Internettet og sprogindlæring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Internettet og sprogindlæring"

Transkript

1 Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, v. Aarhus Universitet Opgave i Litteratur og læsemåder tekst og medier Vejleder: Thorkild Hanghøj Internettet og sprogindlæring - med udgangspunkt i en analyse af facebook Aarhus, januar 2011 Anna Margrét Bjarnadóttir

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Teori... 4 Hvad er kommunikativ kompetence?... 4 Hvad er multimodalitet og hvordan kan teorien bruges i en analyse af internettet som sprogindlæringsmiddel?... 8 Analyse af internettet som sprogindlæringsmiddel med udgangspunkt i facebook En kort introduktion til kommunikationsmiddelet facebook Brug af facebook for at fremme kommunikative kompetencer De fire færdigheder og forskellige typer af kommunikative kompetencer Eksempel 1: Klassens egen facebookside Eksempel 2: En åben facebookside for at fremme kommunikative kompetencer i dansk hos Islændinge Multimodalitet på facebook Eventuelle begrænsninger i forhold til brug af facebook Diskussion af metode Konklusion Perspektivering Litteraturliste

3 Indledning Tilegnelse af et sprog sker gennem kommunikative aktiviteter. Opbyggelsen af kommunikative kompetencer kan være problematisk i praksis, når man lærer et fremmedsprog i land, hvor man har næsten aldrig mulighed for at høre sproget eller bruge det i autentiske situationer. Dette er fx tilfældet med dansk i Island. Islændinge lærer dansk i klasse i folkeskolen og i ca. 2 år i gymnasiet, men uden for klasseværelset er der meget begrænsede muligheder for at bruge, høre eller læse sproget. I denne opgave vil jeg analysere og diskutere hvordan internettet kan være med til at fremme sprogindlæring, bl.a. med at give mennesker muligheder for at bruge sproget. Jeg har valgt facebook som analyseeksempel, fordi den kombinerer mange af de muligheder som internettet byder på, i forhold til at styrke brugen af fremmedsprog, og facebook er desuden et stærkt voksende samfund i den virtuelle verden med over 500 million brugere. De muligheder som internettet byder på vil kun vokse fordi nutidens unge og kommende generationer er vokset op med multimedier, og de bruger i høj grad nettet som deres fortrukne kommunikationsforum, hvor interaktion opstår trods stor afstand eller forskelligheder i køn, nationalitet og klasse. Internettet er derfor et spændende undersøgelsesfelt, ud fra læringspotentiale i undervisning i fremmedsprog. Jeg har selv erfaring, især fra mit studium i dansk på Islands Universitet (B.A. uddannelse), med at bruge forskellige medier i sprogindlæring. Medier er inddraget i nogle kurser, og de studerende har endvidere adgang til Sprogcenter, hvor der findes mange materialer til selvstudium, fx videobånd, og de studerende har adgang til at lytte og se tv og forskellige indslag på computeren. Denne erfaring af at bruge medier i sprogindlæring, har vakt min interesse for at undersøge mulighederne for at udvikle flere metoder og evt. mødesteder på nettet hvor mennesker kan videreudvikle deres sprogkompetencer. Disse tanker har ført mig frem til denne problemformulering: Hvorfor og hvordan kan internettet, med udgangspunkt i facebook, bruges i den kommunikative undervisning i fremmedsprog? 3

4 Medier og sprogundervisning er et felt, der ikke har været forsket meget i. Der er klar mangel der, og derfor har det været interessant for mig at kaste mig ud i det, og jeg vil gerne bidrage, med denne opgave, til diskussion og videre forskning inden for feltet. Selvfølgelig kan man ikke have det hele med i en opgave af denne størrelse, så jeg har været nødt til at træffe nogle valg og vælge problemformulering ud fra et bestemt ståsted. Jeg vil tage udgangspunkt i teorier om kommunikativ kompetence i forhold til undervisning i dansk som andet- og fremmedsprog, og hvordan facebook kan bruges i den kommunikative undervisning. Jeg vil blandt andet fokusere på hvordan facebook kan bruges til at skabe den enkeltes kommunikative behov, styrke forskellige kommunikative færdigheder og kobles sammen med brug af autentiske tekster og task-baserede opgaver i den kommunikative undervisning. I min analyse af kommunikationsmiddelet facebook, vil jeg også tage udgangspunkt i teorier om multimodalitet, som sætter fokus på de forskellige formidlingsmåder og hvordan de supplerer hinanden, men det er klart, at en af grundene for facebook s popularitet er dens måde at kombinere forskellige formidlingsmåder på. I opgavens første kapitel gøres der rede for de teorier jeg vil bruge i opgaven, dvs. den kommunikative undervisningsmetode og teorier om multimodalitet. I kapitel 2 analyserer jeg facebook og evaluerer og diskuterer hvordan det er brugbart for sprogindlæring og hvilke eventuelle begrænsninger der er ved mediet. Opgaven afsluttes med diskussion, konklusion og perspektivering. Teori Hvad er kommunikativ kompetence? Sprogindlæring sker gennem kommunikative aktiviteter. Ved at skulle forstå og fortolke hvad andre siger eller skriver, og ved at skulle formulere et indhold skriftligt eller mundtligt, får man de bedste muligheder for at lære det nye sprog (Lund, 1999: 27). 4

5 Det at beherske et sprog betyder at være kommunikativt kompetent. Kommunikativ kompetence omfatter beherskelsen af alle fire færdigheder, dvs. de produktive: skrive og tale og de receptive: læse og lytte (Frederiksen og Kragholm Knudsen, 2000: 9). Kommunikativ kompetence indebærer også mange sproglige kompetencer: - Lingvistisk kompetence - Diskurs- (samtale) og tekstkompetence - Pragmatisk kompetence - Kulturel kompetence - Strategisk kompetence Lingvistisk kompetence henviser til kundskab til de systemer sproget er underlagt, indenfor såvel syntaks, ordforråd, morfologi som fonologi og ortografi (Lund, 1999: 13). Jeg vil ikke gå i dybden med lingvistisk kompetence, men især fokusere på ordforråd og på hvordan facebook kan være med til at fremme elevernes generelle fluency. Undervisningsmetoder skal ikke kun satse på indlæring af flere og flere ord, men også sikre, at ordene fæstnes i langtidshukommelsen, og at eleverne kan bruge ordene til kommunikation (Henriksen, 1995: 82). Diskurs- (samtale) og tekstkompetence henviser til forskellige genre- og teksttypekrav men generelt kan man sige, at eleven behersker sådan en form for kompetence når han/hun er i stand til at etablere en rød tråd i en tekst eller samtale, dvs. skabe kohærens eller indholdsmæssig sammenhæng i teksten eller samtalen. Pragmatisk kompetence henviser til viden om andre mennesker og erfaringer med hvordan man omgås andre i forskellige situationer (Kristiansen m.fl., 1996: 259). Sproget er indrettet på den måde, at vi kan formulere det samme indhold på mange måder, alt efter formålet med det man skriver, og afhængigt af hvem modtageren er. Det er vigtigt, at eleverne er bevidste om, at man formulerer sig på en anden måde når man skriver til en direktør i et firma end når man henviser sig til sine venner. De fleste sprogbrugs- og kommunikationssituationer kan i hovedtræk forenkles til en model. I modellen findes de hovedelementer som indgår ved næsten al kommunikation, dvs. afsenderen, emnet, modtageren, teksten og situationen (Jacobsen og Skyum-Nielsen, 1996: 48-49). 5

6 Figur 1: Model over den samlede kommunikationssituation Emne Afsender feedback Tekst (medium) Modtager Meddelelsessituation Kulturel kompetence indeholder mere en bevidst viden om kultur- og samfundsforhold i fx Danmark. Kulturel kompetence er en sammenfletning af viden, følelser, holdninger og adfærdselementer, der har relation til individets samlede erfaringsverden, som både kan være bevidste og ubevidste. Kulturel kompetence skal derfor forstås som en evne til at omgås den kulturelle kompleksitet (Risager, 1999: 21). Rørbech (2009) fremhæver relationer og interaktionen mellem forskellige kulturer og bruger derfor begrebet interkulturel kompetence som henviser til evnen at kunne forholde sig analytisk og kritisk til sine egne og andres kulturer. Dette er et relevant begreb når man fokuserer på kommunikation på fremmedsprog via facebook. Strategisk kompetence henviser til evnen at kunne få budskabet igennem trods mangel på sprogkendskab. Eleverne skal lære at fordanske, omskrive, indlåne, bruge kropsprog og mimik i deres forsøg på at få et budskab frem, bl.a. fordi input fra samtalepartneren kan give dem det sprog de mangler (Lund, 1996: 8). I min analyse af facebook vil jeg fokusere på hvordan kommunikationsmiddelet kan fremme disse forskellige typer af kommunikative kompetencer. Jeg vil også vurdere facebook s evne til at skabe et kommunikativt behov hos eleverne som er en betingelse for, at læreren kan gennemføre en 6

7 kommunikativ orienteret sprogundervisning. Undervisningen skal skabe muligheder for, at eleverne udvikler deres sprog gennem kommunikative aktiviteter (Svendsen Pedersen, 1996: 22). Den kommunikative undervisning tager udgangspunkt i en opfattelse af sprog som middel til kommunikation, dvs. et funktionelt og interaktionel sprogsyn. For tilrettelæggelse af undervisning betyder det funktionelle sprogsyn, at eleverne skal have mulighed for at arbejde både med sprogets lingvistiske og pragmatiske side. Desuden skal eleverne have mulighed for at bruge deres strategiske kompetence, dvs. at kommunikere på trods af mangler i de øvrige kompetencer (Svendsen Pedersen, 2001: 8). Både den naturlige indlæringsproces og begrebet kommunikativ kompetence bygger på, at det er elevernes egen indsats der er drivkraften i sprogtilegnelsen. Det kommunikative læringsrum skal give den enkelte elev mulighed for at være med til at planlægge, kontrollere, gennemføre og evaluere sin egen læreproces. Et sprog læres, når man har brug for det, og det videreudvikles, når man tør afprøve sine ideer i et trygt miljø (Holmen, 1988: 84). De kommunikative opgaver kaldes også task-baserede opgaver, hvor man organiserer undervisningen omkring kommunikative opgaver som forudsætter, at eleverne skal bruge sproget til at løse en opgave. Den task-baserede undersivning bygger på et kognitivt sprogtilegnelsesyn. 1 I de kommunikative opgaver er der altid et bestemt formål med at bruge sproget. Med andre ord har eleverne et formål og en grund til at læse, lytte, skrive og tale. Uden et egentligt formål med aktiviteterne er undervisningen ikke kommunikativ (Lund, 1999: 28). I min analyse af facebook vil jeg diskutere mulighederne som kommunikationsmiddelet byder på med hensyn til task-baserede opgaver. Der er endvidere vigtigt at inddrage forskellige typer af tekster i fremmedsprogundervisning og læring, men når man lærer et sprog kan være svært at finde egnet materiale til sprogindlæringen. Autentiske tekster er nødvendige fordi den kommunikative fremmedsprogundervisning skal vise sproget i forskellige situationer. Gennem brug af autentiske tekster kan der formidles et aktuelt indtryk af det danske sprog og af det danske samfundsliv. Ved at bruge autentiske tekster udvalgt 1 Se nærmere i Lund (1999). 7

8 efter elevernes interesser kan underviseren opnå at holde elevernes interesse fangen (Eriksen, Mange lærere vil gerne bruge autentiske tekster, men de bruger dem måske mindre end de kunne, da de er sværere at vurdere ud fra sværhedsgraden. En undersøgelse af metodeudvikling i dansk som andetsprog viser, at autentiske tekster opfylder en række andetsprogspædagogiske kriterier, men alligevel arbejder de færreste lærere med autentiske tekster på begynderniveauet og i alfabetiseringsundervisningen (Vedel, 2003: 232). I min analyse af facebook vil jeg diskutere de muligheder som er til stede i forhold til brugen af autentiske tekster. Hvad er multimodalitet og hvordan kan teorien bruges i en analyse af internettet som sprogindlæringsmiddel? Gunther Kress er en førende forsker indenfor multimodalitet. For at forstå teorier om multimodalitet er det vigtigt i starten at gøre rede for, at det er forskelligt hvordan lingvistik, pragmatik og social-semiotikken ser på repræsentation og kommunikation (Kress, 2010: 201). Multimodal analyse sætter fokus på samspillet mellem forskellige repræsentationsformer og er derfor velegnet til analyse af digitale medier. Multimodalitet handler om hvordan forskellige formidlingsmåder kan supplere eller understøtte hinanden. Eksempler på det kan være tekst, billeder, film, grafer, bokse og forskellige medier (Jelert o.fl. 2010). Med begrebet multimodalitet er der derfor kommet mere fokus på, at medietekster indeholder flere lag udover kommunikationen og det lingvistiske, dvs. også det semiotiske. Kress gør rede for disse forskelle: Linguistics provides a description of forms, of their occurrence and of the relations between them. Pragmatics and many forms of sociolinguistics tells us about social circumstances, about participants and the environments of use and likely effects. Social semiotics and the multimodal dimension of the theory, tell us about interest and agency; about the resources for making meaning and their respective potentials as signifiers in the making of signs-as-metaphors; about the meaning potentials of cultural/semiotic forms. The theory can describe and analyse all signs in all modes as well as their interrelation is in any one text (min fremhævelse. Kress, 2010: 59). 8

9 Med inspiration fra Kress definerer Jeppe Bundsgaard begrebet modalitet eller modus 2, som han også kalder det, på følgende måde: Modus er de regler en tekst mærkes hhv. perciperes med. Og modus er et træk ved teksten som afhænger af hvordan den er mærket og skal perciperes (Bundsgaard, 2005: 81). Ifølge Kress er modus en ressource, noget kulturelt og socialt formet, der står til rådighed for den enkelte til at tage i brug for kommunikation og repræsentation, det kan også kaldes en kompetence (Bundsgaard, 2005: 81). Det er imidlertid også fokus på blandt andet det visuelle med modaliteterne og medier som blander det visuelle og verbale med en dominans af det visuelle, som for eksempelvis flere og flere lærerbøger gør, aviser og fjernsynet. I medier hvor der yderlige er tilført auditive midler og andre modaliteter kan den samlede repræsentations- og kommunikationsproces blive kompleks (Elf, 2007: 117). Som Elf, peger på, er der ikke noget nyt i at der er andre repræsentationer i kulturelt omløb i nyere tid end den verbale, som Kress hævder. Men Elf hævder at, disse repræsentationer er meget lidt udviklet i didaktisk sammenhæng (ibid.117). Multimodalitet rummer nogle klare didaktiske muligheder, som tilgodeser både forskellige læringstilgange og måder at udtrykke sig på. Kommunikationen i didaktisk perspektiv rummer ikke kun face to face-kommunikation, men kan medieres på mangfoldige måder, alt efter om kommunikationen foregår over blogs, Messenger, Twitter eller Facebook. (Sørensen, Audon og Levinsen, 2010: 69). Som Bundsgaard gør rede for, er modalitet eller modus, er et begreb med mange betydninger, og derfor er vigtigt at forklare på hvilken måde det skal anvendes. Jeg tænker multimodal analyse som en form for kommunikationsteori, der særligt fokuserer på semiotik og udtryksformer. Jeg har valgt at bruge ordet modaliteter, i stedet for modus, og bruger herefter begrebet multimodale kompetencer i min analyse. Multimodale kompetencer er vigtige for elever, fordi som Kress (2003) peger på, så er multimodalitet også brugt udenfor den digitale verden, fx i bøger og aviser. 2 Bundsgaard anvender den latinske betegnelse i tråd med dansk grammatisk tradition, det svarer til engelsk: Mode (Bundsgaard, 2005: 80) 9

10 Senere i opgaven vil jeg analysere og diskutere hvordan facebook bruger forskellige formidlingsmåder som kan understøtte elevens sprogindlæring og fremme hans/hendes evne til multimodal kommunikation på fremmedsprog. Analyse af internettet som sprogindlæringsmiddel med udgangspunkt i facebook Med udgangspunkt i teorier om kommunikativ sprogindlæring og multimodalitet analyserer jeg kommunikationsmiddelet facebook. Det giver mig et grundlag for at svare på problemformuleringen som handler om hvordan internettet, med udgangspunkt i facebook, er brugbar for sprogindlæring og hvilke muligheder det byder på. Jeg har valgt teorier om multimodalitet og kommunikativ sprogindlæring, da de tilsammen kan føre til en forståelse på facebook som medie og redskab til sprogindlæring. Analysen vil jeg bruge som grundlag for diskussion og vurdering af hvordan facebook kan bruges til fremmedsprogindlæring. En kort introduktion til kommunikationsmiddelet facebook Der ligger mange motivationspotentialer i brug af medier ved sprogindlæring. Computere har været brugt inden for sprogundervisning siden 1960 erne så det er ikke noget nyt i at bruge dem, men det har været gjort på forskellige måder, både ud fra teknologien og den pædagogiske tilgang (Warschauer og Healy, 1998). Internettet og digitalisering betyder radikale ændringer for lære- og undervisningsprocesser. Internettet har ændret vores måder at kommunikere på og mange mennesker bruger nettet til kommunikation hver dag. Facebook blev oprettet i 2004 og i juli 2010 var der 500 millioner aktive brugere derinde ( På facebook kommunikerer folk på tværs af lande, alder og køn. Facebook har været brugt til at danne alle mulige grupper og det som kendetegner mediet bl.a. er, at mennesker samles omkring fælles interesser. Facebook er opbygget som socialt netværk. Hver enkelt person danner profil, eller en/flere danner en gruppe hvor de bestemmer hvilken profil den har. I profilen kan man skrive kreative beskeder 10

11 og udgive dem til sine venner på facebook. Mange virksomheder bruger facebook til at markedsføre deres produkter. Facebook er endvidere brugt til at formidle forskellige begivenheder, inden for fx kulturen. Men det, at mange bruger facebook, er ikke begrundelse nok til, at det kan være fornuftigt at bruge sitet til sprogindlæring og undervisning. Det der er vigtigt er, at den byder på mange muligheder for at træne og styrke blandt andet de kommunikative kompetencer. Nu har jeg kort præsenteret hvad facebook er. Lad os kigge nærmere på hvordan facebook kan bruges for at fremme de kommunikative kompetencer. Brug af facebook for at fremme kommunikative kompetencer Som jeg har været inde på før sker tilegnelsen af sprog via kommunikative aktiviteter. Det er også vigtigt, at eleven oplever et kommunikativt behov, og at kommunikation har formål, så den enkelte har vilje til at lære sproget. Begrebet kommunikativ kompetence bygger blandt andet på, at det er elevernes egen indsats, der er drivkraften i sprogtilegnelsen. Det kommunikative læringsrum skal give den enkelte elev mulighed for at være med til at planlægge, kontrollere, gennemføre og evaluere sin egen læreproces. Et sprog læres, når man har brug for det og det videreudvikles når man tør afprøve sine ideer (Holmen, 1988: 84). Facebook er oplagt at bruge til at opfylde disse formål. Inde på facebook kan der skabes kontakter med venner, som fx har fælles interesse. På den måde opstår muligheder for kommunikation og diskussioner om denne fælles interesse, som skaber og styrker det kommunikative behov. Mulighederne er ubegrænsede, sport, musik, sprog, kultur og så videre. Et eksempel på facebook side hvor mennesker samles om en fælles interesse er siden Language exchange. På siden kan man melde sig til, hvis man er interesseret i at danne kontakt med mennesker, som kan hjælpe med at træne sprogfærdighederne. Et eksempel kunne være, at jeg skriver, at jeg vil finde en som er interesseret i at skrive/snakke dansk med mig, og i stedet for det kan jeg lære vedkommende islandsk. Siden har nu medlemmer (januar 2010) og jeg ved ikke hvor mange nationaliteter. 11

12 Figur 2: Udskrift af facebooksiden Language Exchange På siden kan man så svare, enten ved at skrive svar, hvor andre kan se svaret, eller sender personlig besked/ . Man kan se på siden, at der også er nogle som vil gerne bruge Skype for at snakke sammen. På den måde kan man tilføje det mundtlige til de skriftlige muligheder der forekommer på siden. Hvis man går over til undervisningssituation, så kan man forestille sig mange muligheder for at kombinere de ting som internettet ellers kan byde på inden for sprogindlæring. Med det mener jeg eksempelvis, at på facebook kan der arbejdes med links til hjemmesider (som læreren har valgt) og derunder kan være links til artikler, videoklips, osv. Omkring det valgte materiale kan der så skabes kommunikative behov hos eleverne, både envejs- og tovejskommunikation. IT kan både bruges til envejs- og tovejskommunikation. Med envejskommunikation mener jeg fx læsning af hjemmesider. Med tovejskommunikation mener jeg interaktion, fx gennem og chat. 12

13 De fire færdigheder og forskellige typer af kommunikative kompetencer For at lære sprog, er nødvendigt at træne alle fire færdigheder og IT kan bruges til træning af alle fire færdigheder. Ved at bruge Facebook siden kan forskellige aktiviteter samles og ikke mindst lige så vigtigt, de fire færdigheder kan trænes. Det er det, som computeren og internettet kan, som andet undervisningsmateriale ikke kan i samme grad. Nu vil jeg komme med nogle eksempler på hvordan de fire færdigheder kan trænes ved brug af facebook. Jeg starter med læse og skrive, hvor de fleste muligheder ligger. Derefter kort om hvordan der kan arbejdes med tale- og lyttefærdigheder. Jeg vil fokusere mere på læsning og skrivefærdigheder, idet der ligger mange spændende muligheder hvor der kan arbejdes med forskellige kompetencer. Der ligger mange muligheder inden for læsning. På internettet findes der mange slags tekster på dansk, som kan bruges som undervisningsmateriale til grundlag for diskussion og videre skrivning. Eleven læser og skriver også når der modtages eller deltages i chat. På den måde kan læsning med forskellige formål trænes, og kendskab til forskellige teksttyper. Skrivefærdigheder trænes endvidere meget i forbindelsen med chat og på facebook. Der kan læres meget af at skrive via chat og få feedback med det samme. Ved at skrive dansk i interaktion med andre styrker eleverne deres strategiske kompetencer. De øver sig i at bruge sproget og hvis de ikke kan nogle ord, prøver de måske at fordanske eller skrive noget der ligner, og så svarer samtalepartneren eventuelt med det rigtige ord som gør elevernes ordforråd større. På denne måde træner de deres lingvistiske kompetence og dermed kan facebook være med til at fremme elevernes generelle fluency. For at ordene fæstnes i langtidshukommelsen er vigtigt at eleverne bruger ordene til kommunikation. Det kan endvidere virke befriende for eleverne at bruge sproget til kommunikation uden, at det er fokus på slutresultatet (opgave eller eksamen), men de oplever sproget som kommunikationsmiddel. Når eleverne bruger chattet skriver de til hinanden får de feedback med det samme. I den slags kommunikation tvinges man til at bruge sproget spontant. Der kan elever bruge chattet til at snakke om hverdagen, eller en lærer kan styre chattet med at vælge et bestemt tema. Det kunne fx være en diskussion om en bog de har læste eller en film, de har set. Mulighederne er ubegrænsede. 13

14 Hvis chattet bruges inden for undervisning kan samtalen printes ud og lærer og elever kan gennemgå samtalen med klassen. Klassen kan diskutere, hvor kommunikationen gik godt, og hvor den gik i stå. Der kunne opstå diskussion om hverdagssprog og eleverne blive bevidste om hvor de mangler ordforråd. På den måde bliver de mere bevidste om deres sprog. Klassen kan også diskutere genren og hvad kendetegner sproget i forhold til chat. Endvidere hvilken betydning forskellige tegn og symboler har for sprogbrugen. Men jeg kommer nærmere ind på tegn og symboler i næste kapitel. Eleverne kan bruge chatten som er inde på facebook, men der er selvfølgelig også muligt at bruge Messenger til samme formål. Inde på facebook er også muligt at sende almindelige s. Når eleverne bruger , kan de føle en umiddelbar form for kommunikation. De skriver en besked som afsender, sender den og ved, at beskeden næsten øjeblikkeligt når sin destination. Denne fornemmelse af umiddelbarhed kan opfordre til brugen af hverdagssprog. Det som er mest interessant ved en er det interaktive, og at det er en genre, som ligger midt i mellem skrift og tale. en kan bruges til at sende mange forskellige former for skriftlig kommunikation. E- mailbeskeder optræder i mange forskellige former, skrevet til mange forskellige modtagere. Man kan fx sende en hilsen til en ven, eller man kan sende til en virksomhed med en forespørgsel eller en klage. opgaver af denne art passer på mange måder meget godt til de krav, som kommunikative opgaver stiller, fx med hensyn til den bestemte afsender, modtager og formål med teksten. en byder på en spontan sprogbrug af en anden karakter end fx referat eller traditionelle øvelser. Brugen af og især diskussion om sproget i beskeder kan styrke elevernes genrebevidsthed, og det at tekster skal være forskellige med hensyn til formalitetsgrad. Lærere og elever kunne diskutere, hvad kendetegner sproget i forskellige typer s. Eleverne kan selv skrive mails med forskellige hensigter og med forskellige målgrupper for øje. På den måde kan de også lære forskellen på formelt og uformelt sprog. Endvidere kan de på denne måde trænes i at anvende diverse høflighedsfraser og faste vendinger. På den måde bliver de bedre til at beherske den pragmatiske kompetence, dvs. øge deres viden om andre mennesker og gøre dem mere erfarne med hvordan man omgås andre i forskellige situationer. 14

15 Eleverne kan sende hinanden mail på dansk. Læreren kan også være i kontakt med sine elever via mailen og nyhedsfunktionerne på facebook. Der kunne læreren sende opgaveformuleringer, gloser og hvad de skal læse til næste gang og forberede. Eleverne kunne sende forespørgsler til læreren, for eksempel i forbindelse med opgaver og eleverne få feedback fra læreren under skriveprocessen. Opgaverne kunne eleverne lægge ind på facebook og der arbejdes bevidst med redigering og videre arbejde af elevernes tekster. I forbindelse med skriftsproget byder facebook også på nyhedsfunktionen/status og kommentarsystemet, som alle som er en del af siden kan læse. Der er oplagt for læreren at lægge op til diskussion derinde, ved at skrive status eller lægge links til hjemmesider og starte en diskussion på den måde. Når man som lærer ikke befinder sig i Danmark, kan det nogen gange være svært at finde egnede autentiske tekster, men internettet hjælper meget og det er kun lærerens fantasi og initiativ som sætter en grænse for valget af autentiske tekster. Facebook byder også på en mulighed for at fortsætte debat uden for klasseværelset, fx at eleverne skal lave hjemmearbejde ved at deltage i diskussionen. Interaktionen er en stor fordel ved , chat og statusmeldinger. Med en spontan og kreativ sprogbrug kan eleverne udvikle deres kompetence på dansk. I forbindelse med tale og lytte ligger der også mange muligheder for læreren at integrere det i undervisningen, fx i de kommunikative opgaver, mundtlige præsentationer og gruppearbejde. Skype kunne man så eventuelt tilføje, hvor eleverne kunne snakke med hinanden, læreren eller danske venner i Danmark. Med nye undervisningsmetoder og mere brug af IT i undervisning i dansk som fremmedsprog på Island, har dansk sikkert mulighed for at blive mere populært fag. Jeg kan nemt hævde, ud fra min egen erfaring som lærer og hvordan attituden mod dansksproget er ude i samfundet, at dansk er lidt af et hade-fag på Island. Det er interessant, at tysk ikke længere blev betragtet som et decideret hade-fag hos danske elever, da nye undervisningsmetoder blev brugt mere, især de kommunikative fornyelser (Lund, 1996). Både i læseplanen for folkeskolen og gymnasiet på Island er der fokus på kommunikative undervisningsmetoder, men mål og praksis er ikke det samme, og det er interessant undersøgelsesfelt at se på hvordan det står til med metodevalg hos lærere i 15

16 skolerne, og hvilken betydning metoderne har bl.a. for indlæring, resultater, motivation og interesse hos eleverne. I de kommende afsnit vil jeg give eksempler om to ikke eksisterende facebooksider som kunne være med til at fremme kommunikative kompetencer indenfor dansk som fremmedsprog hos brugerne. I det første eksempel er brugerne elever i den samme klasse men i det andet eksempel kan de være hvilken som helst som er interesseret i at forbedre sine kommunikative kompetencer i dansk. Eksempel 1: Klassens egen facebookside Hvis man bruger facebook til undervisning kunne man forestille sig, at klassen laver sin egen facebookside, hvor læreren er afsender og eleverne melder sig til siden. Dermed får læreren en chance for at lære eleverne hurtigt og bedre at kende og få en indsigt i deres almene interesser. Denne form for kommunikation kan også hjælpe eleverne til at føle sig mere trygge ved at indgå i diskussioner med lærerne (Møller, 2010). Det kunne også gøre det nemmere for læreren at finde undervisningsmateriale til elever ud fra kendskab til deres forskellige interesser, noget som kan virke meget motiverende for eleverne, de får lejlighed at læse om og arbejde med noget der interesser dem. Som jeg har været inde på før, læres sprog ved, at eleverne tør afprøve det i trygge miljøer og nettet kan hjælpe til med at skabe godt miljø, hvor elever og lærere tør udveksle viden. På den måde kan eleverne sociale færdigheder også trænes. Facebook har potentiale til at lære eleverne hvordan man opfører sig passende i den online verden. Facebook giver mennesker mulighed for at udtrykke sig, kommunikere, og fremhæve deres talenter og erfaringer (Møller 2010). Set med hensyn til undervisning i dansk på Island, kunne man så forestille sig, at den islandske klasse kunne danne kontakt fx med en klasse fra Danmark. I forhold til kontakten kan der laves forskellige opgaver. Formålet med dette tema kunne være at træne de kommunikative færdigheder og udvikle kulturel og samfundsmæssig viden. Når der lægges oplysninger ind på facebook siden, på dansk selvfølgelig, er eleverne med til at planlægge hvad der skal med. De skal også lave en side med profil på dansk, hvor de præsenterer sig selv, deres interesser og så videre. 16

17 Det ligger en task (problemløsning) i denne arbejdsproces, de skal lave profil på dansk og i samarbejde med klassen lave fælles profil for klassen. I dette arbejde kan de fire færdigheder kombineres, læse, skrive, tale og lytte. Eleverne skal alle skrive tekster, både individuelt og i grupper, det kan betyde, at sproget bliver mere omfangsrigt og nuanceret, end hvis det er tale om lærer-elev sprog. Sproget er også anderledes, fordi der ikke kun er tale om interaktion med spørgsmål svar, som er typisk for klasseværelsessamtale i traditionel undervisning. Gruppearbejdet kan også betyde, at eleverne bliver mere bevidste om deres sprog, denne sproglige bevidsthed er meget vigtigt for sprogindlæringen. Men via arbejde med klassen fra Danmark, kan eleverne også træne deres kulturelle/interkulturelle kompetence. De vil lære mere om andre kulturer og at omgås den kulturelle kompleksitet. Ifølge Rørbech (2009) er interkulturel kompetence, også det at kunne skifte perspektiv. Hun fremhæver vigtigheden af, at kunne sætte sig i den andens sted og gøre det fremmede bekendt. Dette er et relevant begreb, når man fokuserer overordnet på kommunikation på facebook, eleverne kunne være i kontakt med en klasse i Danmark, men også andre elver rundt omkring i verden. For et lille land som Island, med lidt over 300,000 indbyggere, er vigtigt at styrke og træne elevernes kulturelle kompetence og det er oplagt via facebook og med internettet som værktøj. Det er selvfølgelig vigtigt i alle fag og oplagt at bruge i fremmedsprogundervisning. Ud fra ovenstående kan jeg konkludere, at opgaver på facebook byder på mange muligheder i forhold til kommunikation. Ved at give eksempler på forskellige aktiviteter og opgaver ved brug af facebook, har jeg vist hvordan der skabes kommunikativt behov hos eleverne og dermed en mulighed for, at eleverne udvikler deres sprog gennem kommunikative aktiviteter. Desuden kan facebook styrke undervisningen med at skabe samarbejde mellem lærere indenfor samme fag, men denne vinkel er udenfor denne opgave, så jeg vil ikke uddybe det nærmere her, men gå direkte over til et andet eksempel på en facebookside, som jeg kunne tænke mig at stifte på et senere tidspunkt. 17

18 Eksempel 2: En åben facebookside for at fremme kommunikative kompetencer i dansk hos Islændinge Som det fremkom i indledningen så lærer Islændinge dansk på folkeskole- og gymnasieniveauet, men under deres uddannelse har de ikke mange lejligheder for at bruge sproget til kommunikation. Men som jeg har diskuteret i denne opgave, så kan internettet åbne op for disse muligheder. Til trods for de mange muligheder, findes der ikke forum, hvor Islændinge bruger dansk for at styrke deres sprogkundskab. Efter min mening er oplagt at stifte en facebookside hvor alle som er interesseret i at træne dansksproget kunne melde sig ind og være med. Målgruppen kunne være Islændinge som vil gerne blive bedre til dansk, eller vedligeholde deres sprogkundskab. Det kan være tale om Islændinge som bor på Island, i Danmark eller et helt andet sted i verden. Islændinge som overvejer eller planlægger, at flytte til Danmark og har brug for at styrke sine kommunikative kompetencer, vil helt sikkert kunne have gavn af siden. Det kan også være tale om Islændinge som bor i Danmark, men har måske ikke mange chancer for at bruge sproget kommunikativt, pga. arbejdsløshed, barsel eller måske giver hverdagen ikke mange lejligheder til kommunikation. På den måde kunne facebooksiden møde mange med forskellige behov. Men tilfælles ville de have, at ville bruge dansk til kommunikation. Men hvad skal der til for at siden bliver denne kommunikations-centre som jeg ser for mig at den kan være. Inde på siden skal der være mange muligheder for debat og diskussion omkring forskellige emner. For det første være oplagt, at lægge ind forskellige temaer med sider og linker. De første temaer kunne være delt op efter for eksempel: Det danske sprog Kulturen i Danmark o Musik o Film o Kunst o Litteratur o Teater o Design o Mad Politik 18

19 Skolesystemet i Danmark At flytte til Danmark Nu nævner jeg bare nogle temaer som kan udvikles, men det kan give en idé om emner forbundne med dansk og Danmark som kan være til interesse for Islændinge. Under hvert punkt er mange muligheder, det her er bare til at give en idé om hvad de forskellige temaer kunne handle om. Brug autentiske tekster er vigtige på siden, for at vise sproget i forskellige situation som kan elverne kan stå over for i virkeligheden. Bruget af autentiske tekster formidler et aktuelt indtryk af det danske sprog og af det danske samfund. På den måde giver det anledning til diskussion og opfordrer til deltagelse. Det er fx helt sikkert mange Islændinge som har meninger om den politiske debat og det forestående valg til Folketinget. Den som er afsender/står for siden, kunne lægge ind artikler og på den måde få diskussionen i gang. Her ville brugen af multimodale tekster også være særlig vigtig for at fange og vedligeholde interessen for facebooksiden, men jeg analyserer og diskuterer facebook ud fra teorier om multimodalitet i det kommende afsnit. Multimodalitet på facebook I dette kapitel vil jeg analysere og diskutere det multimodale ved facebook og hvordan facebook bruger forskellige formidlingsmåder, som kan fremme elevernes evne til multimodal kommunikation, med fokus på fremmedsprog i denne opgave. Internettet og digitale medier kræver meget af os i forhold til læsning. Der findes knap en tekst i dag, som kunne kaldes monomodal. Lige meget hvor vi kigger, skal vi fortolke multimodale udtryk (Løvland, 2010: 5). Ordet læsning eller literacy har fået flere betydninger i dag end for nogle år siden. De kommunikative og multimodale kompetencer er vigtige for elevers dannelsesproces, fordi eleverne skal lære at forholde sig tolkende, vælgende og handlende i forhold til den lokale og globale verden. Der udvikles hele tiden nye måder at anvende udtryksformer og måder at kommunikere på. Det multimodale felt kan medvirke til at motivere, facilitere og skabe forståelse i elevernes lærerprocesser (Sørensen, Audon og Levinsen, 2010: 213). Facebok kan bruges til at træne elevernes multimodale læsning og skrivning, og de kommunikative kompetencer. 19

20 På facebooksiderne er der tale om mange forskellige modaliteter, på spil samtidigt. Facebook er kommunikationsforum, men på samme tid er det blanding af mange enheder, som vi kender fra internettet: fx hjemmesider, , chat, digital-billeder, videos, blog, kalender og reklamer. Facebook kombinerer alle disse formidlingsmåder og tilføjer de meget brugte statusmeddelelser, og gør det nemmere for mennesker med samme interesse at finde hinanden i den virtuelle verden. Det er sikkert denne kombination som gør facebook så populært et kommunikationsmiddel. Elever som ønsker at beherske et fremmedsprog skal derfor samle viden om multimodale skrivestrategier i forhold til udtryksformerne, fx hvordan de kombinerer billeder, symboler, lyd og tekst i sin kommunikation. Endvidere skal de lære at forholde sig kritisk til kommunikationen, bl.a. de forskellige repræsentationsformer og deres evne til at bidrage til en samlet forståelse. Facebook er et oplagt eksperimentalforum, fordi på facebooksider er der skrevet tekst i form af statusmeldinger, kommentarer, osv. og der er forskellige symboler, animationer og tegn for adskillige aktiviteter man kan foretage sig inde på siderne. Med at eksperimentere kan de øve deres evne for at forholde sig kritisk til og være bevidste om hvordan de fremstiller sig selv når de er i afsenderrollen og ud fra hvem er modtageren i forskellige situationer. På facebook kan man endvidere se billeder af de personer, som man er venner med, og mange lægger også digitale billeder og videoklips som andre giver så deres feedback og kommentarer. Forskellige lyde bliver også brugt, fx når man får beskeder. På facebook kan elever derfor afprøve forskellige kombinationer af multimodale tekster og eksperimentere sig til multimodal kompetence. Den multimodale læse- og skrivekompetence indebærer viden om skrivestrategier, i forhold til udtryksformerne. Elverne kunne eksempelvis træffe valg i forbindelse med hvordan de udvælger tekst, billeder eller lyd (Würtz, 2010: 13). Ved at bruge facebooksiden som eksempel i undervisning er der muligheder for at arbejde med hvordan man er nødt til at være kritisk og tænke reflekterende over forskellige tekster. Der er en forskel på at være en ureflekteret aktiv bruger af kommercielle internetsider, eller at være en aktiv bruger som forstår, at man er med i et spil som handler om identitet, værdier og penge (Løvland, 20

21 2010: 5). De valg man træffer på facebook er identitetsskabende, både i forbindelse med tekst og billeder. Eventuelle begrænsninger i forhold til brug af facebook På den ene side, er der mange muligheder ved brug af facebook, men på den anden side er der også begrænsninger som man skal være opmærksom på. Facebook er et kommunikationsmiddel som er populært i dag, men det kan godt være, at den er det slet ikke om et par år. Hvis facebook bruges i undervisning, kræver det kendskab fra både læreren og eleven til hvordan det bruges. I forhold til brug af materiale fra internettet i forbindelse med hjemmesider, kan være svært at vurdere, hvad er godt materiale og hvad der ikke er godt. Derfor er det vigtigt, at læreren er bevidst om og forholder sig kritisk til tekster på nettet. I den sammenhæng er det også godt, hvis læreren i mange tilfælde har fundet egnet materiale selv og lagt det ind på facebooksiden. Brug af facebook som undervisningsværktøj er selvfølgelig ikke oplagt til alle formål. Kommunikation på facebook er i de fleste tilfælde kendetegnet af at sproget er hverdagsagtigt. Derfor er facebook ikke nødvendigvis det oplagte middel for at træne formel sprogbrug, medmindre brugen af facebook er koblet sammen med andre klassiske former for skriveindlæring. Jeg har diskuteret hvordan man kan indføre brugen af facebook i forskellige opgaver for at fremme sproglige og multimodale kompetencer. Diskussion af metode I opgaven har jeg brugt teorier fra den kommunikative undervisning og multimodalitet for at analysere internettets evne for at fremme kommunikative og multimodale kompetencer, med udgangspunkt i facebook. Brugen af den kommunikative undervisningsmetode egnede sig godt til analyse af hvordan facebook kan bruges i undervisningssammenhæng. Facebook kan være med til at skabe det kommunikative behov hos eleverne og give dem et forum for at fremme deres kommunikative 21

22 kompetencer. Den multimodale analyse af facebook viser at der er mange formidlingsudtryk på spil samtidigt. Dette betyder at både elever og lærere skal være bevidste i deres valg, og træne deres multimodale kompetencer. Facebook, som andre digitale midler, er brugbare i den sammenhæng fordi eleverne får mulighed for at styrke deres evne til at kommunikere på en multimodal scene. Jeg kunne have analyseret de digitale virkemidler nærmere i min analyse, men så havde jeg været nødt til at fokusere mere på en bestemt side i stedet for at forholde mig til facebook generelt. Facebooksiden som jeg tog som et eksempel, hvor mennesker samles om det at lære sprog og udveksle viden om sprog (Language Exhange), giver efter min mening begrænsede muligheder for analyse, fordi den ikke giver et overblik over alle de muligheder som foreligger inden for sproglæring på nettet. Jeg valgte også at tage udgangspunkt i dansk for islændinge, men, det har ikke haft indflydelse på mine resultater, fordi de kan overføres til hvilken som helst gruppe som vil lære et fremmedsprog. Den metode jeg har valgt har givet mig lejlighed for at vise selvstændighed og kreativitet i at tænke videre på de muligheder der ligger inden for medier og sprogundervisning. Arbejdet har inspireret mig for at udvikle en facebookside, som efter min mening kunne træne sprogfærdigheder på en effektiv måde. 22

23 Konklusion I opgaven har jeg undersøgt hvordan og hvorfor facebook, kan bruges til sprogindlæring og undervisning. Jeg har med udgangspunkt i teorier om kommunikativ kompetence og multimodale teorier, analyseret hvordan facebook kan bruges i den kommunikative undervisning. Ud fra denne analyse, konkluderer jeg at, facebook kan være med til styrke det kommunikative behov hos den enkelte elev og gøre ham/hende mere villig til at bruge sin egen indsats i sprogindlæringen. Jeg konkluderer også, at facebook kan bruges for at træne alle fire færdigheder og fremme adskillige kommunikative kompetencer. Brug af facebook giver muligheder for interaktion og kan bidrage til brug af aktuelle auditive og skrevne elektroniske tekster. Sprogeleven kan afprøve sit sprog og der kan fokuseres på individuelle behov, det vil sige den enkelte elevs indlæring. Eleverne får også muligheder for at styrke sin genrebevidsthed, og det at tekster skal være forskellige med hensyn til formalitetsgrad. Ved brug af facebook kombineres mange af de ting som internettet, allerede byder på, og kan bruges effektivt i sprogindlæring. Jeg har argumenteret for og vist hvorfor og hvordan efterfølgende midler på nettet kan fremme sprogindlæring: blandt andet hjemmesider, , chat og statusmeldinger på facebook. Jeg diskuterede en eksisterende facebookside, hvor mennesker med interesse for at lære sprog kan mødes og hjælpe hinanden og gav eksempler om to ikke eksisterende facebooksider, som kan være med til at fremme kommunikative kompetencer i dansk hos islændinge. Jeg har derfor argumenteret for hvordan internettet, med udgangspunkt i facebook, er et udmærket værktøj til at bruge for at opnå de mål, som den kommunikative undervisning har, fx via brug af task-baserede opgaver. I min analyse og diskussion af facebook brugte jeg også teorier om multimodalitet, for at vise hvordan forskellige formidlingsmåder er på spil på facebooksider. Inde på facebooksiderne er tale om kommunikation på mange niveauer, der er en afsender / den som danner profilen og så er der forskellige modtagere: venner, familie, virksomheder, alt efter hvem afsenderen har dannet 23

24 kontakt med. I forbindelse med al kommunikation på siden, skal der træffes valg i forhold til forskellige modaliteter, eksempelvis i brug af symboler i chat, billeder, links til videos og så videre. Facebook er oplagt middel for at træne, de multimodale og kommunikative kompetencer. Disse kompetencer indebærer beherskelsen af multimodal læsning og skrivning og det at være kommunikativ kompetent, på mange forskellige niveauer. Perspektivering Der er stadigvæk mange undersøgelsesfelter som skal forskes nærmere i vedrørende dette emne, men jeg håber at denne opgave kan bidrage til diskussion om hvordan IT med fokus på facebook kan bruges til undervisning i fremmedsprog. Det ville være interessant at undersøge hvordan undervisere bruger nettet og facebook i dag i undervisning i fremmedsprog. Endvidere er interessant at undersøge hvordan mennesker bruger fremmedsprog på nettet, og om de tror det har betydning for deres sprogindlæring. Det er især interessant at undersøge lande som underviser i fremmedsprog, hvor folk ikke har lejlighed for at høre bruge sproget til kommunikation. 24

25 Litteraturliste Bundsgaard, Jeppe (2005). Bidrag til danskfagets it-didaktik. Odense: Forlaget Ark. Elf, Nikolaj Frydensbjerg (2007). Fra massekommunikation til multimodalitet overvejelser om fortid og fremtid for danskfagets mediepædagogik, i Flemming B. Olsen (red.) Læremidler i didaktisk sammenhæng: En antologi. Gymnasiepædagogik 61. Odense: Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet, s Eriksen, Lars. Brugsteksten som undervisningsmateriale til dansk som fremmedsprog. Om undervisning med autentiske tekster, ( Frederiksen, Pernille og Stine Kragholm Knudsen Holmen (1999). Skriftlig dansk som andetsprog, i Anne Holmen og Karen Lund (red.) Studier i dansk som andetsprog, København: Akademisk Forlag, Henriksen, Birgit (1999). Ordforråd og ordforrådsindlæring, i Anne Holmen og Karen Lund (red.), Studier i dansk som andetsprog, København: Akademisk forlag, s Holmen, Anne (1988). Sprogindlæring og undervisningsmetoder, Kvan, 8. årgang, februar, Jacobsen, Henrik Galberg og Peter Skyum-Nielsen (1996). Dansk sprog. En grundbog. Århus: Schønberg. 25

26 Jelert, Birgit, Lene Herholdt, Henriette Romme Lund og Klara Korsgaard (ansv.) (2010). Indledning, Viden om Læsning nr. 7, marts 2010, National Videncenter for Læsning. Kress, Gunther (2003). Litteracy in the new media age, New York: Routledge. Kress, Gunther (2010). Multimodality: A Social semiotic approach to contemporary communication. London: Routledge, uddrag, p Littleton, Karen, Clare Wood og Judith Kleine Staarman (2010). International Handbook of Psychology in Education. United Kingdom: Emerald Group Publishing Limited. Lund, Karen (1996). Kommunikativ competence hvor står vi?, Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik, 4, Lund, Karen (1999). Er kommunikativ undervisning kommunikativ?, Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik, 14, Løvland, Anne (2010). Multimodalitet og multimodale tekster, Viden om Læsning nr. 7, marts 2010, National Videncenter for Læsning, 1-5. Møller, Torben (2010). Undervisning og læring på facebook. Tilgængelig på 26

27 Risager, Karen (1999). Sprog og kultur, i Anne Holmen og Karen Lund (red.) Studier i dansk som andetsprog, København: Akademisk Forlag, Rørbech, Helle (2009). Interkulturel kompetence, i Jeppe Bundsgaard m.fl. Kompetencevinkel på dansk, København: Gyldendal Svendsen Pedersen, Michael (1996). What do you have in your Task today?, Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik, 4, Svendsen Pedersen, Michael (2001). Task force, et bud på kommunikativ sprogundervisning, Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 20, Sørensen, Birgitte Holm, Lone Audon og Karin Tweddell Levinsen (2010): Skole 2.0. Forlaget Klim. Vedel, Peter Villads (2003). På sporet af en andetsprogspædagogik- en undersøgelse af metodeudviklingen i dansk som andetsprog, i Anne Holmen, Esther Glahn og Hanne Ruus (red.), Veje til dansk forskning i sprog og tilegnelse. Akademisk forlag, Warschauer, Mark og Deborah Healy (1998). Computers and language learning: An overview, Language Teaching, 31, Tilgængelig på 27

28 Würtz, Marianne (2010). Børns multimodale tekstverden som potentiale i undervisningen, Viden om Læsning nr. 7, marts 2010, National Videncenter for Læsning,

Undersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island

Undersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island Danmark Pædagogiske Universitetsskole Didaktik mshp. dansk Synopsis i almen didaktik Vejleder: Thorkild Hanghøj Undersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island Aarhus, januar 2011 Anna Margrét

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Indholdet i oplægget 1. Kort præsentation af mit ph.d.-projekt 2. Hvad er modaliteter

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Sprogsynet bag de nye opgaver

Sprogsynet bag de nye opgaver Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Opgavedidaktik i danskfagene

Opgavedidaktik i danskfagene Opgavedidaktik i danskfagene - Et bud på en opgavedidaktisk model til udvikling af elevers tekstkompetence Forskningsspørgsmål Hvordan kan der med afsæt i læremiddeldidaktik udvikles en eksplicit opgavedidaktisk

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har

Læs mere

Indledning. Jón Gnarr, nuværende borgmester i Reykjavik, i stand up komiker show i året 2000 1

Indledning. Jón Gnarr, nuværende borgmester i Reykjavik, i stand up komiker show i året 2000 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Metode... 3 Kapitel I: Den kommunikative undervisningsmetode og islændinges begrænsede mundtlige færdigheder i dansk.... 4 Hvorfor har kommunikative

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning?

Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning? Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning? Anna-Vera Meidell Sigsgaard & Anne Holmen Flersprogede elever udgør en stor ressource, når klassen skal i gang med at

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur DANSK, 8. - 9. KLASSE NÅR FACEBOOK DIDAKTISERES OG BRUGES SOM MIDDEL TIL FORTOLKNING AF SKØNLITTERATUR IT lærernetværk, region Nord

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

Opdateret maj Læseplan for valgfaget spansk

Opdateret maj Læseplan for valgfaget spansk Læseplan for valgfaget spansk Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 6 Spansk som flerårigt forløb 6 Indledning Faget spansk som valgfag er etårigt i Folkeskolen

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Klare MÅL. Dansk D/C

Klare MÅL. Dansk D/C Klare MÅL Dansk D/C Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på C-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Nedenstående bedømmelseskriterier i grundfaget dansk er gældende for følgende uddannelsesforløb: Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Dansk niveau

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer

Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Årsplan i faget dansk for 8. klasse, 2019-20. Trelleborg Friskole. Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Læsning Fremstilling Fortolkning Eleven kan styre og regulere sin læseproces

Læs mere

Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C

Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Gælder for alle elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016, bilag 4 Beskrivelse af prøven Der afholdes

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Sproglig opmærksomhed/éveil aux langues Om sproglig og kulturel mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur Et kommunikativ-funktionel

Læs mere

Aktuelle materialer til læsevejlederen

Aktuelle materialer til læsevejlederen Aktuelle materialer til læsevejlederen Forskerklummer et nyt tiltag Læsesyn og kompleksitet En læseunderviser skal kunne se og kombinere læsning og literacy fra flere perspektiver. Et læsesyn er ikke nok.

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

Multimodale tekster. - når det hele betyder noget. Munkebjergkonferencen, d Lone Nielsen,

Multimodale tekster. - når det hele betyder noget. Munkebjergkonferencen, d Lone Nielsen, Multimodale tekster - når det hele betyder noget Munkebjergkonferencen, d. 23.11.17 Lone Nielsen, loni@ucc.dk Jeg har en plan Hvorfor nu tale om multimodale tekster? Tekstkompetencer i en verden, hvor

Læs mere

Det kommunikative sprogsyn

Det kommunikative sprogsyn Grammatik Mundtlighed Det kommunikative sprogsyn Fra læreplan til praksis Skriftlighed Lytning F I P - K U R S E R I T Y S K S T X 2018 Ordforråd Tekstarbejde Mette Hermann Indhold Del 1 Sprogsyn i læreplan

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Sprogindlæringen hos tosprogede islandske børn og unge

Sprogindlæringen hos tosprogede islandske børn og unge Sprogindlæringen hos tosprogede islandske børn og unge Hvordan kan web 2.0- teknologier og forskellige læringsrum inddrages for at fremme børnenes kommunikative og interkulturelle kompetencer? Anna Margrét

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C

PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C PRØVEVEJLEDNING Dansk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...

Læs mere

Fra opgave til undersøgelse

Fra opgave til undersøgelse Fra opgave til undersøgelse Kan man og skal man indrette læringsmiljøer med undersøgende tilgang til matematik? Er det her en Fed Fobilooser? Det kommer an på! Hvad kan John Dewey bruges til i dag? Et

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Dansk, klassetrin

Dansk, klassetrin Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning 2 Læsning og læseundervisning 3 Skrivning

Læs mere

ÅRSPLAN ENGELSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN ENGELSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Stig Toke Gissel Stig Toke Gissel. Oplæg om multimodalitet. Dansklærerens dag 2013

Stig Toke Gissel Stig Toke Gissel. Oplæg om multimodalitet. Dansklærerens dag 2013 Stig Toke Gissel Program Hvad er multimodalitet? Centrale begreber. Multimodalitet og didaktisk design Multimodalitet og Fælles mål Eksempler på aktiviteter og elevprodukt Multimodalitet De er alle eksempler

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6 LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, august 2017

Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 31 Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel

Læs mere

Fagplan. Engelsk E-niveau

Fagplan. Engelsk E-niveau Fagplan Engelsk E-niveau UDDANNELSE: GF 2 smed, industritekniker og automekaniker LÆRER: Claus Tassing FORMÅL: Formålet med undervisningen i fremmedsprog er at udvikle elevens fremmedsproglige viden, færdigheder

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse

Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse Bilag 1: Første Observationsskema Dato: Tidspunkt: Klasse: Lærer og fag: Observatør: Hvad? Hvorfor? Hvem? Indhold og emner Formål Publikum/modtager(e)

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling. Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog

Læs mere

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner

Læs mere

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

2015/16. Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet.

2015/16. Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet. Undervisningsplan for engelsk i 9.a 2015/16 Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet. Målet med undervisningen er, at eleverne skal

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG

Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG Baggrund Bygger videre på allerede eksisterende samarbejder med skoler i de tre

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Cooperative Learning. tidsskrift for sprogog kulturpædagogik. aarhus universitetsforlag. sprogforum. nummer 53. december 2011

Cooperative Learning. tidsskrift for sprogog kulturpædagogik. aarhus universitetsforlag. sprogforum. nummer 53. december 2011 tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 53. december 2011 Cooperative Learning» Man kan med brug af CL-strukturer videreudvikle den kommunikative sprogundervisning, men det forudsætter at CL-strukturernes

Læs mere

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Årsplan for engelsk i 8. klasse

Årsplan for engelsk i 8. klasse Årsplan for engelsk i 8. klasse Fælles Mål for Engelsk 2009 formålsparagraf: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således

Læs mere

Årsplan engelsk Nina 16/17

Årsplan engelsk Nina 16/17 Årsplan engelsk Nina 16/17 Elevforudsætninger Klassen består af elever fra forskellige skoler, som nu er samlet i 10. klasse på udelt engelskhold. Alle elever kan med varierende sproglig sikkerhed deltage

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Årsplan engelsk Nina Spånhede 17/18

Årsplan engelsk Nina Spånhede 17/18 Årsplan engelsk Nina Spånhede 17/18 Elevforudsætninger Klassen består af elever fra forskellige skoler, som nu er samlet i 10. klasse på udelt engelskhold. Alle elever kan med varierende sproglig sikkerhed

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Årsplan engelsk Nina Spånhede 18/19

Årsplan engelsk Nina Spånhede 18/19 Årsplan engelsk Nina Spånhede 18/19 Elevforudsætninger Klassen består af elever fra skoler, som nu er samlet i 10. klasse på udelt engelskhold. Alle elever kan med varierende sproglig sikkerhed deltage

Læs mere

Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål

Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. HAUBRO FRISKOLE Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at ODENSE FRISKOLE Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Workshop om skriftlighed

Workshop om skriftlighed Workshop om skriftlighed Hvordan arbejder vi i danskfaget progressivt og integreret med skriftlighed i litterære, sproglige og mediemæssige perspektiver? I workshoppen får du konkrete bud på det skriftlige

Læs mere

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer.

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer. A - y - y - Projekttitel Medvirkende skoler/institutioner Projektnummer Projektperiode Kontaktperson Berlin und Kopenhagen für junge Leute Ørestad Gymnasium 765 (129735) Feb.2013 maj 2013 Susanne Vestergaard

Læs mere

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1 Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt

Læs mere

Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser

Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser AU Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Afslutningskonference Aarhus Universitet 28. november 2011 Tendenser fra interview og observation Temaer

Læs mere