Lungefibrose. En vejledning til patienter og pårørende. Danmarks Lungeforening :: :: :: 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lungefibrose. En vejledning til patienter og pårørende. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: www.facebook.com/lungeforeningen :: 1"

Transkript

1 Lungefibrose En vejledning til patienter og pårørende Danmarks Lungeforening :: :: :: 1

2 Indhold Hjælp til dig med lungefibrose Hjælp til dig med lungefibrose...3 Hvad er lungefibrose?...4 Hvorfor opstår lungefibrose?...6 Symptomer på lungefibrose?...7 Lungefibrose er en kronisk lungesygdom. At få diagnosen er for de fleste en chokerende oplevelse, mens det for andre næsten kan være en lettelse at få sat ord på de symptomer, som man måske har gået med længe. At sygdommen er kronisk betyder, at den ikke kan forsvinde igen. Derfor skal du muligvis i behandling og må lære at leve bedst muligt med den. Undersøgelse og diagnose...8 Behandling Hvad kan du selv gøre? Hjælp og rådgivning Forskellige typer af lungefibrose...20 Ordforklaring Viden om dine lunger...23 Få viden om dine lunger Læs mere side 23 eller på Lungfibrose - en vejledning til patienter og pårørende - 2. udgave, 1. oplag, august 2013 Lægefaglige redaktører: Overlæge ph.d. Elisabeth Bendstrup, Lungemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og overlæge ph.d. Saher Shaker, Lungemedicinsk Afdeling, Gentofte Hospital Redaktion: Marianne O. Madsen, Danmarks Lungeforening, Gitte Broholm Grafisk projektledelse: Broholm & Network / Layout: Lungefibrose er sjælden Lungefibrose er en gruppe af sjældne sygdomme kaldet interstitielle lungesygdomme (ILS), og rammer ca danskere hvert år. Der findes mere end 200 forskellige former. Sygdomsforløbet ved lungefibrose varierer meget både inden for den samme type, men også imellem de forskellige typer. Idiopatisk pulmonal fibrose (IPF) er den hyppigste form for lungefibrose. Hvor alvorlig er min sygdom? Hvordan din sygdom udvikler sig afhænger af, hvor tidligt sygdommen diagnosticeres. Det afhænger også af din alder og køn, af din livsstil og din fysiske form samt af om du har andre sygdomme. Din læge kan nærmere vurdere din prognose, men du kan ikke altid forvente, at du kan få et sikkert svar. 2 :: Danmarks Lungeforening :: :: Danmarks Lungeforening :: :: :: 3

3 Hvad er lungefibrose? Lungefibrose er en tilstand, hvor der enten er betændelse i lungevævet, eller hvor der dannes arvæv (= fibrose) i lungevævet. Forud for dannelsen af arvæv er der ved nogle former for lungefibrose en betændelsestilstand i lungerne. Arvævsdannelse er kroppens måde at reparere en vævsskade på, ikke kun i lungerne, men i hele kroppen. Det kan sammenlignes med et ar i huden efter fx et brandsår. Når der dannes arvæv i lungerne, betyder det, at det normale raske lungevæv bliver erstattet af væv, som ikke kan medvirke til at optage ilt i blodet. Det fører til, at lungerne fungerer dårligere end normalt - at lungerne bliver stivere. Dette betyder også, at der skal bruges flere kræfter på vejtrækningen. Disse forandringer er grunden til, at man lettere bliver forpustet, især i forbindelse med fysisk anstrengelse. FAKTA Lungerne hjælper med at føre ilt ind i kroppen. Samtidig sørger de for, at kuldioxid, som er et affaldsprodukt fra kroppens celler, føres ud igen. Lungerne ligner et omvendt træ, med luftrøret som stamme, bronkierne (luftrørene) som grene og alveolerne (lungeblærerne) som blade. Alveolerne har kontakt med små blodårer, og det er her, ilten føres fra lungerne og ud i blodet. Vævet mellem alveolerne kaldes interstitium - og her sker ardannelsen ved lungefibrose. Forestil dig et bundt af balloner. Ballonerne er alveolerne. Området, hvor ballonerne rører hinanden, udgør interstitium (vævet mellem alveolerne). Normalt er det et tyndt lag væv med kun få celler inden i. Når ardannelsen foregår, bliver vævet tykkere, og lungen bliver stiv. Det betyder, at det bliver sværere for ilten at komme ind i blodstrømmen. 4 :: Danmarks Lungeforening :: :: Danmarks Lungeforening :: :: :: 5

4 Hvorfor opstår lungefibrose? Symptomer på lungefibrose? Der findes en lang række kendte årsager til lungefibrose, som det er vigtigt at finde. Nogle mennesker bliver raske eller får mildere sygdom, når den udløsende årsag fjernes. Det kan fx være lang tids udsættelse for indånding af skadelige partikler såsom astbeststøv, skadelig røg og lignende eller behandling med visse typer medicin, bindevævssygdomme m.m. Ved nogle former for lungefibrose kendes årsagen ikke. Almindelig røg giver ikke lungefibrose, men tobaksrøg er skadelig ved nogle former for lungefibrose. Læs mere om de specifikke årsager til lungefibrose på Det mest almindelige symptom er åndenød eller vejrtrækningsbesvær. Åndenøden starter typisk ved svær anstrengelse, men efterhånden som sygdommen forværres skal der mindre anstrengelse til, før man bliver forpustet. Mange beskriver åndenøden som en følelse af, at man har svært ved at få vejret, eller at det er svært at få trukket luft nok ned i lungerne. Et andet hyppigt symptom kan være en tør, gøende hoste eller tendens til hyppige luftvejsinfektioner. Mange patienter kommer ofte sent til lægen med deres symptomer, fordi de tror, at åndenøden skyldes, at de er blevet ældre eller er kommet i dårligere form. Hvis du er ryger eller eksryger, har du måske vænnet dig mere og mere til åndenød og hoste og tror, dine symptomer skyldes rygningen. Der kan også være andre årsager til åndenød, og det er derfor vigtigt at gå til lægen og få stillet en korrekt diagnose. symptomer Åndenød og tør hoste Influenza-lignende symptomer med fx træthed og vægttab samt ømme muskler og led Man bliver mere syg af almindelige infektioner Træthed Forstørrede fingerspidser og negle også kaldet trommestikfingre og urglasnegle Vægttab Symptomerne er ikke altid til stede, når sygdommen starter, og kan i nogle tilfælde udeblive helt indtil sygdommen er væsentligt fremskreden. Kontakt altid din læge, hvis du oplever åndenød. Det kan være et vigtigt tegn på, at der er noget galt 6 :: Danmarks Lungeforening :: :: Danmarks Lungeforening :: :: :: 7

5 Undersøgelser og diagnose Diagnosen kan være svær at stille, fordi Fysisk undersøgelse Udvidet lungefunktionsundersøgelse Måling af ilt og kuldioxid i blodet symptomerne kan være tegn på andre syg- Ved lungefibrose kan lægen nogle gange Udvidet eller stor lungefunktionsunder- Blodets indhold af ilt og kuldioxid måles domme. At få stillet diagnosen kræver der- høre en tør knitren i stetoskopet, andre søgelse foretages normalt på en lungeme- mest nøjagtigt ved en blodprøve fra for en del undersøgelser, der har gange lyder det helt normalt. De knitren- dicinsk afdeling eller på et klinisk labora- en pulsåre (arteriepunktur). til formål at vurdere, om du de lyde er frembragt i de små luftveje ved torium. Undersøgelsen forgår ved, at man Blodets iltmætning kan også har lungefibrose, mens andre indånding. Hvis du har forstørrede finger- puster ind i et apparat. Undersøgelsen kan bestemmes ved pul- kan vise, hvilken type lunge- spidser og negle, kan det være tegn på lun- hjælpe med at give et endnu mere præcist soxymetri, hvor fibrose, du har. Selvom alle un- gefibrose. Forstørrelsen skyldes iltmangel mål for din lungefunktion. En udvidet lun- man får et dersøgelserne gennemføres i blodet. Tilstanden kan også have andre gefunktionsundersøgelse kan måle lunger- lille apparat lykkes det ikke altid at årsager. nes totale rumfang, som oftest er nedsat i (pulsoxy- bestemme den præcise større eller mindre grad ved lungefibrose. meter) på undertype af lungefibro- Lungefunktionsmåling Man kalder det også for skrumpede lun- fingeren, se. Hver gang din læge anbe- Lungefunktionsmåling kaldes også for ger. Jo mere fremskredet lungefibrosen er, som kan give faler en undersøgelse, sker det under spirometri eller en pusteprøve. Ved un- jo mindre er ens lunger. Ligeledes måles et groft mål for nøje overvejelse af, hvilke fordele dersøgelsen trækker man vejret så dybt lungernes evne til at transportere ilt fra iltmætningen uden brug af nål. og ulemper, det kan have for dig. som muligt for derefter at puste luften ud luften nede i lungerne over i blodet (diffu- Her kan du læse om nogle af de så hårdt, og så længe man kan i et apparat, sion). Diffusionen er nedsat ved de forskel- Røntgenundersøgelse af brystet mest almindelige undersøgelser. der kaldes et spirometer. Du kan få foreta- lige former for lungefibrose og afspejler En røntgenundersøgelse af brystet er en Dine symptomer og historie get denne undersøgelse hos din egen læge. Ved målingen får du forskellige tal, der for- sygdommens sværhedsgrad. rutineundersøgelse ved lungesygdomme, men er sjældent præcis nok til sikkert at De vigtigste informationer, der medvir- tæller noget om din lungefunktion: Blodprøver stille diagnosen lungefibrose eller skelne ker til at stille diagnosen er, at du fortæller lægen om dine symptomer, hvordan sygdommen startede, hvordan du har det FEV1: Tallet er et udtryk for den mængde luft, du kan puste ud i første sekund. Der tages blodprøver, oftest for at udelukke andre sygdomme. mellem de forskellige typer. Røntgenbilleder bruges især til at udelukke andre sygdomme, som fx hjertesygdomme eller aktuelt, om du har andre sygdomme, hvilket erhverv, du har eller har haft, hvilken medicin du får, og om du har været udsat for fx asbeststøv, cigaretrøg m.m. Enkelte former for lungefibrose er arvelige, så det er også vigtigt at fortælle lægen, hvis andre i familien har lungefibrose. FVC: Den mængde luft du maximalt kan puste ud. Begge tal kan ved lungefibrose være helt normale, men er oftest ligeligt nedsatte. Når begge tal er nedsatte giver det mistanke om lungefibrose og lægen vil som regel henvise dig til en udvidet lungefunktionsundersøgelse. 6-minutters gangtest En gangtest er en undersøgelse af, hvor langt du kan gå, så hurtigt som muligt, på 6 minutter. Samtidigt måles pulshastigheden og iltindholdet i blodet (saturationsmåling). Gangtesten kan vise, om iltindholdet falder mere end normalt ved anstrengelse og dermed fortælle, om der er tegn på lungesygdom og om sværhedsgraden af sygdommen. lungekræft. Højopløsnings-CT scanning En HRCT-scanning giver skarpere og mere detaljerede billeder end en almindelig CTscanning. Med en HRCT-scanning kan lægen se, om der er tegn på lungefibrose og i en del tilfælde stille diagnosen uden behov for yderligere undersøgelser. Ved en HRCT-scanning ligger man på et leje med Fortsættes side 11 8 :: Danmarks Lungeforening :: :: Danmarks Lungeforening :: :: :: 9

6 brystregionen ind i scannerens åbning. Det leje, man ligger på, bevæger sig langsomt frem, så hele lungen undersøges. Undersøgelsen er skånsom, hurtig og smertefri. Ekkokardiografi En ekkokardiografi er en ultralydsskanning af hjertet. Undersøgelsen laves for at udelukke hjertesygdom som årsag til symptomerne og for at vurdere, om lungesygdommen har medført forhøjet blodtryk i lungekredsløbet (pulmonal hypertension), hvilket ses hos et mindretal af patienter med lungefibrose. ende, således at det indvendige af luftrørene kan ses. Bronkoskopet føres gennem næsen eller munden ned i lungerne, og man er typisk lokalbedøvet imens. Bronkoskopet er meget tyndere end luftrøret, så man kan sagtens trække vejret selv samtidig med undersøgelsen. Gennem bronkoskopet kan man tage små prøver af lungevævet. Vævsprøverne er typisk meget små og ofte utilstrækkelige til at stille diagnosen IPF, men kan være udmærkede til at stille diagnosen ved andre former for lungefibrose. Bronkoskopi kan give lidt ubehag. Bronkoskopi En bronkoskopi er en kikkertundersøgelse af lungerne. Lungerne undersøges med et lille bøjeligt rør kaldet et bronkoskop. Bronkoskopet har et lille kamera i den ene her stilles diagnosen At få stillet diagnosen lungefibrose kan tage tid og kræve flere undersøgelser. Din egen læge vil typisk få mistanken efter en lungefunktionsmåling (spirometri) og et røntgenbillede af lungerne. Ved mistanke om lungefibrose bør du henvises til en højt specialiseret lungemedicinsk afdeling, hvor de videre undersøgelser kan foretages, og den endelige diagnose kan stilles. Bronkoalveolær lavage Via bronkoskopet foretages også en bronkoalveolær lavage (BAL). Herved sprøjtes en mindre mængde saltvand ned i lungerne og suges op igen. Når saltvandet kommer op igen, indeholder det celler fra lungerne, som i nogle tilfælde kan være medvirkende til, at man kan stille diagnosen. Mængden af saltvand, der sprøjtes ned i lungerne er meget lille, og man kan derfor ikke mærke det. Lungebiopsi (Thorakoskopisk biopsi). Ved en lungebiopsi tages en prøve af lungevævet tværs gennem brystvæggen. Undersøgelsen er en lille operation og foregår under fuld bedøvelse. Lungebiopsi kan være den undersøgelse, der afklarer, hvilken type lungefibrose, du har. 10 :: Danmarks Lungeforening :: :: Danmarks Lungeforening :: :: :: 11

7 Behandling For at lægen kan vælge den rette behandling, er første trin i behandlingen at identificere et udefrakommende skadeligt stof fx metalstøv, asbest, bestråling eller visse former for medicin. Næste trin vurderer lægen, om der er tegn på betændelse eller arvævsdannelse. Hvis der primært er tegn på arvævsdannelse, vil lægen overveje, om du skal behandles eller ej, idet nogle former for lungefibrose kan være helt stabile, dvs. uden tegn på forværring i mange år uden behandling. Der findes forskellige former for medicinsk behandling og lægen vil vejlede dig om, hvilken type, der er bedst for dig. Det er meget forskelligt, hvordan man reagerer på medicinsk behandling. Nogle oplever, at medicinen kan få sygdommen til at gå i ro. For andre har medicinen desværre kun lille eller ingen effekt. Lægen kan ikke på forhånd sige, hvem der vil få gavn af den medicinske behandling. behandling af lungefibrose Når diagnosen er stillet, foregår behandlingen af lungefibrose på lungemedicinske specialafdelinger. De findes på universitetshospitalerne i Danmark. Prednisolon Behandlingen med Prednisolon kan ved mange former for lungefibrose bedre symptomerne. Prednisolon anvendes for at undertrykke immunsystemet og betændelsestilstanden i lungevævet. Vedvarende behandling medfører, at binyrerne holder op med at producere deres egen kortisol. Derfor bør Prednisolon, når behandlingen skal afbrydes, nedtrappes gradvist, så binyrerne får tid til selv at genoptage produktionen af kortisol. Da Prednisolon undertrykker immunsystemet, kan det i visse tilfælde øge forekomsten og sværhedsgraden af infektioner. Bivirkningerne af Prednisolon varierer fra milde til mere alvorlige, og de forekommer især ved høje doser og langvarig behandling. Ikke alle vil opleve samtlige bivirkninger. Bivirkningerne omfatter væskeophobning, vægtøgning, oppustethed i ansigtet ( måneansigt ), påvirkning af blodsukkeret, forhøjet blodtryk, muskelsvaghed, humørsvingninger, angst, depression og søvnforstyrrelser. Grå stær og knogleskørhed (osteoperose) kan forekomme efter lang tids behandling. Hvis man har diagnosen idiopatisk pulmonal fibrose har et nyere studie vist, at behandling med prednisolon (binyrebarkhormon) og anden immunhæmmende medicin (Azathioprin) gør mere skade end gavn. Denne behandling anbefales derfor ikke ved idiopatisk pulmonal fibrose, men har stadigvæk sin berettigelse ved andre former for lungefibrose. Azathioprin (Imurel) Azathioprin-tabletter er immunhæmmende og dæmper sygdomsaktiviteten. De virker ved bl.a. at hæmme celledeling og giver derfor også nogle bivirkninger, fordi medicinen også til dels rammer kroppens raske celler. Typiske bivirkninger er kvalme (især i starten), hårtab og ændring af antallet af hvide blodlegemer. Når du behandles med Imurel, vil lægen holde øje med dine hvide blodlegemer og dine levertal ved jævnligt at tage blodprøver. Andre former for immunhæmmende behandling Der findes andre former for immunhæmmende behandling som fx methotrexat, cyclophosphamid, mycophenolat m.m. Typisk for disse stoffer er, at de også dæmper sygdomsaktiviteten men også kan give samme slags bivirkninger. Hvis man ikke kan tåle den ene form for behandling, kan man i stedet prøve en anden. tager du anden medicin? Fortæl din læge om alt den medicin, du tager, også naturmedicin og kosttilskud. Visse typer naturmedicin og kosttilskud kan nemlig påvirke virkningen af den medicin, du får mod din sygdom. Danmarks Lungeforening :: :: :: 13

8 Pirfenidon (Esbriet) Pirfenidon er et helt nyt anti-arvævsmiddel, som ser ud til at bremse forværring af sygdom hos patienter med idiopatisk pulmonal fibrose (IPF). Medicinen er kun virksom hos patienter med mild til moderat sygdom. Medicinen antages at modvirke yderligere dannelse af arvæv, hvorimod det ikke fjerner allerede dannet arvæv. Mange får bivirkninger i form af kvalme, madlede og diarre samt udslæt, men for de flestes vedkommende er disse bivirkninger milde, forbigående og dosis-afhængige. Det er ikke dokumenteret, at Esbriet har en virkning ved andre former for lungefibrose. Acetylcystein Acetylcystein-tabletter (Mucolysin, Mucomyst eller Granon) i tredobbelt dosis kan bruges ved behandling af idiopatisk pulmonal fibrose. Acetylcystein kan bremse forværringen af sygdommen, dvs. stabilisere tilstanden. Acetylcystein kan ikke forbedre eller helbrede lungesygdommen. Der foregår i øjeblikket (2013) en undersøgelse i USA, som forhåbentligt vil belyse, om acetylcystein reelt virker. Resultaterne forventes i sommeren Acetylcystein kan give milde bivirkninger fra maven. Iltbehandling Nogle patienter har brug for supplerende iltbehandling, når iltmætningen i blodet bliver for lav. Iltbehandlingen kan gøre dig mindre forpustet og kan give dig mulighed for at være mere fysisk aktiv. Nogle har brug for iltbehandling hele tiden, mens andre kun behøver det ved fysisk aktivitet. Ved at teste iltniveauet i blodet kan lægen vurdere, om du har brug for ekstra ilt. Der er intet, der tyder på, at iltbehandlingen ændrer prognosen ved lungefibrose. Lungerehabilitering Er et tilbud bestående af fysisk træning, fysioterapi og undervisning i lungesygdom et par gange om ugen i 7-10 uger til patienter med kroniske lungesygdomme. Selvom lungerehabiliteringen er primært rettet mod patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), vil den ofte hjælpe patienter med lungefibrose til at forbedre deres fysiske formåen, håndtere åndenøden og bedre forstå deres sygdom. Specialafdelingen, hvor du behandles, skal henvise dig. Lungetransplantation Hvis lægerne skønner, at du har sygdommen i så svær grad, at du maksimalt kan forventes at leve 1 ½ - 2 år, kan lungetransplantation være en mulighed. Transplantation kan da forbedre både din livslængde og livskvalitet. For at blive godkendt til transplantation må man typisk ikke lide af andre sygdomme. Man skal gennemgå omfattende undersøgelser på et universitetshospital. Hvis undersøgelserne viser, at du ser ud til at være egnet til transplantation, vil du blive henvist til Rigshospitalet, hvor det endeligt afgøres. Transplantation er et meget stort indgreb, og dine andre organer (hjerte, nyrer, lever samt fx knogler og kredsløb) skal være raske. hvor hyppig er lungefibrose? Ca danskere får hvert år konstateret lungefibrose. Her iblandt har ca. 300 danskere idiopatisk pulmonal fibrose, IPF. Der findes mindst 5 millioner tilfælde på verdensplan. Sygdommen rammer både mænd og kvinder, men mænd får lidt hyppigere sygdommen. Lungefibrosepatienter kan være både gamle og unge, men sygdommen diagnosticeres typisk efter 50-års alderen. Rygere menes at have en øget risiko for at udvikle idiopatisk pulmonal fibrose. 14 :: Danmarks Lungeforening :: :: Danmarks Lungeforening :: :: :: 15

9 Hvad kan du selv gøre? Lungefibrose er en kronisk sygdom, og man kan ikke få sygdommen til at forsvinde. Men du kan gøre meget selv for at få et godt liv med sygdommen. Bliv røgfri Undgå generende stoffer. På den måde forhindrer du yderligere ødelæggelse af lungerne. Hvis du ryger, bør du holde op, selvom det kan være svært. Din chance for at blive røgfri bliver meget større, hvis du får rådgivning, evt. kombineret med nikotinprodukter. Du kan få hjælp til at blive røgfri hos din læge eller på Stoplinien (www.stoplinien.dk, tlf ), hos kommunen eller på apoteket. Passiv rygning kan ligesom aktiv rygning gøre din sygdom værre. Sørg for, at der ikke ryges i nærheden af dig, og forklar familie og venner, at de må ryge udenfor. Spis sundt og hold vægten Det er vigtigt, at du spiser sund og nærende mad, så du bevarer din vægt og ikke taber dig. Tal med din egen læge eller personalet på den lungemedicinske afdeling om, hvad du kan gøre for at undgå vægttab. De vil evt. kunne henvise dig til rådgivning hos en diætist eller en ernæringssygeplejerske. Du kan læse mere i Danmarks Lungeforenings pjece Mad til lungepatienter (kan bestilles gratis på Mad til lungepatienter En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening Danmarks Lungeforening :: :: :: 1 Hold dig i god form Mange lungefibrosepatienter begrænser deres fysiske aktivitet, fordi det kan opleves som ubehageligt og angstfremkaldende at blive forpustet. Men det er godt at bruge sin krop - også selvom man bliver forpustet. Giv ikke op. En af grundene til, at du bliver hurtigt træt og forpustet, kan være, at du ikke er vant til at være fysisk aktiv. Foruden træning kan du også få motion på mange andre måder i hverdagen: gå en tur, tag trappen, bevæg dig, når det er muligt. Vacciner Bliv vaccineret mod influenza hvert år. Det kan hjælpe dig til at undgå influenza, som man er særligt følsom over for, når man har lungefibrose. Vaccinen er gratis, når du har en kronisk lungesygdom, og du kan få den hos din egen læge. Det kan også mindske din risiko for infektioner, hvis din nærmeste familie og venner er influenzavaccinerede. Tal også med din læge om at få en pneumokokvaccine. Vaccinen gives hvert 5. år og beskytter mod nogle typer lungebetændelse. 16 :: Danmarks Lungeforening :: ::

10 Hjælp og rådgivning Som patient med lungefibrose opstår der ofte en række spørgsmål om alt fra fx medicin, motion, rejser eller pensionsforhold. Du kan spørge din egen læge eller læger/ sygeplejersker på din lungemedicinske afdeling til råds, og du kan også læse mere på eller kontakte Danmarks Lungeforenings rådgivning. Sociale forhold Det kan blive aktuelt at tale med en socialrådgiver om sociale og økonomiske forhold, som påvirkes af sygdommen. Du kan kontakte Danmarks Lungeforenings socialrådgiver (hver mandag mellem kl , tlf ) eller en socialrådgiver i din kommune. Socialrådgiveren kan give dig råd og vejledning om en række ting: Sygedagpenge Muligheder for fleksjob Revalidering Pension Bistands- og plejetillæg Medicintilskud Støtte til enkeltudgifter til behandling, medicin, speciel ernæring o.l. Hjemmepleje og hjemmehjælp Hjælpemidler Boligforhold Rekreationsophold Legater Rejser få råd og hjælp fra Danmarks Lungeforening Danmarks Lungeforening tilbyder rådgivning og støtte til patienter med lungefibrose. Vi står også bag et netværk for lungefibrosepatienter, hvor du kan tale med andre i samme situation. Her kan du også få viden om sygdommen og gode råd til rejser mm. Du kan blive medlem af foreningen for 180 kr. om året. Du kan læse mere om netværket på Meld dig ind på eller ring på tlf :: Danmarks Lungeforening :: ::

11 Forskellige typer af lungefibrose Idiopatisk pulmonal fibrose (IPF) IPF er den hyppigste form for lungefibrose og en sygdom, der fører til kronisk og tiltagende arvævsdannelse i lungerne uden forudgående betændelse. Mængden af arvæv øges med tiden og forsvinder ikke igen. Hastigheden af sygdomsudvikling er meget variabel - nogle mennesker har stabil sygdom i flere år, mens andre oplever forværring i løbet af måneder. Desværre findes der ingen undersøgelse, som kan fortælle hvem, der får et hurtigt eller langsomt forløb. Sygdommen begynder typisk først efter års alderen og mænd rammes oftere end kvinder. Mange med IPF er tidligere rygere eller rygere, men der er andre faktorer end tobak, som har betydning, da ikke alle rygere får IPF. Symptomerne er tiltagende åndenød ved fysisk anstrengelse og evt. tør hoste. Åndenøden forværres med tiden og der kan komme akutte forværringer. Ca. 50% får forstørrede fingerspidser og negle. Sygdommen har generelt en dårlig prognose og medfører hurtigt fald i lungefunktion, lungesvigt og død i løbet af få år. Behandlingen af IPF er ikke særlig effektiv og sygdommen kan desværre ikke helbredes. Nyere behandling ser dog ud til at kunne bremse sygdommen hos enkelte. Samtidig kan den medicinske behandling have bivirkninger, hvorfor ikke alle behandles, men i stedet følges ambulant med kontrol af lungefunktion og symptomer. De fleste mennesker med IPF vil med tiden opleve tiltagende åndenød trods behandling. Lægen kan give behandling, der lindrer symptomerne og kan også anbefale iltbehandling. Nonspecifik interstitiel lungesygdom Er en af de mere almindelige former for interstitiel lungesygdom, som ses oftere hos kvinder end hos mænd. Man får typisk sygdommen omkring 50-års alderen. De typiske symptomer er åndenød ved anstrengelse og tør hoste. Sygdommen er i højere grad karakteriseret af betændelse end af fibrose (arvævsdannelse) i lungerne. Sygdommen har generelt en god prognose og behandling med prednisolon og anden immunhæmmende medicin kan ofte bedre sygdommen. Allergisk (alveolit) Er en sygdom, der medfører betændelsestilstand og hos nogle patienter arvævdannelse i lungerne. Årsagen er indånding af organisk støv (fx bakterier eller svampe i fugtigt hø og halm, skimmelsvamp, partikler fra duefjer og -afføring). Sygdomsbilledet kan være akut og ligner symptomerne på lungebetændelse eller kronisk bronkitis og medfører langsomt tiltagende vejrtrækningsbesvær og hoste. Behandlingen er at finde og fjerne den udløsende årsag. Prednisolon kan bedre symptomerne hurtigt og prognosen er god ved de akutte former. Desquamativ interstitiel lungesygdom (DIP) Sygdommen er sjælden og rammer dobbelt så mange mænd som kvinder. Man får typisk sygdommen omkring 40-års alderen, og 90% af de, der får sygdommen, er rygere. De typiske symptomer er åndenød og hoste. Det er meget vigtigt at holde op med at ryge, hvis man får sygdommen. Hos en del vil rygestop kunne bedre sygdommen væsentligt. Behandling med Prednisolon vil i mange tilfælde bedre sygdommen, og i nogle tilfælde kan man blive helt rask. Lymphangioleiomyomatose (LAM) LAM er en meget sjælden form for interstitiel lungesygdom, der udelukkende rammer kvinder, typisk midt i trediverne. Symptomer på LAM er åndenød ved anstrengelse, kronisk hoste og i nogle tilfælde lungekollaps. Ved LAM dannes cyster i lungerne og i nogle tilfælde godartede knuder i nyrerne. Du kan læse mere om LAM på 20 :: Danmarks Lungeforening :: :: Danmarks Lungeforening :: :: :: 21

12 Ordforklaring Viden om dine lunger Alveoler: Små lungeblærer, hvor ilten føres fra lungerne og over i blodet. Arteriepunktur: Blodprøve, hvor man måler blodets indhold af ilt og CO 2. Asbestose: Arbejdsrelateret lungefibrose, der skyldes indånding af asbeststøv. Bronkier: Forgreninger på luftrøret, som leder ilten over i alveolerne. Bronkoskopi: Kikkertundersøgelse af luftvejene med et langt bøjeligt rør. Dyspnø: Latin for åndenød. Diffusionskapacitet: Lungernes evne til at ilte blodet. Iltmætning: Indholdet af ilt i blodet, målt i procent. Immunhæmmende: Undertrykker immunforsvaret, så fx betændelsestilstande mindskes. Interstitiel lungesygdom: Lungesygdom med arvæv i interstitium. Interstitium: Vævet mellem alveolerne. Idiopatisk: Uden kendt årsag. Lungefunktionsmåling (spirometri): Pusteprøve, hvor man puster så hårdt og så længe, man kan i et apparat, der kaldes et spirometer. Din lungefunktion er et mål for, hvor hurtigt og længe du kan puste, og hvor meget luft dine lunger kan indeholde. Obstruktiv: Man har svært ved at puste luften ud - lungerne er for store. Astma og KOL er obstruktive lungesygdomme. Prednisolon: Medicin med binyrebarkhormon, der hæmmer betændelsesreaktioner i kroppen. Pulsoxymetri: Grov måling af blodets iltindhold via et lille apparat, som sættes på fingeren. Restriktiv: Lungefibrose er en restriktiv lungesygdom. Restriktiv betyder, at lungerne er skrumpede og kan indeholde mindre luft end normalt. Silikose/stenlunger: Lungefibrose pga. arbejde i stenstøv (fx i miner). Lungesygdomme er i kraftig vækst, og i Danmark skal der mere fokus på forskning, forebyggelse og behandling af lungesygdomme. Når du støtter Danmarks Lungeforening, er du derfor med til at gøre en forskel for alle, der lever med en lungesygdom. Bliv medlem af Danmarks Lungeforening for 180 kr. om året eller giv et bidrag til lungesagen. Vi giver dig støtte, vejledning og rådgivning. Få hjælp hos os Ring eller skriv til vores rådgivere. Læs mere på under RÅDGIV- NING. Vores rådgivere sidder klar til at rådgive alle, der har spørgsmål om lungesygdomme. Vi hjælper også mennesker, som lever med eller ved siden af lungesygdom, økonomisk via legater til rejser, ophold, julehjælp og meget mere. Uanset hvem du er, er vi altid klar til at lytte til dig. Læs mere på Danmarks Lungeforenings Fond støtter hvert år lungeforskning med gennemsnitligt 1,5 mio. Læs mere på Få mere viden På finder du nyheder, viden og gode råd om at leve med en lungesygdom. Derudover udgiver vi medlemsbladet LUNGENYT og en lang række pjecer om lungesygdomme, fx om mad, ilt og træning til lungepatienter samt meget mere. Vores pjecer kan bestilles eller downloades på - de er gratis. Vi har også et gratis dialogforum på Danmarks Lungeforenings vision er et samfund, hvor flere mennesker har sundere lunger - livet igennem. Støt lungesagen Du kan støtte Danmarks Lungeforenings arbejde med bidrag eller medlemsskab. På under STØT OS kan du indbetale bidrag og kontingent via bankoverførsel (konto ), og tilmelde dig PBS, eller du kan betale via vores girokonto Du er også altid velkommen til at skrive til os på eller ringe på tlf Tak for din støtte. Danmarks Lungeforening :: :: :: 23

13 Danmarks Lungeforenings patientvejledning om lungefibrose Lungefibrose er en alvorlig kronisk lungesygdom, som i høj grad påvirker ens liv og livskvalitet. Derfor udgiver Danmarks Lungeforening denne pjece med fakta og gode råd til mennesker med lungefibrose, pårørende og andre interesserede. Her finder du gode råd til hverdagen med lungefibrose og svar på spørgsmål som: Hvad er symptomerne? Hvor alvorlig er min sygdom? Hvordan stilles diagnosen? Hvad kan jeg selv gøre? Hvilken behandling findes der? Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening bygger netværk med andre, der arbejder for lungesagen, og samarbejder derfor med LungePatient.dk for at hjælpe mennesker med lungesygdomme. Det betyder helt konkret, at alle medlemmer kan deltage i arrangementer, kurser og andre aktiviteter i begge foreninger. Scan koden og meld dig ind i Danmarks Lungeforening Følg os på facebook.com/lungeforeningen Dit bidrag er afgørende På under STØT OS kan du læse om, hvordan du bliver medlem eller giver et bidrag. Et medlemsskab koster 180 kr. om året. Når du støtter Danmarks Lungeforening, er du med til at gøre en forskel for alle, der lever med en lungesygdom. Tak for din støtte. Strandboulevarden 47B :: DK-2100 København Ø :: T :: ::

Lungefibrose. Vejledning til patienter og pårørende. Lungeforeningen : : : 1

Lungefibrose. Vejledning til patienter og pårørende.  Lungeforeningen :  :  : 1 Lungefibrose Vejledning til patienter og pårørende www.lunge.dk Lungeforeningen : www.lunge.dk : www.facebook.com/lungeforeningen : 1 Indhold Hjælp til dig med lungefibrose Hjælp til dig med lungefibrose...

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

KOL-bogen. Vejledning til patienter og pårørende. Lungeforeningen : : : 1

KOL-bogen. Vejledning til patienter og pårørende.  Lungeforeningen :  :  : 1 KOL-bogen Vejledning til patienter og pårørende www.lunge.dk Lungeforeningen : www.lunge.dk : www.facebook.com/lungeforeningen : 1 Indhold Hvad er KOL...3 Symptomer ved KOL...6 Hvordan stilles diagnosen

Læs mere

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B Århus Universitetshospital Afhænger af undersøgelsesmetoden og af typen af lungesygdom 40-90% har lungefibrose 70% nedsat lungefunktion 33% symptomgivende

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Du gør en forskel. Støt lungesagen.

Du gør en forskel. Støt lungesagen. Du gør en forskel Støt lungesagen www.lunge.dk Bliv støttemedlem eller send dit bidrag Lungesygdomme er i kraftig vækst og det at være ramt af en lungesygdom er ødelæggende for livskvaliteten. I Danmark

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Lungeforenlngen og Matas danskere har syge lunger Sådan passer du på dlne lunger

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Lungeforenlngen og Matas danskere har syge lunger Sådan passer du på dlne lunger Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Lungeforenlngen og Matas l kampen mod lungesygdomme 600.000 danskere har syge lunger Sådan passer du på dlne lunger Tjek lungerne, før det er for sent

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

En hjælp til dig i hverdagen! Få overblik over Danmarks Lungeforenings tilbud og rådgivning

En hjælp til dig i hverdagen! Få overblik over Danmarks Lungeforenings tilbud og rådgivning En hjælp til dig i hverdagen! Få overblik over Danmarks Lungeforenings tilbud og rådgivning 0 Brug os Danmarks Lungeforening har flere forskellige tilbud og rådgivning, som du og dine patienter kan benytte

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

KOL -Undervisning. Velkommen og god fornøjelse

KOL -Undervisning. Velkommen og god fornøjelse KOL -Undervisning Velkommen og god fornøjelse Lungefysiologi Hvad er sygdommen Emfysemer beskadigelse af lungevævets elastiske fibre, hvilket sænker lungekapaciteten KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet,

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

Sådan bruger du KOL-filmen vejledning til fagfolk

Sådan bruger du KOL-filmen vejledning til fagfolk Sådan bruger du KOL-filmen vejledning til fagfolk Sådan bruges KOL-filmen Danmarks Lungeforening har i samarbejde med en række centrale fagpersoner, udviklet en lille inspirationsfilm om KOL (Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

KOL-bogen. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

KOL-bogen. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 KOL-bogen En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Indhold KOL betyder kronisk obstruktiv lungesygdom Hvad er KOL?... 4 Symptomer ved KOL...

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Behandling med Pembrolizumab

Behandling med Pembrolizumab Behandling med Pembrolizumab Til patienter med metastatisk moderkræft September 2014 Denne skriftlige information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. Pembrolizumab Pembrolizumab

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Methotrexat. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium

Methotrexat. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Methotrexat Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Methotrexat (MTX) VIRKNING Methotrexat (MTX) dæmper sygdomsaktiviteten ved leddegigt, psoriasisgigt

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

KOL-bogen. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

KOL-bogen. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 KOL-bogen En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Indholdsfortegnelse Hvad er KOL?.........................................................................................

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilten

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Patientinformation. Iltbehandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Klinik for Lungesygdomme og kræftsygdomme

Patientinformation. Iltbehandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Klinik for Lungesygdomme og kræftsygdomme Patientinformation Iltbehandling Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Klinik for Lungesygdomme og kræftsygdomme 2 Hvorfor iltbehandling? Når lungefunktionen er så dårlig, at iltindholdet i

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække!

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Konferencen Er hygiejnen hjemme? Rådet for bedre hygiejne, Christiansborg 10.sep. 2015 Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Sundhedsfaglig

Læs mere

Iltbehandling i hjemmet Patientvejledning

Iltbehandling i hjemmet Patientvejledning Iltbehandling i hjemmet Patientvejledning Indholdsfortegnelse Hvad er iltmangel?... 3 Iltbehandling... 5 Iltudstyr - fordele og ulemper... 7 Gener ved iltbehandling... 9 Rejse med ilt... 11 Iltbehandling

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 HJERTEKLAPSYGDOMME Når en hjerteklap svigter Hvad er en klapsygdom? Sygdom i hjerteklapperne kan være medfødt eller opstå senere i livet.

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Rygning og hjerte-kar-lidelser

Rygning og hjerte-kar-lidelser Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Patientvejledning. Botox / Azzalure. Behandling af rynker i ansigtet

Patientvejledning. Botox / Azzalure. Behandling af rynker i ansigtet Patientvejledning Botox / Azzalure Behandling af rynker i ansigtet Få et yngre og mere oplagt udtryk i ansigtet med Botox / Azzalure. Rynker i panden kan få dig til at se vred, træt og ældre ud, og det

Læs mere

Har du astma? Og er du gravid?

Har du astma? Og er du gravid? Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

Information om behandling med ilt i hjemmet

Information om behandling med ilt i hjemmet Information om behandling med ilt i hjemmet Regionshospitalet Randers Medicinsk Afdeling Lungeklinikken 2 Hvorfor iltbehandling? Når lungefunktionen er så dårlig, at iltindholdet i blodet er vedvarende

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

Patientvejledning. Colitis Ulcerosa

Patientvejledning. Colitis Ulcerosa Patientvejledning Colitis Ulcerosa Hvad er Colitis Ulcerosa? Colitis Ulcerosa er en kronisk tarmsygdom, hvor der i tyktarmens slimhinde opstår en betændelses reaktion. Den betændte slimhinde hæver, bliver

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse Lungesygdomme Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/behandling_af_astma_og_kronisk_obstruktiv_.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/kol_rev.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/akut_exacerbation_af_kol.htm

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

din hverdag pustliv.dk

din hverdag pustliv.dk » Hoste? Åndenød?» Pustlivi din hverdag pustliv.dk 1 2 3 4 Et lungetjek foregår hos lægen og tager kun 10 minutter. Hos lægen puster du i et apparat, der måler din lungefunktion. Det gør ikke ondt, og

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere