Lyd og lyddannelse. Baggrund lærer-elev

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lyd og lyddannelse. Baggrund lærer-elev"

Transkript

1 NATUR & TEKNO- LOGI Baggrund lærer-elev Hvad er lyd? Lyd er længdebølger i luften. Længdebølger vil sige, at vibrationen sker på langs ad bevægelsesretningen. Hvis vi hænger en trappefjeder op i nogle snore og skubber lidt til den ene ende, vil vi se, at længdebølgen bevæger sig hele vejen ned gennem trappefjederen, og tilbage igen. På en højtaler kan man se, hvordan lydbølgerne får membranen til at bevæge sig ind og ud, fordi luften skiftevis fortættes og fortyndes. Men lyd er også tværbølger - hvis vi f.eks. knipser en guitarstreng. Her er vibrationen på tværs af længderetningen. Når vi kaster en sten i vandet ser vi tværbølger i vandet - bølger som går op og ned. Men vi hører plumpet, som opstår via længdebølger gennem luften. Ringene i vandet siger ikke noget i sig selv. Lydbølger kan bøje om hjørner og gå gennem selv de mindste huller. Lydbølger kan også reflekteres, og de kan interferere (se senere). Der er nogle fagtermer, som er gode at kende, når vi taler om lyd som fysik:

2 Side 2 Tonehøjde - frekvens Når vi taler om en tones højde, bruger vi ordet: frekvens. Tonehøjden afhænger af antal svingninger pr. sekund. Måleenheden for svingninger er Hertz. 1 Hertz er én svingning på 1 sekund. 1 Hertz: 1 sekund 1 Hz En høj (lys) tone består af mange svingninger pr. sekund. Lys tone: 6 Hz En dyb tone består af få svingninger pr. sekund. Prøv at se på en stor højtaler, og hør hhv. en lys og en dyb tone. Da kan vi faktisk se, at højtalermembranen bevæger sig hurtigt til den lyse, og langsomt til den dybe tone. Dyb tone: 1 sekund 2 Hz Illustrationer: På tegningerne kan man se, hvordan man måler en lydbølge, hvordan en lys og en dyb tone ser ud som lydbølge og hvordan lydbølger bevæger sig. Af: Theresia Thorenholt Når lydbølgerne rammer midterlinjen, kalder vi det et knudepunkt. Når bølgen er længst væk fra midterlinjen, kalder vi det en bug. I knudepunkter bevæger materialet sig ikke. I kan f.eks. se bevægelsen på et sjippetov - hvis man laver flere buer, vil der være knudepunkt på midten i samme højde, som hvor man holder fast. Knudepunkt og bug: 1 sekund 1 sekund Knudepunkt 1 Hz Bug

3 Side 3 Lydstyrke (amplituden) For at lave en svag lyd skal svingningen have et lille udsving. For at lave en kraftig lyd skal svingningen have et stort udsving. Svag lyd Kraftig lyd 1 Hz 1 Hz 1 sekund 1 sekund Illustrationer: Tegningerne viser eksempler på forskellige lydstyrker. Af: Theresia Torenholt. pff.. Prut! BUM!!!

4 Side 4 Billede: Når regndråber rammer vandoverfladen, laver de ringe i vandet, som lapper over hinanden. Nogle udvisker hinanden og andre forstærker hinanden. Det samme gælder for lydbølger i luft. Foto: CC. 3.0 Interferens Når vi taler om interferens af lydbølger, betyder det, at flere svingninger blandes. Det er ligesom i havnen, når kølvand fra skibene krydser hinanden. Svingningerne kan opstå samtidigt, f.eks. når man slår på et trommeskind eller en gong, hvor der er mange forskellige bølgelængder i materialet, som alle sættes i gang. Eller de kan være reflekterende svingninger, hvor én enkelt bølge bevæger sig frem og tilbage i f.eks. et rør eller en streng. Hvis der er mange forskellige svingninger på samme tid, vil de dæmpe hinanden. Hvis det derimod er bølger med samme frekvens, som bevæger sig mod hinanden, vil de kunne forstærke hinanden: Der opstår en såkaldt stående bølge. Kun stående bølger klinger videre. I knudepunkterne af en stående bølge dæmpes lyden, i lydbølgens bug forstærkes lyden optimalt.

5 Side 5 Hvordan hører vi lyd? Lyd opstår ved, at noget begynder at vibrere, f.eks. en streng, et skind eller et stykke træ. Vibrationen starter en længdebølge - en lydbølge. Hvis man slår på en tromme, begynder trommeskindet at vibrere. Vibrationerne skubber til luften omkring trommen, og dette bliver til lydbølger. Når lydbølger rammer vores ører, sætter de trommehinden inde i øret i svingninger. Trommehinden sender via det indre øre signaler/nerveimpulser til hjernen om, at vi hører en bestemt lyd. Mennesket kan høre toner mellem 20 og 2000 Hz. Det er den lillebitte tidsforskel (en milliontedel af et sekund) mellem hvornår det ene øre før det andet opfanger en lydbølge, som gør, at vi kan bestemme, hvilken retning en lyd kommer fra. Illustration: En sten rammer vandoverfladen, til venstre, og sender lydbølger gennem luften, ind igennem vores øregang, og ind i hjernen, som opfanger lydbølgerne som et PLUMP. Illustration: Theresia Torenholt

6 Side 6 Billede: Formen på en violin, en bratsch og en cello er designet til at forstærke netop de toner, som man kan spille på dem. Størrelsen afspejler hvor dybt instrumentet klinger - jo større instrument, jo dybere tone. Strygere fra Musikmuseets udstilling. Foto: Jørgen Nielsen Resonans og forstærkning En vibration kan ikke altid høres, hvis ikke den resonerer; dvs. forstærkes. Prøv bare at spænde en snor ud mellem to små klodser eller sten, og spænd den hårdt. Ligegyldigt hvor hårdt snoren spændes, vil den ikke klinge nær så godt, som hvis den bliver forbundet med et resonansrum - f.eks. en hul kasse eller en tom dåse. Resonansrum skal helst forstærke netop de frekvenser, som danner stående bølger. Derfor er det ikke helt ligegyldigt, hvor stort det er. Formen i en guitar og violin er lavet sådan, at den kan forstærke og forme instrumentets toner bedst muligt. I en fløjte kastes den frekvens, som resonerer med rørets længde, frem og tilbage i røret, så der opstår en stående bølge.

7 Side 7 Akustik Lyd lyder forskelligt i forskellige rum. Rummets størrelse, dets form og det materiale væggene er lavet af, spiller ind på, hvordan vi opfatter lyden. Det kalder man rummets akustik. God og dårlig akustik i et rum afhænger af, hvad det skal bruges til. Om det er et teaterrum, hvor man skal kunne høre alt hvad folk siger på scenen. Om det er et bibliotek, hvor der skal være muse-stille, så folk kan læse i fred. Om det er en gang på en skole, hvor man skal kunne være, selvom mange løber på gangen og råber - eller man skal høre nogen, der spiller på et kæmpeinstrument. Billede: En koncertsal er designet til at forstærke lyden af et orkester, som spiller scenen. Akustikken i en koncertsal er god, hvis alle kan høre orkestret lige godt, ligegyldigt hvor i salen de sidder. Copenhagen Phil i Konservatoriets koncertsal. Foto: Anne Mie Dreves

8 Side 8 Illustration: Lyden af en sirene fra en ambulance eller en politibil er lang, fordi sirenen bliver ved med at hyle ; det vil sige, at den bliver ved med at sende lydbølger ud i luften. Derimod er lyden af et knips kort, fordi lyden kun sendes ud én gang: knips! Af: Theresia Thorenholt Lydens varighed Hvorfor bliver lyden ikke ved i det uendelige? Når vi kaster en sten i en stille vandoverflade, opstår der ringe i vandet, små bølger omkring stenens nedslag, som bevæger sig væk fra stenen. Bølgerne bliver mindre og mindre, fordi energien fra stenen overføres til vandet. Oversat til lyd svarer det til, at lydstyrken bliver svagere fordi, lydens energi opsuges af luften og materialer rundt omkring; f.eks. andre biler, husvæge, mennesker osv. Kaster man flere sten i vandet efter hinanden, bliver der ved med at komme små bølger. Det samme gælder lyd; hvis man bliver ved med at gentage en lyd (plump, plump, plump, forlænger man også lydens samlede varighed Lang lyd Kort lyd

9 Side 9 Illustrationer: Vi bruger ordet klang når vi vil beskrive lyden af noget - instrumenter, sangere, orkestre - og den særlige klangfarve disse lydkilder har. Rumklang er den klangfarve, som et rum har, når instrumenter, sangere og orkestre spiller i det. Lidt ligesom et kæmpe instruments klangkasse, som giver instrumentet sin særlige lyd og klang. Af: Theresia Thorenholt Hvad er klang og hvordan kan vi beskrive det? Alle musikinstrumenter har deres særlige klang; f.eks. har fløjten en lys klang, hvorimod en kontrabas har en dyb eller mørk klang. Man taler også om, at et instrument kan have en blød klang eller en hård klang alt efter hvordan man spiller på det - eller måske skarp eller sprød. Kan eleverne finde på andre ord, som beskriver instrumenternes klang? Instrumentets klang er afgjort af hvilke overtoner, udover instrumentets grundtone, som klinger med. Det er sammensætningen af disse overtoner, som skaber instrumentets særlige klang. F.eks. klinger den samme tone i en guitar og en banjo meget forskelligt. Sammensætningen af overtoner i de to instrumenter er simpelthen forskellig. Mørk og fyldig klang Lys og klar klang Lys, blød og skarp klang Rumklang

10 Side 10 Hvordan skaber musikinstrumenter lyd? Når et musikinstrument skaber lyd foregår det i to faser: 1. Første fase går fra ansats til vibration. Vi sætter vibrationen i gang ved f.eks. at knipse/ anslå/stryge på en streng, slå på en tromme eller blæse i et fløjterør. Billede: Når man knipser på en streng, som ikke har en resonanskasse, så er lyden meget svag, og man må lægge øret helt op ad strengen, for at høre noget. Sætter man en resonanskasse på, forstærkes lyden, og så kan man sagtens høre lyden. Foto: Eva Fock 2. Anden fase går fra vibration til resonans til udstråling. Som vi allerede har set, er det ikke nok, at noget vibrerer. Vi skal have tværbølgen omsat til en længdebølge som vi kan høre, og helst så kraftigt at det også virkelig kan høres. For at kunne overføre vibrationen fra trommeskindet eller strengen til luften er der brug for noget, der kan forstærke den som f.eks. et hulrum, hvor de stående bølger kan forstærkes. Når resonanskassen forstærker lydbølgen, stråler lydbølger ud og rammer vores ører. Så kan vi høre instrumentets lyd. Resonanskassen sørger også for at forme lyden. Resonanskassens udformning og materiale fremmer nogle dele af lydens overtoner fremfor andre den er altså med til at skabe instrumentets særlige klang.

11 Side 11 Øverste billede: Ghugha med bue fra Marokko, ca Midterste billede: Kotsuzumi, timeglasformet håndtrommefra Japan, 1800-tallet. Den støttes på skulderen og anslås med den ene hånd. Højre billede: Bronze-gong i dragestativ med kølle fra Kina, 1800-tallet. Nederste billede: Shank fra Nordindien, 1800-tallet. Konkylie-horn. Fotos: Fra Musikmuseets samling. Af: Musikmuseet Lyd og musikinstrumenter Vi opdeler instrumenterne i fire typer: 1. Strengeinstrumenter Hvor vibrationen skabes i en streng - ved f.eks. at knipse den med fingrene, stryge den med en bue eller slå på den. 2. Trommeinstrumenter Hvor vibrationen skabes i en membran - et trommeskind. 3. Selvklingende instrumenter Hvor vibrationen skabes i en instrumentets eget materiale - træ, glas, metal, bambus m.m., som anslås med en kølle el. lign., som vi slår mod en hård overflade, som vi slår mod hinanden, skraber, gnider på eller hvad vi ellers kan finde på. 4. Blæseinstrumenter Hvor vibrationen skabes i en luftsøjle - f.eks. fløjte, trompet og klarinet.

12 Side 12 Hvordan dannes lyd i strengeinstrumenter (chordofoner)? Det er ret enkelt at skabe en stående bølge på et strengeinstrument: Kun de bølgelængder, som kan deles med strengens længde, vil klinge videre, hhv. grundtone og de harmoniske overtoner. Men eftersom vi på mange strengeinstrumenter kan afkorte strengens længde med fingeren, kan instrumenterne frembringe mange forskellige tonehøjder. Det er meget vigtigt, at strengen er så stærk, at den kan spændes godt. Strengen må helst heller ikke være for elastisk, så bliver det svært at sikre en god klang og en fast tonehøjde. Den skal kunne spændes stramt, så det kan bringes i bevægelse og skabe en stående bølge. Derfor skal instrumentets krop kunne modstå presset (ikke fjedre for meget). Desuden skal der skabes en god forbindelse mellem strengen og klangkassen, så strengens vibration bliver overført til klangkassen uden for meget energitab. Endelig skal klangkassen helst ikke absorbere vibrationen, men sende den effektivt videre ud i luften. Klangkassen skal helst passe til de frekvenser og overtoner, som strengene frembringer. Derfor har instrumenter med en dyb tone typisk en større klangkasse end instrumenter med et høj/lys tone.

13 Side 13 Hvordan dannes lyd på trommer (membranofoner)? Trommens membran (skindet) virker lidt ligesom en streng: Der kan skabes stående bølger på alle de bølgelængder, som membranen kan producere. Men netop fordi de produceres samtidigt, kan de dæmpe hinanden, hvis ikke trommen er godt stemt. Det er meget vigtigt at skindet er så stærk at det kan spændes godt. Skindet må helst heller ikke være for elastisk, så bliver det svært at sikre en god klang og en fast tonehøjde. Skindet skal kunne spændes stramt, så det kan bringes i bevægelse og skabe en stående bølge. Derfor skal trommens krop kunne modstå presset (ikke fjedre for meget). Endelig skal klangkassen helst ikke absorbere vibrationen, men sende den effektivt videre ud i luften. Klangkassen skal helst passe til de frekvenser og overtoner, som membranen frembringer. Derfor har trommer med en dyb tone typisk en større klangkasse end trommer med et høj/lys tone. BEMÆRK: Det er ikke kun trommer, som er membranofoner. Hvis I bygger en ballonblæser, er det faktisk en membranofon I laver, fordi det er membranen, som skaber lyden.

14 Side 14 Hvordan dannes lyd på selvklingende instrumenter (idiofoner)? Blandt selvklingende instrumenter (f.eks. smalle (metal)tunger, stemte gonger eller klangstave, hule rør m.m.) skabes vibrationen i instrumentets eget materiale (glas, metal, træ, sten, bambus etc.). Det kan være svært at forudsige præcist på især træ, hvordan klangen og tonehøjden vil være, da træets kvalitet, antal knaster, elasticitet, fugt mm. spiller ind. Så prøv jer frem. Der kan evt. tilføjes et resonansrum, hvis det er nødvendigt, f.eks. rør under klangstave, en skål eller kasse til (metal)tungerne eller hule rør. Hvis man slår på et selvklingende instrument, f.eks. en stang eller en plade af metal, træ eller sten, vil der opstå flere forskellige bølgelængder på kryds og tværs af materialet, som vil kunne dæmpe hinanden (interferens) og skabe en meget uklar tone. Derfor kan det være meget svært at høre en klar grundtone på den slags instrumenter, hvis de ikke er lavet meget omhyggeligt. BEMÆRK: Ikke alle slagtøjsinstrumenter er selvklingende. Hvis man slår for enden af hule rør, er det luften som skaber vibrationen, så det er et luft-instrument, en aerofon.

15 Side 15 Hvordan dannes lyd i blæseinstrumenter (aerofoner)? På de fleste blæseinstrumenter er det luften i et rør (luftsøjlen), som vibrerer. Tonen skabes i mødet med røret. For at der kommer lyd, skal luftstrømmen i røret enten passere hen over en skarp kant (som i en fløjte), eller den skal sætte noget andet i bevægelse (f.eks. et blad - som i en saxofon, en klarinet eller en zurna). Kun de bølgelængder, som passer til rørets længde, forstærkes og bliver hørbare. Det er især længden, som har betydning for tonehøjden, og diameteren har mest betydning for klangen. Derfor er forholdet mellem længde og diameter ikke helt ligegyldigt. Et meget kort, tykt rør giver en dårlig lyd, og det kan være svært at få en tone frem. Det samme gælder et meget tyndt, langt rør. Der er stor forskel på tonehøjden på et rør som er åbent i begge ender, og et som kun er åbent i den ene ende. Panfløjter er næsten altid lukkede i den ene ende, da de ellers er meget svære at få lyd ud af. BEMÆRK: Det er ikke alle blæseinstrumenter, hvor det er luften, som skaber vibrationen. Kazoo er faktisk i samme gruppe som trommerne, det er en membranofon, fordi det er membranen som skaber lyden. Også hos ballonblæseren er membranen med til at skabe lyden. Så den er både en aerofon og en membranofon.

Baggrund lærer-elev De fire instrumentkategorier

Baggrund lærer-elev De fire instrumentkategorier lærer-elev MUSIK Når vi i dette undervisningsmateriale taler om, tænker vi på et helt bestemt system til at ordne instrumenter efter. Systemet blev opfundet af de to musiketnologer Curt Sachs og Erich

Læs mere

Byggevejledning. Baggrund lærer

Byggevejledning. Baggrund lærer HÅNDVÆRK & DESIGN Baggrund lærer Musikinstrumenter kan bygges på de mest utrolige måder. Der er ikke nogen begrænsninger...og dog. Fysikkens grundregler og materialernes egenskaber skal tages med i betragtning.

Læs mere

Valg af materialer. Baggrund lærer

Valg af materialer. Baggrund lærer HÅNDVÆRK & DESIGN Baggrund lærer Inden I går i gang med at bygge, kan det være en god idé at undersøge materialernes egenskaber, deres vægt, hårdhed, elasticitet og klang. I kan samle sten på stranden

Læs mere

Billund Bygger Musik: Lærervejledning

Billund Bygger Musik: Lærervejledning Billund Bygger Musik: Lærervejledning Science of Sound og Music Velkommen til Billund Builds Music! Vi er så glade og taknemmelige for, at så mange skoler og lærere i Billund er villige til at arbejde

Læs mere

Indhold. Musik Lyd Natur/teknik Lyd og Musik. Fra»Musik på Tværs 1998«v/ Lisbeth Bergstedt

Indhold. Musik Lyd Natur/teknik Lyd og Musik. Fra»Musik på Tværs 1998«v/ Lisbeth Bergstedt Musik Lyd Natur/teknik Lyd og Musik Fra»Musik på Tværs 1998«v/ Lisbeth Bergstedt Indhold Musik Lyd Natur/teknik... 2 Lyd... 2 Toner... 3 Musikinstrumenter... 3 Idiofoner...4 Membranofoner... 4 Kordofoner...

Læs mere

Der er lyd overalt. Hvad er lyd. Sanser og lyd

Der er lyd overalt. Hvad er lyd. Sanser og lyd Der er lyd overalt De er overalt lydene. Lige meget hvor du vender dit hoved hen ligegyldigt om det er dag eller nat, så vil du altid høre lyde. De kommer bølgende gennem luften og rammer dig overalt på

Læs mere

En f- dag om matematik i toner og instrumenter

En f- dag om matematik i toner og instrumenter En f- dag om matematik i toner og instrumenter Læringsmål med relation til naturfagene og matematik Eleverne har viden om absolut- og relativ vækst, og kan bruge denne viden til at undersøge og producerer

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2015. Billeder: Forside: istock.com/demo10 (højre) Desuden egne illustrationer Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 1. Indledning I denne

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Redegøre for forskellen på tværbølger og længdebølger samt vide, hvilken type bølger, lyd er Redegøre for amplitude, frekvens og bølgelængde og hvilken betydning disse begreber

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Lyd

Elevforsøg i 10. klasse Lyd Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Lyd Lydbølger og interferens SIDE 2 1062 At påvise fænomenet interferens At demonstrere interferens med to højttalere Teori Interferens: Det

Læs mere

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning.

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning. Page 1 of 5 Kapitel 3: Resonans Øvelse: En spiralfjeder holdes udspændt. Sendes en bugt på fjeder hen langs spiral-fjederen (blå linie på figur 3.1), så vil den når den rammer hånden som holder fjederen,

Læs mere

Italesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller

Italesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Baggrund lærer MUSIK Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Toner er musikkens byggesten. Toner er frekvenser og de måles i hertz. Intervaller er afstanden mellem to toner.

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden Det Klingende Museum på besøg i musikkens verden gok gok kling klang Babuuuuu athjuuuu bum suse rumle pip pip dyt! mijauuuuu hurraaaa! ding dong Lydene i og omkring os plim plim klap klap risle bøvs! knirke

Læs mere

Symfoniorkestrets verden

Symfoniorkestrets verden Symfoniorkestrets verden Til koncert med DR SymfoniOrkestret Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Orkestret, du skal høre spille, er et symfoniorkester. Ved du, hvad et symfoniorkester er?

Læs mere

Grundlæggende lydtekniker kursus

Grundlæggende lydtekniker kursus Hvad er lyd? Grundlæggende Lyd kan vi opfatte med ørerne. Lyd opstår ved at noget bringes til at svinge. Hvis man f.eks. knipser en guitarstreng, vil den svinge frem og tilbage. Slår man med en hammer

Læs mere

introduktion TIL LÆREREN

introduktion TIL LÆREREN Lyd, larm & løjer 1 lyd, larm & løjer Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Lyd, larm og løjer, som er en formidlingsaktivitet om lyd. Den er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Glamsdalens Idrætsefterskole 1

Glamsdalens Idrætsefterskole 1 1. Fra svingninger til lyd (Grundlæggende)... 2 2. Gammelt legetøj (rejse)... 3 3. Lyd med din smartphone (Grundlæggende)... 4 4. Lydens refleksion (Grundlæggende)... 5 5. Lydens fart i atmosfærisk luft

Læs mere

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Lyd og hørelse 1 En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Denne brochure er nummer 1 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Hvad er lyd? Vores moderne dagligdag er fyldt med mange

Læs mere

1. Vibrationer og bølger

1. Vibrationer og bølger V 1. Vibrationer og bølger Vi ser overalt bevægelser, der gentager sig: Sætter vi en gynge i gang, vil den fortsætte med at svinge på (næsten) samme måde, sætter vi en karrusel i gang vil den fortsætte

Læs mere

Musik, matematik og forholdsregler

Musik, matematik og forholdsregler MATEMATIK Baggrund lærer Hvis du skærer rør (tæppe-/nedløbs- eller et andet rør) i tre forskellige længder, f.eks. 1 meter, 66,6 cm og 1/2 m, vil du få tre forskellige toner: en grundtone (1m) oktaven

Læs mere

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Musik og bølger Formål Hovedformålet med denne øvelse er at studere det fysiske begreb stående bølger, som er vigtigt for at forstå forskellige musikinstrumenters

Læs mere

VEJLEDNING TIL RØRKLOKKESPIL

VEJLEDNING TIL RØRKLOKKESPIL inn Stubsgaard 8585 lesborg VJLNIN TIL RØRKLOKKSPIL Tidligere trykt som artikel i Tidsskriftet ysik Kemi, udgivet af anmarks ysik- og Kemilærerforening, Julen 1996, 22 årgang nr 5. Revideret i forbindelse

Læs mere

Svingninger og bølger

Svingninger og bølger Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Svingninger og bølger Pendulet svinger SIDE 2 1051 Formål At bestemme sammenhængen mellem pendulets længde og dets svingningstid. Materialer

Læs mere

Violin 1. Hvor mange strenge er der på en violin? Hvem har skrevet en berømt violinkoncert? Elton John Felix Mendelssohn Madonna

Violin 1. Hvor mange strenge er der på en violin? Hvem har skrevet en berømt violinkoncert? Elton John Felix Mendelssohn Madonna Instrumentquiz side 3 Violin 1. Hvor mange strenge er der på en violin? 17 4 5 2. Hvad er violinen lavet af? Træ Nylon Kobber 3. Hvem har skrevet en berømt violinkoncert? Elton John Felix Mendelssohn

Læs mere

Forsøg til "Lyd i Oceanerne "

Forsøg til Lyd i Oceanerne Forsøg til "Lyd i Oceanerne " Kære Lærer Her er en række forsøg, du kan bruge i undervisningen til at understøtte de emner, I gennemgår i hæftet "Lyd i Oceanerne". Alle forsøgsvejledningerne indledes med

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

Polarisering. Et kompendie om lysets usynlige egenskaber

Polarisering. Et kompendie om lysets usynlige egenskaber Polarisering Et kompendie om lysets usynlige egenskaber Hvad er polarisering? En bølge kan beskrives på mange måder. Den har en bølgelængde, en frekvens, en hastighed, en amplitude og en bevægelsesretning.

Læs mere

AT Fremtidens by Hoved one-pager

AT Fremtidens by Hoved one-pager AT Fremtidens by Hoved one-pager Lasse, Kasper, Emilie og Svend Idé: Energineutralt teater/koncertsal, der er inspireret af oldtidens Odea, med optimal akustik. Beskrivelse: I fremtidens Odder ser vi gerne

Læs mere

Indhold. Svingninger & lyd Side_1

Indhold. Svingninger & lyd Side_1 Indhold Svingninger... 3 Egensvingninger og egenfrekvens... 3 Tacoma broen Ingeniørernes mareridt... 4 Bølgers egenskaber... 5 Bølger reflekteres... 5 Bølger interfererer... 5 Vandrende bølger... 6 Stående

Læs mere

Svingninger. Erik Vestergaard

Svingninger. Erik Vestergaard Svingninger Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2009. Billeder: Forside: Bearbejdet billede af istock.com/-m-i-s-h-a- Desuden egne illustrationer. Erik Vestergaard

Læs mere

Lidt om lyd - uden formler

Lidt om lyd - uden formler Search at vbn.aau.dk: > Search the AAU phone book: > Sections > Acoustics > Home Education Research Facilities/Equipment Staff & Job About Lidt om lyd - uden formler 1. Hvad er lyd? Lyd er ganske små svingninger

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Længdebølger og tværbølger... 2 Forsøg med frembringelse af lyd... 3 Måling af lydens hastighed... 4 Resonans... 5 Ørets følsomhed over for lydfrekvenser.... 6 Stående tværbølger på en snor....

Læs mere

Baggrund lærer-elev Musikkens funktioner. Overalt i verden, til alle tider, og i alle samfundslag og aldersgrupper har vi mennesker

Baggrund lærer-elev Musikkens funktioner. Overalt i verden, til alle tider, og i alle samfundslag og aldersgrupper har vi mennesker lærer-elev MUSIK Overalt i verden, til alle tider, og i alle samfundslag og aldersgrupper har vi mennesker brugt musik. Det er ikke ligegyldigt, hvad der bliver spillet i hvilke sammenhænge. For musikken

Læs mere

Basrefleks kabinettet

Basrefleks kabinettet Basrefleks kabinettet Hvordan virker en basrefleks? Denne kabinet type er den mest populære da den typisk giver mere oplevelse af bas og en større belastbarhed. Inden du læser denne artikel vil jeg anbefale

Læs mere

Dæmpet harmonisk oscillator

Dæmpet harmonisk oscillator FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

Symfoniorkestrets instrumenter

Symfoniorkestrets instrumenter Symfoniorkestrets instrumenter Dette hæfte indeholder billeder af instrumenter, instrumentdele og musikere. Man kan printe billederne (måske i et andet størrelsesforhold), man kan hænge dem op, man kan

Læs mere

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang Sy en falkehætte Falkonerer over hele kloden bruger hætter til en del af deres rovfugle. Her i Norden har falkonerer også brugt hætter siden middelalderen. Hætten gør at fuglen ikke kan se noget. Det får

Læs mere

Lyre. Hedeby Lyren og Baden Wurtenberg Lyren

Lyre. Hedeby Lyren og Baden Wurtenberg Lyren Lyre Lyren findes i adskillige variationer og inddeles i forskellige typer og grupperinger, som jeg ikke skal komme nærmere ind på. Men fælles for dem alle er, at de består af en lydkasse også kaldet korpus,

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Længdebølger og tværbølger... 2 Forsøg med frembringelse af lyd... 3 Resonans... 4 Ørets følsomhed over for lydfrekvenser.... 5 Stående tværbølger på en snor.... 6 Stående lydbølger i resonansrør.

Læs mere

Fakta om hørelse. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan den bliver dårligere, og hvad du kan gøre ved det

Fakta om hørelse. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan den bliver dårligere, og hvad du kan gøre ved det Fakta om hørelse Hvordan hørelsen fungerer, hvordan den bliver dårligere, og hvad du kan gøre ved det Hørelsen er den eneste af vores sanser, som konstant er aktiv Vores hørelse udvikles fuldstændigt,

Læs mere

Masse- Ekspeiriment. Musik i Hjernen. Supplerende aktiviteter om musik

Masse- Ekspeiriment. Musik i Hjernen. Supplerende aktiviteter om musik Masse- Ekspeiriment 2016 Musik i Hjernen Supplerende aktiviteter om musik Forord Tak, fordi du deltager i MasseEksperiment 2016. MasseEksperimentet er en årligt tilbagevendende aktivitet i forbindelse

Læs mere

Øvelsesvejledning RG Stående bølge. Individuel rapport. At undersøge bølgens hastighed ved forskellige resonanser.

Øvelsesvejledning RG Stående bølge. Individuel rapport. At undersøge bølgens hastighed ved forskellige resonanser. Stående bølge Individuel rapport Forsøgsformål At finde resonanser (stående bølger) for fiskesnøre. At undersøge bølgens hastighed ved forskellige resonanser. At se hvordan hastigheden afhænger af belastningen

Læs mere

Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse:

Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse: Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilke egenskaber gælder ikke for radiobølger? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. De kan reflekteres, når de rammer

Læs mere

Strygere (strings) Strygere har fire strenge, de stryges med en bue eller knipses med fingrene (pizzicato)

Strygere (strings) Strygere har fire strenge, de stryges med en bue eller knipses med fingrene (pizzicato) s. 1 Strengeinstrumenter Strygere (strings) Strygere har fire strenge, de stryges med en bue eller knipses med fingrene (pizzicato) Violin Bratsch (viola) Cello Kontrabas Violinbue Guitarinstrumenter Spansk

Læs mere

Guns and Roses Brain Break

Guns and Roses Brain Break FANGET!! Formål: At prøve at fange en anden persons finger på den ene side, imens man på samme tid forsøger at undgår at ens finger bliver fanget af personen på den anden side. 1. Stå i rundkreds i mindre

Læs mere

HIFI4ALL.DK Udskriv Lyd & Højttalerbyg - 1. del

HIFI4ALL.DK Udskriv Lyd & Højttalerbyg - 1. del Side 1 af 8 HIFI4ALL.DK Lyd & Højttalerbyg - 1. del Arne Rodahl [10.09.2007] Lydlære, akustik og psykoakustik - 1. del af Arne Rodahls artikelserie omhandlende den forunderlige verden omkring lyd og højttalerbyg.

Læs mere

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Reflecting everyday life Akustik og lyd Akustik er, og har altid været, en integreret del af byggemiljøet. Basis for lyd Akustik er en nødvendig design-faktor ligesom

Læs mere

Arbejdsgang til rykket minkkåbe i female sagamink:

Arbejdsgang til rykket minkkåbe i female sagamink: MINKKÅBE: Arbejdsgang til rykket minkkåbe i female sagamink: 1. Stautmodel syes op til kunde efter ønsket model. Denne prøves og rettes til på kunde. Højde på lommer, lukketøj og ærmelændgde samt hellængde

Læs mere

(( ( ( Loftsbjælke. Loftsbrædder. Indskudsbræt Pudslag. Indskudsler. 15-20 m² tager 2-3 dage, eksklusive spartle- og malerarbejdet.

(( ( ( Loftsbjælke. Loftsbrædder. Indskudsbræt Pudslag. Indskudsler. 15-20 m² tager 2-3 dage, eksklusive spartle- og malerarbejdet. LeT Sværhedsgrad: Det specielle stålsystem gør det enkelt at konstruere det nedhængte lydloft, men du skal være omhyggelig, når det gælder opmåling og placering af alle systemets dele. tidsforbrug: 5-0

Læs mere

Hørelse for livet Om hørelse og høretab. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det

Hørelse for livet Om hørelse og høretab. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det Hørelse for livet Om hørelse og høretab Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det 3 Vores hørelse færdigudvikles, mens vi stadig ligger i maven Hørelsen er den

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

HØRELSENS FYSIOLOGI. mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter

HØRELSENS FYSIOLOGI. mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter HØRELSENS FYSIOLOGI det ydre øre mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter Det ydre øre: ørebrusken (auriklen / Pinna) - skal opfange og lokalisere lyden - den asymmetriske (krøllede)

Læs mere

Arbejdsopgaver i emnet bølger

Arbejdsopgaver i emnet bølger Arbejdsopgaver i emnet bølger I nedenstående opgaver kan det oplyses, at lydens hastighed er 340 m/s og lysets hastighed er 3,0 10 m/s 8. Opgave 1 a) Beskriv med ord, hvad bølgelængde og frekvens fortæller

Læs mere

Vores logaritmiske sanser

Vores logaritmiske sanser 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle

Læs mere

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd!

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Øvelse 1 Sound Ear lydtryksmåler i klasselokalet: Opmærksomhed på lydniveauet i klassen. Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Mens klassen har støjboksen til låns kan den store Sound Ear lydtryksmåler

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

Eksamensopgave - forside

Eksamensopgave - forside Eksamensopgave - forside Studerendes fulde navn: DANIEL CHRISTENSEN Studienr.: Studieretning/plan: DIEM Årgang (fx BA-2): BA-2 Dato: 28/05/2014 Opgavens titel: Skriftlig eksamensopgave i Den Elektroniske

Læs mere

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet Teknikmærke 1. Gå på hænder Beskrivelse: Hænderne sættes på madrassen, hvorefter der sættes af med fødderne fra madrassen, således at man står på sine hænder. Gå derefter mindst 3 m fremad. 2. Gå bagover

Læs mere

side 1 Symfoniorkestrets instrumenter Overskrift

side 1 Symfoniorkestrets instrumenter Overskrift side 1 Symfoniorkestrets instrumenter Overskrift side 2 Her ser du se en tegning af hele symfoniorkestret. På tegningen er instrumenterne delt op i familier: strygerfamilien, træblæserfamilien, messingblæserfamilien

Læs mere

DIEM akustik. Perceptual Fusion and Auditory Perspective. Litt.: Cook kap. 20

DIEM akustik. Perceptual Fusion and Auditory Perspective. Litt.: Cook kap. 20 DIEM akustik Perceptual Fusion and Auditory Perspective Litt.: Cook kap. 20 Introduktion Vores auditive system (hørelsen) er meget følsomt overfor små fluktuationer i frekvens og amplitude Giver os evnen

Læs mere

Betjeningsvejledning for C.A.T+ & GENNY+ 100.116

Betjeningsvejledning for C.A.T+ & GENNY+ 100.116 CAT og Genny er det perfekte søgeudstyr til lokalisering af nedgravede kabler og rør. Den robuste konstruktion sikrer lang levetid og stor driftssikkerhed. De få knapper sikrer stor effektivitet, selv

Læs mere

Brugsanvisning for. Testværktøj på. Naturlegeredskaber

Brugsanvisning for. Testværktøj på. Naturlegeredskaber Gert Olsen Gl. Klausdalsbrovej 481 DK 2730 Herlev Telefon 2177 5048 gertolsen@gertolsen.dk Brugsanvisning for Testværktøj på Naturlegeredskaber Af Gert Olsen Brug af testværktøj 03.10.2004 Side 1 af 9

Læs mere

40 Gør Det Selv 3/2001

40 Gør Det Selv 3/2001 40 Gør Det Selv 3/2001 Gyngehest til skrappe drenge og piger Dette superflotte 2-spand vil helt sikkert blive modtaget med stor begejstring. Da hestene fremstilles af limtræ, er de meget solide og kan

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik

Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik Fysik-kemi Viborg Private Realskole 2016-17 Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik Lysets bølgeegenskaber. Lyskasse 1. Lys kan gå gennem hinanden. Materialer: Lyskasse Lav en opstilling og tegn. Brug

Læs mere

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber Indhold Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber... 1 Indhold... 2 Lyd er trykforandringer i luftens molekyler... 3 Frekvens,

Læs mere

Behold. hørelsen. & hold arbejdsmiljøloven. klassisk, akustisk musik

Behold. hørelsen. & hold arbejdsmiljøloven. klassisk, akustisk musik Behold hørelsen & hold arbejdsmiljøloven klassisk, akustisk musik Behold hørelsen og hold loven Reglerne Kraftig musik kan bl.a. ødelægge hørelsen og give stress. Med høreskader følger ofte tinnitus og

Læs mere

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Teknikmærke 1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Beskrivelse: Lav en almindelig forlæns kolbøtte! I det du lander laver du et hop, hvor du roterer en hel omgang rundt om dig selv. (360 grader.) Land i balance

Læs mere

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Violinkoncerten er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR TUREN Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som

Læs mere

Teknisk progression Kuglestød

Teknisk progression Kuglestød Teknisk progression Kuglestød Kuglestød kræver først og fremmest en god fornemmelse for at holde korrekt på kuglen og lave et korrekt udstød. Herefter skal man lære at finde den fornemmelse efter at have

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Syddanskuniversitet.dk

Syddanskuniversitet.dk Syddanskuniversitet.dk Indhold Indhold... 2 Gale Thea fortæller... 3 Hvad er lyd?... 4 Dyr høre forskelligt... 6 Lyd kan gå gennem vand... 8 Lyd er vigtigt for dyrene i havet... 10 Havet er forurenet med

Læs mere

Dmitrij Sjostakovitj:

Dmitrij Sjostakovitj: Dmitrij Sjostakovitj: Bureaukraten fra balletten Bolten 1 Stykket varer 2 minutter og 47 sekunder. Besætningen er: Træblæsere: 2 piccolofløjter, 2 oboer, engelskhorn, 2 klarinetter, es-klarinet, 2 fagotter,

Læs mere

Øvelsesvejledning FH Stående bølge. Individuel rapport

Øvelsesvejledning FH Stående bølge. Individuel rapport Teori Stående bølge Individuel rapport Betragt en snøre udspændt mellem en vibrator og et fast punkt. Vibratorens svingninger får en bølge til at forplante sig hen gennem snøren. Så snart bølgerne når

Læs mere

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Grøndlandspagajer laves normalt i cedertræ fordi det er en let træsort. En pagaj lavet i cedertræ kan normalt laves i en færdig vægt lidt

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Interferens og gitterformlen

Interferens og gitterformlen Interferens og gitterformlen Vi skal studere fænomenet interferens og senere bruge denne viden til at sige noget om hvad der sker, når man sender monokromatisk lys, altså lys med én bestemt bølgelængde,

Læs mere

ÆSTETIK Da billedet skal bruges i markedsførings-sammenhæng, må det ikke kunne ses, at det er manipuleret.

ÆSTETIK Da billedet skal bruges i markedsførings-sammenhæng, må det ikke kunne ses, at det er manipuleret. BILLED- BEHANDLING OPGAVEN Opgaven gik ud på at indsætte et læhegn på et miljøfoto af en terrasse med andre SILVAN-produkter, og at åbne billedet op, så det blev mere sommerligt og friskt. Billedet skal

Læs mere

Design af en Transmission Line fuldtone højttaler med Tang Band enheder

Design af en Transmission Line fuldtone højttaler med Tang Band enheder Design af en Transmission Line fuldtone højttaler med Tang Band enheder Dette design tilhører Bjørn Johannesen, Bredkær 11, bjohannesen@post.cybercity.dk, 20 Hvidovre og er udviklet med simulering software,

Læs mere

NANAZA PERCUSSION DUO

NANAZA PERCUSSION DUO NANAZA PERCUSSION DUO Jorden rundt i 45 minutter Koncert for mellemtrinnet I denne sæson kommer Nanaza Percussion Duo og spiller skolekoncert for mellemtrinnet. Med fascinerende energi, smittende spilleglæde

Læs mere

Horsens Musikskole Undervisningstilbud 2011-2012 MUSIKSKOLEN

Horsens Musikskole Undervisningstilbud 2011-2012 MUSIKSKOLEN Horsens Musikskole Undervisningstilbud 2011-2012 MUSIKSKOLEN Velkommen i Horsens Musikskole år 2011-2012 Musik er fællesskab. Jørn Steffensen, Musikskoleleder I musikskolen lærer du at spille og synge

Læs mere

På den måde kan man regulere og forkorte efterklangstiden, så der opstår et godt lydmiljø med et klart og tydeligt lydbillede.

På den måde kan man regulere og forkorte efterklangstiden, så der opstår et godt lydmiljø med et klart og tydeligt lydbillede. Kort om akustikbehandling Kilde: Gode toner i Arkitekturen af Jan Voetman Efterklangstid Efterklangstiden er den tid, det tager for en lyd i et rum at dø ud. Videnskabeligt udtrykt er det den tid målt

Læs mere

MUSIK I MIDDELALDEREN

MUSIK I MIDDELALDEREN MUSIK I MIDDELALDEREN Musik i middelalderen Middelalderens musikhistorie strækker sig fra år 600 til 1500 e. Kr. og danner på fl ere områder grundlag for den vestlige musikkultur. Den kristne kirke var

Læs mere

MONTERINGSVEJLEDNING

MONTERINGSVEJLEDNING MONTERINGSVEJLEDNING JABO Type V J1003 Art.-nr 6502 Type V Medfølgende dele x2 x4 9x9 90 9x9 90 x2 505 210 9x9 90 x2 507 2x19,5 x2 600 x1 11,5x11,5 x6 2x19,5 604 80 x1 x4 2x19,5 596 4,5x16 x7 2x19,5 501

Læs mere

Artefakter. Artefakter. Artefakter: Akustisk skygge 13-09-2015. Artefakter forekommer, når UL-billedet ikke afspejler virkeligheden.

Artefakter. Artefakter. Artefakter: Akustisk skygge 13-09-2015. Artefakter forekommer, når UL-billedet ikke afspejler virkeligheden. Artefakter Artefakter Artefakter forekommer, når UL-billedet ikke afspejler virkeligheden. Slagskygge, kantskygge, enhancement, anisotropi, spejling. Omgås artefakter ved at skanne i flere planer. Artefakter:

Læs mere

Lyd, HiFi og Musik. Lyd

Lyd, HiFi og Musik. Lyd Lyd, HiFi og Musik HiFi og musik er på linje med mange andre hobbyer kendetegnet ved, at dem som bliver fanget af HiFi/musik hobbyen, ofte udvikler interessen for HiFi og musk til en livsstil. Når vi i

Læs mere

Vejledning Mundmotorisk spil

Vejledning Mundmotorisk spil Vejledning Mundmotorisk spil På dansk ved Inge Benn Thomsen Special-pædagogisk forlag Indhold Tips Træning af enkelte konsonantfonemer Lege 1. Trække kort 2. Farveleg 3. Gætte kort 4. Gemme kort 5. Kaste

Læs mere

1. Stræk op og sving forover

1. Stræk op og sving forover Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre

Læs mere

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen.

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Velkommen til en ny verden med din Hästens-seng Nyd din drømmeseng resten af dit liv begynder her.

Læs mere

Materialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge:

Materialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge: Side 1 af 9 Materialer: Til én klasse skal du bruge: til hver elev: fire slags paprør, nr. 1-4 en linse et okular (sørg for at hver gruppe nogle forskellige okularer) en saks to runde stykker sort karton

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

Ren versus ligesvævende stemning

Ren versus ligesvævende stemning Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440

Læs mere

Fysik A - B Aarhus Tech. Niels Junge. Bølgelærer

Fysik A - B Aarhus Tech. Niels Junge. Bølgelærer Fysik A - B Aarhus Tech Niels Junge Bølgelærer 1 Table of Contents Bølger...3 Overblik...3 Harmoniske bølger kendetegnes ved sinus form samt følgende sammenhæng...4 Udbredelseshastighed...5 Begrebet lydstyrke...6

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk mekanik 2 - ny og gammel ordning Vejledende eksamensopgaver 16. januar 2008 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter

Læs mere

Farve: alle vinduer og indvendige lister er malet i en hvid farve, malerkode: RAL 9010.

Farve: alle vinduer og indvendige lister er malet i en hvid farve, malerkode: RAL 9010. Betjening af de nye koblede vinduer A/B Langøgård d. 20. november 2014 Farve: alle vinduer og indvendige lister er malet i en hvid farve, malerkode: RAL 9010. Pudsning For at åbne vinduesrammer, for at

Læs mere

Christfulness: Ingen er glemt af Gud

Christfulness: Ingen er glemt af Gud Christfulness: Ingen er glemt af Gud Om et øjeblik siger jeg en sætning. Du skal bare lytte til den måske gentage den inde i dit hovedet men ellers bare lytte og lade den sætning svæve i luften bare svæve

Læs mere

Lyd oplevelse. Lydopfattelse. Perception : Oversigt. Lydstyrke Tonehøjde Kritisk Bånd Rumopfattelse... MMT, 2003 Kristoffer Jensen

Lyd oplevelse. Lydopfattelse. Perception : Oversigt. Lydstyrke Tonehøjde Kritisk Bånd Rumopfattelse... MMT, 2003 Kristoffer Jensen Lydopfattelse MMT, 3 Kristoffer Jensen Lydstyrke Tonehøjde Kritisk Bånd Rumopfattelse... Lyd oplevelse Klangfarve Kommunikation Konsonans Rytme Lokalisering Perception : Oversigt [Hearing takes place]

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som sko len har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere