Kvalitetsrapport 2014/15 Bilag: Skolebestyrelsens udtalelser til egen skoles kvalitetsrapport

Transkript

1 I dette bilag er de enkelte skolebestyrelsers udtalelser til egen skoles kvalitetsrapport samlet i sin fulde ordlyd. Ans Skole... 1 Balleskolen... 2 Bryrup Skole... 2 Buskelundskolen... 3 Dybkærskolen... 3 Dybkær Specialskole... 3 Frisholm Skole... 4 Funder og Kragelund Skoler... 4 Fårvang Skole... 5 Gjern Skole... 5 Gjessø Skole... 6 Grauballe Skole... 6 Gødvadskolen... 7 Hvinningdalskolen... 7 Kjellerup Skole... 8 Langsøskolen... 8 Resenbro Skole... 8 Sejs skole... 8 Sjørslev Skole... 8 Skægkærskolen... 9 Sorring Skole... 9 Sølystskolen Thorning Skole Vestre Skole Vinderslev Skole Virklund Skole Voel Skole Ans Skole Skolens kvalitetsrapport 14/15 - Hjerne og Hjerte - blev gennemgået på skolebestyrelsesmødet De forskellige resultater drøftedes. Samlet set tænker vi, at resultatet er godkendt. Skolebestyrelsen støtter den sammenfatning skolelederen har givet, men har herudover ønsket at kommentere særskilt på følgende: Usikkerhed om den landsdækkende trivselsundersøgelses kvalitet. Mange elever følte sig klemt i forhold til svarmuligheder. Der var for ringe mulighed for at nuancere svarene. Men på trods af denne usikkerhed, så må vi forholde os til, at trivselsundersøgelsen giver anledning til bekymring i forhold til at 47% af eleverne i Indskolingen nogle gange føler sig alene. Dette bekræfter os i, at vi kontinuerligt skal arbejde med trivselsindsatserne på skolen. Linjefagsdækning i engelsk falder i øjnene som meget lav. Skolebestyrelsen støtter op om skoleledelsens anbefaling om, at vi både uddannelsesmæssigt og ved fremtidige ansættelser skal have særligt fokus på engelsk. Side 1 af 12

2 Resultaterne i matematik er ikke entydig positive, og der skal være særlig opmærksomhed på resultaterne i nationale test og ved afgangsprøverne. Balleskolen Skolebestyrelsen bemærker hertil, at såfremt det skal give mening at måle over tid, vil en forudsætning være, at der er tale om den samme skole og samme struktur med 10 årgange, 3 spor i hver, og tilsvarende lærerkollegium og ledelsesteam. Kommentar, generelt: Uden et egentligt sammenligningsgrundlag bort set fra landsgennemsnittet er der ikke meget at forholde sig til her i år 1 af skolereformen. Generelt set er skolebestyrelsen på Balleskolen tilfredse med de mange gode resultater, som synes at tegne det brede billede. Alene i forhold til de nationale tests, ser der ud til at være opsigtsvækkende resultater, som kan give anledning til undring, og som oplagt vil være kilde for opmærksomhed og nærmere granskning i kommende år. I udgangspunktet henholder skolebestyrelsen sig imidlertid til, at der for nuværende på landsplan er sået tvivl om validiteten af de nationale testresultater. Skolebestyrelsen på Balleskolen finder på baggrund af de præsenterede udtræk, at der hovedsagelig er grund til begejstring over Balleskolens resultater. Vi finder i den forbindelse, at resultaterne er dokumentation for, at Balleskolemodellen virker som tilsigtet. Heri indgår, at den modige satsning, hvor der er investeret i kompetencedækning på særligt højt plan, øjensynligt virker efter planen. En samlet skoleledelse med tilslutning fra alle interessenter har fra skolereformens første år arbejdet bevidst for udvikling, implementering og understøttelse af en pædagogisk model for dagligdagen med kompetente medarbejdere, der på alle niveauer understøtter elevernes læring uanset baggrund og sociale skel. Balleskolemodellen giver læringsrum for det enkelte barn, og der foreligger nu en bekræftelse af, at troen på, at den enkelte med den rette, målrettede og kvalificerede undervisning og understøttelse i øvesituationen (tidligere lektielæsning, som nu i vores model foregår i skoletiden, med de kompetente lærere og relevante pædagoger) sikre, at det enkelte barn rent faktisk dygtiggør sig eleven bliver som dygtig, som denne kan! Jf. at skolen lever op til målsætningen om at 80 % af eleverne er gode til dansk og matematik. For at kunne fremme de gode resultater, bedre enkelte påviste mangler og fremtidssikre disse positive landevindinger vil uddannelse og understøttelse af læsevejledere på Balleskolen være et oplagt ønske til kommunalbestyrelsen, når der skal budgetteres i forhold til efter- og videreuddannelse af medarbejdere i Silkeborg Kommune. Ligeledes vil det være oplagt at sikre Balleskolen et overskud af midler i bevillingen til skolen kommer til at gå til lignende understøttende tiltag som f.eks. fredagsbogklub, børn læser for børn (mellemtrinselever læser for indskolingselever), børn læser for ældre (samarbejde med bl.a. lokale plejehjem) o.lign. læsetiltag. Bryrup Skole På Bryrup skole går det godt. Vi har engagerede børn, ansatte og forældre der er optaget af at skabe fremtidens skole. Fremtiden er konstant under forandring og det er folkeskolen også. Vi er i fuld gang med at få det bedste ud af den nye skolereform, der er masser af udfordringer og muligheder. I 2014 gik vi i gang med en massiv forandring af folkeskolen, nu har Børn og Unge Udvalget sat den næste forandringsbølge i gang. Når vi ser frem, så ønsker vi: At man prioriterer børnenes tid. Børn har lange skoledage, vi ser ikke øget bustransport som et kvalitativt løft af børnenes hverdag. At man bevarer de lokale skolebestyrelser, så man sikrer lokal indflydelse og engagement i skolerne. Side 2 af 12

3 Vi mener, at det frie skolevalg er vigtigt. Derfor mener vi, at man skal beholde de nuværende skoledistrikter. At man finder en ny tildelingmodel, der balancerer mellem klasser og elev. For eksempel en tildelingsmodel, hvor det lovpligtige minimumstimetal er dækket når der er 15 elever i klasser. For elever fra 16 til 20 elever kunne man vælge ikke, at øge tildelingen. Over 20 elever kan man så tildele et ekstra beløb pr elev. Buskelundskolen Buskelundskolens skolebestyrelse er meget stolte af den pædagogiske og faglige praksis, der foregår på skolen. Vi har i en lang årrække været præget af omvæltninger. Nogle har været selvinitierede (f.eks. indførelse af aldersintegreret undervisning på og årgang, også kaldet "Nye fælleskaber), mens andre har været været os pålagt, f.eks. folkeskolereformen og Lov 409. Senest har der blæst kommunale strategiske vinde over skolestrukturen, men vi sætter vores lid til at disse forandringer tillader eller endda giver næring til vores organisation og pædagogiske praksis. Traditionelt har vi oplevet at fokus på på disse forhold har givet gode udslag for motivation og trivsel blandt elever og personale på vores skole. Og så er vi stolte over at evalueringer viser, at vores organisationsform og pædagogiske praksis også giver kvantitiativt signifikant positive resultater i f.eks. FSA karakterer. Data grundlaget i nærværende rapport har identificeret nogle områder, som vi i bestyrelsen er enige med skolens ledelse om, vi skal have fokus på. Disse områder er beskrevet under de relevante afsnit i rapporten. Dybkærskolen Helt overordnet er der i skolebestyrelsen stor tilfredshed med de resultater, både faglige og sociale, der er opnået på Dybkærskolen. Det fokus der er på læsning giver rigtig gode resultater, - der er en meget stor andel af gode læsere og andelen er stigende. I matematik er andelen af elever med gode resultater stigende, men resultaterne er ikke på niveau med resultaterne i dansk. Der er en stor andel af eleverne der forlader skolen der aflægger prøve i alle fag, dog er karakter gennemsnittet i år en anelse lavere end de foregående to år. Pigerne opnår generelt bedre resultater end drengene og særligt i år er der markant kønsforskel i karaktergennemsnittet ved Folkeskolens Afgangsprøve. Andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9 klasse er 95%, og det er meget tilfredstillende. Børnenes i 1-3 klasse er glade for at gå på Dybkærskolen og udtrykker tilfredshed med deres lærere. Trivslen og glæden ved skolen er lidt lavere i 4-9 klasse - og der er desværre en lille andel elever der ikke er tilfredse, hverken fagligt eller socialt. Anbefalinger: - øget fokus på matematik - øget fokus drengene - kan trivslen øges for børnene i 4-9 øges Dybkær Specialskole Skolebestyrelsen på Dybkær Specialskole er godt tilfreds med elevernes læring og trivsel på skolen. Meget data og viden på Dybkær Specialskole, er rettet mod den enkelte elev, og i skolebestyrelsen, er der bevisthed om, at skolen ikke har samme adgang til data fra undervisningsministeriet om elevernes læring og trivsel, som skoler på almenorådet. Som supplement til viden og data omkring den enkelte elev, har skolebestyrelsen på Dybkær Specialskole besluttet, at der skal laves en mere overordnet undersøgelse af elevernes læring og trivsel Side 3 af 12

4 på skolen. Resultaterne af denne undersøgelse skal anvendes i udviklingen af skolen, samt indgå i det kommende års kvalitetsrapport. Frisholm Skole En kvalitetsrapport for skolebestyrelsen på Frisholm Skole er også et tilbagebilk på sidste skoleår: Et skoleår i bestýrelses regi, der primært betød implementering af skolereformen, samt udvikling af nye principper for fritidsdelen, den åbne skole og undervisningens organisering. Skolereformen har helt naturligt fyldt meget for både elever og personale, da der er blevet og bliver arbejdet med reformen i praksis efter drøftelser, planlægning og scenarier. De mindre justeringer foregår løbende, men de større ændringer foregår i fællesskab mellem personale, elever og forældre. Skolens lærere og pædagoger har sideløbende skullet forholde sig til ny overenskomst med mere undervisning og tilstedeværelsestid på skolen. Skolebestyrelsen er glade for den konstruktive tilgang til skolereformen, som personalet har vist. Vi har desværre måttet sige farvel til 4 pædagoger pga. nedskæringer i fritidsdelen, der bunder i den nye skolereform, hvor skoledagen er blevet så meget længere og dermed færre SFO timer og udmeldelser af børn. Vi er glade for at kunne samle fritidstilbuddet på matriklen efter overtagelsen af Frisholm Børnehaves lokaler - nu "Stjerneskuddet" og et tak for lån af "Spiloppen" i Them by. Vi har bidraget til mange nyansættelser. Samlet set er vi meget tilfredse med skolens resultater i 2014/15. Der er områder som læsning og trivsel, som kan forbedres og vi ved, at personalet handler konstruktivt på. Samtidig er personalets sygefravær faldet, hvilket vi tager positivt i reformens første år. Funder og Kragelund Skoler Det første år med den nye skolereform har naturligvis været udfordrende og givet mange nye ting at forholde sig til for alle, der er involveret omkring skolerne. Det er skolebestyrelsens ønske at skolen efterlever de krav der stilles i den nye skolereform og der arbejdes videre med alle de områder der allerede er i fuld gang og kan blive bedre endnu. Endvidere skal der løbende indarbejdes flere aspekter af reformen. Det tager tid og det gør ikke processen med implementeringen af skolereformen hurtigere, at der også fremadrettet skal spares. Det stjæler fokus fra kerneområdet,- nemlig at undervise vores børn! Der er på Funder og Kragelund Skoler blevet arbejdet målrettet på at gå fra undervisning til læring og med barnet i fokus, gøre dem så dygtige som de kan. Lærer, pædagoger og ledelsesteamet udvikler og formgiver redskaber i tæt samarbejde, med den hensigt at skabe ens og fælles anvendelige redskaber. Vi har et meget engageret personale, der arbejder hårdt og målrettet både lokalt, men bestemt også på tværs af vores to skoler, for at udnytte de givne ressourcer og dele erfaring. Således er vi enige om, at vi kan udnytte den udviklede viden og erfaring på bedst mulig måde. Den optimale indsats bliver dog ofte vanskeliggjort og de gode tænkte tanker kan ikke tilgodeses pga. den medfølgende økonomi og tid. Desværre må der ofte tænkes i, hvad der er økonomisk muligt, frem for den i pædagogiske dagsorden. Der er krav om kompetenceløft af vore lærere i forhold til linjefagsuddannelse. I et presset skema, er det svært at finde muligheder for frigørelse af lærerne til disse kompetenceløft og endvidere er det en mærkbar udgift for skolerne på trods af den kompensation, der gives fra kommunen. Det koster skolen min kr. for hvert modul en lærer skal deltage i. For vores skoler med mindre god økonomi er det derfor umuligt at efterleve disse forventninger. Vi må på det kraftigste opfordre til, at der etableres en ordning så skolerne får fuld kompensation for de udgifter, de er blevet pålagt, da vores råderum for nuværende ikke er tilstrækkelig stort til sådanne udgifter. Derfor må vi konstaterer at nationale og kommunale forventninger ikke står i forhold til den bevilgede økonomi. Side 4 af 12

5 I forhold til linjefaguddannet personale vil vi gerne have en definition på, hvornår en lærer har de tilsvarende kompetencer, der skal til for at være kvalificeret som linjefagsuddannet,- selvom det ikke står på eksamensbeviset? Vi er bekymrede for, om vores skoler kan fastholde et tidligere højt niveau for læsning. Manglende forbedring og endda nedgang i de gode læseresultater, kan blive et ærgerligt resultat af, at der af sparehensyn bliver skåret på ressourcepersoner samt at den tid der skal bruge på elever, som har svært ved at knække læsekoden, ikke længere eksisterer. Endnu kan vi glæde os over, at niveauet generelt ikke er faldende og på Kragelund Skole har vi med en målrettet indsats hæver resultaterne, hvilket vi er både glade for og stolte af. Inklusionsopgaven bliver ligeledes ramt af nedskæringerne på ressourcepersoner og manglende mulighed for at tilbyde den supplerende undervisning, som eleverne med særlige behov har brug for. Relationen mellem lærer/pædagoger og eleverne er derfor et af de bekymringspunkter vi har fæstnet os ved i den gennemførte trivselsundersøgelse. Vi har på vores skoler gode resultater, men er bekymret for en udvikling i den forkerte retning, så flere elever i fremtiden føler mangel på voksenrelation på skolerne. Med en mobbepolitik, en trivselspolitik og et trivselsudvalg, der arbejder sideløbende og i tæt samarbejde med skolebestyrelsen, forsøger vi hele tiden at holde fast i betydningen af trivsel for både læring og inklusion på vores skoler. For at underbygge dette endnu mere er der planlagt et større arbejde i skolebestyrelsen med skole-hjem samarbejde. Også skole-hjem samarbejdet lider under manglende ressourcetildeling. Forældrene skal i høj grad tage ansvar for deres børns læring og det forudsætter stor inddragelse med hyppig information og kommunikation mellem skole og hjem. Dette på et langt højere niveau end der p.t. er råderum til fra skolens side. Vi er glade for, at alle elever i 9. klasse er vurderet uddannelsesparate og langt den største del fortsætter enten i 10. klasse eller på en ungdomsuddannelse. Vi er meget beviste om, at vi skal give de unge det bedste fundament for deres videre færd i uddannelsessystemer og her taler vi ikke kun bogligt, men også som hele mennesker. Fårvang Skole Skolebestyrelsen synes, at skolens lærere, pædagoger og ledelse gør et godt stykke arbejde og mener, at skolen vurderer rigtig i forhold til de indsatsområder omkring at højne elevernes faglige og sociale færdigheder, samt at højne elevernes trivsel. Der er især sat ind på at højne de generelle læsefærdigheder, og der ydes en særlig indsats for at mindske gruppen af elever, der har svært ved at læse. Skolebestyrelsen er også især glad for, at skolen gennemgår en større renovering, da dette kan være med til at højne arbejdsmiljøet for både elever og personale. Gjern Skole Skolebestyrelsen på Gjern Skole har følgende kommentarer til kvalitetsrapporten 2014/2015: Overordnet set er kvalitetsrapporten et godt udgangspunkt for det fremadrettede arbejde på skolen. Det er muligt med afsæt i rapporten at tage fat på konkrete emner som f.eks. ulovlig fravær, som har ligget på 1 procent i de sidste tre år. Det peger også på, at der stadig skal være øget fokus på tydelig formulering af enkelte elevers læringsmål. Vi har med glæde konstateret, at Gjern skoles kerne værdier- fælleskab og nysgerrighed- er med til at skabe de trygge rammer for vores børn og udvikle gode sociale relationer på tværs af årgange. Vi er meget glade for vores Store Hjælper Små aktivitet, som udvikler børn fagligt og socialt både store og små. Kvalitetsrapportens resultater viser i sin helhed, at Gjern skole er et trygt sted med høj trivsel og læring. Vi er meget glade og stolte over, at vores skole ligger højt på trivsel og læring på landsplan og helt i top i Silkeborg kommune, uanset de store udfordringer, som kom i forbindelse med implementering af den nye skolereform. Side 5 af 12

6 Vi er i skolebestyrelsens enige i, at der fortsat skal arbejdes målrettet med at øge kompetencedækning for alle fag og områder. Ifølge rapporten, lever Gjern skole op til alle kommunale mål og indsatsområder, men vi ved, at der stadig skal være stor fokus på det fremadrettet. Det er dog vigtigt at understrege, at en kvalitetsrapport aldrig kan give et fuldt billede af en skoles kvalitet. Der vil altid være vigtige elementer af skolens hverdag, der ikke kan opgøres i en form, der kan indgå i en kvalitetsrapport. Gjessø Skole Bestyrelsens årsberetning kan ses på under "Fællesbestyrelsen" og Årsberetning Skoleåret 14/15 har været et særdeles spændende år, som i høj grad har handlet om at komme godt fra land med den nye skolereform. Det synes vi er lykkedes rigtig godt. Vi har en meget synlig ledelse, som tog del i samtlige forældremøder i klasserne i efteråret, hvilket gav "ro på" og en god forståelse blandt forældre af, hvad alt det nye betød. Reformen gjorde det nødvendigt at revidere gamle og fastlægge nye principper for en lang række af skolens arbejdsområder. Det arbejde er vi i bestyrelsen godt i gang med med hjælp fra et meget engageret personale. Mange af principperne har vi valgt skal være gældende for hele institutionen Gjessøs Børn, som vi stadig ønsker at få gjort permanent. Andre principper er gældende kun for skolen. Det er helt tydeligt for os, at når vi fx arbejder med principper for den varierede skoledag, så er bilagene med konkretiseringer og handleplaner utrolig omfangsrige. Der er med andre ord gang i rigtig mange forskellige undervisningsformer og tiltag, som er med til at sikre vores elever en spændende skolegang og et højt fagligt niveau. Måske er det noget af forklaringen på, at andelen af elever med gode resultater i de nationale tests (læsning og matematik) er over 80 % i 4 ud af 5 af prøverne på forskellige klassetrin? Endnu bedre er det at se den udvikling, især indenfor matematik, der er sket fra sidste år til nu. Vi er ikke i tvivl om, at vi har dygtige medarbejdere - mange med adskillige års erfaring. Der stilles snart krav om, at man skal have linjefagskompetence for at undervise i et fag. Vi kan så glæde os over, at vi allerede har en kompetencedækning på 93%. Vi vil dog gerne stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt man skulle blive en bedre underviser af at få papir på det? En gris bliver som bekendt heller ikke federe af at blive vejet. Det er vores klare overbevisning, at hele skolen og institutionen "oser af god trivsel". Vi har stort fokus på inkluderende fællesskaber, barn-til-barn-læring og samarbejde på tværs af børnegrupper. Derfor overrasker det os, at vi i på flere parametre i trivselsundersøgelsen tilsyneladende ligger under gennemsnittet for kommunen. Vi vil selvfølgelig forholde os til resultaterne og se på, om der er områder, vi skal have beskrevet yderligere. Vi vil dog holde fast i, at nogle ting ikke kan og skal beskrives og dokumenteres - men erfares og opleves. Man kan godt nedskrive principper og værdier, men det er først når de udleves, at de får betydning. Det oplever vi, at børn og voksne hos Gjessøs Børn gør hver dag. Hvis trivselsmålingen fortsat skal have den form, den har nu, vil vi foreslå, at man skelner mellem elever i mellemtrin og udskoling. Elever i klasse vil lave mere konkrete "her-og-nu-vurderinger" sammenlignet med en overbygningselev, der kan tænke mere abstrakt og over tid. Grauballe Skole I skolebestyrelsen noterer vi med stor tilfredshed, at vi har en skole som er inde i en positiv udvikling. Vi har over en længere periode arbejdet med både lærings- og trivselsstrategi, og det høster vi positive frugter af. I forhold til den videre udvikling er det vigtigt for os, at skolevæsenet tager højde for, at det er vigtigt, at alle elever i kommunen har lige adgang til de mange tilbud og aktiviteter som understøtter og giver et bredere perspektiv i læringen. Her tænker vi f.eks. på besøg på museer, virksomheder, institutioner mv., idrætstilbud, temadage, og meget andet, som vi som landskole med få busforbindelser har ringe adgang til. Side 6 af 12

7 Vi noterer med stor tilfredshed, at vi blandt skolens lærere finder en medarbejderstab med meget høje kompetencer, og med relevant kompetencedækning på de enkelte fag. Det oplever vi også i dagligdagen som forældre, men tallene i kvalitetsrapporten understøtter, at vi har veluddannede undervisere. Vi vil også gerne henlede opmærksomheden på medarbejdernes trivsel. De har været igennem en stor forandringsproces, og vores oplevelse er, at de har tacklet det både professionelt og med oprejst pande hos os lokalt. Dette skyldes blandt andet Silkeborg Kommunes relativt fleksible arbejdstidsaftale. Tak for det. Bliv ved med denne tilgang. Vi ønsker at skolevæsenet også fremover lægger vægt på de ansatte som folkeskolens væsentligste ressource. Og via både centrale tiltag og via tildeling af både kompetencer og ressourcer til den lokale skoleleder er med til at højne medarbejdertrivslen. På skolen har medarbejderstaben fundet et relevant værktøj til at nå intentionen med folkeskolereformen, nemlig "at den enkelte elev skal blive så dygtig som de kan". Her tænker vi på ugeskemarevolution. Vi ser værdien i, at medarbejderne kan fastsætte individuelle mål på ugebasis til det enkelte barn, tilpasset det enkelte barns niveau og nærmeste læringszone. Det har krævet omstilling for vores børn at forholde sig til denne nye måde at lære og gå i skole på. Til gengæld er det vores overbevisning, at denne undervisningsform i højere grad ruster eleverne til det arbejdsmarked, som de skal tage del i senere hen. Skolebestyrelsen følger den generelle trivsel blandt skolens elever nøje, fordi trivsel et grundlag for læring. De nye målinger giver andre data, som der kan arbejdes med hen over foråret, og det arbejde glæder vi os til at følge. Endelig henleder vi forvaltningen og politikernes opmærksomhed på, at målingerne i kvalitetsrapporten er meget sårbare overfor udsving i klassernes størrelse. Således vil bare ét afvigende svar fra en elev i en klasse med f.eks. 10 elever vægte relativt tungt i den samlede vurdering af målingerne. Gødvadskolen Skolebestyrelsen har været forelagt kvalitetsrapporten for Gødvadskolen og har noteret sig at Gødvadskolens elever generelt klarer sig tilfredsstillende i forhold til fagresultater og trivsel sammenlignet med gennemsnittet i Silkeborg Kommune. Det er ligeledes glædeligt at skolens ledelse allerede har identificeret de områder der kræver særligt fokus og igangsat relevante indsatser. Som skolebestyrelse er vi bekymrede over skolens kompetencedækning i de centrale fag som dansk, matematik og engelsk som ligger under Silkeborg Kommunes niveau. Skolebestyrelsen er bekendt med at der har været en del udskiftning blandt skolens personale, som det er skolebestyrelsens indtryk at skolens ledelse har taget hånd om i forhold til relevante ansættelser af lærere med de fornødne kompetencer. Hvinningdalskolen Resultaterne for henholdsvis dansk, matematik og de øvrige fag på Hvinningdalskolen er fine og oftest over gennemsnittet for hele Silkeborg skolevæsen. Men vi er også meget opmærksomme på børnenes og personalets trivsel i det andet år af skolereformen, hvor konteksten for både børn og personalet er forandret. Vi har stadig det mindste antal m2 pr. barn i Silkeborg Kommune på en af kommunens største skoler. Er der ok? I forbindelse med skolereformen har vi fået udarbejdet flere nye principper, som støtter op om skolens arbejde i samarbejde med forældrene. På trivselscenter Ulvedal arbejdes stadig konstruktivt med de sårbare børn, og der fortsat fokus på den nødvendige kompetenceudvikling af personalet. Hvinningdalskolen er privilegeret i at have en frivillig forældreforening, som gør det muligt for lærerne at søge tilskud til busser, ture, udflugter samt entre, lejrskole m.m., som ikke kan tages af den daglige drift. I forbindelse med inklusion i folkeskolen, er det stadig skammeligt at der ikke følger den nødvendige økonomi med børnene. Side 7 af 12

8 Men der arbejdes til stadighed meget konstruktivt på både Hvinningdalskolen samt Trivselscenter Ulvedal på trods af usikkerheden fra politisk side med en ny skolestruktur. Kjellerup Skole Nærværende Kvalitetsrapport kan være et fint redskab til at arbejde med på den enkelte skole, men vi vil anbefale at man er forsigtig med at bruge resultaterne og statistikerne til en sammenligning skolerne imellem. Arbejdet med kvalitetsrapporten virker som et meget omfattende og tidspkrævende arbejde og vi anbefaler at der konstant er fokus på om resultatet står mål med indsatsen. I skolebestyrelsen har vi flere gange drøftet de vilkår der er på skolen, herunder elevgrundlaget. Vi har en stor andel af elever der på en eller anden måde er særligt udfordret og som kræver en ekstra opmærksomhed, mange ressourcer og en særlig indsats. Det er dog fortsat er vores ambition at hæve niveauet for alle på skolen, både det faglige og i forhold til elevernes generelle trivsel. Langsøskolen Langsøskolens bestyrelse har gennemgået og drøftet skolens kvalitetsrapport. Kommentarerne undervejs i rapporten er også udtryk for bestyrelsens syn på skolens status. Vi mener, at det er vigtigt, at kvalitetsrapporten fremover bruges som vores eget aktive værktøj, da den løbende kan være med til at indikere, hvor vi som skole bør fokusere. Vi er opmærksomme på, at skolens store inklusionscenter indgår i de målinger og resultater, som opnås. Det skal de naturligvis også, men det gør også naturligt, at skolens stærke resultater udmønter sig i og skal måles på antallet af elever, som afslutter med en afgangsprøve mere end det karaktergennemsnit, der opnås ved samme prøver. Resenbro Skole Intet modtaget. Sejs skole Skolebestyrelsen var på et forholdsvis tidligt tidspunkt inde og udtale sig om kvalitetsrapporten. Der blev udtrykt tilfredshed med de opnåede resultater og måden vi arbejder med børnene på i forhold til skolens vision om "at alle børnenes potentialer udfoldes optimalt, således at alle har de bedste vilkår for, at udvikle sig som nogen og til noget". Sjørslev Skole Skolebestyrelsen har følgende kommentarer til Kvalitetsrapporten: Det er altid relevant at kigge på sin organisation udefra og få et billede af, hvordan organisationen præsterer. Den foreliggende rapport skal ses som et billede af nogle delelementer i Sjørslev Skoles virke. Kvalitetsrapporten i den foreliggende udgave er et resultat af første år med denne nye form for rapport og samtidig her med det andet år med den nye reform og folkeskolens nye mål. I reformen er der fokus på både elevernes læring og trivsel, og i denne rapport er der målinger der dækker disse områder plus områder, der måler elevernes faglige resultater i dansk og matematik. Målet er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan. Da det er første gang kvalitetsrapporten er fremkommet på grundlag af den store datamængde, skal man øve sig i at anvende resultaterne, så man efter at have analyseret og vurderet dem kan igangsætte initiativer, der kan fremme elevernes faglige og læringsmæssige resultater. Skolebestyrelsen har stor tillid til at ledelsen i samarbejde med medarbejderne arbejder for at igangsætte denne udvikling. Fagligheden blandt skolens personale er høj. Ved nyansættelser satses der på linjefagsuddannede lærere, og bestyrelsen glæder sig over, der har været mange kvalificerede ansøgere til stillingerne. Personalet vil gerne dygtiggøre sig og efteruddannes, men resurserne dertil står ikke mål med Side 8 af 12

9 udgifterne. Og med udmeldingerne om, at kommunen skal spare mange millioner de næste år, ser vi med bekymring hen på mulighederne for efter-videreuddannelse. Det er bekymrende at kommunen skal spare så mange penge i de kommende år da resurserne i forvejen ikke følger med den nye reform. Vi glæder os over, der har været så lille et antal sygedage både hos eleverne og hos personalet idet det peger i en tydelig retning af, at der er et rigtig godt arbejdsmiljø på Sjørslev Skole. Det pædagogiske personale arbejder målrettet med læringsmål i klasserne, og dette skulle gerne medvirke til at motivere eleverne til at tage medansvar for læringen samt et større indblik i, hvad det er, der læres. Skolebestyrelsen ser frem til at følge skolens arbejde med at fremme alle elevers lærings og trivsel. I rapporten er der udpluk af resultaterne fra de nationale test, og det er vigtigt at have in mente, at nationale test kun dækker en del af det, man lærer i fagene matematik og dansk, da alt ikke alle delområder i fagene kan måles og vejes i en elektronisk test. Som det er kommunalbestyrelsen bekendt har skolens økonomi gennem det seneste år været anstrengt, idet der i år, modsat sidste år, ikke er blevet kompenseret for de yderligere udgifter skolen har på grund af timetalsforøgelsen som den nye reform betød. Da skolen samtidig er presset af enkelte klasser med lavt elevtal, er det meget svært at få økonomien til at nå sammen. Vi håber det bliver bedre næste år, da elevtallet stiger lidt. Der skal ikke være nogen tvivl om, at Sjørslev Skoles bestyrelse har set med positive øjne på forslaget om ny skolestruktur i Silkeborg, da der er mange gode tiltag om forbedring af fremtidens skole, som også vil gøre Sjørslev Skole til en vigtig medspiller i fremtiden. Der har været mange uklare og uigennemtænkte punkter i forslaget, derfor håber vi på og ser frem til, at det nye forslag til skolestrukturen er godt gennemarbejdet og velargumenteret. Vi er meget glade for der er en skole i Sjørslev og glade for, der er så mange børn fra andre distrikter, der søger vores skole også fordi vi har et tilbud om taleklasser. Sjørslev Skole er på alle måder en meget vigtig brik i lokalsamfundet, så et samarbejde på tværs - (skolefællesskaber) vil på alle måde være et stort plus for fælleskabet i Silkeborg Kommune og i særdeleshed for Sjørslev Skole. Skægkærskolen Skolebestyrelsen har gennemgået kvalitetsrapporten og udtaler: - enighed i den samlede vurdering af tilfredshed med kvaliteten i læring og trivsel. Vi scorer lavere end det kommunale niveau i dele af trivselsmålingen. Det er naturligvis bestyrelsens amnition at dette forbedres. Undersøgelsen er brugt som afsæt for arbejdet fremadrettet med trivsel- i skoletid (bl.a. med klassetrivsel.dk) og blandt forældrene (bl.a. med trivsels/samværsgrupper). - opbakning til indsatserne og prioriteringerne omkring implementering af skolereformen. - anerkendelse af personalets store indsats i "ÅR 1" efter ny skolereform. - bekymring over ressourceknapheden,- kan børnenes trivsel og læring fortsat sikres? Sorring Skole Et vigtigt grundlag for skolebestyrelsens arbejde er, at elevernes trivsel er en af de væsentligste forudsætninger for børnenes læring. Vi vil gerne fremme glæden ved at gå i Sorring Skole. Kvalitetsrapporten viser, at der generelt er en høj trivsel i Sorring Skole. Skolen har fine resultater i den nationale trivselsmåling, både hvad angår social og faglig trivsel. Skolebestyrelsen har noteret, at en stor andel af eleverne ikke føler, at de er med til at bestemme, hvad der laves i timerne. Samtidig ønsker skolebestyrelsen at nedbringe andelen af elever, der føler, at de af og til bliver drillet. De nationale tests viser, at Sorring Skole lever op til de nationale mål om, at 80% opnår gode resultater i dansk og matematik i 6. klasse, hvor eleverne afleveres fra Sorring Skole. I matematik er det nationale mål også opnået i 3. klasse. I dansk (læsning) er målet ikke nået i 2. og 4. klasse. Skolebestyrelsen finder, at det er meget tilfredsstillende, at de nationale mål er opnået, når eleverne forlader Sorring Skole, men vil have fokus på at sikre, at målene også nås endnu tidligere. Side 9 af 12

10 Der er en meget stor opbakning blandt forældrene til Sorring Skole og der er en meget stor villighed til at støtte op om skolens arbejde. Dette potentiale vil skolebestyrelsen gerne udnytte yderligere. Skolebestyrelsen arbejder derfor med at styrke skole-hjemsamarbejdet mhp. at styrke trivsel og læring. Vi arbejder konkret med fire punkter. For det første at styrke vidensudvekslingen mellem skole og forældre, således at trivselsproblemer opspores tidligt. Derved vil skolen bedre kunne sætte ind ift. problemer med at børn af og til føler sig alene eller føler, at de bliver drillet. I øjeblikket er skolen ved at introducere en omlægning af skolehjemsamtalerne. For det andet arbejder vi på at sikre, at skole-hjemsamarbejdet styrker det sociale sammenhold mellem forældrene. Et godt forhold forældrene imellem er med til at sikre, at forældre og elever tager sig af de trivselsproblemer, der måtte opstå. For det tredje ser skolebestyrelsen forældrene som en stor ressource, som allerede spiller en meget positiv rolle. Der er allerede en meget stor opbakning i forbindelse med løsning af praktiske opgaver (transport, hjælp ved fælles arrangementer mv). Skolen har desuden gode erfaringer med at bruge frivillige forældre til at styrke undervisningen, f.eks. ved at forældre forklarer om deres arbejde ved fællessamlinger eller ved lejlighedsvis skoleovertagelse. Endelig er forældrene en helt afgørende faktor i elevernes læring. En af udfordringerne ved skolereformen har været, at færre lektier kan betyder, at forældrene bliver mindre involverede i deres børn læring. Skolebestyrelsen arbejder på at finde løsninger, der dels understøtter skolereformens mål om, at mere skolearbejde skal laves i skoletiden, samtidig med, at forældrene er involveret i deres børns læring. Vi forventer, at det vil kunne medvirke til at øge andelen af elever, der klarer sig godt i de nationale tests. Det væsentligste emne er dog pt. debatten om den fremtidige skolestruktur. Skolebestyrelsen henviser her til sit høringssvar. Sølystskolen Skolebestyrelsen er overordnet set tilfreds skolens faglige resultater. Det gælder skolens resultater ved afgangsprøverne, men også resultaterne fra nationale test i læsning og matematik, når der tages højde for problemstillinger, der kan være i bestemte klasser. Det bekymrer til gengæld skolebestyrelsen, at der over de seneste 3 år er sket en stigning af børn ved skolestart som har brug for en særlig eller fokuseret indsats vedr. deres sproglige udvikling. Det drejer sig ikke kun om børn med dansk som andet sprog. Stigning er gået fra små 20 % til indeværende skoleår 50 %. Det er markant over fordelingen på nationalt niveau. Det glæder til gengæld bestyrelsen, at skolen formår at mindske gabet mellem skolens læseresultater og kommuneresultater via arbejdet i 1. og 2. årgang. Sølystskolen løser en stor inklusionsopgave i forhold til at få elever fra skolens inklusionscenter og m-klasser til at opleve sig som en del af fællesskabet. En indsats som også kræver resurser og som er udover skolens kerneopgave. Derfor opfordrer skolebestyrelsen Børne- og Ungeudvalget til, at der også fremover er ekstra midler til de skoler som har nogle særlige udfordringer med elevsammensætningen. Skolebestyrelsen vil også godt opfordre udvalget til at sikre, at daginstitutionerne i udsatte områder har resurser til og mulighed for at have fokus på børnenes sproglige udvikling. Skolebestyrelsen er blevet orienteret om, at effekten af en indsats er større jo tidligere den iværksættes. Skolebestyrelsen er tilfreds med at skolen ikke signifikant skiller sig ud fra det kommunale niveau i forhold til elevernes trivsel, men vil have fokus på at der fremover er færre elever, som oplever at blive drillet eller føler sig alene i skoletiden. Skolebestyrelsen vil også bede skolen om at evaluere elevernes trivsel i skolens inklusionscenter. Her må kommunen gerne være behjælpelig med en tilpasset evalueringsmetode. Thorning Skole Skolebestyrelsen udtaler: Side 10 af 12

11 De tre mål for folkeskolen er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Det er mål, som vi gerne vil efterleve på Thorning Skole og dermed levere den kvalitet, som reformen lægger op til. Der udføres et dygtigt stykke arbejde af personalet på skolen, men vi kan se at skolens mulighed for at udføre arbejdet med kvalitet bliver sværere og sværere. I indeværende skoleår dækker ressourcerne til at eleverne får de lovpligtige timer. Men der er ikke ressourcer til at vi kan få alle vores vejledere i spil (læse-, matematik, IT, AKT, biblioteksvejleder), så der er ikke ekstra læsetræning og AKT, Pædagogisk Læringscenter er ikke bemandet, der er ikke 2-lærer timer til rådighed til holddeling. Vi kan frygte at vores elever ikke får de udfordringer som loven lægger op til. Med kvalitetsrapportens indhold omkring resultater kan vi konstatere, at Thorning Skole har brug for en øget indsats for at kunne sørge for alle børns progression. Derfor denne anbefaling til politikerne: Prioriter Folkeskolen, så den kan leve op til den flotte målsætning. Vestre Skole Skolebestyrelsen på Vestre Skole følger den forandring, som skolereformen har medført tæt. På Vestre Skole har vi under hele processen frem mod implementeringen af reformen haft det mål, at vi ville skabe en skole, der på alle planer understøtter intentionen om en længere, men også mere varieret skoledag. Det har bl.a. betydet, at vi fra august 2014 har kunnet opleve forskellige ændringer ift. vores måde, at organisere os på. Vi har fra starten haft fokus på, at det skal være muligt at lave fleksibelt skema, så lærere og pædagoger omkring en gruppe børn får mulighed for, at lave særlige forløb, med fokus på fordybelse, faglighed, kreative processor m.m. Vi har indtil august 14 været inddelt i 3 overordnede storteam/afdelinger. I denne struktur var nogle lærere nødt til, at undervise i 2 eller flere afdelinger. Det har forhindret muligheden for fleksibel skematænkning. Bl.a. derfor besluttede os for, at organiserer os i 2 faser fra august Se mere her: Vi er i skolebestyrelsen meget positive over, at det ser ud til vi er på rette vej. Kigger vi på både trivselsundersøgelsen, de nationale test, samt afgangsprøverne, sporer vi fremgang hele vejen rundt. Vi ser frem til at følge den forsatte udvikling af Vestre skole. Vinderslev Skole Skolebestyrelsens oplevelse af, at Vinderslev Skole er en skole, hvor læring og trivsle er i fokus, stemmer godt overens med de data, der er præsenteret i kvalitetsrapporten. Skolebestyrelsen ser positivt på skolens resultater og oplever en hverdag på skolen, som er præget af god læring og trivsel. Skolebestyrelsen er optaget af skolens arbejde med læringsfællesskaber. Teamdagen og kreadagen er den nye ramme for børnenes faglige og sociale fællesskaber, hvor der arbejdes på tværs af årgange. En ny teamdannelse er rammen for de voksnes læringsfællesskaber. Skolebestyrelsen vil pointere det uheldige i, at sammeligningsgrundlaget i de nationale test er usikkert, og det kan derfor virke useriøst at skulle sammenligne disse tal. Desuden kan det være svært at sammenligne årgange, da klassestørrelserne er meget svingende. Skolebestyrelsen er bekymret for, om det er muligt at fastholde de gode faglige og sociale resultater med udsigt til yderligere besparelser på skoleområdet. Skolebestyrelsen ser, det er svært at udvikle rammerne for videndeling og kompetenceløft, når ressourcerne bliver mindre og der derved er mindre tid til udvikling af kerneopgaven. Side 11 af 12

12 Virklund Skole Generelt bakker skolebestyrelsen op om ledelsens kommentarer til denne kvalitetsrapport. Virklund skole er generelt en velfungerende skole med en stærk og tydelig ledelse, dygtige og kompetente medarbejdere og et godt arbejdsmiljø. Vi kan som skolebestyrelse ikke helt genkende de billeder der bliver tegnet igennem medierne i forhold til konsekvenserne af den nye skolereform og arbejdstidsaftale. Der er ingen tvivl om at det har givet udfordringer, men vi oplever en ledelse og et lærerkollegie, som håndterer disse udfordringer med stor professionalisme og loyalitet samt børn der generelt trives på Virklund skole. Skolebestyrelsen erkender dog også, at der er områder som kræver opmærksomhed for både politikere, skoleafdeling, skoleledelse, lærere og skolebestyrelse, blandt andet med udgangspunkt i tallene fra rapporten. Vi har valgt at fremhæve nogle af områderne herunder. Selvom den nye arbejdstidsaftale og skolereform er godt indarbejdet på Virklund skole, har skolebestyrelsen dog rette opmærksomheden på nogle områder, som stadig giver udfordringer. Generelt handler det om at frigive lærere og ledelsens tid til deres primære opgave; at undervise og lede. Mængden af administration er generelt for stor, herunder omfanget af denne kvalitetsrapport. Kommunen og skoleafdelingen bør revidere mængden af administration i forhold til hvilken værdi det reelt skaber for de børn som skal blive dygtigere. Vi kan desværre se, at resultatet for afgangsprøven og dermed det faglige niveau for eleverne når de forlader skolen, er faldet over de sidste 3 år. Dette er naturligvis ikke tilfredsstillende og har fokus fra både ledelse og skolebestyrelse. Én af årsagerne kan være et skole- og hjemsamarbejde der har fået ændrede vilkår efter indførelsen af den nye reform og indførelse af lektiecafeer. Forældrenes rolle er ændret i forhold til læring og lektier. Skolebestyrelsen vil tage dette op som emne i starten af det nye år. Sluttelig en kort tilbagemelding på denne kvalitetsrapport, som gennemføres for første gang. Skolebestyrelsen er bevidst om, at der er behov for en dialog og opmærksomhed omkring udviklingen af skolen og et behov for at informere politikerne om status. Vi oplever dog desværre, at rapporten i denne nye form, binder forholdsmæssigt mange ressourcer i forbindelse med udarbejdelsen, set i forhold til den værdi som den reelt skaber. Derudover er der flere af de valgte statistikker som er mangelfulde og mangler væsentlige nuancer, hvilket gør dem begrænset brugbare og giver et forkert billede af virkeligheden. SÅ hermed en opfordring til at evaluering af både proces om og indhold i kvalitetsrapporten, gerne med inddragelse af skolebestyrelserne. Voel Skole Skolebestyrelsen på Voel Skole har læst og er indforstået med indholdet af kvalitetsrapporten. Resultaterne fra kvalitetsrapporten, vil blive fulgt op og diskuteret på kommende skolebestyrelsesmøder. Vi ser ikke kvalitetsrapporten som et statistisk dokument, men som en løbende proces, hvor der kontinuerligt følges op på resultaterne og initieres til eventuelle forbedringer. Side 12 af 12