Inspiration til din læseundervisning v/pæd.kons. MEd. Marianne Skovsted Pedersen - VIACFU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspiration til din læseundervisning v/pæd.kons. MEd. Marianne Skovsted Pedersen - VIACFU"

Transkript

1 Inspiration til din læseundervisning 2016 v/pæd.kons. MEd. Marianne Skovsted Pedersen - VIACFU

2 Hjernen er ikke skabt til at læse Det bemærkelsesværdige ved læsning er, at børn tilsyneladende udvikler læsefærdigheder på trods af naturen Børn er født med en righoldig neural arkitektur, der støtter tilegnelsen af mundtligt sprog, som udgør den vigtigste platform for skriftsproget Læsefærdigheder udvikles ved hjælp af hjerneområder, der er udviklet til andre formål Neuroforskerne Elisabeth Norton og Marianne Wolf (2013)

3 Seniorforsker dr. Pæd. Bo Steffensen Neurovidenskabelige principper for læsning Hjernen er ikke født til at skulle læse Ved træning kan processer automatiseres Dele af hjernen kan lære nye specialfunktioner Nye færdigheder læres Buttom up, hvis ikke de er medfødte Der er forskel på begynder og ekspert læser

4 Hvad er læsning? Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af en identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden. Den Store Danske Encyklopædi 1998 Læsning er at forstå en skreven meddelelse

5 Læsningens formel The Simple View of Reading Gough og Tunmer 1986 L = A x S Læseforståelse = Afkodning x Sprogforståelse Reading Comprehension = Decoding x Linguistic Comprehension

6 Evidens for læsningens to komponenter L = A x S Forskellige faktorer forudsiger hhv. afkodning og sprogforståelse (Muter et al., 2004; Oakhill et al., 2003) Sprogforståelse og afkodningsfærdigheder udvikles uafhængigt af hinanden Forskellige metoder/materialer udvikler hver af de to komponenter Der er børn med afkodningsproblemer, som ikke har forståelsesproblemer (Catts et al., 2006,; Spooner et al., 2004) Der er børn med forståelsesproblemer, som ikke har afkodningsproblemer (Nation, 2005; Snowling & Frith, 1986)

7 Læsningen kvalitet er afhængig af både afkodning og sprogforståelse

8 A er en forudsætning for S i læseprocessens 1. Afkodning (omkodning fra tegn til lyd) 2. Aktivering af det sproglige system Ordkendskab, kombinationer af ord, syntaktiske og semantiske strukturer 2. Hukommelse - viden om verden 3. Mental repræsentation af tekstens budskab

9 Fonologisk leksikon Semantisk leksikon Jeg bor i et hus Lugte, lyde Hus H + U S Tag, dør, vindue. Højhus, rækkehus. Et hus, flere huse Giver det mening?

10 LUS 1987

11 Læsningens 5 dimensioner Udviklingen af børns læseevne omfatter flere forskellige dimensioner. Disse spiller sammen; men har også hver deres udviklingsforløb: Fonologisk afkodning Ordafkodning Flydende læsning Læseforståelse Læseinteresse (Ingvar Lundberg)

12 Hvordan lærer børn at læse? Færdighed Oplevelse Buttom-up Top-down Elementmetode Helhedsmetode Læse-krig Phonics Whole language

13 Ordafkodning Lydmetode (Elementmetode) Ordbilledmetode Helhedsmetode (Whole language) Blandingsmetode

14 Lydmetodens gennemsnitlige fortrin sammenlignet med andre metoder februar 1. klasse: (NRP - Carsten Elbro temanummer af Folkeskolen 2006) Resultater fra forskellige undersøgelser

15 Carsten Elbro: Læsning og Læseundervisning Børn forsøger sig med alle skriftens principper for at læse ord fra starten. De forsøger sig med: Bogstavlyde Genkendelse af ord som helheder Betingede bogstavudtaler (fx -e) Betydningsprincippet Men det betyder ikke at de fire principper er lige vigtige. Det er veldokumenteret at lydprincippet for enkeltbogstaver er bærende i udviklingen af afkodningsfærdigheder.

16 HVILKEN LYDMETODE? Analytisk/helhedsmetode versus Syntetisk/elementmetode

17 Analytisk tilgang indirekte lydmetode funktionel læseundervisning Top-down De første ord læses som hele ordbilleder. Mange strategier inddrages Fokus på de første lyde i ordene, som strategi for kvalificeret gæt Bogstav/lydarbejde adskilt fra tekst bogstaverne gennemgås gradvist Langsom progression i bogstav-lyd arbejdet. Ofte ét bogstav om ugen. Læsning og stavning trænes adskilt Opfatter staveregler som vanskelige p.g.a. mange uregelmæssige ord Der skal læres 29 bogstaver og lyde (eng)

18 indirekte lydmetode = mange afkodningsstrategier Vægt på indhold I begyndelsen læres udenad Parallelt og efter behov inddrages bogstav/lyd Spørg en anden Stav ordet Se på billedet Del ordet Spring over ordet

19 Læsetekst - helhedssyn

20

21 Direkte lydmetode - elementmetode Bottom-up Bogstav-lydforbindelser læres i hurtigt tempo og med umiddelbar fokus på læsning og skrivning af ord med de indlærte bogstav-lyde Bogstavkombinationer læres alle lyde i ordet Hvis du kan læse kan du stave (uløselig sammenhæng mellem at læse og at stave) Det danske sprog er mere lydret, end man tror. Det handler om at blive undervist i det. Nogle ord kan læres som kamera-ord. Læsning i lydrette bøger Der skal læres 44 fonemer (eng.)

22 Læsetekst lydeligt udgangspunkt

23 Lydmetode én strategi Lær alle bogstaver og bogstavlyde Lær standardlyde og betingede lyde Lær at lave lydelig analyse og syntese Lær lydklynger Lær stavelsesdeling

24

25 Hvilken lydmetode? Skotsk undersøgelse 2005: The effects of synthetic phonics teaching on reading and spelling attainment - (education) 1. Analytisk lydmetode (vægt på førstelyde + enkeltlyde). 2. Analytisk lydmetode + suppl. aktiviteter i lydelig opmærksomhed 3. Syntetisk lydmetode (alle standardlydene og nogle betingede) bogstavernes lyde rigtige ord i rigtige tekster fokuserer på bogstavforbindelser

26 Nogle resultater (7 årig undersøgelse) De to grupper med analytisk lydmetode havde fremskridt i overensstemmelse med, hvad der er normalt for det første halvår i skotske første klasser Gruppen med syntetisk metode gik mere end dobbelt så meget frem i alle aspekter af læsning I midten af 1. klasse var gruppen med syntetisk metode på niveau med elever i begyndelsen af 2. klasse. (Børn med dårlige læseforudsætninger læste bedre end landsgennemsnittet for 1. kl.) I maj 2. klasse havde alle tre grupper nogenlunde samme læseniveau (syntetisk gruppe stavede dog stadig bedst) I 7. klasse læste alle 300 elever ord, med en færdighed 3½ år over niveau. I 7. klasse var eleverne også foran m.h.t. stavning og læseforståelse

27 Læseprogram 20 min dgl. i 16 uger Alfabetsang To bogstavers standardlyde placering i ord Finde ord med dagens bogstav i læsebogen Syntetisk modellering på lydrette ord - magnettavle Eleverne danner ord Elevernes ord på tavlen mens læreren sætter lyde på Skrivning af dagens bogstaver Når flere bogstaver var gennemgået, blev de inddraget i dannelsen af nye ord Staveøvelser ved magnettavle. Danne ord - sige lydene

28 Karakteristika i Letters and sounds : Børns afkodnings- og stavefærdigheder etableres tidligst muligt Eleverne skal ikke lære at anvende utilstrækkelige strategier Lyd kobles til tegn fra starten Lydkombination og lydopdeling (syntese og analyse) anvendes straks til hhv. læsning og stavning Multisensorisk bogstavindlæring (visuel, auditiv, taktil huskekontekst) Elevernes staveforsøg korrigeres Også ved drilleord fokuseres på ordets afkodelige dele Start med at læse lydret efter kort tid (6 uger) enkle tekster Ikke et pluk-ud-program

29 Oversigt over forudsætninger Langtidsundersøgelser af 61 grupper af børn (også danske) Færdigheder i førskolealderen Antal undersøgelser Tidlige læsefærdigheder % Bogstavkendskab % Opmærksomhed på sproglyde % Aktivt ordforråd 5 20 % Hukommelse for sætninger/historier % Motoriske færdigheder 5 6 % Forudsigelse af god læsefærdighed i skolen Visuel skelnefærdighed 5 5 % skrift tale

30 Kendskab til bogstaver 47 børn fra tre forskellige klasser i det første skoleår Ingen nåede en rigtighedsprocent på mere end 20, før de kunne benævne mindst 80% af bogstaverne i alfabetet korrekt Test i aug/sept nov/dec febr/marts maj/juni Konklusion: man blive ikke en god læser uden et sikkert kendskab til de enkelte bogstaver, som ord består af. Holger Juul: Myten er punkteret Center for læseforskning

31 Fonologisk opmærksomhed 1. Rim remse sange 2. Ord og sætninger 3. Stavelser 4. Enkelt-lyde (Rækkefølgen er forskningsbaseret)

32 Rim

33 Ord

34 Ord og sætninger her et hus og en kat her her her her her en

35 Fonetisk opmærksomhed kan læres og trænes - mest effektivt sammen med bogstaver Fonetisk isolation: Hvad er den første lyd i.? Fonetisk identifikation: Hviken lyd er den samme i kat, kone og kiks? Fonetisk kategorisering: Hvilket ord hører ikke sammen med de andre? Fonetisk syntese: Hvilket ord af lydene k a t? (skriv ordet læs ordet) Fonetisk segmentering: Hvor mange lyde er der i BLØD, SØDT, SENG, FAX, LØBER? Fonem udskillelse: Hvad er GRIS uden G? Fonem sammensætning: Hvad får du, hvis du sætter S foran ÅL? Fonem erstatning: Ordet er BLÅ hvad får du, hvis du erstatter Å med Y? Fokus på 1-2 typer ad gangen

36 Undervisning og træning Gyldendals fagportal Den første læsning - Alinea

37 Fonetisk opmærksomhed Lydret tingkuffert m. undervisningsforslag k a t m ål KLASSESÆT 120 ords tæppe Bee Bot Danskværksted til indskolingen Sprog og læseværksteder Hvor mange lyde?

38 Cooperative Learning Svar & byt Spørg mig Mix & Match Find makker Dobbeltcirkel GRUPPEARBEJDE pers. Tre strukturer Tre værksteder To aktiviteter hvert sted med forskelligt fagligt fokus

39 Bevægelse og samarbejde

40 Syntese - analyse Bogstavernes standardudtaler Læse via lydelig syntese s o l Stave via lydelig analyse b i

41 Analyse eller syntese? Synteseopgave m. bevægelse

42 Forslag til bogstavrækkefølge (Fandango) 0. klasse l, y, s, n, å, i, m b, e, e som i måne f, k, u h, a, a som i appelsin t, p, o æ, d, d som i ged ø, j, v, v som i ræv c, g, -eg/-ig som i jeg/mig r, r som i mor e som i heks, u som i dukke o som i bold, å som i år 1. klasse i som i nisse og y som i dykker g som egern og g som i drage -ng og -ar -re og -er hv- og hj- -and og ind -nd og ld - ig og ing 3 konsonanter (str-, spr-, skj-, skr-,)

43 Fra begynder læser til flydende læser Målet med læseundervisningen er: Flydende læsning, hvor aldersvarende tekst læses sikkert, med passende hastighed og god forståelse

44 Fra begynder til flydende læser 1.Sikker afkodning 2. God hastighed 3. God tekstforståelse

45 FLYDENDE LÆSNING Enhver færdighed, der skal automatiseres kræver øvelse. (Elbro, 2006) Gentagen læsning og gentagen højtlæsning har effekt på den flydende læsning. (NRP, 2000) Læreren (en dygtig læser) som model (Chard et al., 2002) Direkte undervisning i strategier, der knytter sig til tænkningen før, under og efter læsningen fremmer tekstforståelsen (Cain, 2010) Læsning og stavning udvikles sideløbende og er gensidigt relaterede (Ehri 2000)

46 Det passende niveau? Læsetræning bør ske på 98-procent-niveau Data fra forskningsprojekt 2007 ( elever): Både kvantitet og kvalitet = oplevelse af succes er nødvendig Effekt på både flydende læsning og ordforråd Lix og Let

47 Det passende niveau? LIX Måler meningslængde og ordlængde: LET Måler på fem faktorer via pointsystem: X = antal ord Y = antal hele sætninger Z = antallet af lange ord (7 + bogstaver) Lixtal 41 Antallet af ord Antallet af lange ord 6+ Længste sætning Syntaktiske træk Antal sider Lixtal 4 Lettal 11

48 Det passende niveau? Læsetræning bør ske på 98-procent-niveau

49 Fif til variation i læsetræning Opgaver (forlagsproducerede, viacfu.dk) Boganmeldelse Læsemålere Fælles læsning struktureret læseprogram

50 Forsiden: VIA CFU

51 Boganmeldelse Hvad er formålet?

52 Læsemålere Læsetræ Læseorm Læsetog Læseblomster Læseguirlande 1.a s læsetræ

53 Læs meget

54 Find den på VIACFU

55 Kan downloades fra VIAcfu.dk

56 .step til flydende læsning 1.Sikker afkodning 2. God hastighed læsetræning, gentagen læsning Der er meget høj sammenhæng mellem færdighed i ortografisk afkodning og flydende læsning

57 Gentagen læsning Gentaget læsning er den eneste kendte metode, der i al forskning konekvent fremmer flydende læsning hos børn. (NRP 2000: Forskningsstudier med gentaget læsning) Størst positiv effekt på læsenøjagtighed Betydelig effekt på flow Effekt på læseforståelse Øger antallet ortografiske koder (nøjagtige og fuldstændige) Øger identificeringshastigheden af allerede kendte ord.

58 Fif til gentagen læsning Læse-teater Hastighedstest Oplæsning for nogen (kammerater, yngre elever, ældre etc.) Digital præsentation Video, Facetalker, Tellagami.

59 .step til flydende læsning 1.Sikker afkodning undervisning, træning, læsetræning på passende niveau (90-95%) 2. God hastighed læsetræning, gentagen læsning 3. God tekstforståelse undervisning, højtlæsning, læreren som model, feedback

60 Højtlæsning Korlæsning Ekkolæsning Makkerlæsning Læsevenner for yngre elever Læseunderskrifter Læsebilletter..

Læsning for begyndere

Læsning for begyndere Læsning for begyndere Hjørring 2012 v/pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU Herning www.viacfu.dk - mspe@viauc.dk Mål for udbytte - succeskriterier Viden (evt. ny viden om egen viden) Bekræftelse

Læs mere

Læsning for begyndere

Læsning for begyndere Nr. Nissum 2009 Læsning for begyndere v/pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU midtvest www.cfumidtvest.dk fagene indskoling mspe@viauc.dk Velkommen i skole Vi er glade, og vi er i godt humør

Læs mere

Rundt om danskfaget Læseindlæring og læseforståelse

Rundt om danskfaget Læseindlæring og læseforståelse Rundt om danskfaget Læseindlæring og læseforståelse Hjørring 2012 v/pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU Herning www.viacfu.dk - fag mspe@viauc.dk Mål Ny viden Genopfriskning og bekræftelse

Læs mere

Læseflow i 3.kl. København 6. august Mia Graae Elsebeth Otzen 1 Københavns Professionshøjskole

Læseflow i 3.kl. København 6. august Mia Graae Elsebeth Otzen 1 Københavns Professionshøjskole Læseflow i 3.kl. København 6. august 2019 Mia Graae Elsebeth Otzen 1 Agenda Vores intervention Forskningsafsæt Test og resultater Indhold i lektionerne Undersøgelsesspørgsmål Hvilken effekt har en struktureret,

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Læsepolitik

Læsepolitik Læsepolitik 2018-2022 Baggrund Folketingets mål for læsning er, at 80 % af læserne skal være gode i den nationale test i læsning. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Andelen af elever

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i

Læs mere

Læsning og den normale læseudvikling. kritiske forudsætninger for læsning - herunder eksempler på aktiviteter

Læsning og den normale læseudvikling. kritiske forudsætninger for læsning - herunder eksempler på aktiviteter Oplæg om læsning og læseundervisning i indskolingen, på mellemtrinnet og i specialundervisningen Kregme Skole 5. august, 27. oktober, 19. januar og 23. februar Ved Marianne Aaen Thorsen, talepædagog og

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Hvordan forstås ordblindhed? Nogle elever viser store vanskeligheder

Læs mere

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse Revideret udgave september 2017 Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Revideret udgave september

Læs mere

Disposition. Flydende læsning hvad er det?

Disposition. Flydende læsning hvad er det? Den samlede læseundervisning Flydende læsning - hvad er det? - hvornår skal vi arbejde med det? - hvordan kan vi arbejde med det? Læseforståelse Hjemmeopgaven Disposition 12-10-2010 Marianne Aaen Thorsen

Læs mere

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Automatiseret afkodning eksostevenderen betydning buklere lyd Ortografisk

Læs mere

Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia

Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia Wordshop i Gentofte kommune Den 8. august 2013 Annemette Kristensen og Marianne Boesen Program: Læsning Ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia -Læsekurser

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen på Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen Vi ved af erfaring, at der på alle klassetrin er stor forskel på, hvor eleverne befinder sig med hensyn til deres læseudvikling.

Læs mere

På Lynghedeskolen arbejder vi målrettet med læsning. Vi har fokus på såvel læsefærdighed, læseforståelse, læselyst som skrivelyst.

På Lynghedeskolen arbejder vi målrettet med læsning. Vi har fokus på såvel læsefærdighed, læseforståelse, læselyst som skrivelyst. Det er vigtigere end nogensinde at børn får gode læse og skrivefærdigheder. Kommunikation med sekunders varsel og på tværs af landegrænser betyder, at det er basalt at forlade skolen med gode læse - og

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Handleplan for læsning Holmebækskolen

Handleplan for læsning Holmebækskolen Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen

Læs mere

Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Den digitale ordblindetest rød, gul og grøn. Marina Norling Læsevejleder Arden Skole

Den digitale ordblindetest rød, gul og grøn. Marina Norling Læsevejleder Arden Skole Den digitale ordblindetest rød, gul og grøn Marina Norling Læsevejleder Arden Skole Den digitale ordblindetest Find stavemåden Eleven skal skabe forbindelse fra lyd til bogstav (som i stavning) Find det,

Læs mere

ÅRSPLAN 2012/13 - DANSK 1. KLASSE PERIODE EMNE AKTIVITETER MÅL

ÅRSPLAN 2012/13 - DANSK 1. KLASSE PERIODE EMNE AKTIVITETER MÅL ÅRSPLAN 2012/13 - DANSK 1. KLASSE PERIODE EMNE AKTIVITETER MÅL August september VI SKAL LÆRE HINANDEN AT KENDE Fortællertid Oplæsning Dialog At lytte til oplæsning (i - s- t) (konsonanter og vokaler) Sange,

Læs mere

DYSLEKSI - alles ansvar

DYSLEKSI - alles ansvar DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi alles ansvar... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?... 3 Hvad

Læs mere

Jeg fatter ikke en brik!

Jeg fatter ikke en brik! Jeg fatter ikke en brik! Differentiering af læseundervisningen i folkeskolens ældste klasser Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU, Århus Universitet Dagens emner 1. Centrale komponenter

Læs mere

Læse-skrivehandleplan

Læse-skrivehandleplan Tønder, 30. maj 2018 Læse-skrivehandleplan 2018-20 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse,

Læs mere

24-10-2014. Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning. Indhold. En definition af læsning. Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek

24-10-2014. Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning. Indhold. En definition af læsning. Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek Elisabeth Arnbak Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet Indhold 1. Centrale komponenter i læsefærdigheder

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

Vejledning til. LYDRET ting-kuffert

Vejledning til. LYDRET ting-kuffert Vejledning til LYDRET ting-kuffert Lydret ting-kuffert Lærervejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne S. Pedersen VIA Center for Undervisningsmidler Maj 2010 Vejledning: Lydret tings-kuffert

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse

Læs mere

VURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE

VURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE PIRLS 2011 VURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE Louise Rønberg roenberg@dpu.dkdk Center for Grundskoleforskning, DPU Definition af læseforståelse Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af en identifikation

Læs mere

GUIDED READING teori og praksis. Oplæg ved netværksmøde for læsevejledere i grundskolen. Efterår 2018

GUIDED READING teori og praksis. Oplæg ved netværksmøde for læsevejledere i grundskolen. Efterår 2018 GUIDED READING teori og praksis Oplæg ved netværksmøde for læsevejledere i grundskolen Efterår 2018 RUDERSDAL KOMMUNE HVOR ER DET HENNE VELKOMMEN (OMBORD) TIL GUIDED READING VERSION 1 J J J Find jeres

Læs mere

Hvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind?

Hvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind? Diagnosticering af dysleksi - disposition for den 2. marts 2009 Hvornår kan man afgøre, hvorvidt der er tale om dyslektiske vanskeligheder? Hvad er vigtigt at undersøge - ud over læse-skrivefærdigheder?

Læs mere

TASK på Holstebro Friskole

TASK på Holstebro Friskole TASK på Holstebro Friskole TASK står for Trivsel - Adfærd - Sociale kompetencer - Kognitive færdigheder. TASK er et special- og støtte-tilbud på Holstebro Friskole. Her kan lærere få råd og vejledning

Læs mere

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i

Læs mere

CARSTEN ELBRO L ÆSNING OG LÆSEUNDERVISNING 2. UDGAVE GYLDENDAL

CARSTEN ELBRO L ÆSNING OG LÆSEUNDERVISNING 2. UDGAVE GYLDENDAL CARSTEN ELBRO L ÆSNING OG LÆSEUNDERVISNING 2. UDGAVE GYLDENDAL Læsning og læseundervisning af Carsten Elbro 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-625-0179-9 (ISBN-10: 87-625-0179-8) 2001 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Læseprofilen for Bislev skole

Læseprofilen for Bislev skole Læseprofilen for Bislev skole 1 Man begynder at læse, første gang man forstår et trykt ord, og man lærer noget om at læse, hver gang man læser. Indholdsfortegnelse 2 En fortælling om læsning på vores skole...3

Læs mere

Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer

Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer Normalt skriver Mikro Værkstedets medarbejdere ikke navne på deres artikler,

Læs mere

IT og Ordblindhed, projektets formål

IT og Ordblindhed, projektets formål Ordblindes It støtte brug af til it støtte ordblinde elever En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet Dorthe Klint Petersen

Læs mere

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Det vil jeg fortælle jer om i dag

Det vil jeg fortælle jer om i dag Hvad har især betydning for, at elever forstår, hvad de læser på mellemtrinnet? X Louise Rønberg, ph.d. stipendiat Center for Grundskoleforskning, AU 1. marts 2011 Det vil jeg fortælle jer om i dag Baggrund

Læs mere

1.Indledning 1.a s. 3. s. 3 1.c Formål s. 3. 1.d Problemstilli s. 4 1.d. s. 4. 1. e Afhandlingens fremgangsmåde s. 4. 2.Teorier 2.a Læseteorier s.

1.Indledning 1.a s. 3. s. 3 1.c Formål s. 3. 1.d Problemstilli s. 4 1.d. s. 4. 1. e Afhandlingens fremgangsmåde s. 4. 2.Teorier 2.a Læseteorier s. 1.Indledning 1.a s. 3 s. 3 1.c Formål s. 3 1.d Problemstilli s. 4 1.d. s. 4 1. e Afhandlingens fremgangsmåde s. 4 2.Teorier 2.a Læseteorier s. 4 2.e Balanced Reading s. 6 2.f Læseteorierne bag min undersøgelse

Læs mere

Dysleksi og sproglig udvikling. Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi?

Dysleksi og sproglig udvikling. Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi? Disposition Dysleksi og sproglig udvikling Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi? Hvordan læser hjernen? Talesproglig udvikling og læseudvikling

Læs mere

Dysleksi: symptomer, årsager og følger

Dysleksi: symptomer, årsager og følger Dysleksi: symptomer, årsager og følger Biblioteket som ressource i dyslektikeres studie- og arbejdsliv Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning, DPU Indhold 1. Centrale komponenter i læsning 2.

Læs mere

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne

Læs mere

Elever med dysleksi / ordblindhed

Elever med dysleksi / ordblindhed Elever med dysleksi / ordblindhed CVU København og Nordsjælland Kursusnummer 807-088i 09-12-2007 Marianne Aaen Thorsen 1 Litteratur til 7. og 21. januar 2008 Orienterer dig i følgende: Carsten Elbro: Læsning

Læs mere

THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK

THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK Læsning er grundlaget for læring i alle fag. Læsning er en vigtig færdighed og en kompetence til brug på tværs af fagene. Der er to vigtige komponenter i læsning: Ordafkodning

Læs mere

Læsning på Højvangskolen i klasse

Læsning på Højvangskolen i klasse Læsning på Højvangskolen i 0.-3. klasse Hvordan hjælper du dit barn til at blive en god læser, og hvad kan du som forældre gøre, for at understøtte skolens arbejde? Læsning 0.-3. klasse Dit barn får læseundervisning

Læs mere

Lytteskrivning. Skrivning med lydstøtte. Bent Saabye Jensen

Lytteskrivning. Skrivning med lydstøtte. Bent Saabye Jensen Lytteskrivning Skrivning med lydstøtte Bent Saabye Jensen Variation i kompensation ved tekstlæsning 35 Ændring i score 30 25 20 15 10 Læsning M=20,5 (SD 7,4) PC-læsning M=25 (SD 3,4) N=89 P=0,000 5 0 1

Læs mere

Årsplan for 1. klasse 2010-2011

Årsplan for 1. klasse 2010-2011 Årsplan for 1. klasse 2010-2011 Formål at stimulere elevernes læse- og skrivelyst at give eleverne mulighed for at erfare, at læsning og skrivning giver oplevelser og viden. Danskfaglige mål for 1. klasse

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

elever sig bedre i de Nationale test

elever sig bedre i de Nationale test SÅDAN klarer dine elever sig bedre i de Nationale test Af Lis Pøhler, pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning, professionshøjskolerne De nationale test i dansk, læsning tester elevens færdigheder

Læs mere

Årsplan for dansk 2017/2018 Læsehold 1

Årsplan for dansk 2017/2018 Læsehold 1 Årsplan for dansk 2017/2018 Læsehold 1 Informationer om danskundervisningen på Læsehold 1 Underviser: Anne Bach Linnemann Antal af elever: 10 elever Klassetrin: Fem elever i 0. klasse, to elever i 1. klasse

Læs mere

Vejledning og indsatser for arbejdet med ordblinde elever

Vejledning og indsatser for arbejdet med ordblinde elever Skole: Valby Skole Periode: 2018/19 Hvordan forstår vi ordblindhed Nogle elever viser så store vanskeligheder med at lære at læse, fordi de bliver ved med at have svært ved at koble bogstav og lyd. Det

Læs mere

Læseundersøgelse 2009

Læseundersøgelse 2009 Læseundersøgelse 2009 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center August 2009 1 Grundlaget for undersøgelsen: Vi har i år for tredje gang lavet

Læs mere

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

Ringsted Lilleskole Læsepolitik Ringsted Lilleskole Læsepolitik Læsepolitikkens formål: et med Ringsted Lilleskole læsepolitik er at styrke elevernes læsefærdigheder for der igennem at styrke deres generelle faglighed og sproglige udvikling.

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Kære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen.

Kære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen. Kære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen. Dette hæfte er en informationskilde og forhåbentlig også en hjælp til dig som forælder i forhold til den store opgave, dit barn i de kommende år

Læs mere

Ro, rum og rammer. Klasseledelse. v/ Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU-Herning

Ro, rum og rammer. Klasseledelse. v/ Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU-Herning Ro, rum og rammer Klasseledelse v/ Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU-Herning Trivsel At blive set At være god nok At være en del af en flok At deltage i noget meningsfyldt At føle sig

Læs mere

Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet

Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet Prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet er gennemprøvede og anvendt i forskellige undersøgelser om begynderlæsning. Mange har vist

Læs mere

Årsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012. Trinmål for faget dansk efter 2. klasse. Det talte sprog

Årsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012. Trinmål for faget dansk efter 2. klasse. Det talte sprog Årsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012 Trinmål for faget dansk efter 2. klasse Det talte sprog Eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Bruge talesproget til

Læs mere

Årsplan for dansk 2017/2018. Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014:

Årsplan for dansk 2017/2018. Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014: Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014: Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling

Læs mere

At lære at læse er et fælles ansvar!

At lære at læse er et fælles ansvar! Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-

Læs mere

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Gadstrup Skoles læsehandleplan Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Frederik Barfods Skoles vejledning om dysleksi. Alle kan lære at læse! Men for nogle er vejen vanskeligere og længere end for de fleste.

Frederik Barfods Skoles vejledning om dysleksi. Alle kan lære at læse! Men for nogle er vejen vanskeligere og længere end for de fleste. Frederik Barfods Skoles vejledning om dysleksi Alle kan lære at læse! Men for nogle er vejen vanskeligere og længere end for de fleste. 1 Indhold Baggrund for vejledningen... 3 Det mener vi, når vi taler

Læs mere

Dysleksi / ordblindhed

Dysleksi / ordblindhed Dysleksi / ordblindhed Professionshøjskolen 26-12-2008 Marianne Aaen Thorsen 1 Disposition 5. januar 2009 Oversigt over kursusindhold Læsning og læseudvikling Læsevanskeligheder Definitioner af dysleksi

Læs mere

Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse. Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC

Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse. Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC Færdigheder i læsning (Scarborough, 2001; Elbro, 2014) Sprogforståelse Aktive mentale modeller

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Nyt dansksystem til indskolingen

Nyt dansksystem til indskolingen Læsefidusen MIN LÆSEBOG MIN ARBEJDSBOG LÆRERHÅNDBOG Nyt dansksystem til indskolingen DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG LÆSEFIDUSENS BOGSTAVKORT Dansklærerforeningens Forlag 2017

Læs mere

Hillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi

Hillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Hillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Indhold Baggrund for vejledningen side 2 Det mener vi, når vi taler om ordblindhed side 2 Tegn på ordblindhed, man skal være opmærksom på side 2

Læs mere

Læse- og skrivekursus til Pallebøgerne

Læse- og skrivekursus til Pallebøgerne Læse- og skrivekursus til Pallebøgerne JØRN JENS EN Det er P alles far 1 Sky JØRN JENS EN nd d ig, P alle af Karin Erbo Jensen JØRN JENSEN Palle hjælper far JØRN JENSEN Palle passer kat ISBN 978-87-7369-540-1

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

VEKTOR TAKTILE LÆRINGSMIDLER.

VEKTOR TAKTILE LÆRINGSMIDLER. Korte lydrette ord Her trænes den basale læsestrategi, hvor analyse og syntese af bogstavlyde øves på lydrette ord. Kortene blandes og fordeles ud på et bord. Eleverne skiftes til at vende to kort. Når

Læs mere

Dansk som andetsprog (basis) Fælles Mål

Dansk som andetsprog (basis) Fælles Mål Dansk som andetsprog (basis) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin 5 Basisundervisning 5 Fælles Mål Dansk som andetsprog (basis) 2 1 Fagets

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Årsplan for dansk 1. klasse

Årsplan for dansk 1. klasse Årsplan for dansk 1. klasse 2016 2017 Undervisningen i dansk i 1. klasse er tilrettelagt på baggrund af Undervisningsministeriets Fælles Mål. Materialer. Den første læsning bogstavbogen Den første læsning

Læs mere

Hvis jeg genkender ordene i teksten, hvorfor giver den så ingen mening? Indhold ( ) Læsning en aktiv meningssøgende proces

Hvis jeg genkender ordene i teksten, hvorfor giver den så ingen mening? Indhold ( ) Læsning en aktiv meningssøgende proces Hvis jeg genkender ordene i teksten, hvorfor giver den så ingen mening? - om læseforståelse og sprogforståelsesvanskeligheder i læsning Elisabeth Arnbak DPU, Århus Universitet Indhold (9.45-11.15) 1. Optakt:

Læs mere

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 09/10 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

LÆSETOGET 0.-3.årgang

LÆSETOGET 0.-3.årgang Humlebæk Skole LÆSETOGET 0.-3.årgang Læsetoget er et projekt på tværs af årgange og teams i indskolingen, hvor vi kan udnytte hinandens ressourcer og hermed højne elevernes læsefaglige niveau. Vi har derfor

Læs mere

Mål for læsning på Nørrebro Park Skole

Mål for læsning på Nørrebro Park Skole Mål for læsning på Nørrebro Park Skole - 2010 Børnehaven Målet er at give eleverne forudsætninger for at læse og skrive ved at styrke og udvikle sproglige færdigheder. Der arbejdes med sproglig opmærksomhed

Læs mere

16-01-2012. Sprog og læsevanskeligheder. Billedbenævnelse i 0. kl. Forudsigelse af læsning fra før 1. kl. (1)

16-01-2012. Sprog og læsevanskeligheder. Billedbenævnelse i 0. kl. Forudsigelse af læsning fra før 1. kl. (1) 16-1-212 Billedbenævnelse i. kl. Sprog og læsevanskeligheder Carsten Elbro http://laes.hum.ku.dk Syddansk Universitets børnesprogskonference Center for Børnesprog,18. januar 212 Forudsigelse fra. kl. af

Læs mere

Dansk i indskolingen med Cooperative Learning

Dansk i indskolingen med Cooperative Learning Dansk i indskolingen med Cooperative Learning Hjørring Februar 2013 v/ Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU Herning www.viacfu.dk fag indskoling Indhold Indblik Cooperative Learning Hvilke

Læs mere

Dato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Dato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Dato 1. maj 2017 Sagsbehandler Ulla Visbech Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold

Læs mere

Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning

Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning Revideret diasoplæg Dette oplæg svarer til en del af indholdet i kapitel 1 i Bo Steffensen:

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

Læsehandlingsplan Langholt Skole

Læsehandlingsplan Langholt Skole Læsehandlingsplan Langholt Skole Forord Læsning og IT Læsebånd Klassekonferencer Yngste team Børnehaveklassen 1. klasse 2. klasse 3. klasse Ældste team 4. klasse 5. klasse 6. klasse Forord På Langholt

Læs mere

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet

Læs mere

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Indskoling For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

Allerslev Skoles læsepolitik

Allerslev Skoles læsepolitik Allerslev Skoles læsepolitik Læseglæde og læselyst er nøgleordene. Målgruppen er alle elever på skolen. Målet er at højne elevernes læsefærdighed at minimere antallet af elever, der henvises til specialundervisning

Læs mere

Adm. visitation af støtte til flersprogede børn/elever i daginstitution og skole via SMTTEmodellen

Adm. visitation af støtte til flersprogede børn/elever i daginstitution og skole via SMTTEmodellen Adm. visitation af støtte til flersprogede børn/elever i daginstitution og skole via SMTTEmodellen (Til visitationsperiode 1, 2 og 3 ) Visitationsperiode: Barnets/elevens navn, alder og klassetrin: Liban

Læs mere

Hvornår. Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag. Retstavning strategier og testforslag

Hvornår. Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag. Retstavning strategier og testforslag Diagnosticering af dysleksi - disposition Hvornår Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag Retstavning strategier og testforslag Svigt i det fonologiske system

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15 Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Hvad er ordblindhed/dysleksi? Hvis man er ordblind, har man svært ved at sætte bogstavlyde sammen til ord. Ordblinde har især svært ved at læse

Læs mere