En regional lægesekretæruddannelse

Transkript

1 Region Hovedstaden En regional lægesekretæruddannelse Anbefaling til etablering af en regional lægesekretæruddannelse i Region Hovedstaden Region Hovedstaden

2 Indholdsfortegnelse 1 En fælles regional lægesekretæruddannelse i Region Hovedstaden Arbejdsgruppe Lægesekretærernes arbejde i dag Indhold Opgaver Organisering Kapacitet Afrunding Lægesekretærernes uddannelse i dag Struktur Teori Praktik Organisering af den praktiske oplæring Opgaver Afrunding Lægesekretærernes arbejdsopgaver i fremtiden Behov for kompetencer Tilgrænsende opgaver og opgaveflytning Lægesekretærernes uddannelse i fremtiden smæssige overvejelser En regional lægesekretæruddannelse Opgaver Organisering Kapacitet Afsluttende bemærkninger Bilagsoversigt Bilag 1 Deltagere i arbejdsgruppen Bilag 2 Matrice Bilag 3 n i skemaform - et eksempel Bilag 4 Ansættelsesforhold uddannelsesleder Bilag 5 Personaleadministrative opgaver Bilag 6 Introduktion og afslutning Bilag 7 Den praktiske oplæring Bilag 8 Kontrakt - et eksempel Bilag 9 Lægesekretærens opgaveportefølje Bilag 10 Funktionsbeskrivelse for vejleder - et eksempel Rapporter og links

3 1 En fælles regional lægesekretæruddannelse i Region Hovedstaden De første lægesekretærer i Danmark blev ansat i slutningen af 30 erne med det formål at assistere læger i deres dokumentationsarbejde. Heraf navnet LÆGEsekretær. Siden da har sundhedsvæsenet været under konstant udvikling, og det samme har lægesekretærens rolle og arbejdsopgaver. Igennem de sidste 5-10 år har det i mange sammenhænge været diskuteret, hvilke opgaver fremtidens lægesekretær skal varetage, og hvilken profil fremtidens lægesekretær skal have. I 2008 udarbejdede en fælles arbejdsgruppe mellem Danske Regioner og Dansk Lægesekretærforening en rapport 1, som blandt andet beskrev de fremtidige krav til lægesekretæruddannelsen. I rapporten foreslår Danske Regioner, at elevernes oplæring i højere grad skal tage udgangspunkt i patienternes vej gennem systemet, og at patientforløbene skal være i fokus i elevtiden for på denne måde at understøtte opgaveløsningen på hospitalerne. I Region Hovedstaden ønsker man ligeledes at styrke fokus på patientforløbene og i det hele taget at sikre en ensartet høj kvalitet af den del af lægesekretærernes uddannelse, der foregår på regionens hospitaler. Derfor er der fremsat et ønske om at etablere en fælles regional lægesekretæruddannelse. Samtidig anvender de enkelte hospitaler i dag forholdsvis mange resurser på at ansætte og uddanne et forholdsvis lille antal lægesekretærer 2 på hvert enkelt hospital, og det forventes, at en fælles regional lægesekretæruddannelse vil bevirke, at der kan opnås stordriftsfordele. Den 10. februar 2010 besluttede Region Hovedstadens K-MVU-råd 3 at nedsætte en arbejdsgruppe med den opgave at udforme et konkret forslag til etablering af en fælles lægesekretæruddannelse i Region Hovedstaden og at drøfte etableringen af et uddannelsesråd i stil med uddannelsesråd for specialuddannelserne for sygeplejersker, bioanalytikeruddannelsen og operationsteknikeruddannelsen. Kommissorium for arbejdsgruppen er endelig besluttet af den udvidede direktørkreds den 15. april Konklusion og læsevejledning Denne rapport er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af K-MVU-rådet. Arbejdsgruppen anbefaler en centralisering af lægesekretæruddannelsen i Region Hovedstaden. Samtidig anbefaler arbejdsgruppen, at der oprettes et fælles sekretariat for lægesekretæruddannelsen, som skal tage sig af den overordnede koordinering og udvikling af uddannelsen. En centralisering vil kunne sikre ensartethed i lægesekretæruddannelsen på tværs af regionen og større muligheder for et pædagogisk uddannelsesmiljø med store udviklingsmuligheder. Derudover vil der være en økonomisk gevinst, som kan bidrage til det samlede krav om administrative besparelser. For at understøtte udviklingen af et godt læringsmiljø anbefales det, at sekretariatet fysisk placeres på et hospital, hvor der er mulighed for at være en del af et fagligt studiemiljø. 1 Rapporten kan downloades hos 2 Se bilag 4 og 5 for data om resurser og antal elever 3 Rådet for kortere og mellemlange videregående uddannelser 3

4 Rapporten er bygget op således, at kapitel 2 og 3 beskriver henholdsvis arbejdet og uddannelsen for lægesekretærer, som det ser ud i dag. Kapitel 4 beskrives lægesekretærens arbejdsopgaver set i fremtidens lys. I kapitel 5 formuleres de opgaver, der skal varetages i forbindelse med etableringen af en fælles regional lægesekretæruddannelse og de anbefalinger, som arbejdsgruppen er nået frem til med udgangspunkt i disse. Rapporten afsluttes med et kort kapitel om udviklingsperspektiverne for fremtidens lægesekretæruddannelse. Bagerst i rapporten er vedlagt en lang række bilag, som fremgår af bilagsoversigten på side 18 samt henvisning til diverse rapporter og links. Når der i rapporten henvises til regionens hospitaler henvises der både til de somatiske hospitaler samt psykiatrivirksomheden. 1.1 Arbejdsgruppe Arbejdsgruppen skulle, som en del af arbejdet med indstillingen til etablering af den fælles regionale lægesekretæruddannelse, forholde sig til emner som: Rekruttering og ansættelse af lægesekretærelever Planlægning og koordination af uddannelsesforløb på tværs i regionen Afholdelse af elevudviklingssamtaler Kontinuerlig kvalitetsudvikling af lægesekretæruddannelsen, herunder sikring af mobile og fleksible kompetencer Samarbejde mellem ledende lægesekretærer, uddannelsesledere (virksomhedsniveau) samt uddannelsesinstitutioner Stordriftsfordele ved en fælles uddannelse Kompetencer og roller for fremtidens lægesekretærer, bl.a. i lyset af den teknologiske udvikling Desuden skulle arbejdsgruppen drøfte om uddannelsen skal kunne tages på flere niveauer. Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppen som refererer til K-MVU-rådet er sammensat således: 2 vicedirektører udpeget af K-MVU-rådet 2 udviklingschefer udpeget af kredsen af udviklingschefer 2 ledende lægesekretærer udpeget af K-MVU-rådet 2-3 uddannelsesledere/ansvarlige for uddannelsen på virksomhedsniveau udpeget af kredsen af udviklingschefer - dækkende både hospital og psykiatri 1 repræsentant, som betjenes af lægesekretærer (overlæge) 1 repræsentant for KPU, Enhed for 4 Arbejdsgruppen har i sommeren 2010 afholdt et indledende møde af 2 timers varighed samt afholdt en hel arbejdsdag. Derudover er der i efteråret 2010 holdt 2 møder af 2 timers varighed. 4 Se bilag 1 for navne på medlemmer af arbejdsgruppen 4

5 2 Lægesekretærernes arbejde i dag Lægesekretærer varetager, sammen med det øvrige administrative personale, opgaver inden for en lang række funktioner på regionens hospitaler. 2.1 Indhold Lægesekretærerne har i de senere år skiftet funktion fra hovedsageligt at være lægernes sekretærer til at være kvalificeret støttefunktion for hele gruppen af klinisk sundhedspersonale. Lægesekretærerne har mange opgaver knyttet til patientforløb, administration og journalbehandling, og de fungerer ofte som koordinerende led eller som tovholdere på processer, forløb og funktioner. 2.2 Opgaver Lægesekretæren løser især opgaver indenfor: Patientrelaterede områder Er inddraget i hele patientforløbet. En vigtig opgave er at sørge for koordineringen af kommunikationen med og omkring patienten. Der kan være opgaver som at have kontakt med pårørende og med at planlægge, afholde og følge op på ordinationer, undersøgelser og behandlinger. Journalrelaterede områder Sørger for, at de rette data er på rette sted hos de rette personer på rette tidspunkt - internt og eksternt. Sørger ligeledes for, at de rigtige koder/ydelser/behandlere er registreret, så den korrekte DRG-værdi/ statistikgrundlag/udtrækningsgrundlag er sikret. Administration og formidling De administrative opgaver fordeler sig i tre overordnede grupper: Personaleadministration, generelle sekretæropgaver og specielle sekretæropgaver. Varetager også specifikke opgaver, som knytter sig til forskning på hospitalerne, fx koordinering, administration og formidling, herunder ansvar som Web-redaktør på hjemmeside og Intranet/afdeling. Hertil kommer informations- og formidlingsopgaver. Kvalitetsudvikling/ akkreditering Er med til at sikre datakvaliteten og deltager i udviklingen af eget fagområde fx journaldata, datasikkerhed, personaledata og servicemål. Er involveret i patientsikkerhedsarbejdet. It-brug og teknologi Har funktioner i forhold til udvikling, vedligeholdelse og brug af diverse it-systemer. Undervisning/ vejledning Har en rolle i forhold til uddannelsen af nye lægesekretærer. Derudover er der en voksende opgave med undervisningsopgaver over for egen og andre faggrupper fx introduktion af nye medarbejdere, supervision af nye medarbejdere i relevante it-systemer og med fremstilling af opsætning, skrivning og vedligeholdelse af undervisningsmateriale 5 Præcist hvilke opgaver den enkelte sekretær varetager afhænger blandt andet af den specifikke opgavevaretagelse og af strukturen på det enkelte hospital/afdeling. 5 Denne liste er udformet med udgangspunkt i Rapport om Lægesekretærens opgaver - på sygehuse udformet af Dansk Lægesekretærforening i Publikationen kan downloades fra 5

6 Den enkelte lægesekretærer varetager sjældent alle opgaver inden for de nævnte kategorier. Der er således tale om faggruppens samlede opgaveportefølje. Hvilke opgaver den enkelte lægesekretær varetager afhænger blandt andet af strukturen og organiseringen på det enkelte hospital Organisering Det vil være forskelligt fra hospital til hospital og fra afdeling til afdeling, hvordan lægesekretærerne er organiseret. Organiseringen vil til enhver tid være afhængig af de funktioner, som den enkelte afdeling varetager. De fleste hospitaler har en uddannelsesleder ansat, som koordinerer og sikrer uddannelsen af lægesekretærelever. De fleste kliniske afdelinger har en ledende lægesekretær, der har lægesekretærer og øvrigt administrativt personale under sig. En klinisk afdeling kan fx have flere eller en: Visitationssekretær Receptionssekretær Medarbejder som finder journaler frem Daglig akut-sekretærer Ledende lægesekretær Afdelingsledelsessekretær Et ambulatorium kan alt efter størrelse og speciale fx have: Teams bestående af læger, sygeplejersker og sekretærer Sekretariater som udfører alle opgaver Teams bestående af sekretærer og læger Teams bestående af sekretærer og sygeplejersker Et sengeafsnit kan fx have: Sekretærer med ansvaret for opgaver vedr. journalen Sygeplejesekretærer med ansvar for opgaver omkring patienten - fx bestilling af prøver og kørsler. Disse er ofte ansat med reference til afdelingssygeplejersken og ikke til den ledende lægesekretær. Sygeplejesekretærerne vil ikke blive beskrevet yderligere i denne rapport. 2.4 Kapacitet Medio august 2010 er der ansat lægesekretærer i de kliniske afdelinger/klinikker på regionens hospitaler svarende til fuldtidsstillinger. Til perspektivering er der rundt regnet ansatte i regionen svarende til ca fuldtidsansatte. Anciennitet Gennemsnitligt har en lægesekretær været ansat 7,8 år på det samme hospital, og i 10,5 år i regionen. Den typiske lægesekretær flytter ikke meget rundt mellem de forskellige hospitaler eller afdelinger. 6 Se bilag 9 for skema medarbejdsgruppens bud på lægesekretærens opgaveportefølje 6

7 Alderssammensætning Lægesekretærerne på de kliniske afdelinger i Region Hovedstaden har en gennemsnitsalder på 47,7 år. Det bør bemærkes, at andelen af lægesekretærer i aldersgruppen år er meget lav (98 stk.) - næsten samme antal, som andelen af lægesekretærer over 65 år. Ansatte Fuldtidsansattsnitsalder Gennem > 65 år år år år år år , Afrunding Lægesekretærerne udgør en relativt lille, men vigtig faggruppe på Region Hovedstadens hospitaler. Lægesekretærerne løser mange og forskelligartede opgaver og har mange forskelligartede samarbejdsrelationer. Tilsvarende er deres organisering på de enkelte hospitaler og de enkelte afdelinger og afsnit meget forskellig. Lægesekretærfaget tiltrækker ikke de helt unge, hvilket kan give en stor udfordring i fremtiden. Til gengæld er det en stabil faggruppe, som ikke flytter meget rundt mellem hospitalerne. 3 Lægesekretærernes uddannelse i dag Lægesekretæruddannelsen er en 2-årig erhvervsuddannelse (kontoruddannelse). Rammen om lægesekretæruddannelsen er: Bekendtgørelse om kontoruddannelse med specialer BEK nr. 328 af 28/04/2009. saftale Den enkelte elev skal have en uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed for at gennemføre uddannelsen og få et uddannelsesbevis. Mål Der er fastsat særlige mål for, hvad det forventes, at lægesekretæreleven kan efter endt uddannelse: Den uddannede kan udføre arbejdsopgaver og beherske metoder inden for de administrative hovedområder på et hospital eller i en privat praksis Den uddannede kan beherske de basale administrative rutiner, der er gældende for virksomheden, samt de tekniske hjælpemidler, der anvendes på praktikstedet Den uddannede opnår en grundlæggende forståelse for informationsteknologiens betydning med henblik på, at de administrative arbejdsgange kan blive smidiggjorte og mere brugervenlige som led i målene om kvalitetssikring og serviceudvikling Den uddannede opnår færdighed i og viden om lettere sagsbehandlingsopgaver, således at han/hun kan føre en sag igennem fra start til slut Den uddannede kan indgå i ad hoc opgaver, projektopgaver, informationsopgaver og brugerservice Adgangskrav til uddannelsen På alle kontoruddannelserne er det en betingelse for at kunne begynde skoleundervisningen i hovedforløbene (specialefagene), at eleven forinden har opnået kompetencer, der svarer til følgende grundfagsniveau: 7

8 Dansk, niveau C Erhvervsøkonomi, niveau E Engelsk, niveau E Andet fremmedsprog, niveau E 7 Informationsteknologi, niveau C Salg og Service, niveau D Samfundsfag, niveau D 3.1 Struktur Lægesekretæruddannelsen er en vekseluddannelse således, at det 2-årige hovedforløb veksler mellem skoleophold og praktik Teori I løbet af hovedforløbet er der i alt 19 ugers skoleophold fordelt på henholdsvis Roskilde Handelsskole og Handelsskolen København Nord (Lyngby). Den almindelige undervisning varer 13 uger og omfatter emner som: Faglig kommunikation og informationsteknologi Sundhed og sygdom Samarbejde og service, drift og økonomi samt kvalitet Eleverne har desuden 2 uger til at udforme en afsluttende fagprøve. Endelig kan man vælge at benytte 4 ugers obligatorisk påbygningsfag. Alle hospitalerne i Region Hovedstaden udnytter muligheden for at benytte disse 4 ugers obligatorisk påbygningsfag. Indholdet i påbygningsfagene er dog ikke ens for alle regionens hospitaler. De hospitaler (Gentofte, Glostrup og Herlev), som benytter Roskilde Handelsskole har følgende påbygningsfag: Teamwork og arbejdsplanlægning Grafisk præsentation Skriftlig kommunikation Personlig kommunikation og service De hospitaler (Amager, Bispebjerg, Frederiksberg, Hillerød, Hvidovre, Rigshospitalet og Bornholm), som benytter Handelsskolen København Nord har følgende påbygningsfag: Kommunikation og samarbejde Skriftlig kommunikation LEAN Kvalitet og service Eleverne undervises efter en vejledende matrice. Det fremgår af de detaljerede beskrivelser, at specialefagene ligger på Ekspertniveau, mens påbygningsfagene ligger på avanceret niveau 8. 7 Et af fremmedsprogene skal dog mindst være bestået på niveau D 8 Se bilag 2 for matrice og bilag 3 for eksempel på uddannelsen i skemaform 8

9 3.1.2 Praktik Under uddannelsen skal eleven beskæftige sig med arbejdsopgaver inden for områder som: Faglig kommunikation og informationsteknologi herunder diagnoselatin Sundhed og sygdom Samarbejde og service Drift og økonomi Kvalitet Eleven ansættes på det enkelte hospital og er i praktik i forskellige afdelinger/psykiatriske Centre. Eleven har mulighed for et ophold i en almen lægepraksis af op til 2 ugers varighed. Det har de blandt andet for at få mere indsigt i nødvendigheden af et godt samarbejde på tværs af sektorer. Meget af oplæringen i praktikken foregår som sidemandsoplæring splan, mål for og evaluering af praktik Virksomheden udarbejder en uddannelsesplan for eleven i overensstemmelse med reglerne for praktiktiden. I løbet af praktikperioden afholdes evalueringssamtaler; prøvetidssamtale, forventnings- og midtvejssamtale samt gensidig afsluttende evalueringssamtale. For at sikre sammenhæng i uddannelsesforløbet udarbejder praktikstedet en samlet plan for elevens praktiske uddannelse. splanen sikrer, at de officielle praktikmål nås og fungerer samtidig som værktøj for lægesekretærelev og praktikafdeling ved planlægning og opfølgning i oplæringsperioden. Eleven bliver under hele uddannelsesforløbet holdt op på målene for både den faglige og personlige udvikling. Lægesekretæreleven skal efter endt uddannelse: Udføre arbejdsopgaver inden for de administrative hovedområder på et hospital Udvise initiativ, koordineringsevne, fleksibilitet, etisk og moralsk ansvar, selvstændighed og kreativitet Have evne til at vejlede, servicere og kommunikere med brugere, borgere og samarbejdspartnere Have forståelse for dataorganisering og dataanalyse Have konkret kendskab til, hvordan man på praktikstedet søger at realisere politisk fastsatte målsætninger Organisering af den praktiske oplæring Den organisatoriske struktur for lægesekretæruddannelsen er stort set ens på regionens hospitaler, idet uddannelsen er forankret i uddannelse-/kvalitets-/hr- /strategi- og økonomi/- afdelingen på det enkelte hospital. 9 Kilde: Faktablad om lægesekretæruddannelsen 9

10 De fleste hospitaler i Region Hovedstaden har ansat en uddannelsesleder i forskelligt antal timer 10, som i et tæt samarbejde med praktikafdelinger/klinikker har det daglige administrative og pædagogiske ansvar for lægesekretæruddannelsen på det enkelte hospital. Den ledende lægesekretær på den konkrete praktikafdeling har det overordnede ansvar for praktikforløbet. Dog er denne arbejdsopgave de fleste steder uddelegeret til en praktikvejleder/elevansvarlig ne har et tæt samarbejde på tværs i regionen, hvilket er en stor styrke for videndeling, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af uddannelsen. Der foreligger stillingsbeskrivelser for uddannelseslederne udarbejdet på de enkelte hospitaler 11. Det er uddannelseslederens ansvar at planlægge elevens praktikforløb, så uddannelsen bliver så bredt sammensat som muligt. På stort set alle hospitaler varetager uddannelseslederne også andre arbejdsopgaver fx: Præ- og postgraduat undervisning for sekretærerne for ikke faglærte sekretærer (GVU-projekt-elever 12 ) Temadage for de elevansvarlige etc Opgaver Opgaverne i relation til uddannelsen løses forskelligt på de forskellige hospitaler. Opgaverne varetages i et tæt samarbejde mellem de elevansvarlige/praktikansvarlige lægesekretærer, de ledende lægesekretærer og uddannelseslederen. Forskelligheden fra hospital til hospital i opgaveporteføljen afspejler sig også i normeringen og dermed i resurserne. Annoncering foregår fælles for Byen, Syd, Midt og Nord. Annonceringsprocessen afvikles i et tæt samarbejde mellem uddannelseslederne på de respektive hospitaler, og udgiften fordeles mellem hospitalerne. Bornholm annoncerer for sig. Stillingsopslaget tilrettes hvert år under hensyntagen til nye tiltag inden for fagområdet og til gældende overordnede målsætninger. I Byen har man valgt at lade 2 andenårs elever fra hvert hospital udfærdige stillingsopslaget. Alle indkomne ansøgninger samles i en fælles pulje for hvert område og uddannelseslederne fordeler herefter ansøgninger efter en nøgle baseret på hvert hospitals elevkvote. Hospitalernes uddannelsesledere er ansvarlige for modtagebrev, indkaldelse til og afholdelse af ansættelsessamtaler, afslag, ansættelse og afskedigelse af elever samt og al øvrig kommunikation med ansøgerfeltet (fx s, telefon, studievejledning mv.). 10 Se side 11 for antal timer og antal elever. Se også bilag 4 11 Se bilag 4-7 om ansættelsesforhold, personaleadministrative opgaver samt andre opgaver. SE også bilag 8 for eksempel på kontrakt mellem virksomhed og uddannelsesleder 12 GVU står for Grundlæggende Voksen 10

11 3.2.3 Elevkvoter Elevindtaget i Region Hovedstaden i 2010 er på i alt 132 elever. Kvoten for det årlige indtag på lægesekretæruddannelsen i Region Hovedstaden fastlægges på de enkelte hospitaler på baggrund af flere faktorer: Økonomiske bevillinger Oplæringskapacitet i praktikafdelingerne Rekrutteringsforhold/behov for elever På mange af hospitalerne foreligger der ikke nogen formel aftale mellem hospitalsdirektionen og de enkelte klinikker/afdelinger om praktikkapacitet. De fleste uddannelsesledere forhandler derfor hvert år individuelt med de respektive klinikker/afdelinger om praktikpladser. I 2010 modtog Region Hovedstaden i alt 1149 ansøgninger til de 132 elevstillinger til den 2- årige praktiske del af lægesekretæruddannelsen. I modsætning til mange andre uddannelser, har lægesekretæruddannelsen meget lidt frafald Fordeling af elever I 2010 blev de 132 elever fordelt på følgende hospitaler: Byen Bispebjerg Hospital: 24 elever Bornholm Hospital: 5 elever Frederiksberg Hospital: 9 elever Rigshospitalet:18 elever Område Byen (eksklusiv Bornholm) fik 404 ansøgninger Bornholm fik 22 ansøgninger Syd Amager Hospital: 7 elever Glostrup Hospital: 14 elever Hvidovre Hospital: 20 elever Syd fik 310 ansøgninger Midt Gentofte: 9 elever Herlev: 9 elever Midt fik 245 ansøgninger Nord Hillerød, Helsingør, Frederikssund: 15 elever Nord fik 168 ansøgninger 11

12 Antal elever pr. uddannelsesleder Neden for er en oversigt over antal elever på de enkelte hospitaler pr og samtidig tal for, hvor mange timer det enkelte hospital har afsat til en uddannelsesleder af lægesekretæruddannelsen. Det er væsentligt at være opmærksom på, at det er et øjebliksbillede af antal elever, og tallene indeholder både 1. og 2. årselever. Samtidig skal det bemærkes, at der i 2010 er flere elever end i de foregående år, fordi Region Hovedstaden i 2010 fik påbud om at oprette et særligt højt antal praktikpladser. Det skal også bemærkes, at de enkelte uddannelsesledere varetager forskellige opgaver på de forskellige hospitaler. Hospital Antal elever Amager 20 timer ugtl. 14 Bornholm 8 timer ugtl. 5 Frederiksberg 12 timer ugtl. 19 Gentofte 25 timer ugtl. 18 Glostrup 15 timer ugtl. 25 Herlev 22,5 timer ugtl. 20 Bispebjerg 37 timer ugtl. 46 Hvidovre 23 timer ugtl. 33 Hillerød timer ugtl. 25 Rigshospital 37 timer ugtl. 43 I alt 236,5 timer = 6,4 fuldtidsstilling Afrunding Der er tæt samarbejde imellem uddannelseslederne på regionens hospitaler, især inden for de enkelte planområder. Men selvom der allerede er opgaver, fx ansættelse af elever, som man har valgt at foretage fælles, er det meget varieret, hvordan uddannelsen er bygget op lokalt, hvor mange resurser, der bruges til planlægning af uddannelsen, og hvor mange elever, der ansættes. 4 Lægesekretærernes arbejdsopgaver i fremtiden En ny regional lægesekretæruddannelse kræver viden om de opgaver, som fremtidens lægesekretærer skal udføre og den profil, lægesekretæren dermed skal have. 4.1 Behov for kompetencer Arbejdsgruppen har gennemarbejdet en liste over de væsentlige opgaver, som lægesekretæren vil have i fremtiden. Ud fra denne kan udskilles, hvilke særlige spidskompetencer lægesekretæren vil have: 13 Drejer sig om hele område Nord 12

13 Journalføring Superbrugerfunktioner Dokumentation Koordinering af forløb Service og kommunikation Derudover vil der være en lange række af funktioner og opgaver, som fremtidens lægesekretær kan udføre: Optage indlæggelsesjournal Kvalitetscontroller - journal Booke tider og bestille patienttransport Administration Afdelingens ansigt udadtil Nøgleperson fx i forhold til pt. forløb Ansvar for planlægning, afvikling og opfølgning af ambulante forløb Løn, ferie og fraværsopgaver Sekretær for udvalg Databearbejdning Økonomi Undervise elever Introduktion af nye medarbejdere Hjælpe ved arrangering af lægeeksamener Medansvar for patientsikkerhed Ansvar for patientinformationer Nyhedsformidling Fundraise Projektansvarlig Øvrige serviceopgaver 4.2 Tilgrænsende opgaver og opgaveflytning De rette personer skal løse de rette opgaver på rette tid. Derfor bør det også drøftes, hvordan der kan flyttes opgaver mellem lægesekretærer og andre faggrupper. Det kan være mellem lægesekretærer, læger og sygeplejersker og til nye faggrupper som fx sundhedsservicesekretærer. Dette kan imidlertid ikke ske uden også at kigge på andre sekretærers arbejdsopgaver. Denne drøftelse foregår i andre fora i Region Hovedstaden. Opgaveflytning kan også være et middel til at bevare fokus på patientforløb og effektive arbejdsgange og samtidig til at imødegå nogle af de stærke uddannelsespolitiske tendenser, der er i regionen. Det drejer sig blandt andet om: 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse Videregående uddannelse i pagt med fremtidige behov gennem hele livet 13

14 5 Lægesekretærernes uddannelse i fremtiden Arbejdsgruppen ser et stort potentiale i at samle aktiviteterne omkring lægesekretæruddannelsen både med hensyn til rekruttering, praktiske opgaver og undervisningsopgaver, men også i forbindelse med udviklingen af et godt læringsmiljø for lægesekretæreleverne i regionen. 5.1 smæssige overvejelser Arbejdsgruppen har drøftet, hvilke krav og ønsker en fremtidig lægesekretæruddannelse skal imødekomme og har fundet frem til en række områder, der skal tages med ind i arbejdet med etablering af en regional lægesekretæruddannelse. Disse har været udgangspunktet for arbejdsgruppens tænkning om en fremtidig organisering af lægesekretæruddannelsen: Sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet Udvikling, nytænkning og strategisk tænkning af uddannelsen Ønske om højt fagligt niveau - den nyeste viden Ønske om høj faglig og pædagogisk viden hos undervisere og praktikvejledere Formel praktikvejlederuddannelse Krav om at kompetencer matcher det, der efterspørges Krav om at læring matcher og understøtter de kompetencer, der er brug for Krav om attraktivt studiemiljø Krav om sammenhæng; mellem uddannelse og arbejdsmarked, teori og praksis og uddannelsesinstitution og praktiksted Krav om ensartet uddannelse Ønske om øget mobilitet og fleksibilitet Ønske om optimal anvendelse af faglige, administrative og fysiske resurser 5.2 En regional lægesekretæruddannelse En regional lægesekretæruddannelse skal sikre fremtidens kvalitet i den økonomiske kontekst, der er nu, men også i en hvilken som helst fremtidig kontekst. Der er 3 væsentlige områder, der skal ses på i den forbindelse: 1. Opgaver 2. Organisering 3. Kapacitet Opgaver Med udgangspunkt i de krav, der stilles til den færdiguddannede lægesekretær, nu og i fremtiden, ses en regional lægesekretæruddannelse som en ramme, der i højere grad kan understøtte udvikling af uddannelsen samt dens muligheder og metoder. En regional lægesekretæruddannelse vil danne grundlag for et mere strategisk arbejde og dermed sikre høj kvalitet i fag og uddannelsesindhold. Neden for listes en række af de konkrete opgaver, som arbejdsgruppen umiddelbart mener, skal ligge i sekretariatet. Tilrettelæggelse af uddannelsen Kapacitetsbehov på regionalt niveau Profilering og branding 14

15 Rekruttering og ansættelse 14 Fordeling af elever Kontakter og beskrivelse af krav til praktikvejleder og praktiksted Turnusplaner Generel introduktion Samarbejde med erhvervsskoler Centrale uddannelsesaktiviteter Studievejledning og fagprøve vejledning Koncept for ejerskab og indhold af samtaler, evaluering og samarbejde og kontakt til ledende lægesekretærer Logistiske opgaver af forskellig art Merituddannelse af enhver art Organisering Inspireret af organiseringen af Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse anbefaler arbejdsgruppen, at der oprettes et fælles regionalt sekretariat for lægesekretæruddannelsen. Arbejdsgruppen anbefaler samtidig, at sekretariatet fysisk bliver placeret på et af regionens hospitaler. For at understøtte ønsket om at skabe basis for udvikling og fokusering på læringsmiljøet anbefales det, at sekretariatet lægges på et hospital, hvor der er mulighed for at være en del af et fagligt studiemiljø. Sekretariatet bør bemandes med en leder og et antal medarbejdere. Lederen skal referere til uddannelseschef Maja Winther Bengtsson, Enhed for i Koncern Plan og udvikling. Den overordnede koordinering og udvikling af lægesekretæruddannelsen skal ligge i det fælles sekretariat. Samtidig med oprettelsen af et sekretariat mener arbejdsgruppen, at det er vigtigt at sikre den lokale forankring, da det sandsynligvis er en medvirkende grund til den høje gennemførselsprocent. Tyngden af det personalemæssige ansvar skal endnu tydeligere ligge hos den ledende lægesekretær på det enkelte uddannelsessted. Det daglige uddannelsesmæssige ansvar skal ligge hos den ledende lægesekretær og de elevansvarlige i samarbejde Ledelse Der bør stilles klare krav til en leder af sekretariatet for en regional lægesekretæruddannelse. Lederen skal som udgangspunkt være: Uddannet lægesekretær Fagligt stærk inden for ledelse, pædagogik, administration, kommunikation og branding Sekretariatslederen ansættes først - arbejdsgruppen stiller sig gerne til rådighed til denne proces. Derefter har sekretariatslederen hovedansvar for ansættelsen af de øvrige medarbejdere. 14 Her er det væsentligt at være opmærksom på den øgede volumen og, at det kan være nødvendigt med rekruttering flere gange årligt 15

16 Medarbejdere Arbejdsgruppen foreslår, at der skal være tilknyttet 2,5 fuldtidsstilling - fordelt på 3 personer i sekretariatet for lægesekretæruddannelsen. Dette vil give både en god opgaveløsning og fleksibilitet. Ligesom der vil være mulighed for en kontaktpersonordning for hver medarbejder til 2-3 hospitaler. Der bør overvejende være uddannede lægesekretærer ansat i sekretariatet, men det skal være de konkrete opgaver i sekretariatet, der skal bestemme kompetencevalg og medarbejderprofil. Kompetencer, der vil blive efterspurgt vil være: Pædagogisk efter- videreuddannelse Erfaring med uddannelsesplanlægning Undervisnings- vejledererfaring Samarbejdsstærk og god til networking God til strukturering og koordinering Det formelle uddannelsessted Der vil være særlige krav, som det enkelte uddannelsessted skal opfylde. Disse bør beskrives indgående af det nye sekretariat. Men allerede nu vil der være krav til det konkrete praktiksted og til de konkrete praktikvejledere, arbejdsgruppen allerede nu vil pege på. Praktiksted Det må være et krav, at der er ansat mindst én lægesekretær på hovedpraktikstedet. Lægesekretæreleven kan have studiepraktik i afdelinger, som ikke har lægesekretærer ansat fx i en HR-afdeling eller en IT-afdeling. Praktikvejleder En praktikvejleder skal være uddannet lægesekretær og skal samtidig have en vejlederuddannelse. Der ligger allerede nu et forslag fra Dansk Lægesekretærforening til en funktionsbeskrivelse for praktikvejlederen. Dette kan bruges som udgangspunkt for en regional beskrivelse 15. Flere hospitaler har udformet en kontrakt, som bygger på Dansk Lægesekretærforenings beskrivelse sråd for en regional lægesekretæruddannelse Arbejdsgruppen anbefaler samtidig med etableringen af den regionale lægesekretæruddannelse, at der oprettes et uddannelsesråd for den regionale lægesekretæruddannelse. srådet skal sikre kvaliteten i uddannelsen, beslutte fordelingsprincip af elever etc. Udkast til kommissorium vil blive udfærdiget ved beslutning om etablering af rådet. Formandskabet skal varetages af uddannelseschef Maja Winther Bengtsson fra Enhed for i Koncern Plan og Udvikling og sekretariatslederen i fællesskab Kapacitet Arbejdsgruppen mener, at der som udgangspunkt skal fortsættes med det samme antal elevpladser fordelt på hospitalerne, som i dag, og det nuværende antal praktikpladser skal ikke kunne ændres, uden først at blive godkendt af uddannelsesrådet. 15 Se bilag 10 for eksempel på en funtionsbeskrivelse 16

17 Den nuværende kapacitet anbefales videreført, dels fordi der er balance imellem uddannede lægesekretærer og behovet for nyansættelser og dels fordi, det er den økonomi (elevløn), som nu er afsat. Hospital Antal elever 1 uddannelsesleder Amager timer ugtl. Bornholm 5 8 timer ugtl. Frederiksberg timer ugtl. Gentofte timer ugtl. Glostrup timer ugtl. Herlev 20 22,5 timer ugtl. Bispebjerg timer ugtl. Hvidovre timer ugtl. Hillerød timer ugtl. Rigshospital timer ugtl. I alt ,5 = 6,4 fuldtidsstilling Arbejdsgruppen anbefaler, at det ekspliciteres, hvor mange elever, der er i psykiatrivirksomheden, som i dag er inkluderet i de somatiske hospitalers tal Økonomi Hospitalernes afsatte økonomi til uddannelsesledere centraliseres. De 10 ansatte uddannelsesledere er i dag ansat i 236,5 timer pr. uge svarende til 6,4 fuldtidsstilling. De fleste hospitaler vil anføre, at deres uddannelsesledere også varetager andre opgaver, men da det vil gælde for alle, skal der ikke tages højde for dette i økonomicentraliseringen. Arbejdsgruppen foreslår, at det nye sekretariat bemandes med 1 leder samt 2,5 fuldtidsstilling fordelt på 3 medarbejdere. På grund af et forventet lidt højere lønniveau med de øgede ansvarsområder, må lønomkostningen forventes at svare til 4 fuldtidsansatte nuværende uddannelsesledere. Det betyder, at der umiddelbart vil være en samlet besparelse på 2,4 fuldtidsstilling (svarende til ca.1 million kr.) ved at oprette en central regional lægesekretæruddannelse. 6 Afsluttende bemærkninger Ambitionerne om et sundhedsvæsen i verdensklasse, hvor personalet til stadighed har de rette kompetencer, forudsætter et uddannelsessystem, der giver mulighed for faglig og personlig udvikling samt høj kvalitet. Ved at organisere lægesekretæruddannelsen centralt i Region Hovedstaden vil lægesekretæruddannelsen blive styrket. Der bliver mulighed for et aktivt og ensartet læringsmiljø, og for uddannelseslederne vil der være større mulighed for sparring, synergi og idegenering. Samtidig vil der blive kortere til beslutningslaget i regionen. 16 Drejer sig om hele område Nord 17

18 Det er vigtigt, at læringsmiljøet bliver kreativt og nytænkende. Sekretariatet skal tage initiativ til nye pædagogiske læringsmetoder, så uddannelsen hele tiden er fremtidssikret i forhold til de krav, som arbejdsmarkedet stiller. Opmærksomheden skal rettes mod, at det er igennem uddannelse faget udvikler sig, og det kunne være en god ide at skæve til andre uddannelser og se på mulighederne for at benytte nogle af de værktøjer, som benyttes der fx. learning lab og e-learning. Arbejdsgruppen anbefaler, at Den Regionale Lægesekretæruddannelse, efter sin etablering, tager fat på en mere detaljeret beskrivelse af fordelingen af opgaver og ansvar mellem sekretariat, hospital og praktikafdeling. Der skal udarbejdes konkrete praktikaftaler med de enkelte hospitaler/afdelinger, og der skal tages stilling til, hvilken eller hvilke handelsskoler, der fremover skal samarbejdes med. Der vil være fordele og ulemper ved én kontra flere samarbejdsparter. Da det i dag er et problem, at unge under 25 ikke søger uddannelsen, ligger der i sekretariatet en stor mulighed for at lave en regional promovering af uddannelsen, så den også rammer denne aldersgruppe. Arbejdsgruppen har valgt ikke at drøfte om udannelsen skal kunne tages på flere niveauer, da den mener, at det er en opgave, som vil ligge mere relevant i det nye sekretariat. Arbejdsgruppen har haft en spændende proces, men er klar over, at der fortsat er en lang række af opgaver, som skal beskrives, for at et regionalt sekretariat for en lægesekretæruddannelse kan fungere. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at dette bedst gøres i et tæt samarbejde med sekretariatets leder og medarbejdere. Arbejdsgruppen stiller sig gerne til rådighed, i en overgangsperiode, indtil et uddannelsesråd er etableret. 18

19 7 Bilagsoversigt Bilag1 Deltagere i arbejdsgruppen Bilag 2 Matrice Bilag 3 n i skemaform - et eksempel Bilag 4 Ansættelsesforhold uddannelsesleder Bilag 5 Personaleadministrative opgaver Bilag 6 Introduktion og afslutning Bilag 7 Den praktiske oplæring Bilag 8 Kontrakt - et eksempel Bilag 9 Lægesekretærernes opgaveportefølje Bilag 10 Funktionsbeskrivelse for vejleder et eksempel 19

20 Bilag 1 Deltagere i arbejdsgruppen K-MVU-rådet: Vicedirektør Torben Laurén, Gentofte (Formand) Kvalitets- og uddannelseschef Annette Søndergaard, Bispebjerg Ledende lægesekretærer: Charlotte Sylvester, Hillerød Stina Werner, afd. F, Gentofte Overlæge Lisbeth Dammegaard, Helsingør Hospital Udviklingschefer: Marianne Fabrin, Hvidovre Ulla Rasmussen, Psykiatrien e: Jette Slott, Rigshospitalet (dækker også psyk.) Gerti Vesløv, Bornholm Heidi Fjordvald, Glostrup Sekretariatsbetjening Anette Frandsen KPU, Enhed for 20

21 Bilag 2 Matrice Bundne Spedialefag TION OG FAGLIG KOMMUNIKA- INFORMATIONS-TEK- NOLOGI 5 uger 1. Skoleperiode 3 uger Medicinsk fagsprog Patientjournalen Lov om journalføring Kommunikation * præsentationsteknik * kommunikationsteori Skolens it-værktøjer 2. Skoleperiode 3 uger Medicinsk fagsprog Recepter Kommunikation * Skriftlig kommunikation * Informationsmateriale * Patientkommunikation Sundhedsdatabaser 3. Skoleperiode 3 uger Medicinsk fagsprog * Epj Statistik, fx * Benchmarking * Brugerundersøgelser * Spørgeskemaer 4. Skoleperiode 4 uger Medicinsk fagsprog Konference Kommunikation IT på jobbet 5. skoleperiode 2 uger 10 dage fagprøveperiode/eksamen SUNDHED OG SYGDOM Anatomi, fysiologi og Anatomi, fysiologi og Anatomi, fysiologi og Anatomi, fysiologi og patologi: patologi patologi patologi Bevægeapparatet Kredsløbet Fordøjelse Gynækologi 3,8 uger Blod og lymfe Åndedrættet Nyrer og urinveje Neurologi Psykiatri 21

22 SUNDHEDS-ADMINI- Samarbejdspsykologi Servicebegreb Kriseteorier Strategiforståelse STRATION Budget- og bevillingssy- Sundhedsjura Sundhedsjura Personale- og arbejds- stem 4,2 uger * Tavshedspligt * Aktindsigt * Videregivelse af helbreds-oplysninger * Personaledatalov, herunder it-sikkerhed * Lov om identifikation af patienter * Forvaltningsloven Præsentation af det offentliges opbygning og opgaver * Informeret samtykke * Selvbestemmelse * Selvbestemmelse i særlige tilfælde * Patientklager og erstatning * Frit sygehusvalg/udvidet frit sygehusvalg markedsforhold Kvalitetsudvikling, -styring og sikring, fx * Den danske kvalitetsmodel * Utilsigtede hændelser * Brugerundersøgelser Sundhedsjura, fx * Livstestamente * Organdonation * Obduktion * Transplantation * DRG * Sundhedsloven * (økonomi) Sundhedsvæsenets organisation og opbygning Problemformulering til fagprøven Kvalitet i fagprøven Påbygning Skr. Kommunikation Virksomhedens image Grafisk Præsentation Teamwork og arbejdsplanlægning

23 Lægesekretær (Ekspertniveau)Indhold af 1. skoleperiode 3 uger De med fed anførte punkter under ns teoretiske slutmål er på Ekspertniveau SPECIALEFAG EKSPERT TEMAER dag e DELMÅL FOR 1. SKOLEPERIODE UDDANNELSENS TEORETISKE SLUTMÅL: Målpinde fra uddanelsesordning for kontoruddannelse med specialer FAGLIG KOMMUNIKA- TION INFORMATIONS- TEKNOLOGI Medicinsk fagsprog Patientjounalen Lov om journalføring Kommunikation * Præsentationsteknik * Kommunikationsteori Skolens it-værktøjer 3 dage 1 dag 1 dag Målet er, at lægesekretæreleven * har kendskab til medicinsk fagsprogs grammatiske baggrund og anvendelse * har kendskab til fordanskningsregler og deres anvendelse * har viden om relevante opslagsværker og hvordan de kan anvendes * har kendskab til patientjournalens opbygning og indhold (generelt) * kan anvende lov om journalføring * kan planlægge, fremstille og selvstændigt præsentere et givent emne ved hjælp af it-værktøjer og evaluere egen indsats ved hjælp af selvevaluering * har kendskab til, hvad grundlæggende kommunikation indeholder og indebærer * er bevidst om kropssprogets betydning i kommunikation * kender principperne i aktiv lytning og kan anvende disse i eksemplificerede situationer 1. Eleven anvender medicinsk-latinsk terminologi og journalteknik, herunder EPJ til at sikre kvaliteten ved udførelsen af journalarbejde. 2. Eleven kan selvstændigt og ansvarligt vise forståelse for kommunikationens betydning, verbalt som non-verbalt i den direkte kontakt med patienter, pårørende og samarbejdspartnere. 3. Eleven skal opnå et fagligt grundlag for at kunne argumentere for valgte løsninger i udførelsen af både interne og eksterne opgaver, samt evaluering af disse, fx introducere, instruere og vejlede kolleger og brugere. 4. Eleven kan identificere de forskellige og til tider modsatrettede roller og forpligtelser institutionen har over for borgere og brugere samt over for det omgivende og internationale samfund. 5. Eleven kan redegøre for en journals opbygning og indhold. 6. Eleven skal have viden om og kunne anvende medicinsk fagsprog og fordanskningsregler. 9. Eleven kan anvende it-værktøjer i forbindelse med kommunikation og i udførelsen af administrative opgaver. 11. Eleven kan udvælge og beherske relevante it-redskaber til løsning af arbejdsgange inden for såvel patient- som personaleområdet samt til administrative opgaver. ½ dag * har indblik i forskellige kommunikationsteorier og deres anvendelse i sundhedsvæsenet * har kendskab til skolens it-system og programmer og kan anvende kendskabet relevant i udførelsen af opgaver i skoleforløbet * selvstændigt kan søge faglige oplysninger på internettet

24 SUNDHED OG SYGDOM Bevægeapparatet Blod og lymfe 3½ dag 1½ dag Målet er, at lægesekretæreleven * viser forståelse for skelettets anatomi og fysiologi * kan navngive de vigtigste knogler på skelettet * viser forståelse for anatomiske retningsangivelser * viser forståelse for et leds anatomi og fysiologi * kan navngive de vigtigste led og de største muskler * viser forståelse for musklernes fysiologi * har viden om de væsentligste sygdomme i bevægeapparatet * har kendskab til blodets indhold og blodcellernes funktion 1. Eleven er fortrolig med anatomi og fysiologi for på den baggrund at kunne bedømme indholdet af journalen og vurdere rekvirering af prøver/undersøgelser. 2. Eleven har viden om patologiens væsentligste begreber behandlingsformer og - udtryk for på den baggrund at kunne bedømme indholdet af journalen og vurdere rekvirering af prøver/undersøgelser. Eleven har forståelse for fysiske, psykiske og sociale aspekter af sund- SUNDHEDS ADMINISTRA- TION Samarbejdspsykologi Sundhedsjura * Tavshedspligt * Aktindsigt * Videregivelse af helbredsoplysninger * Persondatalov, herunder it-sikkerhed * Lov om identifikation af patienter * Forvaltnings-loven Præsentation af det offentliges opbygning og opgaver 1 dag 3 dage Målet er, at lægesekretæreleven * deltager i gruppedannelser og afprøver gruppeprocesser/gruppesamarbejde i forskellige sammenhænge * har viden om forskellen på grupper og team og hvad godt teamwork indebærer * identificerer egen og andres rolle og opgaver i gruppe- og teamsamarbejde og kan skelne mellem de to former for samarbejde * forstår, hvad godt samarbejde og fleksibilitet indebærer og betydningen af egen andel deri * kan redegøre for lægesekretærens forvaltning af tavshedspligt og tavshedsret * kan anvende love og regler for aktindsigt og videregivelse af patientoplysninger * har viden om love og regler for patientidentifikation * kan anvende persondataloven * har kendskab til det offentliges opbygning og opgaver hed og sygdom. 1. Eleven har forståelse af primær- og sekundærsektorens opbygning, opgaver samt organisatoriske udvikling og styring. 3. Eleven har viden om samarbejdsmodeller og aktørroller, som indgår i forskellige almindeligt forekommende arbejdsprocesser. 6. Eleven har konkret kendskab til lovgivning og lovgivningspraksis, som har direkte betydning for en administrativ praksis på sundhedsområdet, herunder borgerens adgang til forskellige ankeog klagesystemer. 7. Eleven kan anvende de særlige love og regler som gælder ved persondataregistrering, patientrettigheder, udlevering af helbredsoplysninger, forvaltningsret m.v. 8. Eleven kan redegøre for tavshedspligten. 16. Eleven kan anvende samarbejdspsykologi og kriseteorier i kontakt med patienter, pårørende, personale samt samarbejdspartnere og ved egenomsorg. ½ * kan redegøre for lov- og sikkerhedsmæssige forskrifter samt etiske overvejelser og principper i it-sammenhænge dag

25 Lægesekretær (Offentlig Administration)indhold af 2. skoleperiode 3 uger De med fed anførte punkter under Uddanelsens teoretiske slutmål er på Ekspertniveau SPECIALEFAG EKSPERT FAGLIG KOMMUNIKA- TION INFORMATIONS- TEKNOLOGI TEMAER Medicinsk fagsprog Recepter Kommunikation * Skriftlig kommunika-tion * Informationsmateriale * Patientkommunikation Sundhedsdatabaser Antal dage 3 dage 2 dage DELMÅL FOR 2. SKOLEPERIODE Målet er, at lægesekretæreleven: * har kendskab til medicinsk fagsprogs grammatiske baggrund og anvendelse * har kendskab til fordanskningsregler og deres anvendelse * har forståelse for journalens opbygning og indhold (generelt) * har viden om principperne for udfærdigelse af recepter * selvstændigt kan udfærdige kommunikationsmateriale, fx korrespondance, informationsmateriale, standarder m.m. * har forståelse for dialogens betydning * kan anvende principperne for professionel og målrettet kommunikation, herunder assertiv kommunikation * har indblik i den vanskelige samtale og kan anvende konfliktnedtrappende principper i kommunikationen * har forståelse for, hvor sundhedsvæsenets relevante databaser findes, hvilke typer og hvordan de kan bruges UDDANNELSENS TEORETISKE SLUTMÅL: Målpinde fra uddanelsesordning for kontoruddannelse med specialer 1. Eleven anvender medicinsk-latinsk terminologi og journalteknik, herunder EPJ til at sikre kvaliteten ved udførelsen af journalarbejde. 2. Eleven kan selvstændigt og ansvarligt vise forståelse for kommunikationens betydning, verbalt som non-verbalt i den direkte kontakt med patienter, pårørende og samarbejdspartnere. 3. Eleven skal opnå et fagligt grundlag for at kunne argumentere for valgte løsninger i udførelsen af både interne og eksterne opgaver, såsom introducere, instruere og vejlede kolleger og brugere. 4. Eleven kan identificere de forskellige og til tider modsatrettede roller og forpligtelser institutionen har over for borgere og brugere samt over for det omgivende og internationale samfund. 5. Eleven kan redegøre for en journals opbygning og indhold. 6. Eleven skal have viden om og kunne anvende medicinsk fagsprog og fordanskningsregler. 7. Eleven skal have viden om principperne for udfærdigelse af recepter. 8. Eleven kan selvstændigt udfærdige kommunikationsmateriale, fx korrespondance, informationsmateriale, standarder m.m. 9. Eleven kan anvende it-værktøjer i forbindelse med kommunikation og i udførelsen af administrative opgaver. 11. Eleven kan udvælge og beherske relevante it-redskaber til løsning af arbejdsgange inden for såvel patient- som personaleområdet samt til administrative opgaver. Eleven kan selvstændigt ved hjælp af it-redskaber 12. udfærdige, fx informationsmateriale, budgetter/statistikker, vagtplaner, dokumentations- samt forskningsmateriale. 13. Eleven kan redegøre for lov- og sikkerhedsmæssige forskrifter i it-sammenhæng. * kan redegøre for lov- og sikkerhedsmæssige forskrifter samt etiske overvejelser og principper i it-sammenhænge i forhold til databaser

26 SUNDHED OG SYGDOM Kredsløbet Åndedrættet 1 dag 2 dage 2 dage Målet er, at lægesekretæreleven: * har forståelse for hjertets anatomi og fysiologi og for det store og lille kredsløb * har forståelse for åndedrættets anatomi og fysiologi 1. Eleven er fortrolig med anatomi og fysiologi for på den baggrund at kunne bedømme indholdet af journalen og vurdere rekvirering af prøver/undersøgelser. 2. Eleven har viden om patologiens væsentligste begreber, behandlingsformer og - udtryk for på den baggrund at kunne bedømme indholdet af journalen og vurdere rekvirering af prøver/undersøgelser. * har kendskab til mulighederne for diagnostik i kredsløb og åndedræt 4 Eleven har forståelse for fysiske, psykiske og sociale aspekter af sundhed og sygdom. * viden om de væsentligste sygdomme i kredsløb og åndedræt SUNDHEDS- ADMINISTRATION Servicebegreb Sundhedsjura * Informeret samtykke * Selvbestemmelse * Selvbestemmelse i særlige tilfælde * Patient-klager og erstatning * Frit sygehusvalg/udvidet frit sygehus-valg 1 dag 4 dage Målet er, at lægesekretæreleven: * har forståelse for, at servicebegrebet er dynamisk og samfundsafhængigt * har forståelse for ligheder og forskelle mellem servicebegrebet og dannelsesbegrebet * har forståelse for lægesekretærens ansvar i relation til service og udøvelse af specifikke serviceopgaver * tager initiativ til kvalitetssikring af serviceopgaver * kan anvende procedurer i forbindelse med informeret samtykke * kan anvende Sundhedslovens indhold vedrørende selvbestemmelse/selvbestemmelse i særlige tilfælde * har kendskab til principper vedrørende frit/udvidet frit sygehusvalg * har kendskab til patientens klage- og ankemuligheder 3. Eleven har viden om samarbejdsmodeller og aktørroller, som indgår i forskellige almindeligt forekommende arbejdsprocesser. 6 Eleven har konkret kendskab til lovgivning og lovgivningspraksis, som har direkte betydning for en administrativ praksis på sundhedsområdet, herunder borgerens adgang til forskellige anke- og klagesystemer. 7 Eleven kan anvende de særlige love og regler som gælder ved persondataregistrering, patientrettigheder, udlevering af helbredsoplysninger, forvaltningsret m.v. 15. Eleven har viden om og forståelse for servicebegrebet i forbindelse med kontakt til patienter, pårørende, personale samt samarbejdspartnere.