maler nyt April 2008 nr. 2 Flere i fagforening i USA Side 6

Transkript

1 maler nyt April 2008 nr. 2 Flere i fagforening i USA Side 6

2 Medlemsblad for Malernes Fagforening i Storkøbenhavn Indhold Ansvarshavende redaktør: Steen Harup Redaktionsudvalg: Steen Harup og Bo Rosschou Oplag: 3700 eks. Grafisk produktion: Eks-Skolens Trykkeri ApS. ISSN Redaktionen sluttet 9. april 2008 Stof til næste nummer skal være redaktionen i hænde 20. juni 2008 Malernes Fagforening Storkøbenhavn: Lygten 10, 2400 København NV. Telefon: Telefax: lygten@maler.dk Åbningstider: Mandag Tirsdag og Onsdag Lukket Torsdag og Fredag Telefonen er åben hele dagen. Fredag kun til kl Det henstilles så vidt muligt ikke at ringe mellem kl og Facaden er ved at krakelere GAL-MET tvinger familie ud af hus og hjem Apollo-projektet Aftale om GAL-MET Flere arbejdere i fagforening Byggefagenes Samvirkes årsmøde Generalforsamling Ændringer i fagforeningens ledelse Flere blev dræbt på arbejdet i Regional miljøkonference Steen Harup stubler ud Weekendkursus for malersvende Ledighedsstatistik Ny telefonservice Nyt fra det offentlige område Ny i fagforeningens sekretariat Afdelingen gratulerer Der er stadig fuld gang i Seniorklubben Skovtur til Skuldelev Kro Arbejdspladsliste Lønstatistik Nyt fra Kulturudvalget Klubformænd, kasserer og sikkerhedsrepræsentanter maj i Nørrebrohallen April 2008 nr. 2 maler nyt Forsiden LO Storkøbenhavn har besøgt den amerikanske organisation SEIU, der har stor medlemsfremgang. Maler nyt er trykt på Multiart Silk 100 g, som er godkendt til Svanemærkning Foto: Allan Leegaard Flere i fagforening i USA Side 6

3 Facaden er ved at krakelere EU viser sit grimme ansigt Politikere og interesserede i arbejdsmarkedsforhold har gennem en række år haft øjnene rettet mod Danmark, og specielt mod den såkaldte danske model. Systemet med at arbejdsmarkedets parter i bred udstrækning klarer tingene selv uden om lovgivning, samtidig med at der er skabt en meget stor fleksibilitet på arbejdsmarkedet, studeres med interesse verden over. Men man må nok konstatere, at der inden for de sidste måneder er kommet nogle alvorlige ridser i lakken. EU-domstolen har med to afgørelser sendt rystelser gennem organisationerne på arbejdsmarkedet og vel nok stærkest i de nordiske lande. Den såkaldte Waxholm-dom satte som bekendt be - grænsninger op for svensk fagbevægelses muligheder for at konflikte mod et lettisk firma, der ikke ville be tale lønninger efter svenske overenskomster, men aflønne efter lettiske forhold. Nylig har så samme EU-domstol afsagt kendelse i en sag opstået ved et byggeri i den tyske delstat Nie der - sachsen. Her havde man i forbindelse med udbud af offentlige arbejder betinget sig, at overenskomsterne skulle overholdes. En ganske fornuftig ordning, som vi også kan se eksempler på herhjemme. Da det så viste sig, at en polsk underentreprenør havde fusket med lønnen og kun udbetalt under halvdelen af den gældende overenskomstmæssige løn, dømte man firmaet til at betale en bøde. Dette forhold erklærer domstolen nu for at være i strid med EU s regler om udstationering af udenlandske arbejdstagere. Hensynet til den fri, rå og uhæmmede konkurrence i det indre marked, vægter tilsyneladende tungere end sikring af, at lokale aftaler og regler ikke undergraves. Det er ikke kønt at se på, og man kan undre sig over, at så mange både i fagbevægelsen og blandt arbejdsgivere og politikere, har så travlt med at nedtone betydningen af disse sager. Det hænger måske sammen med at EU helt åbenlyst har udstillet sin grimme side og så måske det forhold, at der er lagt op til en godkendelse af Lissabon trak taten her til efteråret. Løntyveri i Polen Det er naturligvis altid rart med nogle klare udmeldinger, men de fingerpeg, der ligger i de to domme, kunne vi godt have været foruden. Det samme gælder den konstatering, at fagretslige afgørelser, truffet i Danmark med et fingerknips, kan omgøres ved en polsk retsafgørelse. Sagen er, at en polsk maler ved fagforeningens hjælp fik konstateret et lønefterslæb på kr ved et mæglingsmøde. Pengene blev i henhold til afgørelsen udbetalt af det polske firma Gal-Met. Alt så godt. Men fir maet gik efterfølgende til retten i Polen, som underkendte den danske afgørelse. Samtidig dømte man den polske arbejder til at betale pengene tilbage. Firmaet har desuden ved det polske retsvæsen fået en kendelse, der indebærer, at der skal gøres udlæg i familiens hus, hvor han bor med sin hustru og to børn. Udo ver at det naturligvis er en katastrofe for den lille familie, som tvinges fra hus og hjem, sætter denne fremgangsmåde også store dele af det danske fagretslige system ud af kraft. Og at der ikke er tale om en tilfældighed ses af, at samme firma yderligere har anlagt sag i Polen om tilbagebetaling af kr som to andre polske arbejdere på lignende vis, har fået udbetalt i kompensation for manglende løn, ved en fagretslig afgørelse i malerfaget. Det må stå klart, at ovenstående eksempler på sager og domme på værste vis er med til at underminere den danske model. Det svækker fagbevægelsens muligheder og arbejde med at sikre lige vilkår, samt arbejdet med at sikre, at danske løn- og arbejdsforhold respekteres. Det var det, vi blev lovet ved afstemningen om medlemskabet af EU i 1972, da de daværende formænd for henholdsvis LO og DA, meget bombastisk postulerede: Nødderne knækker vi selv. Underforstået at ingen skulle, eller ville, blande sig i den danske arbejdsmarkedspolitik. Og senere ved udvidelsen af EU i 2004 med en række østeuropæiske lande blev det betonet, at der ikke ville blive tale om nogen form for social dumpning eller nogen form for dumpning af løn- og arbejdsforhold. Den holder bare ikke! Vi må derfor kræve, at der findes løsninger, der sikrer at det enkelte land har mulighed for at håndhæve egne regler og aftaler. Kræver dette, at der skal rettes i direktiver og forordninger, eller at der eventuelt skal tages forbehold i Lis - sabon traktaten ja så er det det der må ske. Denne udhuling og dumpning af rettigheder og forhold må og skal standses! Steen Harup maler nyt 3

4 TEMA GAL-MET tvinger polsk familie ud af Den polske byggevirksomhed GAL- MET tvinger nu den polske arbejder Jerzy Kisiel og hans kone og to børn til at fraflytte deres hus. Jerzy Kisiel blev i Danmark tilkendt kroner i efterbetaling af manglende løn. Denne beslutning fik GAL- MET imid lertid omgjort af byretten i den polske by Olsztyn der besluttede, at Jerzy Kisiel skulle betale pengene tilbage til arbejdsgiveren. En beslutning, Jerzy Kisiel ikke har været i stand til at opfylde. Listvan-klanen, der står bag det polske byggefirma, har derfor nu i Polen fået by - rets kendelse for, at Barbara Kie sel, Jerzy Kisiels hustru, hæfter for de kroner, og at der skal gøres udlæg i fami liens hus, som Barbara Kisiel står som ejer af. Kendelsen, der beordrer ud læg i hu set, er truffet af byretten i Olsztyn den 28. marts 2008 og er netop blevet forkyndt for Barbara Kisiel i familiens hjem i lands - byen Glucholazy i det sydlige Polen. Søger støtte i Udenrigsministeriet Malernes fagforening, som førte sa gen for Jerzy Kisiel i Danmark, har bedt om støtte fra Udenrigsministeriet og fra den øvrige danske fagbevægelse, så der kan etableres et retsligt forsvar i Polen Apollo-projekt skal give flere organisere og flere medlemmer Malernes Fagforening Storkøben - havn har fortsat stor fokus på, at alle værksteder, hvor det er muligt, er organiseret med værkstedsklub og sikker heds repræ sen tant. I samme for bindelse opfordrer fagforeningen kollegerne på alle værk steder til at vælge en or ga niser. Organiserens opgave er at sikre, at alle medarbejdere i firmaet er opmærksomme på nødvendigheden af, at alle ansatte er medlemmer af fagforeningen. Organiseren kan for eksempel være den samme person, som også Om organisere Udtrykket er hentet fra engelsk og amerikansk fagbevægelse. En organiser skal sikre, at alle ansatte på en arbejdsplads er medlemmer af fagforeningen. varetager sikkerhedsarbejdet, men det behøver ikke at være den samme. Alle kolleger har en klar interesse i, at alle på værkstedet er medlemmer af fagforeningen. Ikke mindst i en tid, hvor faget er under voldsomt pres udefra er det vigtigt, at vi står sammen. Spørg din kollega Så kære kollega! Når du ser dig om - kring på arbejdspladsen, så vær op - mærksom på at spørge de kolleger, du arbejder sammen med, om de er medlemmer af fagforeningen, såfremt du er i tvivl, om de er det. I tilfælde af at en kollega ikke er medlem, så tag det op sammen med kollegerne, klubben og/eller med fag for - enin gen. Sammenhold giver tryghed og bedre mulighed for at forbedre vores løn- og arbejdsvilkår. Apollo og organiser-projektet ud - vikles i samarbejde med Maler for - bundet. Vi arbejder også tæt sammen med de andre byggefag, så hvis du ser noget på byggepladsen, for ek sem - pel udenlandske firmaer, som du selv eller din egen værkstedsklub ikke kan få opklaret, hvad er, så kontakt fagforeningen. Så tager vi stilling til, om vi selv eller en anden af byggefagenes fagforeninger tager sig af det. 4 maler nyt

5 ORGANISERING hus og hjem København d. 7. april Mellem Tovesgade ApS v/ Morten Boll og Byggefagenes for Jerzy Kisiel og hans familie, samt for to andre polske arbejdere og deres fa - milier, som Listvan-klanen også forfølger i Polen på baggrund af fagretlige af - gørelser i Danmark. Fagforeningen har samtidig bedt dan - ske bygherrer om at afstå fra at under - støtte GAL-MET med entreprisekontrakter i Danmark. Samvirke v/ Bo Rosschou er der d.d. indgået følgende aftale: 1. GAL-MET stopper produktionsvirksomhed på Arkaden d.d. og bruger de kommende dage til at afrigge pladsen. 2. Det arbejde GAL-MET hidtil har udført overtages af fir - maer, der er medlem af en dansk arbejdsgiverorganisation. I tvivlstilfælde løses dette via forhandling mellem parterne. Byggefagenes Samvirke har ingen bemærkninger vedr. eksisterende entrepriser eller håndværksmestre som arbejder på pladsen p.t. ud over GAL-MET. Færdiggørelse vedr. de enkelte butikker er ikke et forhold, som Byggefagenes Aftale om GAL-MET Efter længere tids aktiviteter og pres mod Tovesgade ApS gav fir maet op og underskrev den 7. april en aftale om at ophøre med at benytte den polske byggevirksomhed GAL-MET. Samvirke vil gøre Tovesgade ApS ansvarlig for. 3. Tovesgade ApS indbetaler inden 8 dage kr alt incl. til Byggefagenes Samvirke. 4. Parterne har herefter ingen udeståender mod hinanden hvilket indebærer, at hverken Byggefagenes Samvirke, Malernes fagforening eller TIB 9 efterfølgende rejser krav mod Tovesgade ApS vedr. de forhold, der har været omkring Arkaden. 5. Nærværende aftale indgås under forbehold af godkendelse af Adv. Jan Leth Christensen tirsdag d. 8. april Eventuelle indvendinger skal meddeles skriftligt til Bo Rosschou inden onsdag d. 9. april 2008 kl. 9. Morten Boll Bo Rosschou Arkivfoto: Harry Nielsen maler nyt 5

6 TEMA USA: Flere arbejdere i fagforening En ny måde at arbejde på. Men en metode, der i virkeligheden i høj grad handler om at vende tilbage til gamle dyder. Det er baggrunden for, at det amerikanske SEIU er blevet det hurtigst voksende forbund i USA. LO Storkøbenhavn har netop besøgt SEIU for at hente inspiration til det fortsatte tværfaglige organiseringsarbejde i LO Foto: Allan Leegaard Organising er en stor satsning, der betaler sig selv En massiv omlægning af SEIU, som be - gyndte i 1996 med det formål at æn dre organisationen fra at være servicerende til at blive organiserende, har vendt forbundets tilbagegang til fremgang. Ved målrettet at anvende forbundets ressourcer til organising (40% af kontingentindtægterne på centralt plan og op til 20% af de lokale indtægter) er SEIU på 10 år blevet det hurtigst voksende forbund i USA. I denne 10 års pe riode har forbundet samlet brugt 1 mia. $ på organising. I samme periode er kontingentindtægten fra nye medlemmer 1,4 mia.$! Det har været en svær proces. Ske - ma tisk sagt har det ikke været alle, der har haft lige stor forståelse for, at skrivebordsarbejde skulle afløses af aktivitet ude på arbejdspladserne. Det var derfor nødvendigt både på centralt og lokalt plan at gennemtvinge et brud med den hidtidige måde at ar bejde på. Visse steder var det endda nødvendigt korporligt at sætte gamle fagforeningsbosser på porten. Men nu er der fremgang. VI fra LO mødte en dynamik og begejstring i USA, som kun kunne bekræfte os i, at SEIU s måde at arbejde på, også kan være vejen frem for dansk fagbevægelse i den form, der nu kan passe på vores vilkår. Vores udgangspunkt for at vende tilbagegang i Dan mark til fremgang, er på mange punkter anderledes end i USA. Imidlertid er der for mig ingen tvivl om, at et brud med vores vante arbejdsform er nødvendig, for at der kan skabes grundlag for en samlet fremgang for dansk fagbevægelse. Blitz er en ny måde at arbejde på De fleste europæere har lagt mærke til, at amerikanerne har deres egen måde at spille fodbold på. Spillerne står i en kreds i en strategisk samling, foretager et pludseligt lynangreb og har det mål, at kæmpe sig frem til, at lægge bolden bag mållinien. Sådan arbejder SEIU. I USA kan man ikke bare lave en fagforening. Over 50 procent af de ansatte skal stemme for, at de vil have en fagforening, for at den kan anerkendes, og at der efter - følgende kan forhandles om en kollektiv aftale om løn- og arbejdsforhold I USA kan man ikke bare lave en fagforening. Over 50 % af de ansatte i en virksomhed skal stemme for, at de vil 6 maler nyt

7 ORGANISERING Medlemmer af SEIU følger optællingen af stemmer ved primærvalget i Ohio. have en fagforening, for at den kan anerkendes, og at der efterfølgende kan forhandles om en kollektiv aftale om løn- og arbejdsforhold. Når arbejdsgiveren ser, at der er aktivitet i firmaet for at skabe en fagforening, er det ofte sådan, at han fluks hy - rer et antal union-busters, der har til opgave at påvirke og true de ansatte og deres familier fra at tilslutte sig fagforeningen. Derfor er det vigtigt for organiserne i SEIU, at være velforberedte, handle hurtigt og opnå et resultat. Deraf deres betegnelse for aktionsformen: Blitz = lynangreb. SEIU arbejder gennemført systematisk og mapper alle oplysninger om en virksomhed, inden de sætter en organiseringsaktion i gang. Dette gælder også på internationalt plan. Finansieringsfonde opererer på globalt plan SEIU s mapping fører dem blandt andet til den erkendelse, at internationale finansieringsfonde i stor stil opkøber amerikanske virksomheder, i ikke ringe udstrækning for lønmodtagerkapital! Det fører dem til den konklusion, at lønmodtagerne skal stille krav til, hvorledes de midler, vi har placeret i pensionsfonde m.v. investeres. For stået på den måde, at vi gennem vores repræsentanter i fondsbestyrelserne skal stille krav om overenskomst i de virksomheder, fondene investerer i. Men også, at vi i det hele taget skal stille etiske krav til enhver form for investeringer. Denne holdning er ikke ny for os i Danmark, men SEIU s systematiske analysearbejde og aktion omkring emnet har vi ikke i Danmark. Internationale finansieringsfonde opkøber i stor stil amerikanske virksomheder i ikke ringe grad for lønmodtagerkapital. Derfor må lønmodtagere stille krav til, hvor ledes de midler, vi har placeret i pensionsfonde mv. investeres Health Care med Barack Obama SEIU støtter Barack Obama i hans bestræbelser på at blive Demo kra - ternes præsidentkandidat. De er ikke utilfredse med Hillary Clinton. Det er maler nyt 7

8 TEMA SEIU støtter Barack Obama i hans bestræbelser på at blive Demo kra ternes præsidentkandidat. også okay, hvis hun vinder Demo kra - ternes nominering. Men de foretrækker Obama ud fra den betragtning, at han er mest stemt for forandringer til gavn for lønmodtagerne. Det er afgørende for SEIU og for den almindelige amerikanske befolkning, at der indføres en form for sundhedsordning i USA, hvor man ikke længere skal være totalt afhængig af, at ens arbejdsgiver betaler for sygeforsikring. Det er afgørende for SEIU og for den almindelige amerikanske befolkning, at der indføres en form for sundhedsordning i USA, hvor man ikke længere skal være totalt afhængig af, at ens arbejdsgiver betaler for sygeforsikring SEIU erkender, at man ikke med et slag kan indføre offentlig sygesikring som vi kender den i Danmark, men arbejder for, at det offentlige påtager sig et større ansvar for en offentlig sygesikring i samarbejde med arbejdsgiverne. Tankevækkende for os i Danmark, hvor private sygeforsikringsordninger jo gri - ber mere og mere om sig på bekostning af et mere og mere usselt offentligt sygehusvæsen. SEIU er politisk aktive for Demokraterne, og støtter som nævnt Obama. LO-delegationen var således ude at stemme dørklokker for Obama i Ohio, hvor der netop var primærvalg samtidig med, at en del af delegationen fra LO Stor kø ben havn var på besøg der hos den lokale SEIU. Den danske vej Baggrunden for LO Storkøbenhavns besøg hos SEIU var, at vi gennem et tilsvarende engelsk forbund, T&G, har lært lidt om deres organising model altså at omforme fagforeningen til - bage til det, den var oprindeligt det vil sige omforme fagbevægelsen fra at basere sig på en servicemodel til at basere sig på en organising model. Da vores venner i England har ladet sig inspirere af SEIU, var det jo meget naturligt at gå til kilden og se, hvordan de gjorde. Og det var i sandhed imponerende også at opleve deres måde at gøre tingene på. 8 maler nyt

9 ORGANISERING Amerikanske SEIU er i løbet af 10 år blevet det hurtigst voksende forbund i USA. Med en overordentlig stor ydmyghed må vi nu se på vores danske LO. Betingelserne for at vende i vores sammenhæng store supertanker er gode. Vi har stadig en relativ høj andel organiserede i fagforeningerne i Dan - mark, både i forhold til USA og i forhold til England. Men turen ned ad bakke for LO som helhed er tiltagende i hastighed. Det er nu, der skal ske noget afgø - rende for at vende udviklingen hos os selv. Vil der være lydhørhed for dette i LO s medlemsforbund? Som situationen er lige nu, passer hvert forbund stort set sit. Holdningen er tilsyneladende, at så må vi hver især klare os, som vi nu bedst kan. Forståelsen for en samlet tværfaglig organiseringsindsats er endnu ikke det, der er længst fremme i de enkelte forbund. Det er der imidlertid stort håb om, at det vil komme. Bo Rosschou. Byggefagenes Samvirkes årsmøde: Vent ikke tag sagen i egne hænder! Byggefagenes Samvirke lagde på sit årsmøde planer frem for en skærpelse af den faglige strategi. I et udspil skærper man den organiseringsindsats, som samvirket igennem det seneste år har drøftet og udviklet med oprettelse af tværfaglige klubber og organisering af de arbejdsløse bygningshåndværkere. Under mottoet Vent ikke på, at andre gør noget tag sagen i egne hænder! går samvirkets ledelse nu i gang med at opbygge en faglig linje, hvor fokus flyttes fra at se fagforeningerne som serviceorganer for medlemmerne. I stedet skal folkene på pladserne tillidsfolk, sjak - bajser, klubmedlemmer og andre uddannes til selv at tage initiativet i faglige sager i stedet for at ringe til fagforeningen og overlade det dem den at klare problemerne. I Byggefagenes Samvirkes årsplan hedder det: Det direkte arbejde på pladserne skal naturligvis understøttes aktivt af de øvrige kolleger, hvis der er behov for solidaritet og kontant opbakning i konkrete situationer. Konkret betyder det, at samvirket sætter oprettelsen af en tværfaglig klub mellem medlemsorganisationerne på dagsordenen, ligesom der satses på en tværfaglig koordinering dannes faglige klubber i alle firmaer. Den Faglige Polske Klub, som har sit udspring i samvirket i forbindelse med 1. maj sidste år, er vokset og har nu over 120 medlemmer, og samvirket vil ud vide dette initiativ med oprettelse af en faglig klub for tyskere håndværkere, fremgår det af årsplanen. Også for de arbejdsløse, som inden for dele af byggebranchen har oplevet en stigning i takt med nedgangen i byggeriet, tages der initiativer til at organisere i klubber. (mbp) maler nyt 9

10 Generalforsamling 2008: Fokus på fremtiden Fagbevægelsen tilbage til medlemmerne lød budskabet på fagforeningens generalforsamling Malernes fagforening havde kaldt til generalforsamling den 26 marts. Vigtige ting, der rakte ud i fremtiden, var sat til debat Det drejede sig dels om, at der var lagt op til en større rokering samt fornyelse af foreningens ledelse og bestyrelse. Og dels ønskede bestyrelsen et udvidet mandat i forbindelse med tankerne om et bofællesskab og etablering af en fælles lokal A-kasse med Rør- og blikkenslagernes Fagforening Kø ben havn. Tilbage til basis Men beretningen satte også mere fokus på de aktuelle og fremtidige opgaver og problemstillinger, end den var tilbageskuende. Hovedindholdet i bestyrelsens beretning gik over temaet Fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Der blev lagt op til at sætte fokus på det enkelte medlems ansvar og opgaver for sin egen og det lokale fællesskabs arbejdssituation. Det organiserede arbejdsmarked, og dermed fagbevægelsen, er på mange fronter sat under pres i disse år. Det er derfor nødvendigt at få præciseret, at alle medlemmer er fagforeningen, og at når det drejer sig om løsningen på fagbevægelsens opgaver, så er der tale om en fællesakkord. Beretningen fastslog, at der ikke var tale om, at de valgte tillidsmænd i fagforeningen løb fra ansvar og opgaver, men at det drejer sig om at påvirke en udvikling for at komme tilbage til ba - sis. Dette i erkendelse af at det er ude på arbejdspladserne, i klubberne og i virksomhederne, ændringerne sker. Det er først og fremmest her, aktiviteterne og organiseringen skal foregå. De valgte i fagforeningen skal naturligvis un - derstøtte og medvirke til denne proces. Den danske model under pres Også EU s klamme hånd og påvirkning af reglerne på det danske arbejdsmarked var naturligvis et aktuelt og centralt emne i beretning og debat. Med Waxholm dommen, og det polske firma Gal-Met s omgørelse af en faglig sag ved de Polske domstole, er banen kridtet op. Hvad tæller mest: Det enkelte lands regler og lovgivning eller hensynet til EU s indre marked med fri og uhæmmet bevægelighed for kapital og ar - bejdskraft? Generalforsamlingen var ikke i tvivl. Der må om nødvendigt kræves ændringer i direktiver og traktater for at få stoppet den dumpning og undergravning af velfærdssamfundet og det danske arbejdsmarked, som disse afgørelser er udtryk for Generalforsamlingen besluttede: Udvidet mandat til oprettelse af bofællesskab Bestyrelsen havde til generalforsamlingen stillet et forslag om at få et udvidet mandat i forbindelse med tankerne om at oprette et bofællesskab og en fælles lokal A-kasse med Rør- og blikkenslagernes Fag for - ening København. På generalforsamlingen i efteråret 2007 blev det vedtaget at give bestyrelsen mandat til: at sælge Malernes Hus, Lygten 10, at købe ejendommen Lersø Park - alle 109 i fællesskab med Rør- og Blik København, og at arbejde for at oprette en fælles lokal A-kasse med Rør- og Blik Kø ben - havn. Bestyrelsen har i den efterfølgende tid fundet, at dette mandat var for snævert, idet det jo, som det fremgår, kun var målrettet til køb af Malerforbundets nuværende ejendom på Lersø Parkallé Grunden til, at bestyrelsens ønskede en udvidelse af mandatet, er, at det af uransagelige grunde stadig er uvist, om, og i givet fald hvornår, Maler for - bundet flytter ud af huset. Generalforsamlingen besluttede derfor at udvide bestyrelsens mandat ved at give bemyndigelse til: At købe, eller eventuelt leje, en ejendom med henblik på oprettelsen af et bofællesskab. De øvrige ting i forbindelse med salg af Malernes Hus på Lygten, samt oprettelse af en fælles lokal A-kasse, er stadig gældende. Grunden til overvejelserne om at flytte og etablere fælles a-kasse og bo - fællesskab er dels, at der jo er op rettet en fælles a-kasse centralt mellem Malerforbundet og Blik- og Rør ar bej - derforbundet, og dels for mere effektivt og rationelt at kunne udnytte fagforeningernes fælles ressourcer. 10 maler nyt

11 Ændringer i fagforeningens ledelse Generalforsamlingen valgte ny formand og næstformand, og der kom nye folk i bestyrelsen Som annonceret skulle generalforsamlingen vælge ny formand til afløsning for Steen Harup, der i midten af juni måned træder tilbage for at gå på efterløn. De forsamlede på generalforsamlingen fulgte bestyrelsens anbefaling og valgte foreningens nuværende næstformand Bo Rosschou som ny formand. Som ny næstformand blev Rasmus Gunnarson valgt. Rasmus har, ud over at have virket som en aktiv klubformand i malerfirmaet Robert Ras mussen, også præget arbejdet i fagforeningens bestyrelse gennem nogle år. Nye kræfter i bestyrelsen Fagforeningens bestyrelse fik samtidig tilført nye kræfter, idet to af de ni tillidsfolk, der udgør bestyrelsen uden for huset, havde valgt at trække sig. Det drejer sig om John Carlsson og Tommy Mikkelsen. Vi vil fra fagforeningens side gerne benytte lejligheden til at sige dem begge tak for en god indsats og et stykke loyalt tillidsmandsarbejde. Som nye bestyrelsesmedlemmer valgte generalforsamlingen Mette Dehn- Daur og Jesper Brøndsbjerg. Mette er fællessikkerhedsrepræsentant hos Malerfirmaet C. Møllmann & Co. og desuden medlem af fagforeningens sikkerhedsudvalg. Jesper Brøndsbjerg er aktiv klubtillidsmand i Malerfirmaet Robert Ras - mus sen, hvor kollegerne netop har valgt ham til klubformand efter Rasmus Gunnarson, som jo tiltræder som ny næstformand i fagforeningen. Også blandt suppleanterne blev det til nyvalg. Som første suppleant blev Paw Jen sen, klubtillidsmand i malerfirmaet T:H. Jensen valgt. Som tingene efter vedtægterne er skruet sammen, vil det sige, at Paw tiltræder som ordinært bestyrelsesmedlem midt i juni måned, når fagforeningens formand Steen Ha rup afgår. Steen Harup Genvalgt som formand Fratræder den 13. juni 2008 Mette Dehn-Daur Fællessikkerhedsrepræsentant Nyvalgt til bestyrelsen Som andensuppleant valgte generalforsamlingen Brian Øllegaard som fungerer som sikkerhedsrepræsentant i malerfirmaet Beck & Koch. De øvrige suppleanter og bestyrelsesmedlemmer blev alle genvalgt. Foryngelse Alle valg foregik i fuld enighed, da ge - neralforsamlingen fulgte bestyrelsens Bo Rosschou Nuværende næstformand Valgt som ny formand fra 13. juni 2008 Jesper Brøndsbjerg Klubformand Nyvalgt til bestyrelsen Rasmus Gunnarson Nuværende bestyrelsesmed - lem/klubformand Valgt som ny næstformand fra 13. juni 2008 Paw Jensen Klubtillidsmand Valgt som 1. suppleant Tiltræder som bestyrelsesmedlem 13. jun 2008 an be falinger, og der ikke var op stillet mod kandidater til nogle af de poster, der var på valg. De foretagne valg betyder samtidig, at gennemsnitsalderen i den samlede le delse har fået et mærkbart knæk i nedadgående retning, samtidig med at kontinuiteten er bevaret. maler nyt 11

12 Flere blev dræbt på arbejdet i 2007 Det gik den gale vej for antallet af dødsulykker på danske arbejdspladser i 2007 Arbejdstilsynets opgørelse over arbejds - relaterede dødsulykker i Danmark for 2007 er nedslående læsning. I alt 64 personer mistede i 2007 livet i forbindelse med en ulykke på deres arbejdsplads det er en stigning i forhold til de foregående år. Hver eneste dødsulykke er en ulykke for meget, og der er absolut ingen formildende omstændigheder Tallene viser blandt andet en stigning i antallet af dødsulykker på byggepladserne, men også landbruget vejer tungt i opgørelsen. Hver eneste dødsulykke er en ulykke for meget, og der er absolut ingen formildende omstændigheder. Arbejdstilsynet ser med stor alvor på den stigning, som opgørelsen viser, fastslår Arbejdstilsynets direktør, Jens Jensen. Bag hver enkelt dødsulykke gemmer der sig en tragisk historie. Først og fremmest for familie og pårørende til de dræbte, men vi ved, at dødsulykker også er en voldsom følelsesmæssig be lastning for kolleger og arbejdsledere. Dertil kommer selvfølgelig de be - tyde lige økonomiske omkostninger ved alle dødsulykker for både den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed. Jens Jensen peger på, at beskæftigelsesministeren i januar 2008 har lanceret en handlingsplan, som skal vende den kedelige udvikling i antallet af ar - bejdsulykker. Forebyggelsen skal ske i virksomhederne Arbejdsulykker er blandt de priorite - rede arbejdsmiljøproblemer i Danmark. Derfor har Arbejds - tilsynet et højt og vedvarende fokus på spørgsmålet. Vi sørger for, at reglerne på området er så gode og effektive som muligt. Vi informerer og vej leder om reglerne, og vi fører kontrol med, at virksomhederne overholder reglerne, fastslår Arbejdstilsynets direktør. Men den vigtigste indsats for at forebygge og undgå arbejdsulykker må og skal ske i det daglige arbejde på virksomhederne. Det er virksomhederne, der har ansvaret for at sikre medarbejderne mod ulykker og muligheden for Den vigtigste indsats for at forebygge og undgå arbejdsulykker må og skal ske i det daglige arbejde ude på virksomhederne. Det er virksomhederne, der har ansvaret for at sikre medarbejderne mod ulykker at planlægge og udføre arbejdet på en sådan måde, at risikoen for ulykker er mindst mu lig. Det er virksomhe - derne, der for alvor må tage fat om problemerne. Intensivt tilsyn og kontrol stadignødvendig Selv om antallet af dødsulykker er steget, er tallene for de enkelte brancher ikke så store, at man kan konkludere noget sikkert på detaljeniveau. Alli ge vel er der et par områder, der springer i øjnene. Især den markante stigning i antallet af dødsulykker på byggepladserne er iøjnefaldende. Når vi ser på byggepladserne, må vi konstatere, at det forholdsvist lave antal dødsulykker i 2006 ikke har kunnet fastholdes. For Arbejdstilsynet er det et tegn på, at den intensive tilsyns- og kontrolvirksomhed, vi har haft i branchen i en årrække, stadig er nødvendig, siger Jens Jensen. Men også her må vi især appellere til både an satte og arbejdsgivere foruden branchens egne organisationer om at forstærke indsatsen mod arbejdsulykker. I alt for mange tilfælde kommer ulykkerne af rent og skært sjuskeri og ved omgåelse af selv de mest elementære regler. Her handler det først og fremmest om at ændre på holdningen til sikkerhed, og det ansvar må branchen være de første til at påtage sig, slutter Jens Jensen. 12 maler nyt