HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

Transkript

1 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ERHVERV Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012

2 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 02 Mekanisk køling 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 07 Varmerør 07 VARMT OG KOLDT VAND 14 Varmt vand 14 PRÆCISERINGER 18 Varmeproducerende anlæg 18 Varmefordelingsanlæg 20 Varmt og koldt vand 26

3 VENTILATION MEKANISK KØLING Mekanisk køling <p align="left">formålet med at registrere køleanlæg er foruden at kunne anskueliggøre eventuelle forslag til energiforbedring at finde det el forbrug, der teoretisk vil gå til at nedbringe den beregnede overtemperatur. <p align="left">kølevirkningsgraden burde registreres som en vægtet gennemsnitsværdi for driftsperioden, men da denne viden sjældent er tilgængelig, må man benytte sig af to teoretiske faktorer en kølevirkningsgrad, EER_anlæg og en forøgelsesfaktor (der hidrører fra vandafslag på kølefladen). <p align="left">køling til processer, såsom kølemøbler, frostrum, serverrum, skøjtehaller, køkkener mv., indgår ikke i bygningens energimæssige ydeevne men registres, for at energispareforslag kan udarbejdes for disse installationer. <p align="left">der skelnes mellem to former for køleanlæg: <ul> <div align="left">elektrisk drevet mekanisk køling til klimaanlæg (reduktion af beregnet overtemperatur)</div> <div align="left">alle andre køleanlæg til processer, drift af bygningens installationer mv. </div> </ul> <p align="left">i de tilfælde hvor der anvendes naturlig køling "frikøling" anbefales det at justere EER og forøgelsesfaktoren kunstigt for at tilgodese udnyttelsen. Registrering <p align="left">for eldrevne, mekaniske køleanlæg registreres anlægstypen, og anlægget beskrives, hvorefter elforbruget kan beregnes. Anlægstype <p align="left">der skelnes mellem følgende typer: <ul> <div align="left">mekanisk køling</div> <div align="left">split anlæg <br>(fordamper, kondensator og kompressor er placeret forskellige steder)</div> <div align="left">køle unit <br>(samlet enhed med fordamper og kompressor kondensator evt. placeret andet sted)</div> 2

4 <div align="left">brine anlæg <br>(andet end direkte ekspansion i kølefladen)</div> <div align="left">ettrins eller flertrins køleanlæg <br>(benyttet ved meget forskellige fordampertemperaturer)</div> <div align="left">fancoil <br>(køleflade placeret i rummene)</div> <div align="left">naturlig køling </div> <div align="left">køletårnskøling</div> <div align="left">airfoils</div> <div align="left">grundvandskøling</div> <div align="left">natkøling</div> </ul> Anlægsbeskrivelse <p align="left">alle væsentlige anlægskomponenter registreres og beskrives ud fra mærkeplader på de tilgængelige dele af systemet. <p align="left">for hver zone registreres og beskrives anlæg og funktion entydigt, således at ejer kan genkende installationen. Anlæggene navngives entydigt med navnet fra anlægsdokumentationen. Hvis den ikke angiver et navn, gives et entydigt navn, f.eks. et bogstav eller et tal. <p align="left">eventuelle målte værdier i form af en rapport fra lovpligtige eftersyn, indreguleringsrapport, servicerapport eller lignende, som højst er 4 år gammel kan også anvendes. Data til beregning af elforbrug <strong>elbehov [kwh_el/kwh_køl]</strong> <p align="left">for eldrevne køleanlæg er elbehovet den reciprokke værdi af 3

5 kølevirkningsgraden. Elbehovet angives inklusive alt hjælpeudstyr, dvs. fx pumper, blæsere og automatik. Elbehovet er den samlede optagne elenergi i forhold til køleydelsen afleveret i den opvarmede (klimatiserede) del af bygningen. Elbehovet bør i princippet angives som en vægtet gennemsnitsværdi for driftsperioden. Som alternativ kan elbehovet i stedet bestemmes som den reciprokke værdi af kølevirkningsgraden (EER'en) ved dimensionerende forhold. Kølevirkningsgraden skal i princippet bestemmes på samme måde, som det gøres for varmeanlæg. Ved bestemmelse af kølevirkningsgraden anvendes relevante europæiske standarder. For fabriksfremstillede units angives kølevirkningsgraden i henhold til relevante europæiske standarder, fx EN For større eldrevne køleanlæg kan programmet Mk10, der kan hentes på <a href="file://ps1/u/grupper/afdeling% 20KOM/PROD/OPGAVER/Anvisninger/Anv213 2% 20udgave/wordfiler/mk.teknologisk.dk/publish.htm">mk.teknologisk.dk/publish.htm< benyttes til at bestemme elbehovet. <p align="left">for absorptionskøleanlæg angiver elbehovet, hvor meget el der skal bruges, til at frembringe og levere kølingen i rummene i kwh_el/kwh_køl. For fjernkøling angiver elbehovet summen af elbehovet på værket og ved transport og distribution af kølingen. Elbehovet måles altid i forhold til kølingen leveret i de kølede rum i bygningen. Hvis der indgår flere produktionsmetoder for kølingen, skal elbehovene sammenvægtes efter produktionens fordeling. <p align="left"> <p align="left"> <strong>varmebehov [kwh_varme/kwh_køl]</strong> <p align="left">varmebehovet ved absorptionskøling angiver varmebehovet ved at levere 1 kwh køl i de kølede rum i bygningen. Ved bestemmelse af varmebehovet skal der tages hensyn til køletabet ved transport og distribution af kølingen. Værdien er nul for andre typer køling. <p align="left"> <strong>belastningsfaktoren</strong> <p align="left">belastningsfaktoren angiver den gennemsnitlige interne varmebelastning i W/m² i de kølede rum i bygningen i forhold til den interne varmebelastning i de ikke kølede rum i bygningen. Faktoren har kun betydning, hvis der både er kølede og ikke kølede arealer i bygningen. <p align="left"> <strong>varmekapacitet faseskiftende materialer [Wh/m²]</strong> <p align="left">varmekapacitet af faseskiftende materialer i bygningen angiver, hvor meget bygningens varmekapacitet er forøget ved indlæggelse af faseskiftende materiale i bygningens konstruktioner. Forøgelsen af varmekapaciteten opgøres i forhold til det samlede etageareal. De faseskiftende materialer antages kun aktive i forhold til bygningens rumtemperatur på varme dage. Anvendelse af faseskiftende materialer er stadig på forsøgsstadiet. <p align="left"> <strong>vandudslag</strong> <p align="left">forøgelsesfaktoren for vandudslag angiver, hvor meget kølebehovet forøges på grund af vandudslag i kølefladen. Forøgelsesfaktoren for vandudslag opgøres som den samlede nødvendige køleeffekt inklusive vandudslag divideret med den tørre, effektive køleeffekt. Forøgelsesfaktoren er altid større end én. Tabeller <p align="left"> <strong>mekanisk køling</strong> 4

6 <table style="width: 100%" border="0" cellspacing="0" cellpadding="0"><colgroup><col width="64"><col span="4" width="172"><col width="150"><col width="141"></colgroup> <tbody> <tr class="rowdarkgrey"> <td height="68" width="64"><p align="center"><strong>nr.</strong></td> <td width="172"><p align="center"><strong>anlægstype</strong></td> <td width="172"><p align="center"><strong>elbehov, kwh el/kwhkøl</strong></td> <td width="172"><p align="center"><strong>varmebehov, kwh varme/kwhkøl</strong></td> <td width="172"><p align="center"><strong>belastningsfaktor</strong></td> <td width="150"><p align="center"><strong>varmekap. Faseskift (køling), Wh/m² </strong></td> <td width="141"><p align="center"><strong>forøgelsesfaktor, ekstra køleenergipga vandudslag</strong></td></tr> <tr height="17"> <td height="17" width="64" align="right"><p align="center">1</td> <td width="172"><p align="left">varmepumpe med køl</td> <td width="172"><p align="center">2,4</td> <td width="172"><p align="center">0</td> <td width="172"><p align="center">0</td> <td width="150"><p align="center">0</td> <td width="141"><p align="center">1,5</td></tr> <tr height="17"> <td height="17" width="64" align="right"><p align="center">2</td> <td width="172"><p align="left">klimaanlæg (split unit)</td> <td width="172"><p align="center">2,4</td> <td width="172"><p align="center">0</td> <td width="172"><p align="center">0</td> <td width="150"><p align="center">0</td> <td width="141"><p align="center">1,5</td></tr> <tr height="34"> <td height="34" width="64" align="right"><p align="center">3</td> <td width="172"><p align="left">luftkølet kølemaskine, køleloft</td> <td width="172"><p align="center">3</td> <td width="172"><p align="center">0</td> <td width="172"><p align="center">0</td> <td width="150"><p align="center">0</td> <td width="141"><p align="center">1</td></tr> <tr height="68"> <td height="68" width="64" align="right"><p align="center">4</td> <td width="172"><p align="left">luftkølet kølemaskine, køleflade i ventilationsanlæg, vandkreds</td> <td width="172"><p align="center">3</td> <td width="172"><p align="center">0</td> <td width="172"><p align="center">0</td> <td width="150"><p align="center">0</td> <td width="141"><p align="center">1,2</td></tr> <tr height="68"> <td height="68" width="64" align="right"><p align="center">5</td> <td width="172"><p align="left">luftkølet kølemaskine, køleflade i ventilationsanlæg, direkte ekspansion</td> <td width="172"><p align="center">3</td> <td width="172"><p align="center">0</td> <td width="172"><p align="center">0</td> <td width="150"><p align="center">0</td> <td width="141"><p align="center">1,5</td></tr> <tr height="34"> <td height="34" width="64" align="right"><p align="center">6</td> <td width="172"><p align="left">vandkølet kølemaskine, køleloft</td> 5

7 <td width="172"><p align="center">4</td> <td width="172"><p align="center">0</td> <td width="172"><p align="center">0</td> <td width="150"><p align="center">0</td> <td width="141"><p align="center">1</td></tr> <tr height="68"> <td height="68" width="64" align="right"><p align="center">7</td> <td width="172"><p align="left">vandkølet kølemaskine, køleflade i ventilationsanlæg, vandkreds</td> <td width="172"><p align="center">4</td> <td width="172"><p align="center">0</td> <td width="172"><p align="center">0</td> <td width="150"><p align="center">0</td> <td width="141"><p align="center">1,2</td></tr> <tr height="68"> <td height="68" width="64" align="right"><p align="center">8</td> <td width="172"><p align="left">vandkølet kølemaskine, køleflade i ventilationsanlæg, direkte ekspansion</td> <td width="172"><p align="center">4</td> <td width="172"><p align="center">0</td> <td width="172"><p align="center">0</td> <td width="150"><p align="center">0</td> <td width="141"><p align="center">1,5</td></tr></tbody></table> 6

8 VARMEFORDELINGSANLÆG VARMERØR Registrering Registreringen skal omfatte alle varmerør uden for den opvarmede del af bygningen. Varmerør i den opvarmede del af bygningen skal registreres, hvis der ikke er udetemperaturkompesering, eller hvis der ikke er sommerstop på centralvarmeanlæggets cirkulation. Ved udetemperaturkompensering forstås kontinuerlig, automatisk justering af fremløbstemperaturen efter udetemperaturen, så fremløbstemperaturen er høj ved lav udetemperatur og reduceres efter rumvarmebehovet, når udetemperaturen stiger. I de bygninger hvor der er udetemperaturkompensering, kan bygningerne som udgangspunkt forventes at have automatisk sommerstop, med mindre det er oplyst at der ikke er sommerstop. Varmerør i terrændæk, som er udført i henhold til BR77 eller bedre, kan antages at ligge i opvarmet rum. Bemærk at BR77 først trådte i kraft per 1.februar I beregningen kan benyttes den gennemsnitlige rørdimension. Tekst redigeret d. 19. september Se ændringer her: Præciseringer > Varmefordelingsanlæg Opmåling af rør Rørstrækningerne opdeles i hensigtsmæssige sektioner afhængig af dimensionerende temperaturer, således at beregning af varmetabet kan ske på en enkel måde. Uisolerede rør registreres særskilt. Ved bestemmelse af rørlængderne kan der benyttes følgende, forenklede metoder: Rørlængden i et 1 strenget anlæg kan sættes til 2 x husets længde + 2 x husets bredde, begge dele målt udvendigt. Rørlængden i et 2 strenget anlæg kan sættes til 4 x husets længde + 2 x husets bredde, begge dele målt udvendigt. Rørlængderne for de enkelte rørstrækninger opgøres inklusive tillæg i form af ækvivalente rørlængder, som f.eks. ventiler, flanger mm. Gulvvarmeslanger og koblingsledninger til radiatorer, som samles i fordelerrør, skal ikke registreres. Forenklet metode til registrering af rørlængder for to strengs anlæg Varmerør 2 streng kælder 7

9 Centralvarme: I uopvarmet kælder: 2x huslængde + ½ x husets bredde x 2 x antal stigestrengesæt (frem + retur) = 2 x (18,4+9,4) m + ½ x 8,4 x 2 x 8 m = 123 m Dimensionen er dn er 42 ved centralen og dn 25 ved stigestrenge. Gennemsnittet er dn 35. I opvarmede arealer: Afstand fra kælderloft til øverste gulv i det opvarmede areal x 2 x antal stigestrengssæt = 15 m x 2 x 8 stigestrengssæt = 240 m 8

10 Gennemsnits rørdiameter er dn 20. Forenklet metode til registrering af rørlængder ved et strengs varmeanlæg Varmerør 1 streng kælder I uopvarmet kælder: (29,1 + 12,7)m x 10 x 8 = 82 meter 9

11 I ord: Husets længde + ½ x husets bredde x antal stigestrenge. Gennemsnitlig rørdimension er dn 35. I opvarmede rum: Centralvarme frem: 20 m dn 20 (husets højde fra kælderloft til loftetages gulv). Centralvarme stigestrenge: 8 stk. af 20 m, gennemsnitsdimension dn 25.Varmt brugsvand: 4 x 16 m, dn 15 (2 køkkener og 2 badeværelser). De 16 meter er afstanden fra kælderetagen til afgreningspunkt fra cirkulationen. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmefordelingsanlæg Varmetab Tykkelse af rørisolering kan anslås som en gennemsnitsværdi for den målte rørstrækning. Varmetab fra rørene kan beregnes i henhold til DS 452 Termisk isolering for tekniske installationer eller ved hjælp af tabeller. Alternativt kan der benyttes anerkendte U værdi tabeller eller beregningsprogrammer. Temperaturfaktor for rørplacering Temperaturfaktoren for rør i uopvarmede rum er den samme som for den del af klimaskærmen, der vender mod det pågældende uopvarmede rum. Værdien kan derfor beregnes. Rør placeret i det fri, eller i jord, har temperaturfaktor 1,0. Tabeller Varmetab fra kobberrør/pexrør/plastrør og rustfri stålrør i W/mK mm isolering/diameter ,61 0,20 0,17 0,15 0,13 0,12 0,11 0,10 0, ,74 0,23 0,20 0,17 0,15 0,13 0,12 0,11 0, ,87 0,26 0,22 0,19 0,16 0,14 0,13 0,12 0, ,03 0,30 0,25 0,21 0,18 0,16 0,14 0,13 0, ,27 0,35 0,29 0,25 0,20 0,18 0,16 0,15 0, ,54 0,42 0,34 0,29 0,23 0,20 0,18 0,16 0, ,81 0,48 0,38 0,33 0,26 0,22 0,20 0,18 0, ,25 0,59 0,46 0,39 0,31 0,26 0,23 0,21 0,12 10

12 Varmetab fra stålrør i W/m K mm isolering/ Diameter /8 0,83 0,25 3,21 0,19 0,16 0,14 0,13 0,12 0,08 1/2 1,01 0,29 0,24 0,21 0,17 0,15 0,14 0,13 0,08 3/4 1,23 0,34 0,28 0,24 0,20 0,17 0,16 0,14 0,10 1 1,49 0,40 0,33 0,28 0,23 0,19 0,17 0,16 0,10 1 1/4 1,82 0,48 0,39 0,33 0,26 0,22 0,20 0,18 0,14 1 1/2 2,04 0,54 0,43 0,36 0,28 0,24 0,21 0,19 0,14 2 2,47 0,64 0,51 0,42 0,33 0,28 0,24 0,22 0,16 Varmetab fra præisolerede rør i jord Stålrørdiameter Kappediameter Varmetab fremløb = 80 Varmetab returløb = 40 Gns. varmetab mm mm W/m W/m W/m K DN 20 26, ,1 4,3 0,14 DN 25 33, ,4 5,2 0,17 DN 32 42, ,5 5,3 0,17 DN 40 48, ,5 6,1 0,20 DN 50 60, ,2 3,8 0,22 DN 65 76, ,4 8,0 0,26 DN 80 88, ,0 8,3 0,27 DN , ,0 8,8 0,29 DN , ,6 10,2 0,33 DN , ,5 12,1 0,40 Tab fra ventiler, flanger og pumper 11

13 Komponent Ækvivalent rørlængde, m Lille ventil 0,2 Middel ventil 0,5 Stor ventil 1,0 Stor ventil med flanger 1,5 Pumpe 2,0 Korrektion af beregningsmæssig gennemsnitstemperatur Enfamiliehuse Termostatventiler Ingen termostatventiler Luftvarmeanlæg Indendørstemperatur korrektion 0 C +1 C +2 C Temperaturfaktor, b for varmeanlæg Placering b I jord Rør i jord 1,0 Terrændæk Rør under gulvbelægning, men over isolering 0,0 Rør under isolering 0,6 Andre rum b faktor for rør i uopvarmede rum er den samme som for den del af klimaskærmen fra det opvarmede rum, der vender mod det uopvarmede rum Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmefordelingsanlæg 12

14 13

15 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for at energiforbrug til varmt vand kan indgå ved beregning af bygningens samlede forbrug at potentiale for energibesparelser vedrørende varmt vand kan kortlægges og beregnes korrekt Anlægget skal registreres entydigt. Hvis varmtvandsanlægget hverken har cirkulation eller eltracing, bør bygningsejer oplyses om, at ventetid på 45 grader varmt brugsvand maksimalt bør være 10 sekunder i henhold til DS 439. Der gøres opmærksom på at Bygningsreglementet og DS 439 Vandnormen ikke tillader reduceret drift af cirkulationsledninger, samt at regulativer vedrørende bakterievækst og slimdannelser ved større beholderanlæg skal overholdes. Registreringen af anlæg til produktion, opbevaring og fordeling af varmt brugsvand omfatter: varmtvandsforbrug varmt brugsvandstemperatur varmtvandsbeholder varmetab fra tilslutningsrør ladepumpekreds cirkulationspumpe til varmt brugsvand individuelle vandvarmere varmt vands rør Forbrug af varmt vand Hvis der findes relevante måleraflæsninger, skal de benyttes. Forbruget opgives i liter/m² år, d.v.s. målt årsforbrug i liter divideret med opvarmet etageareal i m². Hvis forbruget ikke måles, kan det skønnes, som angivet herunder. Kendes koldtvandsforbruget, men ikke varmtvandsforbruget kan varmtvandsforbruget sættes til 1/3 af koldtvandsforbruget. Boliger med lavt forbrug har typisk termostatblandingsbatterier og/eller spareperlatorer til brusere og badekar. Boliger med højt forbrug mangler typisk brugsvandscirkulation og har badekar og/eller brusearmaturer uden termostatfunktion eller vandbegrænsning. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmt og koldt vand Varmtvandsbeholder Centrale varmtvandsbeholdere og gennemstrømningsvandvarmere registreres på samme måde. Følgende data er relevante: beholdervolumen i liter type og isoleringstykkelse samt isoleringens tilstand placering i bygningen 14

16 evt. årligt forbrug af varmt vand. Der skelnes mellem følgende fire typer: præisoleret beholder traditionelt isoleret varmtvandsbeholder varmeveksler og beholder (system med ladekreds) gennemstrømningsveksler (uden beholder). Beholdervolumen Hvis volumen ikke fremgår af mærkeplade på beholderen, kan de ydre mål registreres og benyttes til at estimere det indvendige volumen. Gennemstrømningsvandvarmere registreres som beholdere med et volumen på 0 liter. Hvis en varmtvandsbeholder virker som buffer i solvarmesystem eller lignende, skal bufferdelen inkluderes i det registrerede volumen. Fremløbstemperatur fra centralvarme/fjernvarme Den nødvendige fremløbstemperatur kan fastsættes til 65 C. El opvarmning af varmtvandsbeholder Det registreres, om varmtvandsbeholderen er elopvarmet og om denne funktion benyttes konstant eller periodevis. Solvarmebeholder Til brug for anlægsbeskrivelsen registreres det om varmtvandsbeholderen indgår i et solvarme og/eller varmepumpe system. Det bør desuden vurderes, om varmtvandsbeholderen kan benyttes ved nyetablering af et sådant system. På solvarme.dk findes data til beregning af energiforbrug for de fleste varmtvandsbeholdere som kan benyttes med solvarme. Varmetab fra varmtvandsbeholder Beholderens isolering registreres. Varmetab fra typiske varmtvandsbeholdere fremgår af tabellerne. Alternativt kan varmetabet beregnes i henhold til DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer. Varmetab fra tilslutningsrør Hvis varmtvandsbeholderen opvarmes med el, beregnes der ikke varmetab fra tilslutningsrørene uden for opvarmningssæsonen. Rørstrækningen til varmtvandsbeholderen registreres. Registreringen omfatter følgende punkter: rørlængde gennemsnitlig dimension 15

17 antal ventiler, målere og andre komponenter som giver øget varmetab gennemsnitlig isoleringsstand. Rørlængderne kan opgøres samlet for frem og returløb. I så fald benyttes middelværdien for fremløbs og returtemperatur ved varmetabsberegningen. Varmetab fra tilslutningsrør fremgår af tabellerne. Alternativt kan varmetabet beregnes i henhold til DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer. Tabellerne angiver også hvordan uisolerede komponenter kan omregnes til meter rør, således at varmetabsberegningen forenkles. Betegnelserne lille, middel og stor, som benyttes i bilaget, henviser til komponenternes overflade areal og ikke deres dimensioner i øvrigt. Ladekredspumpe Eventuelle ladekredspumper og deres styringer registreres. Pumpens nominelle effekt kan findes på mærkepladen eller i databladet. Hvis der ikke er nogen ladekredspumpe eller hvis ladning sker med en kombipumpe, skal der ikke angives nogen værdi for den optagne effekt. Det registreres, om ladekredspumpen er styret, så den kun kører, når der er behov for brugsvandsopvarmning. Ladeeffekten ved opvarmning af varmtvandsbeholdere registreres. Såfremt ikke andet kan oplyses, kan det antages, at der er en ladeeffekt på 0,1 kw pr. liter beholdervolumen. Hvis andet ikke er angivet kan det antages at ladeeffekten er lige så stor som kedeleffekten. Ladekredsanlæg benyttes typisk i bygninger med høj spidsbelastning på det varme brugsvand. Vandet forvarmes i en buffertank før varmtvandsbeholderen/gennemstrømningsveksleren. Nogle solvarmeanlæg og biobrændselsanlæg er opbygget på denne måde. El tracing til varmt brugsvand Hvis der ikke er cirkulation på det varme brugsvand, registreres det, om de varme brugsvandsrør er forsynet med el tracing. Effekten på el tracingen registreres. El opvarmning af varmtvandsbeholder Det registreres om varmtvandsbeholderen er elopvarmet. Hvis det er tilfældet, skal man desuden registrere, om der altid benyttes el eller om det kun benyttes i perioder. Tabeller Tab fra varmtvandsbeholdere ekskl. tilslutninger Liter vvb 30 mm PUR 50 mm PUR Isolering Ingen 30 mm 50 mm 75 mm 100 mm ,5 3 2,5 2, ,4 4,7 4 3,3 2, ,3 6 5,1 4,1 3, ,1 7,1 6,1 4,9 4, ,3 9 7,7 6,2 5,4 16

18 ,6 10,8 9,2 7,3 6, , ,2 8,1 7, ,6 13,5 11,5 9,1 7, ,6 17,5 14,7 11,4 9, ,8 28,7 24,2 18,9 16,2 17

19 PRÆCISERINGER VARMEPRODUCERENDE ANLÆG Præciseringer: Kedelanlæg > Data til beregning <p align="left"> <strong>redigeret:</strong> <strong>ikrafttræden:</strong> <strong>før:</strong> Som data til brug for beregninger på kedelanlæg kan benyttes: <ul> <div align="left">måleresultater fra sidste energimåling eller energisyn af anlægget</div> <div align="left">fabrikantens data</div> <div align="left">data fra CE mærkningen</div> <div align="left">data fra <a href=" target="_blank"> og <a href=" target="_blank"> (kan benyttes til nye olie og gaskedler)</div> </ul> <p align="left"> <strong> </strong> <p align="left"> <strong> </strong> <p align="left"> <strong> </strong> <p align="left"> <strong>efter:</strong> <p align="left"> <em>som inddata til Be10 beregning kan benyttes:</em> <ul> <div align="left"> <em>fabrikantens data</em> </div> <div align="left"> <em>data fra CE mærkning</em> </div> <div align="left"> <em>data fra </em> <a href=" target="_blank"> <em> </a> <em>(kan benyttes til gas kedler)</em> </div> 18

20 </ul> 19

21 PRÆCISERINGER VARMEFORDELINGSANLÆG Præcisering: Varmefordelingsanlæg > Automatik Redigeret: Ikrafttræden: Før: Ingen tekst vedr. manglende udetemperaturkompensering. Efter: Tilføjet sidst i afsnittet: Er der ikke udetemperaturstyring af fremløbstemperaturen, hæves indetemperaturen med 1 grad. Se under Tabeller. (Titlen på dette præciseringsafsnit er redigeret d ) Præcisering: Varmefordelingsanlæg > Tabeller Redigeret: Ikrafttræden: Før: Ingen tabel for automatik. Efter: Automatik Korrektion af indetemperatur (20 o C) Termostatventiler 0 Ingen termostatventiler +1 C Ingen automatik til central styring +1 C Ingen termostatventiler eller automatik +2 C Præcisering: Varmerør > Registrering Redigeret: Ikrafttræden: Før: Registreringen skal omfatte rør, der ligger uden for den opvarmede del af bygningen, hvis der er afbrudt for varmen om sommeren. Er der ikke afbrudt for varmen om sommeren registreres også varmerør i opvarmede rum. Varmetab fra rør, som ligger i den opvarmede del af bygningen skal ikke registreres. 20

22 Varmerør i terrændæk, som er udført i henhold til BR77 eller bedre, kan antages at ligge i opvarmet rum, indenfor klimaskærmen, og skal ikke registreres. Bemærk at BR77 først trådte i kraft per 1.februar I beregningen kan benyttes den gennemsnitlige rørdimension. Efter: Rørstrækningerne opdeles i hensigtsmæssige sektioner afhængig af dimensionerende temperaturer, således at beregning af varmetabet kan ske på en enkel måde. Uisolerede rør registreres særskilt. Ved bestemmelse af rørlængderne kan der benyttes følgende, forenklede metoder: Rørlængden i et 1 strenget anlæg kan sættes til 2 x husets længde + 2 x husets bredde, begge dele målt udvendigt. Rørlængden i et 2 strenget anlæg kan sættes til 4 x husets længde + 2 x husets bredde, begge dele målt udvendigt. Rørlængderne for de enkelte rørstrækninger opgøres inklusive tillæg i form af ækvivalente rørlængder, som f.eks. ventiler, flanger mm. Gulvvarmeslanger og koblingsledninger til radiatorer, som samles i fordelerrør, skal ikke registreres. Forenklet metode til registrering af rørlængder for to strengs anlæg Varmerør 2 streng kælder 21

23 Centralvarme: I uopvarmet kælder: 2x huslængde + ½ x husets bredde x 2 x antal stigestrengesæt (frem + retur) = 2 x (18,4+9,4) m + ½ x 8,4 x 2 x 8 m = 123 m Dimensionen er dn er 42 ved centralen og dn 25 ved stigestrenge. Gennemsnittet er dn 35. I opvarmede arealer: Afstand fra kælderloft til øverste gulv i det opvarmede areal x 2 x antal stigestrengssæt = 15 m x 2 x 8 stigestrengssæt = 240 m Gennemsnits rørdiameter er dn 20. Forenklet metode til registrering af rørlængder ved et strengs varmeanlæg Varmerør 1 streng kælder 22

24 I uopvarmet kælder: (29,1 + 12,7)m x 10 x 8 = 82 meter I ord: Husets længde + ½ x husets bredde x antal stigestrenge. Gennemsnitlig rørdimension er dn 35. I opvarmede rum: Centralvarme frem: 20 m dn 20 (husets højde fra kælderloft til loftetages gulv). Centralvarme stigestrenge: 8 stk. af 20 m, gennemsnitsdimension dn 25.Varmt brugsvand: 4 x 16 m, dn 15 (2 køkkener og 2 badeværelser). De 16 meter er afstanden fra kælderetagen til afgreningspunkt fra cirkulationen. Præcisering: Varmerør > Tabeller Redigeret: Ikrafttræden: Før: Temperaturfaktor, b for varmeanlæg 23

25 Placering b I jord Rør i jord 1,0 Terrændæk Rør under gulvbelægning, men over isolering 0,0 Rør under isolering 0,6 Uopvarmet uisoleret kælder Uisoleret etageadskillelse 0,5 Isoleret etageadskillelse 0,7 Uopvarmet isoleret kælder Uisoleret etageadskillelse 0,3 Isoleret etageadskillelse 0,6 Krybekælder Uisoleret 0,6 Isoleret 0,8 Andre rum Garager og udhuse 1,0 Tag og skunkrum 1,0 Udeliggende trappeopgange 1,0 b faktor for rør i uopvarmede rum er den samme som for den del af klimaskærmen fra det opvarmede rum, der vender mod det uopvarmede rum 24

26 Efter: Temperaturfaktor, b for varmeanlæg Placering b I jord Rør i jord 1,0 Terrændæk Rør under gulvbelægning, men over isolering 0,0 Rør under isolering 0,6 Andre rum b faktor for rør i uopvarmede rum er den samme som for den del af klimaskærmen fra det opvarmede rum, der vender mod det uopvarmede rum 25

27 PRÆCISERINGER VARMT OG KOLDT VAND Præcisering: Varmtvandsrør > Opmåling af rør Dato: Ikrafttræden: Før: Rørstrækninger opmåles samlet, da de har samme temperatur som angivet under Varmt vand. Ventiler og andre armaturer medtages i beregningen som en ækvivalent rørlængde. Efter: Rørstrækninger opmåles samlet, da de har samme temperatur som angivet under Varmt vand. Ventiler og andre armaturer medtages i beregningen som en ækvivalent rørlængde. Eksempel på forenklet opmåling af varmtvandsrør: Opmåling varmerør 26

28 Brugsvand: Varmt brugsvand i uopvarmede kæler = husets længde + ½ x husets bredde x antal lodrette strenge = (18,4 + 9,4) m + ½ x 8,4 x 5 m= 49 m Dimensionerne varierer fra 28 til 35. Gennemsnitlig vælges 35 x 1,2. Varmt brugsvand i opvarmede arealer = afstand fra kælderloft til øverste gulv i det opvarmede areal x antal lodrette strenge = 15m x 5 lodrette strenge = 75 meter. Dimensionen varierer fra 28 til 18, gennemsnit vælges 22 mm. For at få hele systemet med skal brugsvandscirkulationen opmåles på samme måde. Brugsvandscirkulationens længde = Varmt brugsvand. Dimensionen varierer fra 15 til 18, gennemsnitlig vælges 15 x 1,0. Præcisering: Varmt vand > Forbrug af varmt vand Redigeret: Ikrafttræden: Før: Hvis der findes relevante måleraflæsninger, skal de benyttes. Forbruget opgives i liter/m² år, d.v.s. målt årsforbrug i liter divideret med opvarmet etageareal i m². Hvis forbruget ikke måles, kan det skønnes, som angivet herunder. Kendes koldtvandsforbruget, men ikke varmtvandsforbruget kan varmtvandsforbruget sættes til 1/3 af koldtvandsforbruget. Ellers kan nedenstående standardtal anvendes: Lavt forbrug 200 liter/m² år Normalt forbrug 250 liter/m² år Højt forbrug 325 liter/m² år Boliger med lavt forbrug har typisk termostatblandingsbatterier og/eller spareperlatorer til brusere og badekar. Boliger med højt forbrug mangler typisk brugsvandscirkulation og har badekar og/eller brusearmaturer uden termostatfunktion eller vandbegrænsning. Efter: Følgende er taget ud af ovenstående tekst: 27

29 Ellers kan nedenstående standardtal anvendes: Lavt forbrug 200 liter/m² år Normalt forbrug 250 liter/m² år Højt forbrug 325 liter/m² år 28