Globaliseringen: udfordringer og svar FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Globaliseringen: udfordringer og svar FAGLIGT FÆLLES FORBUND"

Transkript

1

2

3 Globaliseringen: udfordringer og svar FAGLIGT FÆLLES FORBUND

4 Indhold Forord... 3 Sammenfatning... 4 Indledning: En anden form for globalisering er mulig... 6 Det danske arbejdsmarked... 8 Hvilke udfordringer står vi overfor i Danmark? Omstrukturering af virksomhederne Afskedigelser for at øge en eksisterende indtjening Den sociale tryghed må ikke forringes Industriens kår Uddannelse Offentlige finanser og investeringer Global styring Verdenshandelen Reform af WTO, styrkelse af ILO Vækst, større lighed og arbejdstagerrettigheder Globale finansmarkeder Reform af Verdensbanken og IMF Globale produktionsnetværk og transnationale selskaber Code of Conducts Globale rammeaftaler Mobilisering nedefra Konklusion Anvendte forkortelser... 28

5 Forord Det danske samfund er et rigt samfund, og produktiviteten på vore arbejdspladser er høj. Vi har på mange måder et godt udgangspunkt i forhold til globaliseringens udfordringer. Danskerne hører da også til nogle af de mest positive europæere i deres holdninger over for globaliseringen. Men samtidig ved vi, at globaliseringen skaber både tabere og vindere. Virksomheder, der skal håndtere den skærpede konkurrence, har flere muligheder. De kan vælge at forbedre deres produktivitet og de ansattes kompetencer, eller de kan reducere omkostningerne ved at flytte produktionen helt eller delvist til lavtlønslande. De kan outsource serviceopgaver som kantinedrift, rengøring og vedligehold eller de kan bruge udenlandske underleverandører med lavere priser, som afspejler lave lønninger til arbejdskraften og færre miljøkrav. Hvis tilstrækkelig mange industrivirksomheder vælger løsninger, som på den ene eller den anden måde bringer danske løn- og arbejdsvilkår i direkte konkurrence med løn- og arbejdsvilkårene i de dele af verden, hvor lønnen er en brøkdel af den danske, og hvor fagforeninger modarbejdes eller slet ikke tillades, så kan det skabe så stærkt et pres på danske lønog arbejdsvilkår, at det udløser en nedadgående spiral en ond cirkel. En sådan ond cirkel vil ikke blot ramme de ufaglærte i industrien. Den vil ramme hele det danske samfund. For et år siden igangsatte Industrigruppen i 3F et systematisk arbejde omkring globaliseringens udfordringer. I det følgende finder du vort oplæg til nødvendige politiske og faglige tiltag, hvis globaliseringen skal skabe fremskridt for den brede del af befolkningen i Danmark og i verden. Børge Frederiksen Gruppeformand

6 4 Omstrukturering og konkurrencedygtighed Sammenfatning Globalisering og regional integration indenfor EU skaber både muligheder og trusler for industriarbejdere. Konkurrencedygtige virksomheder kan skabe vækst i kraft af adgang til nye markeder. Samtidig kan omstrukturering og fusioner påvirke de ansattes beskæftigelse, ansættelsesforhold og adgang til indflydelse negativt. Den nationale politik får større, ikke mindre betydning på baggrund af disse rammebetingelser. Globaliseringen har med andre ord skabt nye behov hos vore medlemmer. Derfor opstiller vi krav og anbefalinger, som vedrører: Tillidsrepræsentanters indflydelse og redskaber i forbindelse med omstrukturering af virksomheden. Tilbud i forbindelse med afskedigelser, aftaler omkring virksomhedens etiske spilleregler og regional vækst, herunder brug af EU s fondsmidler. Den sociale tryghed. Stimulering af industriel vækst i Danmark. Uddannelse og udvikling af job og arbejdsorganisation. Rammer, der skaber vækst ikke forringede sociale standarder Rammerne for udviklingen af beskæftigelse og konkurrenceforhold i Danmark bliver skabt, blandt andet af politiske aktører i EU og i globale institutioner som Verdenshandelsorganisationen, WTO, Verdensbanken og Den internationale Valutafond, IMF. Fagbevægelsen har kanaler til at påvirke disse rammer: via regeringen, EU-kommissionen, EU-parlamentet, Brancheinternationaler og Internationale faglige organisationer som EFS og FFI.

7 5 Derfor opstiller vi krav og anbefalinger, som vedrører: Internationalt samarbejde for at begrænse dumping i forhold til kapitalbeskatning. Reformer af internationale politikker og institutioner i forhold til verdenshandelen, de globale finansmarkeder og transnationale selskaber for at styrke den sociale dimension af globaliseringen. (Med udgangspunkt i de skridt i den rigtige retning, der er taget i forbindelse med opbygningen af det indre marked i EU). Styrkelse af ILO og direkte adgang for den internationale fagbevægelse til konsultation med WTO og Verdensbanken. Globale aftaler og international solidaritet Transnationale virksomheder og globale produktionsnetværk har forrykket balancen mellem private og offentlige beslutningstagere, mellem virksomheder og stater, og stillet arbejdsgiverne relativt stærkere i forhold til ansatte, særlig i lande uden stærke fagforeninger. Derfor opstiller vi krav og anbefalinger, som vedrører: Faglige, internationale netværk i transnationale selskaber, social dialog, etiske spilleregler og globale rammeaftaler. Bedre koordinering og samordning af de forskellige former for internationalt samarbejde på hovedorganisationsniveau, sektorniveau og virksomhedsniveau, således at vi lettere kan gøre rede for forbindelsen mellem arbejdspladsniveauet og vore bestræbelser på for at styrke den faglige indflydelse på de former, globaliseringen antager.

8 6 Indledning: En anden form for globalisering er mulig Økonomiske og teknologiske kræfter former i disse årtier verden til et fælles socialt rum, hvor udviklingen eet sted på kloden kan få voldsomme virkninger på menneskers og samfunds fremtidsudsigter et helt andet sted. En væsentlig forudsætning for den form, globaliseringen har taget, var skiftet i økonomisk tankegang i 80 erne. Hvor den økonomiske politik tidligere havde betjent sig af stærk politisk styring og overvågning, gav man nu større frihed og råderum til de internationale finansmarkeder, der var vokset frem i 60 erne og 70 erne. 1 Siden da har der hersket større tillid til markedskræfternes evne til at skabe de bedste løsninger, hvis de blev overladt til sig selv. Resultatet lader meget tilbage at ønske hvis vi ser på det ud fra et perspektiv, der betoner menneskerettigheder, velfærd og social retfærdighed. Ikke desto mindre taler mange for, at vi skal fortsætte i samme retning, og at større økonomisk ulighed, mere privatisering og deregulering af arbejdsmarkederne er vejen frem i OECD-landene, heriblandt Danmark. Globalisering skaber masser af muligheder men ikke af sig selv. Problemer og løsningsforslag I det følgende gennemgår vi problemer og løsningsforslag i forhold til globaliseringen i den form, den har i dag. Vi er ikke modstandere af globalisering, men vi ønsker at indgå i den dialog om globaliseringens udfordringer, som efterlyses fra mange sider, både nationalt og internationalt. 2 Og vi ønsker, at denne dialog fører til handling på både det lokale, det nationale, det regionale og det globale niveau. Vi mener ikke i modsætning til mange, at det i dag er muligt at tænke sig isolerede nationale økonomiske, politiske og socia-

9 7 le programmer. Nogle af de mest grundlæggende kræfter og processer, som bestemmer menneskers livsvilkår og muligheder, er nu uden for rækkevidde af nationalstater. Det betyder ikke, at disse kræfter også i fremtiden skal kunne undslippe demokratisk kontrol. 1) Da USA og Storbritannien 1944 forhandlede sig til rette i Bretton Woods om et internationalt valutasystem, der kunne danne ramme om udviklingen af mere frihandel, var man enige om at designe systemet således, at målsætninger som fuld beskæftigelse og reallønsforbedringer i den hjemlige økonomi skulle kunne sættes højere end de globale finansmarkeders disciplin. Det klaredes ved hjælp af et fastkurssystem med kapitalkontroller, der adskilte udenlandske valutamarkeder fra hjemlige pengemarkeder. De nationale finansmyndigheder kunne således intervenere i udenlandske valutamarkeder for at støtte egen valuta uden at det påvirkede den nationale pengeforsyning og den nationale økonomiske politik, renten eller inflationen. Dette system brød sammen i 1973 på USA s foranledning. Eksplosionen af globale finansielle strømme i 80 erne havde grundlag i dette sammenbrud af Bretton-Woods-systemet og to andre faktorer: (1) de store prisstigninger på olie, og (2) fremvæksten af et euro-dollars -marked i Europa, hvor der kunne tilvejebringes internationale lån til regeringer og virksomheder uden om kapitalkontrollerne. (Se Held m.fl.: Global Transformations, 1999, pp. 199ff.). 2) Bl.a. fra Erhvervsministeriets Tænketank: Fremtidens Vækst, Innovationsrådet og i international sammenhæng ILO s Verdenskommission omkring den sociale dimension af globaliseringen: A Fair Globaliztion: Creating Opportunities for all, 2004.

10 8 Det danske arbejdsmarked Omkring 22% af den danske arbejdsstyrke på godt 2,8 millioner arbejder i industrien. Faldet i beskæftigelsen de sidste par år i Danmark har først og fremmest fundet sted her. Såkaldt outsourcing, hvor produktion flyttes til udlandet, vurderes at omfatte arbejdspladser i industrien om året på nuværende tidspunkt. 3 Dette tal ventes at stige. Blandt motiverne for udflytning vejer omkostningsbesparelser stadig tungere. 4 Forandringerne afspejler en ændret international arbejdsdeling mellem industrialiserede lande og udviklingslande. Men der sker også en forskydning i fordelingen af den hjemlige beskæftigelse mellem sektorer. Det er forretningsservice og offentlig service, der skaber jobs i Danmark ikke industri. 5 Selvom de kortuddannede relativt set har klaret sig godt på arbejdsmarkedet indtil for et par år siden, så har vi i mange år været vidne til et skift i efterspørgslen mod mere uddannet arbejdskraft. I industrien var 45,1% af de beskæftigede i 1980 faglærte eller havde en videregående uddannelse. I 1998 var denne andel steget til 59,1%. 6 Samtidig er de nye generationers uddannelsesniveau steget støt. 7 Andelen af årige uden uddannelse er faldet: godt 30% havde ikke en uddannelse i starten af 1990 erne, i 2003 var det kun lidt over 20%. 8 Senest har Velfærdskommissionen dog gjort opmærksom på, at andelen med en videregående uddannelse ikke er højere i de yngste generationer end i de lidt ældre. Og det er den højest uddannede arbejdskraft, der efterspørges både nu og fremover. 9 Den samme udvikling i efterspørgslen ser vi i EU som helhed. Siden midten af 90 erne har to tredjedele af de skabte jobs (netto) i EU krævet høje kvalifikationer. 10

11 9 Pensionering af de store årgange på arbejdsmarkedet vil betyde, at arbejdsstyrken alt andet lige vil falde med ca personer frem til Hvis flere arbejder længere og flere indvandrere får arbejde, regner man dog med en stigning i arbejdsstyrken på ca personer i perioden og yderligere ca personer fra 2010 til Jvf. Økonomi- og Erhvervsministeriet: Tænketanken Fremtidens Vækst: Fakta vedr. udflytning af danske arbejdspladser. 4. Jvf. DI s undersøgelser omkring etablering i udlandet. 5. Se Arbejderbevægelsens Erhvervsråd/LO: Globalisering Omfang, effekter og udfordringer Jvf. DØR: Dansk Økonomi, efterår 2001, p. 214ff., tabel III.10 p Jvf. DØR: Dansk Økonomi efterår 2003, p Jvf. DØR: Dansk Økonomi efterår 2003, p Se Velfærdskommissionen: Fremtidens velfærd og globaliseringen, marts 2005, p. 12. Senest har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dog stillet spørgsmålstegn ved beregningsmetoden. Ifølge DI-analyse, , er det således, at Danmarks fleksible arbejdsmarked resulterer i en høj jobomsætning, hvor ca job oprettes og nedlægges hvert år. De nyoprettede virksomheder efterspørger i langt højere grad højtuddannede medarbejdere end de virksomheder, der bliver nedlagt. Se også Dansk Industri s analyse af danske virksomheders outsourcing: Globale muligheder og Vækst, 2004, p. 15f. I perioden er der overordnet sket en stigning i den højtuddannede arbejdskrafts andel i industrien på nær i enkelte brancher (fremstilling af maskiner til generelle formål, fremstilling af andre elektriske maskiner og apparater.) Jvf. DØR: Dansk Økonomi efterår 2004, p Anton Hemerijck: The Self-Transformation of the European Social Model(s), Jvf. DØR: Dansk Økonomi efterår 2002, pp. 279ff.

12 10 Hvilke udfordringer står vi overfor i Danmark? Er der et problem med denne udvikling i Danmark? Der er flere: 1. Omstrukturering af virksomhederne Globaliseringen har skærpet konkurrencen. Derfor er den danske økonomi under pres for at omfordele ressourcer hele tiden, mellem sektorer og virksomheder og hurtigere end i tidligere perioder. På virksomhederne kommer de bestandige omstruktureringer ofte i konflikt med politisk fastlagte ambitioner om at skabe flere og bedre jobs (Lissabon-strategien i EU, se senere). Det lykkes heller ikke altid at inddrage tillidsrepræsentanter og medarbejdere i forandringsprocessen i tilstrækkeligt omfang. (Modernisering af arbejdsorganisationen er ét af de områder, hvor EU-kommissionen gerne så en større indsats i forhold til den fælleseuropæiske beskæftigelsesstrategi). I industrien har vi en Samarbejdsaftale mellem DA og LO, som fastlægger målsætninger og spilleregler omkring virksomhedsudvikling. Men vore medlemmers redskaber er ikke stærke nok i dag. Der er klart brug for en bedre praksis omkring omstrukturering set i lyset af Samarbejdsaftalens ånd og bogstav. Men der er også brug for en modernisering af tillidsrepræsentantbestemmelserne, således at der skabes bedre rammer for tillidsrepræsentantens indflydelse på de sociale, sikkerheds- og miljømæssige aspekter af virksomhedens omstrukturerings- og investeringsdispositioner.

13 11 Og der er behov for bedre bestemmelser omkring adgang til teknisk bistand hos organisationerne ved rationalisering og omstrukturering, således at det synliggøres for virksomheder og tillidsrepræsentanter, at dette er et område, tillidsrepræsentanten skal arbejde med. 2. Afskedigelser for at øge en eksisterende indtjening Det danske arbejdsmarked hører til de mest fleksible. Det er let at både hyre og fyre folk. Men udviklingen har anbragt os i et dilemma. Det traditionelle billede af fyringer handler om virksomheder, der reagerer på uforudsete krisesituationer. Men personalereduktion er i dag blevet til en udbredt politik, også blandt succesrige og meget profitable virksomheder, som er i gang med strategiske ændringer af deres operationer i form af udflytnings- eller underleverandørpolitikker. I disse tilfælde påhviler der arbejdsgiveren et meget stort socialt ansvar i forhold til medarbejderne. I princippet bør arbejdskraften afleveres i en bedre stand, end da arbejdsgiveren modtog den i al fald ikke dårligere. Ved afskedigelser i større omfang skal der strammes op i forbindelse med de tiltag, der iværksættes. Det er ikke nok blot at forlænge meget korte opsigelsesvarsler. Virksomheden bør ved udflytning forpligtiges til at finansiere, at der laves en handlingsplan for den enkelte, som står uden job, samt de uddannelsesaktiviteter, der følger heraf (uddannelse efter eget valg eller omskoling til en anden branche). (Gennemføres som aftale eller lovgivning- hvis lovgivning, bør der gives mulighed for offentligt tilskud). Samtidig bør virksomhedens udflytnings- eller underleverandørpolitikker kunne holde til et eftersyn for social og miljømæssig dumping. Nogle virksomheder udformer i dag et etisk adfærdskodeks (Code of Conduct).

14 12 Generelt er der problemer med denne fremgangsmåde, både i forhold til, om virksomhedens adfærdskodeks er omfattende nok, og i forhold til, hvordan man sikrer overvågning og kontrol af det. Andre virksomheder indgår en global rammeaftale med fagbevægelsen, som i de bedste tilfælde sikrer gode arbejds- og miljøforhold, samt arbejdstagerrettigheder i hele virksomheden (se senere). Der skal skabes et bedre system end hidtil i forhold til stimulering af udvikling af nye jobs i det pågældende område. De regionale vækstcentre skal nu starte op, og det bør følges nøje om de fungerer efter hensigten. Ligeledes bør der skabes bedre administration og procedurer med henblik på at udnytte EU s regional- og socialfondsmidler hertil. 12) Se DØR: Udflytning af arbejdspladser, Dansk Økonomi efterår 2004, p ) Duncan Gallie: The Quality of Working Life in Welfare Strategy, p ) Jvf. DØR: Dansk Økonomi efterår 2002, p Den sociale tryghed må ikke forringes Det sociale sikringssystem i Danmark er grundlaget for vores fleksible arbejdsmarked. Desværre er der tendens til at ville forringe systemet fra politisk hold, både ved at give bestemte grupper ringere vilkår og ved forkærlighed for at skaffe ledige i midlertidigt arbejde med lav løn eller løntilskud. 12 Det er ikke vejen frem, tværtimod. Det synspunkt, at høje understøttelsesrater underminerer motivationen til at søge arbejde er ikke understøttet af forskningen. Fattigdom indebærer snarere en barriere mod at søge arbejde. 13 Og der er brug for ordentlige jobs og reel opkvalificering af de ledige. Det Økonomiske Råd konstaterede for et par år siden, at aktivering ikke lever op til sit formål, da de aktiveredes beskæftigelsesmuligheder ved mange aktiveringsformer forværres. 14

15 13 4. Industriens kår Tilpasningen af den danske økonomi må ikke indebære af-industrialisering. Der vil blive forholdsvis flere beskæftigede i servicesektoren fremover, men Danmark kan ikke undvære en industriel base og samtidig forblive et velfærdssamfund. Mange virksomheder ser øget innovation (fornyelse særlig af produkter) som en farbar vej frem, og det kræver investeringer i forskning både offentlige og private investeringer. Samt i systemer til teknologi-spredning, der kan bistå Danmarks mange små og mellemstore virksomheder. På trods af mange løfter om det modsatte er realiteten den, at der i Danmark er afsat relativt stadig færre ressourcer til universitetsforskning og -uddannelse. Det samme gælder for teknologispredningssystemet. Og private investeringer i forskning og udvikling er relativt lavere i Europa. I Danmark forsker og udvikler 20% af virksomhederne i industrien slet ikke. 15 Vi lever af fortiden i stedet for at investere i fremtiden. Der skal investeres mindst 3% af BNP i forskning og udvikling, heraf 2% fra det offentlige. Og helst ikke mindre fra private virksomheder. Samtidig afspejler lovgivningens målsætninger ikke i tilstrækkelig grad globaliseringens udfordringer. Kapitalmobiliteten har bevirket, at den enkelte virksomheds (eller virksomhedens aktionærers) interesser ikke nødvendigvis er den samme som befolkningens. 16 Samfundet skal skabe gode rammer om virksomhedernes vækst, men ikke fremme social og miljømæssig dumping. Det gælder både erhvervsfremmelovgivningen og udviklingsfonde som IFU og IØ ) Statistiske Efterretninger, Industri, 2004:36. 16) Således som Robert Reich har godtgjort det for USA i The Work of Nations, ) Se kritikken af IFU og IØ hos DØR: Udflytning af arbejdspladser, Dansk Økonomi efterår 2004, p. 169.

16 14 18) DØR: Udflytning af arbejdspladser, Dansk Økonomi efterår 2004, p ) Således som det også anbefales i DØR: Uddannelse. Dansk Økonomi efterår 2003, p. 207, 210f. Ufaglærte i arbejdsstyrken havde kun for 35,9% s vedkommende deltaget i nogen form for uddannelse i 2000, mod 53,5% af de adspurgte faglærte og 74,1% af de adspurgte, der havde en videregående uddannelse. 20) Nogle lande har fremmet voucher-planer, skatteincitamenter og individuelle uddannelseskonti (så man kan uddanne sig ud af en branche) for at fremme mere uddannelse. Baseret på det princip, at a) individer er bedst til selv at vælge hvad de har brug for at lære og hvordan de ønsker at forbedre deres kvalifikationer, og b) omkostningerne bør deles af alle aktører, arbejdsgivere, arbejdere og regering. 5. Uddannelse Der er bred politisk enighed om, at uddannelse af arbejdsstyrken er et helt nødvendigt redskab i forhold til globaliseringens udfordringer. På Det Europæiske Råds møde i 1994 i Essen vedtog man en strategi til bekæmpelse af arbejdsløshed, som bla. satte sig mål omkring investeringer i erhvervsmæssige uddannelser og livslang læring. Det Økonomiske Råd i Danmark mener, det bedste svar på globaliseringens udfordringer er, at så mange som muligt får en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse. 18 Alle er enige om, at uddannelse er vigtigt, men enigheden ophører, når man skal fastlægge ansvaret for den. Nøgleproblemet er hvordan man sikrer relevante uddannelsesmuligheder for de mennesker, der har størst risiko for at hænge fast i arbejdsløshed: lavtkvalificerede, ældre, folk på deltid. Begrænsningerne omkring uddannelsestilbud til ledige står ofte i vejen for at give relevante uddannelsestilbud, set i lyset af globaliseringens udfordringer. De må tilpasses efterspørgselsskiftet på fremtidens arbejdsmarked i retning af højere kvalificeret arbejdskraft. Det offentliges engagement i forhold til uddannelse af ikke mindst ufaglærte må fastholdes. 19 Ellers vil de sakke endnu mere bagud i opkvalificeringen. Rotationsordningen, hvor virksomhederne ansatte ledige og gav de ansatte mulighed for at deltage i uddannelse, var en stor succes, som fortjener gentagelse. Individuelle uddannelsesrettigheder er allerede en del af vore overenskomster. Det er adgangen til systematisk uddannelsesplanlægning også. Men udviklingen af arbejdsopgaverne, som skaber behovet for opkvalificering, sker alt for ofte ikke. Modernisering af arbejdsorganisationen bør fremmes i nye programsatsninger fra samfundets side. 20

17 15 6. Offentlige finanser og investeringer En følge af globaliseringen er, at velfærdsstaternes politik og virkemidler har fået ændrede rammebetingelser. Regeringerne er under pres af de finansielle markeder, (hvor de låner penge), til at føre en mere markedsvenlig politik. Derfor bliver det en politisk kamp at sikre tilstrækkelig forsyning med offentlige goder som infrastruktur, uddannelse, forskning og sundhedsvæsen. Høje skatter og statslige investeringer lægges for had. Det vanskeliggør, at staten bidrager til en sikring af beskæftigelsen, og det kan øge uligheden i samfundet. Kapitalmobiliteten og konkurrencen om at tiltrække investeringer har medført, at beskatningen af virksomheder er faldet. Ifølge ILO var niveauet i de rigeste 30 lande i verden i ,6%. I 2003 var det faldet til 30,8%. (Måden at opgøre virksomhedsbidrag på varierer, så vi kan ikke sammenligne direkte. Men i Danmark var selskabskatten i 1997 på 5,2% pænt under gennemsnittet i EU på 8,5%) 21. Den samme tendens kan ses i beskatningen af mennesker med høj lønindkomst. Progressionen i indkomstbeskatning søges gjort mindre med det argument, at direktører, forskere m.fl. er mere mobile end den øvrige arbejdsstyrke. Dette problem er alvorligt, og den danske regering må prioritere at løse det gennem øget internationalt samarbejde. I FN-regi foreslog man en international skatteorganisation i 2002, og også i OECD har man stillet en række forslag Global styring Transnationale selskabers investeringsstrategier, staters indbyrdes skatte-konkurrence, unfair handelsregler, global miljøforurening o.s.v. Vi står overfor udfordringer, der går på tværs af vore grænser. De kræver internationale 21) ILO s Verdenskommission omkring den sociale dimension af globaliseringen: A Fair Globalization: Creating Opportunities for all, 2004, p. 39f. og Rasmussen & Andersen: Globaliseringens økonomiske konsekvenser for Danmark, 2002, p ) Se George Soros: On Globalization, 2002, p. 52.

18 16 beslutninger, hvis vi skal forholde os til dem. Men det karakteristiske for politiske strukturer på globalt niveau er, at de er svagere og mindre formaliserede end nationale institutioner. Verdenssamfundet har et system af regler og institutioner, som det internationale samfund og private aktører har etableret for at styre politiske, økonomiske og sociale anliggender. Men systemet er ikke gennemsigtigt, hvad angår ansvarsfordeling og indflydelse. Det er et netværk og det er et lidet finmasket netværk med mange huller. I dag betyder truslen om udflytning, at lønarbejdere i stadig højere grad konkurrerer på sociale standarder som løn og arbejdsmiljø. Det er helt perspektivløst. 23) ILO s Verdenskommission omkring den sociale dimension af globaliseringen: A Fair Globaliztion: Creating Opportunities for all, En lang række andre fremtrædende personligheder (George Soros, Joseph Stieglitz m.fl.) har fremsat reformforslag i samme retning som ILO s Verdenskommission. Den danske regering bør aktivt støtte sådanne reformer, som ILO s Verdenskommission 23 har foreslået, af internationale politikker og institutioner i forhold til verdenshandelen, de globale finansmarkeder og de transnationale selskaber (se margintekst). De kræfter, der har skabt den nuværende situation, må i højere grad bringes under kontrol.

19 17 Verdenshandelen Verdenshandelen er vokset kolossalt. En større del, af det, der produceres i de enkelte lande, handles efterfølgende på verdensmarkedet. Og langt flere lande deltager i dag. I udviklingslandene tog handelsliberalisering fart fra 80 erne, og i 90 erne kom landene i det tidligere Sovjetunionen med. Den stadig friere handel har påvirket og påvirker til stadighed den internationale arbejdsdeling mellem lande og regioner i verden. Og den påvirker den interne fordeling af indkomster mellem arbejde og kapital. Handelskonkurrence i verdensøkonomien har ført til en polarisering i den globale økonomi. Særlig de industrialiserede lande og en mindre gruppe af udviklingslande har øget handelen, men de fattigste lande har fået forværret deres betingelser. Indkomstforskellen per capita mellem mennesker i de rigeste og de fattigste lande er blevet væsentlig større. 24 Frihandel slipper konkurrencekræfterne løs på den nationale økonomi. Det påvirker efterspørgslen efter arbejdskraft og lønningerne forskelligt i de enkelte lande. Samtidig betyder den skærpede konkurrence i mange brancher, at den teknologiske udvikling går hurtigere, og det forstærker virkningen på arbejdsmarkedet, (mange steder i retning af større indkomst- og ledighedsforskelle), som frihandelen har startet. Siden 1990, hvor globaliseringen for alvor tog fart, har den globale vækstrate generelt været lavere end i tidligere årtier. 25 Arbejdsløsheden i verden som helhed er højere i dag, end ILO nogensinde tidligere har målt den. Fra 1993 til 2003 er den steget til 188 millioner. Særlig ufaglærte er blevet ramt af arbejdsløshed som følge af den lave vækst. Og det er et generelt mønster i de industrialiserede lande. De fleste OECD-lande har specialiseret sig i produkter, der 24) ILO s Verdenskommission omkring den sociale dimension af globaliseringen: A Fair Globaliztion: Creating Opportunities for all, 2004, p ) ILO s Verdenskommission omkring den sociale dimension af globaliseringen: A Fair Globaliztion: Creating Opportunities for all, 2004, 35.

20 18 først og fremmest kræver højtuddannet og faglært arbejdskraft. Sektorer, der bruger ufaglært arbejdskraft som tekstil, læder, sportsartikler og legetøj, er stort set blevet udslettet i de industrialiserede lande. 26) Held m.fl.: Global Transformations, 1999 p ) Se George Soros: On Globalisation, ILO s Verdenskommission omkring den sociale dimension af globaliseringen: A Fair Globaliztion: Creating Opportunities for all, Siden 1980 erne er lønforskellene på arbejdsmarkederne i de udviklede lande steget til ugunst for de ufaglærte. 26 På det sidste også i Danmark. 8. Reform af WTO, styrkelse af ILO Verdenshandelen reguleres i dag gennemverdenshandelsorganisationen, WTO, som er den stærkest udviklede internationale organisation. Der er behov for at reformere WTO, således at organisationen ikke længere favoriserer de udviklede lande, der i store træk kontrollerer den. Den internationale fagbevægelse bør gives direkte adgang til konsultation med WTO, således som det gælder for OECD i dag. Der er behov for at udbygge WTO med tilsvarende magtfulde internationale institutioner, som har andre sociale mål, såsom formindskelse af fattigdom og forsyning med offentlige goder på globalt plan. Særlig bør ILO styrkes. 9. Vækst, større lighed og arbejdstagerrettigheder Den udfordring, der konfronterer fagbevægelsen i globaliseringens æra er at sikre at strukturel forandring og tilpasning opnås uden at gå på kompromis med målet om fuld beskæftigelse og social retfærdighed. Vi må for det første overbevise regeringen om, at det er helt afgørende at handle for at øge og sprede verdens økonomiske vækst mere ligeligt. Der er fremsat en lang række forslag om gældslettelse og økonomisk bistand til udviklingslande i lighed med Marshall-hjælpen, der skabte vækst i USA og Europa efter Anden Verdenskrig. En sådan bistand kan samtidig være incitament til højnelse af sociale og miljømæssige standarder i udviklingslande. 27

21 19 For det andet må regeringen insistere på, at arbejdstagernes grundlæggende rettigheder 28 skal være en del af enhver aftale om økonomisk integration. Her er den sociale dimension i EU det bedste eksempel hidtil. I EU-traktaten (Title XI, artikel 136): hedder det om de fælles socialpolitiske ambitioner, at man vil: fremme høje beskæftigelsesrater, forbedring af levestandard og arbejdsbetingelser, tilstrækkelig social sikkerhed, social dialog, udvikling af den humane kapital og kampen mod social udelukkelse. Den sociale dimension blev for alvor udbygget i 90 erne. I 2000 i Nice forpligtede europæiske regeringer i EU sig til at arbejde mod et nyt strategisk mål i det næste årti: at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi med evne til bæredygtig økonomisk vækst med flere og bedre jobs og større social sammenhængskraft. Der er sammenhæng mellem Europas økonomiske styrke og Europas sociale model. Økonomisk politik, beskæftigelsespolitik og socialpolitik skal ses i sammenhæng og forstærker hinandens effekt. I EU arbejdes der aktivt for at sprede den sociale dimension i globaliseringen: EU s Generalized System of Preferences (GSP) inkluderer alle grundlæggende arbejdstagerrettigheder et resultat af en kampagne fra FFI og EFS. FFI fører i samarbejde med andre medlemmer af Global Unions en kampagne for at kæde arbejdstagerrettigheder sammen med andre handelsaftaler. (Sociale klausuler). I praksis vil det indebære et tættere samarbejde mellem WTO og ILO, og sociale klausuler vil gøre det sværere for lande at opnå konkurrencefordele gennem udbytning af arbejdskraften og undertrykkelse af arbejdstagerrettigheder. Og således gøre det nemmere for arbejdere at danne fagforeninger ) Det drejer sig om ILO-konventionernes core labour standards. 29) ICFTU: A Trade Union Guide to Globalisation, 2004, p. 36.

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 www.3f.dk Udgivet af Industrigruppen i 3F Januar 2006 Tekst: Irene

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 8. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked

Fremtidens arbejdsmarked Fremtidens arbejdsmarked Lars Djernæs, seniorrådgiver ved Nordisk Ministerråds sekretariat 1 Fremtidens arbejdsmarked Ministerrådet for Arbejdslivs samarbejdsprogram 2013-16 www.norden.org (ANP 2013:754)

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Notat om internationale regler og rammevilkår på det sociale område 1

Notat om internationale regler og rammevilkår på det sociale område 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om internationale regler og rammevilkår

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Forord. Poul Erik Skov Christensen. Formand for Fagligt Fælles Forbund

Forord. Poul Erik Skov Christensen. Formand for Fagligt Fælles Forbund Forord Verden hænger stadigt tættere sammen. Ikke bare økonomisk i kraft af handel, multinationale selskaber, investeringer over grænser og globale pengestrømme. Men også i andre dimensioner, kulturelt

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

LO, FTF, Akademikerne og DA om fremtiden for Europas arbejdsmarked

LO, FTF, Akademikerne og DA om fremtiden for Europas arbejdsmarked LO, FTF, Akademikerne og DA om fremtiden for Europas arbejdsmarked Erklæring om fælles mål for EU s arbejdsmarked til regeringen, Folketinget, politiske partier og kommende medlemmer af Europa-Parlamentet

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

SOCIAL DUMPING NEJ TAK! 28 kommuner og Region hovedstaden

SOCIAL DUMPING NEJ TAK! 28 kommuner og Region hovedstaden SOCIAL DUMPING NEJ TAK! 28 kommuner og Region hovedstaden Udsnit af LO Hovedstadens politiske program 2014-2018 LO Hovedstaden vil arbejde for, at kendskabet til den danske model og kendskabet til værdien

Læs mere

Velfærdsstaten under pres

Velfærdsstaten under pres VICTOR BJØRNSTRUP, TOBIAS MATTHIESEN OG OLIVER BOSERUP SKOV Velfærdsstaten under pres PERSPEKTIVER PÅ VELFÆRDSSTATENS FREMTID UNiVtR3H ATS8!BLIOTMEK KIEL - ZtzN : RALBIBLiOTHEK - COLUMBUS Indhold Forord

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Livslang læring Hvad handler det om?

Livslang læring Hvad handler det om? Livslang læring Hvad handler det om? NVR NATIONAL KONFERENCE APRIL 2014 Sissel Kondrup, Institut for Psykologi og uddannelsesforskning, RUC skondrup@ruc.dk Indhold Livslang læring hvad handler det om?

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

Denmark s politically independent think tank

Denmark s politically independent think tank Industrien til debat Peter Mogensen, direktør Denmark s politically independent think tank Danmarks uafhængige tænketank 1 2 Krakas konferenceoplæg Kraka er blevet bedt om at udarbejde et konferenceoplæg

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0356 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0356 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0356 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.7.2015 COM(2015) 356 final 2015/0156 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget Kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling Hr. Vladimír Špidla, Europa-Kommissionen, B-1049 Bruxelles,

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Arbejdsmarkedsreform en helt nødvendig erhvervspolitik

Arbejdsmarkedsreform en helt nødvendig erhvervspolitik En artikel fra KRITISK DEBAT Arbejdsmarkedsreform en helt nødvendig erhvervspolitik Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 14. februar 2010 Centrum-venstre må sætte en ny dagsorden: Der er brug for

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

3F OG GLOBALISERING FAGLIGT FÆLLES FORBUND

3F OG GLOBALISERING FAGLIGT FÆLLES FORBUND 3F OG GLOBALISERING FAGLIGT FÆLLES FORBUND 3F nedsatte i 2006 et udvalg omkring globalisering, som har bidraget til at koordinere vore aktiviteter på området. Næstformand Steen Andersen er formand for

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere