Kostvaner, sundhedsadfærd og vægtstatus blandt årige og årige danskere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kostvaner, sundhedsadfærd og vægtstatus blandt årige og årige danskere"

Transkript

1 Kostvaner, sundhedsadfærd og vægtstatus blandt årige og årige danskere

2 Kostvaner, sundhedsadfærd og vægtstatus blandt årige og årige danskere Udarbejdet af Agnes N. Pedersen Lene Møller Christensen Mette Rosenlund Sørensen Jeppe Matthiessen DTU Fødevareinstituttet

3 Kostvaner, sundhedsadfærd og vægtstatus blandt årige og årige danskere Marts 2017 Copyright: DTU Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Forside foto/illustration: Colourbox ISBN: Denne rapport kan findes her: DTU Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Mørkhøj Bygade Søborg Tel: Fax:

4 Indhold FORORD... 4 RESUME... 5 ABSTRACT BAGGRUND FORMÅL METODE Population Kost Rygning Alkohol Motion Antropometri Højrisikogruppe Sociodemografiske faktorer Intention om at spise sundt Statistiske tests RESULTATER Beskrivelse af aldersgrupperne år og år Sociodemografiske faktorer samt intention om at spise sundt Delkonklusion for sociodemografiske faktorer Kostscore og kostsammensætning Kostsammensætning i forhold til anbefalingerne Delkonklusion for kostscore og kostsammensætning Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM-faktorer) Vægtstatus og abdominal fedme Delkonklusion for KRAM-faktorer, vægtstatus og abdominal fedme Identifikation og karakterisering af risikogrupper Intention om at spise sundt Uddannelse Husstandssammensætning Urbanisering Delkonklusion for karakterisering af risikogrupper

5 4.3. Karakterisering af årige med højrisiko sundhedsadfærd Fordeling af højrisiko KRAM-faktorer og højrisiko overvægt Højrisikogruppen i forhold til sociodemografiske faktorer Delkonklusion for højrisikofaktorer og højrisiko overvægt DISKUSSION Forskelle mellem aldersgrupperne Energiomsætning og vægtstatus i forhold til alder Kost i forhold til alder Intention om at spise sundt i forhold til alder Rygning, alkohol og motion i forhold til alder Sociodemografiske faktorer i forhold til alder Højrisiko sundhedsadfærd KONKLUSION PERSPEKTIVERING REFERENCER

6 FORORD Ca. 20 % af den danske befolkning er over 65 år, og denne andel er stigende. Det vil derfor have stor samfundsmæssig betydning at forebygge eller udskyde aldersrelateret svækkelse. I 2014 udkom Nordisk Ministerråd med de revidere Nordiske Næringsstof anbefalinger, Nordic Nutrition Recommendations 2012, der blandt andet har øget fokus på at sikre en tilstrækkelig indtagelse af protein blandt ældre over 65 år af hensyn til bevarelsen af den livsvigtige muskelmasse. I forlængelse af de reviderede næringsstofanbefalinger udgav Fødevarestyrelsen i 2016 et supplement til de officielle kostråd målrettet ældre over 65 år, Råd om mad når du er over 65 år supplement til de officielle kostråd For at kunne målrette den kostrelaterede forebyggelse har Fødevarestyrelsen ønsket at få identificeret risikogrupper blandt midaldrende og ældre. Denne rapport beskriver kostvaner, sundhedsadfærd og vægtstatus blandt hjemmeboende årige sammenlignet med årige mænd og kvinder ud fra KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) med henblik på at kvantificere og kvalificere risikogrupper, hvor forebyggelse vil være mulig. Rapporten er udarbejdet for Fødevarestyrelsen. Der skal rettes en stor tak til deltagerne i DANSDA DTU Fødevareinstituttet Afdeling for risikovurdering og ernæring Marts

7 RESUME Fremtidige udgifter til ældreplejen kan forventes at stige, med mindre forebyggelse af alderssvækkelse kan vende denne udvikling. Fokus er derfor på forebyggelse, blandt andet ved hjælp af en sund livsstil hvor Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM) samt overvægt er vigtige faktorer. Første formål med denne rapport er at undersøge, om sundhedsadfærd og vægtstatus hos den hjemmeboende midaldrende del af den danske befolkning i alderen år adskiller sig fra ældre, der har overskredet pensionsalderen (65-75 årige). Andet formål er at undersøge, hvor stor en andel af de midaldrende og ældre (55-75-årige) der har højrisiko sundhedsadfærd og helbredstilstand vurderet i forhold til KRAM-faktorer og vægtstatus, og hvad der karakteriserer denne gruppe sociodemografisk. Denne rapport bygger på data fra Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet (DANSDA) , der er en national befolkningsundersøgelse baseret på et tilfældigt udsnit af den danske befolkning mellem 4 og 75 år. DANSDA indsamler omfattende data om sociodemografiske baggrundsforhold samt om holdninger, intentioner og barrierer for at spise sundt. Deltagernes højde, vægt og taljeomkreds måles, og deltagerne registrerer deres fysiske aktivitetsniveau med en skridttæller i en uge, der dækker samme periode som kostregistreringen. Studiepopulationen i denne rapport inkluderer voksne i alderen år, og der indgår personer i undersøgelsen. En mindre del af populationen (n = 897) indgår i analyserne af højrisikovurderingen, da kun deltagere, der har alle data for KRAM-faktorer og vægstatus, indgår. Højrisikofaktorerne er baseret på en kostscore < 2,5, daglig rygning, overskridelse af højrisiko genstandsgrænserne for alkohol, stillesiddende livsstil og højrisiko overvægt. Undersøgelsen viser, at de væsentlige forskelle i KRAM-faktorer og vægtstatus for aldersgruppen år sammenlignet med aldersgruppen år er, at der er færre daglige rygere, og at en stillesiddende livsstil er mere udbredt blandt de årige. Der er ikke væsentlige forskelle aldersgrupperne imellem, hvad angår kostscore, kostsammensætning, vægtstatus, abdominal fedme eller højrisiko overvægt. Hvad angår kostens kvalitet har 26 % af mændene og 7 % af kvinderne en kostscore < 2,5 som udtryk for en kost, der i mindre grad lever op til de officielle kostråd. Intention om ikke at spise sundt afspejler en forringet kostkvalitet, bl.a. i form af en lavere kostscore. En lavere kostscore er desuden udbredt blandt de aleneboende årige og de kortuddannede mænd. Urbanisering har ikke væsentlig betydning. Kvindernes kost har gennemgående en højere kvalitet end mændenes. Kostens indhold af protein ligger inden for det anbefalede interval hos ca. 75 % af populationen, men der bør fokuseres på at øge proteinindtagelsen i absolut mængde (g/kg kropsvægt) ved at energiindtagelsen og dermed proteinindtagelsen bliver øget af et øget fysisk aktivitetsniveau. Desuden bør indtagelsen af fødevarer, der bidrager med tomme kalorier (alkohol, mættet fedt og sukker), nedsættes, fx ved at følge de officielle anbefalinger Råd om mad når du er over 65 år supplement til de officielle kostråd. Et stort sundhedsmæssigt problem er ubalancen mellem energiomsætning og energiindtagelse, hvor udpræget stillesiddende aktivitet har medvirket til, at højrisiko overvægt er udbredt. Blandt de raske, velfungerende hjemmeboende ældre er problematikken således overvejende forebyggelse af overvægt fremfor behandling af undervægt. 39 % af mændene og 29 % af kvinderne er i højrisikogruppen svarende til, at de har mindst to ud af fem højrisikofaktorer. Da højrisiko overvægt er den hyppigste højrisikofaktor, bør der rettes et særligt fokus på forebyggelse/behandling af overvægt i form af forbedrede kost- og motionsvaner. Højrisikogruppen af årige mænd og kvinder er desuden karakteriseret ved at være kortuddannede. Konklusionen er, at fokus bør rettes mod forebyggelse og behandling af højrisiko overvægt via forbedrede kost- og motionsvaner hos årige. Særlige målgrupper er kortuddannede og alene-boende, samt de, der ikke har intention om at spise sundt. 5

8 ABSTRACT Dietary habits, health behaviour and weight status among year-old and year-old Danish men and women The first aim of this report is to examine whether dietary habits, health behaviour and weight status differ between middle aged (55-64 y) and young elderly (65-75 y) after retirement. The second aim is to characterize high risk year-old men and women in relation to the KRAM-factors (Diet, Smoking, Alcohol, Physical Activity) and sociodemographic in order to prevent or postpone age related disability. Data are derived from the Danish National Survey of Diet and Physical Activity (DANSDA) with a representative sample of individuals aged 4-75 years. Data include information about socio-demography, intention to eat a healthy diet, measured height, body weight and waist circumference and physical activity derived from pedometer-determined step counts. The participants kept a pre-coded food diary during seven consecutive days, and diet quality is evaluated by means of a diet score. The diet score is constructed based on five of the ten dietary guidelines. The study population includes participants aged years and a subgroup (n = 897) to assess high risk factors: diet score <2.5 daily smoking, high risk alcohol intake, sedentary physical activity level (< steps per day) and high risk overweight. There were no differences between the two age groups (55-64 and y) regarding the diet score, the diet composition, weight status, abdominal adiposity and high risk overweight, but daily smoking were less frequent and a sedentary physical activity level were more frequent among the year-old compared to the year-olds. Generally, the women had a higher diet score compared to the men. 26 % of the men and 7 % of the women had a diet score < 2.5 reflecting a diet with a low adherence to the Danish dietary guidelines. The intension not to eat a healthy diet was related to an unhealthy diet compared to the intention to eat a healthy diet. A low diet score was also associated with living alone. The protein content of the diet was within the recommended range among 75% of the participants, but the absolute intake (g per kg body weight) should be increased, e.g. with a higher energy intake as a result of a higher physical activity level, and by adherence to the Supplementary dietary guidelines for the 65+ year old Danes. An important health risk factor is the imbalance between an energy intake higher than the energy expenditure resulting in high risk overweight. Prevention initiatives should focus on overweight rather than underweight in healthy middle aged and young elderly individuals. 39 % of the middle aged and elderly men and 29 % of the women were in the high risk group, i.e. they had at least two out of the five risk factors and a low education level was frequent in this group. High risk overweight was the most frequent risk factor. In conclusion, the prevention of aged related disability should focus on improving dietary habits and increasing the physical activity level in order to prevent high risk overweight in years old men and women. Target groups are individuals with no intension of eating a healthy diet, low educated, and living alone. 6

9 1. BAGGRUND Middellevealderen i Danmark er stigende efter en periode med næsten stagnation i erne, og mændenes middellevealder haler ind på kvindernes, se figur 1. Andelen af ældre over 65 år udgør derfor en voksende andel af befolkningen i Danmark på lige fod med den udvikling, som ses på verdensplan. Den stigende middellevetid er imidlertid kun i en vis grad fulgt af en tilsvarende stigning i gode leveår (Sundhedsstyrelsen 2014). Fremtidige udgifter til ældreplejen forventes dermed at stige, med mindre forebyggelse af alderssvækkelse kan vende denne udvikling. Fokus er derfor på forebyggelse, blandt andet ved hjælp af en sund livsstil hvor Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM) er vigtige faktorer. Kilde: Danmarks Statistik 2017 ( Figur 1. Middellevetid for 0-årige Blandt den voksne befolkning, herunder ældre, peger litteraturen på, at et kostmønster, der ligger tæt op ad de officielle anbefalinger, kan medvirke til forebyggelse af kostrelaterede sygdomme og svækkelse (Reidlinger et al 2015, Struijk et al 2014). Et højt fedtindhold i kroppen sammenholdt med det aldersrelaterede fald i muskelmassen (sarcopeni) øger risikoen for nedsat funktionsevne og svækkelse (Al Snih et al 2007). Fysisk aktivitet og træning til bevarelse og opbygning af muskelmassen har vist at have effekt, tilsyneladende uden en øvre aldersgrænse, og både hos raske og svækkede ældre (Sundhedsstyrelsen 2011). Kosten indhold af protein er ligeledes vigtigt for bevarelse af muskelmasse og -funktion, hvilket afspejles i en lettere øget anbefaling for protein for ældre over 65 år i de nyeste Nordiske Næringsstofanbefalinger 2012, NNR 2012 (Nordisk Ministerråd 2014). Svær overvægt er såvel en risikofaktor for nedsat funktionsevne og svækkelse som for følgesygdomme som blandt andet type 2-diabetes og hjerte-karsygdomme (Svendsen 2007). For at kunne målrette en forebyggelsesindsats er det vigtigt at opspore risikogrupper, hvor en indsats formodes at have en relativ stor effekt. 7

10 KRAM faktorerne er tidligere undersøgt for voksne i Den Nationale Sundhedsprofil 2013 (Sundhedsstyrelsen 2014). Her har man blandt andet fundet, at de årige har et sundere kostmønster end de øvrige aldersgrupper, at de årige i højere grad end andre voksne overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænser for alkohol, at overvægt og svær overvægt topper omkring 65-årsalderen og falder efter 75- årsalderen, mens stillesiddende fritidsaktivitet stiger brat efter 75-årsalderen. Af Den Nationale Sundhedsprofil 2013 fremgår, at både de enkelte KRAM-faktorer og samspillet imellem dem har betydning for sundheden. Ligeledes er det påvist, at jo flere risikofaktorer en person har, desto større er risikoen for at få eksempelvis hjerte-karsygdomme og kræft. Risikofaktorerne hænger ikke blot sammen med faktorer som alder, køn og uddannelse, men er også koblet til hinanden (Sundhedsstyrelsen 2014). Med udgangspunkt i Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet (DANSDA) er det muligt at vurdere KRAM-faktorerne via omfattende og detaljerede kost- og alkoholdata og med objektive mål for både fysisk aktivitet og vægtstatus i aldersgruppen årige. Det er ligeledes muligt at karakterisere midaldrende og ældre i højrisiko for livsstilsrelateret sygdom i forhold til sociodemografi. Da pensionsalderen for de årige i denne population er 65 år, er det muligt at sammenligne aldersgrupperne omkring skiftet fra at være erhvervsaktiv til at være pensionist. Ca. 20 % af befolkningen er over 65 år svarende til ca. 1,1 million danskere, hvoraf langt størsteparten er velfungerende hjemmeboende, der ikke modtager offentlige ydelser i form af hjemme- og madservice (Danmarks Statistik 2017). Den raske andel af ældrebefolkningen falder imidlertid med stigende alder, hvor flere efterhånden bliver modtagere af offentlig hjælp og/eller kommer i plejebolig. Disse ældres ernæringsmæssige problemer er primært underernæring, som det blandt andet er påpeget i hvidbogen fra 2015 (Københavns Universitet og Madkulturen 2015). Denne rapport omhandler den store gruppe af raske, hjemmeboende ældre. 2. FORMÅL Formålet med denne rapport er at undersøge, 1) om kostvaner, sundhedsadfærd og vægtstatus hos den midaldrende del af den danske befolkning i alderen år adskiller sig fra ældre i alderen år 2) hvor stor en andel af de midaldrende og ældre (55-75-årige) der har højrisiko sundhedsadfærd og helbredstilstand vurderet i forhold til KRAM-faktorer og vægtstatus, og hvad der karakteriserer denne gruppe sociodemografisk. 8

11 3. METODE Denne rapport bygger på data fra Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet (DANSDA) DANSDA er en national befolkningsundersøgelse baseret på et tilfældigt udsnit af den danske befolkning mellem 4 og 75 år. Data er indsamlet fra maj 2011 til september 2013 (Pedersen et al 2015). DANSDA indsamler omfattende data om sociodemografiske baggrundsforhold samt om holdninger, intentioner og barrierer for at spise sundt. Deltagernes højde, vægt og taljeomkreds måles, og deltagerne registrerer deres fysiske aktivitetsniveau med en skridttæller i en uge, der dækker samme periode som kostregistreringen Population Deltagerne er blevet udtrukket ved en simpel tilfældig stikprøve fra CPR-registret, hvor målet har været at få et repræsentativt udsnit af den danske befolkning (Pedersen et al 2015). Der blev i alt indsamlet oplysninger om danskere i aldersgruppen 4-75 år. Deltagerprocenten var 54. Studiepopulationen i denne rapport inkluderer voksne i alderen år, og der indgår personer i undersøgelsen. En mindre del af populationen (n = 897) indgår i analyserne af højrisikovurderingen, da kun deltagere, der har alle data for KRAM-faktorer og vægstatus, kan indgå Kost Deltagerne registrerer, hvad de spiser og drikker i syv på hinanden følgende dage i et kostregistreringsskema med prækodede svarkategorier og mulighed for åbne svar. Mængder registreres i husholdningsmål og estimeres ud fra billeder med portionsstørrelse. Kostdata er beregnet i GIES (Generelt Indtags Estimerings System, version 1.000i6). Data for indhold af næringsstoffer er hentet fra DTU Fødevareinstituttets fødevaredatabank, version 7.0. Kostens ernæringsmæssige kvalitet er målt ud fra en overordnet kostscore for hver enkelt deltager i undersøgelsen. Kostscoret er konstrueret på baggrund af fem af de ti officielle kostråd (Fødevarestyrelsen 2013): energi fra mættet fedt (max 10 %), energi fra tilsat sukker (max 10 %), indtag af frugt og grøntsager, inkl. op til 100 g juice (600 g/10 MJ), indtag af fisk (350 g/10 MJ/uge) og indtag af fuldkorn (min 75 g/10 MJ) (modificeret efter Knudsen et al, 2012). For hvert af de fem kostråd er der udregnet en score mellem 0 og 1. Den totale kostscore er udregnet som summen af de fem scorer, og kostscoren kan således ligge mellem 0 og 5. En lav score i kostscoren er udtryk for, at man i ringe grad følger de fem kostråd, mens en score i kostscoren på 5 betyder, at man opfylder samtlige af de fem kostråd (Knudsen et al, 2012). En kostscore < 2,5 defineres i denne population som en højrisikofaktor Rygning Rygning er opdelt i rygere, der ryger dagligt (højrisikogruppen), og i ikke-rygere, der ryger sjældent eller aldrig Alkohol Indtagelsen af alkohol i gram er omregnet til genstande, hvor en genstand er defineret til 12 g alkohol. Sundhedsstyrelsens højrisikogrænser på >14/21 genstande om ugen for henholdsvis kvinder og mænd er anvendt som en højrisikofaktor. 9

12 3.5. Motion Motion bruges i denne rapport som synonym for fysisk aktivitet, der er målt ved hjælp af skridttæller (Yamax SW-200,) som anvendes som golden standard inden for skridttællerforskning (Schneider et al 2004). Deltagerne i DANSDA gik med forseglede skridttællere i en uge (Matthiessen et al 2015). I den periode registrerede de dagligt antallet af skridt og cykeltid i en skridttællerdagbog. Cykeltid blev omregnet til skridt på basis af en vurdering af energiforbruget ved cykling og derefter medregnet det antal skridt, som skridttællerne havde registreret. Et højrisiko fysisk aktivitetsniveau, dvs. en stillesiddende livsstil, er defineret som < skridt om dagen (Tudor-Locke et al 2013) Antropometri Højde, vægt og taljeomkreds er målt efter standardiserede metoder, hvor deltagerne har tømt blæren, er iført let indendørs beklædning og intet fodtøj. Højde måles med et stadiometer med en nøjagtighed på 0,1 cm, vægt måles på en elektronisk vægt med en nøjagtighed på 0,1 kg, og taljeomkreds (abdominalomfang) måles med et målebånd placeret horisontalt midt mellem hoftekam og nederste ribben med en nøjagtighed på 1,0 cm. Alle målinger udføres to gange, og gennemsnitsværdien anvendes. BMI beregnes ud fra vægt i kg divideret med højde i meter i anden potens. Vægtstatus og abdominal fedme (ud fra taljeomkreds) klassificeres som beskrevet i Folkesundhedsrapporten 2007 (Svendsen 2007), se tabel 1: Tabel 1. Risiko for udvikling af type 2-diabetes og hjerte-karsygdom vurderet ud fra BMI og taljeomkreds (modificeret efter Svendsen 2007) Normalvægt (BMI ) Taljeomkreds (mænd < 102 og kvinder < 88 cm) Taljeomkreds (mænd 102 og kvinder 88 cm) Øget helbredsrisiko Overvægt (BMI ) Øget helbredsrisiko Høj helbredsrisiko Svær overvægt I (BMI ) Høj helbredsrisiko Meget høj helbredsrisiko Svær overvægt II&III BMI ( 35) Meget høj eller ekstrem høj helbredsrisiko Meget høj eller ekstrem høj helbredsrisiko Højrisiko overvægt defineres i denne population på følgende måde (se felter med kursiveret tekst i tabel 1): Overvægtige (BMI 25-29,9) med abdominal fedme Svært overvægtige (BMI 30) med og uden abdominal fedme 10

13 3.7. Højrisikogruppe Højrisikogruppen defineres i denne rapport som personer, der har mindst 2 af højrisikofaktorerne: kostscore <2,5 daglig rygning højrisikogrænse for alkoholindtagelse (>14/21 genstande om ugen for henholdsvis kvinder og mænd) stillesiddende livsstil (<5000 skridt/dag inkl. cykling) højrisiko overvægt (jf. tabel 1) 3.8. Sociodemografiske faktorer Deltagerne i DANSDA har gennemgået et personligt interview, hvor de bl.a. bliver spurgt om sociodemografiske faktorer og holdning til at spise sundt. Uddannelse er opdelt i kort og lang uddannelse. Kort uddannelse svarer til, at højest gennemførte uddannelse er grundskole, student/hf eller en erhvervsfaglig uddannelse. Lang uddannelse svarer til, at højest gennemførte uddannelse er kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Hovedbeskæftigelse er opdelt i, om man er erhvervsaktiv, alderspensionist/efterlønsmodtager eller andet. Hovedbeskæftigelsen er imidlertid nærmest synonymt med aldersgrupperne, hvilket stemmer overens med, at pensionsalderen er 65 år. Husstandssammensætning dækker over, om deltageren bor alene eller sammen med en eller flere andre personer i husstanden. Urbanisering er opdelt i to grupper svarende til mellemstore/store byer og små byer/landsbyer. Mellemstore og store byer består af hovedstadsområdet og byer med mindst indbyggere, mens små byer og landsbyer består af byer med mindre end indbyggere Intention om at spise sundt Intention om til at spise sundt er belyst ud fra spørgsmålet: Bestræber du dig dagligt på at spise sundt?. Svarene er opdelt i to grupper svarende til Ja, meget ofte/ofte og Nej, en gang i mellem/aldrig Statistiske tests Data er beskrevet og vurderet ud fra deskriptive analyser. Da hovedparten af data ikke er normalfordelte, er der anvendt nonparametrisk statistik. For kategoriske data er der foretaget Chi i anden-test på fordelingen. Ved statistisk signifikant forskel er der sat asterisk ved den øverste række af variablen. For kontinuerte variable er der anvendt Mann-Whitney U-test. Der tages højde for en underrepræsentation af eksempelvis personer med korte uddannelser ved at anvende vægtede data (der vægtes for køn, alder og uddannelse), som balancerer undersøgelsespopulationen i forhold til baggrundspopulationen. 11

14 12

15 4. RESULTATER Der indgik mænd og kvinder i alderen år i DANSDA , fordelt på 292 mænd og 322 kvinder i alderen år samt 262 mænd og 262 kvinder i aldersgruppen år Beskrivelse af aldersgrupperne år og år I det følgende beskrives forskelle mellem de midaldrende (55-64 år) og ældre (65-75 år), og de statistisk signifikante forskelle kommenteres Sociodemografiske faktorer samt intention om at spise sundt Tabel 2 viser sociodemografiske faktorer samt intention om at spise sundt for årige sammenlignet med årige mænd og kvinder (uvægtede data). Tabel 2. Sociodemografiske faktorer og intention om at spise sundt fordelt på alder for mænd og kvinder Mænd Kvinder år år år år n % n % n % n % Uddannelse (n=1137) Grundskole(12 år) ** Student/HF Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Hovedbeskæftigelse (n=1137) Erhvervsaktiv *** *** Alderspensionist/efterløn Andet Husstandssammensætning (n=1137) Bor alene ** Bor sammen med andre Urbanisering (n=1134) Hovedstadsområdet ** indbyggere indbyggere indbyggere <500 indbyggere Intention om at spise sundt (n=1135) Ja ** Nej Aldersforskelle: ** p<0,01, *** p<0,00 13

16 Af tabel 2 fremgår, at flere årige end årige kvinder har kort uddannelse, mens der for mændenes vedkommende ikke er en aldersafhængig forskel. 11 % mænd og 6 % kvinder er fortsat erhvervsaktive efter 65-årsalderen/pensionsalderen, dvs. at langt hovedparten lader sig pensionere ved 65-årsalderen. 15 % af de årige mænd bor alene, mens dette er tilfældet for dobbelt så mange af de jævnaldrende kvinder. Omkring 75 % af de årige mænd og kvinder bor i byer med mindre end indbyggere, og flere kvinder i alderen år end i alderen år bor i mindre byer. 26 % af de årige mænd har ikke intention om at spise sundt, mens dette er tilfældet for 18 % af de årige mænd. For alle kvindernes vedkommende har 11 % ikke intention om at spise sundt Delkonklusion for sociodemografiske faktorer Da blot 6-11 % af de årige er erhvervsaktive, og da alder nærmest er synonymt med hovedbeskæftigelse, udelades denne variabel i de videre analyser. Flere kvinder i alderen år end i alderen år bor alene og i mindre byer. Flere mænd i alderen år end i alderen år har intention om at spise sundt Kostscore og kostsammensætning Af tabel 3 og tabel 4 fremgår kostscore og kostsammensætning fordelt på alder for henholdsvis mænd og kvinder. Tabel 3. Kostscore og kostsammensætning fordelt på alder for mænd Mænd år (n=292) år (n=262) Gns SD Median P25 P75 Gns SD Median P25 P75 Kostscore 3,1 0,8 3,1 2,5 3,8 3,2 0,9 3,3 2,5 3,9 ENERGI 11,3 3,1 10,9 9,1 13,3 10,6 3,1 10,5* 8,4 12,6 (MJ/dag) Frugt og grønt Fisk og fiskeprodukter Protein 16 2, , (E% excl. alkohol) Protein 1,2 0,4 1,1 0,9 1,5 1,1 0,4 1,1 0,8 1,4 (g/kg kropsvægt) Mættede fedtsyrer 16 2, , (E-% excl. alkohol) Tilsat sukker 8 5, ,4 8* 5 11 (E-% excl. alkohol) Alkohol 7 7, , (E-%) Kostfiber 24 8, , (g/dag) Fuldkornsindtag Gns: Gennemsnit, SD: Standardafvigelse, P: Percentil. Aldersforskelle: * p<0,05; ** p<0,01 14

17 Tabel 4. Kostscore og kostsammensætning fordelt på alder for kvinder Kvinder år (n=322) år (n=262) Gns SD Median P25 P75 Gns SD Median P25 P75 Kostscore 3,6 0,8 3,7 3,1 4,2 3,7 0,7 3,7 3,1 4,2 ENERGI 8,0 2,1 7,8 6,6 9,3 8,0 2,4 7,9 6,4 9,6 (MJ/dag) Frugt og grønt Fisk og fiskeprodukter Protein 17 3, ,6 16** (E% excl. alkohol) Protein 1,1 0,3 1,1 0,8 1,3 1,1 0,4 1,0 0,8 1,3 (g/kg kropsvægt) Mættede fedtsyrer 15 3, , (E-% excl. alkohol) Tilsat sukker 7 4,0 7 4,3 9,9 8,2 4,4 8* 5 10 (E-% excl. alkohol) Alkohol 5 5, , (E-%) Kostfiber 21 6, , (g/dag) Fuldkornsindtag Gns: Gennemsnit, SD: Standardafvigelse, P: Percentil. Aldersforskelle: * p<0,05; ** p<0,01 For både mænd og kvinder adskiller kostscoren sig ikke mellem de årige og de årige. Mænd har en median kostscore på henholdsvis 3,1 og 3,3, mens kvinders kostscore er 3,7. Energiindtagelse for de årige mænd er ca. 400 kj højere per dag sammenlignet med de årige mænd, mens energiindtagelsen er uændret aldersgrupperne imellem for kvindernes vedkommende. For begge køns vedkommende er den mediane indtagelse af protein den samme for begge aldersgrupper svarende til 1,1 g/kg kropsvægt for mænd og 1,1-1,0 g/kg kropsvægt for kvinder. Kostens mediane indhold af tilsat sukker er 7 E% for de årige og 8 E% for de 65-75årige mænd og kvinder Kostsammensætning i forhold til anbefalingerne For både mænd og kvinder har ca. halvdelen en proteinindtagelse under det anbefalede interval på 1,1 1,3 g protein pr. kg kropsvægt. Omkring 25 % af både mænd og kvinder har en proteinindtagelse under 0,8 g pr kg kropsvægt, der er den internationale anbefaling baseret på kvælstofbalancestudier (Nordisk Ministerråd 2014). Kostens indhold af mættet fedt er højere end de anbefalede 10 E% for stort set alles vedkommende. Omkring 75 % af både mænd og kvinder overholder ikke anbefalingen på mindst 25 g kostfiber pr. dag, og ligeledes overholder ca. 75 % ikke anbefalingen på mindst 75 g fuldkorn pr. 10 MJ. 15

18 Ca. 25 % af både mænd og kvinder har et indhold af tilsat sukker i kosten, der overstiger de anbefalede 10 E%. Omkring 50 % af mændene og 25 % af kvinderne har en alkoholindtagelse, der overstiger grænsen på maksimalt 5 E%. 75 % af kvinderne og næsten alle mændene opfylder ikke anbefalingen for 600 g frugt og grønt pr. 10 MJ. Bortset fra de årige mænd opfylder omkring 75 % ikke anbefalingen på ca. 70 g fisk Delkonklusion for kostscore og kostsammensætning Der ses ikke væsentlige forskelle i kostscoren og i kostens sammensætning for aldersgruppen år sammenlignet med aldersgruppen år. Ca. halvdelen af de årige har en proteinindtagelse, der ligger under det anbefalede interval. Hos ca. 75 % af de årige afviger kostens sammensætning fra de officielle anbefalinger, hvad angår alkohol, frugt og grønt, kostfiber, fuldkorn og fisk. 16

19 Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM-faktorer) Fordelingen af KRAM-faktorerne for populationen fremgår af tabel 5. Tabel 5. KRAM-faktorer fordelt på alder for mænd og kvinder Mænd Kvinder år år år år n % n % n % n % Kost (n=1138) Kostscore 2, Kostscore < 2, Rygning (n=1129) Ikke ryger/ lejlighedsvis ryger Daglig ryger *** * Alkohol (n=1138) 14/21 genstande pr. uge /21 genstande pr. uge * Motion, fysisk aktivitet (n=1036) Ikke stillesiddende livsstil Stillesiddende livsstil *** *** (<5000 skridt/dag) Aldersforskelle: * p<0,05; *** p<0,001 Af tabel 5 fremgår, at 27 % til 25 % af mændene og 9 % til 5 % af kvinderne for henholdsvis årige og årige har en kostscore under 2,5. Der er ikke forskel på kostscore aldersgrupperne imellem. Andelen af daglige rygere er lavere hos de årige sammenlignet med de årige. Henholdsvis 23 % til 21 % af mændene og 17 % til 19 % af kvinderne i de to aldersgrupper har en indtagelse af alkohol, der overstiger højrisikogenstandsgrænserne, og der er ingen forskel aldersgrupperne imellem. Andelen, der har en stillesiddende livsstil, er næsten dobbelt så høj hos de årige sammenlignet med de årige for både mænd og kvinders vedkommende. 17

20 Vægtstatus og abdominal fedme Tabel 6 angiver vægtstatus og abdominal fedme hos de årige. Tabel 6. Vægtstatus, abdominal fedme og helbredsrisiko ud fra BMI og taljeomkreds fordelt på alder for mænd og kvinder Mænd Kvinder år år år år n % n % n % n % Vægtstatus (n=1025) Undervægt, BMI < 18, Normalvægt, BMI 18,5 - < Overvægt, BMI 25 - < Svær overvægt I, BMI 30 - < Svær overvægt II&III, BMI Abdominal fedme (n=1029) Ej abdominal fedme (K:< 87 cm; M:< 102 cm) Abdominal fedme (K: 88 cm; M: 102 cm) Helbredsrisiko forbundet med overvægt (n=976) Ingen eller øget risiko Høj risiko Meget høj/ekstrem høj risiko Hos årige mænd og kvinder er forekomsten af undervægt 0-2 % af populationen, mens forekomsten af svær overvægt (BMI 30) er 27 % for mændene og ca. 20 % for kvinderne. Abdominal fedme, den sygdomsrelaterede æblefacon, ses hos 44 % af mændene og hos ca. 50 % af kvinderne. Højrisiko overvægt,der er defineret som en høj, meget høj eller ekstrem høj helbredsrisiko for udvikling af type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom (se tabel 1), ses hos sammenlagt 43 % af mændene og 46 % af kvinderne. Der ses ingen statistisk signifikante forskelle mellem midaldrende og ældre i forekomsten af hverken vægtstatus, abdominal fedme eller højrisiko overvægt Delkonklusion for KRAM-faktorer, vægtstatus og abdominal fedme Der er ikke forskelle aldersgrupperne i mellem for kostscore, højrisiko alkoholindtagelse og helbredsrisiko forbundet med overvægt. Der er færre daglige rygere blandt de årige sammenlignet med de årige, og en stillesiddende livsstil er mere udbredt blandt de årige sammenlignet med de årige. 18

21 4.2. Identifikation og karakterisering af risikogrupper Da der kun er fundet få forskelle mellem aldersgrupperne for kostscore, kostsammensætning og øvrige KRAM-faktorer (jf. delkonklusion ), analyseres de årige og årige samlet i forhold til intention om at spise sundt samt sociodemografiske faktorer. De faktorer, der er valgt at fokusere på, er: intention om at spise sundt uddannelse husstandssammensætning urbanisering I det følgende fokuseres på KRAM-faktoren Kost, dvs. kostscore og kostsammensætning, med henblik på at afdække, hvad der karakteriser personer med en uhensigtsmæssig kostkvalitet. Af tabel 7 fremgår, at 26 % af mændene har en kostscore under 2,5, mens dette er tilfældet for 7 % af kvinderne.. Tabel 7. Højrisiko og lavrisiko kostscore fordelt på årige mænd og kvinder Mænd Kvinder (n=554) (n=524) n % n % Lavrisiko (kostscore 2,5) Højrisiko (kostscore<2,5) *** Kønsforskelle: *** p<0,001 19

22 Intention om at spise sundt I tabel 8 vises kostscore og kostsammensætning blandt mænd med intention om at spise sundt (ja/nej). Tabel 8. Kostscore og kostsammensætning i forhold til intention om at spise sundt for mænd i alderen år Mænd Ja, har intention om at spise sundt (n=430) Nej, har ikke intention om at spise sundt (n=122) Gns SD Median P25 P75 Gns SD Median P25 P75 Kostscore 3,4 0,84 3,5 2,7 4,0 2,7 0,68 2,6*** 2,2 3,2 ENERGI 10,6 2,9 10,6 8,5 12,5 11,9 3,4 11,5** 9,40 13,1 (MJ/dag) Frugt og grønt *** Fisk og fiskeprodukter *** 4 43 Protein 17 2, , (E% excl. alkohol) Protein 1,1 0,37 1,1 0,8 1,4 1,2 0,35 1,3* 0,9 1,5 (g/kg kropsvægt) Mættede fedtsyrer 15 3, ,8 17*** (E-% excl. alkohol) Tilsat sukker 8 5, ,2 8** 6 12 (E-% excl. alkohol) Alkohol 7 6, , (E-%) Kostfiber 24 8, , (g/dag) Fuldkornsindtag *** Gns: Gennemsnit, SD: Standardafvigelse, P: Percentil Forskel kostsammensætning i forhold til intention: * p<0,05; ** p<0,01, *** p<0,001 Mænd, der ikke har intention om at spise sundt, har en median kostscore på 2,6 svarende til, at omkring halvdelen har en højrisiko kostscore. Kostscoren er væsentligt lavere end hos mænd, der har intention om at spise sundt. Mænd, der ikke har intention om at spise sundt har desuden en højere energiindtagelse samt en højere proteinindtagelse (g/kg kropsvægt). Såfremt dette balanceres af en højere energiomsætning er det ernæringsmæssigt positivt. Kostens indhold af frugt og grønt samt fisk og fuldkorn er lavere, mens indholdet af mættet fedt og tilsat sukker er højere blandt de mænd, som ikke har intention om at spise sundt sammenlignet med mænd med intention om at spise sundt, hvilket afspejles i den lavere kostscore. 20

23 I tabel 9 vises kostscore og kostsammensætning blandt kvinder med intention om at spise sundt (ja/nej). Tabel 9. Kostscore og kostsammensætning i forhold til intention om at spise sundt for kvinder i alderen år Kvinder Ja, har intention om at spise sundt (n=519) Nej, har ikke intention om at spise sundt (n=64) Gns SD Median P25 P75 Gns SD Median P25 P75 Kostscore 3,8 0,68 3,8 3,3 4,3 3,0 0,79 3,2*** 2,4 3,7 ENERGI 8,1 2,3 7,9 6,4 9,5 7,7 2,1 7,6 6,3 8,8 (MJ/dag) Frugt og grønt *** Fisk og fiskeprodukter * 6 58 Protein 17 2, , (E% excl. alkohol) Protein 1,1 0,34 1,1 0,8 1,3 0,9 0,34 0,8*** 0,7 1,0 (g/kg kropsvægt) Mættede fedtsyrer 15 3, ,6 17*** (E-% excl. alkohol) Tilsat sukker 8 4, , (E-% excl. alkohol) Alkohol 5 4, , (E-%) Kostfiber 22 6, ,1 16*** (g/dag) Fuldkornsindtag *** Gns: Gennemsnit, SD: Standardafvigelse, P: Percentil Forskel kostsammensætning i forhold til intention: * p<0,05; ** p<0,01, *** p<0,001 Kvinder, der ikke har intention om at spise sundt, har en median kostscore på 3,2, og ca. 25 % har en højrisiko kostscore. Kostscoren er lavere end hos kvinder, der har intention om at spise sundt. Hos ca. 75 % af kvinder, der ikke har intention om at spise sundt, ligger proteinindtagelse under det anbefalede interval på 1,1-1,3 g protein/kg kropsvægt, og proteinindtagelse er lavere sammenlignet med kvinder, der har intention om at spise sundt. Kostens indhold af frugt og grønt, fisk, fuldkorn og kostfiber er lavere, mens indholdet af mættet fedt er højere blandt de kvinder, som ikke har intention om at spise sundt sammenlignet med kvinder, der har intention om at spise sundt, hvilket afspejles i den lavere kostscore. 21

24 Uddannelse Af tabel 10 fremgår kostscore og kostsammensætning blandt mænd med henholdsvis kort og lang uddannelse. Tabel 10. Kostscore og kostsammensætning i forhold til uddannelse blandt mænd i alderen år Mænd Kort uddannelse (n=348) Lang uddannelse (n=206) Gns SD Median P25 P75 Gns SD Median P25 P75 Kostscore 3,1 0,84 3,2 2,5 3,8 3,4 0,87 3,4* 2,8 4,1 ENERGI 11 3,3 10,8 8,8 12,9 10,6 2,6 10,6 9,3 12 (MJ/dag) Frugt og grønt *** Fisk og fiskeprodukter Protein 16 2, , (E% excl. alkohol) Protein 1,2 0,38 1,1 0,8 1,4 1,2 0,32 1,1 1,0 1,4 (g/kg kropsvægt) Mættede fedtsyrer 16 3, (E-% excl. alkohol) Tilsat sukker 9 5, ,3 6** 4 9 (E-% excl. alkohol) Alkohol 6 6, ,7 6** 3 10 (E-%) Kostfiber 24 8, , (g/dag) Fuldkornsindtag Gns: Gennemsnit, SD: Standardafvigelse, P: Percentil Forskel kostsammensætning i forhold til uddannelse: * p<0,05; ** p<0,01, *** p<0,001 Mænd med kort uddannelse har en lidt lavere kostscore sammenlignet med mænd med en lang uddannelse, 3,2 versus 3,4. Kostsammensætningen hos de kortuddannede mænd afspejler en kost med et lavere indhold af frugt og grønt og med et højere indhold af tilsat sukker sammenlignet med mænd med en lang uddannelse. Sammenlignet med de kortuddannede har mænd med en lang uddannelse dog en højere median indtagelse af alkohol på 6 E%, der overskrider anbefalingen på maksimalt 5 E%. 22

25 Af tabel 11 fremgår kostscore og kostsammensætning blandt kvinder med henholdsvis kort og lang uddannelse. Tabel 11. Kostscore og kostsammensætning i forhold til uddannelse blandt kvinder i alderen år Kvinder Kort uddannelse (n=361) Lang uddannelse (n=222) Gns SD Median P25 P75 Gns SD Median P25 P75 Kostscore 3,6 0,75 3,7 3,1 4,2 3,7 0,74 3,9 3,2 4,3 ENERGI 7,9 2,25 7,7 6,3 9,2 8,6 2,14 8,3*** 6,9 10,1 (MJ/dag) Frugt og grønt , , Fisk og fiskeprodukter 47 40, , Protein 17 3, , (E% excl. alkohol) Protein 1,0 0,35 1,0 0,8 1,3 1,1 0,33 1,1** 0,9 1,4 (g/kg kropsvægt) Mættede fedtsyrer 15 3, , (E-% excl. alkohol) Tilsat sukker 8 4, , (E-% excl. alkohol) Alkohol 4 4, , (E-%) Kostfiber 20 7, ,4 22*** (g/dag) Fuldkornsindtag 61 28, , Gns: Gennemsnit, SD: Standardafvigelse, P: Percentil Forskel kostsammensætning i forhold til uddannelse: * p<0,05; ** p<0,01, *** p<0,001 Der ses ingen forskel i kostscoren i forhold til kvinders uddannelsesniveau. Kvinder med en kort uddannelse har en energiindtagelse, der er ca. 600 kj lavere sammenlignet med kvinder med en lang uddannelse. Den lavere energiindtagelse er sandsynligvis medvirkende til den lavere proteinindtagelse (g pr. kg kropsvægt), hvor omkring halvdelen af de kortuddannede kvinder ligger under det anbefalede indtagsinterval. Indtagelsen af kostfiber er desuden lavere sammenlignet med kvinder med en lang uddannelse. 23

26 Husstandssammensætning I tabel 12 fremgår kostscore og kostsammensætning blandt mænd, der henholdsvis bor alene eller sammen med andre. Tabel 12. Kostscore og kostsammensætning i forhold til husstandssammensætning blandt mænd i alderen år Mænd Alene Samboende (n=72) (n=482) Gns SD Median P25 P75 Gns SD Median P25 P75 Kostscore 3,0 0,89 3,0 2,2 3,7 3,3 0,83 3,3* 2,6 3,9 ENERGI 11,4 3,50 11,2 8,5 13,1 10,8 2,90 10,6 8,9 12,7 (MJ/dag) Frugt og grønt , , Fisk og fiskeprodukter 40 43, ,7 39* Protein 16 2, ,5 17* (E% excl. alkohol) Protein 1,2 0,38 1,1 0,8 1,4 1,2 0,36 1,1 0,9 1,4 (g/kg kropsvægt) Mættede fedtsyrer 16 3, , (E-% excl. alkohol) Tilsat sukker 9 6, , (E-% excl. alkohol) Alkohol 7 8, , (E-%) Kostfiber 24 10, , (g/dag) Fuldkornsindtag 60 37, , Gns: Gennemsnit, SD: Standardafvigelse, P: Percentil Forskel kostsammensætning i forhold til husstandssammensætning: * p<0,05; ** p<0,01, *** p<0,001 Mænd, der bor alene, har en lavere kostscore sammenlignet med mænd, der bor sammen med andre, svarende til 3,0 versus 3,3. De alene-boende mænd har et lavere indhold af protein (E%), men der er ikke forskel i proteinindtagelsen i absolut mængde (g/kg kropsvægt), sammenlignet med mænd, der bor sammen med andre. Hos de alene-boende mænd ses særligt et lavere indhold af fisk i kosten på 26 g /10 MJ, der udgør ca. 1/3 af anbefalingen på 70 g. 24

27 I tabel 13 fremgår kostscore og kostsammensætning blandt kvinder, der henholdsvis bor alene eller sammen med andre. Tabel 13. Kostscore og kostsammensætning i forhold til husstandssammensætning blandt kvinder i alderen år Kvinder Alene (n=148) Samboende (n=435) Gns SD Median P25 P75 Gns SD Median P25 P75 Kostscore 3,6 0,77 3,5 3,0 4,2 3,7 0,73 3,8* 3,3 4,2 ENERGI 7,8 2,32 7,7 6,1 8,9 8,2 2,17 8,0 7,0 10,0 (MJ/dag) Frugt og grønt , , Fisk og fiskeprodukter 50 43, , Protein 17 3, , (E% excl. alkohol) Protein 1,1 0,35 1,0 0,8 1,3 1,1 0,35 1,0 0,8 1,3 (g/kg kropsvægt) Mættede fedtsyrer 16 3, ,0 14*** (E-% excl. alkohol) Tilsat sukker 7 4, , (E-% excl. alkohol) Alkohol 4 4, ,6 4** 1 7 (E-%) Kostfiber 20 7, ,7 21** (g/dag) Fuldkornsindtag 61 24, , Gns: Gennemsnit, SD: Standardafvigelse, P: Percentil Forskel kostsammensætning i forhold til husstandssammensætning: * p<0,05; ** p<0,01, *** p<0,001 Kvinder, der bor alene, har en lavere kostscore på 3,5 sammenlignet med kvinder, der bor sammen med andre, hvor kostscoren er 3,8. Den lavere kostscore afspejles i, at kosten har et højere indhold af mættet fedt og et lavere indhold af kostfiber sammenlignet med kvinder, der bor sammen med andre De samboende kvinder har imidlertid en højere alkoholindtagelse svarende til 4 E% versus 2 E% blandt de alene-boende, og mindst 25 % af de samboende kvinder overskrider anbefalingen på maksimalt 5 E%. 25

28 Urbanisering I tabel 14 fremgår kostscore og kostsammensætning blandt mænd, der henholdsvis bor i mellemstore og større byer eller i mindre byer. Tabel 14. Kostscore og kostsammensætning i forhold til urbanisering blandt mænd i alderen år Mænd < indbyggere (n=245) indbyggere (n=308) Gns SD Median P25 P75 Gns SD Median P25 P75 Kostscore 3,2 0,87 3,2 2,5 3,9 3,2 0,83 3,2 2,6 3,8 ENERGI 11,2 3,28 11,1 9,0 13,1 10,6 2,81 10,3* 8,8 12,0 (MJ/dag) Frugt og grønt , , Fisk og fiskeprodukter 44 36, , Protein 16 2, , (E% excl. alkohol) Protein 1,2 0,38 1,1 0,9 1,5 1,1 0,35 1,1 0,9 1,4 (g/kg kropsvægt) Mættede fedtsyrer 16 3, , (E-% excl. alkohol) Tilsat sukker 8 5, , (E-% excl. alkohol) Alkohol 6 4, , (E-%) Kostfiber 25 8, ,5 22* (g/dag) Fuldkornsindtag 58 30, , Gns: Gennemsnit, SD: Standardafvigelse, P: Percentil Forskel kostsammensætning i forhold til urbanisering: * p<0,05; ** p<0,01 Der ses ikke de store forskelle i kosten hos mænd, der bor i mellemstore og større byer sammenlignet med kosten hos mænd, der bor i små byer. Dog har mænd i større byer en energiindtagelse, der er ca. 800 kj lavere samt en lidt lavere kostfiberindtagelse sammenlignet med mænd i mindre byer. 26

29 I tabel 15 fremgår kostscore og kostsammensætning blandt kvinder, der henholdsvis bor i mellemstore og større byer eller i mindre byer. Tabel 15. Kostscore og kostsammensætning i forhold til urbanisering blandt kvinder i alderen år Kvinder < indbyggere (n=301) indbyggere (n=280) Gns SD Median P25 P75 Gns SD Median P25 P75 Kostscore 3,6 0,76 3,7 3,1 4,2 3,7 0,74 3,7 3,2 4,2 ENERGI 8,2 2,42 7,9 6,5 9,9 7,8 2,04 7,8 6,4 9,0 (MJ/dag) Frugt og grønt , , Fisk og fiskeprodukter 48 40, , Protein 16 2, , (E% excl. alkohol) Protein 1,1 0,38 1,0 0,8 1,4 1,0 0,32 1,0 0,8 1,2 (g/kg kropsvægt) Mættede fedtsyrer 15 3, , (E-% excl. alkohol) Tilsat sukker 8 4, ,1 7** 4 9 (E-% excl. alkohol) Alkohol 5 4, , (E-%) Kostfiber 22 7, , (g/dag) Fuldkornsindtag 60 25, , Gns: Gennemsnit, SD: Standardafvigelse, P: Percentil Forskel kostsammensætning i forhold til urbanisering: * p<0,05; ** p<0,01 Kvinder i mellemstore og større byer har et lidt lavere indhold af sukker i kosten sammenlignet med kvinder i mindre byer, men indholdet er fortsat under anbefalingen på maksimalt 10 E%. Men ellers ses der ikke forskelle i kostscore og kostsammensætning i forhold til urbanisering. 27

30 Delkonklusion for karakterisering af risikogrupper Sammenfattende ses, at der for både mænd og kvinder er en sammenhæng mellem intention om at ikke spise sundt og en kost der i lavere grad opfylder de officielle anbefalinger. Sammenlignet med årige med en lang uddannelse har de kortuddannede en dårligere kostkvalitet for mændenes vedkommende, mens sammenhængen for kvinderne er mindre udtalt. De kortuddannede kvinder har en lavere energiindtagelse årige, der bor alene, har en lavere kostscore for både mænds og kvinders vedkommende. For mændenes vedkommende er det særligt et lavere indhold i kostens af fisk, mens der for de alene-boende kvinders vedkommende findes et højere indhold af mættet fedt og et lavere indhold af kostfiber i kosten sammenlignet med de samboende. Mindst 25 % af de samboende kvinder overskrider en alkoholindtagelse på maksimalt 5 E%. Der ses ingen væsentlige forskelle mellem kostens kvalitet og sammensætning i forhold til urbanisering, hverken hos mænd eller kvinder. På udvalgte kostparametre ses følgende sammenhænge: lavere kostscore: kortuddannede mænd alene-boende mænd og kvinder lavere energiindtagelse: mænd med intention om at spise sundt kvinder med kort uddannelse højere alkoholindtagelse: mænd med lang uddannelse samboende kvinder højere indhold af frugt og grønt intention om at spise sundt mænd med lang uddannelse 28

31 4.3. Karakterisering af årige med højrisiko sundhedsadfærd I det følgende beskrives de årige i relation til højrisikofaktorerne (jf. afsnit 3.7 og tabel 17) og de, der har en højrisiko sundhedsadfærd, karakteriseres Fordeling af højrisiko KRAM-faktorer og højrisiko overvægt. I tabel 16 beskrives frekvensen af højrisikofaktorer fra 0-5 hos henholdsvis mænd og kvinder. Tabel 16. Frekvens af højrisikofaktorer for årige mænd og kvinder Mænd Kvinder (n=450) (n=449) n % n % Antal højrisikofaktorer * Kønsforskel: *p<0,05. Af tabel 16 fremgår, at 26 % af mændene og 33 % af kvinderne ikke har nogle højrisikofaktorer. Ingen af deltagerne har alle 5 højrisikofaktorer. 15 % af mændene og 10 % af kvinderne har mindst 3 højrisikofaktorer. Tabel 17 viser hvilke højrisikofaktorer, der optræder hyppigst blandt deltagere med mindst 1 højrisikofaktor. Tabel 17. Fordeling af højrisikofaktorer for årige mænd og kvinder med mindst 1 risikofaktorer Mænd Kvinder (n=309) (n=297) n % n % Kostscore <2, Daglig ryger Genstande >14/21 genstande pr. uge Stillesiddende livsstil <5000 skridt pr. dag Højrisiko overvægt

Overvægt blandt årige danskere potentialer for at fremme sund kost og sundhedsadfærd

Overvægt blandt årige danskere potentialer for at fremme sund kost og sundhedsadfærd Overvægt blandt 55-75-årige danskere potentialer for at fremme sund kost og sundhedsadfærd Overvægt blandt 55-75-årige danskere potentialer for at fremme sund kost og sundhedsadfærd Udarbejdet af Jeppe

Læs mere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Den Nationale Sundhedsprofil

Den Nationale Sundhedsprofil Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser

Læs mere

Hvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra?

Hvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra? Hvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra? Sisse Fagt, seniorrådgiver Afdeling for risikovurdering og ernæring, DTU Fødevareinstituttet Disposition Datakilder om sukker Danskernes indtag

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Madpræferencer og livsstil? Anja Biltoft-Jensen 22/9 2016

Madpræferencer og livsstil? Anja Biltoft-Jensen 22/9 2016 Madpræferencer og livsstil? Anja Biltoft-Jensen 22/9 2016 Sociale forskelle i kostvaner Social ulighed i sundhed: levetid Forventet restlevetid for en 30-årig efter uddannelse Forventet restlevetid (år)

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Nye kostråd social lighed i sundhed? Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Landbrug & Fødevarer, 25. oktober 2013 Margit Velsing Groth, Seniorforsker, Mag.scient.soc Afd. for Ernæring,

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Modelberegninger bag kostråd til ældre over 65 år Notat til Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk

Modelberegninger bag kostråd til ældre over 65 år Notat til Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 28, 2017 Modelberegninger bag kostråd til ældre over 65 år Notat til Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk Pedersen, Agnes N. Publication date: 2017 Document Version Forlagets

Læs mere

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag

Danskernes fuldkornsindtag E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2014 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2013 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle, Karsten Kørup og Tue Christensen Afdeling for Ernæring,

Læs mere

Seniorrådgiver Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet, Landbrug og Fødevarer, september 2016

Seniorrådgiver Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet, Landbrug og Fødevarer, september 2016 Seniorrådgiver Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet, jmat@food.dtu.dk NATIONALE KOSTUNDERSØGELSER 1985-2013 Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. 1985-2242 deltagere 15-80 år Kosthistorisk interview

Læs mere

Sodavand, slik, chokolade og fastfood

Sodavand, slik, chokolade og fastfood Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Ola Ekholm Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sodavand, slik, chokolade og fastfood Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon

Læs mere

Børns kost på hverdage og weekenddage.

Børns kost på hverdage og weekenddage. Børns kost på hverdage og weekenddage. Hvordan er kostens kvalitet? Sisse Fagt, afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Snakke om to af artiklerne i PhD afhandlingen Artikel I Rothausen BW, Matthiessen

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Hvad spiser danske børn og voksne?

Hvad spiser danske børn og voksne? VIDENSKAB & KLINIK Fokusartikel ABSTRACT Spiser danskerne sundt? Danskernes indtag af fødevarer og næringsstoffer kan vurderes på basis af bl.a. den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysisk

Læs mere

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %). Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne

Læs mere

Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013

Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Udarbejdet

Læs mere

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Beskrevet ud fra den landsdækkende kostundersøgelse 1995 og 2000/01. Margit Velsing Groth og Sisse Fagt Afdeling for Ernæring Institut

Læs mere

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Beskrevet ud fra den landsdækkende kostundersøgelse 1995 og 2000/01. Margit Velsing Groth og Sisse Fagt Afdeling for Ernæring Institut

Læs mere

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Markedsanalyse. 11. juli 2018 Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 03, 2015 Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Sørensen, Mette Rosenlund; Groth, Margit Velsing; Fagt, Sisse Publication date: 2012 Document

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge

Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) 26.3.8 Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge Af cand. Brom. Sisse Fagt Afdeling

Læs mere

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet jmat@food.dtu.dk Hvad vil jeg tale om? Er fedmekurven knækket? Faktorer

Læs mere

Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet

Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet Afdeling for Ernæring, DTU www.food.dtu.dk Den nationale

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Fisk Mælk Mad Kød Faktisk kost Danskerne Befolkningen Hygge Madpyramide Sunde kostvaner Fornuft Følelse Lyst Fødevarer Frugt & grønt Hverdag Weekend

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt

Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt Sisse Fagt, seniorrådgiver Afdeling for risikovurdering og ernæring, DTU Fødevareinstituttet sisfa@food.dtu.dk Disposition Kostvaner status og udvikling

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Næringsstofanbefalinger

Næringsstofanbefalinger Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018 Markedsanalyse 10. januar 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse En stor del af danskerne

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Det indre kaos og den ydre disciplin.

Det indre kaos og den ydre disciplin. Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt

Læs mere

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

SUND ODENSE - HVORDAN ER SUNDHEDEN I ODENSE 2017?

SUND ODENSE - HVORDAN ER SUNDHEDEN I ODENSE 2017? SUND ODENSE - HVORDAN ER SUNDHEDEN I ODENSE 17? INDHOLD FORORD SUND ODENSE 17 4 STRESS 16 VÆGT 3 HVAD LIGGER BAG SUND ODENSE? 6 HELBRED OG TRIVSEL 8 LIVSKVALITET 1 SØVN SUNDHEDSADFÆRD 22 RYGEVANER 24 ALKOHOLVANER

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions

Læs mere

Hvor meget sukker spiser vi egentligt? Og hvor får vi det primært fra?

Hvor meget sukker spiser vi egentligt? Og hvor får vi det primært fra? Hvor meget sukker spiser vi egentligt? Og hvor får vi det primært fra? Sisse Fagt, seniorrådgiver Afdeling for Risikovurdering og Ernæring, DTU Fødevareinstituttet Disposition Datakilder om sukker Danskernes

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse

Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 27, 2016 Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Christensen, Lene Møller; Fagt, Sisse Publication date: 2015

Læs mere

Danskernes kostvaner 2011-2013

Danskernes kostvaner 2011-2013 Danskernes kostvaner 2011-2013 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Udarbejdet af: Agnes N. Pedersen Tue Christensen Jeppe Matthiessen Vibeke Kildegaard Knudsen Mette Rosenlund-Sørensen Anja

Læs mere

Danskernes kostvaner nu og i fremtiden

Danskernes kostvaner nu og i fremtiden Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jul 16, 2017 Danskernes kostvaner nu og i fremtiden Fagt, Sisse; Biltoft-Jensen, Anja Pia; Sørensen, Mette Rosenlund; Trolle, Ellen; Christensen, Tue; Matthiessen, Jeppe

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015. Else Molander Fødevarestyrelsen

De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015. Else Molander Fødevarestyrelsen De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015 Else Molander Fødevarestyrelsen 5th October 2015 De officielle kostråd 2 Nordiske Næringsstof Rekommandationer 2012 2015 kostrådsrapport fra USA analog til NNR

Læs mere

Forord... 3 Læsevejledning... 4 Baggrund og formål... 5 Delrapport I. Kvantitativ del... 7 Sammenfatning... 7 Baggrund og formål...

Forord... 3 Læsevejledning... 4 Baggrund og formål... 5 Delrapport I. Kvantitativ del... 7 Sammenfatning... 7 Baggrund og formål... Forord... 3 Læsevejledning... 4 Baggrund og formål... 5 Delrapport I. Kvantitativ del... 7 Sammenfatning... 7 Baggrund og formål... 7 Population og metode... 8 Resultater... 10 Kostens ernæringssammensætning

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Bemærkninger til mad og måltider

Bemærkninger til mad og måltider Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 15/16 Anette Johansen 19.1.17 National Institute of Public Health Baggrund Børns ernæring, mad- og måltidsvaner

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere