Globaliseringen: udfordringer og svar FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Globaliseringen: udfordringer og svar FAGLIGT FÆLLES FORBUND"

Transkript

1

2

3 Globaliseringen: udfordringer og svar FAGLIGT FÆLLES FORBUND

4 Indhold Forord... 3 Sammenfatning... 4 Indledning: En anden form for globalisering er mulig... 6 Det danske arbejdsmarked... 8 Hvilke udfordringer står vi overfor i Danmark? Omstrukturering af virksomhederne Afskedigelser for at øge en eksisterende indtjening Den sociale tryghed må ikke forringes Industriens kår Uddannelse Offentlige finanser og investeringer Global styring Verdenshandelen Reform af WTO, styrkelse af ILO Vækst, større lighed og arbejdstagerrettigheder Globale finansmarkeder Reform af Verdensbanken og IMF Globale produktionsnetværk og transnationale selskaber Code of Conducts Globale rammeaftaler Mobilisering nedefra Konklusion Anvendte forkortelser... 28

5 Forord Det danske samfund er et rigt samfund, og produktiviteten på vore arbejdspladser er høj. Vi har på mange måder et godt udgangspunkt i forhold til globaliseringens udfordringer. Danskerne hører da også til nogle af de mest positive europæere i deres holdninger over for globaliseringen. Men samtidig ved vi, at globaliseringen skaber både tabere og vindere. Virksomheder, der skal håndtere den skærpede konkurrence, har flere muligheder. De kan vælge at forbedre deres produktivitet og de ansattes kompetencer, eller de kan reducere omkostningerne ved at flytte produktionen helt eller delvist til lavtlønslande. De kan outsource serviceopgaver som kantinedrift, rengøring og vedligehold eller de kan bruge udenlandske underleverandører med lavere priser, som afspejler lave lønninger til arbejdskraften og færre miljøkrav. Hvis tilstrækkelig mange industrivirksomheder vælger løsninger, som på den ene eller den anden måde bringer danske løn- og arbejdsvilkår i direkte konkurrence med løn- og arbejdsvilkårene i de dele af verden, hvor lønnen er en brøkdel af den danske, og hvor fagforeninger modarbejdes eller slet ikke tillades, så kan det skabe så stærkt et pres på danske lønog arbejdsvilkår, at det udløser en nedadgående spiral en ond cirkel. En sådan ond cirkel vil ikke blot ramme de ufaglærte i industrien. Den vil ramme hele det danske samfund. For et år siden igangsatte Industrigruppen i 3F et systematisk arbejde omkring globaliseringens udfordringer. I det følgende finder du vort oplæg til nødvendige politiske og faglige tiltag, hvis globaliseringen skal skabe fremskridt for den brede del af befolkningen i Danmark og i verden. Børge Frederiksen Gruppeformand

6 4 Omstrukturering og konkurrencedygtighed Sammenfatning Globalisering og regional integration indenfor EU skaber både muligheder og trusler for industriarbejdere. Konkurrencedygtige virksomheder kan skabe vækst i kraft af adgang til nye markeder. Samtidig kan omstrukturering og fusioner påvirke de ansattes beskæftigelse, ansættelsesforhold og adgang til indflydelse negativt. Den nationale politik får større, ikke mindre betydning på baggrund af disse rammebetingelser. Globaliseringen har med andre ord skabt nye behov hos vore medlemmer. Derfor opstiller vi krav og anbefalinger, som vedrører: Tillidsrepræsentanters indflydelse og redskaber i forbindelse med omstrukturering af virksomheden. Tilbud i forbindelse med afskedigelser, aftaler omkring virksomhedens etiske spilleregler og regional vækst, herunder brug af EU s fondsmidler. Den sociale tryghed. Stimulering af industriel vækst i Danmark. Uddannelse og udvikling af job og arbejdsorganisation. Rammer, der skaber vækst ikke forringede sociale standarder Rammerne for udviklingen af beskæftigelse og konkurrenceforhold i Danmark bliver skabt, blandt andet af politiske aktører i EU og i globale institutioner som Verdenshandelsorganisationen, WTO, Verdensbanken og Den internationale Valutafond, IMF. Fagbevægelsen har kanaler til at påvirke disse rammer: via regeringen, EU-kommissionen, EU-parlamentet, Brancheinternationaler og Internationale faglige organisationer som EFS og FFI.

7 5 Derfor opstiller vi krav og anbefalinger, som vedrører: Internationalt samarbejde for at begrænse dumping i forhold til kapitalbeskatning. Reformer af internationale politikker og institutioner i forhold til verdenshandelen, de globale finansmarkeder og transnationale selskaber for at styrke den sociale dimension af globaliseringen. (Med udgangspunkt i de skridt i den rigtige retning, der er taget i forbindelse med opbygningen af det indre marked i EU). Styrkelse af ILO og direkte adgang for den internationale fagbevægelse til konsultation med WTO og Verdensbanken. Globale aftaler og international solidaritet Transnationale virksomheder og globale produktionsnetværk har forrykket balancen mellem private og offentlige beslutningstagere, mellem virksomheder og stater, og stillet arbejdsgiverne relativt stærkere i forhold til ansatte, særlig i lande uden stærke fagforeninger. Derfor opstiller vi krav og anbefalinger, som vedrører: Faglige, internationale netværk i transnationale selskaber, social dialog, etiske spilleregler og globale rammeaftaler. Bedre koordinering og samordning af de forskellige former for internationalt samarbejde på hovedorganisationsniveau, sektorniveau og virksomhedsniveau, således at vi lettere kan gøre rede for forbindelsen mellem arbejdspladsniveauet og vore bestræbelser på for at styrke den faglige indflydelse på de former, globaliseringen antager.

8 6 Indledning: En anden form for globalisering er mulig Økonomiske og teknologiske kræfter former i disse årtier verden til et fælles socialt rum, hvor udviklingen eet sted på kloden kan få voldsomme virkninger på menneskers og samfunds fremtidsudsigter et helt andet sted. En væsentlig forudsætning for den form, globaliseringen har taget, var skiftet i økonomisk tankegang i 80 erne. Hvor den økonomiske politik tidligere havde betjent sig af stærk politisk styring og overvågning, gav man nu større frihed og råderum til de internationale finansmarkeder, der var vokset frem i 60 erne og 70 erne. 1 Siden da har der hersket større tillid til markedskræfternes evne til at skabe de bedste løsninger, hvis de blev overladt til sig selv. Resultatet lader meget tilbage at ønske hvis vi ser på det ud fra et perspektiv, der betoner menneskerettigheder, velfærd og social retfærdighed. Ikke desto mindre taler mange for, at vi skal fortsætte i samme retning, og at større økonomisk ulighed, mere privatisering og deregulering af arbejdsmarkederne er vejen frem i OECD-landene, heriblandt Danmark. Globalisering skaber masser af muligheder men ikke af sig selv. Problemer og løsningsforslag I det følgende gennemgår vi problemer og løsningsforslag i forhold til globaliseringen i den form, den har i dag. Vi er ikke modstandere af globalisering, men vi ønsker at indgå i den dialog om globaliseringens udfordringer, som efterlyses fra mange sider, både nationalt og internationalt. 2 Og vi ønsker, at denne dialog fører til handling på både det lokale, det nationale, det regionale og det globale niveau. Vi mener ikke i modsætning til mange, at det i dag er muligt at tænke sig isolerede nationale økonomiske, politiske og socia-

9 7 le programmer. Nogle af de mest grundlæggende kræfter og processer, som bestemmer menneskers livsvilkår og muligheder, er nu uden for rækkevidde af nationalstater. Det betyder ikke, at disse kræfter også i fremtiden skal kunne undslippe demokratisk kontrol. 1) Da USA og Storbritannien 1944 forhandlede sig til rette i Bretton Woods om et internationalt valutasystem, der kunne danne ramme om udviklingen af mere frihandel, var man enige om at designe systemet således, at målsætninger som fuld beskæftigelse og reallønsforbedringer i den hjemlige økonomi skulle kunne sættes højere end de globale finansmarkeders disciplin. Det klaredes ved hjælp af et fastkurssystem med kapitalkontroller, der adskilte udenlandske valutamarkeder fra hjemlige pengemarkeder. De nationale finansmyndigheder kunne således intervenere i udenlandske valutamarkeder for at støtte egen valuta uden at det påvirkede den nationale pengeforsyning og den nationale økonomiske politik, renten eller inflationen. Dette system brød sammen i 1973 på USA s foranledning. Eksplosionen af globale finansielle strømme i 80 erne havde grundlag i dette sammenbrud af Bretton-Woods-systemet og to andre faktorer: (1) de store prisstigninger på olie, og (2) fremvæksten af et euro-dollars -marked i Europa, hvor der kunne tilvejebringes internationale lån til regeringer og virksomheder uden om kapitalkontrollerne. (Se Held m.fl.: Global Transformations, 1999, pp. 199ff.). 2) Bl.a. fra Erhvervsministeriets Tænketank: Fremtidens Vækst, Innovationsrådet og i international sammenhæng ILO s Verdenskommission omkring den sociale dimension af globaliseringen: A Fair Globaliztion: Creating Opportunities for all, 2004.

10 8 Det danske arbejdsmarked Omkring 22% af den danske arbejdsstyrke på godt 2,8 millioner arbejder i industrien. Faldet i beskæftigelsen de sidste par år i Danmark har først og fremmest fundet sted her. Såkaldt outsourcing, hvor produktion flyttes til udlandet, vurderes at omfatte arbejdspladser i industrien om året på nuværende tidspunkt. 3 Dette tal ventes at stige. Blandt motiverne for udflytning vejer omkostningsbesparelser stadig tungere. 4 Forandringerne afspejler en ændret international arbejdsdeling mellem industrialiserede lande og udviklingslande. Men der sker også en forskydning i fordelingen af den hjemlige beskæftigelse mellem sektorer. Det er forretningsservice og offentlig service, der skaber jobs i Danmark ikke industri. 5 Selvom de kortuddannede relativt set har klaret sig godt på arbejdsmarkedet indtil for et par år siden, så har vi i mange år været vidne til et skift i efterspørgslen mod mere uddannet arbejdskraft. I industrien var 45,1% af de beskæftigede i 1980 faglærte eller havde en videregående uddannelse. I 1998 var denne andel steget til 59,1%. 6 Samtidig er de nye generationers uddannelsesniveau steget støt. 7 Andelen af årige uden uddannelse er faldet: godt 30% havde ikke en uddannelse i starten af 1990 erne, i 2003 var det kun lidt over 20%. 8 Senest har Velfærdskommissionen dog gjort opmærksom på, at andelen med en videregående uddannelse ikke er højere i de yngste generationer end i de lidt ældre. Og det er den højest uddannede arbejdskraft, der efterspørges både nu og fremover. 9 Den samme udvikling i efterspørgslen ser vi i EU som helhed. Siden midten af 90 erne har to tredjedele af de skabte jobs (netto) i EU krævet høje kvalifikationer. 10

11 9 Pensionering af de store årgange på arbejdsmarkedet vil betyde, at arbejdsstyrken alt andet lige vil falde med ca personer frem til Hvis flere arbejder længere og flere indvandrere får arbejde, regner man dog med en stigning i arbejdsstyrken på ca personer i perioden og yderligere ca personer fra 2010 til Jvf. Økonomi- og Erhvervsministeriet: Tænketanken Fremtidens Vækst: Fakta vedr. udflytning af danske arbejdspladser. 4. Jvf. DI s undersøgelser omkring etablering i udlandet. 5. Se Arbejderbevægelsens Erhvervsråd/LO: Globalisering Omfang, effekter og udfordringer Jvf. DØR: Dansk Økonomi, efterår 2001, p. 214ff., tabel III.10 p Jvf. DØR: Dansk Økonomi efterår 2003, p Jvf. DØR: Dansk Økonomi efterår 2003, p Se Velfærdskommissionen: Fremtidens velfærd og globaliseringen, marts 2005, p. 12. Senest har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dog stillet spørgsmålstegn ved beregningsmetoden. Ifølge DI-analyse, , er det således, at Danmarks fleksible arbejdsmarked resulterer i en høj jobomsætning, hvor ca job oprettes og nedlægges hvert år. De nyoprettede virksomheder efterspørger i langt højere grad højtuddannede medarbejdere end de virksomheder, der bliver nedlagt. Se også Dansk Industri s analyse af danske virksomheders outsourcing: Globale muligheder og Vækst, 2004, p. 15f. I perioden er der overordnet sket en stigning i den højtuddannede arbejdskrafts andel i industrien på nær i enkelte brancher (fremstilling af maskiner til generelle formål, fremstilling af andre elektriske maskiner og apparater.) Jvf. DØR: Dansk Økonomi efterår 2004, p Anton Hemerijck: The Self-Transformation of the European Social Model(s), Jvf. DØR: Dansk Økonomi efterår 2002, pp. 279ff.

12 10 Hvilke udfordringer står vi overfor i Danmark? Er der et problem med denne udvikling i Danmark? Der er flere: 1. Omstrukturering af virksomhederne Globaliseringen har skærpet konkurrencen. Derfor er den danske økonomi under pres for at omfordele ressourcer hele tiden, mellem sektorer og virksomheder og hurtigere end i tidligere perioder. På virksomhederne kommer de bestandige omstruktureringer ofte i konflikt med politisk fastlagte ambitioner om at skabe flere og bedre jobs (Lissabon-strategien i EU, se senere). Det lykkes heller ikke altid at inddrage tillidsrepræsentanter og medarbejdere i forandringsprocessen i tilstrækkeligt omfang. (Modernisering af arbejdsorganisationen er ét af de områder, hvor EU-kommissionen gerne så en større indsats i forhold til den fælleseuropæiske beskæftigelsesstrategi). I industrien har vi en Samarbejdsaftale mellem DA og LO, som fastlægger målsætninger og spilleregler omkring virksomhedsudvikling. Men vore medlemmers redskaber er ikke stærke nok i dag. Der er klart brug for en bedre praksis omkring omstrukturering set i lyset af Samarbejdsaftalens ånd og bogstav. Men der er også brug for en modernisering af tillidsrepræsentantbestemmelserne, således at der skabes bedre rammer for tillidsrepræsentantens indflydelse på de sociale, sikkerheds- og miljømæssige aspekter af virksomhedens omstrukturerings- og investeringsdispositioner.

13 11 Og der er behov for bedre bestemmelser omkring adgang til teknisk bistand hos organisationerne ved rationalisering og omstrukturering, således at det synliggøres for virksomheder og tillidsrepræsentanter, at dette er et område, tillidsrepræsentanten skal arbejde med. 2. Afskedigelser for at øge en eksisterende indtjening Det danske arbejdsmarked hører til de mest fleksible. Det er let at både hyre og fyre folk. Men udviklingen har anbragt os i et dilemma. Det traditionelle billede af fyringer handler om virksomheder, der reagerer på uforudsete krisesituationer. Men personalereduktion er i dag blevet til en udbredt politik, også blandt succesrige og meget profitable virksomheder, som er i gang med strategiske ændringer af deres operationer i form af udflytnings- eller underleverandørpolitikker. I disse tilfælde påhviler der arbejdsgiveren et meget stort socialt ansvar i forhold til medarbejderne. I princippet bør arbejdskraften afleveres i en bedre stand, end da arbejdsgiveren modtog den i al fald ikke dårligere. Ved afskedigelser i større omfang skal der strammes op i forbindelse med de tiltag, der iværksættes. Det er ikke nok blot at forlænge meget korte opsigelsesvarsler. Virksomheden bør ved udflytning forpligtiges til at finansiere, at der laves en handlingsplan for den enkelte, som står uden job, samt de uddannelsesaktiviteter, der følger heraf (uddannelse efter eget valg eller omskoling til en anden branche). (Gennemføres som aftale eller lovgivning- hvis lovgivning, bør der gives mulighed for offentligt tilskud). Samtidig bør virksomhedens udflytnings- eller underleverandørpolitikker kunne holde til et eftersyn for social og miljømæssig dumping. Nogle virksomheder udformer i dag et etisk adfærdskodeks (Code of Conduct).

14 12 Generelt er der problemer med denne fremgangsmåde, både i forhold til, om virksomhedens adfærdskodeks er omfattende nok, og i forhold til, hvordan man sikrer overvågning og kontrol af det. Andre virksomheder indgår en global rammeaftale med fagbevægelsen, som i de bedste tilfælde sikrer gode arbejds- og miljøforhold, samt arbejdstagerrettigheder i hele virksomheden (se senere). Der skal skabes et bedre system end hidtil i forhold til stimulering af udvikling af nye jobs i det pågældende område. De regionale vækstcentre skal nu starte op, og det bør følges nøje om de fungerer efter hensigten. Ligeledes bør der skabes bedre administration og procedurer med henblik på at udnytte EU s regional- og socialfondsmidler hertil. 12) Se DØR: Udflytning af arbejdspladser, Dansk Økonomi efterår 2004, p ) Duncan Gallie: The Quality of Working Life in Welfare Strategy, p ) Jvf. DØR: Dansk Økonomi efterår 2002, p Den sociale tryghed må ikke forringes Det sociale sikringssystem i Danmark er grundlaget for vores fleksible arbejdsmarked. Desværre er der tendens til at ville forringe systemet fra politisk hold, både ved at give bestemte grupper ringere vilkår og ved forkærlighed for at skaffe ledige i midlertidigt arbejde med lav løn eller løntilskud. 12 Det er ikke vejen frem, tværtimod. Det synspunkt, at høje understøttelsesrater underminerer motivationen til at søge arbejde er ikke understøttet af forskningen. Fattigdom indebærer snarere en barriere mod at søge arbejde. 13 Og der er brug for ordentlige jobs og reel opkvalificering af de ledige. Det Økonomiske Råd konstaterede for et par år siden, at aktivering ikke lever op til sit formål, da de aktiveredes beskæftigelsesmuligheder ved mange aktiveringsformer forværres. 14

15 13 4. Industriens kår Tilpasningen af den danske økonomi må ikke indebære af-industrialisering. Der vil blive forholdsvis flere beskæftigede i servicesektoren fremover, men Danmark kan ikke undvære en industriel base og samtidig forblive et velfærdssamfund. Mange virksomheder ser øget innovation (fornyelse særlig af produkter) som en farbar vej frem, og det kræver investeringer i forskning både offentlige og private investeringer. Samt i systemer til teknologi-spredning, der kan bistå Danmarks mange små og mellemstore virksomheder. På trods af mange løfter om det modsatte er realiteten den, at der i Danmark er afsat relativt stadig færre ressourcer til universitetsforskning og -uddannelse. Det samme gælder for teknologispredningssystemet. Og private investeringer i forskning og udvikling er relativt lavere i Europa. I Danmark forsker og udvikler 20% af virksomhederne i industrien slet ikke. 15 Vi lever af fortiden i stedet for at investere i fremtiden. Der skal investeres mindst 3% af BNP i forskning og udvikling, heraf 2% fra det offentlige. Og helst ikke mindre fra private virksomheder. Samtidig afspejler lovgivningens målsætninger ikke i tilstrækkelig grad globaliseringens udfordringer. Kapitalmobiliteten har bevirket, at den enkelte virksomheds (eller virksomhedens aktionærers) interesser ikke nødvendigvis er den samme som befolkningens. 16 Samfundet skal skabe gode rammer om virksomhedernes vækst, men ikke fremme social og miljømæssig dumping. Det gælder både erhvervsfremmelovgivningen og udviklingsfonde som IFU og IØ ) Statistiske Efterretninger, Industri, 2004:36. 16) Således som Robert Reich har godtgjort det for USA i The Work of Nations, ) Se kritikken af IFU og IØ hos DØR: Udflytning af arbejdspladser, Dansk Økonomi efterår 2004, p. 169.

16 14 18) DØR: Udflytning af arbejdspladser, Dansk Økonomi efterår 2004, p ) Således som det også anbefales i DØR: Uddannelse. Dansk Økonomi efterår 2003, p. 207, 210f. Ufaglærte i arbejdsstyrken havde kun for 35,9% s vedkommende deltaget i nogen form for uddannelse i 2000, mod 53,5% af de adspurgte faglærte og 74,1% af de adspurgte, der havde en videregående uddannelse. 20) Nogle lande har fremmet voucher-planer, skatteincitamenter og individuelle uddannelseskonti (så man kan uddanne sig ud af en branche) for at fremme mere uddannelse. Baseret på det princip, at a) individer er bedst til selv at vælge hvad de har brug for at lære og hvordan de ønsker at forbedre deres kvalifikationer, og b) omkostningerne bør deles af alle aktører, arbejdsgivere, arbejdere og regering. 5. Uddannelse Der er bred politisk enighed om, at uddannelse af arbejdsstyrken er et helt nødvendigt redskab i forhold til globaliseringens udfordringer. På Det Europæiske Råds møde i 1994 i Essen vedtog man en strategi til bekæmpelse af arbejdsløshed, som bla. satte sig mål omkring investeringer i erhvervsmæssige uddannelser og livslang læring. Det Økonomiske Råd i Danmark mener, det bedste svar på globaliseringens udfordringer er, at så mange som muligt får en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse. 18 Alle er enige om, at uddannelse er vigtigt, men enigheden ophører, når man skal fastlægge ansvaret for den. Nøgleproblemet er hvordan man sikrer relevante uddannelsesmuligheder for de mennesker, der har størst risiko for at hænge fast i arbejdsløshed: lavtkvalificerede, ældre, folk på deltid. Begrænsningerne omkring uddannelsestilbud til ledige står ofte i vejen for at give relevante uddannelsestilbud, set i lyset af globaliseringens udfordringer. De må tilpasses efterspørgselsskiftet på fremtidens arbejdsmarked i retning af højere kvalificeret arbejdskraft. Det offentliges engagement i forhold til uddannelse af ikke mindst ufaglærte må fastholdes. 19 Ellers vil de sakke endnu mere bagud i opkvalificeringen. Rotationsordningen, hvor virksomhederne ansatte ledige og gav de ansatte mulighed for at deltage i uddannelse, var en stor succes, som fortjener gentagelse. Individuelle uddannelsesrettigheder er allerede en del af vore overenskomster. Det er adgangen til systematisk uddannelsesplanlægning også. Men udviklingen af arbejdsopgaverne, som skaber behovet for opkvalificering, sker alt for ofte ikke. Modernisering af arbejdsorganisationen bør fremmes i nye programsatsninger fra samfundets side. 20

17 15 6. Offentlige finanser og investeringer En følge af globaliseringen er, at velfærdsstaternes politik og virkemidler har fået ændrede rammebetingelser. Regeringerne er under pres af de finansielle markeder, (hvor de låner penge), til at føre en mere markedsvenlig politik. Derfor bliver det en politisk kamp at sikre tilstrækkelig forsyning med offentlige goder som infrastruktur, uddannelse, forskning og sundhedsvæsen. Høje skatter og statslige investeringer lægges for had. Det vanskeliggør, at staten bidrager til en sikring af beskæftigelsen, og det kan øge uligheden i samfundet. Kapitalmobiliteten og konkurrencen om at tiltrække investeringer har medført, at beskatningen af virksomheder er faldet. Ifølge ILO var niveauet i de rigeste 30 lande i verden i ,6%. I 2003 var det faldet til 30,8%. (Måden at opgøre virksomhedsbidrag på varierer, så vi kan ikke sammenligne direkte. Men i Danmark var selskabskatten i 1997 på 5,2% pænt under gennemsnittet i EU på 8,5%) 21. Den samme tendens kan ses i beskatningen af mennesker med høj lønindkomst. Progressionen i indkomstbeskatning søges gjort mindre med det argument, at direktører, forskere m.fl. er mere mobile end den øvrige arbejdsstyrke. Dette problem er alvorligt, og den danske regering må prioritere at løse det gennem øget internationalt samarbejde. I FN-regi foreslog man en international skatteorganisation i 2002, og også i OECD har man stillet en række forslag Global styring Transnationale selskabers investeringsstrategier, staters indbyrdes skatte-konkurrence, unfair handelsregler, global miljøforurening o.s.v. Vi står overfor udfordringer, der går på tværs af vore grænser. De kræver internationale 21) ILO s Verdenskommission omkring den sociale dimension af globaliseringen: A Fair Globalization: Creating Opportunities for all, 2004, p. 39f. og Rasmussen & Andersen: Globaliseringens økonomiske konsekvenser for Danmark, 2002, p ) Se George Soros: On Globalization, 2002, p. 52.

18 16 beslutninger, hvis vi skal forholde os til dem. Men det karakteristiske for politiske strukturer på globalt niveau er, at de er svagere og mindre formaliserede end nationale institutioner. Verdenssamfundet har et system af regler og institutioner, som det internationale samfund og private aktører har etableret for at styre politiske, økonomiske og sociale anliggender. Men systemet er ikke gennemsigtigt, hvad angår ansvarsfordeling og indflydelse. Det er et netværk og det er et lidet finmasket netværk med mange huller. I dag betyder truslen om udflytning, at lønarbejdere i stadig højere grad konkurrerer på sociale standarder som løn og arbejdsmiljø. Det er helt perspektivløst. 23) ILO s Verdenskommission omkring den sociale dimension af globaliseringen: A Fair Globaliztion: Creating Opportunities for all, En lang række andre fremtrædende personligheder (George Soros, Joseph Stieglitz m.fl.) har fremsat reformforslag i samme retning som ILO s Verdenskommission. Den danske regering bør aktivt støtte sådanne reformer, som ILO s Verdenskommission 23 har foreslået, af internationale politikker og institutioner i forhold til verdenshandelen, de globale finansmarkeder og de transnationale selskaber (se margintekst). De kræfter, der har skabt den nuværende situation, må i højere grad bringes under kontrol.

19 17 Verdenshandelen Verdenshandelen er vokset kolossalt. En større del, af det, der produceres i de enkelte lande, handles efterfølgende på verdensmarkedet. Og langt flere lande deltager i dag. I udviklingslandene tog handelsliberalisering fart fra 80 erne, og i 90 erne kom landene i det tidligere Sovjetunionen med. Den stadig friere handel har påvirket og påvirker til stadighed den internationale arbejdsdeling mellem lande og regioner i verden. Og den påvirker den interne fordeling af indkomster mellem arbejde og kapital. Handelskonkurrence i verdensøkonomien har ført til en polarisering i den globale økonomi. Særlig de industrialiserede lande og en mindre gruppe af udviklingslande har øget handelen, men de fattigste lande har fået forværret deres betingelser. Indkomstforskellen per capita mellem mennesker i de rigeste og de fattigste lande er blevet væsentlig større. 24 Frihandel slipper konkurrencekræfterne løs på den nationale økonomi. Det påvirker efterspørgslen efter arbejdskraft og lønningerne forskelligt i de enkelte lande. Samtidig betyder den skærpede konkurrence i mange brancher, at den teknologiske udvikling går hurtigere, og det forstærker virkningen på arbejdsmarkedet, (mange steder i retning af større indkomst- og ledighedsforskelle), som frihandelen har startet. Siden 1990, hvor globaliseringen for alvor tog fart, har den globale vækstrate generelt været lavere end i tidligere årtier. 25 Arbejdsløsheden i verden som helhed er højere i dag, end ILO nogensinde tidligere har målt den. Fra 1993 til 2003 er den steget til 188 millioner. Særlig ufaglærte er blevet ramt af arbejdsløshed som følge af den lave vækst. Og det er et generelt mønster i de industrialiserede lande. De fleste OECD-lande har specialiseret sig i produkter, der 24) ILO s Verdenskommission omkring den sociale dimension af globaliseringen: A Fair Globaliztion: Creating Opportunities for all, 2004, p ) ILO s Verdenskommission omkring den sociale dimension af globaliseringen: A Fair Globaliztion: Creating Opportunities for all, 2004, 35.

20 18 først og fremmest kræver højtuddannet og faglært arbejdskraft. Sektorer, der bruger ufaglært arbejdskraft som tekstil, læder, sportsartikler og legetøj, er stort set blevet udslettet i de industrialiserede lande. 26) Held m.fl.: Global Transformations, 1999 p ) Se George Soros: On Globalisation, ILO s Verdenskommission omkring den sociale dimension af globaliseringen: A Fair Globaliztion: Creating Opportunities for all, Siden 1980 erne er lønforskellene på arbejdsmarkederne i de udviklede lande steget til ugunst for de ufaglærte. 26 På det sidste også i Danmark. 8. Reform af WTO, styrkelse af ILO Verdenshandelen reguleres i dag gennemverdenshandelsorganisationen, WTO, som er den stærkest udviklede internationale organisation. Der er behov for at reformere WTO, således at organisationen ikke længere favoriserer de udviklede lande, der i store træk kontrollerer den. Den internationale fagbevægelse bør gives direkte adgang til konsultation med WTO, således som det gælder for OECD i dag. Der er behov for at udbygge WTO med tilsvarende magtfulde internationale institutioner, som har andre sociale mål, såsom formindskelse af fattigdom og forsyning med offentlige goder på globalt plan. Særlig bør ILO styrkes. 9. Vækst, større lighed og arbejdstagerrettigheder Den udfordring, der konfronterer fagbevægelsen i globaliseringens æra er at sikre at strukturel forandring og tilpasning opnås uden at gå på kompromis med målet om fuld beskæftigelse og social retfærdighed. Vi må for det første overbevise regeringen om, at det er helt afgørende at handle for at øge og sprede verdens økonomiske vækst mere ligeligt. Der er fremsat en lang række forslag om gældslettelse og økonomisk bistand til udviklingslande i lighed med Marshall-hjælpen, der skabte vækst i USA og Europa efter Anden Verdenskrig. En sådan bistand kan samtidig være incitament til højnelse af sociale og miljømæssige standarder i udviklingslande. 27

21 19 For det andet må regeringen insistere på, at arbejdstagernes grundlæggende rettigheder 28 skal være en del af enhver aftale om økonomisk integration. Her er den sociale dimension i EU det bedste eksempel hidtil. I EU-traktaten (Title XI, artikel 136): hedder det om de fælles socialpolitiske ambitioner, at man vil: fremme høje beskæftigelsesrater, forbedring af levestandard og arbejdsbetingelser, tilstrækkelig social sikkerhed, social dialog, udvikling af den humane kapital og kampen mod social udelukkelse. Den sociale dimension blev for alvor udbygget i 90 erne. I 2000 i Nice forpligtede europæiske regeringer i EU sig til at arbejde mod et nyt strategisk mål i det næste årti: at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi med evne til bæredygtig økonomisk vækst med flere og bedre jobs og større social sammenhængskraft. Der er sammenhæng mellem Europas økonomiske styrke og Europas sociale model. Økonomisk politik, beskæftigelsespolitik og socialpolitik skal ses i sammenhæng og forstærker hinandens effekt. I EU arbejdes der aktivt for at sprede den sociale dimension i globaliseringen: EU s Generalized System of Preferences (GSP) inkluderer alle grundlæggende arbejdstagerrettigheder et resultat af en kampagne fra FFI og EFS. FFI fører i samarbejde med andre medlemmer af Global Unions en kampagne for at kæde arbejdstagerrettigheder sammen med andre handelsaftaler. (Sociale klausuler). I praksis vil det indebære et tættere samarbejde mellem WTO og ILO, og sociale klausuler vil gøre det sværere for lande at opnå konkurrencefordele gennem udbytning af arbejdskraften og undertrykkelse af arbejdstagerrettigheder. Og således gøre det nemmere for arbejdere at danne fagforeninger ) Det drejer sig om ILO-konventionernes core labour standards. 29) ICFTU: A Trade Union Guide to Globalisation, 2004, p. 36.

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 www.3f.dk Udgivet af Industrigruppen i 3F Januar 2006 Tekst: Irene

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

3F OG GLOBALISERING FAGLIGT FÆLLES FORBUND

3F OG GLOBALISERING FAGLIGT FÆLLES FORBUND 3F OG GLOBALISERING FAGLIGT FÆLLES FORBUND 3F nedsatte i 2006 et udvalg omkring globalisering, som har bidraget til at koordinere vore aktiviteter på området. Næstformand Steen Andersen er formand for

Læs mere

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil.

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil. Henstilling nr. 193 vedrørende fremme af kooperativer Generalkonferencen for den Internationale Arbejdsorganisation, der er blevet sammenkaldt i Genève af Styrelsesrådet for Det Internationale Arbejdsbureau,

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Globalisering og det moderne samfund nye udfordringer for arbejdsmiljøreguleringen

Globalisering og det moderne samfund nye udfordringer for arbejdsmiljøreguleringen Globalisering og det moderne samfund nye udfordringer for arbejdsmiljøreguleringen Nordisk Arbejdstilsynskonference 2. juni 2008 Reykjavik Peter Hasle Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Udfordringerne

Læs mere

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis ENDELIG UDGAVE En rapport til EURELECTRIC, EPSU og EMCEF Af David Tarren,

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa

Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa INDLEDNING Uanset om du er leder, sidder i din første stilling, er akademisk kandidat eller stadig er studerende, kan du være med til at fremme

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INTRODUKTION

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning 2013 Formål Det overordnede mål med Roskilde Forsynings A/S indkøbs- og udbudspolitik er at skabe rammerne for, hvordan Roskilde Forsyning A/S og underliggende

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

GLOBALISERING AF VIDENSTUNGT ARBEJDE

GLOBALISERING AF VIDENSTUNGT ARBEJDE Projektbeskrivelse GLOBALISERING AF VIDENSTUNGT ARBEJDE Den teknologiske udvikling og virksomhedernes internationalisering har øget mulighederne for at frigøre en række arbejdsfunktioner fra bindinger

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg i koncernen Scandic Hotels Holding AB Mellem Scandic Hotels Holding AB og det europæiske udvalg for ansatte i hotel-, catering- samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Dato: 18. maj 2015 Brevid: 2512790 UDKAST Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Indledning Region Sjælland er en samfundsansvarlig region, som vil påtage sig et ansvar. Region

Læs mere

Bygherrens ansvar og kontrol

Bygherrens ansvar og kontrol Bygherrens ansvar og kontrol Direktør Gyrithe Saltorp // Københavns Ejendomme 1 Udgangspunktet Lige konkurrence Alle der løser opgaver for kommunen skal have ordentlige løn- og arbejdsvilkår uanset om

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere