Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 13. maj 2013 nr. 45

Transkript

1 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 13. maj 2013 nr. 45 Emnerne: Trækket starter! Fratage fodertavler Sammenlægninger Udvidelsen - hvornår og hvordan Dronetavlen At forudse en sværm Sværmhindring Trækket starter! u er både mælkebøtte, slåen og surkir- N sebær i fuld blomst, rapsen står på spring og frugttræerne har store blomsterknopper. Vi er meget snart midt i nektartrækket. Det betyder, at du godt kan begynde at slappe af med hensyn til stadernes foderbeholdning. Hvis de fra nu af sidder med en eller to gode fodertavler tilbage, skulle du være sikker. Skulle du stadig have foderdej liggende over rammerne, checker du selvfølgelig lige tavlerne i stadet ved næste gennemsyn. Og med mindre der, mod forventning, skulle være mindre end 3-4 kg foder sammenlagt i tavlerne bagved yngellejet, kan du roligt fjerne foderdejen nu. Vær opmærksom på, at vi kan få perioder med så dårligt vejr, at bierne ikke kan hente nok ind til stadets forbrug. Derfor er det stadig vigtigt at have lidt styr på, hvor meget foder også i form af ny nektar der er i stadet. Væn dig til i hvert fald her i foråret altid at lave den lille optælling af tavlernes vægt, når du håndterer dem under et gennemsyn. Der bør konstant være en "madpakke" svarende til i hvert fald 2 fulde fodertavler. Lige nu, før trækket rigtig er startet, er det stadig en af de gamle vinter-fodertavler, der skal være reservelager i hårdt vejr. Fratage fodertavler i gentager lige lidt om emnet, som blev V omtalt i nummeret for begynderne: Der er tit rigeligt med foder tilbage fra indvintringen i september. Hos de fleste gælder det også i år, på trods af den lange vinter. Pænt forseglede fodertavler er gode at gemme som tilskud til nye familier i juni/juli. Alene derfor er det en god ide at tage dem fra. Er der rigeligt foder i familien, dvs. mere end en enkelt fuld tavle = 2,5 kg foder, så tag resten af de gamle tavler fra, næste gang du er i bierne. Sæt kunsttavler ned i stedet. Gerne en eller to af dem op ad yngellejet. Udvidelser i kasser med yngelleje bør altid være med kunsttavler. Bierne er tilbøjelige til, når der er træk, at fylde udbyggede tavler (jomfrutavler) op med nektar og pollen, inden dronningen kan nå at lægge æg i dem. Skal cellerne først udbygges, når dronningen som regel at komme først, fordi hun starter allerede inden cellerne er fuldt udbyggede. Igen: En eller to af kunsttavlerne sættes ind mod yngellejet, så der er god plads til at udvide det.

2 Omsmeltning Er der flere fodertavler, end du skal bruge til sommerens aflæggere, sendes de til omsmeltning, inden voksmøllene forgriber sig på dem! Bemærk, at det nu kan lade sig gøre at indlevere tavler til omsmeltning gennem hele sæsonen i Hårby. Husk blot, at der er en mindstepris på 150 kr., så det er en fordel at samle sammen inden indlevering. De sidste rester Der er meget forskellige holdninger til det med at rydde de sidste rester ud. Når du kan mærke på magasinernes vægt, at der er kommet rigeligt nyt ind, kan du tillade dig at tænke på at fjerne også de sidste gamle fodertavler. Men jeg må skynde mig at sige, at måske de fleste lader sukkertavlerne sidde nede i nederste kasse (eller bagerst i trugstadet) og forventer, at de kun bliver brugt til at dække biernes eget energibehov. Jeg kan selv godt lide at være sikker på, at sukkeret ikke ved lejlighed bliver flyttet op i honningmagasinerne. Så hos mig bliver de sidste fodertavler fjernet, når trækket er godt igang. Det er som regel de tavler, der bliver gemt til nye familier. Selve sammenlægningen er let nok. Yngeltavler med påsiddende bier - uden dronning! - kan en uges tid mere eller lidt til uden videre sættes ned i en fremmed familie. Men derefter bør man slå sammen kassevis og lægge en enkelt avisside imellem, så bierne får tid til at vænne sig til hinanden. Jeg ville også bruge et dronningegitter, så yngellejet ikke når at brede sig for meget i den kasse, der skal nedlægges. O Udvidelsen - hvornår og hvordan? gså en delvis gentagelse fra begyndernummeret: Hvis bifamilien fylder godt i kassen, dvs. alle 10 tavler fyldt med bier den må gerne være ved at "løbe over", kan man i opstablingsstaderne roligt sætte et magasin ovenpå. Sammenlægninger D et er ved at være oppe over med et af den lille biavlers virkeligt svære valg! Nemlig: Hvor lille må familien være, før det er udsigtsløst at beholde den som produktionsfamilie. Svaret afhænger til dels af, hvor kritisk man er mht. udbytte. En familie, der lige nu kun fylder 5-6 rammer, kan godt give honning. Men lægger man vægt på produktion, kan det godt betale sig at bruge den til at supplere andre familier i bigården med! Fylder familien 4 rammer eller derunder, får man næppe honning fra den. Beholder man den alligevel, skal det mest være for at have en reservedronning. Alle 10 rammer er fyldt - den tomme er den nyhøstede dronetavle. Kassen med de 10 kunsttavler sættes på skrå og drejes på plads.

3 Hvis du er usikker på, hvor grænsen ligger, er det bedre at sætte den nye kasse på. Det kan måske sætte familien lidt tilbage med for meget plads, men alternativet: at vække sværmtrangen ved at knibe pladsen for meget er mere alvorlig. Og husk - ideelle trækbetingelser kan hurtigt skabe alvorlig pladsmangel. Udvidelsen med et magasin kan gøres meget enkelt: Tag et magasin med 10 kunsttavler (rammer med påloddet voks) og sæt det ovenpå den fulde kasse - læg låg på og så er den udvidelse gennemført! Der er andre mere komplicerede metoder, som måske i sidste ende giver mere udbytte. De går som regel ud på at flytte en udvalgt del af yngellejet op i midten af den nye kasse og så skubbe det resterende yngelleje sammen i midten af den gamle kasse, så der bliver et højt, smalt yngelleje fordelt over de to kasser. Faktisk næsten samme fremgangsmåde som trugstadebiavleren anvender, når der skal sættes honningmagasin på. Men metoden med et helt magasin kunsttavler er nem, og den virker. Den har desuden den indlysende fordel, at du har alle de gamle tavler siddende i een kasse. Senere på sæsonen skal du nemlig sørge for, at netop de tavler bliver rykket opad i stadets honningtavle-afdeling, så de kan komme ud af cirkulation og blive smeltet om. Den øvelse er vigtig i en sund biavl. Trugstadet Indtil videre er livet let for trugstadeejerne. Du sætter bare nye kunsttavler til, op til den første yngeltavle, du støder på. En eller to ad gangen, alt efter hvor meget gang der er i din bifamilie. Det bliver ved, indtil truget er så godt som fyldt. Så begynder det til gengæld at blive mere kompliceret. Læs om det i specialnummeret for nye biavlere (nr. 44), hvor fremgangsmåden er grundigt beskrevet i afsnittet "Magasin på trugstader". Honningmagasin i opstabling I begyndernummeret kan du også læse lidt om honningmagasin og dronninggitter i opstabling. Men mere følger i senere numre. Dronetavlen u er det tid til at tænke på dronetavler i N bigårdens produktionsfamilier. Det er nemlig sådan, at familien skal være af en vis størrelse, før en dronetavle overhovedet kommer til at fungere. At sætte den ned i en familie på 3-4 rammer bier vil sjældent føre til et brugbart resultat. Egentlig er det meget simpelt med den dronetavle. Men som med så meget andet skal det lige læres/prøves. Den grundige gennemgang af dronetavlen finder du i det ledsagende specialnummer af nyhedsbrevet (nr. 46). Vil du vide mere om dronetavlen, kan du læse rigtig mange detaljer dér. I specialnummeret skriver jeg, at tavlen sættes til, når familien fylder mindst 6 rammer. Det er min egen praksis (og efter råd fra vores landskonsulent Flemming Vejsnæs) og fungere upåklageligt. Men tommelfingerreglen for de frygtsomme er at sætte til, når familien er stor nok til første magasin. Dvs. fylder 10 tavler godt op. Og en enkelt tilføjelse mere: For at få plads til dronetavlen i et opstablingsstade skal man fjerne en tavle. Det kan godt blive et lidt svært valg, hvis familien yngler helt bagud til f.eks. 7. tavle, og der ikke er ret meget foder tilbage, men det, der er, er bredt ud på de sidste 3. Hvor meget foder tør man tage fra familien?

4 Løsningen kan blive at "låne" en god fodertavle fra en familie, der har rigeligt. Eller man kan vælge at sætte andet magasin på med det samme og midlertidigt sætte en af fodertavlerne derop. Men når trækket for alvor er startet, er der ikke så meget at betænke sig på! Dronetavlen i et udbygget yngelleje Husk, at dronetavlen hører til i tæt kontakt med resten af yngellejet. Du kan godt flytte den op i andet magasin, men først når flere af tavlerne her er taget i brug til yngel! At forudse en sværm elvom bier i Danmark er avlet til at være S meget utilbøjelige til at sværme, så kan det bestemt godt ske alligevel. Dronningeceller er selvfølgelig det mest åbenlyse tegn på at stadet gerne vil dele sig! Men det er slet ikke sikkert, at man som biavler ser dem komme. Hvis man f.eks. har lyttet til opfordringerne om at forstyrre så lidt som muligt i bifamilierne, så har man måske bare trukket dronetavlen op, skåret den og sat den ned igen og skubbet tavlerne på plads. Uden at se de dronningeceller, der var bygget på tavlerne længere fremme. Her skal handles hurtigt for at bevare kontrollen! Her er det, at man skal lære sig at kigge efter andre tegn. Når en dronning gør sig klar til at sværme, er en del af forberedelsen en dramatisk slankekur, så hun på afrejsetidspunktet faktisk er i stand til at flyve. Så længe hun er tung af æg under udvikling og af den intensive fodring, det kræver at producere æg om dagen, så er hun ude af stand til at flyve. Men det fortæller så også biavleren, at mistanken skal være vakt, når der ikke længere er æg at se i tavlerne. Her er dronetavlen første advarsel! Kig altid nøje efter, om de nye dele af dronetavlen er lagt til med æg. Er de det, kan du med ret stor sikkerhed gå ud fra, at stadet ikke tænker på at sværme. Er der ingen æg, er det et indirekte råd om at undersøge andre yngeltavler længere inde i yngellejet. Det kan sagtens være andet end sværmnykker, der får dronetavlen til at stå i stampe. Så får man det konstateret ved at finde æg i de andre tavler. Og kan afblæse jagten på tegn på sværmning. Måske... ;-) Det hænder faktisk, at bierne laver dronningeceller på dronetavlen - så er man da advaret! Sværmhindring værme undgår man først og fremmest ved S at give sine bifamilier en passende mængde plads i stadet. Både til yngel og til honning. Men sidder dronningecellerne der en dag, så er der trods alt ting, man kan gøre ud over at lade naturen gå sin gang. At nappe dronningecellerne af er et voveligt foretagende, fordi man meget let overser en af dem. Og i sig selv standser det ikke biernes lyst til at sværme. Kontrolleret sværmning Indtil man har samlet erfaring, er den sikreste metode nok at efterligne sværmningen, men under kontrol: Tag eventuelle honningmagasiner af og stil dem til side.

5 Flyt begge kasser med yngellejet over på en ny plads i bigården (eller et andet passende sted). Sæt en ny kasse med bund, låg og 10 kunsttavler på den gamle plads. Tag to kunsttavler op fra midten af den nye kasse og byt dem med to yngeltavler UDEN dronningeceller fra en af de gamle kasser. Tag de påsiddende bier med! Find den gamle dronning og flyt hende over i det nye stade på de to yngeltavler. Til sidst sætter man honningmagasinerne (hvis der var nogen) ovenpå kassen med de mange kunsttavler og den gamle dronning. Var det til at følge med i? :-D Resultatet er to familier: Een familie på en ny plads den får en ny dronning fra en af sværmcellerne og er hurtigt igang med en stor bestand af "arvet" yngel og mange stadebier. Og en anden familie på den gamle plads: Med den gamle dronning vil den "opleve" delingen her som en vellykket sværmning. Alle de gamle trækbier vil vende tilbage til stadet, som jo står hvor det "plejer". Og dronningen går hurtigt igang med æglægningen igen. Hvis familien har haft et honningmagasin, sidder det nu på den gamle plads, der hvor alle trækbierne holder til. Det siges, at indbæringen stort set ikke går i stå, hvis man deler familien på denne måde. God fornøjelse, hvis du oplever det! Redaktion: Peter Bartholdy Magasiner i trugstade og opstabling Tre gamle yngeltavler i magasinet, over et gitter Dronningegitter over yngelkasserne Ja, ja - denne gang gik det for stærkt :-)... så kan der sættes honningmagasin på