige forhold, mens handlingsstrategier, i forhold til de relationer deltageren indgik i, ofte blev betragtet som en barriere knyttet til personlige forhold. ANBEFALEDE AKTIVITETER På baggrund af handlingsplanerne har vi identificeret en række anbefalede aktiviteter, som vi har opdelt i følgende typer: 1) udredning, 2) forbedring af funktionsniveau og 3) opstart på arbejdet. I det følgende beskrives de forskellige typer af aktiviteter. 1) Aktiviteter i forbindelse med udredning bestod fx af MR-scanning, røntgen, speciallæge, rygcenter og/eller samtale med psykolog. Med hensyn til samtale med psykologen blev deltageren indkaldt, hvis testresultaterne fra henholdsvis 26

29 depressionstest og stresstest foretaget på udredningsdagen indikerede behov herfor. Hvis ikke de psykiske problemer udgjorde en barriere for tilbagevenden til arbejdet, kunne psykologen anbefale, at deltageren selv opsøgte en psykolog, mens en decideret barriere for tilbagevenden til arbejdet udløste afklarende samtaler hos den eksterne psykolog tilknyttet TRIM-teamet. 2) Aktiviteter vedrørende forbedring af funktionsniveau bestod af behandling/træning ved fysioterapeut, kiropraktor, psykolog, stresscoach, smertehåndtering, fortsættelse igangværende behandling (typisk ved fysioterapeut men kunne også være anden behandling/træning), uspecifik behandling/træning (anbefaling af behandling/træning uden nærmere angivelse af hvilken fagperson, der skal varetage opgaven) samt hjemmeøvelser. Med hensyn til anbefalet behandling/træning foregik disse aktiviteter med en enkel undtagelse uden for TRIMs regi. 3) Aktiviteter vedrørende opstart på arbejdet bestod af gradvis tilbagevenden til arbejdet, tilpasning af arbejdsopgaver/arbejdsforhold, inddragelse af jobkonsulent/virksomhedskonsulent og udskudt plan for tilbagevenden til arbejdet. I forhold til tilpasning af arbejdsopgaver/arbejdsforhold blev der givet både midlertidige og permanente anbefalinger, fx med hensyn til tunge løft og ensidige arbejdsopgaver, optimal indstilling af arbejdsstationer, samt instruktion i arbejdsrutiner, der kan forebygge tilbagefald. Endelig blev planen for tilbagevenden til arbejdet i nogle tilfælde udskudt, hvis der fx afventes igangværende udredning hos speciallæge, rygcenter eller andre relevante aktører. Af Tabel 4. fremgår det, at der i knapt halvdelen af rehabiliteringsplanerne indgik en anbefaling om behandling/træning ved fysioterapeut (43 %), mens en mindre del af planerne indeholdt anbefalinger om fx kiropraktor (4 %) og psykolog (11 %). Anbefalinger vedrørende fortsættelse af igangværende behandling fremgik i en del planer (20 %), mens vi yderligere har identificeret anbefalinger om opstart af anden behandling/træning, som af planerne fremstod uspecifikke i forhold til varetagelsen af behandlingen/træningen (24 %). Tilpasning af arbejdsopgaver/arbejdsforhold (43 %) og gradvis tilbagevenden til arbejdet (38 %) fremgik i under halvdelen af rehabiliteringsplanerne. 27

30 Tabel 4. Oversigt over planlagte aktiviteter og tilbagevenden til arbejdet. Aktiviteter, % (antal) Anbefalinger vedr. opstart på arbejdet Gradvis tilbagevenden til arbejdet 38 (30) Tilpasning af arbejdsopgaver/arbejdsforhold 43 (34) Jobkonsulent/virksomhedskonsulent 28 (22) Udskudt plan for tilbagevenden til arbejdet 17 (13) Aktiviteter i forbindelse med udredning Speciallæge 14 (11) Rygcenter 6 (5) Samtale med psykolog 32 (25) Anbefalinger vedr. forbedring af funktionsevne Fysioterapeut 43 (34) Kiropraktor 4 (3) Psykolog 11 (9) Fortsætte igangværende behandling 20 (16) Hjemmeøvelser 5 (4) Anden behandling/træning 24 (19) JÆVNLIG OPFØLGNING Det første halve år af interventionsprojektet fulgte TRIM-teamet op på deltagere i projektet 4, 8 og 12 uger efter rundbordssamtalen. Ved denne opfølgning forhørte teamet sig om, hvordan det gik med borgeren, og hvorvidt de forskellige aktiviteter var sat i værk. Hvis der var foretaget justeringer i handlingsplanen, guidede teamet borgeren i forhold til de videre skridt i forløbet. På den måde kunne teamet holde øje med, at planen blev fulgt, og at den kontinuerligt var relevant for borgerens forløb. TRIM-teamet blev dog i løbet af projektet opmærksomt på, at det var for tidskrævende at gennemføre opfølgningerne hver 4., 8. og 12. uge i forhold til projektets ressourcemæssige rammer. Teamet tog derfor kontakt til jobcenteret og diskuterede forskellige alternative løsningsmodeller. Jobcenteret gennemførte, i overensstemmelse med lovgivningen, opfølgning af de sygemeldte i løbet af de 16 uger, hvor borgerne var henvist til TRIM-projektet. Jobcenteret og TRIM-teamet besluttede derfor, at teamet stoppede med den generelle opfølgning og efterfølgende kun skulle følge op på deltagere, hvis teamet havde en forventning om, at der var et særligt behov herfor. 28

31 Derudover kunne sagsbehandlerne kontakte TRIM-teamet, hvis der var behov for teamets hjælp i forbindelse med en opfølgning. I dialog med sagsbehandlerne besluttede TRIM-teamet således i løbet af projektet at justere indsatsen i forhold til opfølgning af deltagerne. Dette resulterede i, at sagsbehandlerne i forbindelse med den lovpligtige opfølgning også varetog opfølgningen af deltagernes aktiviteter i TRIM-projektet i resten af projektperioden. KOORDINERING AF INVOLVEREDE AKTØRER I dette afsnit beskrives, hvilken rolle koordinering af involverede aktører spillede i TRIM-projektet og hvordan dette kommer til udtryk i datamaterialet. Afsnittet er baseret på handlingsplaner, spørgeskemaer og interviews med det tværfaglige team og sagsbehandlere i jobcenteret. HANDLINGSPLANEN SOM KOORDINERENDE REDSKAB Med udgangspunkt i den tværfaglige udredning og rundbordssamtalen udviklede TRIM-teamet en plan for forbedring af deltagerens funktionsniveau. Teamet kom ligeledes med anbefalinger for en overordnet plan for deltagerens tilbagevenden til arbejdet, mens den endelige plan blev udarbejdet i et samarbejde mellem deltager, sagsbehandler og evt. arbejdsgiver, praktiserende læge og fagforening ved den obligatoriske rundbordssamtale. TRIM-teamets ansvar i forhold til plan for tilbagevenden til arbejdet var da hovedsageligt at vurdere, om planen var i overensstemmelse med teamets plan for forbedring af deltagerens funktionsniveau. Handlingsplanen blev desuden sendt til den praktiserende læge (hvis lægen ikke deltog i rundbordssamtalen), og borgeren blev anbefalet at medbringe planen til andre sundhedsprofessionelle, der forestod en evt. efterfølgende behandling. Handlingsplanen havde således en koordinerende funktion i indsatsen. INDDRAGELSE AF ARBEJDSPLADSERNE Ifølge TRIM-teamet forsøgte sundhedscoachen i så høj grad som muligt,at besøge deltagerens arbejdsplads, og de oplevede, at de fleste arbejdsgivere var positivt stemte over for sådanne besøg. Der var dog en række deltagere, hvor et arbejdspladsbesøg ikke kunne gennemføres, fx hvis deltageren var sygemeldt fra ledighed, eller hvis deltageren var blevet afskediget tidligt i sygemeldingsforløbet. Desuden var der særlige brancher (fx rengøringsbranchen), hvor det krævede sikkerhedskontrol for at komme ind på de pågældende virksomheder, hvilket var en barriere for besøgene. Enkelte arbejdsgivere afviste et arbejdspladsbesøg, typisk hvis deltageren havde modtaget en afskedigelse. I forhold til opsagte deltagere rapporterede TRIM-teamet desuden, at de typisk kontaktede arbejdsgiveren for at undersøge muligheden for, at deltageren kunne blive arbejdsprøvet på arbejdspladsen i opsigelsesperioden. INDDRAGELSE AF SUNDHEDSPROFESSIONELLE Ifølge TRIM-teamet blev information om deltagerens handlingsplan sendt til de praktiserende læger både før og efter rundbordssamtalen. På interviewtidspunktet var teamet tilfredst med det hidtil opnåede resultat i forhold til samarbejdet med sundhedsprofessionelle, men fremadrettet ønskede de sig dog et tættere samarbejde med de praktiserende læger, da en del læger fravalgte deltagelse ved rundbordssamtalerne. Ifølge 29

32 sagsbehandlerne skyldtes dette, at projektets geografiske placering gjorde deltagelse for tidskrævende i forhold til lægernes daglige arbejdsskema. Sagsbehandlerne oplevede således en tendens til, at det oftest var de læger, der var tæt placeret på TRIM-projektet, der deltog ved rundbordssamtalen. Med hensyn til rygpatienter oplevede teamet, at de havde et godt samarbejde med Rygcenter Fyn, og at koordineringen omkring deltageren fungerede efter hensigten. TRIM-teamet oplevede, at den største udfordring i samarbejde med sundhedsvæsnet opstod i forbindelse med kommunikationen med de private hospitaler, som ikke fungerede optimalt, fx tog det ofte lang tid at få tilbagemeldinger fra de private hospitaler. INDDRAGELSE AF SAGSBEHANDLERNE Samarbejdet mellem TRIM og Jobcenter Middelfart var organiseret således, at TRIMteamet havde til opgave at indhente alle lægelige oplysninger, gennemføre udredning og vurdering af deltagerens funktionsniveau og tilbagevenden til arbejdet, herunder organisering af rundbordssamtaler samt opfølgning af deltageren 4., 8. og 12. uge efter rundbordssamtalen. Sagsbehandlerne stod for visitation af egnede deltagere til TRIM-projektet, vedtagelse og gennemførelse af den sygemeldtes handlingsplan i relation til de rammer, som sygedagpengeloven udstikker samt for den lovpligtige opfølgningsindsats hver 4. uge, hvor sagsbehandleren vurderede, om borgeren fortsat var berettiget til sygedagpenge, og om der skulle igangsættes yderligere tiltag for at fremme tilbagevenden til arbejdet. Sagsbehandlerne havde således en central rolle i indsatsen. SAGSBEHANDLERNES ERFARINGER MED PROJEKTET I dette afsnit har vi samlet sagsbehandlernes vurdering af samarbejdet med TRIM-teamet ERFARINGER MED RUNDBORDSSAMTALERNE Sagsbehandlerne i jobcenteret var meget positivt stemte over for rundbordssamtalerne både med hensyn til planlægning og udbytte af samtalerne. Sagsbehandlerne blev informeret om dato for rundbordssamtale ca. 14 dage i forvejen, og de oplevede, at styrken ved samtalerne bestod i, at mens TRIM-teamet bidrog med den faglige ekspertise inden for rehabilitering, så sørgede sagsbehandlerne for, at den endelige plan for den rehabiliterende indsats blev gennemført inden for sygedagpengelovens rammer. Sagsbehandlerne oplevede således rundbordssamtalerne som væsentlige, da flere aktører omkring den sygemeldte var samlet, og alle blev enige om og underskrev handlingsplanen. I forhold til den sædvanlige sagsbehandling oplevede sagsbehandlerne, at rundbordssamtalerne hjalp til en hurtigere afklaring og iværksættelse af aktiviteter, fordi de ikke længere skulle vente på udredninger fra eksterne sundhedsaktører og/eller prøve at opklare diskrepanser i vurderinger fra forskellige behandlere. ERFARINGER MED OG ANVENDELSE AF HANDLINGSPLANERNE Interview med sagsbehandlerne i jobcenteret viser, at de vurderede, at handlingsplanen var et godt og brugbart redskab, der betød, at de havde en konkret plan, som de kunne forholde sig til i opfølgningssamtaler med borgeren, og som løbende kunne bruges til at skabe overblik over den sygemeldtes forløb. 30