FALS i fremtiden. Steffen Bruun Christensen

Transkript

1 FALS i fremtiden 3 FALS er en interesseorganisation, og skal som en sådan varetage medlemmernes interesser i forhold til omgivelserne; både de nære i form af UVM, Amtsrådsforeningen og GL som er dem, der i meget høj grad sætter rammerne for vores arbejde, og de lidt fjernere i form af folkeskolerne, de aftagende uddannelser og andre interesseorganisationer, der aktivt påvirker vores situation. Man kan betragte det nu næsten overståede forløb omkring reformen af ungdomsuddannelserne som et klassisk og vellykket - eksempel på en sådan interessevaretagelse; faget, enkelt personer og den faglige forening har været med i debatten og været med til at udforme de forslag som netop på dette tidspunkt er ved at blive til de læreplaner, som vi skal leve med i de kommende år. Resultatet opfattes af den faglige forening og af langt de fleste medlemmer, som meget tilfredsstillende, og der har været en forholdsvis livlig debat om enkelte punkter, der af medlemmer er blevet opfattet som kontroversielle fx eksamensformerne, det skriftlige arbejde, sammenhængen mellem niveauerne og samfundsfag i HF-enkeltfags systemet. Hvorfor så overhovedet rejse spørgsmålet om FALS i fremtiden, når tingene er forløbet tilfredsstillende? Det skyldes som det ofte er blevet understreget i de seneste ledere her i bladet, at efter reformen er mange ting forandret eller plejer er død som vi siger i Jylland. Helt afgørende for en interesseorganisation er kontakten til medlemmerne, og den har vi haft gennem vores kursusvirksomhed - specielt gennem de regionale kurser i den regionale struktur, som hvert år har været en fast bestanddel af foreningens arbejde og af i varierende omfang af medlemmernes rutiner. Sådan bliver det ikke i fremtiden! Hidtil har Fagligt Udvalg bestående af fagkonsulenten samt repræsentanter for FALS fået tildelt et beløb til at afholde faglige kurser for.vi har selv undertiden indenfor et bestemt tema kunnet bestemme indholdet af disse kurser, og det har betydet, at vi i meget høj grad har kunnet imødekomme medlemmernes ønsker. Nu eksisterer Fagligt Udvalg ikke længere, og der er ikke noget der hedder tilskud til kursusvirksomhed. I stedet kan man udbyde kurser og søge tilskud til disse; d.v.s. at der er sket en liberalisering af markedet for kurser, og det betyder, at andre kommercielle udbydere melder sig. Skal FALS satse på kursusvirksomhed kræver det, at vi forlader det princip, som hidtil har været gældende, at foreningens arbejde er baseret på frivillig arbejdskraft og dermed vil hele grundlaget for foreningens arbejde ændre sig. Andre vigtige kontaktflader til medlemmerne er vores blad og vores hjemmeside. De vil stadig kunne fungere som hidtil selvom regeringen med sin ændring af portotilskud har gjort det en hel del dyrere at sende bladet ud; men spørgsmålet er om Blad og hjemmeside kunne få en endnu mere aktiv rolle i foreningens arbejde. Der sker hele tiden en udvikling på it området, der gør, at det bliver mere og mere aktuelt at overveje, hvilken rolle it skal spille i foreningens arbejde. Fx kunne man via hjemmesiden lave et net af konferencer, hvor medlemmerne kunne spørge / diskutere / dele viden. Hjemmesiden kunne også spille et langt mere aktiv rolle i bestyrelsens arbejde fx skal kontakten til regionerne til at finde en anden form og man kunne også tænke sig at bladet blev meget mere integreret i hjemmesiden. Endelig kommer vi nok ikke uden om, at foreningen skal have mail kontakt til de enkelte medlemmer; allerede i dag får vi mange henvendelser, som det ville være meget formålstjenligt at formidle videre via . Problemet ligner det generelle billede i samfundet den stigende individualisering medfører, at det er svært at definere kollektive interesser, og problemet for FALS i fremtiden bliver at finde en ny måde definere vores fælles interesser, og en måde at skabe rum for kontakten mellem medlemmerne og mellem medlemmer og bestyrelse. Jeg vil efter 14 år og mange gode oplevelser i foreningens bestyrelse følge interesseret med fra sidelinjen Steffen Bruun Christensen

2 NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne Fagkonsulentens hjørne Per Henriksen Det er en travl tid. Fra velbesøgte regionalmøder er det mit indtryk at udfordringerne i reformerne er taget op. Ude på skoler og kurser arbejdes der intenst med implementeringen. Det gælder i særdeleshed de nye områder som almen studieforberedelse i stx, kultur-samfundsfaggruppen i hf og samspil mellem fagene i studieretninger, men også studieområdet i hhx og htx. Det er alle nye områder, hvor samfundsfag indgår. Vejledninger til læreplaner kan forventes udsendt medio/ultimo marts Disse vil som noget nyt indeholde eksempler på paradigmatiske undervisningsforløb, hvor det vil blive eksemplificeret hvordan de faglige mål i læreplanen kan honoreres. Skriftlighed Oktober 2004 offentliggjorde Danmarks Evalueringsinstitut rapport om Skriftlighed i gymnasiet ( Skriftlighed i samfundsfag indgik sammen med dansk og biologi i evalueringen. Der er ikke i rapporten nogen voldsom kritik af skriftlighed i samfundsfag i praksis forvaltes opgaven fornuftig på skolerne. Dog efterlyser evalueringsgruppen i en række anbefalinger en større grad af samarbejde i faggruppen om den skriftlige dimension. Det anbefales også generelt at sammenhængen mellem det mundtlige og skriftlige tydeliggøres, dvs. at området for en opgave skal hænge sammen med det tema der arbejdes med på det pågældende tidspunkt. Dette er dog ikke noget stort problem i samfundsfag. For samfundsfag anbefaler gruppen, at man også her underviser og vejleder eleverne i et klart, hensigtsmæssigt og korrekt sprog. Ifølge den gældende eksamensbekendtgørelse skal der ved bedømmelsen tages hensyn til besvarelsens sproglige udformning. Et forhold som vil blive fremhævet i rettevejledningen til sommerens skriftlige opgave. Men læs selv rapporten der er en række gode råd og vink især der efter refor- 4 merne skal ske en langt større koordinering af skriftligheden. I tidligere numre af Samfundsfagsnyt har jeg fremhævet at grænsefladen mellem det skriftlige og mundtlige ikke er så skarp som tidligere. Fx indgår skriftlighed i fremtidens mundtlige prøver (synopser), ligesom skriftligheden indgår i alle de nye læreplaner for samfundsfag. Dette vil kræve nytænkning. I en række censorkommentarer fra sommerens studentereksamensopgaver fremhæves det, at mange elever sjusker med det sproglige. Et forhold som kan være invaliderende for det faglige. Jeg tror at vi i arbejdet med det skriftlige skal helt ned på mikroplan. Hvordan sammensættes sætninger? Hvordan skabes der sammenhænge mellem sætninger, således en argumentation bliver logisk? Hvilke sproglige redskaber er der til at beskrive talmæssige sammenhænge i tabeller og diagrammer? Jeg håber, at der i 2005 vil være midler til en målrettet efteruddannelsesindsats omkring skriftligheden på alle niveauer. Fremtidens skriftlige opgaver Sommeren 2008 skal de første elever til prøven i skriftlig samfundsfag efter den nye læreplan. Allerede december 2005 satser GYM på at udsende vejledende opgavesæt. Til udarbejdelse af disse opgaver skal der nedsættes en opgavekommission en kommission som skal arbejde parallelt med den nuværende, ligesom der kan forventes overlap i personsammensætningen. Til arbejdet med fremtidens opgaver vil det være konstruktivt med noget input til kommissionens arbejde. Er der tilfredshed med den eksisterende opgavetype (fællesdel plus valgfrie delopgaver)? Giver den eksisterende opgavetype gode nok muligheder for at bedømme graden af målopfyldelse i forhold til kravene i læreplanen for sam-

3 NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne fundsfag på A-niveau? Skal de taksonomiske niveauer justeres? Har man eksempler på opgaver og ideer til udvikling/justering/nytænkning er man velkommen til at rette henvendelse til undertegnede. Faglig-pædagogisk kursus i samfundsfag deltog ca. 40 nye lærere i faglig-pædagogisk kursus i samfundsfag. Et meget fint kursus, som lover godt for fremtiden. I arbejdet med undervisningsforløb blev der demonstreret mange eksempler på nytænkning i valg af materialer og undervisningsformer. Efterhånden kan det konstateres at den nuværende pædagogikumordning er et klart fremskridt i forhold til den gamle ordning, ligesom at sammenhængen mellem det teoretiske og det praktiske bliver tydeligere. Kandidaterne er bedre til at inddrage teoretiske overvejelser i arbejdet med forløb. Projektarbejde Samfundsfag har lang erfaring med projektarbejde. Som værktøj til planlægning, gennemførelse og evaluering af projektarbejde ligger der på adressen en række anvisninger på hvordan dette målrettet kan gøres ved hjælp af it. 5 Om at læse læreplaner Afsnit 2 i alle læreplaner består af tre elementer: Faglige mål, kernestof og supplerende stof. Det centrale element er de faglige mål. Hvad skal eleven/kursisten kunne? Kernestoffet vil typisk være grundlæggende viden, begrebsdannelser og teorier i faget. Hvad skal eleven/kursisten vide? De faglige mål kan ikke alene opfyldes ved at gennemgå kernestoffet. Det er først når kernestoffet anvendes på det supplerende stof, at de faglige mål kan opfyldes. Undervisningsforløb skal derfor ikke planlægges med afsæt i kernestoffet overvejelser om dette skal naturligvis også stå centralt, men omdrejningspunktet er de faglige mål. I læreplansgruppen har vi tilstræbt at skrive læreplaner, som åbner for en række faglige muligheder. Kernestoffet er ikke en udtømmende positivliste. I områder, som ikke eksplicit er nævnt i kernestoffet, er det også tilladt at undervise i. Fx er internationale forhold ikke nævnt i kernestoffet for B-niveau, men hvis de faglige mål (mål nr. 3, 5, 6 og 7) for B-niveau skal opfyldes skal internationale forhold selvfølgelig inddrages i forløb. Hvordan og i hvilket omfang dette gøres er op til den enkelte lærer. Det empiriske samfundsfag I læreplanerne for alle niveauer i samfundsfag fremhæves det, at samfundsfag også er et empirisk fag. Desuden er metodekravene tydeliggjort. Fx at man kan anvende kvalitative og kvantitative metoder på B-niveau. Kravet om empirisk metode indgår eksempelvis også i kultur-samfundsfaggruppen. Har vi værktøjer til den slags? Jeg kunne godt tænke mig at vi i samfundsfag fik et fælles spørgeskemaprogram (gerne freeeware) til håndtering af kvantitative empiriske undersøgelser. Programmet bør mindst indeholde følgende faciliteter: - udformning af spørgeskema. Skemaet skal kunne lægges på nettet og/eller udskrives med henblik på at skemaet udsendes/omdeles i papirformat - dataopsamling på en server - eksport af data i regnearksformat eller csv (kommasepareret). En fælles standard vil give muligheder for et langt bedre samarbejde mellem hold på forskellige skoler eller gennemførsel af egentlige nationale samfundsfags projekter. Et sådan har vi ikke haft siden kommunalvalgsundersøgelsen i 1988 (?). For det andet skal samfundsfaglærere have adgang til resultaterne af udvalgte offentligt finansierede undersøgelser. Adgangen skal være på individplan. Det kan være SFI eller Danmarks Statistik eller.et sådan datawarehouse, som man kunne gå på opdagelse i (datamining, som det vistnok hedder), vil give muligheder for at afprøve hypoteser og evt. sammenligne resultater fra lokale undersøgelser med de nationale undersøgelser. Der vil i løbet af foråret 2005 blive ansøgt om midler til et sådan udviklingsprojekt spørgeske-

4 NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne ma (brugervejledning, eksempler m.v.) plus datawarehouse. Et projekt som også vil have interesse for matematik. Undervisningsforløb på nettet I foråret 2004 blev der nedsat udviklingsgrupper til at udvikle materiale til at undervise i kultursamfundsfaggruppen, herunder eksempler på materiale til den mundtlige prøve. Også forløb med samspil mellem matematik og samfundsfag er blevet udviklet. En stor tak til grupperne for det store arbejde. Et nytænkende arbejde som helt givet vil bidrage til at de to nye tvangsægteskaber får en god start. Materialet kan ses på enten eller I forlængelse heraf opfordres andre til på nettet at offentliggøre forløb. Almen studieforberedelse I det seneste nummer af Uddannelse (nr. 8, 2004) kan der læses relevante artikler om almen studieforberedelse. I hæftet er der også konkrete eksempler på forslag til undervisningsemner. Hvis man savner inspiration til almen studieforberedelse kan der med fordel læses i Uddannelse. En del af forslagene til emner vil sikkert også kunne give et indholdsmæssigt fundament til at arbejdet med kultur-samfundsfaggruppen. En række medlemmer forlader FALS bestyrelse. Det er Morten Rødsgaard, Torben Spanget Christensen, Jytte Meret Knudsen og Steffen Bruun Christensen. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for et godt samarbejde. Afsluttet d. 11.november 2004 Per Henriksen 6

5 KLASSESÆT PÅ 30 STK. 400 kr. EX MOMS Terror Undervisningsavisen afdækker terrorens væsen i alle dets afskygninger: fra den fundamentalistisk motiverede vold begået af radikale religiøse eller politiske grupperinger, til staters systematiserede og strukturelle vold. Hvornår er der tale om terror, hvornår om legitim frihedskamp og kan man definere statsterrorisme? Temavis til brug i folkeskolens ældste klasser, VUC og ungdomsuddannelserne. Yderligere materiale og opgaver kan gratis hentes på Se Terror, og få gratis materiale og opgaver på Ja tak, jeg vil gerne købe sæt Terror Navn Institution Adresse Postnummer By Klareboderne København K Tlf Fax

6 ARTIKEL - Kan ingeniører være samfundsfaglige? Kan ingeniører være samfundsfaglige? Om civilingeniør uddannelsen i Plan & Miljø på Aalborg Universitet Carsten Jahn Hansen, PhD,Adjunkt Institut for Samfundsudvikling og Planlægning,Aalborg Universitet Tværfaglighed bliver ofte fremhævet som et af tidens bud på, hvordan komplekse problemstillinger bør både betragtes og behandles nu og fremover. Dette afspejles også indenfor uddannelsessektoren, hvor studier der kombinerer traditionelle fag på nye måder har været i fremvækst i en række år. Og set i lyset af den nye gymnasiereform er det ikke blevet mindre aktuelt at diskutere, hvorledes gamle fag kan kobles på nye måder. Dette indlæg præsenterer og informerer om baggrund, indhold og perspektiver relateret til en nystartet uddannelse på Aalborg Universitet civilingeniør-uddannelsen i Plan og Miljø. Med fokus på planlægning, forandring og udvikling af menneskers levevilkår, samt det miljø der omgiver os, illustrerer uddannelsen i høj grad, hvorledes samfundsvidenskab kan kobles med teknisk-naturvidenskabelige fag. 8 Forandringspres på viden og uddannelse Verden forandres i dag i et tempo, som næppe er set tidligere, hvis vi altså ser bort fra historiens mangfoldighed af krige og regimeomvæltende revolutioner. Anvendelsen og udviklingen af eksisterende teknologier og metoder spreder sig eksempelvis med IT-hastigheder til mange udviklingslande.arbejdet udføres her med stadig højere standard og til priser langt under vestligt niveau. Resultatet er blandt andet, at specielt asiatiske lande ikke blot laver industriprodukter som udkonkurrerer vestlige ditto nu er man her også i stand til at konkurrere indenfor det geograferne kalder tertiære erhverv, eksempelvis på software-produkter. Denne udvikling betyder groft sagt, at en række samfund i udviklingslandene gennemgår en lynindustrialisering og i flere tilfælde allerede er godt på vej ind i mere service-betonede udviklingsfaser. Dette er på mange måder positivt, men for vestlige samfund betyder disse globaliseringstendenser eksempelvis også, at man her ikke kan nøjes med at reproducere og raffinere de eksisterende måder at gøre tingene på. Der er øget brug for at tænke i nye og innovative arbejdsmetoder og løsninger, hvis grundlaget for fremtidens velfærdssamfund skal sikres. Disse fundamentale ændringer sætter sig spor indenfor mange områder og afspejles særligt i et generelt forandrings- og forventningspres herhjemme på produktion af viden samt på forbedring og udvikling af uddannelser. Begreber som tværfaglighed, innovation, iværksætning, etc. anvendes i den forbindelse flittigt som eksempler på egenskaber og kompetencer, der skal hjælpe os til at indgå i og tage bedre højde for en samfundsudvikling præget af kontinuerlig og hastig forandring.

7 ARTIKEL - Kan ingeniører være samfundsfaglige? Planlægning af forandring kræver forandring af planlægning Men fornyet innovation og kreativitet kommer naturligvis ikke af sig selv og i det hele taget ikke hvis vi tror det handler om kun at gøre gamle løsninger bedre. Det er slet ikke sikkert, at vi fremover kan bruge de samme typer af metoder og løsninger som hidtil på trods af hvad der måtte være af positive og veldokumenterede erfaringer. Planer og løsninger for fremtiden skal tænkes ind i et fremtidigt liv, hvor rammebetingelser og baggrundsvilkår forandrer sig væsentligt. At løsningerne i sig selv også kan være med til at virke tilbage på og ændre disse betingelser og vilkår gør naturligvis blot billedet mere komplekst. Denne kompleksitet bliver ikke mindre af, at planlægning og håndtering af forandring ofte rummer betydelige elementer af uforudsigelighed og usikkerhed. Det viser sig eksempelvis, når teknisk set gode planer for fredeliggørelse af bymidter eller for grøn vækst i industrien falder til jorden, fordi der ikke viser sig at være politisk opbakning, eller fordi nøgleaktører bare ikke opfører sig som forventet. Pointen er her, at planlægningen ikke har været god nok, hvis den ikke også har taget højde for, hvad der kunne hindre dens gennemførelse. Der er således et betydeligt udviklingspotentiale i at planlægge og skabe løsninger på en måde, som i højere grad sætter teknik og anvendelse heraf i en samfundsmæssig kontekst. Dette indebærer blandt andet et behov for tværfaglighed. samfundsudviklingen, fordi de med en anvendelsesorienteret tilgang typisk transformerer teoretisk viden på et højt niveau til praktiske løsninger. Plan & Miljø uddannelsen søger via sådan en tilgang i høj grad at kombinere technical engineering med hvad man kunne kalde social engineering. Formålet er at uddanne samfunds-bevidste civilingeniører, som kan stille gode spørgsmål, analysere og konsekvensvurdere samt fremkomme med tværgående og helheds-orienterede løsningsforslag. Gennem en samfundsanalytisk tilgang til tekniske løsninger forbedres kandidaternes kapacitet til at forstå og håndtere forandringer i levevilkår og det omgivende miljø. Samfundets udviklings-tendenser, forandringer og trends betragtes således som noget, der kan diskuteres og til en vis grad påvirkes gennem aktiv medvirken og handlen. Planlægning af menneskers fysiske levevilkår og håndtering af miljøforhold er til stadighed genstand for debat og ændringer. Idéen om aktiv påvirkning og planlægning af vore omgivelser har ændret sig væsentligt fra en tro på den perfekte plan i 1950 erne og 1960 erne, til nutidens fokusering på udvikling af strategier og processer som kan tåle og håndtere forandringer. Planlægningen har med andre ord løsrevet sig fra karikerede forestillinger om fastlåste og meningsløse 5-års planer til i dag at være et mere strategisk og fleksibelt værktøj for beslutningstagere i både private og offentlige virksomheder. Miljø har spillet en rolle i politik og planlægning Baggrunden for Plan & Miljø uddannelsen At se på tværs af fagområder er ikke noget nyt. På Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet, har forskere i mange år beskæftiget sig med tværgående aspekter af samfundets forandringsprocesser (eksempelvis teknologiske, miljømæssige og organisatoriske aspekter), og hvordan disse tænkes sammen i planlægning og udvikling af nye løsninger. Dette arbejde har blandt andet resulteret i udviklingen af civilingeniør-uddannelsen i Plan & Miljø (se Ingeniører er gang på gang blevet udpeget som nøgleaktører i 9

8 ARTIKEL - Kan ingeniører være samfundsfaglige? igennem flere årtier. Men debatten og arbejdet vedrørende miljøet har ændret sig betydeligt. Der er sket en bevægelse fra den alarmlignende tilstand i 1960 erne, hvor industrisamfundets røg-støj-og-møg problemer for alvor blev erkendt i befolkningerne. I 1970 erne skete en begyndende institutionalisering af miljøet med eksempelvis oprettelse af miljøministerier. I 1980 erne var processen omkring Brundtlandrapporten stærkt medvirkende til, at håndtering af miljøhensyn i et mere tværgående og helhedsorienteret perspektiv kom på den politiske dagsorden. Fra sidst i 1980 erne og igennem 1990 erne betød dette blandt andet, at miljø ikke kun skulle være noget for landenes miljøministerier. Nu skulle miljøhensyn integreres indenfor en lang række sektorer, som energi, landbrug, transport, industri, etc. Med andre ord er vi i dag i en situation, hvor der trods forskellige politiske strømninger er et vedvarende pres for at forbedre samtænkningen af socioøkonomisk udvikling med miljømæssige forhold. Et centralt spørgsmål er i den forbindelse, hvordan man på samme tid kan skabe både økonomisk vækst samt bedre sociale og miljømæssige levevilkår. Spørgsmål om planlægning og miljø er endvidere særdeles aktuelle i øjeblikket, hvor der herhjemme diskuteres struktur- og opgavefordelingsreform mellem stat, regioner og kommuner. Reformen vil skabe et historisk stort behov for revision af planer eller udvikling af nye strategier og planer på en lang række vidt forskellige områder, som eksempelvis byernes planlægning, miljø og sundhed, transport (både privat og kollektivt), turisme, integration af flygtninge og indvandrere, energisystemer, landbrug, etc. Planlægningen vil sandsynligvis også skulle ske i et tættere samspil mellem offentlige og private virksomheder, hvilket kræver en udvikling af nye samarbejdsformer. Men hvad betyder det så at planlægge for bedre levevilkår og miljø i en verden i forandring? Hvad handler Plan & Miljø uddannelsen mere konkret om? Hvordan kombineres forskellige fagområder, og hvilke andre interessante aspekter er der ved uddannelsen? 10 Plan & Miljø uddannelsens formål Plan & Miljø civilingeniører er samfundsbyggere i den forstand, at de beskæftiger sig med at opbygge mulige visioner, strategier og planer for, hvordan konkrete levevilkår og miljøet kan forbedres. Der arbejdes i et bredt spændingsfelt mellem smukke idéer og barske realiteter. Dette sker blandt andet med fokus på varierede problemstillinger såsom: Hvordan kan byer indrettes, så de er værd at leve i og opleve? Hvordan sikres den bedste anvendelse af vore naturressourcer? Hvilke transport- og energisystemer skal vi have? Hvor skal nye boliger, virksomheder og grønne områder placeres på havnen, ved motorvejen, eller andre steder? Hvordan beskyttes og udvikles miljø og sundhed bedst muligt i byens gader? Hvilken rolle skal virksomhederne spille? Hvilke konsekvenser har nye store broer eller havvindmølleparker? Hvad betyder Internettet for hvor vi bor og arbejder, samt for hvordan vi bevæger os rundt? Hvad betyder netværkssamfundet for planlægningen? Hvordan klarer danske regioner sig i EU, og hvad betyder EU for planlægningen? Det handler om at bryde vanetænkning og udtænke og udforme konkrete forslag til løsninger på tværs af en lang række forskellige fagområ-

9 ARTIKEL - Kan ingeniører være samfundsfaglige? der. Emner som Indretning af velfungerende og smukke byer, miljømæssig optimering af virksomheders produktioner, etablering af transportsystemer, m.m. kræver ikke blot én slags viden og metoder. Det kræver en kombination af viden og metoder fra mange og mere traditionelle fagområder, der kan være så forskellige som eksempelvis adfærdssociologi, arkitektur, økonomi, biologi, organisationslære, demografi, sundhed, videnskabsteori, matematik og statistik. Konkrete samfundsmæssige problemstillinger kender typisk ikke til faggrænser dette bør løsningerne også tage ved lære af. Strategier og planer for udvikling og forandring berører ofte mange forskellige interesser i samfundet. Planlæggeren skal være i stand til at indgå i og håndtere processer med forskelligartede interesser og ønsker om hensyn. Et væsentligt aspekt for planlæggeren er derfor også at kunne håndtere kommunikation, dialog og samarbejde med både borgere, interesseorganisationer, virksomheder og politikere. Det handler dermed ikke kun om at finde gode løsninger, men også om at lære hvad der skal til for at visioner, strategier og planer kan blive til virkelighed. arbejde for forbedring af menneskelige levevilkår og medvirke til åbne og demokratiske beslutningsprocesser Uddannelsens opbygning og indhold Plan & Miljø uddannelsen består af en basis-del (1.-2. semester), en bachelor-del (3.-6. semester) og en master-del ( semester). I første halvdel af studiet, til og med bachelor-delen, fokuseres på metoder og værktøjer samt at få grundlæggende viden indenfor en række fagområder. Dermed opnås en bred viden og indsigt inden for planlægningen af vore fysiske omgivelser samt for håndtering af miljømæssige udfordringer og muligheder. Interesserede kan på siden få nærmere information om, hvilke specifikke kurser der tilbydes til og med bachelor-delen. I den sidste del af uddannelsen lægges der vægt på en mere teoretisk og videnskabelig tilgang, hvor den studerende yderligere kan fordybe og dygtiggøre sig inden for planlægningens komplekse verden. Formålet med uddannelsen er således at producere kandidater som kan: forstå, planlægge og vurdere bymæs-sige, infrastrukturelle, ressourcemæssige og teknologisk forandringer. fungere i en dansk eller international planlægningsprofession. arbejde på grundlag af principper for økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed samt sikkerhedsmæssig forsvarlig udvikling. 11 På basisåret introduceres de studerende til planlægningsfaget ved at arbejde med forandringer og forandringsprocesser i byer samt med forholdet mellem land og by. Det kan dreje sig om alt fra

10 ARTIKEL - Kan ingeniører være samfundsfaglige? overlevelsesmuligheder for landsby-samfund og landdistrikter til forskellige udfordringer og muligheder i storbyernes liv. Her kan fokuseres på spørgsmål som: Hvordan har vores byer udviklet sig, hvilke konkrete udfordringer står byerne overfor, og hvordan skal de udvikles i fremtiden? Hvad skal vi bruge landdistrikterne til landbrug, sommerhuse, naturområder, motorveje, forlystelsesparker, etc? Konkrete studieprojekter kan eksempelvis handle om indpasning af husbåde i en havneby, byøkologi i boligkvarterer, bedre miljø og sundhed i bytrafikken, placering af nye sommerhusområder i landskabet, indpasning og placering af industri, landbrugsproduktioner og vindmølleparker. Dette sker i direkte samarbejde med offentlige myndigheder eller private virksomheder i en kommune. Dermed kommer de studerende allerede fra starten af studiet tæt på konkrete og praktiske planlægningsudfordringer. Erfaringerne med dette har i høj grad været positive både for de studerende, de involverede myndigheder og virksomheder samt for underviserne. Det er ganske enkelt engagerende og motiverende. Der skiftes dog jævnligt (ca. hvert andet år) til en ny kommune eller et nyt område for ikke at køre samarbejdsparterne trætte. I valget af nye lokaliteter spiller det også ind at opsøge udfordringer, som er både aktuelle og genstand for debat. På 3. og 4. semester erhverves grundlæggende færdigheder inden for fysisk planlægning samt planlægning af energi og stofkredsløb og indflydelsen heraf på miljøet. Gennem kurser, projekter og en studietur analyserer og arbejder de studerende med planlægningsproblemstillinger fra regionalt niveau, over bymæssigt niveau, til et lokalområde. Aktuelle problemer, udfordringer og forandringsmuligheder studeres med henblik på at nå frem til konkrete og velbegrundede forslag til strategier og løsninger. Dette gælder også i forhold til det nationale niveau, hvor eksempelvis ministeriers strategier og planer for integration af miljøhensyn kan gøres til genstand for studier. I forbindelse med 3. semester er det igennem projekter eksempelvis oplagt for de studerende at beskæftige sig med den igangværende struktur- og opgavefordelingsreform hvilke 12 planlægnings-mæssige udfordringer og muligheder giver reformen, hvordan kunne en udviklingsstrategi for et nyt sammenlagt område se ud, hvordan kan miljøhensyn håndteres i de nye rammer, etc? 5. semester fokuserer på mobilitet og hvilken rolle transport og bevægelse spiller for både den enkelte borger, samfundsudviklingen og det omgivende miljø. Semestret tager udgangspunkt i, at flere forhold omkring mobilitet (som motorveje, broer, kommunikationsteknologier og logistik) har reduktion af tid, penge og energi som mål. Der fokuseres derfor på udfordringer og muligheder relateret til denne drøm om det friktionsfrie samfund. I den forbindelse kan de studerende blandt andet arbejde med projekter såsom konsekvensvurdering af store infrastruktur-projekter, muligheder for indførsel af kørsels-afgifter, regionale udviklingseffekter af nye motorveje, etc. På 6. semester afsluttes bachelor-delen med fokus på en række af planlægningens konkrete værktøjer og metoder eksempelvis både til vurdering af miljømæssige, økonomiske og sociale forhold. Dertil fokuseres på værktøjer, som kan hjælpe planlæggeren til at kommunikere og diskutere analyser og vurderinger i forhold til både andre professionelle, borgere, politikere og interesseparter. Fra 7. semester vælges mellem to specialise-ringer: Urban Planning and Management og Environmental Management. Interesserede kan se mere om disse profiler på og Under denne afsluttende del af Plan & Miljø uddannelsen får den studerende for alvor mulighed for, særligt via projekter, at sammensætte en faglig profil, som matcher individuelle ønsker. I den forbindelse har de studerende også mulighed for ophold på et andet universitet eller for et traineeship i en privat eller offentlig virksomhed i Danmark eller i udlandet. Specialiseringen Urban Planning and Management fokuserer på byudvikling, byplanlægning og management af bymæssige forandringsprocesser. Studerende vil her arbejde med temaer som Den komplekse by samt Planlægning og magt.

11 ARTIKEL - Kan ingeniører være samfundsfaglige? Relevante problemstillinger er blandt andet: Hvordan påvirker forskellige strategier, planer og tiltag for bymæssige forandring-er hinanden, og hvad betyder ændringerne for miljø, social velfærd og økonomi? Hvem har fordel af ændringerne og hvem taber? Ændres byerne og de overordnede transportsystemer gennem åbne og demokratiske processer, eller afgøres det af magtfulde parter bag lukkede døre? Kan der skabes en byudvikling, som tager større hensyn til mennesker og miljø, og kan planlægningen og beslutningerne blive mere demokratiske? Urban Planning and Management specialiseringen har til hensigt at uddanne planlæggere, som kan identificere, analysere og håndtere både internationale, nationale, regionale og lokale forandringsprocesser og omsætte denne indsigt til visioner, strategier og planer for bysamfunds videre udvikling. Specialiseringen giver blandt andet de studerende mulighed for at arbejde med case studier af byer i både ind- og udland. Projekter kunne eksempelvis omhandle byomdannelse af havnefronter, udbygning af Københavns Metro eller nærbaner i Aalborg og Århus, den virtuelle by web-byens betydning for den fysiske by, analyse af magt og interesser i konkrete planer for miljøorienteret byfornyelse, byen i netværkssamfundet, etc. 13 På specialiseringen i Environmental Management fokuseres på miljø- og energiforhold i såvel virksomheder som i samfundet generelt. De studerende arbejder her i en bred forstand med miljøplanlægning og miljøledelse samt bæredygtig energiplanlægning. Der arbejdes med udfordringer som: Hvordan kan miljø- og energiforhold håndteres i praktiske situationer, og hvordan opbygges organisationer, så de kan klare opgaverne? Hvordan formuleres strategier og tiltag, der kan sikre en mere bæredygtig udvikling af virksomheder, offentlige myndigheder og samfundet? Hvordan kan ændringerne gennemføres, så det samtidig stimulerer en fornuftig teknologiudvikling? Hvordan skal energisystemer sammen-sættes, så anvendelsen af fossile brændsler minimeres? Specialiseringen i Environmental Management sigter på at uddanne planlæggere, som kan identificere, analysere og håndtere forandrings-processer med betydning for miljø- og energiforhold og omsætte denne indsigt til visioner, strategier og planer for handling i både private virksomheder og hos offentlige myndigheder. Specialiseringen giver blandt andet de studerende mulighed for at arbejde med projekter som livscyklusvurderinger af fødevarer, grønne indkøb i den offentlige sektor, miljøledelse på større virksomheder, opbygning af en bæredygtig energisektor, offentlighedsinddragelse i miljøvurdering i udviklingslande, etc.

12 ARTIKEL - Kan ingeniører være samfundsfaglige? På begge specialiseringer foregår undervisningen på engelsk fra 7. semester og fremefter, hvilket har åbnet uddannelsen op for deltagelse af udenlandske studerende. Specialiseringerne foregår således i et internationalt miljø. Dette er et led i en generel udvikling både internationalt og herhjemme. Specialiseringer og masteruddannel-ser på universiteter internationaliseres i stadig stigende grad. Udviklingen har længe været undervejs i forskningsverdenen, og da undervis-ningen på universiteterne er (og skal være) forskningsbaseret, er dette medvirkende til, at hovedparten af litteratur til kurser og forelæsninger på mange uddannelser allerede er på engelsk. Dette giver gode muligheder for de færdig-uddannede på et stadig mere internationalt arbejdsmarked. Ved ansættelser herhjemme er det i stigende grad også en fordel at kunne håndtere planlægningsprofessionen på engelsk, da både private virksomheder og offentlige myndigheder både henter viden og ofte har netværk langt ud over landets grænser. 14 Problemorientering, projektarbejde og tværfaglighed Plan & Miljø uddannelsen benytter sig, lige som resten af uddannelserne på Aalborg Universitet, af det problemorienterede projektarbejde som et vigtigt element i de studerendes læringsprocesser. I princippet bruges halvdelen af studietiden på at følge forelæsninger, mens den anden halvdel bruges på projektarbejde. Forelæsningerne er endvidere delt i to typer. I den ene type evalueres de studerende særskilt, mens den anden type forelæsninger (ud fra en overordnet temaramme for semestret) har til hensigt at danne et både teoretisk og metodisk fundament for selve projektarbejdet. For studerende på Plan & Miljø indebærer det problemorienterede projektarbejde et fokus på konkrete praktiske problemstillinger og udfordring-er i planlægningens verden. I den forbindelse er tværfaglighed og tværvidenskabelighed ganske enkelt forudsætninger for at kunne se, forstå og håndtere kompleksiteten i virkelighedens planlægningsudfordringer. Allerede i studieprojekt-ernes begyndende formulering og analyse af problemstillinger med rod i virkelighedens verden opdager de studerende selv et konkret behov for at anvende og kombinere flere af de fag (inklusive fagenes teorier og metoder), der tilbydes gennem forelæsninger. Ved at se på problemstillinger og udfordringer fra forskellige faglige synsvinkler opstår ofte synergi-lignende effekter med nye, vanebrydende og innovative visioner samt kreative løsningsalternativer som resultat. Undersøgelser foretaget af ugebladet Ingeniøren (se understreger og underbygger endvidere, at evnen til at arbejde tværgående i stigende grad er vigtig, og at ingeniørerne fra Aalborg har et fortrin med hensyn til nytænkning og arbejde med projekter samt samarbejde med andre personalegrupper og med erhvervslivet. Endelig viser undersøgelsen også, at dette ikke er gået ud over fagligheden blandt Aalborg-ingeniørerne de gode karakterer på brede moderne kompetencer trækker ikke fra på bedømmelsen af de ingeniørfaglige og tekniske kompetencer.

13 ARTIKEL - Kan ingeniører være samfundsfaglige? Tværfaglighed må naturligvis ikke betyde mangel på faglighed! For folk der arbejder med planlægning lyder dette udsagn rigtigt men dog også lidt hult. Arbejdet med planlægning af menneskers levevilkår og det omgivende miljø synes mere at pege i retning af, at den enkelte planlægger igennem både studier og efterfølgende arbejdsliv bruger forskellige fagligheder til at kombinere sig frem til en individuel faglig profil. Hvordan har jeg det selv med at arbejde tværfagligt og problemorienteret? Personligt finder jeg det utroligt spændende og givende. Jeg har lært at forstå, at der er masser af brugbar viden og indsigt at hente og udvikle, når man begynder at se på tværs af fagområder. Ofte viser det sig at være næsten pinligt selvindlysende, at nogle fagområder har noget at lære af hinanden, og at der endog kan vokse nye tværgående fag frem. Men mest af alt synes jeg det er sjovt at få lov til at agere mellem fagene, se dem prøve hinanden af i forståelsen af problemer, se dem konkurrere og strides på forklaringer og mulige løsninger, for til sidst i mange tilfælde at finde ud af, at alle er blevet klogere og at der ud af dette kan opstå noget nyt! Sidstnævnte side giver et mere detaljeret indblik i de enkelte semestre på uddannelsen. Interesserede er velkomne til at henvende sig til undertegnede via jahn@plan.aau.dk. Afslutning Samlet set handler Plan og Miljø uddannelsen i høj grad om at bruge tværfaglighed til at diskutere og vurdere, om visioner og mål for udvikling og forandring kan realiseres på nye og anderledes måder, end vi er vant til. Måske kan visionen eller målet nås med andre midler, end vi først troede muligt? Uddannelsen fokuserer derfor ofte på at identificere og diskutere, hvilke bagvedliggende visioner og mål man ønsker tilgodeset, for derefter at se på hvordan forskellige handlingsrettede alternativer kan opfylde målene i bedst mulig samspil mellem positive samfunds-økonomiske effekter, forbedring af sociale vilkår samt miljømæssige hensyn. Uddannelsen rekrutterer studerende med både samfundsfaglige, matematiske eller teknisk-naturfaglige baggrunde. Se mere om uddannelsen på hjemmesiderne eller 15

14 16

15 ARTIKEL - Kan ingeniører være samfundsfaglige? Undervisningsudgave 192 s, ill., indb. Med indledning af Bjørn Lomborg og righoldig ordforklaring Copenhagen Consensus Globale kriser - globale svar Resultaterne fra den berømte konference præsenteres på et niveau og i et sprog, der passer til undervisningen i samfundsfag på gymnasiet, hf og htx. Med sin brug af naturvidenskabelige metoder og sit fokus på klar formidling af problemstillinger inden for geografi, biologi m.v. lægger bogen op til et samarbejde mellem en bred vifte af fag. Bogen kan danne konkret udgangspunkt for undervisningen inden for rammerne af»almen studieforberedelse«.»copenhagen Consensus bidrager med både viden og bevidstgørelse. Men for at sige det som det er: den almindelige læser vil uden tvivl få mere udbytte af den kortere dansksprogede version... et velegnet oplæg til undervisning i brugen af cost-benefi t-analyser i gymnasiernes undervisning i samfundsfag.«frede VESTERGAARD I WEEKEND AVISEN BESTIL BØGERNE NU... BETAL SENERE! Pris ved køb af 10 stk. = 100 kr. pr. stk. (ekskl. moms & forsendelse) Bogen udsendes i en boghandlerudgave og en særlig undervisningsudgave. Boghandlerudgaven er udkommet og koster 178,- kr. inkl. moms Undervisningsudgaven kan kun købes i pakker à 10 eksemplarer til 1000 kr. (ekskl. moms) pr. pakke Undervisningsudgaven kan bestilles til levering (og betaling) i august 2005, januar 2006 eller august 2006 Uanset det ønskede leveringstidspunkt skal bøgerne bestilles inden 31. januar 2005 (undervisningsudgaven kan ikke senere efterbestilles!) Send, fax eller bestillingen med tydelig angivelse af ønsket antal og leveringstidspunkt til Aarhus Universtitetsforlag a Aarhus Universitetsforlag, Langelandsgade 177, 8200 Århus N Fax unipress@au.dk 17

16 ARTIKEL - Vores velfærd Indledning Denne artikel handler om vores velfærd i Danmark. Anledningen er Velfærdskommissionens arbejde og resultater, som præsenteres, kommenteres og diskuteres med henblik på konsekvenser for vor vores adfærd og for økonomisk politik i Danmark. Også metodemæssige spørgsmål diskuteres med henblik en forståelse af metodevalget betydning for resultaterne og med henblik at overveje andre mulige metodemæssige tilgange. Set herudfra, hvad er velfærdskommissionens økonomisk- politiske budskab, og kan der anlægges andre vinkler på kravene til økonomisk politik? Artiklen er skrevet november Baggrund Baggrunden er spørgsmålet om velfærd er størrelsen af den mulige produktion i Danmark: Hvor stort et bruttonationalprodukt (BNP) kan vi skabe i Danmark, og kan størrelsen af BNP sikre os et fortsat højt velfærdsniveau? Udgangspunktet er en produktionsfunktion for Danmark, helt generelt præsenteret som Y= f(k,l) Vores velfærd En præsentation og vurdering af Velfærdskommissionens analyser Af Lektor Cand. Polit. Lise Lyck, Handelshøjskolen i København hvor Y svarer til BNP, hvor L er arbejdsstyrken og K kapitalapparatet. Med andre ord BNP afhænger af arbejdsstyrke- og kapitalindsatsen.afhængigheden beror både af kvaliteten og mængden af henholdsvis arbejdskraft og kapitalapparat og også af de beslutninger, som vi træffer om, hvad der skal produceres, og hvordan der skal produceres. Arbejdsstyrkens størrelse er hovedsageligt bestemt af befolkningens størrelse og alderssammensætning. Her er det en kendt sag, at efterkrigstidens store årgange er ved at nærme sig 18 pensionsalderen, og at de små årgange er begyndt at komme på arbejdsmarkedet. Det betyder, at færre på arbejdsmarkedet skal skabe produktion til flere, der ikke arbejder, og da den gennemsnitlige levetid også forventes at stige, at BNP skal vokse så meget, at dette kan lade sig gøre uden at velfærden sænkes, og således, at den almindelige økonomiske udvikling i Danmark stadigvæk løbende forbedres. Denne problemstilling med arbejdsstyrkens størrelse og sammensætning er det, der med et skrækkeligt økonom udtryk kaldes forsørgerbyrden. Forsørgerbyrdeproblemstillingen er hovedfokus i Velfærdskommissionens arbejde. Det betyder, at en levetidsforlængelse helt automatisk bliver et velfærdsproblem, idet tiden på arbejdsmarkedet ikke tænkes at ændre sig, og de øvrige forhold også forudsættes at være som i dag. Det valgte fokus på arbejdsstyrken indebærer, at vækstproblematikken, dvs. mulighederne for en dynamisk og innovativ økonomisk vækstpolitik, underordnes og begrænses til en mere statisk og historisk betinget sammenhæng, hvor det stort set alene er størrelsen af arbejdsstyrken bestemmer væksten mulighederne for velfærd. Herved bliver velfærd mere lænket til fordelingsmæssige spørgsmål og betinget af udsving i arbejdsstyrkens størrelse. Hovedfokus bliver billedligt udtrykt på fordelingen af den økonomiske kage, og kun i mindre grad og overvejende mekanisk - på indkomstskabelsen, pål mulighederne for at forøge kagens størrelse. Velfærdkommissionens arbejde kan siges at omfatte en række komplicerede standardbegninger, baseret på forsørgerbyrde tilgangen. Den slags beregninger er nyttige i den forstand,

17 ARTIKEL - Vores velfærd at de kan illustrere omfanget af og behovet for økonomisk vækst og dermed behovet for en fremadrettet økonomisk politik med vækst og tilpasningsmål. Begningerne er derimod skadelige, hvis vækstdimensionen overses i den forstand, at vækstdynamikker ikke får høj prioritet i den økonomiske politik, og i det omfang, der overvejende sættes ind med økonomisk politik, der tilsigter at regulere størrelsen af arbejdsstyrken. Det vil derfor være dejligt, hvis Velfærdskommissionen udarbejder en tidsserie fra 1960 til i dag med flg. Oplysninger for hvert år: 1) befolkningens størrelse, 2) arbejdsstyrkens størrelse, 3) arbejdsstyrkens størrelse opgjort i arbejdstimer, 4) antal beskæftigede timer på arbejdsmarkedet, 5) BNP i faste priser, 6) gennemsnitlig BNP i faste priser pr arbejdstime i arbejdsstyrken og 7)gennemsnitlig BNP i faste priser pr. beskæftiget time. En sådan oversigt vil kunne belyse den realiserede udvikling mellem produktion og arbejdskraft beskæftigelse i et vækstorienteret perspektiv og ville være nyttig ved vurdering af de vækst- og velfærdsmæssige forandringer de kommende år, som de kommende års forskydninger i arbejdsstyrken vil kunne medføre. En sådan oversigt vil klart være at foretrække i stedet for rapportens spredte bemærkninger om den forløbne periodes arbejdsstyrketilgang, om forøget ferie og om lavere arbejdstid, der ikke muliggør en sammenhængende vækstvurdering. Velfærdskommissionens fremlæggelse og den nuværende økonomiske politik Velfærdskommissionen lagde ved præsentationen i maj 2004 helt overvejende vægt på reguleringsbehovet. En velfærdspolitik kan efter min mening ikke ses uafhængigt af en fremadrettet økonomisk vækstpolitik. En sådan politik må nødvendigvis omfatte transportpolitik, kommunikation, innovation, forsknings- og uddannelsespolitik. Nogle vil måske spørge, hvorfor en transportpolitik spiller så afgørende rolle, hvorfor der skal præsenteres nogle betragtninger om dette. Det er vigtigt at gøre sig klart, at de sidste ca. 100 år har hvilet tungt på transport. Aldrig er så mange varer og personer transporteret omkring i verden som i olieregimets tid. Det har vist, at de der 19 har mestret en effektiv transport har haft en høj økonomisk vækst. Transport er en skjult kernekompetence i Danmark af afgørende betydning for vor udvikling.vi kan glæde os over, at Mærsk m. fl. har muliggjort en central dansk rolle m. h. t. varetransport i verden, en kernekompetence, der har bidraget afgørende til dansk vækst. Vi kan også glæde os over den fremsynede politik, der skabte SAS og dermed mulighed for en samling af trafikken til og fra Norden og fra Nordtyskland mv., der muliggjorde, at vort erhvervsliv havde en hurtig tilgang til omverdenen til effektuering af en handelsbaseret vækstpolitik. I disse år står vi med problemstillinen med de store broer Storebæltsbroen, Øresundsbroen og Fehmerbroen alle broer, der er meget vigtige set ud fra en vækstbetragtning, men hvor vi desværre skyder os selv i foden ved ikke at evne en vækstorienteret prispolitik for bropassage, der kan realisere vækstpotentialerne. Med hensyn til kommunikation har tidligere Nordisk Tråd og Kabel A/S spillet en afgørende rolle. Siden 1990, hvor Internettet blev en realitet, er et nyt regime startet, der har forenet sig med transportregimet. Økonomisk vækst kræver en strukturmæssig Internetadgang, der hurtigst muligt sætter flest mulige i gang som Internetbrugere på en billig måde. Også på dette område sker der en del i Danmark, men også her kunne økonomisk politik i langt højere grad end det er tilfældet i dag bidrage med en vækstfremmende strategi. På innovationsområdet har regeringen igangsat en vækstorienteret politik. På uddannelses- og forskningsområdet er der igangsat initiativer, men desværre er vi langt bagefter et land som Finland, der virkelig i disse år fører en fremsynet vækstpolitik ikke bare med hensyn til uddannelses- og forskningspolitik, men også på de øvrige nævnte vigtige politikområder, der er bestemmende for økonomisk vækst. Her ved udgangen af 2004 ser det ud som om, at regeringen i sin økonomiske politik ikke holder sig så snævert til Velfærdskommissionens fremlæggelse, som man umiddelbart kunne frygte. Regeringen synes at lægge en del vægt på vækstproblematikken både mht. Fehmerbro beslutnin-

18 ARTIKEL - Vores velfærd gen og innovationspolitikken, selv om det må pointeres, at vægten på kommunikation, uddannelse og forskning for nærværende er utilstrækkelig til at sikre en tilstrækkelig dynamisk vækstpolitik. Hvem sidder i Velfærdskommissionen, og hvad har Velfærdskommissionen publiceret? Professor Torben M. Andersen, Aarhus Universitet, er formand for Velfærdskommissionen. Herudover er andre universitetsfolk og økonomer medlemmer og bidrager med deres faglige kompetencer og faglige input til belysning af problemstillingen ud fra forsørgerbyrdetilgangen til velfærd. Ingen deciderede vækstøkonomer eller eksperter i strategi og ledelse eller finansiering har medvirket. De øvrige kommissionsmedlemmer er: Sisse Bosse, koncernchef TRYG Vesta gruppen Jørgen Elmeskov, deputy director, OECD Bente Hyldahl Fogh, direktør, Praktiserende Lægers Organisation Birgitte Hansen, direktør, Emergent analyse & rådgivning Peter Højland, adm. Direktør,Transmedica A/S Jørn Henrik Petersen, Syddansk Universitet Nina Smith, professor, Handelshøjskolen i Århus Jørgen Søndergaard, direktør, Socialforskningsinstituttet Herudover har Velfærdskommissionen et stort og kompetent sekretariatet til rådighed. Velfærdskommissionens arbejde omfatter en stor analyserapport med titlen: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv. En diger rapport på knap 400 sider. Udover et sammenfatningskapitel består rapporten af tre dele: Del I om velfærdssamfundets principper (her indgår bl. a, kapitel 3 og 4, der om handler forsikring og omfordeling samt om balance mellem generationer kapitler, der har været meget omtalt). Del II omhandler det danske velfærdssystem, og del III Velfærdssamfundets fremtidige finansiering. I del III har især kapitel 10 om befolkningens udvikling og 20 kapitel 12 om finansieringen af velfærdssamfundet været omtalt. Udover analyserapporten er der udarbejdet tre mere tekniske arbejdsrapporter samt et debatoplæg. Alt materiale er tilgængeligt på Velfærdskommissionens hjemmeside over at det foreligger som trykte publikationer. Det er med andre ord dejligt let for alle at komme i besiddelse af materialet. Analyserapportens titel: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv finder jeg mindre god. Bortset fra naturens lovmæssigheder, udefrakommende chok og lommeuld som Storm P har lært os er der ikke meget, der kommer af sig selv. Nutidens velfærd er heller ikke kommet af sig selv, men gennem tidligere tiders økonomiske politik og befolkningens indsats og beslutninger om samfundsindretning og produktions iværksættelse og gennemførelse. En politik og indsats, der bl. a. har medført en meget stor pensionsopsparing i det dansk samfund, dvs. de generationer, der nu skal pensioneres har ikke løbende forbrugt hele indkomsten, men foretaget en betydelig opsparing. Et helt centralt spørgsmål for fremtidig velfærd er derfor, om opsparingen løbende kanaliseres over i vækstskabende investeringer, om forbrugsudsættelsen forvaltes efficient. Et andet interessant emne i den forbindelse er det faktum, at aldrig før har så mange forældre været i stand til at overføre så mange gaver og ved deres død - så store arvebeløb vi begynder at se nu. Noget, der må forventes at påvirke det fremtidige velfærd på en række områder. Titlen har måske været tænkt som en reminder om, at også fremtidens velfærd i høj grad beror på nutidens beslutninger, men pga., af analyserapportens stærke og noget ensidige fokusering på forsørgerbyrdevinklen i relation til arbejdsstyrkeændringen forårsaget af den ændrede befolkningsstørrelse og sammensætning kommer titlen efter min mening til at have en uheldig dogmatisk undertone. I Velfærdskommissionens analyserapport annonceres, at mange af områderne vil blive genoptaget

19 ARTIKEL - Vores velfærd i kommende publikationer fra Velfærdskommissionen. Endvidere annonceres, at Velfærdskommissionen i efteråret 2004 vil se på globaliseringen og dens konsekvenser for velfærdssamfundet, ligesom det vil blive belyst, hvordan andre lande håndterer de fremtidige udfordringer. Det er derfor også tilladt at håbe på, at Velfærdskommissionen også på et eller andet tidspunkt vil analysere mere vækstorienterede tilgange til velfærdsproblematikken, og at personer med mere vækststrategiske kompetencer kan knyttes til kommissionen.velfærdskommissionen skal afslutte sit arbejde ved udgangen af Velfærdsbegrebet Der skelnes normalt mellem tre forskellige typer af velfærdssystemer, det universelle, det arbejdsmarkedsbaserede og det residuale. I Skandinavien og måske mest rent i Danmark er velfærdssystemet universelt. Det indebærer, at systemet i princippet omfatter alle borgere, således at de gældende regler dækker alle, der kommer ud for en bestemt begivenhed. Systemet er overvejende individorienteret. Det arbejdsmarkedsbaserede indebærer, at ydelser væsentligst er relateret til personens rolle i produktionsprocessen, dvs. bestemt af den indkomst, der er optjent på arbejdsmarkedet. Dette system er udbredt i Centraleuropa. Det residuale system indebærer, at det kun er de dårligst stillede, der kan opnå hjælp. Her spiller frivillige organisationer og kirken ofte en rolle med at yde supplerende hjælp. Dette system er det herskende i de angelsaksiske lande og i en del katolske lande. Den danske model hviler på en implicit kontrakt mellem generationer, således at de erhvervsaktive aldre betaler til de ikkeerhvervsaktive aldre. Det kan gøre finansieringen ustabil, hvis der er store forskydninger i befolkningen mellem størrelsen af erhvervsaktive og ikke erhvervsaktive aldersgrupper. Forskydningen de kommende år indebærer, at hvor 6 personer i dag skal forsørge 3 personer vil 6 erhvervsaktive i 2040 skulle sørge for lidt mindre end 4 personer (rapporten side 21). Kommissionen opererer med et begreb, der 21 kaldes finanspolitisk holdbarhed (rapporten side 16). Begrebet bruges rapporten igennem som målestok og defineres som følger: Velfærdskommissionens forudsætning om, at velfærdstilbudene i fremtiden skal have samme omfang, fortolkes som en økonomisk politik, der opfylder flg.: Overførselsindkomster pr. individ reguleres i takt med lønudviklingen efter fradrag for pensionsindbetalinger mv., jf. satsreguleringsloven. Udbredelsen af de enkelte typer af overførselsindkomst antages at være konstant i fremtiden. Det svarer til, at andelen af en given befolkningsgruppe (fordelt på køn, alder, herkomst mv.) som modtager en given ydelse er uændret over tid. Forbruget af offentlig service (individuelt offentligt forbrug) har en bestemt fordeling i forhold til henholdsvis alder, køn og oprindelse. Den gennemsnitlige udgift pr. person i en given gruppe reguleres med produktivitetsstigningen og inflationen, hvilket omtrent svarer til regulering med lønudviklingen, Skatte- og afgiftssatser antages at blive fastholdt uændrede, bortset fra mængdeafgifter, der reguleres som følge af prisstigninger, Det ses, at velfærdsbegrebet er defineret helt i relation til belastningen af de offentlige budgetter uden inddragelse af andre kvalitative mål end dem, der ligger bag størrelsen af de offentlige udgifter. I realiteten indebærer disse forudsætninger, at fremtidige generationer bidrager til samfundet i samme omfang som nuværende generationer, dvs. en slags standardberegningsforudsætning. Det bevirker, at beregningerne af den finanspolitiske holdbarhed bliver meget følsomme over for forlænget gennemsnitlig levealder, da det indebærer flere person-år med offentlig pension etc. Det at folk måske vil blive længere på arbejdsmarkedet, er mere raske etc. indgår således ikke. De offentlige udgifter Inden for offentlig økonomi læres om Wagners lov. Den er fremsat af Adolph Wagner tilbage i slutningen af 1800-tallet. Loven siger, at de offentlige udgifter vil udgøre en stigende del af BNP, når

20 ARTIKEL - Vores velfærd BNP stiger. Det skyldes for det første, at den øgede arbejdsdeling, der ligger bag øget vækst, gør samfundet mere kompliceret, hvilket stiller krav om øget offentlig intervention. For det andet vil offentlige udgifter have en indkomstelasticitet, der er større end en, da behovet for offentlige serviceydelser som undervisning, sundhed og kultur vil blive mere efterspurgte med stigende BNP. For det tredje vil teknologi og monopoler i produktionen kræve en øget offentlig regulering. Også Baumoleffekten (1965), _ dette at der vil ske en relativ fordyrelse af serviceydelser, hvis forbedringsmulighederne af produktiviteten er mindre end i den øvrige produktion -, kan bruges som forklaring på stigende offentlige udgifter. Det er en følge af, at offentlig produktion ofte er lønintensiv, og af at det ofte er umuligt at erstatte arbejdskraftindsatsen med kapital. Selv om der er en vis uenighed om, hvor meget disse og andre teorier kan forklare væksten i de offentlige udgifter, er det uomtvisteligt, at de offentlige udgifter er steget som andel af BNP: De offentlige udgifter i Danmark er øget fra godt 43% af BNP i 1971 til godt 53% i Stort set hele stigningen skyldes udgifter til indkomsterstattende overførsler og velfærdsservice (rapporten s.196). Befolkningsantal og befolkningsfremskrivning Af rapporten side 266 fremgår, at den samlede befolkning i Danmark forventes at falde i resten af dette århundrede til under 5 mill. i den sidste tredjedel af århundredet. Antallet af personer over 65 år forventes at stige, frem til 2040 forventes 50% flere i denne aldersgruppe, hvorefter niveauet forventes at stabilisere sig. Antallet af børn og unge forventes reduceret med 20%. Den demografiske forskydning forventes at forøge forsørgerbyrden fra 0,51 i år 2002 til 0,65 i år 2040, hvorefter den forventes at stabilisere sig på dette niveau. I dag er der ca flere personer i arbejdsstyrken end uden for. I 2040 forventes antallet af personer uden for arbejdsmarkedet at overstige 22 antallet af personer i arbejde med ca personer. Der er en betydelig usikkerhed med til det samlede folketal, mens usikkerheden for forsørgerbyrden menes at være langt mindre. I bilag 12.1 side 364 og 365 sammenlignes fremskrivningerne med fremskrivninger fra DREAM og Det Økonomiske Råd. Velfærdskommissionen regner med en større forøgelse i den gennemsnitlige levealder end DREAM og Det økonomiske Råd. I Velfærdskommissionens fremskrivning stiger middellevetiden frem til 2080 med 5,2 år for mænd og 6,5 år for kvinder. I DREAM er den tilsvarende fremskrivning en stigning i den gennemsnitlige levealder på 4,8 år for mænd og 2,1 år for kvinder. Velfærdskommissionens beregningsresultater og hovedkonklusioner I Velfærdskommissionens debatoplæg indledes med et åbent brev: Kære dansker.. Længere nede hedder det:velfærdskommissionen undersøger behovet for justeringer af velfærdssamfundet. På den baggrund vil vi (Velfærdskommissionen) gerne åbne en debat. Spørgsmålene er flere: Hvad er det for udfordringer, vi står overfor? Hvordan kan vi gøre velfærdssamfundet mere robust? Hvordan kan vi fastholde kvaliteten i det danske velfærdssamfund uden at hæve skatterne eller stifte gæld, som senere skal betales af vore børn og børnebørn? Hvordan kan vi sikre deres og vores egen velfærd fremover? Fastlæg det offentlige budget i nyt Velfærdsspil Af Helle Osmer Clausen, specialkonsulent, Velfærdskommissionen Velfærdskommissionen lancerer nu et Velfærdsspil, der sætter velfærdssamfundets udfordringer i perspektiv og giver alle samfundsinteresserede et værktøj til at designe et velfærdssamfund efter eget hoved. Spillet tager udgangspunkt i det offentlige budget og giver spillere uden særlige forkundskaber et godt indtryk af størrelsesforholdene i samfundsøkonomien. Velfærdskommissionen har udviklet et Velfærdsspil til at anskueliggøre, hvor stor en udfordring